Fedmekirurgi. Et sundhedsvidenskabeligt projekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fedmekirurgi. Et sundhedsvidenskabeligt projekt"

Transkript

1 Fedmekirurgi Et sundhedsvidenskabeligt projekt

2 Titel: Fedmekirurgi Tema: Fedme Projektperiode: Projektgruppe: 210 Deltagere: Anne Dorte Abildgaard Emil Riis Abrahamsen Erika Hansen-Nord Gustav Valentin Blichfeldt Sørensen Lisa Juul Routhe Pernille Troelsen Vejleder: Per Carøe. Sideantal: 41. Bilagsantal: 2. Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne. Side 2 af 45

3 Abstract Dette projekt omhandler de personlige omkostninger for personer, der har fået foretaget en gastric bypass operation. Da der igennem de seneste år har været en stigning i antallet af foretagne gastric bypass operationer, er det interessant at undersøge, hvorfor denne stigning forekommer, samt hvad udbyttet er for patienterne. Problemstillingerne i dette projekt er blevet belyst ud fra en hermeneutisk tilgang, via semistrukturerede livsverdensinterviews inspireret af fænomenologien. Derefter er interviewene analyseret ud fra common sense princippet samt en hermeneutisk dekontekstualisering og rekontekstualisering. Fortolkningen er skrevet ud fra sociologiske teorier af Anthony Giddens og Thomas Ziehe. De mener, at traditionerne er afskaffet til fordel for frie valg. I og med at traditionerne ikke vægtes så højt længere, har individet mere frihed. Projektet indeholder interviews med tre kvinder, der alle har fået foretaget en gastric bypass operation som følge af deres svære overvægt. Formålet med interviewene er at komme ind på de omkostninger, operationen har for kvinderne. Det viser sig, at de alle tre har fået det bedre både fysisk, psykisk og socialt efter operationen. Gennem en analyse af hvert enkelt interview er det klart, at alle interviewpersoner føler, at de, forud for operationen, havde prøvet alt, lige fra slankekure til slankepiller, uden held til at bibeholde et vægttab. Til sidst valgte de operationen, som det eneste rigtige for dem, da de altid havde været præget af lavt selvværd og tilmed følte sig hæmmet af selvværdet. Holdes Giddens teori om aftraditionalisering op mod interviewene ses en sammenhæng mellem de mange valgmuligheder, vi stilles over for, og kvindernes overvægt. Denne frihed, som valgmulighederne giver os i forhold til traditionerne, kan dog føre til en usikkerhed for nogle. De fleste forstår at træffe de rigtige beslutninger, men nogle falder igennem og bliver forvirret over de mange valg. De kan derfor ikke overskue deres livsstilsprojekt og ender med helt at give op. Med de nye visitationskrav ser det ud til, at gastric bypass operation bliver en løsning for færre overvægtige i fremtiden. I projektet fremsættes afslutningsvis ideer til videre arbejde med fokus på forebyggelse. Side 3 af 45

4 Indholdsfortegnelse 1. Forord Problemanalyse Følgesygdomme Psykosociale problemer Samfundsomkostninger Behandling Problemformulering Afgrænsning og fokus Metode Litteraturstudie Videnskabsteori Interview Analysemetode Analyse Teori Anthony Giddens Thomas Ziehe Fortolkning Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag: Interviewguide: Transskription af interviews Side 4 af 45

5 1. Forord Dette projekt er skrevet ud fra et folkesundhedsvidenskabeligt perspektiv, hvor det overordnede emne er fedme. Vi har valgt at tage udgangspunkt i en af de nyere behandlingsmetoder inden for fedmekirurgien, gastric bypass. Side 5 af 45

6 2. Problemanalyse Overvægt og fedme er defineret som unormal eller overdreven fedtophobning, der kan forringe sundheden (1) WHO s definition af fedme. Ifølge WHO er fedme et resultat af ubalancen mellem kalorieindtaget og kalorieforbruget(1). De seneste år er der sket en forøgelse i indtagelse af mad, der er rigt på fedt, salt og sukker, men som ikke har tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler. Desuden er den fysiske aktivitet i hverdagen faldet bl.a. på grund af de stillesiddende former for arbejde, skiftende former for transport, og stigende urbanisering. Dette har resulteret i en fedmeepidemi i den vestlige del af verden, da den overskydende energi vil blive oplagret som fedtdepoter rundt omkring på kroppen. Nogle få kalorier for meget om dagen gennem måneder og år kan blive til mange kilo fedt i sidste ende(2). Antallet af overvægtige og svært overvægtige i Danmark stiger hvert år. Tal fra 2005, publiceret af Statens Institut for Folkesundhed i Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (3), viser, at 53,4 % af den danske befolkning dengang var normalvægtige. Nyere undersøgelser, foretaget af Statens Institut for Folkesundhed i 2010, viser, at antallet af normalvægtige er faldet til 37,3 %, mens hele 46,7 % af danskerne er overvægtige, og 13,4 % er svært overvægtige 1 (4). På baggrund af disse tal ses en markant stigning i antallet af overvægtige og svært overvægtige i Danmark gennem de seneste år. Dette understøttes af tal fra Rockwool Fondens forskningsenhed. Som det fremgår af figur 1, var andelen af svært overvægtige mænd og kvinder i alderen år steget fra 3-5 % i 1987 til % i 2009 (5). Denne udvikling finder ikke kun sted i Danmark. Tal fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser også, at antallet af overvægtige og svært overvægtige i Danmark svarer til det typiske billede i resten af det kontinentale Europa. Figur 1 Andel svært overvægtige årige i Danmark. Procent. Kilde (5) 1 Overvægt: BMI: 25-30, svær overvægt: BMI> 30. Se mere under afsnittet om BMI Side 6 af 45

7 På Figur 2 ses det, hvordan fordelingen af overvægtige og svært overvægtige i Danmark og Frankrig minder meget om hinanden. Tal fra Østrig, Italien, Spanien og Sverige viser en lignende fordeling. I England og USA ses en tilsvarende andel af overvægtige, men disse lande adskiller sig dog ved at have en langt større andel af svært overvægtige (5). Fedme defineres ofte ud fra BMI (Body Mass Index), da det er godt at bruge til beskrivelsen af ernæringstilstanden i større befolkningsgrupper. BMI beregnes ud fra forholdet mellem højde og vægt 2 og er derfor nemt for enhver at undersøge. BMI inddeles i forskellige klassifikationer: Figur 2 Andelen, der er moderat og svært overvægtige i fire lande Kilde: (5) BMI < 18,5: Undervægtig BMI mellem 18,5-25: Normalvægtig BMI mellem 25-30: Overvægtig BMI>30: Svær overvægtig BMI>30 samt en livvidde på mere end 102 cm for mænd og mere end 88 cm for kvinder: Sundhedsfarlig overvægt(5) BMI er kun et vejledende mål, fordi der i beregningen ikke tages hensyn til knogler, muskelmasse, fedtmasse eller vandindhold. Den muskuløse kan derfor godt have et BMI over 25 uden egentlig at have en for høj fedtprocent. Det er dog, som tidligere nævnt, et godt redskab til at beskrive større befolkningsgrupper, fordi afvigerne ikke vil have betydning for resultatet i en tilstrækkelig stor populationsgruppe (6). Dermed kan gennemsnitsværdierne være reelle udtryk for overvægt og fedme blandt folket. I nogle tilfælde anvendes andre tests, fordi BMI som nævnt kun er vejledende. En metode, der ofte bruges i sammenhæng med et BMI over 30, er måling af livvidden. Livvidden måles, da bugfedt er farligere end bagfedt 3. Derudover kan en fedtfoldsmåling også supplere en BMI-test. 2 Formlen for BMI er 3 Fedt deponeret på lår og hofte Side 7 af 45

8 Fedtfoldsmålingen bruges til præcise beregninger af fedtprocenten, hvor hudfoldstykkelsen måles forskellige steder på kroppen. Disse tal bliver via formler omsat til fedtprocenten(7). Statens Institut for Folkesundhed udfører med få års mellemrum den såkaldte Sundheds- og sygelighedsundersøgelse. Dette er en undersøgelse, der bl.a. har til formål: (...) at beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed i befolkningen, at opstille tidsserier, der kan beskrive udviklingen og at tilvejebringe datamateriale til brug for sundhedsplanlægning og til brug for analyser af geografiske variationer (8). I Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen beskrives udviklingen i antallet af overvægtige og svært overvægtige. Derudover redegør undersøgelsen også for andelen af svært overvægtige mænd og kvinder i bl.a. forskellige aldersgrupper, uddannelsesniveauer og geografiske placeringer. Disse tal sammenlignes med tal fra tidligere Sundheds- og sygelighedsundersøgelser, hvorved der fås et billede af udviklingen gennem de seneste år. Den seneste Sundheds- og sygelighedsundersøgelse blev foretaget i Denne undersøgelse viser, at antallet af svært overvægtige næsten er fordoblet siden 1987, hvor den første Sundheds- og sygelighedsundersøgelse blev udført. På de indsatte tabeller i Figur 3 ses, hvordan andelen af svært overvægtige er fordelt mellem de forskellige aldersgrupper. Her ses det, at der er flest svært overvægtige blandt den ældre del af befolkningen. Dog viser tabellerne også, at de største relative stigninger har fundet sted i aldersgruppen årige mænd og aldersgrupperne årige og årige kvinder. Figur 3 Andel svært overvægtige i forskellige aldersgrupper Procent. Kilde (3) Undersøgelsen viser også, at der geografisk er en ulige fordeling af de svært overvægtige i Danmark. Dette ses bl.a. ved, at forekomsten af svært overvægtige er markant højere i Region Sjælland end landsgennemsnittet, mens det i Region Hovedstaden og i Region Midtjylland er lavere Side 8 af 45

9 end landsgennemsnittet. I Region Sjælland er mere end hver syvende svært overvægtig, hvorimod kun hver tiende er svært overvægtig i Region Hovedstaden og i Region Midtjylland. Generelt er antallet af svært overvægtige steget i de forskellige regioner siden 1987, dog på nær i Region Nordjylland. Dette ses også på den indsatte tabel i Figur 4, hvor der i Region Nordjylland i 1987 allerede var en stor andel svært overvægtige. Figur 4 Andel svært overvægtige i forskellige regioner Procent. Kilde: (3) Undersøgelser af sammenhængen mellem vægt og sociale samt økonomiske faktorer har i dag vist, at svær overvægt hænger sammen med uddannelse og indkomst (5). I Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005, kan det ses, hvordan andelen af svært overvægtige i Danmark var større, jo kortere uddannelse folk havde. Gennem de seneste år har andelen af svært overvægtige været stigende på alle uddannelsesniveauer. Dette gælder både for mænd og kvinder. Dog ses der i tallene fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 en tendens til, at andelen af svært overvægtige er steget mere ved de lavere uddannelsesniveauer. Dette kan ses i figur 5. Mens kun 12,9 % af de beskæftigede er svært overvægtige, er lidt over hver fjerde førtidspensionist i dag svært overvægtig. Med hensyn til indkomsten, ses det laveste antal svært overvægtige blandt topledere og lønmodtagere på højeste eller mellemste lønniveau. Figur 5 Andel svært overvægtige blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper i 1987, 1994, 2000 og Justeret procent. Kilde (3) Side 9 af 45

10 2.1 Følgesygdomme I 2007 udkom Folkesundhedsrapporten Danmark Rapporten omhandler den generelle danske sundhedstilstand. Rapporten fremstiller svær overvægt som en af årsagerne til forringelse af den generelle sundhedstilstand. Den fremlægger følgende sygdomme forårsaget af svær overvægt: Type 2 Diabetes Mellitus (DM2), Det Metaboliske Syndrom, forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdom, slidgigt, lungeproblemer, søvnapnø, visse former for kræft samt forringelse af livskvalitet i form af psykosociale problemer. (2). I rapporten Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark fra 2006, udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, blev der lavet et skøn over, hvor mange danskere, der havde en langvarig belastende sygdom pga. overvægt. Disse tal kan ses i figur 6. Figur 6 Danskere med langvarig belastende sygdom relateret til svær overvægt (mænd) og moderat overvægt eller svær overvægt (kvinder) og andelen af alle med langvarig belastende sygdom fordelt på køn og alder. Kilde (9) Type 2 Diabetes Mellitus er en sygdom, der hovedsageligt rammer voksne mennesker over 40 år(10). Sygdommen er blevet bevist at være arveligt betinget, men faktorer i form af en usund livsstil - hvor der motioneres for lidt og spises for kalorierige måltider - har en sygdomsudløsende effekt. DM2 kaldtes også i daglig tale for Gammelmands-sukkersyge, da sygdommen tidligere ramte hovedsageligt ældre mennesker. Denne betegnelse er dog ifølge Diabetesforeningen en misvisende titel nu til dags, da udviklingen i sygdommen har vist, at flere og flere yngre mennesker får konstateret sygdommen (11). Vi mener derfor, at der kan være en sammenhæng mellem denne kedelige tendens og en usund livsstil i de yngre aldersgrupper. I dag findes der ca danskere, der er diagnosticeret til DM2. Derudover skønnes det, at samme antal af danskere har sygdommen uden at vide det danskere har forstadierne til sygdommen og kaldes derfor for prædiabetikere. I løbet af 3½ år vil % af prædiabetikerne udvikle DM2 (10). Folkesundhedsrapporten fremsiger, at risikoen for at udvikle DM2 stiger med BMI-målet, at svær overvægt kan være en manifesterende faktor for DM2 ved personer, der i Side 10 af 45

11 forvejen er disponerede for sygdommen, samt at den relative risiko for at udvikle DM2 som overvægtige i forhold til normalvægtige personer er 5-10 gange større. (2). Forhøjet blodtryk forekommer, når det systoliske blodtryk er over 140 mmhg og det diastoliske er over 90 mmhg. Et forhøjet blodtryk kan medføre arteriosklerose, hjertesvigt, kredsløbsproblemer i benene samt øge risikoen for at påvirke nyrerne eller få blodpropper i hjernen og hjertet (12). Ifølge høringsrapporten Fedme som et samfundsproblem er risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk som svært overvægtig 5-6 gange højere end ved normalvægtige personer. Rapporten fastslår desuden, at blodtrykket stiger med graden af svær overvægt og taljeomkredsen. Jo større fedtprocenten er, des større bliver insulinresistensen i kroppen, hvilket bevirker, at der skal mere insulin til, for at sukker kan optages fra blodet. Den øgede mængde af insulin forårsager blodtryksstigningen (13). Rapporten fremhæver til slut omkring forhøjet blodtryk, at et vægttab ville mindske insulinresistensen. Risikoen for arteriosklerose er forhøjet ved bugfedme, dvs. hvor fedtet er centraliseret omkring maven. En udtalt bugfedme øger desuden risikoen for at få en iskæmisk hjertesygdom med 2½ gang og et slagtilfælde med 6 gange(13). Folkesundhedsrapporten Danmark 2007 har fastsat nogle kræftformer, der ofte ses i forbindelse med overvægt. Disse er (...) kræft i livmoder, bryst, æggestokke, galdeblære og bugspytkirtel, lever, nyre og prostata (2). Rapporten fastslår desuden, at der er uklarhed om, hvorvidt kræft i mave-tarmkanalen er forårsaget direkte af den svære overvægt, eller om det er de associerede følger af den svære overvægt. Den relative risiko for at få kræft ved svær overvægt er 1,4 gange større end ved normalvægt (2). Ved den svære overvægt ses ofte slidgigt i leddene ved knæ, hofte og lænd. Dette skyldes formentlig den øgede vægtbelastning, som den svære overvægt medfører. Den relative risiko for at få slidgigt som svært overvægtig er 2-3 gange større end som normalvægtig. Slidgigten har ofte sygefravær og nedsat arbejdsevne til følge(2). Den sidste følgesygdom af den svære overvægt, der vil blive nævnt, er en forringelse af livskvalitet. Folkesundhedsrapporten Danmark 2007 fastslår, at psykosociale problemer oftest ses i forbindelse med overvægt og svær overvægt. Problemerne indbefatter lavt selvværd, depression, angst samt social isolation og fylder meget i den enkeltes hverdag. For nogle patienter vejer disse faktorer enddog tungere end de fysiske gener (2). Idet disse problemer skyldes omgivelsernes fordomme og negative opfattelse af den svært overvægtige, er de dog ikke uundgåelige (14). Stigmatiseringen af de svært overvægtige ses også inden for sundhedsvæsenet. Betydningen af Side 11 af 45

12 problemet understreges af, at det tidligere har været antydet, at overvægtige undgår at søge lægehjælp pga. denne diskriminering fra sundhedspersonalets side (15) (14). 2.2 Psykosociale problemer Den svære overvægt har hos børn fra 3-års alderen i stigende grad sammenhæng med den svære overvægt i voksenlivet(2). Stigmatiseringen af de svært overvægtige kan altså indtræffe allerede fra barnsben, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved mobning af børn i skolealderen (15). Mobningen internaliseres ofte af mobbeofferet og medfører en lav følelse af selvværd, der ofte er koncentreret omkring udseende og fysisk formåen (16). Mobningen er én af de diskriminerende faktorer, der generelt rammer børn hårdest og ofte følger svært overvægtige patienter gennem hele livet (2), medførende f.eks. social isolation. Der ses en klar negativ sammenhæng mellem graden af svær overvægt og lavt selvværd, specielt hos teenagere (15) (14). Da der ikke findes evidens for udvikling af psykiske lidelser som følge af den svære overvægt, må de psykologiske problemer anses for at være følger af de sociale sanktioner, der kommer med den svære overvægt (15) (14). Stigmatiseringen kan altså endeligt medvirke til forøgelse af samfundets indirekte omkostninger af den svære overvægt 4. Familieforhold er en indflydelsesrig faktor i forbindelse med udviklingen af svær overvægt. Børn, hvis opvækst har været præget af ustabilitet, konflikter, usunde madvaner, mangel på motion eller fysiske sygdomme, bliver oftere overvægtige, da familien ikke har kapacitet til at skabe eller fastholde rammerne for en sund livsstil (16). Vi mener, at disse vaner kan blive svære at bryde med, når barnet vokser op. Undersøgelser viser, at vægttab hos de overvægtige og svært overvægtige kan forbedre livskvaliteten og de psykosociale problemer, patienterne ellers har lidt under (15) (14). Da det som tidligere nævnt formodes, at de største subjektive problemer for overvægtige er de psykosociale, anbefaler WHO, at overvægt skal omfattes af samme antidiskriminationsregler som f.eks. race og køn i dag er indbefattet under (15) (14) 2.3 Samfundsomkostninger Ud over de personlige omkostninger overvægten medfører, har overvægt også store økonomiske konsekvenser for samfundet. De økonomiske konsekvenser kan inddeles i direkte og indirekte omkostninger. De direkte omkostninger indbefatter udgifter i forbindelse med hospitalsbesøg. De 4 Se afsnittet om indirekte omkostninger Side 12 af 45

13 indirekte omkostninger dækker produktionstab som følge af medarbejderens svære overvægt samt sygefravær. For at kunne beregne de økonomiske omkostninger, den svære overvægt har for samfundet, bruges især begreberne relativ risiko og Population Attributable Fraction. Relativ Risiko (RR) beskriver den forhøjede sandsynlighed for, at en svært overvægtig person vil få en bestemt følgesygdom, i forhold til at udvikle samme følgesygdom som en normalvægtig. Før der kan gives et skøn over, de direkte årlige omkostninger som følger af svær overvægt, skal den relative risiko for udviklingen af følgesygdomme som overvægtig beregnes. Den relative risiko, RR, udregnes således: RR = (17) Det er problematisk at sætte et nøjagtigt tal på værdierne for den relative risiko, da den relative risiko afhænger af forskellige faktorer: RR afhænger i høj grad af den undersøgte populations karakteristika, da specielt alder påvirker risikoen for at udvikle en følgesygdom RR stiger i takt med graden af svær overvægt samt overvægtens varighed, hvilket også stemmer overens med, at alder har en stor betydning Når BMI beregnes, tages der ikke hensyn til, om det er bug- eller bagfedt. Da bugfedt er det farligste, vil den relative risiko stige, hvis fedtet sætter sig på maven(17). Ifølge Sundhedsrapporten 2007 kan Population Attributable Fraction (PAF) defineres (...) som andelen af totale begivenheder (sygelighed eller død) i en population, der kunne undgås, hvis én bestemt risikofaktor (her svær overvægt) kunne elimineres. (17). Omkostningerne ved svær overvægt beregnes ud fra omkostningerne fra én sygdom divideret med PAF. Dermed beregnes omkostningerne for denne ene følgesygdom. Sammenlignes udelukkende svært overvægtige og ikke svært overvægtige, udregnes Population Attributable Fraction, PAF, på følgende måde: PAF = Side 13 af 45

14 Hvor p angiver forekomsten af risikofaktoren (svær overvægt) i befolkningen, og RR er den relative risiko for følgesygdomme blandt de eksponerede (dvs. nye tilfælde af følgesygdommen blandt svært overvægtige i en given periode divideret med nye tilfælde af følgesygdommen blandt normalvægtige i en given periode) (17). En af de store omkostninger ved svær overvægt er fedmeoperationer. Til beregning af omkostningerne for operationer anvendes et takstsystem Diagnose Relateret Grupper (DRG), der bruges for indlagte patienter på somatiske afdelinger og Dansk Ambulant Grupperings System (DAGS), der anvendes for ambulante patienter på somatiske afdelinger (18). DRG-systemet er en måde, hvorpå sundhedsvæsenets penge fordeles (19). Taksterne beregnes ved at tage den gennemsnitlige omkostning for de forskellige behandlinger. Dette sker på baggrund af ydelsesdata, patientadministrative data og omkostningsdata (20). I 2004 kostede behandling af sygdom relateret til overvægt og svær overvægt 1,1 mia. kr. nationalt. Dette svarer til knap 3 % af de samlede sygehusudgifter (17). De direkte omkostninger omfatter (...) således ikke omkostninger i primærsektoren og inden for psykiatrien, samt udgifter forbundet med medicintilskud mm., men udelukkende omkostningerne på danske somatiske sygehuse. (17). De indirekte omkostninger dækker over de udgifter, der går til det produktionstab, som bl.a. følger af de svært overvægtiges tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i forhold til normalvægtige. Derudover har de overvægtige en højere gennemsnitlig morbiditet, hvilket fører til øget sygefravær, nedsat arbejdsfunktion samt forøget tab af arbejdsår pga. den øgede stigning i mortaliteten før pensionsalderen. Dette kan ses i figur 7. Omkostningerne heraf lå i 2004 på 13,3 mia.kr (17). Disse adskiller sig fra de direkte ved, at de skabes i andre sektorer som følge af, at personen er svært overvægtig, og ikke er direkte relateret til selve behandlingen af den svære overvægt eller følgesygdommene heraf. Ud fra beregninger som Indenrigs- og Sundhedsministeriet offentliggjorde i maj 2007 ses, at de samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med svær overvægt i 2004 udgjorde i alt 14,4 mia. kr. svarende til 1 pct. af bruttonationalproduktet (17). Figur 7 Overdødeligheden (RR) blandt overvægtige i forhold til normalvægtige. Kilde (9) Side 14 af 45

15 Dette estimat for omkostninger er beregnet ud fra humankapitalmetoden. Humankapitalmetoden er en metode, hvor omkostningerne beregnes ud fra det produktionstab, der forekommer når en person ophører med at arbejde før pensionsalderen, grundet død eller sygdom som følge af svær overvægt. 2.5 Behandling Da overvægt er et stigende problem både for den enkelte og for samfundet, findes der en række behandlingstilbud. Overvægt opstår, som sagt, når energiindtaget over en længere periode er større end energiforbruget (21). Det er derfor logisk, at der i forbindelse med et ønske om vægttab som udgangspunkt fokuseres på kost og motion, da netop livsstilsændringer på disse punkter er centrale, uanset om der samtidig er behov for anden behandling (22). Opnåelse af et varigt vægttab alene ved kostændringer og øget motion mislykkes ofte. Langt de fleste oplever, at deres vægt er tilbage ved udgangspunktet inden for 5-6 år. Kun for under 20 % af de overvægtige, som taber sig, lykkes det at opretholde vægttabet (13). Skal det lykkes, er motivation altafgørende. Patienten skal være engageret og have stor viljestyrke, da der er tale om permanente livsstilsændringer (2). For at hjælpe svært overvægtige kan de henvises til en diætist, som kan udarbejde en kostplan. Studier viser, at der opnås de bedste resultater i de tilfælde, hvor der er tæt kontrol, og patienten ses hyppigt (23). Derudover er det vigtigt at bearbejde det psykologiske, som evt. ligger til grund for overvægten (22). Det primære sundhedsvæsen har en væsentlig rolle i behandlingen af svær overvægt pga. antallet af overvægtige, men Folkesundhedsrapporten fra 2007 beskriver en tilbagegang i behandlingen på de danske hospitaler. Dette betyder, at flere svært overvægtige benytter sig af andre udokumenterede tilbud, som ofte styres af folk uden en anerkendt sundhedsuddannelse (2). En anden mulig behandling er medicin. Denne kan ikke stå alene, men anvendes i kombination med livsstilsændringer og kun hvis livsstilsændringerne alene ikke har haft tilstrækkelig effekt. Det benyttes også i tilfælde, hvor patienten har komplikationer som følge af sin overvægt. Virkningen af medicinen er reduceret appetit, øget termogenese eller mindsket optagelse af næringsstoffer fra tarmen (24). Generelt ses, i kombination med ændret livsstil, et vægttab på 3-5 kg i løbet af et år (23). Ifølge Fedme som samfundsproblem er potentialet for medicinsk behandling patienter, men pga. den beskedne effekt og behandlerangst gives det kun til 3 % (13). Bivirkninger ved brug af medicin kan være kvalme, obstipation og diarre. På det danske marked findes to forskellige Side 15 af 45

16 godkendte præparater til behandlingen (24), men derudover findes en lang række alternative behandlinger, som fås i håndkøb. Ligegyldigt hvilket præparat, der anvendes, ses kun effekt så længe patienten er under behandling. Når alt andet er mislykkedes, eller patienten har svære komplikationer som følge af overvægten, kan et kirurgisk indgreb være sidste udvej. Forud for operationen stilles visse krav til patienten, som bl.a. skal tabe 8 % af sin kropsvægt (25). I Danmark udføres to forskellige typer fedmeoperationer, gastric banding og gastric bypass. Operationerne udføres på fem offentlige og tre private hospitaler, hvoraf de fleste af operationerne udføres i det private (13). Siden 2007 har gastric bypass været den mest anvendte af disse i Danmark, og i 2009 var 98 % af de udførte fedmeoperationer af denne type (23). Udviklingen fra 2005 til 2009 kan ses i figur 8. Gastric bypass er en operation, hvor det øverste afsnit af mavesækken skilles fra den resterende del. Den øverste del kobles dernæst til tyndtarmen, således maden ledes uden om størstedelen af maven og dele Figur 8 Antal fedmeoperationer , Kilde: (22) af tyndtarmen. Formålet med denne operation er at mindske mavesækkens størrelse, således der opnås en hurtigere mæthedsfølelse. Operationen medfører ofte vægttab på % af overvægten (23). Gastric banding bygger på samme princip om en mindskelse af mavesækkens størrelse, men ved denne operation placeres et justerbart gastrisk bånd omkring den øverste del af mavesækken. Dette bånd kan senere fjernes, således der sker en konvertering til normal anatomi. Gastric banding giver i gennemsnit et vægttab på % af overvægten. Fjernes båndet, vil det ofte resultere i en vægtstigning (23). Til dato er kirurgisk behandling den eneste behandling af overvægt, hvor der kan dokumenteres både et langvarigt vægttab og en formindsket risiko for følgesygdomme samt et længere liv (23). Dette citat er taget fra rapporten Fakta om fedmekirurgi i Danmark 2010, der er udarbejdet af en gruppe fagpersoner, hvoraf flere af dem arbejder inden for den private sektor med fedmeoperationer og efterfølgende kosmetiske operationer. De kan derfor have en økonomisk interesse i at favorisere operationen, hvorfor vi er nødt til at forholde os kritisk til rapporten. Vi har alligevel valgt at inddrage dette citat, da forfatterne er førende indenfor deres felt, og alt derfor tyder på, at de har ret. Side 16 af 45

17 Side 17 af 45

18 3. Problemformulering Som beskrevet i problemanalysen er svær overvægt og overvægt et stadigt stigende problem. Undersøgelser offentliggjort af Statens Institut for Folkesundhed viser, at antallet af svært overvægtige i perioden fra næsten er fordoblet. I dag vides det med sikkerhed, at der med svær overvægt er en øget tendens til at udvikle forskellige følgesygdomme. Dette belaster samfundet økonomisk i form af direkte og indirekte omkostninger. Derudover har det også personlige omkostninger. Gennem de seneste år er der sket en stigning i antallet af gastric bypass operationer. Gastric bypass er den operation, der har vist sig mest nyttig i bekæmpelse af overvægten. Det er omvendt en operation, hvor senkomplikationerne stadig er ukendte, og omkostningerne for samfundet er høje. Vi undrer os derfor over, hvorfor der under disse omstændigheder er stadigt flere, der vælger at få foretaget operationen. Derudover kunne det være interessant at finde ud af, hvilke oplevelser patienterne har haft af forløbet. Problemformuleringen lyder derfor således: Hvorfor vælger stadigt flere at få foretaget en gastric bypass operation, og hvilken betydning har operationen for den enkelte? 3.1 Afgrænsning og fokus Da vores problemformulering lægger op til at kunne blive besvaret ud fra flere forskellige perspektiver, ønsker vi i dette afsnit at foretage en afgrænsning. Der vil i det følgende afsnit blive redegjort for de forskellige perspektiver samt blive argumenteret for vores valg og fravalg. Stigningen i antallet af gastric bypass operationer kan skyldes forskellige faktorer. Det ville have været relevant at berøre det politiske perspektiv, da der kan forekomme en politisk agenda i forbindelse med operationerne. Politikerne kan have forskellige interesser i at føre en politik, der gør det lettere at få foretaget en gastric bypass operation. Iøjnefaldende er det bl.a., at der har været en markant stigning i antallet af gastric bypass operationer i årene efter indførelsen af operationen i Dette mener vi, kan have en sammenhæng med indførelsen af behandlingsgaranti samme år. En effekt af behandlingsgarantiens indførelse var bl.a. at flere gastric bypass operationer blev udført af det private. De private hospitaler kan derigennem have økonomisk interesse i, at denne stigning fortsætter. Endvidere kan læger, der er ansat i det offentlige, have en interesse i denne stigning. Ved at udføre flere operationer er det muligt at opnå en større viden omkring operationerne. Læger, der forsker på dette område, vil derved kunne opnå højere prestige. Et andet perspektiv, der kunne være spændende at berøre i dette projekt, er det psykologiske. Disse aspekter har vi imidlertid valgt ikke Side 18 af 45

19 at beskæftige os med, da vi i stedet vil fokusere på det sociologiske perspektiv. Vi vil i denne forbindelse inddrage teori fra Anthony Giddens og Thomas Ziehe. I forbindelse med at vi vil undersøge, hvilken betydning operationen har for den enkelte, ønsker vi at sætte fokus på de fysiske og psykiske ændringer, operationen har medført. Dette vil vi gøre gennem interviewene. Side 19 af 45

20 4. Metode I udarbejdelsen af dette projekt har det været vigtigt at gøre sig overvejelser om metodevalg. Vi har valgt at søge efter litteratur i forskellige databaser samt på biblioteket. Derudover har vi valgt at bruge den hermeneutiske metode og det semistrukturerede livsverdensinterview til at besvare vores problemformulering. I de følgende afsnit vil vi kort gøre rede for disse metoder. 4.1 Litteraturstudie For indledningsvis i projektet at opsamle baggrundsviden lavede vi et litteraturstudie. Litteraturstudiet anvendte vi til at samle viden fra undersøgelser, der allerede er foretaget, og dermed få et fagligt relevant indblik i projektets problemstillinger. Siden vores projekt har et nationalt fokus, er det vigtigt at anvende tal og andre informationer kun om danskerne og det danske samfund. Da vi søgte data til vores problemanalyse, søgte vi på internettet og anvendte nøgleordene fedme, kirurgi, samfundsøkonomi og gastric bypass i forsøg på at afdække emnet. Da en søgemaskine som Google ikke har et fagligt filter, var det her vigtigt at bevare en kritisk tilgang til de informationer, kilderne videregav. Det er vigtigt at indse, at der bl.a. kan findes bagvedliggende politiske motiver for metodevalg, ordvalg og lignende i visse offentliggørelser. Vi har derfor valgt kun at anvende data fra rapporter offentliggjort af Statens Institut for Folkesundhed, Teknologirådet, Sundhedsstyrelsen samt andre lignende institutter og institutioner. Herved mener vi at kunne have tillid til de data, der er publiceret. 4.2 Videnskabsteori Analysen vil blive foretaget med udgangspunkt i den hermeneutiske metode og her inddrages teori fra Hans Georg Gadamers filosofiske hermeneutik. En naturvidenskabelig filosofi, eksempelvis i en forskningsproces, ønsker at processen og alt data, der dannes derudaf, altid skal ses fra et objektivt synspunkt. Ifølge Gadamer er dette ikke muligt, grundet enhver forskers forforståelse for det emne, der arbejdes med. Forforståelse dækker blot over den baggrundsviden, en forsker måtte have. Ifølge Gadamer kan du ikke forstå uden at have en forforståelse. Den objektive videnskab er derfor ikke mulig, da en forsker til enhver tid vil have en forforståelse for et emne. En subjektiv tilgang til processen kan derfor ikke undgås (26). Der findes forskellige udgaver af den hermeneutiske filosofi, men et fællestræk for dem alle er tanken om at (...) vi kun kan forstå meningen med enkelte dele ved at se dem i sammenhæng med deres helhed, og kun kan forstå helheden ud fra de enkelte dele, der skaber helheden (26). Måden Gadamer, sammen med filosoffen Martin Heidegger, adskilte sig fra andre filosoffer, var ved at Side 20 af 45

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Bariatri Hvad er det?

Bariatri Hvad er det? Bariatri Hvad er det? Af ledende overlæge, dr.med., Jette Ingerslev, sundhedschef, Lene Plambech Hansen, ergoterapeut, MPA, Medicinsk afdeling Storstrømmens Sygehus Næstved Fakse - Baros er et græsk ord,

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Flad mave for altid så enkelt er det!

Flad mave for altid så enkelt er det! B i r g i t t e N y m a n n Flad mave for altid så enkelt er det! p o l i t i k e n s fo r l ag Indhold Forord 004 Kap. 1 Kap. 2 Kap. 3 Kap. 4 Kap. 5 Kap. 6 Kap. 7 Kap. 8 Kap. 9 Kap. 10 Kap. 11 Kap. 12

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011 Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Oktober 2011 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Regionernes forvaltning af fedmeoperationer 17. oktober 2011 RN

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

[Børn og fedme] [Gruppe 209] 2. semester. [Børns kendskab til og adfærd i forbindelse med kost og motion]

[Børn og fedme] [Gruppe 209] 2. semester. [Børns kendskab til og adfærd i forbindelse med kost og motion] 2. semester 11 [Børn og fedme] [Børns kendskab til og adfærd i forbindelse med kost og motion] [Gruppe 209] [Aalborg universitet Medicin og Medicin med Industriel Specialisering] Titel: Børn og fedme Tema:

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Fra hjertet. Arv og gaver forlænger livet

Fra hjertet. Arv og gaver forlænger livet Fra hjertet Arv og gaver forlænger livet 40 års fremskridt i forskning i hjertekarsygdomme Et stærkt engagement for at redde liv Arv og gaver gør en forskel Bekæmpelse af hjertekarsygdomme - nu og i fremtiden

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere