Årsrapport 2009 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004

Transkript

1 6. oktober 2010/ 20. december 2010 indsat afsnit om plantesundhed HEE/FCL Årsrapport 2009 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/ Indledning 2 2. Analyse af kontrollen Generelle forhold for Fødevarestyrelsen - fødevarer, dyrevelfærd og dyresundhed Revisionsenhedens audit af Fødevarestyrelsen Fødevarer Fødevarevirksomheder generelt Fødevarehygiejne Mikrobiologi og zoonoser Kødkontrol på slagterierne Kemiske forureninger Tilsætningsstoffer Kosttilskud og fødevarer til særlig ernæring Mærkning generelt Økologimærkningsordningen GMO, novels foods, bestrålede fødevarer og varestandarder Import og samhandel Eksport Rapid alert for food and feed Tilbagetrækning af fødevarer fra det danske marked Dyresundhed Dyresundhed generelt BSE Mærkning og registrering af kvæg, får og geder Animalske biprodukter Øvrige områder Dyrevelfærd Foder Pesticider Økologi i primærsektoren Plantesundhed Fiskeridirektoratets hygiejnekontrol af fisk 68

2 3. Større aktioner for at sikre effektivitet Generel vurdering af det danske kontrolsystem Større ændringer i den nationale kontrolplan 71 Bilag 1 CKL projekter i Fødevarestyrelsen Indledning Årsrapport 2009 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004 indeholder resultater og analyse af kontrollen i medfør af Danmarks flerårige, nationale kontrolplan for året Årsrapporten gennemgår også tiltag, der skal effektivisere kontrollen og forbedre kontrolplanen. Årsrapporten omfatter kontrollen inden for sektorerne fødevarer, foder, dyresundhed og dyrevelfærd svarende til opdelingen i den nationale kontrolplan, hvor planer og strategiske mål er beskrevet for de enkelte sektorer. Plantesundhedsområdet er dog ikke medtaget i årsrapporten, årsrapportering af dette område er ikke omfattet af kontrolforordningen. Årsrapporten er en samlet rapport for Fødevarestyrelsen, Plantedirektoratet og Fiskeridirektoratet. Justitsministeriets, Lægemiddelstyrelsens, SKAT s og Miljøstyrelsens bidrag til årsrapporten er indarbejdet under det relevante kontrolområde. Ovennævnte myndigheder har haft udkast til årsrapport i høring. Rapporten udarbejdes, i henhold til artikel 44 i kontrolforordningen 2, der bestemmer at medlemslandene hvert år skal udarbejde en rapport over kontrollen i det foregående år. Rapporten skal indeholde resultater af kontrollen i medfør af den nationale kontrolplan, analyse af overtrædelserne og foranstaltninger, der skal sikre, at den nationale kontrolplan fungerer effektivt. Endelig skal der i rapporten nævnes væsentlige ændringer i den nationale kontrolplan. Årsrapporten skal sendes til EU-Kommissionen. Ved udarbejdelsen af årsrapporten er der taget udgangspunkt i Kommissionens beslutning af 24. juli 2008 (2008/654/EF) om vejledning til udarbejdelse af årsrapport, hvor det er skønnet relevant. Der er i mange tilfælde linket til rapporter, hjemmesider m.v. Årsrapporterne med links findes på hjemmesiderne ordningen/aarsrapporter.htm og I afsnittene aktioner for at sikre effektivitet nævnes typisk de nye aktioner, som ikke er nævnt under analyse af kontrolresultater, men som er iværksat som følge af overtrædelser m.v. fundet ved analyse af kontrollen. Det betyder, at der i flere tilfælde nævnes opfølgende aktioner, som foregår i ordningen 2 Europa-parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes 2

3 Aktionerne skal ses som et supplement til alle de løbende og særlige aktioner, som er nævnt i den nationale kontrolplan Der er for enkelte områder ikke rapporteret om kontrollen i 2009, da opgørelserne endnu ikke forelå ved redaktionens afslutning. For nogle få områder rapporteres om kontrollen i 2008, når det ikke er gjort i årsrapport Analyse af kontrollen 2.1 Generelle forhold for Fødevarestyrelsen - fødevarer, dyrevelfærd og dyresundhed Mulige kontrolresultater og sanktioner Fødevarestyrelsens kontrol af virksomhederne kan give følgende kontrolresultater: 1: Ingen anmærkninger 2: Indskærpelser 3: Påbud eller forbud 4: Bøde, politianmeldelse eller godkendelse frataget Kontrolresultatet Ingen anmærkninger betyder ikke nødvendigvis, at alt er fejlfrit i virksomheden. Det er således ikke hele virksomheden, som bliver kontrolleret ved hvert kontrolbesøg, og derudover kan der være overtrædelser, som vurderes som så bagatelagtige, at de ikke skal medføre en sanktion. Fødevarestyrelsens Kontrolvejledning beskriver i kapitel 13 de forskellige sanktioner, og hvornår de skal gives. Den tilsynsførende er her vejledt i at anvende den sanktion, som skønnes nødvendig for at sikre, at virksomhederne overholder reglerne. Hvis en virksomhed eller besætningsejer gentagne gange har overtrådt de samme regler, anvender den tilsynsførende som hovedregel en skrappere sanktion. En indskærpelse er en præcisering af, at gældende regler skal overholdes. Indskærpelse er den mildeste sanktion. Et påbud præciserer, hvordan den enkelte virksomhed eller besætningsejer skal overholde lovgivningen. På veterinærområdet anvendes påbud f.eks. i forbindelse med udbrud af husdyrsygdomme, mistanke om BSE-smitte eller hvis mistanken bekræftes, påbud om særslagtning og destruktion. På fødevareområdet anvendes påbud især til at Præcisere forhold, der ikke direkte har været konkretiseret i autorisationen eller økologi-rapporten. Stille et særligt krav til en registreret eller anmeldt virksomhed eller primærproducent (udvidelse af driftsvilkår) Indføre eller revidere procedurer (egenkontrol), der sikrer, at lovgivningen er overholdt på et bestemt område Få dokumenteret, at et forhold er bragt i orden Stille krav om, at virksomheden søger rådgivning eller uddannelse for at rette op på utilfredsstillende forhold omkring hygiejne eller egenkontrol i virksomheden Et forbud præciserer, hvad en virksomhed eller besætningsejer skal undlade at gøre, f.eks. forbud mod flytning af dyr eller produktion af en bestemt type fødevare. 3

4 Et administrativt bødeforlæg er på linje med de politibødeforlæg, som politiet kan udstede. Regionen eller kødkontrollen udsteder administrative bødeforelæg til fødevarevirksomheder og besætningsejere i henhold til lov, jf. lov om dyrlæger 39, lov om hold af dyr 71, fødevareloven 61, økologiloven 14 og administrationsloven 29. Et administrativt bødeforlæg forudsætter, at der er klare beviser, at der er domspraksis eller at der er handlet forsætligt eller uagtsomt. Regionen eller kødkontrollen kan politianmelde en virksomhed, hvis en sag kræver efterforskning, hvis vidner skal afhøres, ved grove overtrædelser, ved fratagelse af næringsbrev, hvis der ikke er domspraksis eller ved overtrædelse af dyreværnsloven. Supervision Mørkhøj gennemførte ikke supervision i regionerne i 2009, men der blev fulgt op på de fleste af punkterne fra supervisionen i november/december 2008, nævnt i årsrapport Rapporten for supervisionen i 2008 findes på hjemmesiden om supervision og årsberetninger. Det kan nævnes, at alle fødevareafdelinger meldte tilbage med en handlingsplan for sikring af, at lovgivningsområdet tilsætningsstoffer ville blive kontrolleret med hyppigheden nævnt i kontrolfrekvensvejledningen. Det blev i 2009 besluttet, at der skal oprettes en supervisionsenhed, som også skal supervisere kontrollen på virksomhedsniveau. Enheden etableres i løbet af Kvalitetstjek af kontrolrapporter Mørkhøj gennemførte et kvalitetstjek af kontrolrapporter i Kvalitetskravene til kontrolrapporter er delt op i kategori-1 og kategori-2 fejl, hvor kategori-2 kravene generelt vurderes som mindre alvorlige eller af mere formel karakter end kategori-1 kravene. Kvalitetstjekkene omfattede kategori-1 krav. I resultatkontrakten for 2009 handlede punkt 2.3 om forvaltningsmæssig kvalitet i fødevarekontrollen om, at der ved Fødevarestyrelsens stikprøvebaserede kvalitetskontrol af styrelsens skriftlige sagsbehandling ved kontrol med fødevarevirksomheder skulle være en succesrate på mindst 83% i f. t. kategori 1 emner, dvs. relevante formelle fejl. Resultatet blev 89,9 % ud fra undersøgelsespopulationen på ca. 380 kontrolrapporter, så målet blev nået. Det var endvidere en forbedring i forhold til 2008, hvor der var en succesrate på mindst 83 % i 8 ud af 10 fødevareafdelinger Revisionsenhedens audit af Fødevarestyrelsen Dette afsnit om Revisionsenhedens audits udført i henhold til artikel 4 (6) i forordning 882/2004 (kontrolforordningen) er skrevet af Revisionsenheden. Revisionsenheden i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har udførte følgende, større revisionsundersøgelser om Fødevarestyrelsens kontrol med fødevarer, dyrevelfærd og dyresundhed i 2009: Fødevarestyrelsens økologikontrol Udmøntningen af fødevareforliget fra 2007 (dækker perioden ). Derudover gennemførte Revisionsenheden i 2009 en undersøgelse af Fødevarestyrelsens forvaltning af det veterinære beredskab i perioden

5 Hertil kommer, at Revisionsenheden hvert år undersøger, i hvilken grad Fødevarestyrelsen har fulgt op på konklusioner og anbefalinger i afsluttede revisionsundersøgelser ved at udføre korrigerende og forebyggende handlinger. De overordnede resultater af undersøgelserne er præsenteret i afsnittene nedenfor. Det skal understreges, at det alene er muligt at beskrive resultaterne af de undersøgte kontrolområder, og at konklusionerne herfra ikke uden videre kan udbredes til kontrolområder, der ikke i 2009 var genstand for undersøgelse. Resultater af revisionsundersøgelserne (audits) for året 2009 A) Er revisionsprogrammet opfyldt? Revisionsenheden har som planlagt - og beskrevet i revisionsprogrammet for gennemført revisionsundersøgelser af: Fødevarestyrelsens økologikontrol i perioden Fødevarestyrelsens forvaltning af det veterinære beredskab 3. Ifølge revisionsprogrammet skulle Revisionsenheden ved den årlige revision af kontrollen i 2009 have fokus på kontrollen i engrosleddet. Undersøgelsen er i gang, og vil blive afrapporteret i december Herudover har Revisionsenheden gennemført en undersøgelse af udmøntningen af fødevareforliget fra Folketingets partier blev i maj 2007 enige om et 3-årigt forlig om fødevarekontrollen i Danmark. Fødevareforliget udløber med udgangen af 2010, og der skal i løbet af 2010 indgås en ny aftale om fødevareområdet. Fødevareministeren anmodede til brug herfor Fødevarekontroludvalget om at foranstalte, at Revisionsenheden undersøgte udmøntningen af forliget. Fødevareministeren ønskede at få undersøgt, om de ønskede mål og effekter med forliget er opnået, samt hvorvidt tiltagene i forliget har medvirket til at forbedre fødevarekontrollen, så den er blevet mere målrettet og risikoorienteret. Undersøgelsen skulle munde ud i en vurdering af, om der er behov for eventuelt at omlægge dele af kontrollen eller supplere med andre indsatser. B) Var kontrollen i overensstemmelse med, hvad der var planlagt? Rapport om økologikontrollen: Undersøgelsen har vist, at Fødevarestyrelsens forvaltning af økologikontrollen generelt lever op til kravene i lovgivningen. Således sikrer et veludbygget ledelsesinformationssystem, konsistente prioriteringer og en stor videndeling på området en effektiv styring og koordinering af økologikontrollen, og samarbejdsaftaler med Plantedirektoratet sikrer koordinering mellem de to myndigheder. Undersøgelsen viser også, at regionernes sagsbehandling i forbindelse med udarbejdelse af økologirapporter er ensartet, og tilrettelæggelsen og gennemførelsen af kontrollen i virksomhederne lever op til de retningslinjer, de tilsynsførende har fået. Fødevarestyrelsen har ligeledes fokus på at give de tilsynsførende kompetencer til at udføre økologikontrol. De afrapporterede data om den gennemførte kontrol viser, at fødevareregionerne i praksis udførte 100 % af den krævede kontrol i de første to år af den undersøgte periode, mens der fra blev udført ca. 90 % af den krævede kontrol. I 2009 var der en målopfyldelse på 98 %. Den vejledende frekvens var derfor næsten nået. 3 Undersøgelsen dækker perioden , men resultaterne heraf er tillige beskrevet i denne årsrapport. 5

6 Der udføres importkontrol i de undersøgte virksomheder, der har importeret økologiske fødevarer. Samtidig svarer de beskrivelser, de tilsynsførende giver om kontrollen med importerede varer fra tredjelande, til de retningslinjer, der er givet. Undersøgelsen viser dog også, at der er mangler i den regionale krydskontrol og inden for et mindre område af importkontrollen. Regionerne udfører den rutinemæssige krydskontrol, som er en nationalt fastlagt kontrol, der skal forebygge svindel, som fakturakontrol. Det er ifølge Fødevarestyrelsen det væsentligste element i krydskontrollen. Regionerne skal imidlertid også foretage kontrol med de registrerede data, der ligger til grund for balanceopgørelserne. Denne del af kontrollen foretager regionerne ikke i forbindelse med krydskontrollen. Samtidig har regionerne kun gennemført krydskontrol i ¼ af de virksomheder, som Revisionsenheden har undersøgt, og regionerne foretager sjældent krydskontrol tilbage til primærleddet. Revisionsenheden finder det væsentligt for økologikontrollen, at krydskontrollen foretages rutinemæssigt og tilbage til alle relevante produktionsled, da den kan være med til at afsløre svindel. En del af den importkontrol, som kan foretages i virksomhederne, har de tilsynsførende ikke altid mulighed for at foretage på grund af de procedurer, som regionerne anvender til at håndtere forhåndsanmeldelser. Det drejer sig om den kontrol, som den tilsynsførende foretager for at verificere troværdigheden i virksomhedens modtagekontrol. Rapport om forvaltning af det veterinære beredskab: Undersøgelsen viser, at Fødevarestyrelsen nåede 10 ud af 19 relevante kvalitetsmål i undersøgelsesperioden. Fem mål blev ikke nået, og i fire tilfælde forelå der ifølge styrelsen særlige omstændigheder, der gjorde, at styrelsen ikke kunne leve op til kvalitetsmålene for de pågældende aktiviteter. Kvalitetsmål handler om, om en given tidsfrist er nået. Grunden til, at man opererer med tidsfrister som mål for det veterinære beredskabs indsats, er, at det er helt centralt for beredskabet at kunne reagere hurtigt og effektivt på mistanker og sygdomsudbrud for at forhindre smittespredning samt for at sikre, at erfaringer ikke glemmes og fejl ikke gentages. Det kvalitetsmål, som styrelsen har haft sværest ved at leve op til, er kravet om, at regionerne skal foretage evalueringer af anmeldte mistanker inden 14 dage efter mistankens opklaring. Fødevarestyrelsen har opfyldt kravene i resultatkontrakterne til overvågning i årene 2005, 2006 og I 2007 har styrelsen delvist opfyldt målet. Overvågningsprogrammer er vigtige for at følge den eventuelle forekomst af husdyrsygdomme. Fødevarestyrelsen har levet op til sin egen målsætning, som det fremgår af resultatkontrakt og strategiog ressourceplan, om at afholde øvelser, idet der har været én landsdækkende øvelse for én sygdomstype ca. hvert år, undtagen i år med sygdomsudbrud. På det planlægningsmæssige niveau har Fødevarestyrelsen udarbejdet udførlige strategier for iværksættelse af det veterinære kriseberedskab, der skal være med til at sikre en effektiv styring og koordinering under sygdomsudbrud. For de enkelte fødevareregioner findes der endvidere lokale krisestyringsmanualer, som er væsentlige, fordi de indeholder konkrete og ajourførte procedurer for, hvordan regionen skal gribe et udbrud an. For én fødevareregions vedkommende er krisestyringsmanualen ikke opdateret inden for de sidste to år. Fødevarestyrelsen har i mod slutningen af hvert år besluttet, at en række arbejdsopgaver skulle nedprioriteres for at kunne opprioritere resultatkontraktens målsætninger. Det har betydet, at en 6

7 række af beredskabets såkaldte fredstidsopgaver som kompetenceudvikling, ajourføring af beredskabsmanualer og videndeling ikke har kunnet gennemføres som planlagt. Det regionale veterinære beredskab er derfor i en periode på 2-3 måneder mod slutningen af årene blevet reduceret til alene at skulle håndtere mistanker og udbrud. Fødevarestyrelsen dokumenterer ikke, i hvilket omfang regionernes aktivitetsplaner og planlagte fredstidsopgaver, der skal være med til at sikre, at styrelsen kan leve op til sin strategi for beredskabet, nås. Det er en strategi, der handler om parathed og om at være beredt, det vil sige at have opdaterede beredskabsmanualer og at udvikle og besidde de nødvendige kompetencer, således at fødevareregionerne kan reagere hurtigt og rigtigt, når sygdomsudbrud opstår. Det er væsentligt, at Fødevarestyrelsen dokumenterer i hvilket omfang fredstidsopgaverne nås, således at der fremskaffes viden om, hvilken betydning prioriteringerne har for det veterinære beredskab, og således at Fødevarestyrelsen kan bruge denne viden til fremadrettet at sikre den rette balance mellem alle opgaverne på det veterinære område. Selv i udbrudssituationer er det vanskeligt at frigøre beredskabsmedarbejdere fra de andre opgaver, de normalt udfører, så som eksportkontroller. Dette er problematisk, fordi beredskabet består af relativt få personer, der under udbruddet skal være styrende i forhold til sygdomsbekæmpelsen. Det er derfor uhensigtsmæssigt, at de samtidig skal udføre opgaver uden relevans for udbrudssituationen, og det er også i strid med styrelsens prioriteringer, som de fremgår af resultatkontrakten for Her står, at det veterinære beredskab ved udbrud af smitsomme sygdomme vil have førsteprioritet. Rapport om udmøntning af fødevareforliget: Folketingets partier blev i maj 2007 enige om et 3-årigt forlig om fødevarekontrollen i Danmark. Revisionsenheden har undersøgt udmøntningen af forliget, herunder om de ønskede mål og effekter med forliget er opnået, samt hvorvidt tiltagene i forliget har medvirket til at forbedre fødevarekontrollen, så den bliver mere målrettet og risikoorienteret. Afrapporteringen indeholder tillige vurdering af, om der er behov for eventuelt at omlægge dele af kontrollen eller supplere med andre indsatser. Undersøgelsen viser, at Fødevarestyrelsen to år inde i den 3-årige forligsperiode helt eller delvist har implementeret alle de forligspunkter, der kunne implementeres i fødevareforliget fra Undersøgelsen har ikke specifik fokus på, i hvilken udstrækning fødevarekontrollen, som den udføres på baggrund af forliget, gennemføres som planlagt. Undersøgelsen fokuserer i højere grad på effekterne af kontrollen. C) Hvad viste undersøgelserne om den overordnede effektivitet af kontrollen? Rapport om økologikontrollen: Undersøgelsen viser, at Fødevarestyrelsen i årlige afrapporteringer om kontrollens gennemførelse vurderer, at økologikontrollen er effektiv. Samtidig kan Revisionsenheden også konstatere, at økologikontrollen kan forbedres og effektiviseres yderligere særligt med henblik på at forebygge og afsløre svindel, som er en meget vigtig del af økologikontrollen. Det drejer sig i det væsentligste om at sikre, at de tilsynsførende har tilstrækkelige kompetencer til at gennemføre en tilbundsgående regnskabs- og dokumentkontrol. Ligeledes drejer det sig om at stramme op omkring den regionale krydskontrol for derved at sikre, at den bliver gennemført også tilbage til primærleddet. Krydskontrollen er som nævnt en nationalt fastlagt kontrol, der skal forebygge svindel. Dertil kommer, at der er en række andre forhold, der kan forbedres. Det drejer sig om at arbejde på at sikre en større effekt af de tiltag, der sættes i værk for at råde bod på konstaterede mangler ved 7

8 kontrollen, at sikre dækkende økologirapporter, at lave fuld kontrol i alle økologivirksomheder, at rette op på mindre uhensigtsmæssigheder ved importkontrollen samt at sikre optimal udnyttelse af medarbejdernes kompetencer. Som opfølgning på mangler i kontrollen i 2008 har Fødevarestyrelsens koncernledelse besluttet at uddanne specialister i regnskabskontrol. Det er ligeledes besluttet at iværksætte et formaliseret samarbejde mellem de tilsynsførende og Fødevarekontrollens rejsehold, hvilket forventes implementeret i Der er med de seneste initiativer således fokus på, at regnskabskontrol er en faglig disciplin, som kræver særlige uddannelsesmæssige kompetencer. Rapport om forvaltning af det veterinære beredskab: Revisionsenheden vurderer overordnet, at Fødevarestyrelsen varetager det veterinære beredskab på en effektiv måde. Fødevarestyrelsen har som nævnt udarbejdet udførlige strategier for iværksættelse af det veterinære kriseberedskab, der skal være med til at sikre en effektiv styring og koordinering under sygdomsudbrud. Kommunikation og kommandoveje i Fødevarestyrelsen omkring det veterinære beredskab opleves generelt som velfungerende. Med indførelsen af nye styringsværktøjer har Fødevarestyrelsen effektiviseret kommunikationen omkring udbrud og øvelser. Fødevarestyrelsen foretager ikke egentlige cost-effekt analyser af beredskabstiltag. Der fokuseres i de fleste tilfælde på tid, da tidsspørgsmålet er væsentligt både for at forhindre smittespredning, men også for hurtigst muligt at generhverve frihed for husdyrsygdommen og dermed mindske det økonomiske tab, som et udbrud medfører for erhvervet. Der er etableret procedurer for godkendelse af budgetter for udgifter til rengøring og desinfektion, som er den største økonomiske post i forbindelse med udbrud af en smitsom husdyrsygdom, og enkelte, andre konkrete beredskabstiltag så som aflivningsmetoder vælges også ud fra en hensyntagen til økonomi og ressourcer. Rapporten påpeger samtidig en række områder, som Fødevarestyrelsen kan udvikle og forbedre yderligere med henblik på at ruste beredskabet til større udbrudsscenarier, herunder for eksempel et længerevarende udbrud af mund- og klovesyge. Undersøgelsen viser således, at beredskabet mangler en skalérbar model, der kan forudse bemandingsbehovet for prioritering af personale og arbejdsopgaver under forskellige udbruds-scenarier. Undersøgelsen viser også, at de regionale beredskabssektioners såkaldte fredstidsopgaver generelt nedprioriteres, og at Fødevarestyrelsen ikke dokumenterer, i hvilken grad beredskabssektionerne når de planlagte fredstidsaktiviteter. Disse opgaver er ellers nødvendige for beredskabets parathed, så det til enhver tid kan reagere hurtigt og effektivt, også med ny bemanding eller uden givne nøglepersoner. Nedprioriteringen skyldes primært, at de regionale beredskabsmedarbejdere ikke er helliget beredskabsopgaven, men også skal udføre anden kontrol på det veterinære område selv i situationer med udbrud af husdyrsygdomme, hvor beredskabsmedarbejderne ellers forventes at være styrende i forhold til sygdomsbekæmpelsen. Der mangler en plan for allokering af ekstern bemanding under kriser, og der foreligger ikke skriftlige rammeaftaler med destruktionsanstalter om at modtage aflivede dyr, med rengøringsfirmaer om rengøring og desinfektion samt med svine- og kvægbranchen om at stille aflivningshold til rådighed i udbrudssituationer. Der er også et forbedringspotentiale i at sikre en ensartet praksis i hele landet i brugen af nyere indsatsledelsesværktøjer, på at sikre, at de kurser, der i strategi- og ressourceplanen anses som vigtige, også udbydes med passende mellemrum, og på at sikre ensartede og klare regionale indberetninger om, i hvilken grad regionerne lever op til målsætningerne for det veterinære beredskab. 8

9 Rapport om udmøntning af fødevareforliget: Det overordnede effektmål for den offentlige fødevarekontrol er, at den skal medvirke til at forbedre fødevaresikkerheden og at færre bliver syge af maden. Revisionsenheden har ved undersøgelsen identificeret fire formål ved fødevareforliget, der hver på deres måde kan bidrage til en forbedret fødevaresikkerhed: Bedre regelefterlevelse blandt fødevarevirksomhederne. Større synlighed og tilgængelighed af kontrolrapporterne. Højere kvalitet i fødevarekontrollen. Højere grad af behovsorientering af fødevarekontrollen. I undersøgelsen har Revisionsenheden identificeret en række tiltag fra forliget, der har haft positiv effekt, og som derfor alt andet lige har styrket fødevaresikkerheden. Virksomheder kan få elitestatus, hvilket giver dem et incitament til bedre regelefterlevelse. En elitevirksomhed er mindre kontrolkrævende, og behovsorienteringen af kontrollen bliver derved styrket, idet indsatsen i stedet kan rettes mod problemvirksomheder. Højrisiko-virksomheder har samtidig med det nye risiko- og behovsorienterede tilsynskoncept fået en højere kontrolfrekvens, hvor virksomhederne inddeles i risikogrupper. Indsatsen fra Fødevarekontrollens rejsehold og gennemførelse af flere kontrolkampagner har en effekt på både behovsorienteringen, kvaliteten i kontrollen og regelefterlevelsen. Hertil kommer, at en række af de øvrige initiativer på hver deres måde har haft en positiv effekt på én eller flere af de fire effekter i forliget - og dermed i sidste ende på fødevaresikkerheden. Der er fortsat potentiale i at udnytte de eksisterende punkter fra forliget til at sikre endnu bedre effekt. I en række tilfælde kan det ikke afgøres, om initiativerne beskrevet i forliget har haft den ønskede effekt. Det kan skyldes manglende data, manglende implementering, at initiativerne ikke kan forventes at have givet effekt endnu, eller fordi det af andre grunde ikke har kunnet opgøres. D) Hvad viste undersøgelserne om kontrolsystemets overordnede egnethed til at nå formålene i kontrolforordningen? Rapport om økologikontrollen: Revisionsenheden vurderer, at økologikontrollen er tilrettelagt på en måde, der er egnet til at nå formålene i kontrolforordningen, herunder hvad angår løbende verificering af kontrollens effektivitet, regelmæssig kontrol, løbende kompetenceudvikling af kontrolpersonalet mv. Undersøgelsen viser, at Fødevarestyrelsen i Mørkhøj sikrer en effektiv styring og koordinering af økologikontrollen gennem et veludbygget ledelsesinformationssystem, konsistente prioriteringer og en stor videndeling på området. Der er dermed etableret procedurer til at sikre, at økologikontrollen løbende overvåges, og at der kan sættes ind med korrigerende handlinger om nødvendigt. Samarbejdsaftaler med Plantedirektoratet sikrer koordinering mellem de to myndigheder, der er involveret i kontrollen. Revisionsenhedens undersøgelse viser også, at fødevareregionerne overordnet set har fokus på risikovurdering ved planlægning og tilrettelæggelse af økologikontrollen. Rapporten over kontrolområdet påpeger dog samtidig en række forhold, der kan forbedres yderligere, jf. beskrivelsen ovenfor under punkterne B)-C). 9

10 Rapport om forvaltning af det veterinære beredskab: Revisionsenheden vurderer, at det veterinære beredskab er tilrettelagt på en måde, der er egnet til at nå formålene i kontrolforordningen, herunder hvad angår at have og anvende beredskabsplaner, løbende verificering af kontrollens effektivitet, om nødvendigt træffe korrigerende foranstaltninger og passende ajourføring, løbende kompetenceudvikling af kontrolpersonalet mv. Undersøgelsen viser, at Fødevarestyrelsen generelt forvalter det veterinære beredskab i Danmark på en hensigtsmæssig måde. Styrelsen lever op til størstedelen af målsætningerne for beredskabet, der foreligger strategier for iværksættelse af det veterinære kriseberedskab, og kommandoveje og kommunikation omkring håndtering af mistanker og udbrud opleves generelt som velfungerende. Øvelser og overvågningsprogrammer bliver gennemført som planlagt, og der er etableret samarbejdsaftaler mellem Fødevarestyrelsen og andre relevante myndigheder og offentlige institutioner. Samtidig viser undersøgelsen, at Fødevarestyrelsen i Mørkhøj blandt andet af ressourcemæssige årsager ikke altid har fokus på at korrigere de relevante, operationelle sygdomsmanualer på baggrund af øvelser samt på at afholde evalueringer med eksterne parter. Der kan også sikres en mere systematisk tilgang til opfølgningen på evalueringer for at gøre det tydeligere, hvad styrelsen ønsker at følge op på, og hvad der skal indarbejdes i beredskabsmanualerne. Rapport om udmøntning af fødevareforliget: Revisionsenheden vurderer overordnet, at fødevarekontrollen i Danmark, som den udføres på baggrund af fødevareforliget fra 2007, er tilrettelagt på en måde, der er egnet til at nå formålene i kontrolforordningen. Rapporten viser dog også, at tilsynskonceptet med faste standardfrekvenser kan behovsorienteres yderligere, hvis der skabes større mulighed for at differentiere kontrolintensiteten med baggrund i virksomhedernes størrelse og produktion. Anvendte metoder og resultatindikatorer De metoder og resultatindikatorer, der anvendes i revisionsundersøgelserne, er beskrevet i den nationale kontrolplan. Som det fremgår heraf, har Revisionsenheden udarbejdet et procedurepapir, der bl.a. beskriver de metoder og arbejdsprocesser, som enheden anvender i sine undersøgelser. Procedurepapiret hedder Kvalitetshåndbog for Revisionsenheden. Der er tale om en håndbog, der jævnligt ajourføres på baggrund af evalueringer af revisionsarbejdet. Rapporterne er tilgængelige på Fødevareministeriets hjemmesider om revisionsenheden: Fødevarer Fødevarevirksomheder generelt Generel analyse af kontrolresultater og overtrædelser Fødevareforliget fra 2007 var gældende fra starten af 2008, og ved analyse af resultaterne fra 2008 og 2009 kan den samlede effekt af de igangsatte tiltag vurderes. Effekten vurderes primært ud fra virksomhedernes regelefterlevelse. Der findes ikke sikre opgørelser over, hvor mange der bliver syge af 10

11 mad købt i Danmark, så det er for usikkert at inddrage denne faktor i evalueringen af effekten af fødevareforliget. Det kan være svært at fastslå, hvor stor effekt det enkelte tiltag har på virksomhedernes regelefterlevelse Det skyldes at der er mange faktorer, der er ændret siden januar 2008, dels som følge af forliget dels som følge af andre tiltag. Det kan bl.a. nævnes, at siden marts 2009 har der kun været krav om skriftlig egenkontrol for aktiviteter, der kan medføre umiddelbar risiko for fødevaresikkerheden, og hvor det i øvrigt kræves ifølge lovgivningen. Endvidere blev instruksen om mere konsekvent bødesanktionering ophævet i marts Ifølge instruksens skulle der som udgangspunkt gives bøder ved klare førstegangsovertrædelser af klare regler. Bortfaldet af instruksen har betydet, at de tilsynsførende i flere tilfælde giver en indskærpelse frem for en bøde. Figuren nedenfor viser, at antal kontrolbesøg (både ordinære og opfølgende kontrolbesøg) i detail- og engrosvirksomheder er steget fra ca i 2007 til ca i Fra 2008 til 2009 ses et fald i antal kontrolbesøg til ca i 2009, hvilket må tilskrives en stigning i antal elitevirksomheder, og at virksomheder fra 2009 kunne få yderligere nedsat elitefrekvens (elite-2-frekvens efter 12 måneder med elitestatus). Der var i 2009 i kontrollerede virksomheder, fordelt med detailvirksomheder og 4293 engrosvirksomheder. Herudover kommer primærproducenter og gruppen øvrige. Antal kontrolbesøg og antal kontrollerede virksomheder Detail Kontrollerede detailvirksomheder Engros Kontrollerede engrosvirkosmheder Nedenstående graf viser, at andelen af elitevirksomheder i forhold til det samlede antal virksomheder der kan få elitestatus, er steget fra 40,2 % ved udgangen af 2008 til 47,2 % ved udgangen af Desuden er andelen af brodne kar faldet i perioden jf. den anden graf. Brodne kar er de virksomheder, som ved de sidste 4 kontrolbesøg har fået anmærkning (dvs. kontrolresultat 2, 3 eller 4) ved mindst 3 af disse kontrolbesøg. 11

12 Andel elite i % Andel brodne kar i % 60,0 50,0 9,0% 8,0% 7,0% 7,9% 40,0 6,0% 30,0 20,0 10,0 0,0 45,1 48,0 40,8 44,3 47,2 40,2 34,8 36,2 39,5 Detail Engros I alt ,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% dec-07 feb-08 apr-08 jun-08 aug-08 okt-08 5,1% dec-08 4,1% feb-09 apr-09 jun-09 aug-09 2,5% 2,3% okt-09 Den højere regelefterlevelse i 2008 og 2009 ses også i nedenstående graf over kontrolresultater i detail og engrosledet fra KR står for kontrolresultat. Andelen af kontrolresultat 1 er steget og andelen af kontrolresultater 2 og 3-4 er faldet. Regelefterlevelse i detail og engros (samtlige kontrolresultater på kontrolrapporterne) 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% KR 1, Detail KR 2, Detail KR 3 og 4, Detail KR 1, Engros KR 2, Engros KR 3 og 4, Engros Udviklingen mod højere regelefterlevelse indikerer, at de mange nye tiltag som følge af fødevareforliget har haft en positiv effekt. Det drejer sig bl.a. om muligheden for virksomhederne for at få elitestatus, gebyrfinansierede opfølgende kontrolbesøg hos virksomheder, der får indskærpelser, forøget kontroltryk på grund af at flere kontrolfrekvenser er hævet, udvidelse af fødevarekontrollens rejsehold, kompetenceudvikling af de tilsynsførende, mere vejledning og flere kontrolkampagner. Der er dog ikke nødvendigvis en entydig sammenhæng mellem det øgede antal kontrolbesøg og den øgede regelefterlevelse. I restauranter ses for eksempel den samme tendens i udviklingen i regelefterlevelsen, selvom frekvensen i højrisikobranchen er steget fra en minimumsfrekvens på 2 til en standardfrekvens på 3, og frekvensen er uændret for branchen i middelrisiko branchen. Det skal dog for god ordens skyld nævnes, at de to restaurantbrancher ikke er 100 % sammenlignelige, da behandling af fødevarer jo er mere kompliceret i højrisikobranchen, hvilket afspejler sig i risikovurderingen. 12

13 Andel kontrolresultater uden anmærkninger 98,0% 96,0% 94,0% 92,0% 90,0% 88,0% 86,0% Restauranter, Std. frekvens 3 Restauranter, Std. frekvens 1 Detail Fødevareforliget lagde vægt på styrket vejledning og dialog, og de tilsynsførende fik med fødevareforliget udvidede vejledningsmuligheder, så de kunne give virksomhederne konkret vejledning. De tilsynsførende kan ved den konkrete vejledning foreslå flere alternative løsninger på aktuelle problemer og indgå i en dialog med virksomheden. Styrket vejledning ændrer ikke ved, at det fortsat er virksomhedernes ansvar at overholde lovgivningen. Offentliggørelse og fordeling af kontrolresultater På hjemmesiden findsmiley.dk offentliggøres dagligt alle kontrolresultater og smiley er. De lægges frem både som søgeresultater, som kan sorteres på mange forskellige måder, og i regnearksformat m.v., så offentligheden løbende kan følge udviklingen i fordelingen af smiley er. Som supplement er der også fordelingstal på års- og kvartalsbasis. I resultater kan man bl.a. se fordelingen af smiley er i de enkelte fødevareafdelinger og for hele landet. I mappen Elite-smiley er vist, hvor mange elitevirksomheder, der aktuelt er i hele landet, og fordelt på de brancher, der kan få elite-status. Laboratorieprojekter og kontrolkampagner I bilag 1 findes en liste over centralt koordinerede laboratorieprojekter (CKL) udført i Slutrapporter offentliggøres på hjemmesiden De centralt koordinerede kontrolkampagner udført i 2009 handlede om - Mærkning på dansk - Vildledende mærkning - Kølekampagne (bl.a. sporbarhed, mærkning af og overholdelse af temperaturopbevaringskrav) - Emballage i kontakt med fødevarer - Escolar og oliefisk/smørmarkel - Tilsætningsstoffer i fødevarer - Sporbarhed af kød Rapporterne fra kampagnerne findes på hjemmesiden Resultaterne af de Centralt Koordinerede Laboratorieprojekter og kontrolkampagner er nævnt under det konkrete emne. Kølekampagnen og kontrolkampagnen om sporbarhed af kød er endnu ikke afsluttet. 13

14 Kødkampagner efteråret 2009 I efteråret 2009 viste TV-programmet Kontant i en række udsendelser, at flere supermarkeder tilsyneladende forlængede holdbarheden på visse ferske kød og fiskeprodukter, deklarerede fedtindholdet forkert samt havde indhold af fremmede dyrearter i hakket kød, som ikke var deklareret. Fødevarestyrelsen fulgte inden og efter udsendelserne op med flere kontrolkampagner, hvor de samme ting blev påvist. Der blev sanktioneret efter gældende retningslinier. I en mindre regional kampagne i september 2009 blev der konstateret overtrædelser af reglerne om holdbarhedsmærkning i 7 ud af 10 supermarkederne. I en landsdækkende kampagne 6-8 oktober 2009 blev der kontrolleret 158 supermarkeder, hvor hvert supermarked fik besøg af 3-4 tilsynsførende. Der blev konstateret overtrædelser med relation til ommærkning, ompakning og svindel i 19 af butikkerne. Sagerne bevirkede, at der i november 2009 blev indgået en politisk aftale, som gav Fødevarestyrelsen midler til at udføre flere dybdegående kontrolkampagner. Risiko som følge af overtrædelserne Risikoen som følge af overtrædelserne inden for de forskellige områder er beskrevet under de relevante afsnit. Målopfyldelse Nedenunder afsnit om kontrolfrekvensvejledningen og tilpasninger af fødevarekontrollen er kopieret fra Årsrapport 2009 (kan også kaldes målopfyldelsesrapport for resultatkontrakten at kunne skelne den fra denne rapport). Den rapport findes på hjemmesiden om årsrapporter under om os. Der er lidt gentagelser i forhold til andre afsnit. Det er et centralt mål for Fødevarestyrelsens kontrolaktivitet på fødevareområdet, at kontrolfrekvensvejledningens retningslinjer overholdes, og at dette sker på en så risiko- og behovsorienteret måde som muligt. I 2009 gennemførte Fødevarestyrelsen godt ordinære kontrolbesøg i fødevarevirksomheder, hvilket svarer til en målopfyldelse på 103,7 %. Samtidig fik 99,4 % af danske fødevarevirksomheder mindst ét kontrolbesøg, hvor praktiske forhold som forgæves besøg, sæsonvirksomheder m.v. kan være årsag til, at de resterende virksomheder ikke har modtaget et (opfølgende) kontrolbesøg. Derfor vurderer Fødevarestyrelsens ledelse, at delmålet er opfyldt. Det er meget tilfredsstillende. Fra 2008 til 2009 er antallet af planlagte kontroller faldet fra ca til , hvilket svarer til et fald på 9 %. Faldet i de planlagte kontroller er en medvirkende årsag til, at Fødevarestyrelsen har kunnet tilpasse personalet og samtidig indfri de politiske forventninger til kontrolaktiviteten. Fødevarestyrelsen vurderer, at kontrolarbejdet har givet gode resultater og bidraget til en højere fødevaresikkerhed. Elite-smiley-statistikken viser eksempelvis, at andelen af elitevirksomheder er steget fra 40,2 % i 2008 til 46,6 % i I samme periode er andelen af de såkaldte brodne kar det vil sige virksomheder med særligt mange anmærkninger ved kontrolbesøg faldet fra 7,9 % i 2007 og 4,1 % i 2008 til 1,5 % i

15 Erfaringer fra rutinekontrollerne viser således, at efterlevelsen af de basale regler, herunder hygiejnereglerne, er høj, men at hyppige kontrolbesøg ikke alene er egnet til at afsløre svindel. På baggrund af efterårets sager om supermarkeders svindel med fedtprocenter og mærkning af kød konstaterede Fødevarestyrelsen, at det nuværende kontrolsystem på fødevareområdet ikke er tilstrækkeligt til at imødegå en sådan svindel. Helt ekstraordinært gennemførte Fødevarestyrelsen målrettede og ressourcetunge kampagner mod svindel med mærkning. Styrelsen vurderer, at sådanne målrettede kampagner er et effektivt indsatsmiddel i forhold til fødevarevirksomheder, der mangler vilje til at følge lovgivningen på fødevareområdet. Derfor vil Fødevarestyrelsen følge op på efterårets kampagner ved i 2010 at gennemføre flere dybdegående kontrolkampagner, der netop er rettet mod at afsløre fødevaresvindel, for derved at påvirke virksomhederne til højere regelefterlevelse. Kravene i resultatkontrakt 2009 blev opfyldt jf. nedenstående: 2. Kontrol og tilsyn 2.1 Flere elitevirksomheder I 2009 skal andelen af fødevarevirksomheder, der er elitevirksomheder, stige til mindst 37 %. 2.2 Færre brodne kar blandt fødevarevirksomheder I 2009 skal andelen af fødevarevirksomheder, der ved de sidste 4 kontrolbesøg har fået anmærkninger ved 3 eller 4 besøg, falde i forhold til 2008 til max 5,0%. I 2009 steg antallet af elite-virksomheder fra til , hvilket svarer til en andel på 46,6 %. Der er stadig visse usikkerheder forbundet med registrering af elitestatus i ScanJour. Den rapport, der er benyttet til at trække elitevirksomheder tager ikke højde for, at virksomheder kun kan få elitestatus ved kontrolbesøg. Det vurderes dog, at den andel af virksomheder, der figurerer i antallet af elitevirksomheder uden at have fået et kontrolbesøg, er en konstant faktor, som ikke har betydning for tendensen (kun det totale antal elitevirksomheder). Antallet af brodne kar er faldet i 2009: 4,1 % brodne kar pr. 31/ ,7 % brodne kar pr. 7/ ,5 % brodne kar pr. 11/ ,3 % brodne kar pr. 9/ ,5 % Brodne kar pr. 13/ Procentberegningen er antallet af virksomheder, der har fået mindst 3 anmærkninger ved de seneste 4 kontrolbesøg i forhold til antal virksomheder, der har fået mindst 4 kontrolbesøg. 2.4 Efterlevelse af kontrolfrekvensvejledningen på fødevareområdet Fødevarestyrelsen skal udføre kontrol med fødevarevirksomhederne efter kontrolfrekvensvejledningens retningslinier, særligt m.h.t. standardfrekvenser for planlagte kontrolbesøg og m.h.t. opfølgende kontrolbesøg. Dette skal gøres så risiko- og behovsorienteret som standardfrekvenserne tillader. Pr. 13/ var der virksomheder med mindst 4 kontrolbesøg. Heraf var 557 brodne kar. Planlagte kontrolbesøg pr. 14/1-2010: , hvor der er udført planlagte besøg samt andre ordinære besøg, hvilket svarer til en målopfyldelse på 103,7 %. Mindst et kontrolbesøg til alle 15

16 virksomheder: 99,4 % Opfølgende tilsyn: De opfølgende tilsyn gennemføres i forhold til antallet og inden for den givne tidsramme, jf. bilag b Fødevarehygiejne Analyse af kontrolresultater Kontrolkampagne om smørfisk, Escolar og smørmakrel Fødevarestyrelsen gennemførte i 2009 en kontrolkampagne om behandling og markedsføring af smørfisk, Escolar og smørmakrel. Escolar og smørmakrel sælges under tiden under betegnelsen smørfisk. Det er ulovligt. Escolar og smørmakrel har et højt indhold af ufordøjelige voksarter, som kan medføre diarre, hvis ikke fisken varmebehandles grundigt, så voksarterne smelter fra. Ægte smørfisk indeholder derimod ikke de pågældende voksarter, og kræver derfor ikke speciel opmærksomhed under tilberedningen. Formålet med kampagnen var at kontrollere, om de særlige regler for behandling, salg og mærkning af Escolar og smørmakrel overholdes. Formålet var også at kontrollere, om reglerne for mærkning med fiskehandelsnavne overholdes, idet korrekte oplysninger om handelsnavne er en forudsætning for korrekt markedsføring og mærkning ved salg til den endelige forbruger. Kontrolkampagnen blev gennemført i forbindelse med almindelige kontrolbesøg hos fiskebiler, fiskeforretninger, delikatesseafdelinger med salg af fisk, restauranter og fiskeengrosvirksomheder. 160 virksomheder blev kontrolleret. Kun 63 (39%) af virksomhederne behandlede eller forhandlede de pågældende fiskearter. I 50 (79%) af disse virksomheder blev kontrollen gennemført uden anmærkninger. I 12 virksomheder (19%) blev der givet indskærpelser, og i 1 (2%) blev der givet en administrativ bøde. Blandt de virksomheder, der forhandlede de pågældende fiskearter, var der i ret stort omfang behov for at sanktionere, ca. ved hvert 5. kontrolbesøg. Kontrolkampagnens resultater viser, at der ved Fødevarestyrelsens kontrolbesøg i fiskeforretninger, delikatesseafdelinger, restauranter og fiskeengrosvirksomheder er behov for at have fokus på de særlige regler, der skal overholdes, når en virksomhed behandler og markedsfører smørfisk, Escolar og smørmakrel. Opfølgning på FVO-mission for mælk og kød i oktober 2008 FVO besøgte under missionen i oktober virksomheder og fandt problemer på de 5. Virksomhedernes indretning og drift var på forskellige områder ikke i overensstemmelse med kravene i fødevarelovgivningen. Kontrolrapporterne fra den offentlige kontrol beskrev ikke i tilstrækkeligt omfang de mangler, som kunne konstateres i virksomhederne, og der var ikke dokumentation for, at kontrolmyndigheden havde grebet ind i nødvendigt omfang. Risiko som følge af overtrædelserne Der var ingen af de konstaterede mangler i virksomhederne, som medførte så alvorlige fødevaresikkerhedsmæssige risici, at der var behov for at stoppe virksomhedernes produktion eller tilbagekalde varer. 16

17 Årsager til overtrædelserne Manglende overholdelse af de indretnings- og driftsmæssige krav i virksomhederne kan skyldes manglende viden om lovgivningen eller manglende vilje til at overholde lovgivningen. Det er tegn på manglende vilje hos virksomhederne til at påtage sig det ansvar de har for at sikre overholdelse af fødevarelovgivningen. Nye aktioner for at sikre effektivitet Fødevarestyrelsen planlagde som følge af resultaterne fra denne FVO inspektion en række tiltag, specielt vedr. kontrolpersonalets kompetencer og efteruddannelse. Formålet var at styrke den offentlige kontrol og sikre, at den er ensartet i hele landet. De fleste tiltag blev iværksat i Fødevareministeren har truffet aftale med de berørte brancheorganisationer om en fælles indsats for at sikre, at virksomhederne overholder fødevarelovgivningen. Brancheorganisationerne har således været involveret i de tiltag, som Fødevarestyrelsen har iværksat. I januar-februar og i juni 2009 fulgte repræsentanter fra Fødevarestyrelsen, Mørkhøj og fødevareregionerne, ordinære kontrolbesøg i en række kød- og mælkevirksomheder. Under besøgene blev opsamlet erfaringer om hvilke problemer, der generelt kunne observeres i virksomhederne og med kontrollen. I marts 2009 blev der afholdt et kursus for repræsentanter for fødevareregionerne, hvor de indhøstede erfaringer blev drøftet for at sikre en effektiv og ensartet gennemførelse af kontrollen og reaktion på påviste problemer i virksomhederne. Der blev efterfølgende afholdt tilsvarende kurser for kontrolpersonalet i regionerne. I april 2009 blev afholdt kurser for ledere af mejerier i samarbejde med Mejeriforeningen og for ledere af kødvirksomheder i samarbejde med Danske Slagtermestre. På kurserne blev gennemgået de erfaringer, som var indhøstet under besøg i virksomhederne, og mulige løsninger for virksomhederne blev gennemgået. Det blev samtidig understreget, at det er virksomhedernes ansvar at leve op til lovgivningen. I juni 2009 fulgte repræsentanter fra Fødevarestyrelsen, Mørkhøj og fødevareregionerne, igen ordinære kontrolbesøg i en række kød- og mælkevirksomheder. Denne runde viste, at der var samlet op på mange af de tidligere konstaterede problemstillinger Mikrobiologi og zoonoser Mikrobiologi Den største del af den offentlige mikrobiologiske kontrol (75 %) udføres som centralt koordinerede laboratorieprojekter (CKL), mens en mindre del (25 %) er regionalt styret kontrol (RSK). CKL projekter bruges som udgangspunkt, når man ønsker at kontrollere forhold, som antages at være generelle for den pågældende virksomhedstype eller det aktuelle produkt. CKL projekter er både overvågningsprojekter og kontrolprojekter. Overvågningsprojekterne benyttes til at overvåge udviklingen indenfor et bestemt område, for eksempel campylobacter i slagtekyllinger, og kontrolprojekterne bruges til at kontrollere en virksomheds egenkontrol, herunder bl.a. at virksomheden 17

18 lever op til mikrobiologiforordningen 4. RSK anvendes til kontrol af konkrete virksomheder, hvor regionen ud fra det lokale kendskab til de enkelte virksomheder vurderer, at der er et særligt behov for mikrobiologisk kontrol som støtte for kontrolbesøget. Det kan bl.a. være ved forbrugerklager, sygdomsudbrud og til kontrol af lovgivningsområder, som ikke er dækket af CKL projekterne. I 2009 er der gennemført 24 kontrol- og overvågningsprojekter. Projekterne bliver afrapporteret efter afslutning og resultatet bliver offentliggjort på fødevarestyrelsens hjemmeside: CKL-projekter I 2009 er der i Case by case projektet udtaget over 1504 partier udenlandsk kød og 730 partier dansk kød, som led i en intensiveret kontrol af dansk og udenlandsk okse-, svine- og fjerkrækød. Resultaterne for Case by case projektet er afrapporteret i Rapport om kontrol i 2009 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød, Case by case kontrollen, se hjemmesiden: Case by case Case by case kontrollen er meget omfattende og har betydet, at Fødevarestyrelsen i 2009 har afvist 43 partier af kød, der har været forurenet med salmonella og campylobacter i en sådan grad, at det ville være farligt for forbrugerne at spise. Sammenfattende viser Case by case projektet for 2009 blandt andet, at antallet af partier med salmonella og campylobacter er større i det importerede fjerkrækød end i det danske. For svinekød er antallet af partier med salmonella lidt højere i importerede end i det danske kød, men forskellen er ikke markant. For oksekød ligger forekomsten af salmonella i dansk og importeret kød på samme niveau. Antallet af partier udenlandsk kød der er vurderet farlige på grund af salmonella er faldet fra 5,0 % i 2008 til 2,1 % i For campylobacter er faldet i det udenlandske kød fra 1,4 % i 2008 til 0,2 % i I dansk kød er der ikke sket en ændring i andelen af partier der er vurderet farlige på grund af salmonella 1,5 % i 2008 og 1,7 % i Der er sket et mindre fald i andelen af partier dansk fjerkrækød, som blev vurderet farlige på grund af campylobacter fra 0,6 % i 2008 til 0,3 % i Zoonoser Fødevarestyrelsens strategi for håndtering af patogene mikroorganismer i fødevarer fra foråret 2007 udpeger indsatsområder og mål samt prioriterer indsatsen overfor patogene mikroorganismer, herunder zoonoser. Det overordnede mål er at reducere antallet af fødevarebårne sygdomme. Indsatsen mod campylobacter og salmonella har i 2009 haft den højeste prioritet, da disse zoonoser forårsager langt størstedelen af de fødevarebårne sygdomme. Det internationale arbejde og indsatsen overfor høje forekomster af patogener i importerede fødevarer er også prioriteret højt. Flere af strategiens initiativer er udløbere af rapporten: Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella og Campylobacter i dansk og importeret kød og æg fra Et af de initiativer, som rapporten lagde op til, var at forsøge at opnå særstatus for salmonella i kyllingekød og æg på linje med de særlige garantier Sverige og Finland opnåede ved deres indtræden i EU. Danmark sendte derfor i september 2007 to ansøgninger til EU med dette formål. Danmark opfyldte kravene på konsumægsområdet ved ansøgningstidspunktet, men sagen er endnu ikke endelig vedtaget i Kommissionen, da der pt. er et blokerende mindretal. For slagtekyllinger har behandlingen af særstatusansøgningen afventet, at Danmark opfylder kravene til forekomst af salmonella. Der må 4 Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer 18