khat Til at starte med vil vi imidlertid beskrive khat generelt, og hvordan brug og misbrug af denne plante kan udvikle sig.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "khat Til at starte med vil vi imidlertid beskrive khat generelt, og hvordan brug og misbrug af denne plante kan udvikle sig."

Transkript

1 khat Hvad er khat? Khat (latin: Catha edulis) er en plante, der primært dyrkes omkring Afrikas Horn og på den arabiske halvø. Den dyrkes i meters højde. Khat kan, hvis den vokser vildt, nå en højde på ca. 25 meter, men når den dyrkes med henblik på høst, holdes planterne på en højde af ca. 5-7 meter. Høsten af khat foregår ved, at man beskæl7 Når khat fylder for meget Misbrug i en minoritetsgruppe Skal det danske behandlingssystem droppe skemaerne og den megen snak om følelser, eller skal somalierne droppe deres kultur? Ingen af delene, siger to medarbejdere fra Projekt Isbeddel. AF ANDERS PEDERSEN & KLAUS TOUDAHL Engang imellem dukker der historier om khat op i de danske medier. Som oftest sker det i forbindelse med, at toldvæsenet har konfiskeret større mængder af khat. I Danmark har khat siden 1993 været betragtet som narkotika, hvorfor salg og besiddelse af khat er forbudt. Repræsentanter fra det somaliske miljø vurderer, at op imod af Københavns ca somaliere bruger khat regelmæssigt, og det er derfor ikke overraskende, at planten ofte sættes i forbindelse med somaliere. Det er endnu ikke lykkedes os at komme i kontakt med nogen etniske danskere, der har følt sig fristet af den opkvikkende plante. Igennem opsøgende arbejde og anonym rådgivning møder vi mange somaliere, som bruger khat i større og mindre grad. Vi møder somaliere, der fortæller, at khattygning er blevet et problem for dem, og vi møder endnu flere, der fortæller, at de har problemer med khat og alkohol. Vi ønsker her at videregive nogle af de erfaringer, vi hidtil har gjort os med somaliere, der tygger khat, og hvad vi kan anbefale af fremtidige initiativer. Til at starte med vil vi imidlertid beskrive khat generelt, og hvordan brug og misbrug af denne plante kan udvikle sig. 19

2 rer planten for de friske skud. De aktive stoffer i khat mister hurtigt deres effekt, så allerede 36 timer efter høsten er de virksomme stoffer i khaten ved at mindske deres euforiserende virkning, og efter 72 timer er khaten stort set ikke euforiserende længere. Dette stiller store krav til khatdistributørernes kreativitet og logistiske evner. Hovedparten af khaten bliver dyrket i Etiopien, Yemen og Kenya. Forbrugerne er fordelt på Afrikas Horn (eksempelvis Etiopien, Somalia og Kenya), i Yemen og i Europa. Vejen til Danmark går via England og Holland, hvor planten er fuldt lovlig og derfor problemfrit kan indføres med fly for at mindske fragttiden. Herfra eksporteres planten illegalt videre til eksempelvis Skandinavien og USA. Den khat, der kommer til Danmark den ene dag, er halvdårlig allerede næste dag, så markedet er følsomt over for forstyrrelser i de daglige leverancer. Hvis der er blevet konfiskeret khat ved grænsen, kan det betyde, at der er et lille udbud af khat den dag. Khat kommer ud til brugerne i bundter pakket ind i bananblade for at holde khaten frisk. Et bundt indeholder ca. 250 gr. khat, og hver person tygger typisk 1 til 2 bundter. Et bundt koster ca. 100 kr. I England hører man historier om etniske briter, der hyres til at smugle to fulde kufferter med khat fra London til New York. Her kan planten omsættes blandt entreprenante somaliere, der hellere betaler 600 kr. for et bundt let kulturel stimulans end en stribe stærk coke. Brugen af khat Virkningen af khaten melder sig efter en halv til en hel times tygning og beskrives ofte som en lettere opstemthed. Derefter indtræder man i en afslappet eller behagelig tilstand, hvor man lader sig inspirere. I den somaliske poetiske og musiske tradition er denne tilstand betydningsfuld for kunstnerisk inspiration og kreativitet. En bruger i projektet udtrykker det således: Man flyver over byen og planlægger alt det, man vil gøre med sit liv mange år frem i tiden. Efter to timer tygning er virkningen på sit højeste. Når de friske skud af khatplanten tygges, frigives de amfetaminlignende stoffer Cathin og Cathinon. For at få en virkning af Cathinen og Cathinonen i khaten skal man tygge på bladene og dele af stilken i ca. en time. Hvis man skal opnå en stærkere rus, skal man tygge i adskillige timer. Hvis man skal forsøge at definere en somalisk khat-konsumeringskultur, hvilket er stærkt omdiskuteret, kan man konstatere, at det ofte foregår i grupper med andre khattyggere. Den typiske forståelse er, at mænd tygger sammen med andre mænd i foreninger eller hos hinanden. Til denne kultur hører ofte, hvad de somaliske mænd omtaler som et samtalefællesskab, hvor man taler om politik, om Somalia og planlægger fremtiden. Det er gennemgående, at somaliske mænd understreger dette fællesskab som et socialt samvær, der defineres af vigtige og lange samtaler, der knytter sig til eksilkulturen. Kvinderne har anderledes begrænsede muligheder for at etablere fællesskaber i det offentlige rum som eksempelvis de somaliske foreninger eller andre foreninger og tygger derfor som oftest khat i private hjem med andre kvinder. Projektet har indtil nu haft meget ringe kontakt til kvinder, og meget taler for, at også kvindernes køb af rusmidlet foregår i mere private omgivelser end på åben gade, hvor en del af khatsalget foregår. Hvor farlig er khat? I England, hvor khat altid har været lovlig, har man studeret konsekvenserne af khatbrug, siden de første somaliere kom til England i 1970 erne. Endnu er der skrevet meget lidt på dansk om det, da forskningen både inden for misbrug og integration synes at have haft en blind vinkel for dette rusmiddel, så derfor kan det være formålstjenligt at rette blikket mod England. Her fik indenrigsministeren i 2006 udarbejdet en rapport fra ACMD (Advisory Counsil on the Misuse of Drugs 1 ), der skulle vurdere farer og risici forbundet med khatbrug samt sociale problemer relateret til khat generelt (ACMD, Executive summary). ACMD peger i deres rapport på flere helbredsrisici forbundet med khattygning. Kliniske forsøg viser, at der kan ske celleforandringer i munden ved khattygning (som ved snus), og khattygning kan endvidere føre til forhøjet blodtryk, forringet sædkvalitet og lavere fødselsvægt. I hvilket omfang khat kan udløse amfetaminlignende psykoser er omdiskuteret. ACMD konkluderer derfor, at khat ikke kan kan forbydes på det foreliggende kliniske grundlag. De mener simpelthen ikke, at skaden ved tygning af khat er tilstrækkelig dokumenteret til at retfærdiggøre et forbud. I stedet efterlyser de yderligere undersøgelser om helbredsrisici og sociale og psykiske problemer forbundet med khattygning. Samme rapport går videre og argumenterer for, at khat endnu ikke er blevet et mainstream rusmiddel i det engelske samfund som sådan, da det fortsat kun bruges i de somaliske og yeminitiske befolkningsgrupper. ACMD s vurdering synes at være kontroversiel. Skal en minoritet selv have lov at bestemme, hvornår rusmidler skal legaliseres, og er misbrug blandt somaliere et mindre problem end blandt etniske briter? I stedet anbefaler rapporten, at der sættes ind med uddannelse om konsekvenserne af brug- og misbrug af khat. I The Khat Controversy peger Anderson et.al. 2 på et problem, vi kan genkende fra vores møde med khattyggende somaliere, og som er væsentligt at inddrage i den samlede diskussion af khats skadelighed nemlig mangel på søvn. Ofte møder vi khatbrugere, der er faldet ud af deres aktivering eller har mistet 20

3 Projekt Isbeddel Forandring for somaliere med misbrugsproblemer - har siden november 2006 arbejdet med somaliere med misbrug i København. Projektet er finansieret af Socialministeriets Narkopulje og løber frem til november Projektet har 10 ambulante forløb og yder desuden oplysningsarbejde om rusmidler i det somaliske miljø. Endelig tilbyder projektet faglig sparring og foredrag for behandlingsinstitutioner og andre interesserede om somaliere og kulturelle udfordringer i behandling. Projektet arbejder målrettet på at yde tosproget vejledning. Medarbejdere på projektet er Rage Muse Galaal og Klaus Toudahl, som kan kontaktes på: Anders Pedersen er tidligere projektleder for projekt Isbeddel. Han studerer nu integration og immigration ved McGill University, Montreal. foto: AXEL KLEIN lejligheden, fordi de har været vågne til langt ud på natten. Begynder man at tygge khat om eftermiddagen efter normal arbejdstid, bliver man ved til langt ud på aftenen, og i det tætte sociale miljø er det svært at sige fra og gå tidligt hjem i seng. Da khat er opkvikkende, er det svært at sove, selv efter at rusen har lagt sig. I en anden engelsk rapport om khatbrug 3, også udarbejdet for det engelske indenrigsministerium, peger de interviewede på søvnproblemer som deres største problem i forbindelse med khattygning. Vi har i Projekt Isbeddel talt med flere khattyggere, der fortæller, at de efter at have tygget khat er nødt til at drikke 3-4 øl for at falde i søvn om aftenen. Hyppig brug af khat er svært at passe ind i døgnrytmen med et almindeligt arbejds- og familieliv. Der er dog nogle somaliere, der fortæller, at de ikke har svært ved at sove efter at have tygget. Der er tilsyneladende også en reel risiko for, at khattygning leder til et misbrug af alkohol. På trods af, at det overvejende flertal af somaliere er muslimer, er det ganske ofte, at alkohol spiller en rolle særligt blandt hjemløse somaliere. Samlet kan man sige, at khat er et mildt euforiserende stof. De skadelige virkninger ved khat opstår ved hyppig brug. Det ser ud til, at toleransudvikling overhovedet ikke forekommer, og khat er dermed ikke særlig afhængighedsskabende. En- 21

4 delig er der få fysiske reaktioner ved at stoppe khattygning. Der er dog ingen tvivl om, at et stort forbrug af khat skaber store problemer både i familien og for arbejdsevnen, økonomien samt sundhedstilstanden. Kriminalisering ringe resultater fra København Khat har været forbudt, siden de første somaliske flygtninge ankom til Danmark i For tre år siden kunne man imidlertid tale med somaliere, der berettede, at politiet meget sjældent gjorde noget for at konfiskere khat. En øget medieopmærksomhed har imidlertid medført en stramning af lovgivningen senest i 2007, hvor besiddelse af khat op til 1 kg takseres til Kr. i bøde. I København øgede politiet i efteråret 2006 narkotikaindsatsen mod khat ved bl.a. at lukke en stor somalisk klub på Hejrevej i Københavns Nordvestkvarter, med uddeling af solide bøder på op til Kr. til khatbrugerne i klubben, og klubben er da heller ikke genåbnet siden. Flere andre somaliske foreninger er lukket grundet de manglende institutionelle ressourcer, da de ofte er bygget op omkring få meget aktive medlemmer uden kontingentmidler og med manglende indsigt i mulighederne for at ansøge om offentlige tilskud. Her, to år efter politiets forøgede indsats, må vi med kilder i det somaliske miljø konstatere, at salget og brugen af khat blandt somaliere i København ikke er reduceret, snarere steget. Politiets indsats har imidlertid ført til et skift i distributionen af khat nu, hvor de deciderede khatklubber er lukket. En stor del af khatsalget er flyttet ud i de private hjem, hvor somaliere mødes i mindre grupper og tygger. En anden del af salget er flyttet ud i sidegaderne i Nordvest, hvor stoffet nu ikke kun eksponeres for vanlige brugere, men også for nye målgrupper som fx de unge. Som opsøgende medarbejdere er det en problematisk tendens foto: AXEL KLEIN at se khatbruget bevæge sig ud i de private hjem, hvor adgangen er meget besværlig. Dermed er det blevet sværere at nå de brugere, som har behov for oplysning, behandling og rådgivning om khattygningens sociale og sundhedsmæssige konsekvenser. Samtidig har vi i klubberne mistet et unikt forum, hvorfra khatproblematikkerne kan adresseres. Af gode grunde er vores formodede stigning i khat-brugen i private hjem svær at dokumentere, men et godt sted at kigge i fremtiden må være statistikkerne for boligfastholdelse hos somaliere i Københavns Kommune. Vi ved, at khattygning ofte foregår i fællesskab fulgt af højrøstet samtale og god somalisk musik, og vi ved, at denne brugskultur allerede har ført til konflikter med boligforeningernes husorden med udsættelse til følge. For de afhængige somaliere, der bliver anholdt med khat, er perspektivet på længere sigt yderligere kriminalisering og risiko for udvisning. Sygdomsforståelse hos somaliere - fysisk og psykisk afhængighed Det er vores erfaring, at der kan spores stor forskel mellem opfattelserne af psykisk og fysisk afhængighed. En ældre bruger i projektet fortæller efter længere tids behandling for kokain- og alkoholmisbrug, at årsagen til, at han begyndte med kokain i stedet for heroin, var, at man selv kan stoppe med at tage kokain. På samme måde refererer flere af projektets brugere, at heroinmisbrug er et problem, fordi man bliver syg, mens kokain synes let at stoppe med. Vi er desuden adskillige gange blevet spurgt, om ikke der findes en medicin mod khat. Denne store forskel mellem fysisk og psykisk misbrugsforståelse har også betydning for, hvorledes det opfattes at være i substitutionsbehandling. Samtlige 5 indskrevne i substitutionsbehandling har haft meget svært ved at fastholde denne og afbryder efter en til to uger. Årsagerne kan være mange. Først og fremmest, at somalierne ikke har det samme kendskab til den komplicerede sociale kontrakt, det i dag er at indskrive sig i et behandlingstilbud med samtaler, skemaer, visitation og brugerevalueringer. I stedet har indtrykket hos projektets brugere været, at substitutionsbehandlingen udgjorde en besværlig service, der jo ikke ændrer 22

5 på ens misbrug fra den ene dag til den anden. Samtidig synes der at være en stærk følelse af autonomi og en deraf følgende modvilje mod at blive afhængig af medicin og behandlingssystemet. Behandlingsefaringer Erfaringerne fortæller os, at den danske socialpædagogiske behandlingsmodel, forskelle til trods, ikke nødvendigvis passer på de somaliske brugere, der kæmper med sproglige problemer (kunsten at blive clean på sit andet sprog) og kulturelle barrierer for at åbne sig over for psykiske problemer. Ofte oplever vi blandt behandlere og socialarbejdere en stor frustration over, at somaliere ikke ønsker at fortælle åbent om deres sociale problemer. Denne modstand bunder imidlertid ofte i en modstilling mellem private og offentlige anliggender, som er større hos somalierne. Lidt polemisk kan man sige, at hvor udfordringen for behandleren med danske misbrugere ofte kan være at styrke brugerens ansvarsfølelse for behandlingsforløbet, er det modsatte gældende i relationen med somalierne. Her ligger en stor udfordring i at overbevise brugeren om, at samtaler om misbrug og adfærd i sig selv kan skabe positive forandringer for den enkelte. I flere forløb har vi oplevet, at de somaliske brugere ønsker at fastholde fokus på materielle ydelser såsom bolig, kontanthjælp og samvær, mens emner som skammen over at være misbruger, det personlige nederlag i kontroltabet samt tab af somalisk identitet i Danmark nødigt berøres. Ikke desto mindre er det lykkedes projektet at udvikle 5 brugerforløb, der ved brug af whiteboard gennemfører samtaler om konkrete forandringer i misbruget ved brug af dansk og somali. Her kan anvendelsen af nøgleord på dansk og somalisk skabe en fælles sproglig platform, der kan danne udgangspunkt for samtaler om kognitive forandringsprocesser. Herfra kan psykiske og fysiske problemer diskuteres, og somaliernes kultur kan anvendes positivt og samtidigt udfordres, når den bliver en barriere. Khetaninen har opkvikkende karakter, og derfor fungerer det glimrende ved sociale sammenhænge, hvor man sidder timer sammen og snakker. Khat er således i udpræget grad et socialt rusmiddel, hvilket åbner mange muligheder for at nå mange mennesker med en oplysningsindsats. Ved at udføre målrettet oplysningsarbejde i de somaliske foreninger er det derfor muligt at skabe direkte kontakt med mange brugere. Der er behov for at arbejde bredt med holdningsændringer til khat i det somaliske miljø. Kriminaliseringen af khatbruget skaber justsay-no -dæmonisering af stoffet, der gør det svært at diskutere de reelle sociale, familiemæssige og psykiske konsekvenser af khatbrug. Khat og integration Den styrkede kriminalisering af khat rejser imidlertid ikke kun spørgsmål om dennes effekt, men også om, hvorledes misbrugsbehandling for khat skal udvikles. Det er imidlertid ikke set før, at et enkelt stof har været brugt eksklusivt af en minoritet. Indtil for få år siden var de eneste erfaringer baseret på alkohol-behandlingen for grønlændere. Khat er i høj grad også et integrationsproblem dels fordi dets udbredelse i den somaliske minoritet er så stor, og dels fordi brugen af khat bliver en barriere for integration gennem uddannelse, sprog og beskæftigelse. Dertil kommer de klassiske sociale problemer, der opstår med misbrug: boligproblemer, familie, økonomi samt fysiske og psykiske helbredsproblemer. En dag deltager vi i en samtale mellem to mænd i forbindelse med en henvendelse i vores projekt. Den ene fortæller, at han synes, det er godt, at der endelig tilbydes behandling for somaliere på deres eget sprog, men at der er et enkelt problem ved projektet: Der er ikke behov for behandling for khat, fordi det er en del af den somaliske kultur. Hans ven svarede hurtigt på dette: Khat har ikke noget med Somalia at gøre, for det kom først til Somalia fra Yemen for 30 år siden. Diskussionen viser, at der ikke findes én holdning til khat i det somaliske miljø. Nogle anser det som særlig somalisk, andre som en importvare fra nabolandene. Afgørende er det imidlertid at forstå, at rigtig mange har en holdning til khat. Som led i projektets oplysningsarbejde afholdt vi på et tidspunkt en 2½ times debat om khat med 30 deltagere og seks erfarne mennesker i panelet. Her var der både positive og negative udsagn om khat. En journalist fortalte, at khat er et nyere fænomen i somalisk historie, der først begyndte at blive brugt i Somalia fra 1940-erne: Khat giver nye venner, og man taler om politik og religion. En humoristisk imam provokerede og morede selskabet ved at udtale, at khatbrug resulterer i ufrivillig udløsning. Projektets afgørende erfaring i netværksarbejdet er, at der er behov for et meget tæt samarbejde med repræsentanter for det somaliske miljø for at etablere troværdige foredrag og arrangementer. Tidligere forsøg i projektet med at etablere en selvhjælpsgruppe for somaliere med misbrugsproblemer har særligt manglet tilslutning, fordi projektet ikke har evnet at etablere partnerskaber, der kunne formidle og medudvikle konceptet samt gøre tilbuddet bredt tilgængeligt i det somaliske netværk. Oplysning brug de eksisterende minoritetsnetværk! Oplysningsindsatsen skal styrkes inden for det somaliske miljø, og der er mange fordomme om khat, der er vigtige at få manet i jorden for eksempel, at khat er uskade- 23

6 ANDERS PEDERSEN BA.SCIENT.POL. KLAUS TOUDAHL CAND.MAG. ligt. Men samtidig er det vigtigt at understrege, at det somaliske miljø har mange forskellige holdninger til khat. Hvor nogle opfatter det som en grundlæggende del af somalisk kultur, ser andre - især kvinderne - det som en væsentlig barriere for integration, som man bør gøre op med. En målrettet og netværksbaseret oplysningsindsats fra det offentlige har derfor mulighed for at støtte de kræfter i det somaliske miljø, som allerede nu forsøger at udfordre den generelle accept af rusmidlet. Oplysningsindsatsen bør bygge på dialog og konkret rådgivning om, hvordan man kan komme ud af khatproblemerne. Her spiller kvindeforeningerne, medborgerhusene og moskéerne alle en rolle med hensyn til at sætte khatproblemet på dagsordenen. I det oplysende arbejde i de somaliske foreninger er anvendelsen af autentiske budbringere afgørende. Det gælder eksempelvis en tidligere khat-misbruger, en ingeniør eller en læge, der på somalisk kan fortælle om problemerne eller vejene ud af khat. Som projektarbejdere ser vi vores rolle som indpiskere til en debat i det somaliske miljø om khat-problemet - som er omfattende - men vi kender samtidig vores klare begrænsninger. Skal budskabet nå ud, skal det være troværdigt og bæres frem af aktører med social status, alder, uddannelse o.l., der har vægt i miljøet. Ansættelsen af to-sprogede behandlere med anden etnisk baggrund end dansk er en tilgang, som allerede anvendes i sundhedsforebyggelse og i misbrugsbehandlingen af grønlændere. For somaliere med begrænsede danskkundskaber bør behandlingen også foregå på somaliernes eget sprog. Man bliver ikke nødvendigvis mindre integreret i Danmark af at blive clean på sit somaliske modersmål, hvis man bliver i stand til at tage sig af sin familie og passe et arbejde. Det er afgørende, at vi som repræsentanter for behandlingssystemet ikke dæmoniserer khat-brugerne, men kommer med saglige og underbyggede oplysninger, der fokuserer på det problematiske misbrug. Hinsides de gamle mænd at nå minoriteterne i minoriteten Der ligger afgjort en udfordring i at nuancere arbejdet blandt minoriteter. I projektet har vi oplevet store udfordringer i at integrere unge og gamle og kvinder og mænd i aktiviteter, fællesspisning, oplæg og foredrag. Alt for ofte ender man med at sidde tilbage med de gamle mænd, som er dem, der socialt er bedst placerede i de somaliske foreninger. Der ligger derfor en fortsat udfordring i at arbejde målrettet mod at nå kvinderne og de unge med særlige tilbud. Skal alle gennem den samme mølle? I det foregående har vi pointeret en række kulturelle forskelle mellem danske og somaliske misbrugere forskelle der udfordrer det eksisterende behandlingssystem. Konklusionen på kulturmøder synes ofte at tage udgangspunkt i, at den ene af parterne skal ændre sig. Vores anbefalinger omhandler imidlertid hverken, at behandlingssystemet skal droppe skemaerne, eller at somalierne skal droppe deres kultur. I stedet argumenterer vi for, at behandlingssystemet begynder at arbejde for, at behandling kan antage flere former og udtryk. Som eksempel: Langt hovedparten af behandlingen foregår som samtaler, hvor man med kognitive behandlingsstrategier forsøger at få brugeren til at udvikle egne strategier for stoffrihed i dialog med behandleren. Blandt somalierne står vi imidlertid med en stor gruppe, der ikke har tilstrækkelige danskkundskaber til at indgå en sådan behandlingskontrakt, og som samtidig kulturelt ikke anser dette som en anvendelig strategi. Rent pragmatisk og uden kulturel arrogance mener vi, at der er flere veje til stoffriheden, og at aktiviteter, netværk og familie kan spille vigtige roller, der kan erstatte den individuelle formulering af vejen til stoffrihed. REFERENCER 1 Se bl.a.: Advisory Council on the Misuse of Drugs (ACMD): Khat (Qat): Assessment of Risk to the Individual and Communities in the UK. Findes på hjemmesiden 2 Anderson, A., Beckerleg, S., Hailu, D. & Klein, A.: The Khat Controversy. Stimulating the Debate on Drugs. Berg Publishers Patel, S.L., Wright, S. & Gammampila, A.: Khat Use among Somalis in four English Cities. Home Office Report 47/05. Se www. homeoffice.gov.uk 24

Når khat fylder for meget Misbrug i en minoritetsgruppe

Når khat fylder for meget Misbrug i en minoritetsgruppe STOF nr. 12, 2008 Fakta om Projektet: Projekt Isbeddel Forandring for somaliere med misbrugsproblemer - har siden november 2006 arbejdet med somaliere med misbrug i København. Projektet er finansieret

Læs mere

I denne pjece præsenteres de væsentligste resultater fra en undersøgelse af brug af og holdninger til khat blandt personer

I denne pjece præsenteres de væsentligste resultater fra en undersøgelse af brug af og holdninger til khat blandt personer I denne pjece præsenteres de væsentligste resultater fra en undersøgelse af brug af og holdninger til khat blandt personer med somalisk baggrund i Danmark. Der har deltaget 848 personer i undersøgelsen.

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Evaluering af Projekt Isbeddel

Evaluering af Projekt Isbeddel Evaluering af Projekt Isbeddel -Pr o j e k t Rå d g i v n i n g a f s o m a l i e r e m e d m i s b r u g Udarbejdet af: Anders Pedersen og Klaus Toudahl Evaluering af Projekt Isbeddel Projekt Rådgivning

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Alkoholbehandlingens. tilbud. - til alle der er berørt af alkoholproblemer

Alkoholbehandlingens. tilbud. - til alle der er berørt af alkoholproblemer Alkohols tilbud - til alle der er berørt af alkoholproblemer INDHOLDSFORTEGNELSE Alkohol i Holstebro Lemvig Struer....... 3 Tilbuddene er gratis................................. 3 Kontakt............................................3

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013 Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Kort om Projekt Misbrugsbehandling til unge under 18 år Formålet med projektet er at afprøve og dokumentere

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Mangfoldighedsorganisering. - Idekatalog til tillidsvalgte, ansatte og valgte i afdelingerne

Mangfoldighedsorganisering. - Idekatalog til tillidsvalgte, ansatte og valgte i afdelingerne Mangfoldighedsorganisering - Idekatalog til tillidsvalgte, ansatte og valgte i afdelingerne Organisering handler om at involvere og engagere medlemmerne og gøre fagforeningen til en konkret, nærværende

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Ansøgningsskema til alkoholbehandling

Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskemaet udfyldes så vidt muligt i samarbejde med en kontaktperson. Udfyldes af kontaktperson på nuværende institution Dato for udfyldelse: Kontaktperson:

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

Hvor går man hen, hvis man har et misbrug, man gerne vil ud af?

Hvor går man hen, hvis man har et misbrug, man gerne vil ud af? Hvor går man hen, hvis man har et misbrug, man gerne vil ud af? Hjælp til misbrugere af alkohol og euforiserende stoffer, i Horsens Kommune 1 2 Dette katalog er en oversigt over behandlings og rådgivningstilbud,

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk Baggrund for undersøgelsen Behandlingssystemet prioriterer socialt integrerede borgere Amtslig/kommunal

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen FOREBYGGELSE Der skal etableres åbne tilbud til udsatte unge med tilknyttede socialog misbrugsfaglige medarbejdere (herunder

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Ansøgning til sundhedspuljen 2014.

Ansøgning til sundhedspuljen 2014. Ansøgning til sundhedspuljen 2014. Der ansøges hermed om midler til tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Sundhedsskolen i Norddjurs har i forbindelse med at der er blevet rettet

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Forbud eller laissez faire? - Reguleringen af khat i Skandinavien og Storbritannien

Forbud eller laissez faire? - Reguleringen af khat i Skandinavien og Storbritannien khat Forbud eller laissez faire? - Reguleringen af khat i Skandinavien og Storbritannien Hvad er khat, hvordan virker det, hvor kommer det fra, hvem bruger det, hvorfor er det forbudt, hvad er evidensen

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har!

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! STOF nr. 20, 2012 Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! - Med mange års erfaring som ungebehandler er forfatteren overbevist om, at legalisering af hash ikke er vejen, vi skal gå. AF FLEMMING

Læs mere

lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde

lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde 1 Lev bedre med 2 natarbejde Fremstillet af: SID s holddriftudvalg Kampmannsgade 4 1790 København V Produktion: NKN Grafisk a/s Fotos: Harry Nielsen

Læs mere

Specialambulatoriet behandling af psykose og misbrug. Susanne Hagen, overlæge Specialambulatoriet, afdeling M.

Specialambulatoriet behandling af psykose og misbrug. Susanne Hagen, overlæge Specialambulatoriet, afdeling M. Specialambulatoriet behandling af psykose og misbrug Susanne Hagen, overlæge Specialambulatoriet, afdeling M. Organisation Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M - afdeling

Læs mere

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne.

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Har du eller en i din familie et handicap? Har du brug for mere

Læs mere

Steen Erik Christensen fortæller workshopdeltagerne om forskellige cases, han har oplevet bl.a. i forbindelse med mødet med sundhedsvæsenet:

Steen Erik Christensen fortæller workshopdeltagerne om forskellige cases, han har oplevet bl.a. i forbindelse med mødet med sundhedsvæsenet: De sammenhængende bånd Workshop: Kulturelle misforståelser. Onsdag d. 28. januar 2009 Workshopfacilitator: Jobkonsulent Steen Erik Christensen, Odense Kommune Sammenfattende referat fra oplæg og diskussion

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites Misbrugspolitik Juni 2008 Misbrugspolitik for Euphorbia myrsinites Indledning Misbrugspolitikken tager afsæt i regionens fælles personalepolitik og ansvaret for at sikre: Hensynet til de ansattes tryghed

Læs mere

KURSER OG FOREDRAG EFTERÅRET. Efteråret i Frivilligcenter Århus. Vi har i år opprioriteret vores. Læs mere om alle arrangementerne

KURSER OG FOREDRAG EFTERÅRET. Efteråret i Frivilligcenter Århus. Vi har i år opprioriteret vores. Læs mere om alle arrangementerne Efteråret i Frivilligcenter Århus byder på flere spændende arrangementer. Vi har to kurser, tre foredrag og to fyraftensmøder at byde på. Igen i år kan vi tilbyde det populære regnskabskursus som afholdes

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Muligheder for det frivillige arbejde

Muligheder for det frivillige arbejde Køb bøger i dag. 180 kr. Muligheder for det frivillige arbejde V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Kommunens perspektiv. Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling. Magistraten for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Kommunens perspektiv. Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling. Magistraten for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Kommunens perspektiv Satellitafdeling af - etableret i 2009 Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling Magistraten for Sundhed og Omsorg Indsatsen målrettet borgere som har brug for sprogstøtte (somalisk,

Læs mere

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale.

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale. Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune gældende i 2015 Baggrund og formål Frederikssund Kommune

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Historie på Museum Ovartaci Nedslag i den psykisk syges historie

Historie på Museum Ovartaci Nedslag i den psykisk syges historie Historie på Museum Ovartaci Nedslag i den psykisk syges Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Mange skjuler, at de har det svært, og at de har en psykisk lidelse, da der godt kan være knyttet en følelse

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Version 1.0 November 2011. Indberetningen til Tilbudsportalen. Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet

Version 1.0 November 2011. Indberetningen til Tilbudsportalen. Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet Indberetningen til Tilbudsportalen Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet INDHOLD 1. Indledning... 3 1.1. Hvornår overføres data fra Tilbudsportalen til Stofmisbrugsdatabasen?... 3 1.2 Særlige

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere