DANMARKS CENTRALE ERHVERVSHAVN

Transkript

1 DANMARKS CENTRALE ERHVERVSHAVN

2 Stamoplysninger Navn og adresse Odense Havn Noatunvej 2 5 Odense C Tlf.: (+45) Fax: (+45) info@odensehavn.dk Web adresse: CVR-nr P-nr Branchebetegnelse og kode Erhvervshavne (trafik- og fiskerihavne) Ansvarlig ledelse Carsten Aa, Havnedirektør Miljøansvarlig/kontaktperson Anne Kirstine Lindvang, Miljø- og projektingeniør akl@odensehavn.dk Ansatte 28 fuldtidsansatte pr. 31. december 212. Hovedaktivitet Godshåndtering Væsentlige biaktiviteter Arealudlejning Listepunkt Odense Havns spulefelt er kategoriseret som en liste K 15 (i) virksomhed. Positivliste Spulefeltet må kun modtage materiale som står på deponiets positivliste: EAK-kode 1756: Klapmateriale, bortset fra affald henhørende under 1755 (sediment fra oprensning af sejlrender og havnebassiner) Risikobekendtgørelsen Odense Havn er ikke omfattet af Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Godkendelses- og tilsynsmyndighed Odense Kommune er godkendelses- og tilsynsmyndighed for Odense Erhvervshavn. Odense Kommune er desuden godkendelsesmyndighed for deponering af oprensningsmateriale og udledning af overskudsvand fra spulefeltet. Miljøstyrelsen Odense er tilsynsmyndighed på samme. Kerteminde Kommune er godkendelses- og tilsynsmyndighed for Odense Havneterminal. Miljøstyrelsen Odense C.F. Tietgens Boulevard Odense SØ Odense Kommune Nørregade Odense C Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 53 Kerteminde Miljøgodkendelser og tilladelser Odense Havneterminal 12. maj 25: Tilladelse til udledning af overfladevand fra Terminal Syd. 11. juli 27: Tilladelse til udledning af overfladevand fra Terminal Nord. Sejlløb 1. oktober 21: Tilladelse til at udvide sejlløb mellem Gabet og Lindø, Odense Fjord. 8. oktober 21: Tilladelse til klapning af uddybningsmateriale fra sejlløb i Odense Fjord. Spulefelt 2. marts 199: Godkendelse i henhold til bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven af eksisterende såvel som nyt spulefelt. 9. juni 1995: Revideret miljøgodkendelse/udledningstilladelse 17. januar 28: Tilladelse til anbringelse af oprenset havbundsmateriale på Odense Havns spulefelt. Egenkontrol MILANA ALS Environmental Odense Havn Bakkegårdsvej 46A, Noatunvej 2 35 Humlebæk 5 Odense C De væsentligste ressourcer De væsentligste ressourcer er de energikilder, der anvendes til drift af havnens bygninger og materiel. Det drejer sig om vand, el, varme (fjernvarme og i mindre grad elvarme) samt brændstof. De væsentligste miljøparametre En væsentlig miljøparameter er CO2, SO2 og NOx-emissionerne. Andre væsentlige miljøparametre er støj og støv i forbindelse med losning og lastning af gods særligt af stålskrot. Miljøstyringssystem Odense Havn er ikke certificeret, men har sit eget miljøstyringssystem. Kortfatte kvalitativ beskrivelse Odense Havn er Danmarks mest centralt placerede storhavn og en væsentlig del af den regionale infrastruktur og godstransport. Odense Havn råder over et areal på godt 2,7 mio. m 2. Odense Havns aktiviteter relaterer sig primært til havnedrift og de hermed forbundne laste og losseoperationer, generel håndtering og opbevaring af gods samt udlejning af arealer. Miljøredegørelse 212 omfatter Odense Havneterminal i Kertemindekommune, Odense Erhvervshavn og spulefelt i Odense Kommune. Miljøredegørelsen omhandler perioden 1. januar december 212. Redegørelsen viser udviklingen tilbage til 28. Sidste miljøredegørelse blev udarbejdet i marts 211. Næste miljøredegørelse, den femte i rækken, kan forventes udarbejdet pr. 15. marts 213

3 Stamoplysninger 2 Ledelsens beretning 4 Styring 5 Anlæg og aktiviteter 6 Organisation 8 Politikker 9 Miljøstatus 1 Opfølgning på miljømål 12 Vurdering og prioritering 15 Mål og handlingsplan for Medarbejdere 17 Arbejdsmiljø 18 Sundhed 2 Trafik 21 Godsomsætning og skibsanløb 22 Deponeret sediment 23 Ressourceforbrug 24 El 25 Varme 26 Postevand 27 Havvand 28 Brændstof 28 Miljøpåvirkninger 3 Luftforurening 31 Lugt og støv 32 Støj 32 Spildevand 34 Overfladevand 34 Spulevand 36 Affald og genanvendelse 37 Uheld og driftsforstyrrelser 39 Jord- og grundvandsforurening 39 Forurenede arealer 4 Målemetoder og beregningsgrundlag 41 3/42

4 Ledelsens beretning Odense Havn mener, at det er en samfundspligt at stræbe efter forbedringer på miljøområdet. Vi sætter derfor en ære i at lade den gode kvalitetsydelse over for vores kunder gå hånd i hånd med en miljørigtig indgangsvinkel. Odense Havn vil være en forgangsvirksomhed, der bryder rammerne og bifalder nytænkning. Vi lader mulighederne råde og tænker gerne i alternative baner. I forbindelse med vores medlemskab af Miljøforum Fyn vil Odense Havn synliggøre alle havnens miljø- og arbejdsmljøforhold. Derfor udarbejdes hvert andet år en miljøredegørelse. Nærværende redegørelse beskriver alle de væsentlige påvirkninger Odense Havns aktiviteter har på miljøet samt ressourceforbrug, målog handlingsplaner og resultater. Aktiviteter på de havnearealer som Odense Havn har udlejet til andre virksomheder, er således ikke omfattet. Der er gennemført mange projekter i løbet af perioden siden sidste miljøredegørelse. Af de mest investeringstunge kan f.eks. nævnes indkøbet af den nye mobilkran med Pactronic system, der lagre den kinetiske energi ved firing til anvendelse ved næste løft. Derudover har det helt store fokus ligget på opførelsen af Odense Havns nye administrations- og servicebygning, der er blevet opført efter grønne og energivenlige principper. En fastholdelse af Odense Havn som en af Danmarks mest miljøvenlige havne er forsat målet. Vi er nået langt i vores bestræbelser og fortsætter arbejdet med at skabe løbende forbedringer med specielt fokus på at gennemføre besparelser på energiområdet. Odense Havn har valgt at opbygge denne redegørelse lidt anderledes end tidligere, således at kortlægningen denne gang ikke tager udgangspunkt i de enkelte afdelinger, men i stedet det miljømæssige element. Det skulle gerne gøre formidlingen mere smidig. Målemetoder og beregningsgrundlag kan findes sidst i redegørelsen. Rigtig god fornøjelse. Carsten Aa Havnedirektør, Odense Havn Marts 213 4/42

5 STYRING ANLÆG OG AKTIVITETER ORGANISATION POLITIKKER MILJØSTATUS VURDERING OG PRIORITERING MÅL OG HANDLINGSPLAN 5/42

6 Anlæg og aktiviteter Danmarks centrale Erhvervshavn Odense Havn er Danmarks mest centralt placerede storhavn og en væsentlig del af den regionale infrastruktur og godstransport. Odense Havn har en unik placering for godstrafik til Norden, Baltikum, hele Østersøområdet samt for skibstrafik til og fra Europas indre vandveje, og kan tilbyde de mest moderne forhold for havnens brugere og transportører. Anlæg Havnen består først og fremmest af Odense Erhvervshavn - beliggende langs Odense Kanal fra Helsingborggade til og med Fynsværket - og Odense Havneterminal i Munkebo ved Odense Fjord, tæt på udsejlingen til det åbne hav. Men havnen omfatter også en række bygninger og arealer langs Odense Kanal. Over for Stige Ø ligger havnens spulefelt. Spulefelt er et område på land, hvor der deponeres forurenet sediment (sand og slam), der ikke kan klappes (deponi til søs) fra havnebassiner, Odense Kanal og sejlrenden på Odense Fjord, der oprenses med jævne mellemrum for at sikre vanddybden. Sejlløbet over Odense Fjord til Havneterminalen er minimum 11 meter dybt og 6 meter bredt. Fra Havneterminalen videre indtil Erhvervshavnen er sejlløbet 7,5 meter dybt og 3 meter bredt. Spulefeltet blev i 29 underlagt bekendtgørelsen om deponeringsanlæg, hvorfor spulefeltet nu er at betegne som et affaldsdepot. Feltet benyttes til opbevaring af sand og slam fra sejlløbet Odense Havn råder over et areal på godt 2,7 mio. m 2, heraf udgør dæmninger, have- og landbrugsarealer,7 mio. m 2, spulefelter mv.,5 mio. m 2. Med arealreserver på over 1,5 mio. m 2. arealer udlagt til gader, veje, kajer, pladser mv. udgør pt. 33.m 2. Oversigt over Odense Havns ejendomsarealer samt sejlløbet. 6/42

7 Odense Indre Havn, bassinerne 1, 2 og 3, er under omdannelse til by og får status som kommunal havn. Dette betyder at den del kun kan bruges til rekreative formål. Den godshåndtering der hidtil er sket i Odense Indre Havn flyttes i takt med byomdannelsen til erhvervshavnsområdet. Havnens samlede kajlængde er på 2.63m og fordeler sig med 63m på Odense Havneterminal, med 2.m i Odense Erhvervshavn. Aktiviteter Odense Havns aktiviteter relaterer sig primært til følgende forretningsområder: Havnedrift og de hermed forbundne laste og losseoperationer Generel håndtering og opbevaring af gods Udlejning af arealer Spulefelt Deponering af sediment Oprensninger foretages af en erfaren entreprenør med et oprensningsfartøj, som sikrer, at det oprensede materiale, dvs. sediment blandet med havvand, på hensigtsmæssig måde pumpes ind på spulefeltet, så sedimentet kan nå at bundfælde, inden overskydende vand via pumper ledes tilbage til Odense Fjord. Det indpumpede havvand, som ikke ledes direkte tilbage til fjorden, vil over tid enten fordampe eller sive gennem spulefeltets afgrænsende dæmninger og via drængrøfter blive ledt tilbage til fjorden. skovbrug eller til rekreative formål på lige fod med mange andre områder ved fjorden. Det oprensede materiale indlejret i spulefeltet vil dog i forskellig grad kunne indeholde stoffer fra skibes bundmaling og andre stoffer f.eks. hidrørende fra vandløb, der har transporteret materialer ud i Odense Kanal og Fjord. Kapacitet Havnens spulefelt består af en gammel og en ny del. Det gamle spulefelt er anlagt i 1968 og har et areal på 15 ha. Den nye del af spulefeltet er på 25 ha og er anlagt i 199. Odense Havn forventer at det samlede spulefelt kan rumme materialet fra den kommende oprensning i 212. Etablering af kapacitet er derfor under overvejelse. Spulefeltets lokalisering Spulefeltet er beliggende umiddelbart vest for Odense Kanal, 2,5 km nord for Stige By og umiddelbart syd for pumpestation. Feltet ligger vest for Koholm, Seden Strand og sydvest for Vigelsø på matr. Nn. 1 ai, 1 ak, 1 am, 1 an og 1ao Lumby Strand, Lumby samt matr. nr. 27 Bogø Strand, Lumby inddæmmede strand. Placering ud mod Kanalen er central i forhold til de primære strækninger af sejlløbet, der oprenses. Placeringen er endvidere optimal ud fra områdets hydrogeologi, som gør området velegnet til etablering og drift af et spulefelt. Spulefeltets omgivelser De omkringliggende områder er landbrugsjord, Odense Nord Miljøcenter og Odense Kanal i Odense Fjord. Til nærmeste landejendom nordvest for spulefelt er der ca. 5 m. Nogle måneder efter at indpumpningen er slut, begynder der at gro vegetation på det indspulede sediment. Efterbehandling Når spulefeltet en dag er fyldt op med sediment og afdækket med jord, kan det anvendes til agerbrug, Der er ikke kort- eller langsigtede planer for byudvikling i området. Der er ingen vandindvindingsboringer eller anlæg i nærheden af spulefeltet. Landområderne omkring spulefeltet har begrænsede drikkevandsinteresser. 7/42

8 Organisation Ledelsen Odense Havn er en kommunal selvstyrehavn. Det vil sige en selvstændig virksomhed, som styres af byrådet i den kommune, hvor havnen ligger. Havnebestyrelsen Odense Byråd har valgt fem byrådsmedlemmer til Odense Havns bestyrelse med borgmester Anker Boye som formand. Havnebestyrelsen er ifølge Havneloven ansvarlig for havnens drift og vedligeholdelse over for byrådet. Havnedirektøren Havnedirektør Carsten Aa koordinerer samtlige aktiviteter i havnen og fordeler ansvar og opgaver til havnens medarbejdere mv. Havnedirektøren er desuden ansvarlig for alle Odense Havns funktioner over for Havnebestyrelsen. Miljøorganisation Miljøorganisationen består af en miljøgruppe nedsat af havnedirektør Carsten Aa. I denne miljøgruppe sidder 3 personer fra Driftsafdelingen, driftschef Peter Bjørn Havnebestyrelse Christiansen, arbejdsleder Thomas Boysen, maskinmester Michael Gudmundsson og 2 person fra Teknik- og miljøafdelingen, produktionsteknolog Niki Antivakis og miljø- og projektingeniør Anne Kirstine Lindvang, der er miljøansvarlig og koordinerer gruppens arbejde. Medarbejdere fra alle virksomhedens afdelinger har hjulpet miljøgruppen med indhentning af miljødata. Medarbejderinddragelse Alle medarbejdere deltager i miljøarbejdet og mange er kommet med rigtig gode ideér til miljøforbedrende tiltag, hvoraf de fleste faktisk er blevet ført ud i livet. Medarbejder inddragelsen ved udarbejdelsen af denne miljøredegørelse har kun været udbredt i et mindre omfang. Det har hovedsageligt været medarbejderne i administrationen, der har medvirket til udarbejdelsen af miljøredegørelsen. Det er umiddelbart ikke Odense Havns hensigt, at flere skal inddrages i forbindelse med udarbejdelsen af næste redegørelse, men at alle deltager i miljøarbejdet indtil da. Havnedirektør Administrationsafdeling Maritim afdeling Driftsafdeling Teknik- og miljøafdeling 1 Økonomichef 1 Løn- og økonomiassistent 1 Økonomiassistent 1 Maritim chef 1 Maritim souschef 1 Driftschef 1 Maskinmester 1 Arbejdsleder 1 Tekniskchef 1 Miljø- og projektleder 1 Specialkonsulent 1 Produktionsteknolog Økonomi Skibstrafik Drift og vedligeholdelse Miljø Regnskab og budget Bogholderi Udlejning af arealer Personale Personaleadministration Opsyn med sejlads og anden trafik i og omkring havnen Handel og service Skaffer plads til skibene ved kaj Deltager i arbejdet med udlejning af kraner, bygninger, arealer osv. Regler og bestemmelser Personale Godshåndtering Materiel Medarbejdere: 1 Driftsassistent 13 Kranfører 3 Specialarbejdere Stige færge Alle miljørelaterede opgaver Miljøgodkendelser, herunder bl.a. tilladelser i forbindelse med uddybning el. oprensning af sejlløb og bassiner, udledning osv. Miljøredegørelse og grønne regnskaber Miljøforbedring Færgedrift Teknik Medarbejdere: 2 færgefolk Havneværker og pladser Havnebassiner Sejlløb, fjord og kanal Bygninger og veje Områdeudvikling 8/42

9 Politikker Miljøpolitik 1. Odense Havn vil arbejde målrettet på at være en miljøbevidst virksomhed, der reducerer miljøpåvirkningerne til omgivelserne og optimerer ressourceforbruget. 2. Odense Havn vil fremadrettet opnå miljøforbedringer gennem besparelser, optimerede arbejdsgange, effektiviseringer, nytænkning og investeringer i miljøvenlig teknologi. 3. Odense Havn vil sikre, at alle vilkår i relevant miljølovgivning overholdes og efterleves. 4. Odense Havn vil informere offentligheden, myndighederne og kunderne om havneaktiviteternes miljømæssige perspektiver. 5. Odense Havn vil sikre medarbejdernes miljøbevidste ansvar i det daglige arbejde gennem oplysning og uddannelse. 6. Odense Havn vil prioritere medarbejdernes arbejdsmiljø og sikkerhed højt. Miljøpolitikken for Odense Havn skal være overordnet styrende for aktiviteterne og indsatsen inden for miljøområdet. Miljøpolitikken skal være kendt på alle niveauer i organisationen, og den skal være offentlig tilgængelig via Odense Havns hjemmeside. Miljøpolitikken skal tages op hvert andet år til revision. Arbejdsmiljøpolitik 1. Odense Havn vil sikre alle ansatte en sund, motiverende og udviklende arbejdsplads, såvel fysisk som psykisk og at der for alle arbejdsområder med speciel vægt på forebyggelse skal udarbejdes og følges op på et årligt arbejdsmiljøregnskab. 2. Odense Havn vil stræbe efter at ingen ansatte bliver skadet eller syg på grund af deres arbejde. Risici skal reduceres så meget som muligt. Intet arbejde er så vigtigt at sikkerheden må tilsidesættes. 3. Odense Havn vil sikre at der på alle niveauer i organisationen opnås tilstrækkelig viden, forståelse og kompetence til at kunne sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø. Ansatte er proaktive indenfor sikkerhed og sundhedsfremme i deres arbejdsmiljø. 4. Odense Havn vil have en anerkendende kommunikation på alle niveauer i organisationen, således at kulturen bliver præget af gensidig respekt og forståelse for vores forskellige arbejde, kompetencer og livssituationer. 5. Odense Havn vil fremme trivsel og socialt sammenhold. 6. Odense Havns sikkerhedsorganisation sikrer åbenhed, således at alle informationer om arbejdsmiljøforhold er tilgængelige og bliver formidlet til alle niveauer i organisationen. Arbejdsmiljøpolitikken skal som minimum tages op til revision hvert andet år. 9/42

10 Miljøstatus Oversigt for hele virksomheden Denne redegørelse indeholder oplysninger om Odense Havns miljømæssige forhold i forbindelse med Odense Erhvervshavn, Odense Havneterminal, havnebassiner og sejlløb samt Odense Havns spulefelt. baggrund af de miljøkrav myndighederne stiller til havnedriften. Der er også skelet til påvirkningernes absolutte størrelse og tilgængeligheden af data ved udvælgelsen. I regnskabet indgår en række parametre, der er udvalgt ud fra kendskabet til Odense Havns miljøforhold og på De væsentlige miljøparametre for Odense Havn er illustreret i nedenstående figur. Emissioner Havvand Sediment Ydelser til havnens brugere Spulevand Overfladevand Energi Postevand Hjælpestoffer Spildevand Affald Odense Erhvervshavns input og output. 1/42

11 En oversigt over udvalgte miljødata og nøgletal for Odense Havn i perioden er givet i nedenstående tabel. Oversigten viser aktivitetsniveauet på havnen samt udviklingen i miljøbelastningen om det går den rigtige vej. Udviklingen siden sidste miljøredegørelse vises i sidste kolonne, hvor miljødataene i 212 er sat i forhold til tallene i 21. En mere detaljeret kortlægning af Odense Havns miljøbelastning kan findes i de efterfølgende kapitler. Enhed Ændring 21 til 212 (%) Trafik Godsomsætning ton Skibsanløb stk Godsmængde pr. skibsanløb ton/skibsanløb Gods håndteret af Odense Havn (OH) ton Deponeret sediment på spulefelt m El Elforbrug kwh Godsrelateret elforbrug kwh Elforbrug pr. 1 ton gods (OH) kwh/1 ton gods Basiselforbrug kwh Bygningers elforbrug pr. m 2 kwh/m² Bygningers elforbrug pr. m 2 kwh/m² Varme Fyringsolie MWh El (jordvarme/varmepumpe) MWh Fjernvarme MWh Varmeforbrug pr. m 2 MWh/m² 1,31,2,19,24,22 19 Vand Postevand m Havvand m 3 Brændstof Dieselblanding l Dieselblanding pr. 1 ton gods (OH) l/1 ton gods Luftforurening CO2-emission ton SO2-emission kg NOx-emission kg CO2-emission pr. 1 ton gods ton/1 ton gods,81,86,87,74 1,9 26 SO2-emission pr. 1 ton gods kg/1 ton gods,1,6,7,4,4-4 NOx-emission pr. 1 ton gods kg/1 ton gods 3,11 3,27 4,23 4,59 7,25 71 Affald Erhvervsaffald i alt kg Affald pr. ton gods (OH) kg Andel til genbrug % Udledte stoffer til fjorden Tungmetaller kg 7,7 3,89 8,8 2,68 2,75-66 PAH-stoffer g 2,65 2,4 2,47 1,51 1,93-22 NPO-stoffer kg 563,89 466,58 747,74 337,43 439,47-41 Vandudledning Overfladevand - Terminal Syd m Spulevand - spulefelt m 3 Oversigt over udvalgte miljødata og nøgletal for perioden /42

12 Opfølgning på miljømål For perioden har Odense Havn fastsat følgende mål, som relaterer sig til virksomhedens miljøpolitik: (basisåret er 21, hvor intet andet er angivet). Miljøpolitik Indsatsområde Mål Mål nået? Odense Havn vil sikre medarbejdernes miljøbevidste ansvar i det daglige arbejde gennem oplysning og uddannelse. Miljøfokus Mål nr. 1: Fastholde miljøadfærd i alle havnens ansatte. Ja Mål nr. 2: Odense Havn vil arbejde målrettet på at være en miljøbevidst virksomhed, der reducerer miljøpåvirkningerne til omgivelserne og optimerer ressourceforbruget. Elforbruget Reduktion af godsrelateret elforbruget pr. godsenhed med 5 % i forhold til forbruget i 21. Mål nr. 3: Reduktion af basis elforbruget 5 % i forhold til forbruget i 21 Ja Ja Odense Havn vil arbejde målrettet på at være en miljøbevidst virksomhed, der reducerer miljøpåvirkningerne til omgivelserne og optimerer ressourceforbruget. Energi og varmeforbrug Mål nr. 4: Forbedre bygningers energieffektivitet og reduktion af varmeforbruget pr. m² med 5 % i forhold til forbruget i 21. Mål nr. 5: Inddrage medarbejderne i reduktion af energiforbruget. Nej, men videreføres (mål nr. 3) Nej, videreføres ikke. Odense Havn vil arbejde målrettet på at være en miljøbevidst virksomhed og samarbejdspartner. Energiforbrug generelt Mål nr. 6: Reduktion af CO2-emission og andre skadelige emissioner. Delvis Odense Havn vil prioritere medarbejdernes arbejdsmiljø og sikkerhed højt Hjælpestoffer Mål nr. 7: Reducere mængden af produkter, der indeholder uønskede og giftmærkede stoffer. Delvis Odense Havn vil arbejde målrettet på at være en miljøbevidst virksomhed, der reducerer miljøpåvirkningerne til omgivelserne og optimerer ressourceforbruget. Brændstof Mål nr. 8: Reducere brændstofforbruget. Nej, men alligevel ja Odense Havn vil fremadrettet opnå miljøforbedringer gennem besparelser, optimerede arbejdsgange, effektiviseringer, nytænkning og investeringer i miljøvenlig teknologi. Støj og støv Mål nr. 9: Begrænsning af støj og støv Ja Odense Havn vil arbejde målrettet på at være en miljøbevidst virksomhed, der reducerer miljøpåvirkningerne til omgivelserne og optimerer ressourceforbruget. Vandforbrug Mål nr. 1: Reducere vandforbruget. Ja Odense Havn vil fremadrettet opnå miljøforbedringer gennem besparelser, optimerede arbejdsgange, effektiviseringer, nytænkning og investeringer i miljøvenlig teknologi. Affald Mål nr. 11: Øge andelen af affaldet der sendes til genbrug. Mål nr. 12: Reducere mængden af affald, der sendes på deponi. Ja Ja 12/42

13 Bemærkninger til miljømål Mål nr. 1 - Fastholde miljøadfærd Målet er ikke målbart, hvorfor det kan være svært at sige om målet er nået eller ej. Det er dog tydeligt at energibesparelseskonkurrencen, der blev afholdt for Odense Havns medarbejdere over året 21, har givet et kæmpe ryk i miljøadfærden. Denne adfærd er blevet holdt ved lige ved løbende mundtlige påmindelser. Man er ikke vendt tilbage til de dårlige vaner - der er dog stadig plads til forbedring, men målet anses som værende nået. Det er stadig vigtigt at have fokus på miljøadfærden, derfor videreføres målet til næste periode ved mål nr. 1 Mål nr. 2 - Reduktion af godsrelateret elforbruget Den del af elforbruget, der er direkte godsrelateret er forbruget på de eldrevne kraner. Forbruget her er faldet hele 42 % siden 21, så målet på de 5 % må siges at være nået. Kran 1, der var eldrevet, er blevet skrottet, og erstattet af en ny mobilkran kran 15 Liebherr 55, der i stedet er dieseldrevet. Kranen er leveret med de funktioner, der kan spare mest strøm, dvs. at når stilstandsstik kobles på kranen slukkes automatisk for unødvendigt strømforbrug. Ændringen fra eldrevet til dieseldrevet kran er den største årsag til det store fald i elforbruget. Kran 14 er den største strømforbruger vi har og i forbindelse med en undersøgelse har det desværre vist sig, at der er en styrings/konstruktionsfejl i hydrauliksystemet, der medfører et unødig stort elforbrug, når kranen står i tomgang. Der kan desværre ikke rettes op på fejlen. El-forbruget i fedtskabe i vinterhalvåret har været for stort på kranerne der er skruet helt ned på et minimum varmelegemerne. Mål nr. 3 - Reduktion af basiselforbruget Basiselforbruget er en meget svær størrelse at definere, men defineres her som det overordnede basisforbrug i princippet alt forbrug, der er uafhængig af godsomsætningen, så som ved administrations- og servicebygninger, vej- og pladsbelysning. Basisforbruget er faldet med 15 %. Bygningers elforbrug er faldet med 7% målt pr. arealenhed. Målet er derfor nået. I perioden er der blevet udskiftet 68 stk. natriumdamplamper til LED lamper på vejbelysningen som et led i en flerårig udskiftningsplan På Odense Havneterminal er 2 stk. 1 W pladsprojektører blevet udskiftet til 2 forskellige 2 W LED armaturer. Når testperioden er overstået og hvis resultatet er tilfredsstillende (om belysningen er god nok) er det planen at udskifte den resterende pladsbelysning. Mål nr. 4 - Reduktion af varmeforbruget Varmeforbruget er steget med 19 % - målet er derfor ikke nået. Den store synder er fjernvarmeforbruget i administrationen og velfærdsfaciliteterne. Det øgede forbrug af fjernvarme skyldes hovedsageligt 2 driftshændelser, der begge fandt sted på Londongade 1 (havnens tidligere administrationsbygning). I 212 fandt vi ud af at en ventil ved varmeveksleren på fjernvarmen var defekt/sat til med skidt, hvorfor varmen bare suste igennem. Det var også i 212 at fjernvarmen sprang læk og fyldte kælderen op med varmt vand over en weekend. Dertil er resten af lejerne i samme bygning blevet opsagt/flyttet, da bygningen skulle klargøres til salg efter Odense Havn flyttede i den nye administrationsbygning, hvor efter rumopvarmningen naturligvis er overgået til Odense Havn. Opvarmningen af disse lokaler er dog skruet ned til et minimum (frostfrit). På grund af fraflytningen af Londongade 1 og Havnegade 13 er forbedring af disse bygningernes energieffektivitet blevet nedprioriteret. At tiltag der er blevet gennemført kan følgende nævnes: Gennemgang af varmeinstallationer med rådgiver. Havnevejen 91: Der er montere en automatisk dørlukker på dør til værksted, toilet og teknikrum, som sikre at unødig mængde varme ikke forsvinder ind i hallen. Havnevejen 89C: tilstedeværelses censorer på varmepumpe er aktiveret, således at den drosler ned i temperatur, når folk forlader lokalerne. Lille El radiator sørger for frostsikring. Havnevejen 91: Varmestyring på gulvarme i baderum er monteret for to kredse og cirkulationspumpen er udskiftet til en lavenergimodel. Temperaturen i rummet stilles trådløst for omklædningsrum og baderum. Udsugning i baderum er skiftet til en fugtstyret model. Målet videreføres til næste periode ved mål nr /42

14 Mål nr. 5 - Inddrage medarbejderne Medarbejderne er ikke blevet inddraget reduktionen af energiforbruget målet er derfor ikke nået. Indsamling af energispareforslag fra medarbejderne er gået i stå. Postkasserne, der har været opstillet på hver afdeling, til ideerne har vist sig ikke at være den optimale løsning løsningen skal være mere synlig og mere dynamisk. Løsningen er ikke fundet endnu, men der arbejdes på sagen. Målet videreføres ikke til næste periode, da det er mere et virkemiddel end en målsætning. Mål nr. 6 - Reduktion af emissioner Udledningen af CO2 og NOx er steget med henholdsvis 8% og 15 % i forhold til 21, men udledningen er tilgengæld faldet på SO2. Derfor er målet kun delvis nået med pil nedad. Resultatet hænger sammen med stigningen af brændstofforbruget og faldet i elforbruget. Projekt vedr. opsætning af vindmøller på Odense Havneterminal er indtil videre sat i bero. Økonomien var alt for usikker ved den model, der blev arbejdet med. Odense Havn vil i arbejde med etablering af solceller. Målet videreføres derfor til næste periode ved mål nr. 4. Mål nr. 7 - Reducere mængden af produkter med uønskede og giftmærkede stoffer Produkter med giftmærkede stoffer er blevet halveret fra 2 til 1 produkt ikke et pralende resultat, men mange bække små Antallet af produkter med uønskede stoffer er forøget med 12 stk. Målet er derfor kun delvis nået med pil nedad. En af de helt store syndere er skibsmaling i alt 17 forskellige. Skibsmalingen anvendes i meget beskeden grad af Odense Havns egne medarbejdere, men opbevares blot indtil næste malebehandling på værft. Malingen følger så at sige arbejdsfartøjet Fremad. En anden årsag er at der i perioden har været manglende ressourcer til styringen af hjælpestofindkøbet. Der er blevet indkøbt mange forskellige produkter hos mange forskellige leverandører. Dette skal der gøres noget ved. Et nyt mål vedr. hjælpestoffer er formuleret til næste periode ved mål nr. 7. Mål nr. 8 - Reducere brændstofforbruget Dieselforbruget er steget med hele 138 %, hvorfor målet ikke er nået. Formuleringen af målet er ikke særlig sigende. Nøgletallet, dieselforbruget pr. 1 gods, fortæller en anden historie her er forbruget nemlig faldet med 7 %. Odense Havn ser derfor målet som nået alligevel. Odense Havn har i 211 investeret i en ny mobilkran kran 15Liebherr 55. Mobilkranen er nyeste Europas og mest energibesparende kran i sin klasse. Kranen blev leveret med en tilkøbt en option benævnt Pactronic, der akkumulerer energi fra fir af last og frigiver det igen ved behov således at brændstofforbruget forventes reduceret med op til 3 % i forhold til krandrift uden systemet. Dette er dog ikke blevet eftervist endnu. Pactronic-systemet gør dog kranen væsentligt hurtigere ca. 3 %. Mål nr. 9 - Begrænsning af støj og støv På kran 15 er der i 212 monteret et støjkit på Pactronic pumpen. Støjkittet indeholdte både vibrationsdæmpere og rørholdere med dæmpende effekt. Støjkittet har bevirket at det gennemsnitlige støjniveau i nederste kabine er faldet fra 93 DBa til 8 Dba. Kranførerne oplever en væsentlig reduktion. Gældende procedure for godshåndtering er ikke blevet revideret, men Odense Havn indført en ny politik på området. Tidligere blev eventuelle klager vedrørende støj og støv henvist til miljømyndighederne til videre behandling. Dette har vi lavet om på. Odense Havn har opfordret naboerne til Odense Havneterminal at henvende sig til havnekontoret (maritim afdeling) i samme øjeblik genen er tilstede, således der kan handle med det samme. Dette har medvirket til, at der gennemsnitlig kommer ca. 2 henvendelser i måneden. Det lyder måske af meget men klagere har udtrykt tilfredshed ikke over at der støjes, men over at der handles, og at det hjælper. Det skal også lige siges, at klager ikke altid ved hvor støjen stammer fra. Flere gange er det nabovirksomhederne vedkommende kan høre. Målet anses derfor som nået. Mål nr. 1 - Reducere vandforbruget Vandforbruget er faldet med 25 %, målet er derfor nået. Nøgletallene viser også et fald i forbruget i forhold til 21. Planen var at montere en dykpumpe i regnvandsbassinet på Odense Havneterminal til oppumpning af vand til fejebil, men det viste sig at være alt for dyrt i forhold til det forventede miljøudbytte. Mål nr Øge genbrug andel Andelen af affaldet, der sendes til genbrug er øget fra 1% til 19%. Målet er derfor nået. Mål nr Reducere deponiaffald Deponiaffald er reduceret med 8%, så målet er derfor nået. 14/42

15 Vurdering og prioritering For at kunne identificere de væsentligste miljøpåvirkninger, har vi anvendt følgende spørgsmål: Er der kendskab til problemer? Kan vi umiddelbart pege på ting, der kunne forbedres med gevinst for os og miljøet? Har vi kendskab til områder, hvor vi ikke overholder lovkrav eller krav fra myndigheder? Kan vi øge kunde-/medarbejdertilfredsheden? Prioritering af hvilke interesser Odense Havn vil varetage ved gennemførelse af miljøforbedringer er sket ud fra følgende kriterier: 1. Overholdelse af lovkrav/miljøgodkendelser og - tilladelser 2. Belastninger, som har store konsekvenser for miljøet set ud fra sund fornuft, vejledninger og vurderinger fra myndigheder, kundeinteresse, påvirkning af medarbejdere og påvirkning af naboer 3. Belastninger, som er nemme og billige at reducere 4. Belastninger, som kan give økonomisk gevinst ved reducering 5. Miljøgruppens, ledelsens og øvrige medarbejderes ønsker til fokusområder i prioriteringen I vurderings- og prioriteringsmatrixen (se nedenstående tabel) er prioriteringen af indsatsområder angivet ved ja eller nej, eller 1-1 jo større score desto større vurderes indsatsbehovet at være. Flest antal ja er kombineret med høj score giver højest prioritering. De valgte prioriteringer er angivet ved , hvor 1. angiver 1. prioritet. Energiforbrug i form af diesel, el og varme er de ressourceforbrug, som giver de væsentligste miljøpåvirkninger. Emissionerne udledes til luften som CO2, NOx og SO2. CO2 er en drivhusgas, og når den ophobes i atmosfæren, får udstrålingen af varme fra jorden sværere ved at forlade jorden. Dette kan medføre en i stigning i temperaturen på jorden med deraf følgende klimaændringer. SO2 og NOx forværrer åndedrætssygdomme lokalt og giver syreregn, der regionalt ødelægger skove, søer og bygninger. NOx kan endvidere medvirke til næringsstofbelastning i søer og hav. Odense Havn bruger hjælpestoffer (kemiske produkter) som er særlig miljøproblematiske både miljø og arbejdsmiljømæssigt. Der arbejdes på at udfaset de farligste produkter til fordel for andre mindre miljøfarlige produkter, så vidt det er muligt. Støj er en uønsket bivirkning ved godshåndtering både for ansatte og for vores naboer. Støj kan påvirke kroppen (hurtigere åndedræt og forhøjet blodtryk) og kan være psykisk belastende. En del af Odense Fjord er udpeget som Natura 2 område. Vi er opmærksomme på Odense Havneterminals potentielt miljøfølsomme beliggenhed og agter derfor fortsat at bidrage med tiltag, i forbindelse med f.eks. udledning af overfladevand, som forbedrer fjordens tilstand. Støvpåvirkning af omgivelserne er derfor også et indsatsområde, der skal tages hånd om. Støv er en uønsket bivirkning ved godshåndtering. Støv er både problematisk i forbindelse med miljøet og arbejdsmiljøet En anden miljøpåvirkning kommer fra Odense Havns affald. Sorteringen har en stor betydning for i hvor høj grad miljøet belastes. Manglende genbrug af affaldet giver dels en forøget råstofudvinding, dels en forøget forurening af vand, luft, og jord. Uheld- og driftsforstyrrelser kan forårsage forurening af vand, luft, og jord. Odense Havn har indtil nu ikke givet anledning til problemer i denne forbindelse. Vandforbruget er den ressource, der umiddelbart har mindst betydning for miljøbelastningen. Lugt er en uønsket bivirkning ved godshåndtering. Vedvarende lugt er generende, når man opholder sig samme sted i længere tid. Lugt opleves meget forskelligt og er vanskelig at måle. Lugt er dog ikke specielt problematisk på Odense Havn. Store konsekvenser for miljøet Mulighed Konflikt Score Højt Kundeinteresse af med- løsning økonomisk prioritering Påvirkning Let for Ledelsens Miljøpåvirkning med ud fra vurderet af Påvirkning lovgivning sund myndigheder af naboer (forventet) arbejdere gevinst fornuft (forventet) Elforbrug Nej 1 Ja Nej Nej Nej Ja Ja 1. Varmeforbrug Nej 7 Ja Nej Nej Nej Ja Ja 4. Vandforbrug Nej 1 Nej Nej Nej Nej Ja Ja 11. Brændstofforbrug Nej 9 Ja Nej Nej Nej Nej Ja 2. Lugt Nej 1 Nej Nej Ja Ja Nej Nej 12. Støv Nej 5 Ja Ja Ja Ja Nej Nej 5. Støj Nej 5 Ja Ja Ja Ja Nej Nej 6. Spildevand Nej 4 Ja Ja Nej Nej Nej Nej 7. Affald Nej 6 Ja Ja Nej Nej Nej Ja 9. Uheld/driftsforstyrrelser Nej 2 Ja Ja Nej Nej Nej Nej 1. Jord-/grundvandsforurening Nej 3 Ja Ja Nej Nej Nej Nej 8. Hjælpestoffer Nej 8 Ja Nej Ja Nej Ja Nej 3. 15/42

16 Mål og handlingsplan for De valgte prioriteringer har ført til udarbejdelsen af efterfølgende handlingsplan. For perioden har Odense Havn fastsat følgende mål, som relaterer sig til virksomhedens miljøpolitik: (basisåret er 212, hvor intet andet er angivet). Indsatsområderne er ikke sat i prioriteret rækkefølge. Miljøpolitik Indsatsområde Mål Handling Ansvarlig Tidsplan Odense Havn vil arbejde målrettet på at være en miljøbevidst virksomhed, der reducerer miljøpåvirkningerne til omgivelserne og optimerer ressourceforbruget. Miljøfokus Mål nr. 1: Fastholde miljøadfærd hos alle havnens ansatte Effekten af vores indsats skal synliggøres. Havnedirektøren går forrest i kampagnen og benytter enhver given lejlighed til at kommentere udviklingen i miljøarbejdet. NA/AKL CAA/AKL Løbende Løbende Udskiftning til energibesparende lyskilder på vejbelysning. PBC Løbende Udskiftning et energibesparende lyskilder på pladsbelysning. PBC Løbende Odense Havn vil fremadrettet opnå miljøforbedringer gennem besparelser, optimerede arbejdsgange, effektiviseringer, nytænkning og investeringer i miljøvenlig teknologi. Elforbrug Mål nr. 2: Reduktion af basiselforbruget med 5 % i forhold til forbruget i 212. Administrationsbygningen forsynes med solceller. Det skal vurderes om andre bygninger ligeledes skal forsynes med solceller. SWG SWG Ultimo 213 Ultimo 213 Lavenergiløsninger tænkes ind i den kommende udvidelse af Odense Havneterminal. Alle 214 Havnevejen 91: Ved at sløjfe en kontakt ved hver port blokeres termostat så pumper ikke kører varme ud i hallen, hvis porte står åbne. MG Medio 213 Odense Havn vil fremadrettet opnå miljøforbedringer gennem besparelser, optimerede arbejdsgange, effektiviseringer, nytænkning og investeringer i miljøvenlig teknologi. Varmeforbrug Mål nr. 3: Reduktion af varmeforbruget pr. m 2 med 5 % i forhold til forbruget i 212. El-radiator i bygning for rensningsanlæg sløjfes. I stedet etableres el-tracing af vandrør for at frostsikre denne. Energistyringen skal ses efter i sømmene. MG NA Medio 213 Medio 213 Energistyringssystemet skal opsættes til at afgive alarm via SMS eller ved overforbrug. NA Medio 213 Odense Havn vil fremadrettet opnå miljøforbedringer gennem besparelser, optimerede arbejdsgange, effektiviseringer, nytænkning og investeringer i miljøvenlig teknologi. Emissioner Mål nr. 4: Reducere skadelige emissioner Fokus på miljørigtig indkøb af materiel. Indførsel af 3 km-zoner på havnens veje og pladser PBC NA Løbende Primo 213 Odense Havn vil fremadrettet opnå miljøforbedringer gennem besparelser, optimerede arbejdsgange, effektiviseringer, nytænkning og investeringer i miljøvenlig teknologi. Elforbrug Mål nr. 5: Reduktion af det godsrelaterede elforbruget pr. godsenhed med 5 % i forhold til forbruget i 212. Motorvarmeren og hydraulikvarmeren på kran 15 slukkes, og tændes først 12 timer før kranen skal ved hjælp af en SMS, men slukkes igen når stilstandsstik kobles på. MG Primo 213 Odense Havn vil sikre medarbejdernes miljøbevidste ansvar i det daglige arbejde gennem oplysning og uddannelse. Miljøfokus Mål nr. 6: Miljødata skal være let tilgængelig. Udsendelse af Havneavis med oplysninger i fast miljøpunkt AKL/PBC Løbende Mål nr. 7: Odense Havn vil prioritere medarbejdernes arbejdsmiljø og sikkerhed højt Hjælpestoffer Indkøb af hælpestoffer skal styres. Lave miljøprocedure for leverandører og producenter. TB/MG /AKL Medio /42

17 MEDARBEJDERE ARBEJDSMILJØ SUNDHED 17/42

18 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøsorganisation Arbejdsmiljøgrupper Odense Havn har 3 arbejdsmiljøgrupper fordelt på Administrationen, Odense Havneterminal og Odense Erhvervshavn. Arbejdsmiljøgrupperne står for praktisk håndtering af det daglige arbejdsmiljø og arbejder således ad hoc med at koordinere og løse lokale arbejdsmiljøproblematikker. De står ligeledes for den praktiske planlægning og gennemførelse af APV forløb, herunder også at prioritere resultaterne, at udvikle, implementere og evaluere konkrete lokale løsninger. Arbejdsmiljøproblematikker, som skal løses på et mere overordnet behandles i arbejdsmiljøudvalget. Arbejdsmiljøgrupperne kan få sparring fra Odense Havns arbejdsmiljøleder. Arbejdsmiljøudvalg Arbejdsmiljøudvalget består af arbejdsmiljørepræsentanter, arbejdsleder og arbejdsmiljøleder. Arbejdsmiljøudvalget arbejder med særligt fokus på Odense Havn samlede arbejdsmiljøarbejde og på langsigtet forebyggelse. Udvalget bidrager med videndeling og samarbejdet på tværs i organisationen. I arbejdsmiljøudvalget sættes konkrete mål for fremdriften og udviklingen af arbejdsmiljøet i området, også for de udvalgte fokusområder. Der følges op på fremdriften i Odense Havn og udarbejdes lejlighedsvis konkrete fælles arbejdsmiljøindsatser. Derudover udarbejder arbejdsmiljøudvalget forskellige procedurer og tiltag med henblik på at understøtte det daglige arbejdsmiljøarbejde. Arbejdsmiljøudvalget har ansvaret for at udforme og løbende at tilpasse de overordnede rammer, at skabe overblik over arbejdsmiljøets tilstand og udfordringer samt videreformidle vigtige tværgående problematikker til den øverste ledelse. Arbejdsmiljøudvalget skaber således grundlag for, at tværgående problematikker løses og sikrer at de forskellige overordnede beslutninger, rammer m.m. kommunikeres ud til resten af organisationen. Odense Havns arbejdsmiljøleder Odense Havn har en daglig arbejdsmiljøleder driftschef Peter B. Christiansen. Odense Havns arbejdsmiljøleder skal understøtte fremdrift og koordinering af arbejdsmiljøarbejdet på Odense Havn og er sparringspartner for direktionen samt for alle niveauer af arbejdsmiljøorganisationen. Odense Havns arbejdsmiljøleders beskæftiger sig bl.a. med de lovpligtige APV forløb, arbejdsmiljøgennemgange, beredskabsøvelser, udvikling af procedurer og værktøjer i samarbejde arbejdsmiljøgrupperne og udvalget. Derudover sørger arbejdsmiljølederen for at varetage den primære kontakt til Arbejdstilsynet og andre myndigheder. Arbejdsmiljø og ledelsen på Odense Som leder for en af Odense Havns afdelinger har man ansvar for sit områdes arbejdsmiljø og sundhed, herunder at sikre at en række opgaver i forbindelse med arbejdsmiljøet bliver udført. Selve udførelsen af arbejdsmiljøopgaverne kan uddelegeres, men det objektive ansvar for arbejdsmiljøet ligger altid hos ledelsen. Det er således også ledelsens ansvar at skabe de fornødne rammer til at udføre arbejdsmiljøarbejdet, herunder at sikre de nødvendige ressourcer i form af tid og økonomi. Ledelsen har følgende konkrete opgaver der har et arbejdsmiljøaspekt: Beredskabsplan / evakueringsøvelser Medarbejderudviklingssamtaler. Evakueringsøvelserne gennemføres hvert år med henblik på at sikre, at beredskabsplaner, evt. varslingsanlæg mv. altid er funktionelle og at de ansatte er bekendt med de gældende evakueringsprocedurer. Der afholdes en årlig medarbejderudviklingssamtale mellem medarbejder og leder. Formålet med samtalen er at opstille en række udviklingsmål for den enkelte medarbejder med henblik på at fremme kompetenceudvikling til gavn for både medarbejderen og Odense Havn, samt at sikre en god dialog omkring arbejdet og forventningerne hertil. 18/42

19 Antal arbejdsskader Antal fraværsdage Arbejdsplads Regler og vejledning Der er udarbejdet en folder som omhandler de gældende arbejdsmiljøregler for Odense Havn. Folderen indeholder bl.a. havnens rygepolitik, alkoholpolitik, regler for sikkerhedsudrustning gældende for Odense Havn samt vejledning for eksterne håndværkere og leverandører. Arbejdstilsyn - screening af Odense Havn I maj 27 blev Odense Havn screenet af arbejdstilsynet med særlig fokus på ergonomisk arbejdsmiljø, krav til egenindsatsen, psykisk arbejdsmiljø, støj og ulykkesrisici. Screeningen gav ikke anledning til væsentlige bemærkninger og medførte derfor en grøn smiley. Odense Havn er ikke blevet screenet siden, men Arbejdstilsynet har orienteret om et nyt Risikobaseret tilsyn i foråret 213. Arbejdspladsvurdering (APV) Der er udarbejdet arbejdspladsvurderinger for alle afdelinger samt kraner, kørende maskiner og andet materiel på pladserne. APV revideres hvert 3 år, samt ved nyanskaffelser. Arbejdsulykker og forebyggelse I 212 har der været 3 arbejdsskade med i alt 78 fraværsdage, der er anmeldt til arbejdstilsynet, og i 211 har der været 1 arbejdsskade med 3 fraværsdage til følge. Arbejdsskaderne er blevet behandlet i arbejdsmiljøgrupperne, og i sikkerhedsudvalget, hvor der er iværksat tiltag til at undgå gentagelse af arbejdsskaderne. Antal arbejdsskader År28 År 29 År 21 År 211 År 212 Nærved-ulykker er ikke blevet registreret, men vil blive det fremover. Fravær og trivsel Fraværet dækker sygdom (inkl. barns sygdom) langtidssygdom og ulykkesfravær. Fraværet har været meget svingende med højeste niveau i 29 med gennemsnitlig 21,2 dage/ansatte. Hvert år gennemføres medarbejderudviklingssamtaler (MUS-samtaler) for alle ansatte. Ved samtalerne drøftes blandt andet trivsel, arbejdsmiljø og medarbejdernes behov for kompetencegivende efteruddannelse. Odense Havn har gennemført en trivselsmåling i starten af 213. Sygefravær 12 9, % 6 4,86 3,54 4 2,39 2,5 2 År 28 År 29 År 21 År 211 År 212 Fraværsperioder fordelt på varighed i 212 % 29 15% % 1 dag 4% 2 dage 9 3 dage 4% 4-6 dage 7-14 dage dage 13% dage 9 dage eller flere % 12% Hjælpestoffer Hjælpestofferne omfatter bl.a. fedt og smøremidler, hydraulikolier og motorolier til såvel kraner/grabber/wirer, arbejdsfartøjer og kørende materiel. Der indgår også en del maling til materiel. Der benyttes også en del kemikalier i forbindelse overfladebehandling ved svejseopgaver, samt rustopløser og lign. Anvendte produkter Odense Havn anvender det webbaserede værktøj KEMIguiden til kemikaliestyring. Her indtastes oplysninger om de anvendte produkter og deres indholdsstoffer. Primo 213 blev der anvendt 94 forskellige produkter med et indhold af 11 forskellige stoffer. Produkterne er opdelt i de 4 kategorier, der fremgår af figur i det følgende. Odense Havn bruger stort set ingen rengøringsmidler, da rengøringen er udliciteret. Mængden af hjælpestoffer har været faldende kraftigt frem til 21, men forøges igen i 211 og falder igen i 19/42

20 kg/1 tons gods kg 212. Antallet af produkter er kun forøget med et par stykker, men det er olieforbruget der brænder igennem. nitrilotriacetate, (R)-p-Mentha-1,8-dien, Mineralsk terpentin og Kobber Hjælpestofforbrug År 28 År 29 År 21 År 211 År 212 Fedt Olie Maling Øvrige produkter Samlet forbrug Der findes uønskede stoffer i 21 af de anvendte produkter. Det er 11 produkter mere end i 21. En af de helt store syndere er skibsmaling 12 stk. Skibsmalingen anvendes i meget beskeden grad af Odense Havns egne medarbejdere, men opbevares blot indtil næste malebehandling på værft. Malingen følger så at sige arbejdsfartøjet Fremad. Giftmærkede stoffer Ud af de 11 registrerede indholdsstoffer er 1 på listen over giftmærkede stoffer. Denne er Hexamethylen-1,6- diisocyant. 6, Forbrug pr. 1 tons gods Dette stof findes i 1 af de anvendte produkter en skibsmaling. 5, 4,84 5,31 AT s kræftliste 4, 4,5 Ud af de 11 registrerede indholdsstoffer står 13 af stofferne på AT s kræftliste. Stofferne er: 3, 2, 2,49 2,56 Ethylbenzen, Styren, Butan, Trisodium nitrilotriacetate Råolie (7 forskellige), Isobutan og 2-Butanonoxim. 1,, År 28 År 29 År 21 År 211 År 212 Uønskede stoffer Ud af de 11 registrerede indholdsstoffer er 11 på listen over uønskede stoffer. Disse stoffer er: Styren, Benzylalkonhol, Toluen, n-hexan, Dikobberoxid, Methylendiphenyldisocyanat, 2-methylthio-4-tert.- butylamino-6-cylopropylamino-s-triazin, Trisodium Stofferne findes i 43 af de anvendte produkter, hvoraf 16 af dem er skibsmaling. Krav til leverandører Odense Havn har ikke stillet miljømæssige krav til leverandører. Sundhed Odense Havn arbejder løbende på at motivere og inspirere medarbejdere til en sund livsstil inden for områderne motion, kost og rygning. CRECEA A/S har i maj 212 udført personlige sundhedsprofiler for de medarbejdere hos Odense Havn, som ønskede det, hvilket var de fleste. I november blev medarbejderne tilbudt en opfølgning på denne sundhedsprofil. Motion Odense Havn opfordrer medarbejdere til deltagelse i sundhedsfremmende aktiviteter, såsom forskellige løbearrangementer som f.eks. DHL-staffeten i Odense. Odense Havn har en massageordning hos massør i Odense, hvor medarbejderne for refunderet halvdelen af beløbet. Rygning Odense Havns rygepolitik indebærer, at der ikke må ryges indendørs, med undtagelse af separat rygerum. På baggrund af dette blev der i 27 tilbudt rygestopkursus for havnens medarbejdere. Kurserne foregik i arbejdstiden. Kost Odense Havn har frugtordning, så alle medarbejder har mulighed for frisk frugt dagligt. Derudover har Odense Havn frokostordning med fokus på sund og varieret kost. 2/42