Fedmekirurgi. Et sundhedsvidenskabeligt projekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fedmekirurgi. Et sundhedsvidenskabeligt projekt"

Transkript

1 Fedmekirurgi Et sundhedsvidenskabeligt projekt

2 Titel: Fedmekirurgi Tema: Fedme Projektperiode: Projektgruppe: 210 Deltagere: Anne Dorte Abildgaard Emil Riis Abrahamsen Erika Hansen-Nord Gustav Valentin Blichfeldt Sørensen Lisa Juul Routhe Pernille Troelsen Vejleder: Per Carøe. Sideantal: 41. Bilagsantal: 2. Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne. Side 2 af 45

3 Abstract Dette projekt omhandler de personlige omkostninger for personer, der har fået foretaget en gastric bypass operation. Da der igennem de seneste år har været en stigning i antallet af foretagne gastric bypass operationer, er det interessant at undersøge, hvorfor denne stigning forekommer, samt hvad udbyttet er for patienterne. Problemstillingerne i dette projekt er blevet belyst ud fra en hermeneutisk tilgang, via semistrukturerede livsverdensinterviews inspireret af fænomenologien. Derefter er interviewene analyseret ud fra common sense princippet samt en hermeneutisk dekontekstualisering og rekontekstualisering. Fortolkningen er skrevet ud fra sociologiske teorier af Anthony Giddens og Thomas Ziehe. De mener, at traditionerne er afskaffet til fordel for frie valg. I og med at traditionerne ikke vægtes så højt længere, har individet mere frihed. Projektet indeholder interviews med tre kvinder, der alle har fået foretaget en gastric bypass operation som følge af deres svære overvægt. Formålet med interviewene er at komme ind på de omkostninger, operationen har for kvinderne. Det viser sig, at de alle tre har fået det bedre både fysisk, psykisk og socialt efter operationen. Gennem en analyse af hvert enkelt interview er det klart, at alle interviewpersoner føler, at de, forud for operationen, havde prøvet alt, lige fra slankekure til slankepiller, uden held til at bibeholde et vægttab. Til sidst valgte de operationen, som det eneste rigtige for dem, da de altid havde været præget af lavt selvværd og tilmed følte sig hæmmet af selvværdet. Holdes Giddens teori om aftraditionalisering op mod interviewene ses en sammenhæng mellem de mange valgmuligheder, vi stilles over for, og kvindernes overvægt. Denne frihed, som valgmulighederne giver os i forhold til traditionerne, kan dog føre til en usikkerhed for nogle. De fleste forstår at træffe de rigtige beslutninger, men nogle falder igennem og bliver forvirret over de mange valg. De kan derfor ikke overskue deres livsstilsprojekt og ender med helt at give op. Med de nye visitationskrav ser det ud til, at gastric bypass operation bliver en løsning for færre overvægtige i fremtiden. I projektet fremsættes afslutningsvis ideer til videre arbejde med fokus på forebyggelse. Side 3 af 45

4 Indholdsfortegnelse 1. Forord Problemanalyse Følgesygdomme Psykosociale problemer Samfundsomkostninger Behandling Problemformulering Afgrænsning og fokus Metode Litteraturstudie Videnskabsteori Interview Analysemetode Analyse Teori Anthony Giddens Thomas Ziehe Fortolkning Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag: Interviewguide: Transskription af interviews Side 4 af 45

5 1. Forord Dette projekt er skrevet ud fra et folkesundhedsvidenskabeligt perspektiv, hvor det overordnede emne er fedme. Vi har valgt at tage udgangspunkt i en af de nyere behandlingsmetoder inden for fedmekirurgien, gastric bypass. Side 5 af 45

6 2. Problemanalyse Overvægt og fedme er defineret som unormal eller overdreven fedtophobning, der kan forringe sundheden (1) WHO s definition af fedme. Ifølge WHO er fedme et resultat af ubalancen mellem kalorieindtaget og kalorieforbruget(1). De seneste år er der sket en forøgelse i indtagelse af mad, der er rigt på fedt, salt og sukker, men som ikke har tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler. Desuden er den fysiske aktivitet i hverdagen faldet bl.a. på grund af de stillesiddende former for arbejde, skiftende former for transport, og stigende urbanisering. Dette har resulteret i en fedmeepidemi i den vestlige del af verden, da den overskydende energi vil blive oplagret som fedtdepoter rundt omkring på kroppen. Nogle få kalorier for meget om dagen gennem måneder og år kan blive til mange kilo fedt i sidste ende(2). Antallet af overvægtige og svært overvægtige i Danmark stiger hvert år. Tal fra 2005, publiceret af Statens Institut for Folkesundhed i Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (3), viser, at 53,4 % af den danske befolkning dengang var normalvægtige. Nyere undersøgelser, foretaget af Statens Institut for Folkesundhed i 2010, viser, at antallet af normalvægtige er faldet til 37,3 %, mens hele 46,7 % af danskerne er overvægtige, og 13,4 % er svært overvægtige 1 (4). På baggrund af disse tal ses en markant stigning i antallet af overvægtige og svært overvægtige i Danmark gennem de seneste år. Dette understøttes af tal fra Rockwool Fondens forskningsenhed. Som det fremgår af figur 1, var andelen af svært overvægtige mænd og kvinder i alderen år steget fra 3-5 % i 1987 til % i 2009 (5). Denne udvikling finder ikke kun sted i Danmark. Tal fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser også, at antallet af overvægtige og svært overvægtige i Danmark svarer til det typiske billede i resten af det kontinentale Europa. Figur 1 Andel svært overvægtige årige i Danmark. Procent. Kilde (5) 1 Overvægt: BMI: 25-30, svær overvægt: BMI> 30. Se mere under afsnittet om BMI Side 6 af 45

7 På Figur 2 ses det, hvordan fordelingen af overvægtige og svært overvægtige i Danmark og Frankrig minder meget om hinanden. Tal fra Østrig, Italien, Spanien og Sverige viser en lignende fordeling. I England og USA ses en tilsvarende andel af overvægtige, men disse lande adskiller sig dog ved at have en langt større andel af svært overvægtige (5). Fedme defineres ofte ud fra BMI (Body Mass Index), da det er godt at bruge til beskrivelsen af ernæringstilstanden i større befolkningsgrupper. BMI beregnes ud fra forholdet mellem højde og vægt 2 og er derfor nemt for enhver at undersøge. BMI inddeles i forskellige klassifikationer: Figur 2 Andelen, der er moderat og svært overvægtige i fire lande Kilde: (5) BMI < 18,5: Undervægtig BMI mellem 18,5-25: Normalvægtig BMI mellem 25-30: Overvægtig BMI>30: Svær overvægtig BMI>30 samt en livvidde på mere end 102 cm for mænd og mere end 88 cm for kvinder: Sundhedsfarlig overvægt(5) BMI er kun et vejledende mål, fordi der i beregningen ikke tages hensyn til knogler, muskelmasse, fedtmasse eller vandindhold. Den muskuløse kan derfor godt have et BMI over 25 uden egentlig at have en for høj fedtprocent. Det er dog, som tidligere nævnt, et godt redskab til at beskrive større befolkningsgrupper, fordi afvigerne ikke vil have betydning for resultatet i en tilstrækkelig stor populationsgruppe (6). Dermed kan gennemsnitsværdierne være reelle udtryk for overvægt og fedme blandt folket. I nogle tilfælde anvendes andre tests, fordi BMI som nævnt kun er vejledende. En metode, der ofte bruges i sammenhæng med et BMI over 30, er måling af livvidden. Livvidden måles, da bugfedt er farligere end bagfedt 3. Derudover kan en fedtfoldsmåling også supplere en BMI-test. 2 Formlen for BMI er 3 Fedt deponeret på lår og hofte Side 7 af 45

8 Fedtfoldsmålingen bruges til præcise beregninger af fedtprocenten, hvor hudfoldstykkelsen måles forskellige steder på kroppen. Disse tal bliver via formler omsat til fedtprocenten(7). Statens Institut for Folkesundhed udfører med få års mellemrum den såkaldte Sundheds- og sygelighedsundersøgelse. Dette er en undersøgelse, der bl.a. har til formål: (...) at beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed i befolkningen, at opstille tidsserier, der kan beskrive udviklingen og at tilvejebringe datamateriale til brug for sundhedsplanlægning og til brug for analyser af geografiske variationer (8). I Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen beskrives udviklingen i antallet af overvægtige og svært overvægtige. Derudover redegør undersøgelsen også for andelen af svært overvægtige mænd og kvinder i bl.a. forskellige aldersgrupper, uddannelsesniveauer og geografiske placeringer. Disse tal sammenlignes med tal fra tidligere Sundheds- og sygelighedsundersøgelser, hvorved der fås et billede af udviklingen gennem de seneste år. Den seneste Sundheds- og sygelighedsundersøgelse blev foretaget i Denne undersøgelse viser, at antallet af svært overvægtige næsten er fordoblet siden 1987, hvor den første Sundheds- og sygelighedsundersøgelse blev udført. På de indsatte tabeller i Figur 3 ses, hvordan andelen af svært overvægtige er fordelt mellem de forskellige aldersgrupper. Her ses det, at der er flest svært overvægtige blandt den ældre del af befolkningen. Dog viser tabellerne også, at de største relative stigninger har fundet sted i aldersgruppen årige mænd og aldersgrupperne årige og årige kvinder. Figur 3 Andel svært overvægtige i forskellige aldersgrupper Procent. Kilde (3) Undersøgelsen viser også, at der geografisk er en ulige fordeling af de svært overvægtige i Danmark. Dette ses bl.a. ved, at forekomsten af svært overvægtige er markant højere i Region Sjælland end landsgennemsnittet, mens det i Region Hovedstaden og i Region Midtjylland er lavere Side 8 af 45

9 end landsgennemsnittet. I Region Sjælland er mere end hver syvende svært overvægtig, hvorimod kun hver tiende er svært overvægtig i Region Hovedstaden og i Region Midtjylland. Generelt er antallet af svært overvægtige steget i de forskellige regioner siden 1987, dog på nær i Region Nordjylland. Dette ses også på den indsatte tabel i Figur 4, hvor der i Region Nordjylland i 1987 allerede var en stor andel svært overvægtige. Figur 4 Andel svært overvægtige i forskellige regioner Procent. Kilde: (3) Undersøgelser af sammenhængen mellem vægt og sociale samt økonomiske faktorer har i dag vist, at svær overvægt hænger sammen med uddannelse og indkomst (5). I Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005, kan det ses, hvordan andelen af svært overvægtige i Danmark var større, jo kortere uddannelse folk havde. Gennem de seneste år har andelen af svært overvægtige været stigende på alle uddannelsesniveauer. Dette gælder både for mænd og kvinder. Dog ses der i tallene fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 en tendens til, at andelen af svært overvægtige er steget mere ved de lavere uddannelsesniveauer. Dette kan ses i figur 5. Mens kun 12,9 % af de beskæftigede er svært overvægtige, er lidt over hver fjerde førtidspensionist i dag svært overvægtig. Med hensyn til indkomsten, ses det laveste antal svært overvægtige blandt topledere og lønmodtagere på højeste eller mellemste lønniveau. Figur 5 Andel svært overvægtige blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper i 1987, 1994, 2000 og Justeret procent. Kilde (3) Side 9 af 45

10 2.1 Følgesygdomme I 2007 udkom Folkesundhedsrapporten Danmark Rapporten omhandler den generelle danske sundhedstilstand. Rapporten fremstiller svær overvægt som en af årsagerne til forringelse af den generelle sundhedstilstand. Den fremlægger følgende sygdomme forårsaget af svær overvægt: Type 2 Diabetes Mellitus (DM2), Det Metaboliske Syndrom, forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdom, slidgigt, lungeproblemer, søvnapnø, visse former for kræft samt forringelse af livskvalitet i form af psykosociale problemer. (2). I rapporten Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark fra 2006, udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, blev der lavet et skøn over, hvor mange danskere, der havde en langvarig belastende sygdom pga. overvægt. Disse tal kan ses i figur 6. Figur 6 Danskere med langvarig belastende sygdom relateret til svær overvægt (mænd) og moderat overvægt eller svær overvægt (kvinder) og andelen af alle med langvarig belastende sygdom fordelt på køn og alder. Kilde (9) Type 2 Diabetes Mellitus er en sygdom, der hovedsageligt rammer voksne mennesker over 40 år(10). Sygdommen er blevet bevist at være arveligt betinget, men faktorer i form af en usund livsstil - hvor der motioneres for lidt og spises for kalorierige måltider - har en sygdomsudløsende effekt. DM2 kaldtes også i daglig tale for Gammelmands-sukkersyge, da sygdommen tidligere ramte hovedsageligt ældre mennesker. Denne betegnelse er dog ifølge Diabetesforeningen en misvisende titel nu til dags, da udviklingen i sygdommen har vist, at flere og flere yngre mennesker får konstateret sygdommen (11). Vi mener derfor, at der kan være en sammenhæng mellem denne kedelige tendens og en usund livsstil i de yngre aldersgrupper. I dag findes der ca danskere, der er diagnosticeret til DM2. Derudover skønnes det, at samme antal af danskere har sygdommen uden at vide det danskere har forstadierne til sygdommen og kaldes derfor for prædiabetikere. I løbet af 3½ år vil % af prædiabetikerne udvikle DM2 (10). Folkesundhedsrapporten fremsiger, at risikoen for at udvikle DM2 stiger med BMI-målet, at svær overvægt kan være en manifesterende faktor for DM2 ved personer, der i Side 10 af 45

11 forvejen er disponerede for sygdommen, samt at den relative risiko for at udvikle DM2 som overvægtige i forhold til normalvægtige personer er 5-10 gange større. (2). Forhøjet blodtryk forekommer, når det systoliske blodtryk er over 140 mmhg og det diastoliske er over 90 mmhg. Et forhøjet blodtryk kan medføre arteriosklerose, hjertesvigt, kredsløbsproblemer i benene samt øge risikoen for at påvirke nyrerne eller få blodpropper i hjernen og hjertet (12). Ifølge høringsrapporten Fedme som et samfundsproblem er risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk som svært overvægtig 5-6 gange højere end ved normalvægtige personer. Rapporten fastslår desuden, at blodtrykket stiger med graden af svær overvægt og taljeomkredsen. Jo større fedtprocenten er, des større bliver insulinresistensen i kroppen, hvilket bevirker, at der skal mere insulin til, for at sukker kan optages fra blodet. Den øgede mængde af insulin forårsager blodtryksstigningen (13). Rapporten fremhæver til slut omkring forhøjet blodtryk, at et vægttab ville mindske insulinresistensen. Risikoen for arteriosklerose er forhøjet ved bugfedme, dvs. hvor fedtet er centraliseret omkring maven. En udtalt bugfedme øger desuden risikoen for at få en iskæmisk hjertesygdom med 2½ gang og et slagtilfælde med 6 gange(13). Folkesundhedsrapporten Danmark 2007 har fastsat nogle kræftformer, der ofte ses i forbindelse med overvægt. Disse er (...) kræft i livmoder, bryst, æggestokke, galdeblære og bugspytkirtel, lever, nyre og prostata (2). Rapporten fastslår desuden, at der er uklarhed om, hvorvidt kræft i mave-tarmkanalen er forårsaget direkte af den svære overvægt, eller om det er de associerede følger af den svære overvægt. Den relative risiko for at få kræft ved svær overvægt er 1,4 gange større end ved normalvægt (2). Ved den svære overvægt ses ofte slidgigt i leddene ved knæ, hofte og lænd. Dette skyldes formentlig den øgede vægtbelastning, som den svære overvægt medfører. Den relative risiko for at få slidgigt som svært overvægtig er 2-3 gange større end som normalvægtig. Slidgigten har ofte sygefravær og nedsat arbejdsevne til følge(2). Den sidste følgesygdom af den svære overvægt, der vil blive nævnt, er en forringelse af livskvalitet. Folkesundhedsrapporten Danmark 2007 fastslår, at psykosociale problemer oftest ses i forbindelse med overvægt og svær overvægt. Problemerne indbefatter lavt selvværd, depression, angst samt social isolation og fylder meget i den enkeltes hverdag. For nogle patienter vejer disse faktorer enddog tungere end de fysiske gener (2). Idet disse problemer skyldes omgivelsernes fordomme og negative opfattelse af den svært overvægtige, er de dog ikke uundgåelige (14). Stigmatiseringen af de svært overvægtige ses også inden for sundhedsvæsenet. Betydningen af Side 11 af 45

12 problemet understreges af, at det tidligere har været antydet, at overvægtige undgår at søge lægehjælp pga. denne diskriminering fra sundhedspersonalets side (15) (14). 2.2 Psykosociale problemer Den svære overvægt har hos børn fra 3-års alderen i stigende grad sammenhæng med den svære overvægt i voksenlivet(2). Stigmatiseringen af de svært overvægtige kan altså indtræffe allerede fra barnsben, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved mobning af børn i skolealderen (15). Mobningen internaliseres ofte af mobbeofferet og medfører en lav følelse af selvværd, der ofte er koncentreret omkring udseende og fysisk formåen (16). Mobningen er én af de diskriminerende faktorer, der generelt rammer børn hårdest og ofte følger svært overvægtige patienter gennem hele livet (2), medførende f.eks. social isolation. Der ses en klar negativ sammenhæng mellem graden af svær overvægt og lavt selvværd, specielt hos teenagere (15) (14). Da der ikke findes evidens for udvikling af psykiske lidelser som følge af den svære overvægt, må de psykologiske problemer anses for at være følger af de sociale sanktioner, der kommer med den svære overvægt (15) (14). Stigmatiseringen kan altså endeligt medvirke til forøgelse af samfundets indirekte omkostninger af den svære overvægt 4. Familieforhold er en indflydelsesrig faktor i forbindelse med udviklingen af svær overvægt. Børn, hvis opvækst har været præget af ustabilitet, konflikter, usunde madvaner, mangel på motion eller fysiske sygdomme, bliver oftere overvægtige, da familien ikke har kapacitet til at skabe eller fastholde rammerne for en sund livsstil (16). Vi mener, at disse vaner kan blive svære at bryde med, når barnet vokser op. Undersøgelser viser, at vægttab hos de overvægtige og svært overvægtige kan forbedre livskvaliteten og de psykosociale problemer, patienterne ellers har lidt under (15) (14). Da det som tidligere nævnt formodes, at de største subjektive problemer for overvægtige er de psykosociale, anbefaler WHO, at overvægt skal omfattes af samme antidiskriminationsregler som f.eks. race og køn i dag er indbefattet under (15) (14) 2.3 Samfundsomkostninger Ud over de personlige omkostninger overvægten medfører, har overvægt også store økonomiske konsekvenser for samfundet. De økonomiske konsekvenser kan inddeles i direkte og indirekte omkostninger. De direkte omkostninger indbefatter udgifter i forbindelse med hospitalsbesøg. De 4 Se afsnittet om indirekte omkostninger Side 12 af 45

13 indirekte omkostninger dækker produktionstab som følge af medarbejderens svære overvægt samt sygefravær. For at kunne beregne de økonomiske omkostninger, den svære overvægt har for samfundet, bruges især begreberne relativ risiko og Population Attributable Fraction. Relativ Risiko (RR) beskriver den forhøjede sandsynlighed for, at en svært overvægtig person vil få en bestemt følgesygdom, i forhold til at udvikle samme følgesygdom som en normalvægtig. Før der kan gives et skøn over, de direkte årlige omkostninger som følger af svær overvægt, skal den relative risiko for udviklingen af følgesygdomme som overvægtig beregnes. Den relative risiko, RR, udregnes således: RR = (17) Det er problematisk at sætte et nøjagtigt tal på værdierne for den relative risiko, da den relative risiko afhænger af forskellige faktorer: RR afhænger i høj grad af den undersøgte populations karakteristika, da specielt alder påvirker risikoen for at udvikle en følgesygdom RR stiger i takt med graden af svær overvægt samt overvægtens varighed, hvilket også stemmer overens med, at alder har en stor betydning Når BMI beregnes, tages der ikke hensyn til, om det er bug- eller bagfedt. Da bugfedt er det farligste, vil den relative risiko stige, hvis fedtet sætter sig på maven(17). Ifølge Sundhedsrapporten 2007 kan Population Attributable Fraction (PAF) defineres (...) som andelen af totale begivenheder (sygelighed eller død) i en population, der kunne undgås, hvis én bestemt risikofaktor (her svær overvægt) kunne elimineres. (17). Omkostningerne ved svær overvægt beregnes ud fra omkostningerne fra én sygdom divideret med PAF. Dermed beregnes omkostningerne for denne ene følgesygdom. Sammenlignes udelukkende svært overvægtige og ikke svært overvægtige, udregnes Population Attributable Fraction, PAF, på følgende måde: PAF = Side 13 af 45

14 Hvor p angiver forekomsten af risikofaktoren (svær overvægt) i befolkningen, og RR er den relative risiko for følgesygdomme blandt de eksponerede (dvs. nye tilfælde af følgesygdommen blandt svært overvægtige i en given periode divideret med nye tilfælde af følgesygdommen blandt normalvægtige i en given periode) (17). En af de store omkostninger ved svær overvægt er fedmeoperationer. Til beregning af omkostningerne for operationer anvendes et takstsystem Diagnose Relateret Grupper (DRG), der bruges for indlagte patienter på somatiske afdelinger og Dansk Ambulant Grupperings System (DAGS), der anvendes for ambulante patienter på somatiske afdelinger (18). DRG-systemet er en måde, hvorpå sundhedsvæsenets penge fordeles (19). Taksterne beregnes ved at tage den gennemsnitlige omkostning for de forskellige behandlinger. Dette sker på baggrund af ydelsesdata, patientadministrative data og omkostningsdata (20). I 2004 kostede behandling af sygdom relateret til overvægt og svær overvægt 1,1 mia. kr. nationalt. Dette svarer til knap 3 % af de samlede sygehusudgifter (17). De direkte omkostninger omfatter (...) således ikke omkostninger i primærsektoren og inden for psykiatrien, samt udgifter forbundet med medicintilskud mm., men udelukkende omkostningerne på danske somatiske sygehuse. (17). De indirekte omkostninger dækker over de udgifter, der går til det produktionstab, som bl.a. følger af de svært overvægtiges tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i forhold til normalvægtige. Derudover har de overvægtige en højere gennemsnitlig morbiditet, hvilket fører til øget sygefravær, nedsat arbejdsfunktion samt forøget tab af arbejdsår pga. den øgede stigning i mortaliteten før pensionsalderen. Dette kan ses i figur 7. Omkostningerne heraf lå i 2004 på 13,3 mia.kr (17). Disse adskiller sig fra de direkte ved, at de skabes i andre sektorer som følge af, at personen er svært overvægtig, og ikke er direkte relateret til selve behandlingen af den svære overvægt eller følgesygdommene heraf. Ud fra beregninger som Indenrigs- og Sundhedsministeriet offentliggjorde i maj 2007 ses, at de samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med svær overvægt i 2004 udgjorde i alt 14,4 mia. kr. svarende til 1 pct. af bruttonationalproduktet (17). Figur 7 Overdødeligheden (RR) blandt overvægtige i forhold til normalvægtige. Kilde (9) Side 14 af 45

15 Dette estimat for omkostninger er beregnet ud fra humankapitalmetoden. Humankapitalmetoden er en metode, hvor omkostningerne beregnes ud fra det produktionstab, der forekommer når en person ophører med at arbejde før pensionsalderen, grundet død eller sygdom som følge af svær overvægt. 2.5 Behandling Da overvægt er et stigende problem både for den enkelte og for samfundet, findes der en række behandlingstilbud. Overvægt opstår, som sagt, når energiindtaget over en længere periode er større end energiforbruget (21). Det er derfor logisk, at der i forbindelse med et ønske om vægttab som udgangspunkt fokuseres på kost og motion, da netop livsstilsændringer på disse punkter er centrale, uanset om der samtidig er behov for anden behandling (22). Opnåelse af et varigt vægttab alene ved kostændringer og øget motion mislykkes ofte. Langt de fleste oplever, at deres vægt er tilbage ved udgangspunktet inden for 5-6 år. Kun for under 20 % af de overvægtige, som taber sig, lykkes det at opretholde vægttabet (13). Skal det lykkes, er motivation altafgørende. Patienten skal være engageret og have stor viljestyrke, da der er tale om permanente livsstilsændringer (2). For at hjælpe svært overvægtige kan de henvises til en diætist, som kan udarbejde en kostplan. Studier viser, at der opnås de bedste resultater i de tilfælde, hvor der er tæt kontrol, og patienten ses hyppigt (23). Derudover er det vigtigt at bearbejde det psykologiske, som evt. ligger til grund for overvægten (22). Det primære sundhedsvæsen har en væsentlig rolle i behandlingen af svær overvægt pga. antallet af overvægtige, men Folkesundhedsrapporten fra 2007 beskriver en tilbagegang i behandlingen på de danske hospitaler. Dette betyder, at flere svært overvægtige benytter sig af andre udokumenterede tilbud, som ofte styres af folk uden en anerkendt sundhedsuddannelse (2). En anden mulig behandling er medicin. Denne kan ikke stå alene, men anvendes i kombination med livsstilsændringer og kun hvis livsstilsændringerne alene ikke har haft tilstrækkelig effekt. Det benyttes også i tilfælde, hvor patienten har komplikationer som følge af sin overvægt. Virkningen af medicinen er reduceret appetit, øget termogenese eller mindsket optagelse af næringsstoffer fra tarmen (24). Generelt ses, i kombination med ændret livsstil, et vægttab på 3-5 kg i løbet af et år (23). Ifølge Fedme som samfundsproblem er potentialet for medicinsk behandling patienter, men pga. den beskedne effekt og behandlerangst gives det kun til 3 % (13). Bivirkninger ved brug af medicin kan være kvalme, obstipation og diarre. På det danske marked findes to forskellige Side 15 af 45

16 godkendte præparater til behandlingen (24), men derudover findes en lang række alternative behandlinger, som fås i håndkøb. Ligegyldigt hvilket præparat, der anvendes, ses kun effekt så længe patienten er under behandling. Når alt andet er mislykkedes, eller patienten har svære komplikationer som følge af overvægten, kan et kirurgisk indgreb være sidste udvej. Forud for operationen stilles visse krav til patienten, som bl.a. skal tabe 8 % af sin kropsvægt (25). I Danmark udføres to forskellige typer fedmeoperationer, gastric banding og gastric bypass. Operationerne udføres på fem offentlige og tre private hospitaler, hvoraf de fleste af operationerne udføres i det private (13). Siden 2007 har gastric bypass været den mest anvendte af disse i Danmark, og i 2009 var 98 % af de udførte fedmeoperationer af denne type (23). Udviklingen fra 2005 til 2009 kan ses i figur 8. Gastric bypass er en operation, hvor det øverste afsnit af mavesækken skilles fra den resterende del. Den øverste del kobles dernæst til tyndtarmen, således maden ledes uden om størstedelen af maven og dele Figur 8 Antal fedmeoperationer , Kilde: (22) af tyndtarmen. Formålet med denne operation er at mindske mavesækkens størrelse, således der opnås en hurtigere mæthedsfølelse. Operationen medfører ofte vægttab på % af overvægten (23). Gastric banding bygger på samme princip om en mindskelse af mavesækkens størrelse, men ved denne operation placeres et justerbart gastrisk bånd omkring den øverste del af mavesækken. Dette bånd kan senere fjernes, således der sker en konvertering til normal anatomi. Gastric banding giver i gennemsnit et vægttab på % af overvægten. Fjernes båndet, vil det ofte resultere i en vægtstigning (23). Til dato er kirurgisk behandling den eneste behandling af overvægt, hvor der kan dokumenteres både et langvarigt vægttab og en formindsket risiko for følgesygdomme samt et længere liv (23). Dette citat er taget fra rapporten Fakta om fedmekirurgi i Danmark 2010, der er udarbejdet af en gruppe fagpersoner, hvoraf flere af dem arbejder inden for den private sektor med fedmeoperationer og efterfølgende kosmetiske operationer. De kan derfor have en økonomisk interesse i at favorisere operationen, hvorfor vi er nødt til at forholde os kritisk til rapporten. Vi har alligevel valgt at inddrage dette citat, da forfatterne er førende indenfor deres felt, og alt derfor tyder på, at de har ret. Side 16 af 45

17 Side 17 af 45

18 3. Problemformulering Som beskrevet i problemanalysen er svær overvægt og overvægt et stadigt stigende problem. Undersøgelser offentliggjort af Statens Institut for Folkesundhed viser, at antallet af svært overvægtige i perioden fra næsten er fordoblet. I dag vides det med sikkerhed, at der med svær overvægt er en øget tendens til at udvikle forskellige følgesygdomme. Dette belaster samfundet økonomisk i form af direkte og indirekte omkostninger. Derudover har det også personlige omkostninger. Gennem de seneste år er der sket en stigning i antallet af gastric bypass operationer. Gastric bypass er den operation, der har vist sig mest nyttig i bekæmpelse af overvægten. Det er omvendt en operation, hvor senkomplikationerne stadig er ukendte, og omkostningerne for samfundet er høje. Vi undrer os derfor over, hvorfor der under disse omstændigheder er stadigt flere, der vælger at få foretaget operationen. Derudover kunne det være interessant at finde ud af, hvilke oplevelser patienterne har haft af forløbet. Problemformuleringen lyder derfor således: Hvorfor vælger stadigt flere at få foretaget en gastric bypass operation, og hvilken betydning har operationen for den enkelte? 3.1 Afgrænsning og fokus Da vores problemformulering lægger op til at kunne blive besvaret ud fra flere forskellige perspektiver, ønsker vi i dette afsnit at foretage en afgrænsning. Der vil i det følgende afsnit blive redegjort for de forskellige perspektiver samt blive argumenteret for vores valg og fravalg. Stigningen i antallet af gastric bypass operationer kan skyldes forskellige faktorer. Det ville have været relevant at berøre det politiske perspektiv, da der kan forekomme en politisk agenda i forbindelse med operationerne. Politikerne kan have forskellige interesser i at føre en politik, der gør det lettere at få foretaget en gastric bypass operation. Iøjnefaldende er det bl.a., at der har været en markant stigning i antallet af gastric bypass operationer i årene efter indførelsen af operationen i Dette mener vi, kan have en sammenhæng med indførelsen af behandlingsgaranti samme år. En effekt af behandlingsgarantiens indførelse var bl.a. at flere gastric bypass operationer blev udført af det private. De private hospitaler kan derigennem have økonomisk interesse i, at denne stigning fortsætter. Endvidere kan læger, der er ansat i det offentlige, have en interesse i denne stigning. Ved at udføre flere operationer er det muligt at opnå en større viden omkring operationerne. Læger, der forsker på dette område, vil derved kunne opnå højere prestige. Et andet perspektiv, der kunne være spændende at berøre i dette projekt, er det psykologiske. Disse aspekter har vi imidlertid valgt ikke Side 18 af 45

19 at beskæftige os med, da vi i stedet vil fokusere på det sociologiske perspektiv. Vi vil i denne forbindelse inddrage teori fra Anthony Giddens og Thomas Ziehe. I forbindelse med at vi vil undersøge, hvilken betydning operationen har for den enkelte, ønsker vi at sætte fokus på de fysiske og psykiske ændringer, operationen har medført. Dette vil vi gøre gennem interviewene. Side 19 af 45

20 4. Metode I udarbejdelsen af dette projekt har det været vigtigt at gøre sig overvejelser om metodevalg. Vi har valgt at søge efter litteratur i forskellige databaser samt på biblioteket. Derudover har vi valgt at bruge den hermeneutiske metode og det semistrukturerede livsverdensinterview til at besvare vores problemformulering. I de følgende afsnit vil vi kort gøre rede for disse metoder. 4.1 Litteraturstudie For indledningsvis i projektet at opsamle baggrundsviden lavede vi et litteraturstudie. Litteraturstudiet anvendte vi til at samle viden fra undersøgelser, der allerede er foretaget, og dermed få et fagligt relevant indblik i projektets problemstillinger. Siden vores projekt har et nationalt fokus, er det vigtigt at anvende tal og andre informationer kun om danskerne og det danske samfund. Da vi søgte data til vores problemanalyse, søgte vi på internettet og anvendte nøgleordene fedme, kirurgi, samfundsøkonomi og gastric bypass i forsøg på at afdække emnet. Da en søgemaskine som Google ikke har et fagligt filter, var det her vigtigt at bevare en kritisk tilgang til de informationer, kilderne videregav. Det er vigtigt at indse, at der bl.a. kan findes bagvedliggende politiske motiver for metodevalg, ordvalg og lignende i visse offentliggørelser. Vi har derfor valgt kun at anvende data fra rapporter offentliggjort af Statens Institut for Folkesundhed, Teknologirådet, Sundhedsstyrelsen samt andre lignende institutter og institutioner. Herved mener vi at kunne have tillid til de data, der er publiceret. 4.2 Videnskabsteori Analysen vil blive foretaget med udgangspunkt i den hermeneutiske metode og her inddrages teori fra Hans Georg Gadamers filosofiske hermeneutik. En naturvidenskabelig filosofi, eksempelvis i en forskningsproces, ønsker at processen og alt data, der dannes derudaf, altid skal ses fra et objektivt synspunkt. Ifølge Gadamer er dette ikke muligt, grundet enhver forskers forforståelse for det emne, der arbejdes med. Forforståelse dækker blot over den baggrundsviden, en forsker måtte have. Ifølge Gadamer kan du ikke forstå uden at have en forforståelse. Den objektive videnskab er derfor ikke mulig, da en forsker til enhver tid vil have en forforståelse for et emne. En subjektiv tilgang til processen kan derfor ikke undgås (26). Der findes forskellige udgaver af den hermeneutiske filosofi, men et fællestræk for dem alle er tanken om at (...) vi kun kan forstå meningen med enkelte dele ved at se dem i sammenhæng med deres helhed, og kun kan forstå helheden ud fra de enkelte dele, der skaber helheden (26). Måden Gadamer, sammen med filosoffen Martin Heidegger, adskilte sig fra andre filosoffer, var ved at Side 20 af 45

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Guide: Er din krop sund?

Guide: Er din krop sund? Guide: Er din krop sund? Er det sundt at have lidt ekstra på sidebenene? Her fortæller Chris MacDonald om, hvor tyk du må være Af Mette Yun Johansen i samarbejde med Chris MacDonald, 02. marts 2013 03

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

PULS Den vildeste sveder

PULS Den vildeste sveder PULS Den vildeste sveder ChristinaHaslundJungersen JonasBreumHerlev LeneMøllerChristensen NadiaTindPedersen NicklasHackenbergAndersen Vejleder:StellaKræmer Folkesundhedsvidenskab 2.Semester AalborgUniversitet

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Vejen til et varigt vægttab

Vejen til et varigt vægttab Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL 22. NOVEMBER 2013 SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL OVERVÆGT OG FEDME? EMMA BROHOLM CHRISTENSEN OG ANNA JAKOBSEN KRAGH SKØRPING SKOLE [Firmaadresse] Indholdsfortegnelse

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt)

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Indledning og forudsigelse Sundhedsstyrelsen fastslår på deres hjemmeside, at Svær overvægt er et stigende problem, der vokser for hver dag. Hvis ikke denne

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Samfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016

Samfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016 Samfundsanalyse 16. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk 4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere