Rapport fra udvalget vedr. fremme af lægers etiske og kollegiale adfærd:

Transkript

1

2 Rapport fra udvalget vedr. fremme af lægers etiske og kollegiale adfærd: Udvalget har indtil videre afholdt to møder. Det seneste møde blev afholdt mandag den 12. december Udvalget har haft følgende sammensætning: Speciallæge Hans Axel Buhl, formand (Hovedbestyrelsen) Overlæge, dr.med. Ole Hartling (formand for Det Etiske Råd) Professor, dr.jur. Mette Hartlev (Københavns Universitet) Lægeforeningens juridiske konsulent, advokat Lars Svenning Andersen Speciallæge Jesper Sederberg-Olsen (Lægeetisk Nævn) Afdelingslæge Berit Bjerre Handberg (YL) Læge Stine Sloth (YL) Overlæge Karen Lisbeth Faarvang (FAS) Alm. prakt. læge Jens Mikael Gredal (PLO) Overlæge, Exam. Art. Phil. Mogens Skadborg (Etisk Udvalg) Kontorchef Nils Michelsen, konsulent Christina Lumby Rasmussen og sekretær Lone Kjær Jensen har varetaget sekretariatsfunktionen for udvalget. Udvalget vedrørende lægers etiske og kollegiale adfærd i fremtidens Lægeforening har haft til opgave at undersøge, hvordan Lægeforeningen bedst kan fremme lægers etiske og kollegiale adfærd, jf. vedlagte* kommissorium vedtaget af Hovedbestyrelsen 22. juni 2007.

3 1. Udvalget skal som udgangspunkt overveje metoder til at fremme god adfærd, herunder om det er hensigtsmæssigt, at der i fremtidens Lægeforening, som standsforening, skal være faglig selvregulering. Udvalget har drøftet metoder såvel som indhold af et professionsetisk regelsæt. Udvalget har drøftet flere mulige tiltag, der kan benyttes med henblik på at fremme lægers opmærksomhed på betydningen af professionsetik. Udvalget vil påpege vigtigheden af at påvirke nyuddannede læger til at have fokus på lægeetik og kollegialitet i deres virke. Det kan blandt andet gøres ved at inkorporere Lægeforeningens etiske og kollegiale regler i kursusmaterialet til de af Lægeforeningen udbudte overlevelseskurser for nyuddannede læger. Som led i undervisningen anbefaler udvalget rollespil og cases og brug af skuespillere til at illustrere nogle af de i praksis oplevede situationer. Udvalget har arbejdet med begrebet mesterlære, der indebærer, at personer med særlige kompetencer så som seniorlæger eller tutor-læger oplærer læger til at behandle patienter, så patienterne får en værdig og respektfuld behandling. Det er oplagt, at det kræver lokale initiativer at sætte en sådan oplæring i system, men Lægeforeningen har mulighed for at være katalysator i forhold til at fremme processen og at udarbejde værktøjer til brug for sygehusafdelinger og lægepraksis. Med hensyn til formen for de etiske regler, ser udvalget det som en fordel, at Lægeforeningens etiske regler har et begrænset omfang, f.eks. som de nugældende cirka 20 paragraffer. Fordelen er, at man ved at gennemgå et begrænset antal paragraffer får et godt overblik over etiske krav til virket som læge. Helt praktisk betyder det, at flere vil kunne overkomme at sætte sig ind i de lægeetiske fordringer. Det etiske regelsæt kan på Lægeforeningens hjemmeside suppleres med links til yderligere relevant information. Det anbefales, at de etiske regler inddeles i afsnit efter relationer, således at regler, der retter sig imod samfundet findes i ét afsnit (læger og samfund), og regler, der retter sig imod patienter (læge-patient) findes i et andet separat afsnit. Det kan i øvrigt anbefales at slå kollegiale og etiske regler sammen i ét regelsæt og lave et separat afsnit med regler, der relaterer sig til forhold læger imellem (læge-læge). Der er i udvalget enighed om, at det i hvert tilfælde, hvor der stilles forslag til nye regler eller vejledninger, bør overvejes, hvilken form reglerne eller vejledningerne skal have. Til eksempel kan patientkontakt eller good bedside manners meget vel beskrives i en særskilt drejebog, som kan anvendes i dagligdagen af den enkelte læge og eventuelt danne basis for kursusdage ude på de enkelte sygehusafdelinger. Tilsvarende kan der laves retningslinier for god samtale med patienter i lægepraksis. Side 2/9

4 For at fremme udbredelse af kendskabet til Lægeforeningens etiske og kollegiale regler er det vigtigt ikke at fokusere ensidigt på en enkelt type kommunikation. Der bør udarbejdes pjecer, der kan medbringes ved lægemøder, temamøder m.v. Der bør laves notitser og blogges, når nye emner skal debatteres. Udgivelser af forskellig form og format må overvejes i forhold til den angivne målgruppe, Udvalget mener, at det er meget væsentligt, at Lægeforeningen som standsforening har et etisk regelsæt, og at dette regelsæt, for så vidt angår centrale regler, kan sanktioneres. Når det drejer sig om etiske regler og lovgivning er det vigtigt, at vejledningen til medlemmerne er entydig, og at der er en nem indgang til regelsamlingen, således at man får overblik over hele regelkomplekset ved at søge ét sted. Udvalget går enstemmigt ind for faglig professionsetisk selvregulering. Udvalget mener, at ovennævnte metoder kan være medvirkende til at fremme god adfærd, og udvalget anbefaler, at Lægeforeningen arbejder mere aktivt for udbredelsen af lægers kendskab til og bevidsthed om etiske og kollegiale regler uanset form og fremtidigt indhold. Side 3/9

5 2. Udvalget skal i sine overvejelser inddrage den retsskabende, normdannende og politikskabende funktion, som de etiske og kollegiale vedtægter kan have og historisk har haft. Udvalget skal stille konkrete forslag til, hvorledes samspillet skal være mellem den lovgivning, der gælder i samfundet i dag og de eventuelle adfærdsregler, der gælder i Lægeforeningen. Udvalget skal i denne sammenhæng også overveje en revisionsmekanisme for eventuelle regler. l. Nuværende etiske og kollegiale regler Tidligere var de etiske og kollegiale regler samlet i ét regelsæt, men på lægemødet i 1989 vedtog repræsentantskabet, at der skulle være en klar adskillelse mellem henholdsvis det gamle lægeløfte fra 1815, de etiske regler og de kollegiale regler. De etiske regler fik herefter et indhold, der først og fremmest regulerer forholdet mellem patienter, læger og samfund, mens de kollegiale regler udelukkende regulerer forholdet mellem læger indbyrdes. Ved den gennemførte revision af de etiske regler 1989 blev der foretaget en klar markering af lægers forpligtelser i relation til patientrettigheder et spørgsmål som var ved at komme op i tiden. Der blev således indført regler om information og samtykke (nugældende 4) og om videregivelse af helbredsoplysninger (nugældende 5) med henblik på at sikre medlemmerne vejledning om de nye problemstillinger, der dengang opstod som følge af den stadigt større integration af lægeligt arbejde i samfundets sociale servicefunktioner. Samtidig skete der en understregning af lægers fulde ansvar for behandling og diagnostik, når de indgår i samarbejde med lægfolk. Endelig blev der vedtaget en vigtig bestemmelse, der fastslog lægers ret og pligt til at deltage i den sundhedspolitiske debat og gøre opmærksom på forhold, som de opfatter som samfundsfagligt uforsvarlige (den nuværende 15). Revisionen af de bestemmelser, der blev omfattet af det kollegiale regelsæt, var mindre gennemgribende. Den vigtigste var en ændring af reglerne om interkollegial kritik. Reglerne fremgår i dag af kollegiale reglers 2, der som udgangspunkt pålægger læger en pligt til at gøre sundhedsmyndighederne opmærksom på kolleger, der driver uforsvarlig lægevirksomhed. ll. De etiske og kollegiale reglers funktioner De etiske regler for læger og de kollegiale regler må anses som udtryk for et ønske om faglig professionsetisk selvregulering. Man har anset det for vigtigt, at Lægeforeningen var i stand til at tilbyde samfundet en lægeprofession med ikke alene en høj sundhedsfaglig viden, men også en høj og konsistent etisk standard, som udvikles og vedligeholdes gennem demokratiske vedtagelser i Lægeforeningens kompetente organ, Repræsentantskabet. Side 4/9

6 De etiske regler har haft en normdannende og retsskabende funktion ved at kunne bidrage med en praktisk fortolkning af en uklar eller ufuldstændig retstilstand. Et godt eksempel er bestemmelse fra 1989 om information og samtykke, som først fandt vej til lovgivningen på et langt senere tidspunkt. De etiske regler har også været politikskabende ved at påvirke samfundet til at regulere områder, hvor dette ikke er sket på trods af, at der har været et behov for det. Et godt eksempel er den nuværende 19 om ansættelsesundersøgelser, der som udgangspunkt forbyder læger at udarbejde helbredserklæringer til brug for arbejdsgivers vurdering af stillingsansøgere forud for en ansættelse. Det er et faktum, at denne bestemmelse dannede grundlag for den nugældende lov om anvendelse af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet, som beskytter stillingsansøgere og lønmodtagere imod pression til at afgive helbredsoplysninger til arbejdsgivere, som arbejdsgiverne ikke har brug for. De etiske regler er også udtryk for et ønske om at beskytte medlemmerne imod at blive pålagt handlinger, der strider imod gældende medicinsk-etiske principper, fx i forbindelse med tvangsudøvelse over for borgere. Lægeetiske principper har haft stor indflydelse på lovgivningen vedrørende magtanvendelse over for fængslede og gennemførelse af legemsundersøgelser m.v. af anholdte og sigtede personer. lll. Etiske regler og vejledninger Udvalget foreslår, at Lægeforeningens etiske regler opdeles i to overordnede sæt regler: sanktionsbærende og ikke-sanktionsbærende. De sanktionsbærende bestemmelser kaldes regler eller kodeks og ikke-sanktionsbærende kaldes vejledninger eller retningslinier. De sanktionsbærende regler kan opdeles i tre hovedafsnit med titler som ovenfor: lægesamfund, læge-patient og læge-læge relationer. Udvalget har drøftet spørgsmålet om det hensigtsmæssige i at gengive allerede gældende lovgivning i foreningens etiske regler. Det bør altid nøje overvejes, hvorvidt lovregulerede områder skal indgå i etiske regelsæt. Såfremt det besluttes, at lovregulerede områder skal indgå i Lægeforeningens interne regler, skal man være opmærksom på løbende at opdatere de etiske regler, således at de ikke kommer i konflikt med lovgivningen. Udvalget foreslår helt konkret, at der linkes til justitsministeriets retsinformation direkte fra Lægeforeningens etiske regler, i tilfælde, hvor de etiske regler overlapper med eller fortolker gældende lovgivning. Udvalget ser intet til hinder for, at Lægeforeningen kan opstille strengere krav til foreningens medlemmer end det omkringliggende samfund, ligesom det sker i f.eks. Advokatsamfundet, der har udarbejdet et sæt advokatetiske regler. Såfremt Lægeforeningen stiller strengere krav til læger end lovgivningen, skal det tydeliggøres, at reglerne ikke er i overensstemmelse med gældende lov, og der skal gives en begrundelse for fravigelsen. Lægeforeningen bør ikke fastsætte regler, der er lempeligere Side 5/9

7 end lovgivningen. Ønskes en anden og lempeligere lovgivning, er det foreningens opgave at arbejde politisk på at få ændret gældende lov. Udvalget foreslår, at der foretages en revision af de etiske og kollegiale regler efter faste intervaller, f.eks. med 5 års mellemrum. Herudover bør der løbende kunne vedtages konkrete tilføjelser til regelsættet efter gængs procedure med forelæggelse for Repræsentantskabet til vedtagelse. Det kan i den forbindelse bemærkes, at Verdenslægeforeningen har vedtaget at foretage en løbende revision af politikpapirer, der er mere end 10 år gamle. Herudover kan der ske tilføjelser ved fremsættelse af konkrete forslag til vedtagelse på Repræsentantskabsmøde. Hvert enkelt politikpapir vil således blive underkastet en revision hvert 10. år. Herudover kan medlemslande løbende stille forslag til revision af et dokument. Side 6/9

8 3. Udvalget skal i sine overvejelser inddrage de internationale forpligtelser, som Lægeforeningen har som medlem af bl.a. Verdenslægeforeningen (WMA). Der skal stilles forslag om, hvorledes vi konkret implementerer de deklarationer, vi har tilsluttet os. De etiske regler har historisk haft den vigtige funktion at implementere de internationale deklarationer, som Lægeforeningen har tilsluttet sig gennem sit internationale arbejde. Et eksempel er Tokyo-deklarationen, hvis hovedprincipper, jf. etiske regler 16, forbyder læger at deltage i tortur og nedværdigende behandling. På samme måde har principperne i Helsinki-deklarationen fundet vej til de etiske reglers 17. Helsinki-deklarationen, der blev vedtaget af WMA tilbage i 1964 og siden er revideret flere gange, har haft afgørende betydning for udviklingen af ikke alene dansk men af international forskningsetik og er senere blevet implementeret i de fleste demokratiske landes sundhedslovgivning. På dansk initiativ er også Hamborg-deklarationen af 1997 om lægers deltagelse i tortur blevet til. Der vil ofte være diskrepans mellem gældende dansk lovgivning/etiske regler og de standarder, der fastsættes i internationale fora som Verdenslægeforeningen (WMA) og Comité Permanent des Medecins Européens (CPME). Internationale lægeetiske regler bliver til ved en demokratisk proces i de internationale organisationer, som Lægeforeningen er medlem af og bliver som sådan en del af det internationale regelgrundlag, som Lægeforeningen forpligter sig på som organisation. Internationalt vedtagne regler kan dog kun sanktioneres over for enkeltmedlemmer, hvis de ratificeres af Lægeforeningens Repræsentantskab eller implementeres i Lægeforeningens egne vedtægter eller etiske regler. De regler, der bliver til i internationale fora kan være af meget forskelligt indhold og beskaffenhed. I Verdenslægeforeningen vedtages regler om f.eks. Child Safety in Airline Travel og helt overordnede etiske regelsæt såsom WMA s International Code of Medical Ethics og Helsinki-deklarationen om udførelse af medicinske forsøg på personer. Forud for lægemøde 2007 indledte Etisk Udvalg en proces, der skulle bringe Lægeforeningens etiske regler mere i overensstemmelse med den nyligt vedtagne World Medical Association International Code of Medical Ethics. Det er en drøftelse værd, om en sådan proces er hensigtsmæssig at foretage hver gang, der sker tiltag på den internationale eller hjemlige scene. Imidlertid må man erkende, at etik er levende, og at lægestanden og samfundet løbende må forholde sig til udviklingen. Det er derfor udvalgets indstilling, at internationale regler kun inkorporeres i Lægeforeningens etiske regler i det omfang problemstillingerne er relevante i en dansk kontekst. Der må i det konkrete tilfælde tages stilling til, om de internationale standarder skal indgå i en på forhånd vedtaget tekst efter en revisions-procedure eller om der skal udarbejdes et særskilt dokument, der omskriver det internationale regelsæt. I visse tilfælde kan det være relevant at inkorporere det etiske regelsæt ved simpelthen at oversætte dokumentet til dansk og lade det indgå som regelgrundlag for Lægeforeningen uden sanktionsfastsættelse. Side 7/9

9 4. Udvalget skal stille forslag om, hvilke typer af regler, der bør indgå i et nyt regelsæt samt om en væsentlig problemstilling kan reguleres på anden måde end ved regler. Udvalget finder, at fundamentale etiske principper fortsat skal reguleres i et regelsæt af samme type som de nuværende etiske regler for læger. Udvalget finder samtidig, at andre problemstillinger bedre kan beskrives i vejledninger eller særskilte dokumenter og have en anden karakter end kodeks for etiske principper. Udvalget finder imidlertid, at det er hensigtsmæssigt, at lægeetiske regler findes samlet på ét sted, således, at medlemmer ved at slå op på f.eks. læger.dk under ret og etik kan få et overblik over, hvilke hovedregler der gælder for det lægelige virke og føle sig vejledt. Det skal bemærkes, at udvalget ikke har taget stilling til, hvilke af de nuværende etiske og kollegiale regler, man bør bibeholde. Udvalget anbefaler nedsættelse af en arbejdsgruppe til gennemgang af Lægeforeningens nuværende regelsæt. Side 8/9

10 5. Udvalget skal endelig se på om og hvordan, der i givet fald skal kunne rettes sanktioner imod medlemmer, der overtræder etiske og kollegiale regler, fastsat af foreningen. Udvalget finder, at der bør kunne iværksættes sanktioner over for medlemmer, der overtræder de regler, der er politisk vedtaget af Lægeforeningens Repræsentantskab. Udvalget mener, at der bør være mulighed for at ekskludere et medlem, der groft forbryder sig imod regler fastsat af foreningen. I henhold til Lægeforeningens vedtægter kan en sag rejses overfor medlemmet efter beslutning i Hovedbestyrelsen med efterfølgende realitetsbehandling af sagen i Voldgiftsretten. Udvalget har ikke stillet forslag til ændringer af nuværende praksis, men mener i princippet, at beslutning om anlæggelse af eksklusionssag bør kunne træffes af Lægeforeningens bestyrelse. Konklusion: Udvalget kan anbefale, at: 1. Lægeforeningen igangsætter en revisionsproces ved nedsættelse af en arbejdsgruppe, der konkret skal tage stilling til, hvilke regler foreningen opfatter som så principielle, at de bør indgå i et etisk og kollegialt kodeks 2. Lægeforeningen overvejer, hvilke sanktioner, der skal knyttes til overtrædelser af kodeks. Det kan herunder overvejes at have regelsæt, der er sanktionsbærende og regelsæt, der ikke er sanktionsbærende 3. Lægeforeningen udgiver retningslinier for patientkontakt eller good bedside manners. 4. Lægeforeningen ved hver enkelt tilføjelse til det etiske og kollegiale regelsæt overvejer, hvilken form reglen skal have, og hvilken sanktion om nogen der skal knyttes til en overtrædelse af reglen 5. Lægeforeningen meget tydeligt markerer forskellen på Lægeforeningens egne fastsatte regler og eventuel tilgrænsende lovgivning ved at fremhæve, når der er tale om en strengere regel end den, samfundet har fastsat 6. Lægeforeningen inkorporerer internationalt vedtagne etiske og kollegiale retningslinier i Lægeforeningens eget regelsæt i det omfang, emnet er relevant i en dansk kontekst 7. Lægeforeningen vurderer behovet for samlet revision af de etiske og kollegiale regler inden for fastlagte tidsintervaller på fx 5 år 8. Lægeforeningen overvejer pædagogiske tiltag i forhold til at skabe opmærksomhed omkring foreningens etiske og kollegiale regelsæt og vejledninger m.v., fx ved at lade reglerne indgå som en del af undervisningsmaterialet til overlevelseskurser for nyuddannede læger Side 9/9