FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED ALLE BORGERE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED ALLE BORGERE"

Transkript

1 FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED ALLE BORGERE Københavns Kommune Maj 2014

2

3 Godkendelse, ikrafttrædelse og opdatering Den faglige vejledning er sidst blevet godkendt: I Forum for Forebyggelsescentre den 17. april 2013 På Driftsmøde den 3. december 2013 Ifølge Implementeringsplan for faglige vejledninger træder vejledningen i kraft senest 1. maj Der vil blive foretaget en grundig opdatering hvert andet år. Center for Sundhed er ansvarlig for revisionen i samarbejde med ressourcepersoner fra alle fem forebyggelsescentre.

4 INDHOLDSFORTEGNELSE PROBLEMSTILLING 5 METODE 6 DEFINITION AF BEGREBER 7 EGENOMSORG 7 HANDLEKOMPETENCE 7 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TILGANG 7 SELF-EFFICACY 7 EMPOWERMENT 8 DEN MOTIVERENDE SAMTALE 8 MÅLGRUPPE 9 FORMÅL 10 ANBEFALINGER 11 TILDELING AF SAMTALER OM SUNDHED 11 TILDELING AF INDSATSER VED FØRSTE SAMTALE OM SUNDEHD 12 SAMTALER OM SUNDHED SOM SELVSTÆNDIG INTERVENTION 14 SUNDHEDSFAGLIGE ANBEFALINGER 14 FØRSTE SAMTALE OM SUNDHED SAMTALESKEMA OG SAMTALEGUIDE UDARBEJDELSE AF HANDLEPLAN 15 TEST OG MÅLINGER 15 AFSLUTTENDE SAMTALE OM SUNDHED TEST OG MÅLINGER AFSLUTNING AF BORGERENS FORLØB 16 FORLØBSSAMTALE 17 PERSONALETS KOMPETENCER 17 REGISTRERING 18 KVALITETSMÅLING 19 BILAG 1 PERSONER INVOLVERET I UDARBEJDELSEN AF VEJLEDNINGEN 20

5 PROBLEMSTILLING Københavns Kommunes forebyggelsescentre tilbyder en række forebyggelsesindsatser, herunder samtaler om sundhed, til borgere i kommunen. Formålet med indsatserne er at øge borgernes egenomsorg og helbredsrelaterede handlekompetence og derigennem deres sundhedstilstand og livskvalitet. Indtil nu har der eksisteret et administrativt skel mellem borger- og patientrettede forløb i forebyggelsescentrene, som har været en hindring for en effektiv organisering af centrenes samlede forebyggelsestilbud. Med implementeringen af individuelle samtaler om sundhed ensrettes organiseringen af borger- og patientrettede forløb, idet alle individuelt tilrettelagte forløb forudgåes og afsluttes af en individuel samtale om sundhed. På sigt vil denne integration af de borger- og patientrettede forløb blive understøttet af KOS2. Samtaler om sundhed i Københavns Kommunes forebyggelsescentre er et individuelt samtaleforløb bestående af samtaler, som sikrer en grundig afdækning af borgerens sundhedstilstand og behov for livsstilsændring samt understøtter udviklingen af borgerens egenomsorgsmuligheder og handlekompetence. Samtalerne tilpasses og kombineres individuelt med forskellige forebyggelsesindsatser afhængigt af, hvilke behov den enkelte borger har. Endelig skal samtalerne sikre en sundhedsfaglig tildeling af indsatser, koordinering af det samlede forløb samt udslusning. Denne faglige vejledning er retningsgivende for indsatsen Samtaler om sundhed i Københavns Kommunes forebyggelsescentre. Vejledningen skal anvendes af ledere og medarbejdere i kommunens 5 forebyggelsescentre, når der træffes beslutning om den rette fremgangsmåde ved gennemførelse af indsatsen. FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED SIDE 5

6 METODE I det følgende beskrives i overordnede træk den fremgangsmåde, som er anvendt ved udarbejdelsen af denne faglige vejledning. Faglig vejledning for samtaler om sundhed er udarbejdet af Center for sundhed i samarbejde med medarbejdere og lederne fra kommunens forebyggelsescentre. Anbefalingerne er udviklet på baggrund af medarbejdernes konkrete erfaringer med at gennemføre individuelle livsstils-/motivationssamtaler med borgerne, og repræsenterer best practice fra hhv. borger- og patientrettede forløb. Anbefalingerne tager endvidere udgangspunkt i det teoretiske og evidensmæssige grundlag, som de tilgange og metoder, der anvendes i samtalerne, bygger på (jf. afsnittet Definition af begreber ). Opbygningen af vejledningen følger Typolgi for kvalitetsdokumenter i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, som er godkendt på Lokalområdechefforum d. 29. maj Vejledningen vil løbende blive revideret ved behov. Derudover vil der blive foretaget en grundig revision hvert andet år. Center for sundhed er ansvarlige for revisionen i samarbejde med ressourcepersoner fra alle fem forebyggelsescentre. FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED SIDE 6

7 DEFINITION AF BEGREBER Forebyggelsescentrenes indsatser har til formål at styrke borgernes egenomsorg og helbredsrelaterede handlekompetence med henblik på at forbedre deres muligheder for at lave sundhedsfremmende livsstilsændringer. Dette søges opnået gennem brug af en sundhedspædagogisk tilgang med fokus på self-efficacy 1 og empowerment, hvor Den Motiverende Samtale udgør grundstenen. De begreber, der er fremhævet ovenfor er kort beskrevet i det følgende. EGENOMSORG Begrebet egenomsorg dækker over, at det enkelte individ tager bedst muligt vare på sig selv. Det handler om, at inddrage borgeren og få borgeren til at tage ansvar for egen sundhed 2. HANDLEKOMPETENCE Udfoldelse af handlekompetence indebærer, at individet opstiller og realiserer personlige mål eller delmål i delvist uforudsigelige situationer 3. Forudsætningerne for, at man kan udfolde handlekompetence er: at man har de nødvendige færdigheder og kundskaber. at der er tilstrækkelige muligheder og ressourcer tilstede i omgivelserne (både de nære omgivelser og de bredere omgivelser). at man er motiveret. Det er individuelt, hvad en person har behov for ifht. at kunne udfolde handlekompetence. SUNDHEDSPÆDAGOGISK TILGANG Samtaler om sundhed tager udgangspunkt i en sundhedspædagogisk tilgang. Sundhedspædagogik handler om forandring og om at give plads til, at borgeren får mulighed for at reflektere over egen situation og derved kan handle. Sundhedspædagogikken bygger på en demokratisk tilgang, hvor bl.a. deltagerinvolvering og viden er centrale elementer 4. SELF-EFFICACY Self-efficacy er en persons tiltro til egen evne til at handle på en given måde. Forventningen til hvilken effekt, den pågældende handling vil have, udgør motivationen for handlingen. Både self-efficacy og motivation er således afgørende for, om en person gennemfører en given adfærd eller handling 5. 1 Der findes endnu kun begrænset viden om, hvilke teoretiske grundlag og pædagogiske metoder, der giver den bedste effekt af patientuddannelsesprogrammer. Sundhedsstyrelsen udgav i 2009 en MTV-rapport om patientuddannelse, der konkluderede, at generelle patientuddannelser og uddannelser for type 2 diabetes har effekt, når de er baseret på selfefficacy (Sundhedsstyrelsen, (2009). Patientuddannelse en medicinsk teknologivurdering). 2 Grøn, L & Hansen, J (2012). Sociale forandringsfællesskaber. En guide til arbejdet med egenomsorg i patientuddannelser. Region Syddanmark og Dansk Sundhedsinstitut. 3 Albertsen, K & Andersen, H (2001). Handlekompetence som begreb i sundhedspædagogik og forskning. Psyke & Logos, 22(2), Region Hovedstaden (2011). Patientuddannelse teoretisk grundlag og pædagogisk praksis. 5 Bandura, A. (1977). Self-efficacy: Toward a unifying theory of behavioral change. Psychological review, 1977; 84: FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED SIDE 7

8 En persons self-efficacy kan styrkes på flere måder, men de forskellige kilder til self-efficacy er ikke lige virkningsfulde. Eksempelvis har egne erfaringer en stærk indvirkning på en persons self-efficacy, mens observerede erfaringer og sproglig overtalelse har en svagere indvirkning. Egne erfaringer Observerede erfaringer Sproglig overtalelse/overbevisning Oplevede følelser Omgivelserne Når en person oplever, at en opgave løses succesfuldt, vil det styrke oplevelsen af, at det kan lykkes igen. Andre personer kan fungere som rollemodeller. Derfor er erfaringsudveksling mellem borgere i samme situation vigtig. Opmuntring, feedback og lignende kan anvendes til at motivere borgeren til at nå et mål. En persons self-efficacy påvirkes af, hvordan han/hun oplever sin egen reaktion under gennemførelse af en opgave. Omgivelsernes forventninger har erfaringsmæssigt vist sig også at have en betydning for en persons self-efficacy. Tabel 1. Kilder til self-efficacy. EMPOWERMENT Tilbuddene i kommunens forebyggelsescentre er baseret på empowerment-tilgangen. Empowerment betyder styrkelse, og tilgangen indbefatter, at tilbuddene til borgerne tager afsæt i borgernes potentiale frem for deres mangler og svagheder. Sigtet er at udvikle borgernes iboende kræfter og handlemuligheder gennem dialog. Dialogen bærer præg af at være støttende og opmuntrende og ikke bebrejdende og bedrevidende 6. DEN MOTIVERENDE SAMTALE Den Motiverende Samtale defineres som en klientcentreret og styrende metode til at fremme indre motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens. Der er fokus på hvilke forandringer borgeren selv er motiveret til, og der tages udgangspunkt i borgerens håb og drømme med henblik på at finde de ressourcer og strategier, der kan bringe vedkommende i den ønskede retning. Den Motiverende Samtale er en evidensbaseret metode 7, der har til formål: at fremme livsstilsændringer ved at hjælpe borgeren til at analysere uoverensstemmelserne mellem faktisk livsstil og helbredsmæssige ønsker og mål at stimulere borgeren til at træffe en beslutning og gennemføre en forandring. I Den Motiverende Samtale bruges en anerkendende tilgang, som understøtter, at det er borgeren, der er ekspert i sit eget liv, mens den sundhedsprofessionelles opgave er at hjælpe borgeren til at sætte ord på, hvad vedkommende gerne vil ændre. Den sundhedsprofessionelles opgave er at medvirke til at sikre, at der bygges bro mellem den sundhedsfaglige ekspertviden og borgerens unikke situation, ønsker og behov. Dette gøres ved at skabe en atmosfære af forståelse, accept, tolerance og bekræftelse, hvor den sundhedsprofessionelle lytter til borgeren og accepterer borgerens væremåde og opfattelse uden at bedømme borgeren. 6 Kamper-Jørgensen og Almind (2001). Forebyggende sundhedsarbejde. 7 Rosdahl, G (2009). Effekten af Den Motiverende Samtale. Virker metoden? 25 års empiriske studier [tilgængelig på FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED SIDE 8

9 MÅLGRUPPE Individuelle samtaler om sundhed kan tilbydes til alle borgere over 18 år, som er bosat i Københavns Kommune, herunder: Borgere med kronisk sygdom (KOL, type 2 diabetes eller hjerte-kar-sygdom). Borgere der lever med en eller flere diagnosticerede risikofaktorer (fx forhøjet blodtryk, metabolisk syndrom eller svær overvægt). Borgere der ønsker at ændre livsstil. Borgere henvist fra beskæftigelsesindsats Borgere +16 år med BMI over 35 der deltager i XL forløb (gælder endnu ikke alle FC) Samtaler om sundhed skal altid tilpasses individuelt og tage udgangspunkt i den pågældende borger og dennes situation. De anbefalinger, som præsenteres i denne faglige vejledning, er derfor gældende for alle borgere. Der gælder således ikke særlige vejledninger for særlige målgrupper. Til alle samtaler kan der bestilles tolk, hvis borgerens danskkundskaber forhindrer et tilfredsstillende udbytte af samtalerne. Ved den første samtale om sundhed skal det fremadrettede behov for tolk vurderes. FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED SIDE 9

10 FORMÅL Formålet med de individuelle samtaler om sundhed i forebyggelsescentrene er at understøtte udviklingen af borgernes egenomsorg og helbredsrelaterede handlekompetence, så de bliver bedre rustede til at opstille personlige mål og realisere disse gennem kvalificeret og motiveret handling. En persons handlekompetence forbedres særligt ved at styrke vedkommendes selfefficacy 8. For at opfylde formålet for Samtaler om sundhed er der opstillet en række konkrete mål for hver samtale. Målet med den Første samtale om sundhed er: at afdække borgerens situation, herunder generelle trivsel og livsstil (KRAM) samt behov for livsstilsændringer. at afdække borgerens motivation for og ressourcer til at gennemføre en livsstilsændring. at sætte mål og udarbejde en handleplan i samarbejde med borgeren. at tilrettelægge det videre forløb i samarbejde med borgeren, herunder at tildele indsatser ud fra en sundhedsfaglig vurdering samt borgerens behov og ønsker. at forberede borgeren på et evt. videre forløb i forebyggelsescentret. at foretage måling af vitale værdier, hvis det er relevant. Målet med den Afsluttende samtale om sundhed er: at følge op på borgerens generelle trivsel og livsstil (KRAM). at lave status på borgerens handleplan, herunder at afdække borgerens motivation, handlemuligheder og barrierer for fastholdelse af nye livsstilsvaner. at uddrage læring af borgerens oplevelser i forbindelse med forløbet. at planlægge den videre udslusning, herunder fastholdelse af livsstilsændringer og behov for opfølgning. Målet med Forløbssamtalen er: at adressere problemstillinger og udfordringer, som er opstået undervejs i borgerens forløb (f.eks. faldende motivation, manglende fremgang, utilfredshed med forløbet, behov for tildeling af yderligere indsatser m.v.). 8 Region Hovedstaden (2011). Patientuddannelse teoretisk grundlag og pædagogisk praksis. FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED SIDE 10

11 ANBEFALINGER I det følgende beskrives de anbefalinger som skal følges i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af samtaler om sundhed. Anbefalingerne understøttes af en samtaleguide, som er et konkret støtteredskab for den sundhedsprofessionelle i samtalesituationen. Den indeholder bl.a. idéer til, hvilke spørgsmål den sundhedsprofessionelle kan stille undervejs i samtalen. TILDELING AF SAMTALER OM SUNDHED Første samtale om sundhed er en forudsætning for visitation til følgende indsatser i forebyggelsescentrene (enkeltstående eller i kombination): Sygdomsspecifik undervisning Fysisk træning med motionsvejledning Individuel motionsvejledning Prøvetimer Individuel rygestoprådgivning Kostundervisning (MKDF) Individuel kostvejledning Samtale om alkohol Indsatsen Samtale om alkohol og rygestoprådgivning på hold kan gennemføres uden en forudgående samtale om sundhed. Når alle indsatser er gennemført/afsluttet, modtager alle borgere som udgangspunkt en Afsluttende samtale om sundhed. Hvis forløbet i forebyggelsescentret kun har bestået af individuelle samtaler (fx kostvejledning eller motionsvejledning), kan den sidste individuelle samtale i forløbet udgøre den afsluttende samtale. I så fald skal samtalen leve op til de anbefalinger for den afsluttende samtale om sundhed, som beskrives i denne vejledning. Undervejs i borgerens forløb er der mulighed for at tilbyde en forløbssamtale, hvis det sundhedsfagligt og sundhedspædagogisk vurderes, at borgeren har nogle problemstillinger, som ikke kan adresseres i de tilbud, som borgeren ellers deltager i. Tabel 2 viser en oversigt over det maximale tidsforbrug, udfører samt målgruppe for indsatsen Samtaler om sundhed. FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED SIDE 11

12 Tabel 2Oversigt over det maximale tidsforbrug, udfører samt målgrupper for Samtaler om sundhed Tidsforbrug (max)* Tidsforbrug med tolk (max)* Udfører Målgruppe Første samtale Afsluttende samtale Forløbssamtale 1 x 75 min 1 x 45 min 1 x 30 min 1 x 90 min 1 x 60 min 1 x 45 min Alle relevante sundhedsfaglige medarbejdere Samtalen skal gå forud for følgende indsatser (enkeltstående eller i kombination): Sygdomsspecifik undervisning Fysisk træning med motionsvejledning Individuel motionsvejledning Prøvetimer Individuel rygestopvejledning Kostundervisning Individuel kostvejledning Der kan være en samtale inden: Samtale om alkohol Rygestopvejledning på hold Ingen samtale inden: Samtaler om alkohol med pårørende Sundhed på dit sprog Rygestopkurser Kontaktperson Samtalen skal afslutte følgende indsatser (enkeltstående eller i kombination): Sygdomsspecifik undervisning Fysisk træning med motionsvejledning Individuel motionsvejledning Prøvetimer Individuel rygestopvejledning Kostundervisning Kost-/diætvejledning Samtale om alkohol Samtalen skal afslutte nedenstående forløb, der kun har bestået af følgende individuelle ydelser: Motionsvejledning Kostvejledning Rygestopvejledning Samtale om alkohol Samtalen kan evt. integreres i selve forløbet Kontaktperson eller anden relevant medarbejder Samtalen kan indgå i alle individuelt tilrettelagte forløb. *Den angivede tid er den maximale Ansigt-Til-Ansigt -tid, dvs. kun den tid der bruges sammen med borgeren ved selve samtalen. Tidsforbruget til forberedelse, administration mv. er ikke talt med. TILDELING AF INDSATSER VED FØRSTE SAMTALE OM SUNDEHD Ved Første samtale om sundhed afdækkes borgerens situation, herunder motivation for og ressourcer til at gennemføre livsstilsændringer. Tildelingen af forebyggelsesindsatser sker på baggrund af henvisningen samt en sundhedsfaglig og sundhedspædagogisk vurdering foretaget af borgerens kontaktperson ud fra de oplysninger, som er kommet frem under samtalen. Tilrettelæggelsen af forløbet, herunder tildelingen af forebyggelsesindsatser, skal altid følge de faglige vejledninger for de pågældende indsatser. Tildelingskriterier Sygdomsspecifik undervisning: Holdforløb tilbydes som standard til alle borgere med KOL, type 2 diabetes eller hjerte-karsygdom. Individuelle forløb kan tilbydes som alternativ til holdforløb. Der kan kun tildeles et individuelt forløb, hvis: Borgeren ikke forstår dansk, og der ikke er plads på et holdforløb på det sprog borgeren taler på forebyggelsescenteret (sidstnævnte gælder kun FCN) FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED SIDE 12

13 Borgeren ikke selvstændigt kan følge et undervisningsforløb jf. henvisningskriterier Borgeren ikke har brug for et helt holdforløb og kan nøjes med få individuelle samtaler Motion: Alle borgere kan kun deltage i enten fysisk træning eller motionsvejledning ikke i begge dele Fysisk træning: Borgere der er lægehenvist med svær overvægt (BMI 35), men uden kronisk sygdom tilbydes fysisk træning i Motion XL Borgere som er lægehenvist med risikofaktorer eller kronisk sygdom kan tilbydes fysisk træning Individuel motionsvejledning: Både borgere med og uden henvisning kan tilbydes individuel motionsvejledning. Prøvetimer: Prøvetimer kan tilbydes alle borgere som supplement til alle motionsindsatser. Kost: Afhængig af borgerens behov og motivation, herunder de handlinger, borgeren ønsker at iværksætte i forhold til egen sundhed, er det muligt at tildele en eller flere af følgende indsatser: Kostundervisning Kostundervisning er en del af standardtilbuddet i forebyggelsescentrene, og der er derfor ingen særlige tildelingskriterier til dette tilbud. Borgere uden en kronisk sygdom bør tilbydes kostundervisning før individuel kostvejledning, hvis deres behov primært er i forhold til en overvægtsproblematik. Kostvejledning Borgere med kronisk sygdom tilbydes altid individuel kostvejledning, hvorimod borgere i MKDF eller XL forløb kun tilbydes individuel kostvejledning, hvis der er behov for at tage særlige individuelle hensyn pga. kognitive problemstillinger (fx demens/dårlig hukommelse, hjerneblødning, hjerneskade) psykiske problemstillinger (fx depression og angst) ernæringskomplekse problemstillinger (fx diabetes og cøliaki) misbrugsproblematikker, sprogbarrierer, undervægt/underernæring. Kostvejledning til borgere med en kronisk sygdom bør som udgangspunkt altid tilbydes i sammenhæng med (dvs. enten før, efter eller samtidig med) sygdomsspecifik undervisning, hvor der bl.a. undervises i kostrelaterede emner. Praktisk madlavning Praktisk madlavning kan tilbydes som en selvstændig intervention eller som supplement til kostundervisning og/eller kostvejledning. Rygestop: Alle borgere, der ryger kan få et rygestoptilbud på hold Borgere der ryger, men ikke kan indgå på et rygestoptilbud på hold, kan tilbydes et individuelt rygestopforløb Samtale om alkohol: Alle borgere, der ønsker hjælp og støtte til at ændre alkoholvaner kan få op til fem Samtaler om alkohol med en sundhedsprofessionel Pårørende til borgere med et storforbrug af alkohol kan få op til to Samtaler om alkohol FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED SIDE 13

14 SAMTALER OM SUNDHED SOM SELVSTÆNDIG INTERVENTION Hvis det vurderes, at borgeren ikke har behov for at komme i et videre forløb i forebyggelsescentret, ikke er tilstrækkelig motiveret til at ændre sin livsstil, eller har andre problemstillinger såsom psykiske problemer eller alkoholafhængighed, som det er nødvendigt at tage hånd om, kan den første samtale om sundhed udgøre en selvstændig intervention, og borgeren kan afsluttes eller henvises til et eksternt tilbud. Samtaler om sundhed kan tilbydes som selvstændig intervention, hvis: 1. borgeren kan arbejde videre på egen hånd eller i eksternt tilbud Der tilbydes kun én samtale om sundhed 2. borgeren kan arbejde videre på egen hånd men har behov for opfølgning Der kan tilbydes to samtaler om sundhed Hvis Samtale om sundhed udgør en selvstændig intervention, er der mulighed for at tilbyde en opfølgende samtale som i form og varighed ligner den afsluttende samtale om sundhed. Tabel 3 viser en oversigt over det maximale tidsforbrug, udfører samt målgruppe for Samtaler om sundhed som selvstændig intervention. Tabel 3 Oversigt over det maximale tidsforbrug og udfører for Samtaler om sundhed som selvstændig intervention Første samtale om sundhed Anden samtale om sundhed Tidsforbrug (max)* 1x75 min 1x45 min Tidsforbrug m. tolk (max)* 1x90 min 1x60 min Udfører Alle relevante sundhedsfaglige medarbejdere Kontaktperson *Den angivede tid er den maximale ATA-tid, dvs. kun den tid der bruges sammen med borgeren ved selve samtalen. Tidsforbruget til forberedelse, administration mv. er ikke talt med. SUNDHEDSFAGLIGE ANBEFALINGER Første samtale om sundhed Ved den første samtale om sundhed foretages en afdækning af borgerens situation, herunder borgerens motivation for og ressourcer til at gennemføre livsstilsændringer. Dette skal bl.a. være med til at danne grundlag for den tildeling af indsatser, som skal finde sted i forbindelse med den første samtale om sundhed. Det er borgerens ønsker og behov i kombination med en sundhedsfaglig og sundhedspædagogisk vurdering samt oplysningerne i henvisningen, der styrer, hvad der tages op i samtalen, og hvilke indsatser der efterfølgende tildeles. Samtaleskema og samtaleguide Første samtale om sundhed understøttes af et nyt samtaleskema til alle borgere, der skal have den Første samtale om sundhed, og en samtaleguide. Samtaleskemaet træder først i kræft ved ibrugtagningen af KOS II, men samtaleguiden kan anvendes fra 1. maj Samtaleskemaet udfyldes af borgeren inden samtalen med det formål at igangsætte tanker og refleksion hos borgeren. så det bliver nemmere at målrette samtalen i forhold til borgerens behov, motivation og ønsker, men så det samtidig sikres, at der i alle samtaler tales bredt om sundhed og KRAM, uafhængigt af hvilken fagperson, der varetager samtalen. Samtaleskemaet indeholder nogle overordnede spørgsmål om KRAM, motivation for livsstilsændringer, selvvurderet helbred og baggrundsoplysninger. Skemaet udgør således ikke en FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED SIDE 14

15 fuldstændig manual eller tjekliste for indholdet af samtalen. Den enkelte medarbejder skal ud fra sin faglighed sikre, at man i samtalen kommer ind omkring de ting, som er vigtige at få afdækket i forhold til den enkelte borgers situation. Dette understøttes af en samtaleguide, som giver inspiration til, hvordan samtalen kan struktureres. Den beskriver dels en række spørgsmål, som skal stilles i forbindelse med samtalen. Derudover giver den konkrete forslag til, hvilke spørgsmål man kan stille borgeren ud fra, hvad borgeren har svaret i samtaleskemaet. Udarbejdelse af handleplan Det centrale element i den første samtale om sundhed er udarbejdelse af en personlig handleplan for borgerens videre forløb. Dette indebærer bl.a., at der tages stilling til, om borgeren skal: have tildelt et eller flere af forebyggelsescentrenes tilbud. arbejde videre på egen hånd eller etablere kontakt til en anden aktør (lokal forening, patientforening mm.). arbejde videre på egen hånd men har behov for opfølgende samtale. I handleplanen udpeger borgeren en række problemer/indsatsområder, fastsætter nogle konkrete mål, samt beskriver de tiltag/handlinger, borgeren selv skal gøre for at nå målene. Handleplanen fungerer således som et redskab til at binde forløbet sammen og sikre løbende opfølgning og evaluering i forhold til borgerens mål. Test og målinger Første halvdel af 2014 fungerer som testperiode for afprøvning af nye testprocedurer. Der skal laves systematisk erfarings- og dataopsamling med henblik på at vurdere, om procedurerne er brugbare i forebyggelsescentrene, herunder om den samlet set medfører større eller mindre ressourceforbrug til test. På baggrund af dette skal nye testprocedurer fastlægges og implementeres. Under afprøvning: Rejse-sætte-sig: Gennemføres i den Første samtale om sundhed på alle borgere der forventes at skulle i forløb. Sluttestning sker ved Afsluttende samtale om sundhed. 6 minutes walk: Gennemføres på alle borgere, som modtager fysisk træning. Udføres ved begyndelsen og afslutningen af træningsforløbet Derudover er der en række målinger som enten kan eller skal foretages i forbindelse med samtalen. Dette afhænger af, om borgeren har en kronisk sygdom. Tabel 3 viser de test og målinger, som skal/kan laves i forbindelse med den første samtale om sundhed. Kryds i parentes angiver, at der ikke er tale om en standardmåling, dvs. at målingen kan indgå i samtalen, hvis det skønnes relevant på baggrund af en sundhedsfaglig og sundhedspædagogisk vurdering. Borgere med kronisk Risikoborgere sygdom Rejse-Sætte-Sig Test x x Taljemål x (x) BMI X (x) Blodtryk x (x) Tabel 3. Oversigt over test og målinger som skal/kan laves i forbindelse med Første samtale om sundhed. Tjekliste til den første samtale om sundhed: Ved den første samtale om sundhed skal der gøres følgende i samarbejde med borgeren: FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED SIDE 15

16 Afdækning af situation vha. samtaleskema og samtaleguide Tildeling af indsatser (hvis relevant) Udarbejdelse af handleplan Indhentning af samtykke Indsamling og dokumentation af relevante data Afsluttende samtale om sundhed Det primære formål med den afsluttende samtale om sundhed er at tilrettelægge borgerens videre forløb, herunder udslusning, mhp. at understøtte fastholdelse af livsstilsændringer. Alle individuelt tilrettelagte forløb skal som udgangspunkt afsluttes med en afsluttende samtale om sundhed. Hvis forløbet i forebyggelsescentret kun har bestået af individuelle samtaler (fx kostvejledning eller motionsvejledning), kan den sidste individuelle samtale i forløbet udgøre den afsluttende samtale. I så fald skal samtalen leve op til de anbefalinger for den afsluttende samtale om sundhed, som beskrives i denne vejledning. Ved den afsluttende samtale foretages en samlet vurdering af, hvor langt borgeren er i forhold til at indfri de målsætninger, der er beskrevet i handleplanen, samt hvad der skal til for at komme videre med målene, herunder evt. revurdering af målene. Der lægges en individuel handleplan for fastholdelse af livsstilsændringer i hverdagen efter forløbet i forebyggelsescenteret. Dette indebærer bl.a., at der udarbejdes konkrete aftaler om udslusningstilbud i lokalområdet, og det sikres, at borgeren har viden om de muligheder, der findes for at deltage i et netværk, i en patientforening og/eller i et tilbud med fysisk træning, og at borgeren motiveres til at deltage i disse tilbud. Test og målinger Ved den afsluttende samtale om sundhed udføres som udgangspunkt altid de samme test og målinger som ved den første samtale. Hvis borgeren opnåede ceiling effect i Rejse-Sætte-Sig Test ved den første samtale, udføres testen ikke ved afslutningen af forløbet. Tjekliste til den afsluttende samtale om sundhed: Ved den afsluttende samtale om sundhed skal der gøres følgende i samarbejde med borgeren: Opfølgning på borgerens handleplan med fokus på fastholdelse Udarbejdelse af handleplan for fastholdelse af livsstilsændringer Planlægning af udslusning Opfølgning på borgerens trivsel, helbred og motivation vha. samtaleskema og samtaleguide Indsamling og dokumentation af relevante data Afslutning af borgerens forløb Hvis forløbet er igangsat pba. af en henvisning/ref01, skal der sendes en epikrise til egen læge. Epikrisen skal sendes senest 5 hverdage efter den afsluttende samtale. Ved ibrugtagningen af KOS II skal der også sendes en epikrise til det henvisende hospital. Epikrisen skal indeholde: FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED SIDE 16

17 Forløb: hvilke aktiviteter, borgeren har deltaget i, hvor motiveret borgeren har været samt evt. fremmøde Effekt: kort konklusion, herunder om forløbet har haft en effekt i fht. borgerenplan for fastholdelse af livsstilsændringer Epikrisen skrives af borgerens kontaktperson på baggrund af de del-epikriser/slutnotater, der er skrevet ved afslutningen af de enkelte indsatser i forløbet. Forløbssamtale Der kan som udgangspunkt tilbydes én forløbssamtale i borgerens forløb. En forløbssamtale tager udgangspunkt i borgerens aktuelle behov og den kan benyttes, hvis borgeren har problemstillinger, som det ikke er muligt at adressere i de tilbud, borgeren ellers deltager i, eksempelvis hvis borgeren: har mistet motivationen ikke oplever nogen fremgang er udeblevet flere gange udtrykker utilfredshed med forløbet giver udtryk for at have lyst til at deltage på andre indsatser end de allerede planlagte PERSONALETS KOMPETENCER Alle medarbejdere i forebyggelsescentrene bør have grundlæggende kompetencer, inden for den motiverende samtale og en anerkendende pædagogisk tilgang. Det er grundlaget for, at medarbejderne kan skabe et læringsmiljø, hvor borgeren er i centrum og hvor borgerens empowerment og self-efficacy styrkes. Overordnet set er forebyggelsescentrenes kerneopgave livsstilsindsatser. Personalet i forebyggelsescentrene skal derfor have generel viden om sundhedsfremme og forebyggelse samt sundhedsfaglige og sundhedspædagogiske kompetencer. Specifik kompetencebeskrivelse for medarbejdere, der varetager Samtale om Sundhed: Specifik viden om og vejledningskompetence inden for kost, rygning, motion og alkohol Specialiserede kompetencer i forhold til nogle målgrupper (fx kronisk sygdom og alkohol, psykisk lidelser). Kontaktperson Alle borgere skal have tildelt en kontaktperson. Medarbejderen, der afholder den første Samtale om Sundhed kan ikke altid udpeges til borgerens kontaktperson, men forebyggelsescentrene sikrer, at der er kontinuitet i borgernes forløb, da det altid er den medarbejder, der er kontaktperson, der er ansvarlig for at afholde den afsluttende samtale og evt. forløbssamtaler. Kontaktpersonen er en medarbejder, der er involveret i det/et af de konkrete tilbud, den pågældende borger deltager i. Kontaktperson skal kunne give faglig feedback på borgerens forløb og identificere potentielle udfordringer knyttet til borgerens gennemførelse af forløbet, herunder kunne støtte borgeren i at finde ressourcer til at fortsætte forløbet og efterfølgende at fastholde en livsstilsændring. Det er centerchefen i det enkelte center, som har ansvaret for, at alle medarbejdere har de nødvendige kompetencer, og at alle opgaver kan løses på det rette kompetence- og FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED SIDE 17

18 kvalitetsniveau. Der bør derfor både sikres kompetenceudvikling af nye medarbejdere samt løbende kompetenceudvikling af alle medarbejdere med henblik på at sikre et højt og ensartet kompetenceniveau på tværs af medarbejdere og centre. Udvikling af medarbejdernes kompetencer (nye som erfarne) kan bl.a. sikres gennem systematisk intern oplæring i centrene (sidemandsoplæring). Samtidig kan der være behov for kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold til viden på et specifikt fagområde fx alkohol, kronisk sygdomme (KOL, diabetes, hjerte), kost, rygning m.m. Det er forebyggelsescenterchefens opgave at udpege en relevant sundhedsfaglig medarbejder, der er ressourceperson for indsatsområdet for den faglige vejledning og som kan indgå i udviklingsog kvalitetsarbejde og revurdering af indeværende retningslinje. REGISTRERING Inden ibrugtagningen af KOS2, skal samtalerne om sundhed registreres i hhv. HD Winlog og Sundhedsportalen I begge systemer er der implementeret mindre ændringer til den foreløbige understøtning af aktiviteterne i forebyggelsescentrene. FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED SIDE 18

19 KVALITETSMÅLING Målingen af kvalitet sker primært i form af ledelsesinformation udarbejdet på baggrund af data fra Sundhedsportalen og HD Winlog Derudover vil data fra brugerundersøgelserne indgå og endelig kan det i nogle tilfælde være relevant at benytte journalaudits som redskab til kvalitetsmåling. FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED SIDE 19

20 BILAG 1 PERSONER INVOLVERET I UDARBEJDELSEN AF VEJLEDNINGEN Følgende medarbejdere har været involveret i udarbejdelsen af Faglig vejledning for Samtaler om sundhed: Fra forebyggelsescentrene: Ditte Priebe Jønsson (Sundhedsrådgiver, Cand.pæd.psyk., Amager) Lisbeth Knold (Sundhedskonsulent, Cand.mag i idræt, sundhed og kulturformidling, Nørrebro) Anne Kristine Hvas van der Zaag (Sygeplejerske, Nørrebro) Sophie Bolton (Sygeplejerske, Vesterbro) Pia Brøgger (Fysioterapeut, Vesterbro) Karen Moe Rasmussen (Fysioterapeut, Vanløse) Birgitte Mie Hansen (Klinisk diætist, Østerbro) Fra centralforvaltningen: Jane Sørensen (Sundhedskonsulent, Center for sundhed) Cecilia Ravn Jensen (Konsulent, Center for sundhed) FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED SIDE 20

21 FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED ALLE BORGERE Redaktion Center for sundhed Kontakt Københavns Kommune Sjællandsgade København K

22 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og omsorgsforvaltningen Center for sundhed Sjællandsgade København K Telefon:

FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED

FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG OPDATERING Den 11.

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER ALLE BORGERE

FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER ALLE BORGERE FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE MAJ 2014 Faglig vejledning for motionsindsatser Alle borgere Godkendelse, ikrafttrædelse og revision Den faglige vejledning er blevet

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE

FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE Maj 2014 FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE Godkendelse, ikrafttrædelse og opdatering: Den faglige vejledning er blevet

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR SYGDOMSSPECIFIK UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM

FAGLIG VEJLEDNING FOR SYGDOMSSPECIFIK UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM FAGLIG VEJLEDNING FOR UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM FAGLIG VEJLEDNING FOR UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM KØBENHAVNS KOMMUNE MAJ 2014 Godkendelse, ikrafttrædelse

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER

FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER TYPE 2 DIABETES, KOL HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Den 11. juli 2016

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR SYGDOMSSPECIFIK UNDERVISNING

FAGLIG VEJLEDNING FOR SYGDOMSSPECIFIK UNDERVISNING FAGLIG VEJLEDNING FOR UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG OPDATERING Den 11. juli 2016

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER ALLE BORGERE

FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER ALLE BORGERE FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE Maj 2014 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Den faglige vejledning er sidst blevet godkendt: Af forebyggelsescenterchefer i

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPFORLØB

FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPFORLØB FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPFORLØB TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Den 11. juli 2016

Læs mere

VEJLEDNING Samtaler i rehabiliteringsforløb

VEJLEDNING Samtaler i rehabiliteringsforløb Samtaler i rehabiliteringsforløb - KOL, HJERTE-KARSYGDOM Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Ansvarsfordeling mellem leder og medarbejder... 3 Målgruppe... 3 Problemstilling... 4 Samtaler i

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL ALLE BORGERE

FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL ALLE BORGERE FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE MAJ 2014 Godkendelse, ikrafttrædelse og revidering: Den faglige vejledning er sidst blevet godkendt: I Forum for Forebyggelsescentre

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL

FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVIDERING: Den 11. juli

Læs mere

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,

Læs mere

VEJLEDNING Sygdomsmestring

VEJLEDNING Sygdomsmestring Sygdomsmestring - KOL, HJERTE-KARSYGDOM Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Ansvarsfordeling mellem leder og medarbejder... 3 Målgruppe... 3 Problemstilling... 4 Indsatsen... 4 Formål... 4

Læs mere

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro PROGRAM Velkommen til Forebyggelsescenter Nørrebro Kort introduktion

Læs mere

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard og Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne. At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011

Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne. At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011 Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011 Præsentation Oplægsholder Annette Mark Andersen Sygeplejerske 21 års erfaring fra

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen

IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen HISTORIK - Afprøvninger - Udbredelse RH PATIENTGRUPPER Ca. 3500 patienter fordelt over det meste af Region Hovedstaden 1/3 mænd Alle aldersgrupper

Læs mere

Læring og Mestring for borgere med KOL

Læring og Mestring for borgere med KOL Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Oktober 2014 Resume Der blev i budget 2011 afsat 4 mio. i 2011 og 5 mio. om året fra

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Har du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden

Har du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden Har du? KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft Få hjælp til at tackle din sygdom Forebyggelsesenheden Har du KOL, type 2 diabetes, hjertesygdom, nyopstået lænderygsmerter eller kræft? I

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes - Artrose

Læs mere

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER Erfaringer fra satspuljeprojekt Birgitte Gade Koefoed, centerchef, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro, Københavns Kommune 17. december 2012 www.kk.dk

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial

Læs mere

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Hjerte-Kar Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Skal revideres Sygdomsspecifik sundhedsaftale for Hjerte og

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,

Læs mere

kommune Anne Kjærgaard Svendsen Folkesundhed København (FSK) 1. December 2010 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.

kommune Anne Kjærgaard Svendsen Folkesundhed København (FSK) 1. December 2010 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk. Motion og kost på recept i Københavns kommune Anne Kjærgaard Svendsen Folkesundhed København (FSK) www.kk.dk Side 2 / Dagens program > Motion og kost på recept (MKPR) Motion og kost i dit forebyggelsescenter

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Forebyggelse Borgere med kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. Hvad skulle indsatsen

Læs mere

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning. FAKTA OM: 7. Sundhed Beskrivelse af brugere Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne nye opgaver inden for genoptræning/rehabilitering samt indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Regionerne har ansvaret

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe

Læs mere

Sundhedspædagogisk uddannelse

Sundhedspædagogisk uddannelse Sundhedspædagogisk uddannelse Doris Nørgård Center for Baggrund Region Midtjyllands strategi Forløbsprogrammer Patientuddannelse styrke egenomsorgen Styrke de pædagogiske kompetencer MTV-rapport Undervise

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde Margit Thomsen

Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde  Margit Thomsen Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej 32 6800 Varde www.sundhedsfremme.vardekommune.dk/ Margit Thomsen math@varde.dk Hvem er vi? 1 diætist,1sygeplejerske,3 fysioterapeuter, 1 misbrugskonsulent, 1 socialrådgiver,

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Sundhedspædagogik i et

Sundhedspædagogik i et Sundhedspædagogik i et kommunalt patientuddannelseskoncept 1 Oplæg på erfa-møde om sundhedspædagogik i patientuddannelse den 1. februar 2011 v. Charlotte Nyborg Kristensen, Region Syddanmark Baggrund Kronikerindsatsen

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/

Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/ Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/10 2017 Lene Lange, Leder Sarah Bregendahl, Udviklingsansvarlig Livsstilscentrets baggrund Åbnede som en del af Brædstrup sygehus

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE Sundhedsafdelingen Asylgade Thisted

SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE Sundhedsafdelingen Asylgade Thisted SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE 2017 Sundhedsafdelingen Asylgade 30 7700 Thisted INDHOLD Side 5 Livsstilshold for personer med svær overvægt (BMI 35+) Side 7 Livsstilshold for personer med psykisk sårbarhed

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet

Læs mere

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Side 1 af 8 Tilbudsgiver skal besvare og vedlægge tilbuddet nedenstående vedrørende

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Mere om at skabe evidens

Mere om at skabe evidens Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Digital Patientuddannelse til. borgere med type 2-diabetes. og hjertekarsygdom. IT-projektleder Anna-Britt Krog

Digital Patientuddannelse til. borgere med type 2-diabetes. og hjertekarsygdom. IT-projektleder Anna-Britt Krog Digital Patientuddannelse til borgere med type 2-diabetes og hjertekarsygdom IT-projektleder Anna-Britt Krog 2 Det Digitale Sundhedscenter en vision, der udfoldes i flere delprojekter Visionen om Det Digitale

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere