FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPFORLØB
|
|
- Olaf Jesper Kjær
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPFORLØB TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016
2 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Den 11. juli 2016 implementeres organisationsændringer i forbindelse med nytænkningen af Københavns Kommunes sundhedshuse. Organisationsændringerne indeholder også faglige forandringer, hvilket betyder, at den første generation af de faglige vejledninger for forebyggelsescentrene (fra maj 2014) ikke længere er retvisende. Denne faglige vejledning (anden generation) er revideret ud fra organisationsændringerne, og gælder for de rygestopforløb, som gives til borgere med type 2 diabetes, KOL eller hjerte-karsygdom. I efteråret 2016 eller foråret 2017 vil Center for Sundhed igangsætte et arbejde, som har til formål at afklare, hvordan viden fra de faglige vejledninger og andre retningsgivende dokumenter på forebyggelsesområdet fremover skal samles, beskrives og kommunikeres ud. Dette arbejde vil munde i et nyt sæt faglige vejledninger (tredje generation) til afløsning for denne faglige vejledning. 2
3 INDHOLDSFORTEGNELSE GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION 2 PROBLEMSTILLING 5 METODE 6 MÅLGRUPPE 7 DEFINITION AF BEGREBER 8 EGENOMSORG 8 HANDLEKOMPETENCE 8 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TILGANG 8 SELF-EFFICACY 9 EMPOWERMENT 9 DEN MOTIVERENDE SAMTALE 9 FORMÅL 11 ANBEFALINGER 12 TILDELING AF RYGESTOPTILBUD 12 SUNDHEDSFAGLIGE ANBEFALINGER 12 RYGESTOPKURSUS (STANDARD GRUPPEFORLØB) 12 RYGESTOPKURSUS (INDIVIDUELT) 13 NIKOTINERSTATNING 13 KVALITETSSIKRING 13 AFSLUTNING AF RYGESTOPFORLØB 14 REGISTRERING 15 KVALITETSMÅLING 16 3
4
5 PROBLEMSTILLING Rygning er den forebyggelige risikofaktor, der resulterer i flest kroniske sygdomme i Danmark. Hjertekarsygdomme, kræft og kroniske lungesygdomme er de mest alvorlige følgesygdomme af rygning. Hvert år er ca dødsfald relateret til rygning. Det svarer til ca. 24 % af alle dødsfald. Andelen af borgere, som ryger dagligt, mindskes med stigende uddannelsesniveau. Der er tre gange så mange dagligrygere blandt borgere, som kun har fuldført grundskolen, sammenlignet med borgere, som har en lang videregående uddannelse. Der er en større andel af dagligrygere blandt personer i den erhvervsaktive alder, som er uden for arbejdsmarkedet sammenholdt med personer, som er i beskæftigelse. Både uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning udgør således ulighedsmarkører i forhold til forekomsten af daglig rygning. De seneste tal fra Sundhedsprofilen 2014 viser, at 17 % af københavnerne ryger. Visionen om Røgfrit København indebærer, at maks. 4 % af københavnerne ryger i Københavns Kommune tilbyder rygestopkurser mv. til forskellige målgrupper og i forskellige arenaer. Denne faglige vejledning beskriver alene de tilbud, der tilbydes til borgere, der er henvist til kommunens sundhedshuse og Center for Diabetes. Vejledningen skal være med til at sikre, at alle kommunens rygestoptilbud er baseret på den nyeste evidens og følger best practise på området. Denne faglige vejledning er retningsgivende for rygestoptilbud i Københavns Kommunes sundhedshuse og Center for diabetes. De faglige anbefalinger skal implementeres af ledere i sundhedshusene og Center for Diabetes samt følges af alle interne og eksterne rygestoprådgivere. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 5
6 METODE I det følgende beskrives i overordnede træk den fremgangsmåde, som er anvendt ved udarbejdelsen af denne vejledning. Faglig vejledning for rygestoptilbud (første generation) var udarbejdet af Center for sundhed i samarbejde med medarbejdere og ledere fra kommunens forebyggelsescentre. De faglige anbefalinger tog afsæt i Kræftens Bekæmpelses koncept for rygestopkurser samt Københavns kommunes krav om, at alle rygestoprådgivere i kommunen gennemfører et efteruddannelsesforløb ved Rygestopkonsulenterne. Opbygningen af vejledningen følger Typologi for kvalitetsdokumenter i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Denne faglige vejledning for rygestopkurser (anden generation) er udarbejdet af Center for Sundhed. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 6
7 MÅLGRUPPE Denne faglige vejledning er gældende for de rygestopforløb, som borgere med type 2 diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom tilbydes som en del af deres forløb i hhv. på Center for Diabetes og kommunens sundhedshuse. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 7
8 DEFINITION AF BEGREBER Forebyggelsesindsatserne i sundhedshusene og i Center for Diabetes har til formål at styrke borgernes egenomsorg og helbredsrelaterede handlekompetence med henblik på at forbedre deres muligheder for at lave sundhedsfremmende livsstilsændringer. Dette søges opnået gennem brug af en sundhedspædagogisk tilgang med fokus på self-efficacy og empowerment, hvor Den Motiverende Samtale udgør grundstenen. De begreber, der er fremhævet ovenfor er kort beskrevet i det følgende. I et senere afsnit ( Sundhedspædagogiske anbefalinger ) er det beskrevet, hvordan der i praksis arbejdes med begreberne. EGENOMSORG Egenomsorg er sundhedsaktiviteter, som borgere udfører for at forebygge sygdom og fremme egen sundhed. Det er et bredt begreb, som kan dække over mange ting fx fysisk aktivitet, rygestop, monitorering af tal og værdier, vedligeholdelse af sociale netværk, fritidsaktiviteter og compliance til den foreskrevne behandling (hvis man har en kronisk sygdom) 1. Egenomsorg kan styrkes gennem tre overordnede virkemidler 2 : Teoretisk viden: videnskabelig og teoretisk sundhedsfaglig viden Praksisviden: træning i konkrete færdigheder Erfaringsbaseret viden: situationsspecifik viden med udgangspunkt i kompetencer og erfaring, der gør en i stand til at træffe valg, der bidrager til et sundere liv. HANDLEKOMPETENCE Udfoldelse af handlekompetence indebærer, at individet opstiller og realiserer personlige mål eller delmål i delvist uforudsigelige situationer 3. Forudsætningerne for, at man kan udfolde handlekompetence, er: at man har de nødvendige færdigheder og kundskaber. at der er tilstrækkelige muligheder og ressourcer tilstede i omgivelserne (både de nære omgivelser og de bredere omgivelser). at man er motiveret. Det er individuelt, hvad en person har behov for ift. at kunne udfolde handlekompetence. SUNDHEDSPÆDAGOGISK TILGANG Sundhedspædagogik handler om forandring og om at give plads til, at borgeren får mulighed for at reflektere over egen situation og derved kan handle. Sundhedspædagogikken bygger på en demokratisk tilgang, hvor bl.a. deltagerinvolvering og viden er centrale elementer 4. Der arbejdes 1 Sundhedsstyrelsen (2005). Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Grøn, L & Hansen, J (2012). Sociale forandringsfællesskaber. En guide til arbejdet med egenomsorg i patientuddannelser. Region Syddanmark og Dansk Sundhedsinstitut. 2 Grøn, L & Hansen, J (2012). Sociale forandringsfællesskaber. En guide til arbejdet med egenomsorg i patientuddannelser. Region Syddanmark og Dansk Sundhedsinstitut. 3 Albertsen, K & Andersen, H (2001). Handlekomptence som begreb i sundhedspædagogik og forskning. Psyke og Logos, 22(2), Region Hovedstaden (2011). Patientuddannelse teoretisk grundlag og pædagogisk praksis. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 8
9 ud fra Region Hovedstadens modeller for sygdomsspecifik patientuddannelse for hhv. KOL, type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme 5. SELF-EFFICACY 6 Self-efficacy er en persons tiltro til egen evne til at handle på en given måde. Forventningen til hvilken effekt, den pågældende handling vil have, udgør motivationen for handlingen. Både selfefficacy og motivation er således afgørende for, om en person gennemfører en given adfærd eller handling 7. En persons self-efficacy kan styrkes på flere måder, men de forskellige kilder til self-efficacy er ikke lige virkningsfulde. Eksempelvis har egne erfaringer en stærk indvirkning på en persons selfefficacy, mens observerede erfaringer og sproglig overtalelse har en svagere indvirkning. Egne erfaringer Observerede erfaringer Sproglig overtalelse/overbevisning Oplevede følelser Omgivelserne Når en person oplever, at en opgave løses succesfuldt, vil det styrke oplevelsen af, at det kan lykkes igen. Andre personer kan fungere som rollemodeller. Derfor er erfaringsudveksling mellem borgere i samme situation vigtig. Opmuntring, feedback og lignende kan anvendes til at motivere borgeren til at nå et mål. En persons self-efficacy påvirkes af, hvordan han/hun oplever sin egen reaktion under gennemførelse af en opgave. Omgivelsernes forventninger har erfaringsmæssigt vist sig også at have en betydning for en persons self-efficacy. Tabel 1. Kilder til self-efficacy. EMPOWERMENT Empowerment betyder styrkelse, og tilgangen indbefatter, at tilbuddene til borgerne tager afsæt i borgernes potentiale frem for deres mangler og svagheder. Sigtet er at udvikle borgernes iboende kræfter og handlemuligheder gennem støttende og opmuntrende dialog, undervisning, øvelser mv. 8 DEN MOTIVERENDE SAMTALE Den Motiverende Samtale defineres som en borgercentreret og styrende metode til at fremme indre motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens. Der er fokus på hvilke forandringer borgeren selv er motiveret til, og der tages udgangspunkt i borgerens håb og drømme med henblik på at finde de ressourcer og strategier, der kan bringe vedkommende i den ønskede retning. 5 Region Hovedstaden (2011). Sygdomsspecifik patientuddannelse for KOL. Region Hovedstaden (2011). Sygdomsspecifik patientuddannelse for type 2 diabetes. Region Hovedstaden (2012). Sygdomsspecifik patientuddannelse for hjerte-kar-sygdomme. Alle tre rapporter er tilgængelige på Kronikerprogrammets hjemmeside: 6 Der findes endnu kun begrænset viden om, hvilke teoretiske grundlag og pædagogiske metoder, der giver den bedste effekt af patientuddannelsesprogrammer. Sundhedsstyrelsen udgav i 2009 en MTV-rapport om patientuddannelse, der konkluderede, at generelle patientuddannelser og uddannelser for type 2 diabetes har effekt, når de er baseret på self-efficacy (Sundhedsstyrelsen, (2009). Patientuddannelse en medicinsk teknologivurdering). 7 Bandura, A. (1977). Self-efficacy: Toward a unifying theory of behavioral change. Psychological review, 1977; 84: Kamper-Jørgensen og Almind (2001). Forebyggende sundhedsarbejde. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 9
10 Den Motiverende Samtale er en evidensbaseret metode 9, der har til formål: at fremme livsstilsændringer ved at hjælpe borgeren til at analysere ambivalensen mellem faktisk livsstil og helbredsmæssige ønsker og mål at stimulere borgeren til at træffe en beslutning og gennemføre en forandring. I Den Motiverende Samtale bruges en anerkendende tilgang, som understøtter, at det er borgeren, der er ekspert i sit eget liv, mens den sundhedsprofessionelles opgave er at hjælpe borgeren til at sætte ord på, hvad vedkommende gerne vil ændre. Den sundhedsprofessionelles opgave er at medvirke til at sikre, at der bygges bro mellem den sundhedsfaglige ekspertviden og borgerens unikke situation, ønsker og behov. Dette gøres ved at skabe en atmosfære af forståelse, accept, tolerance og bekræftelse, hvor den sundhedsprofessionelle lytter til borgeren og accepterer borgerens væremåde og opfattelse. Ånden og principperne i den motiverende samtale forhindrer ikke, at den sundhedsprofessionelle kan bringe sin ekspertviden om forebyggelse og sundhedsfremme i spil i samtalen. Jf. afsnittet om handlekompetence, er det en forudsætning for udfoldelse af handlekompetence, at borgeren har de nødvendige kundskaber, og derfor er det vigtigt, at den sundhedsprofessionelle løbende vurderer, hvornår det er nødvendigt at byde ind med faktuel viden om fx livsstilens betydning for det fysiske helbred. 9 Rosdahl, G (2009). Effekten af Den Motiverende Samtale. Virker metoden? 25 års empiriske studier [tilgængelig på FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 10
11 FORMÅL Formålet med rygestoptilbuddene i Københavns Kommune er at hjælpe motiverede borgere med at stoppe med at ryge og dermed nedbringe antallet af rygere i København. Der er evidens for, at rygestopkurser og rådgivningsforløb, som varetages af en uddannet rygestoprådgiver, kombineret med brug af farmakologiske hjælpemidler, giver den bedste hjælp til et rygestop. På Københavns Kommunes rygestopkurser er ca. 2/3 af deltagerne røgfri ved kursusafslutning og 1/3 er røgfri ved opfølgningen½ år efter. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 11
12 ANBEFALINGER I det følgende beskrives de anbefalinger, som skal følges i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af kommunens rygestoptilbud i sundhedshusene og i Center for Diabetes. TILDELING AF RYGESTOPTILBUD Der er ikke krav om henvisning til rygestoptilbud, og det er ikke nødvendigt at deltage i en forudgående samtale om sundhed for at blive tildelt et rygestoptilbud i kommunen. Borgere kan således blive tilmeldt et rygestopkursus via Stoplinjen eller ved selv at tilmelde sig på Borgere, der ikke kan følge et rygestopkursus i en gruppe, kan tildeles et individuelt rygestopforløb. Tildelingen af et individuelt rygestopforløb beror på en faglig vurdering, derfor skal der gå en samtale om sundhed forud for tildelingen af et individuelt rygestopforløb. Det er vigtigt, at der er synergi mellem forebyggelsestilbuddene i sundhedshusene samt Center for Diabetes og kommunens rygestoptilbud. Personalet i disse enheder skal således motivere borgere, der modtager andre tilbud, ift. muligheden for at få hjælp til rygestop, som led i deres forløb i sundhedshuset. Der er ingen begrænsning på, hvor mange rygestopforløb, borgere kan følge. Dog kan der kun udleveres tilskud til nikotinerstatning på et forløb af gangen. Borgere, der tidligere har været i et rygestopforløb og har haft et tilbagefald, kan således deltage i et nyt rygestopforløb. Det gør sig også gældende for borgere, der har behov for et individuelt rygestopforløb, såfremt det er fagligt velbegrundet, at borgeren har behov for endnu et individuelt forløb. SUNDHEDSFAGLIGE ANBEFALINGER Rygestopkursus (standard gruppeforløb) Der kan tilmeldes op til 15 borgere på et rygestopkursus. Rygestopkurset ledes af en uddannet rygestoprådgiver. Gruppen mødes fem gange fordelt over seks uger. De to første mødegange benyttes til at forberede deltagernes rygestop. Da der er meget på dagsordenen de første to mødegange varer de første to møder 2½ timer, mens 3. og 4. mødegang varer 2 timer og sidste mødegang 1½ time. På anden mødegang fastlægges en fælles stopdato for alle kursusdeltagere. Tredje mødegang holdes få dage efter, at deltagerne er stoppet med at ryge, da mange oplever dette som det sværeste tidspunkt i rygestoppet, og de har derfor behov for de andre deltageres støtte og erfaringer. På de sidste to møder deles erfaringer, og deltagerne og rygestoprådgiveren planlægger, hvordan deltagerne på egen hånd vil tackle de situationer, hvor der i fremtiden er størst risiko for at begynde at ryge igen. På rygestopkurset er der fokus på følgende emner: Motivation og ambivalens Helbredsfordele ved et rygestop Sygdomsrisiko ved fortsat rygning Rygning, afhængighed og abstinenser Den psykologiske afhængighed Undgå at tage på under et rygestop Brug af farmakologiske hjælpemidler FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 12
13 Alle rygestoprådgivere underviser ud fra forvaltningens fælles undervisningsmateriale, der er specielt udviklet til formålet. Alle borgere, der udfylder oplysningerne til Rygestopbasen, modtager en opfølgende opringning seks måneder efter rygestopkurset (registering i Rygestopbasen er nærmere beskrevet nedenfor). Rygestopkursus (individuelt) På et individuelt rygestopkursus har rygestoprådgiveren mulighed for at tilpasse forløbet til én person. Et individuelt rygestopkursus består af op til fem møder, der strækker sig over halvanden måned. Rådgivningen varetages af en uddannet rygestoprådgiver. Retningslinjerne er, at det første møde maksimalt kan vare 1,5 time, og de efterfølgende møder (evt. telefonmøder) kan vare op til 30 minutter. Ligesom på gruppeforløbet aftales en stopdag. I det individuelle forløb fastlægges stopdagen ikke nødvendigvis på anden mødegang, som det er tilfældet i gruppeforløbet. Stopdagen kan enten lægges tidligt eller sent i møderækken, idet kurset tilpasses den enkeltes behov. De faglige emner, der er i fokus på et individuelt rygestopkursus, er de samme som i et gruppeforløb. Borgeren får en opringning med en opfølgende samtale seks måneder efter rygestopkurset, hvis borgeren accepterer at blive registreret i Rygestopbasen (registering i Rygestopbasen er nærmere beskrevet nedenfor). Nikotinerstatning Deltagere på rygestopkurser og i individuelle rygestopforløb tilbydes tilskud til nikotinerstatning. Der udleveres, som udgangspunkt en værdikupon af 250 kr. pr. mødegang fra anden til femte mødegang, dvs. maks. fire kuponer. Hvis, der udleveres kuponer til Champix eller Zyban, udleveres alle fire kuponer samtidig. Antal udleverede kuponer pr. deltager registreres af rådgiveren på deltagerliste. Værdikuponerne bestilles i Afdeling for Folkesundhed i København, Center for sundhed. KVALITETSSIKRING Alle rygestoprådgivere underviser på rygestopkurser ud fra Københavns Kommunes fælles undervisningsmateriale til rygestopforløb. Københavns Kommune anvender Rygestopkonsulenternes undervisningskoncept. Rygestoprådgiverne har adgang til undervisningsmaterialet via Rygestopkonsulenternes hjemmeside. Sundhedshusene og Center for diabetes er ansvarlige for, at der er en PC med internetadgang, en projektor og en kuliltemåler til rådighed i undervisningsmaterialet. Alle rygestoprådgivere har mulighed for at ringe til Rygestopkonsulenterne, der har indgået en aftale med forvaltningen om en hotline funktion, hvor rygestoprådgiverne kan få vejledning i stort og småt vedrørende den praktiske afvikling af rygestopforløbene. Rygestoprådgiverne er ansvarlige for, at deltagerne udfylder et evalueringsskema på 5. mødegang på rygestopkurset. Evalueringsskemaerne indsamles og sendes til Afdeling for Folkesundhed i København. De enkelte enheder er ansvarlige for, at de interne rygestoprådgivere underviser ud fra Københavns Kommunes fælles undervisningsmateriale til rygestopforløb. Afdeling for Folkesundhed i København er ansvarlig for, at de eksterne rygerådgivere underviser ud fra kommunens undervisningsmateriale. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 13
14 ORGANISERING Sundheds- og Omsorgsforvaltningens korps af rygestoprådgivere består af fastansatte rygestoprådgivere og af eksterne rygestoprådgivere. De nye enheder kan trække på korpset af eksterne rådgivere, i det omfang de ikke selv har kompetencerne til at afholde kurserne. Afdeling for folkesundhed i København har det administrative ansvar for de eksterne rygestoprådgivere og varetager al dialog med de eksterne rygestoprådgivere. AFSLUTNING AF RYGESTOPFORLØB Rygestopforløbene afsluttes med, at borgerne udfylder et evalueringsskema på sidste mødegang. Afdeling for Folkesundhed i København er ansvarlig for at systematisere oplysningerne i evalueringsskemaerne. Der fremsendes en epikrise til lægen i de tilfælde, hvor en borger er blevet henvist til et individuelt rygestopforløb. Epikrisen fremsendes til lægen senest fem dage efter den afsluttende samtale. Der afholdes en afsluttende samtale, hvis rygestopforløbet er den eneste intervention, borgeren har modtaget. Hvis borgeren modtager andre tilbud sendes en samlet epikrise på borgerens samlede forløb fem dage efter den afsluttende samtale på hele forløbet. Personalets kompetencer PERSONALETS KOMPETENCER Alle medarbejdere i sundhedshusene og Center for Diabetes bør have grundlæggende kompetencer, inden for den motiverende samtale og en anerkendende pædagogisk tilgang. Det er grundlaget for, at medarbejderne kan skabe et læringsmiljø, hvor borgeren er i centrum, og hvor borgerens empowerment og self-efficacy styrkes. Personalet i enhederne skal have generel viden om sundhedsfremme og forebyggelse samt sundhedsfaglige og sundhedspædagogiske kompetencer. Det er en meget væsentlig sundhedspædagogisk opgave at udvikle metoder, der både fokuserer på forandringer hos deltagerne i forløbene og på, hvordan man får en gruppe til at fungere optimalt, dvs. skabe rammer for god gruppedynamik. Specifik kompetencebeskrivelse for medarbejdere, der varetager rygestopforløb: Rygestoprådgivere, der varetager individuelle rygestopkurser, skal have gennemført Kræftens bekæmpelses grundkursus i rygeafvænning for enkelt individer. Desuden bør de have et vist kendskab til KOL, Type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdom, herunder rygningens indvirkning på sygdommene. Rygestoprådgivere, der varetager rygestopkurser i grupper, skal have gennemført Kræftens Bekæmpelses grundkursus i rygeafvænning i grupper og efteruddannelse for rygestoprådgivere hos Rygestopkonsulenterne. Det er ledelsen i enhederne, som har ansvaret for, at alle medarbejdere har de nødvendige kompetencer, og at alle opgaver kan løses på det rette kompetence- og kvalitetsniveau. Der bør derfor både sikres kompetenceudvikling af nye medarbejdere samt løbende kompetenceudvikling af alle medarbejdere med henblik på at sikre et højt og ensartet kompetenceniveau på tværs af medarbejdere og centre. Udvikling af medarbejdernes kompetencer (nye som erfarne) kan bl.a. sikres gennem systematisk intern oplæring (sidemandsoplæring). Samtidig kan der være behov for kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold til viden på et specifikt fagområde fx alkohol, kronisk sygdomme (KOL, diabetes, hjerte), kost, rygning m.m. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 14
15 Det er lederen i enhedernes ansvar at tilmelde egne medarbejdere, der skal varetage rygestopforløb til Kræftens Bekæmpelses grundkursus og suppleringskursus samt at give Afdeling for folkesundhed i København besked, når der er medarbejdere, som skal deltage i efteruddannelsesforløbet. Afdeling for folkesundhed i København er ansvarlig for at planlægge efteruddannelsesforløbene, der består dels af to hele kompetenceudviklingsdage med særligt fokus på rådgivning om farmakologiske hjælpemidler dels af to halve undervisningsdage om kommunens fælles undervisningsmateriale til rygestopkurser. Det er lederne af sundhedshusene og Center for Diabetes opgave at udpege en relevant tovholder, der er ressourceperson for rygestopområdet. Denne tovholder skal indgå i koordinering samt udviklings- og kvalitetsarbejde. KOMPETENCEUDVIKLING Afdeling for folkesundhed i København står for at tilrettelægge kompetenceudvikling for eksisterende og nye rygestoprådgivere, og herunder vedligeholde et korps af kvalificerede eksterne rygestoprådgivere, som de nye enheder efter aftale kan trække på. Afdeling for folkesundhed i København star ligeledes for undervisning i henvisningsmetoden VBA Very Brief Advice til personalet i de nye enheder og i forhold til relevant fagpersoner fx på hospitaler, apoteker mv. Alle rygestoprådgivere har desuden mulighed for at ringe til Rygestopkonsulenterne, der varetager en hotline funktion for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, der giver mulighed for, at rygestoprådgiverne kan få råd og vejledning i forhold til konkrete udfordringer med afviklingen af rygestopforløbene. REGISTRERING Rygestopkurser og individuelle rygestopforløb registreres på R-siden (kurser) og i Rygestopbasen (alle aktiviteter). Rygestopindsatsen registres dels på R-siden (kurser), dels i Excelark (Årshjul) på s-drevet. Årshjulet er det fælles arbejdsredskab for tovholdere og koordinatorer. Afdeling for Folkesundhed i København er ansvarlig for at monitorere aktivitetsniveauet i forhold til rygestop, antal tilmeldte, målopfyldelse jf. måltal mv. Rygestoprådgiver er ansvarlig for at udfylde deltagerliste for kurset, inkl. oplysninger om fremmøde, udeblivelse og afbud, informationer om antal udleverede kuponer til nikotinerstatning, samt oplysninger om borgeren deltager i et andet tilbud i sundhedshuset eller Center for Diabetes. Deltagerlisten sendes til Afdeling for folkesundhed i København efter kursusafslutning. Derudover foregår registrering i Rygestopbasen via basisskema (deltagerne) og registreringsskema (rådgivere). Huse og center er ansvarlige for at skemaer udfyldes og indsendes til Afdeling for folkesundhed i København, der er ansvarlig for at data indtastes i Rygestopbasen. Afdeling for Strategisk Folkesundhed er ansvarlig for at indberette data til Administrationsrapporten, Sundheds- og Omsorgsudvalget mv. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 15
16 KVALITETSMÅLING Målingen af kvalitet sker via de data, som kan fremskaffes ud fra registreringspraksis (se forrige afsnit). FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 16
17 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og omsorgsforvaltningen Center for sundhed Sjællandsgade København K Telefon:
FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER ALLE BORGERE
FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE Maj 2014 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Den faglige vejledning er sidst blevet godkendt: Af forebyggelsescenterchefer i
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED
FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG OPDATERING Den 11.
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER
FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER TYPE 2 DIABETES, KOL HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Den 11. juli 2016
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR SYGDOMSSPECIFIK UNDERVISNING
FAGLIG VEJLEDNING FOR UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG OPDATERING Den 11. juli 2016
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE
FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE Maj 2014 FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE Godkendelse, ikrafttrædelse og opdatering: Den faglige vejledning er blevet
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED ALLE BORGERE
FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED ALLE BORGERE Københavns Kommune Maj 2014 Godkendelse, ikrafttrædelse og opdatering Den faglige vejledning er sidst blevet godkendt: I Forum for Forebyggelsescentre
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL
FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVIDERING: Den 11. juli
Læs mereVEJLEDNING Samtaler i rehabiliteringsforløb
Samtaler i rehabiliteringsforløb - KOL, HJERTE-KARSYGDOM Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Ansvarsfordeling mellem leder og medarbejder... 3 Målgruppe... 3 Problemstilling... 4 Samtaler i
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER ALLE BORGERE
FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE MAJ 2014 Faglig vejledning for motionsindsatser Alle borgere Godkendelse, ikrafttrædelse og revision Den faglige vejledning er blevet
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR SYGDOMSSPECIFIK UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM
FAGLIG VEJLEDNING FOR UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM FAGLIG VEJLEDNING FOR UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM KØBENHAVNS KOMMUNE MAJ 2014 Godkendelse, ikrafttrædelse
Læs mereVEJLEDNING Sygdomsmestring
Sygdomsmestring - KOL, HJERTE-KARSYGDOM Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Ansvarsfordeling mellem leder og medarbejder... 3 Målgruppe... 3 Problemstilling... 4 Indsatsen... 4 Formål... 4
Læs mereSamarbejdsaftalen har først virkning for den enkelte kommune og hospital, når den stedlige kommunalbestyrelse og regionsrådet har tiltrådt aftalen.
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Samarbejdsaftale vedr. rygestop Region Midtjylland og kommunerne i regionen
Læs mereRygestop - KOL,HJERTE-KARSYGDOM, KRÆFT, DIABETES, GENOPTRÆNING, STRESS OG PRÆOPERATIVE FORLØB VEJLEDNING
Rygestop - KOL,HJERTE-KARSYGDOM, KRÆFT, DIABETES, GENOPTRÆNING, STRESS OG PRÆOPERATIVE FORLØB Indledning... 3 Formål... 3 Ansvarsfordeling mellem leder og medarbejder... 3 Målgruppe... 3 Problemstilling...
Læs mereherefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser.
Notat om tobak som indsatsområde 2013 Forebyggelsesudvalget besluttede på mødet den 2. oktober (sag nr. 2) at tobak skal være et af udvalgets indsatsområder i 2013. Udvalget afsatte en økonomisk ramme
Læs mereMeget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England
Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA
Læs mereSTEVNS KOMMUNE ANSØGNING LÆGEMIDDELSTYRELSEN PILOTPROJEKT. Pilotprojekt - tilskud til NRT/rygestopmedicin. sundhed & omsorg
STEVNS KOMMUNE ANSØGNING 2017 LÆGEMIDDELSTYRELSEN PILOTPROJEKT Pilotprojekt - tilskud til NRT/rygestopmedicin sundhed & omsorg Baggrund I Stevns Kommune er det 20 % af befolkningen der ryger, hvilket svarer
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereom hjælp til rygestop hos
Hvordan honorere ønsket om hjælp til rygestop hos rygere med psykisk lidelse? Projekt Forstærket indsats over for storrygere i Vestklyngen Projektleder Mia Lundquist milj@struer.dk, 40 87 91 17 Projekt
Læs mereStorrygere Dagligrygere Lejlighedsrygere
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Bilag 1 Fakta om rygning i København Fald i antallet af rygere i København Sundhedsprofilen 13 viser, at 17 % af københavnerne
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereTobaksforebyggelse Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup
Tobaksforebyggelse 2019 Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup 1 Faxe Kommunes nuværende rygepolitik Faxe Kommunes rygepolitik blev vedtaget i 2008,
Læs mereInspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH
Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad
Læs mereSundhedspædagogisk uddannelse
Sundhedspædagogisk uddannelse Doris Nørgård Center for Baggrund Region Midtjyllands strategi Forløbsprogrammer Patientuddannelse styrke egenomsorgen Styrke de pædagogiske kompetencer MTV-rapport Undervise
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereSammen forebygger vi bedst
Sammen forebygger vi bedst Sundhedsprofilen 2017 viser, at danskernes sundhed og trivsel er blevet dårligere. Det er et fælles ansvar. Apotekerne er, som en del af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen,
Læs mereAftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland
Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL ALLE BORGERE
FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE MAJ 2014 Godkendelse, ikrafttrædelse og revidering: Den faglige vejledning er sidst blevet godkendt: I Forum for Forebyggelsescentre
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereRygestop på Tværs. Erfaringer fra storrygerpuljen på Vestegnen/Sygamager
Rygestop på Tværs Erfaringer fra storrygerpuljen på Vestegnen/Sygamager Puljen og projekterne Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen Storrygerpuljen 2014 2017: reducere tobaksrelateret
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mereSundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter
Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus
Læs mereImplementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv
Læs mereSystematisk og tværsektoriel rygestopindsats
Systematisk og tværsektoriel rygestopindsats foreløbige erfaringer Lene Stokholm Jensen projektleder - Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen Mobil 40 87 91 17 / mail lsj@struer.dk Projekt
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereIndsatskatalog: Sundhedsfremme og forebyggelse
Jobcenter - Rehabiliteringsteam Borgere i Norddjurs Kommune over 18 år, der er sygemeldte. Målet er, at borgeren tilbydes en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, således at et fremtidigt forsørgelsesgrundlag
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereForebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri
Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri Dette notat beskriver forslag til en forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske
Læs mereKommissorium Projekt rygestoprådgiver
Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for
Læs mereREKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE
REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE GenoptræningsCentret Fredericia Sundhedspolitiske mål Forbedre folkesundheden Mere sundhedsfremme
Læs mereTEMADAG OM FORSTÆRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE TEMADAG OM EN FORSTÆRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE RYGESTOPTILBUD RYGESTOPTILBUD
TEMADAG OM EN FORSTÆRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE Temadagens formål Formålet med temadagen er at dele viden og erfaringer om rekruttering i forhold til det kommunale rygestoptilbud samt få input til
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mere1 Kultur- og Sundhedsudvalget
1 Kultur- og Sundhedsudvalget Politikområde 6: Sundhedsfremme og forebyggelse 1.1 Strategi for sundhedsindsats for flygtninge og indvandrere Der skal udvikles en administrativ strategi for, hvordan en
Læs mereGennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.
Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte
Læs mereKonference om Fremtidens sygepleje i kommunerne. At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011
Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011 Præsentation Oplægsholder Annette Mark Andersen Sygeplejerske 21 års erfaring fra
Læs mereTemagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt
Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:
Læs mereManual til Rsiden.dk for koordinatorer
1 Manual til Rsiden.dk for koordinatorer Muligheder på Rsiden.dk www.rsiden.dk er en side, som skal samle alle de relevante dokumenter, informationer og kurser til rygestoprådgivere og koordinatorer på
Læs mereNotat. Retningslinjer for rygning
Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den
Læs mereHandle plan for indsatser under budget 2017
Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder
Læs mereManual til Rsiden.dk for rygestoprådgivere
1 Manual til Rsiden.dk for rygestoprådgivere Muligheder på Rsiden.dk www.rsiden.dk er en side, som skal samle alle de relevante dokumenter, informationer og kurser til rygestoprådgivere på et sted. Der
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Læs mereMTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg. Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3.
MTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3. marts 2010 Formålet med denne præsentation at præsentere de centrale resultater
Læs mereRoadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg
Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Endokrinologisk Amb. 02.06.2014 Anne Kristine Van der Zaag, sygeplejerske Lisbeth Jul Olsen, sygeplejerske Forebyggelsescenter
Læs mereRegion Nordjylland og kommuner
Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling
Læs mereSundhedspædagogik i et
Sundhedspædagogik i et kommunalt patientuddannelseskoncept 1 Oplæg på erfa-møde om sundhedspædagogik i patientuddannelse den 1. februar 2011 v. Charlotte Nyborg Kristensen, Region Syddanmark Baggrund Kronikerindsatsen
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes - Artrose
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereHar du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?
Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?
Læs mereSide 1 af
Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,
Læs mereRehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune
Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.
Læs merePlan for opfølgning på politikker i Politikområde 6: Sundhedsfremme og forebyggelse. Kultur- og Sundhedsudvalget
Kultur- og Sundhedsudvalget Plan for opfølgning på politikker i 2016 Politikområde 6: Sundhedsfremme og forebyggelse Politikker: Sundhedspolitik Sundhedsaftale med Region Midtjylland Overordnet kostpolitik
Læs mereLÆR AT TACKLE. Evidens og metodeudvikling. Før gjorde livet med mig, som det ville. Nu er det mig, der har taget styringen Mandlig kursist, 23 år
LÆR AT TACKLE Evidens og metodeudvikling Fagligt symposium, Slagelse d. 18. januar 2019 Før gjorde livet med mig, som det ville. Nu er det mig, der har taget styringen Mandlig kursist, 23 år Anne Birkedal,
Læs mereUdbudsbetingelser og kravspecifikationer inden for rammerne af et nationalt udbud med en maksimal beløbsramme på kr. ekskl.
13. august 2013 Udbudsbetingelser og kravspecifikationer inden for rammerne af et nationalt udbud med en maksimal beløbsramme på 500.000 kr. ekskl. moms Der ønskes en analyse af, hvordan STOPLINIEN kan
Læs mereDiabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Læs mereAktivitetsbeskrivelse til projekt Få hjælp til rygestop
Aktivitetsbeskrivelse til projekt Få hjælp til rygestop Denne aktivitetsbeskrivelse er opdateret juli 2016 efter afslutning af runde 1, og er gældende for runde 2. Projektet leverer aktiviteter på væresteder
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS APRIL 2019 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 INDLEDNING Center for Forebyggelse i praksis er en faglig enhed etableret i KL s Kontor for Sundhed og
Læs mereLæring og Mestring for borgere med KOL
Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et røgfrit Gladsaxe Handleplan
gladsaxe.dk Sammen om et røgfrit Gladsaxe Handleplan 2019-2020 1 Sammen om et røgfrit Gladsaxe Med Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik ønsker vi, at alle i Gladsaxe skal have de bedste rammer og forudsætninger
Læs mereRøgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte
Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte Temamøde om tidlig opsporing, Region Syddanmark 21-03-2012 Tine Curtis, marts 2012 Projekt Røgfrihed for alle Formål: At bidrage til fremadrettet
Læs merePROJEKT MIT LIV MED KOL
PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent
Læs mereHenvisning til rygestop fra hospitaler -med VeryBrief Advice
Henvisning til rygestop fra hospitaler -med VeryBrief Advice Lene Stokholm Jensen Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen Mobil 40 87 91 17 / mail lsj@struer.dk Forstærket indsats overfor storrygere
Læs mereBehandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis
Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereLotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme
Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af
Læs mereKommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål
Læs mereStatus. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer
Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008
Læs mereRegion Hovedstaden. Forebyggelses- politik
Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende
Læs mereVirkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Læs mereAnsøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst
Sundhedsudvalgets puljemidler 2016 Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst og depression og LÆR AT TACKLE job og sygdom
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereU- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB
U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.
Læs mereBilag 1: Projektets teoretiske referenceramme
Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk
Læs merePERSPEKTIVER PÅ PARTNERSKABER
PERSPEKTIVER PÅ PARTNERSKABER V/ LISBETH HOLM OLSEN, CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS Partnerskaber Et partnerskab er en tillidsbaseret aftale af en hvis varighed mellem to eller flere organisationer,
Læs mereRøgfri på Tværs. Side 1
Røgfri på Tværs En beskrivelse af det tværkommunale samarbejde om hjælp til rygestop, herunder rekruttering og fastholdelse samt fælles indsats om unge og rygning Bliv en vinder uden tobak Side 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereTEMADAG OM FOREBYGGELSESTILBUD FOR BORGERE MED KRONISK SYGDOM HVORDAN GØR VI I PRAKSIS?
. TEMADAG OM FOREBYGGELSESTILBUD FOR BORGERE MED KRONISK SYGDOM HVORDAN GØR VI I PRAKSIS? Næstved den 5. oktober 2017 Formål med temadagen At drøfte hvordan indsatsen for borgere med kronisk sygdom kan
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereKronisk sygdom og patientuddannelse
Kronisk sygdom og patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark 9. september 2010 Jette Blands læge, MPH Team for kronisk sygdom Center for Forebyggelse Disposition Kronisk sygdom projektet
Læs mereLivsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære
Livsstilsværkstedet 2014 Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet - kort fortalt Livsstilsværkstedet henvender sig til de borgere i Egedal Kommune, der har behov for eller ønsker
Læs mereVEJLEDNING Fysisk træning og motionsvejledning
Fysisk træning og motionsvejledning - KOL, HJERTE-KARSYGDOM Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Ansvarsfordeling mellem leder og medarbejder... 3 Målgruppe... 4 Problemstilling... 4 Indsatsen...
Læs mereManual til Rsiden.dk for rygestoprådgivere
1 Manual til Rsiden.dk for rygestoprådgivere Muligheder på Rsiden.dk www.rsiden.dk er et værktøj til dig, som arbejder professionelt med rygestop. Formålet med Rsiden er at give tobaksfagfolk et overblik
Læs mereEn enkel indsats, der giver mere social lighed i sundhed
Projekt Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen En enkel indsats, der giver mere social lighed i sundhed Rygning er dén risikofaktor, som bidrager mest til sygdomsbyrden - og mest til den sociale
Læs merePsykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION
Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom
Læs mereIMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer
IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereasdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre ALKOHOL SyGDOMME KOST rygestop motion
asdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE SyGDOMME FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre KOST rygestop ALKOHOL motion indholdsfortegnelse Kost Individuel kostvejledning...3 Familiekostvejledning...4
Læs mere1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter:
0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål med redskabet... 2 1.2. Baggrund for projektet... 2 1.3. Viden til at handle... 3 1.4. Formål med vejledningen... 3 1.5. Vejledningens opbygning...
Læs mereHovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14
Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Oktober 2014 Resume Der blev i budget 2011 afsat 4 mio. i 2011 og 5 mio. om året fra
Læs mereFå hjælp til røgfri arbejdstid
Få hjælp til røgfri arbejdstid Rygestopkonsulenterne ApS 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Intern Service, Vejen Kommune Ill.: Rygestopkonsulenterne Ordrenr.: 1005-19 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2019
Læs mereRygestopintervention, Horsens Kommune vs. Skanderborg Kommune
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Ulla Hjorth Sagsnr. 29.09.04-P20-1-15 Dato: 31.5.2017 NOTAT Rygestopintervention, Horsens Kommune vs. Skanderborg Kommune Velfærds- og Sundhedsudvalget
Læs mereForebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune
Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale
Læs mereManual til Rsiden.dk for rygestoprådgivere
1 Manual til Rsiden.dk for rygestoprådgivere Muligheder på Rsiden.dk www.rsiden.dk er et værktøj til dig, som arbejder professionelt med rygestop. Formålet med Rsiden er at give rådgivere et overblik over
Læs mere