Om udvikling af digitalt undervisningsmateriale til Gymnasiet og hf.

Transkript

1 Om udvikling af digitalt undervisningsmateriale til Gymnasiet og hf. Af Dan Toke, Christian Aalling & Stig Pedersen (projektleder) Den danske gymnasieverden prøver ihærdigt på blive klar til en ny digital kontekst. Det sker gennem lokale, regionale og nationale udviklingsprojekter. Projekt e-læring indskriver sig i denne række af tiltag som et af de største digitale udviklingsprojekter i disse år. Projekt e-læring går i al sin enkelthed ud på at producere 42 e-læringsprodukter, som har karakter af egentlige undervisningsforløb. Disse forløb skal kunne benyttes både til holdundervisning, blended learning og fjernundervisning 1. Hvert forløb skal dække ca. 10 procent af kerneydelsen i det pågældende fag/niveau. I Projekt e-læring indgår 8 gymnasiale skoler fra Region Hovedstaden (3 gymnasier og 5 VUC er 2 ). De 8 skoler har tilsammen udpeget 42 lærere 3, som skal stå for udarbejdelse af de 42 forløb dækkende en bred vifte af gymnasiale fag (+ avu fag). Projektet er støttet af Region Hovedstaden og UVM med hhv. 5 og 1 million. Dertil kommer skolernes egen finansiering på ca. 9,5 million. Projektvisionen er at udvikle materialer, som kan medvirke til at mindske frafald og få flere i gang. En vision som skal ses i forlængelse af 95% målsætningen. Projektets fokus er i høj grad på de unge fra uddannelsesfremmede miljøer - en gruppe af unge som er svære at nå med de tilbud vi kan tilbyde i dag. Der skal med andre ord nye tiltag til både indholdsmæssigt og strukturelt. Projekt e-læring skal i løbet af projektperioden afprøve og udvikle nye undervisningsmidler som kan: Skabe transformation til nye tider 1 Erfaringer med fuld digital tilrettelæggelse er vokset enormt de sidste små ti år, specielt på VUC erne hvor forskellige former for fleksibel tilrettelæggelse (fjernundervisning) er en succes. På eksempelvis Københavns VUC har flex en i 2012 et omfang svarende til mere end 20 procent af det samlede antal årskursister. Projekt e-læring tager afsæt i bl.a. disse erfaringer, men har samtidig lige så stor fokus på den almindelige klasseundervisning og på gymnasieundervisningen 2 De 8 skoler er: Brøndby Gymnasium, Rysensteen Gymnasium, Ørestaden Gymnasium, HF & VUC Nordsjælland, VUC Lyngby, VUC Vestegnen, VUF og Københavns VUC 3 Efterfølgende vil der fra de 8 skoler yderlige blive efteruddannet 100 lærere med udgangspunkt i de 42 læreres erfaringer og kurser. 1

2 Finde nye veje til øget gennemførsel Inkorporere viden & forskning i digital undervisningstilrettelæggelse Øge motivation & begejstring hos alle Sikre digital almen dannelse hos kursister/elever Inspirere på tværs af fag (videndeling) Projektets organisering Projektet kører i to år med afslutning juli Et unikt træk ved projektet er ansættelsen af et team på syv af multimediedesignere, grafikere mv. som bistår de 42 lærere i udviklingsarbejdet. De færdige produkter får med dette samarbejde et højt teknisk, pædagogisk og designmæssigt udtryk, og skal ses som en erkendelse af at lærere er gode til at undervise, men ikke professionelle, når det gælder den videre proces. Når projektet slutter i 2013 vil der være udviklet digitale forløb svarende til ca. 20 % af lærerplanernes krav i involverede fag. I engelsk slutter vi med 4 forløb til b-niveau. Projektet følges af en forskergruppe fra Århus Universitet (Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier) og Danmarks Evalueringsinstitut. Pædagogiske tanker Den digitale tilgang er mangfoldig og i evig udvikling. Og vores kursister/elever er ikke samme sted kulturelt og læringsmæssigt. Med det som ståsted tror vi at e-læring har følgende udviklingspotentialer: 1. Den enkelte kursist kan i ro og mag selv arbejde med et fagligt materiale i eget tempo. Og ikke mindst gense forklaringer, modeleksempler, animationer, instruktioner mv. 2. Vi har som individer forskellig tilgang til læring. Vi kan opbygge et læringsmateriale med forskellige læringstilgange. 3. Traditionelt er digitale læringsprodukter lukkede produkter, som hovedsagelig har en envejs kommunikativ funktion. Den lærerende kan kun kigge på og måske efterfølgende tjekke læringsudbyttet ved en multiple-choice-test. Men selvfølgelig kan e-læring udvikles til meget mere end det. Aktivitet og dialog er vigtig i den sammenhæng. Her vil der i de kommende år komme et voksende fokus på muligheder med de sociale medier og web 2 teknologier. Og træne argumentation, bringe fagsproget i spil, afprøve sin egen forståelse af stoffet osv. 4. Vi kan systematisk arbejde med konkret støtte (stilladsering). Vi kan gøre materialet læsevenlig samtidig med at vi understøtter og forklarer det enkelte fags læsemåde - et felt som giver problemer i dag. Vi har rigtig mange svage læsere på (især) VUC erne. Derudover oplever vi stort set i alle fag og på alle niveauer, at mange kursister mangler helt basale studiekompetencer. Hvordan tager man brugbare notater, skaber overblik i et fagligt stof og generelt arbejder med et fagligt materiale? Det er selvfølgelig altafgørende for at 2

3 udvikle faglighed og får nok ikke den vægt i undervisningen, det burde. Vores erfaring er, at alle disse understøttende/stilladserende aspekter skal integreres i faget og introduceres i forbindelse med gennemgang af det faglige materiale. Det er helt oplagt, at man i alle fag udarbejder materialer, hvor faglighed og studiehjælp går hånd i hånd. 5. Arbejde med model-læring, hvor der på forhånd ligger kommenterede eksempler på besvarelser mv. Her er mediet fleksibelt og giver nem adgang til mange eksempler samlet på et sted og tilgængelige nu og her. 6. Motivation og nysgerrighed kan erfaringsmæssigt også skabes gennem brug af it. Og måske er der især her en mulighed for at fange de unge drenge/mænd, som i frafaldssammenhæng er en stor gruppe. 7. Både lærer og elevers ønsker og motivation går i retning af højere grad af aktiv deltagelse i undervisningen. Envejs kommunikation er sjældent befordrende for engagementet. Mange af de nyeste digitale værktøjer kan sætte aktiviteten i spil på nye måder.. 8. e-læring kan skræddersyes til at implementere differentiering! Konkret om de engelske forløb. Specifikt til engelsk er der planlagt 4 forløb til b-niveau. To forløb er færdigproduceret og testes af en række lærere pt. De sidste to forløb er i produktionsfasen. 4. Dan Toke og Christian Aalling gennemgår nedenfor de tre første forløb. Famous Speeches og Hippies and the Summer of Love Som gammel e-learning lærer har det været en stor oplevelse at producere e-learning forløb i engelsk i samarbejde med de professionelle multimediedesignere, der er tilknyttet projektet. Det er blevet til to forløb Famous Speeches (som er færdigt) og Hippies and the Summer of Love (som forventes færdigt i januar 2013). Famous Speeches indeholder en introduktion til konjunktioner, sentence connectors og retorisk analyse og tre taler af stigende sværhedsgrad som tekst, audio og YouTube film (Shirley Chisholm: Equal Rights for Women, Barack Obama: New Hampshire Primary Concession Speech og Martin Luther King: The I Have a Dream Speech. I forbindelse med talerne er der gloser, arbejdsspørgsmål, interaktive opgaver og YouTube instruktioner og inspirationsvideoer. Endelig er der en afsluttende modulopgave, som gør materialet velegnet som e-learning modul, men Famous Speeches kan også benyttes i almindelig klasse og 4 Bag udviklingen af de 4 forløb står: Dan Toke fra HF & VUC Nordsjælland, Kirsten Hundahl fra Vestegnens VUC, Martin Lønstrup fra Rysensteen Gymnasium og Christian Aalling fra Københavns VUC 3

4 holdundervisning i forbindelse med individuel træning (de mange interaktive opgaver samt læsning af talerne), gruppearbejde (arbejdsspørgsmålene) og klasseundervisning (fx gennemgang af konjunktioner). Materialet har følgende læringsmål: At hjælpe elever til at få fokus og sammenhæng, når de skriver og taler engelsk gennem varieret brug af konjunktioner, sentence connectors og retoriske virkemidler, genrelæsning (taler) og emnelæsning (fx African Americans, American Politics, Women s Lib). Famous Speeches har læringsstile og differentiering som fokuspunkter. Hippies and the Summer of Love belyser hippiefænomenet i USA gennem en række tekster (alle læst op af native speaker og forsynet med gloser og arbejdsspørgsmål), YouTube dokumentarvideoer (hvoraf nogle er gjort interaktive med pop up spørgsmål) og musikvideoer samt lyrics ligeledes forsynet med arbejdsspørgsmål og gloser, og endelig er der mange forskellige typer interaktive opgaver fx multiple choice, crosswords, indtastningsopgaver osv. Materialet er inddelt i afsnit: Introduction (en generel introduktion til hippiefænomenet), the Lifestyle (hippie food, fashion, drugs and Timothy Leary), the Music (fx Country Joe, Jefferson Airplane, Joni Mitchell samt genrene Acid og Psychedelic music), Hippie History (en timeline med beskrivelse af festivalerne fx Monteray og Woodstock ), the Beatniks (med citat fra Keruac On the Road og for A niveau elever/kursister Ginsberg Howl ), og endelig Hippie Influence (tekster og film der diskuterer positive og negative (fx hippiebørnenes kritik) sider ved hippie fænomenet. Endelig er der en afsluttende modulopgave, som gør materialet velegnet som e-learning modul, hvis det suppleres med en grammatikgennemgang. Hippies and the Summer of Love kan også benyttes i almindelig klasse og holdundervisning i forbindelse med individuel træning (de mange interaktive opgaver samt læsning af teksterne), gruppearbejde (arbejdsspørgsmålene) og klasseundervisning (fx diskussion af de moralske dilemmaer). Materialet lægger op til tværfagligt samarbejde med musik. Materialet har følgende læringsmål: Væsentlige sider af det amerikanske samfunds kultur og historie samt emnelæsning the Hippies. Fokuspunktet for forløbet er differentiering, og det vil kunne bruges i B niveau engelskundervisningen (uden Ginsberg Howl ) og A niveau undervisningen (med Ginsberg Howl samt ekstra kapitler af Keruacs On the Road ). Jeg håber, de to forløb vil blive brugt af kolleger rundt omkring på skolerne og være til glæde, gavn og inspiration for eleverne og kursisterne. Dan Toke HF & VUC Nordsjælland Ireland Et af de e-learning forløb, der foreløbig er produceret i forbindelse med regionsprojektet, har Irland som tema. Forløbet retter sig mod engelsk B-niveau og er beregnet til at dække ca. 10 % af et 0-B 4

5 undervisningsforløb. Som med alle regionsprojektets forløb har det været tanken, at det skal kunne bruges både i fremmødeundervisning, i flexundervisning (fjernundervisning) og i blended learning. Selvom forløbet har den meget rummelige titel Ireland, handler det specifikt om irsk litteratur, og hvis man som lærer ønsker at benytte forløbet i forbindelse med et mere bredspektret Irlandsemne, må man selv udbygge det med yderligere materiale. Dette skulle være forholdsvis uproblematisk. Man kan i så fald vælge at tage udgangspunkt i den irlandshistoriske tidslinje, som ligger på forløbets introduktionsside. Der er ikke formuleret nogen opgaver i tilknytning til denne tidslinje, den er blot ment som en appetitvækker til Irlands bevægede historie. Men som sagt kan man som lærer i forbindelse med fremmødeundervisning selv udbygge denne samfundshistoriske dimension og tilføje opgaver til kursisterne/eleverne. Men som forløbet ser ud, handler det altså om litteratur. Det er delt i to dele: én del, der handler om poesi, og én, der handler om prosa. Poesidelen har tre fokuspunkter, nemlig William Butler Yeats, Seamus Heaney og rockgruppen U2, mens prosadelen retter blikket mod irsk mytologi med særligt henblik på den såkaldte banshee -skikkelse. En banshee er ifølge irsk mytologi en overnaturlig kvindeskikkelse, som viser sig, når nogen skal dø, og denne skikkelse har gennem tiden spillet en stor rolle i irske fortællinger og irsk folklore. Ifølge folketroen kan man ikke altid umiddelbart genkende en banshee hun kan meget vel i det ydre ligne en kvinde som alle andre og dette har naturligvis givet godt stof til mange fortællinger, da det jo kan skabe et indlysende spændingsmoment. I poesidelen har kriteriet for udvælgelse dels været en tidsmæssig spredning, med W.B. Yeats som repræsentant for slutningen af 1800-tallet og de første årtier af 1900-tallet, Seamus Heaney som repræsentant for midten til henimod slutningen af det 20. århundrede, og U2 som repræsentant for perioden omkring årtusindskiftet. Dels er der også anlagt et kvalitetskriterium: Yeats og Heaney er to af de største irske digtere, og mange af U2 s tekster kan sagtens bære en dybere fortolkning. Hvad angår det pædagogiske fokus i udarbejdelsen af Irlandsforløbet, har nøgleordet været differentiering, dels med hensyn til niveau (dette gælder i prosadelen) og dels med hensyn til læringsstile (dette gælder i poesidelen). Mange gymnasie- og hf-lærere vil efterhånden nok være blevet bekendt med de såkaldte fire læringsstile: altså den teoretiske, den aktivistiske, den pragmatiske og den reflekterende. De har været meget i vælten i de senere år. Det er disse læringsstile, vi har taget bestik af i forbindelse med udarbejdelsen af opgaverne til poesidelen af Irlandsforløbet. Til poesidelen af Irlandsforløbet er der nu knyttet fire opgaver, og håbet er naturligvis, at disse opgaver hver især vil appellere til en bestemt af de fire læringsstile. En af opgaverne handler om digtanalyse her skulle teoretikeren gerne føle sig tilgodeset. En anden opgave handler om, at man selv skal skrive et digt, som man derefter analyserer, og her er den aktivistiske læringsstil altså 5

6 tænkt ind. En tredje opgave går ud på, at man skal producere en lille biografi over enten Seamus Heaney eller U2. Det er altså en faktuelt orienteret opgave, der gerne skulle tiltale pragmatikeren. I den fjerde opgave bliver kursisten bedt om at overveje, hvad forskellen på poesi og prosa overhovedet er. Hvorfor skelner man mellem disse to litteraturformer, og hvad kan den ene form, som den anden ikke kan? Denne opgave er rettet mod den reflekterende type. Forud for opgavebesvarelserne bliver kursisterne introduceret både til en minibiografi over W.B. Yeats og til en analyse af Yeats s digt The Lake Isle of Innisfree, således at de kan være klædt på til selv eventuelt at producere noget tilsvarende, når de skal vælge, hvilke opgaver, de vil løse. De skal nemlig kun vælge to ud af de fire tilbudte opgaver og fravælger således samtidig de to andre. Den pædagogiske tanke med dette er, at mennesker erfaringsmæssigt opererer hjemmevant inden for to af læringsstilene, mens de to andre virker tilsvarende fremmede. Kursisterne/eleverne får altså her mulighed for at rendyrke de læringsmåder, der ligger bedst for dem. I prosadelen er opgaverne som nævnt formuleret med henblik på niveaudifferentiering. Hver gang kursisten skal løse en opgave, kan vedkommende vælge mellem en lettere og en sværere. Man kan til enhver opgave i det samlede Irlandsforløb vælge, om man vil aflevere en skriftlig eller en mundtlig besvarelse. Christian Aalling KVUC Forhåbentlig har ovenstående vakt jeres nysgerrighed. Alle engelsklærere inviteres nemlig til at kigge nærmere på materialet og evt. afprøve det i undervisningen 5. Generelt har vi brug for så mange afprøvninger som muligt her i foråret. Så hvis du er interesseret skriv til Stig Pedersen sp@kvuc.dk. Så får du tilsendt en adgangskode. Vi er meget interesseret i tilbagemeldinger og håber ligeledes på sigt at skabe et netværk, hvor elæringstanker kan deles. Konkret skal projektet nemlig også munde ud i forskellige forslag til fremtidig kompetenceudvikling. Det kunne fx være et tillæg til pædagogikum et epædagogikum? Første skridt i denne proces er en ny hjemmeside som forhåbentlig kommer i omdrejninger i løbet af foråret. 5 Det gælder selvfølgelig også i andre fag end engelsk. 6