NATIONALREGNSKAB OG ØKONOMISK STATISTIK

Transkript

1 KAPITEL 1 1 THERKILD THERKILDSEN NATIONALREGNSKAB OG ØKONOMISK STATISTIK

2 2 KAPITEL 1

3 KAPITEL 1 3 THERKILD THERKILDSEN Nationalregnskab og økonomisk statistik Økonomisk velfærd som den belyses i officiel statistik

4 4 KAPITEL 1 Therkild Therkildsen Nationalregnskab og økonomisk statistik Økonomisk velfærd som den belyses i officiel statistik 1. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 Omslag: SL grafik Sats: SL grafik (slgrafik.dk) Tryk: Totem Trykt bog ISBN: E-bog ISBN: Samfundslitteratur Rosenørns Allé Frederiksberg C info@samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun efter de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

5 KAPITEL 1 5 INDHOLD Forord KAPITEL 1 Økonomisk statistik Viden om velfærdsskabelsen Kilder til velfærd Økonomi og statistik Økonomisk statistik og velfærd Statistikmodeller Statistik og virkelighed Infologisk model Objekttyper i den økonomiske statistik Objekter og objekttyper Personer, familier og husholdninger Institutionelle enheder Arbejdssteder Relationer Økonomiske statistikprodukter Overblik Primærstatistik og nationalregnskab Terminologi Nationalregnskabet Rammen om den økonomiske statistik Udviklingen af nationalregnskabet Nationalregnskabets kontoplan Satellitregnskaber til nationalregnskabet KAPITEL 2 Økonomisk værdi Værdibegrebet... 33

6 6 KAPITEL Den økonomiske værditeori Den økonomiske statistiks værdibegreb Værdimåling Transaktionsprincippet Imputationer Værdiniveauer Reale værdier Inflation Penge og værdi Knaphed Inflation og velfærd Prisindeks Metoden Kvalitetsproblemet Indeksproblemet Inflationsmål Købekraftspariteter Mængde og volumen Volumen Faste priser KAPITEL 3 Forbrug og produktion Produktionen og dens anvendelse Tilgang og anvendelse Produktionsværdien Produktionsgrænsen Forbrugsudgift og faktisk forbrug Forbrug og sektor Turisme Individuelt og kollektivt forbrug Forbrug efter formål Forbrug efter varighed Mikrostatistik om forbruget Husholdninger og personer... 61

7 KAPITEL Forbrugsundersøgelsen Forbrug efter husstandssammensætning KAPITEL 4 Produktionsresultatet Værdiskabelsen Værditilvæksten Nationalproduktet Økonomisk vækst Produktionsfaktorerne Produktionsprocessen Arbejdskraft Arbejde og velfærd Kapitalapparat Produktivitet Arbejdsproduktiviteten Offentlig produktivitet Produktivitetsudviklingen Produktionsresultatets fordeling Ejere og ansatte Primærindkomsten Nationalindkomsten KAPITEL 5 Indkomst og fordeling Disponibel indkomst Indkomstbegrebet Den sekundære indkomstfordeling Omfordeling via naturalieydelser International sammenligning Fordelingen af den disponible indkomst Sociale ydelser Afgrænsning Arbejdsmarkedsordninger Sociale ydelser i naturalier... 98

8 8 KAPITEL International sammenligning Skatter og socialsikringsbidrag Skatter Socialsikringsbidrag Skattetrykket Andre løbende overførsler KAPITEL 6 Opsparing og formue Indkomstanvendelsen Opsparingsbeslutningen Opsparingen Opsparingskvoten Opsparing og formueforvaltning Placeringen af opsparingen Ikke-finansielle transaktioner Finansielle transaktioner Fra primo- til ultimoformue Oversigt Omvurdering og andre mængdemæssige ændringer Statusopgørelsen KAPITEL 7 Det finansielle system Finansielle tjenester Finansiel formidling Indirekte målte banktjenester Centralbankens produktionsværdi Forsikringstjenester Finansielle instrumenter Oversigt Monetært guld og SDR Ejerandelsbeviser Finansielle derivater

9 KAPITEL Finansiel status Instrumenter og indkomst Den finansielle sektor Finansielle enheder Centralbanken Andre monetære finansielle institutioner Andre finansielle selskaber undt. MFI er, forsikringsselskaber og pensionskasser Forsikringsselskaber og pensionskasser KAPITEL 8 Velfærdsstatistik Økonomiske velfærdsindikatorer Indeks og indikatorer Økonomiske indikatorer Bæredygtighed Nedslidning Naturressourcerne Miljø og klima Den samlede velfærd Velfærd og lykke Velfærdsfunktionen Individuel velfærd Samfundsmæssig velfærd Velfærdsindeks Indeks for menneskelig udvikling OECD s gør-det-selv-indeks Fremtidens velfærdsstatistik Stiglitz-Sen-Fitoussi-rapporten GDP and beyond Fokus og bredde Litteratur Webreferencer

10 10 KAPITEL 1

11 LITTERATUR 11 Forord Med alle sine ufuldkommenheder er den økonomiske statistik kilden til empirisk viden om økonomien, og nationalregnskabet er rammen for den økonomiske statistik. Derfor har alle, der professionelt eller som engageret samfundsborger har berøring med økonomi og økonomisk politik, behov for en grundlæggende viden om den økonomiske statistik dens grundideer, dens muligheder og dens begrænsninger. Denne bog tilbyder en kort og forholdsvis letlæst introduktion til den økonomiske statistik med hovedvægten lagt på nationalregnskabet. Bogen vil også berøre den økonomiske statistiks placering i det samlede statistiksystem. Bogens udgangspunkt er, at den økonomiske statistiks hovedformål i sidste ende er at beskrive befolkningens velfærd og at bidrage til grundlaget for de politiske beslutninger, der har til formål at bevare og udbygge velfærden. Derfor vil bogen også komme ind på den økonomiske statistiks begrænsninger i forbindelse med måling af velfærd og på alternative tilgange til velfærdsmåling. Bogen tænkes anvendt på alle uddannelser, hvor viden om økonomi og dermed også om økonomisk statistik er af betydning. F.eks. kan den danne ramme om kurser, hvor Danmarks Statistiks egne (i vidt omfang gratis) publikationer indgår som grundlag. Den vil også kunne anvendes som grund- eller håndbog for brugere af den økonomiske statistik, som ikke i løbet af deres uddannelse har fået en sammenhængende, grundlæggende indføring i nationalregnskab og anden økonomisk statistik, og for statistikbrugere, der har behov for en genopfriskning af deres viden om økonomisk statistik. Langt størstedelen af de statistiske data, der præsenteres i bogen, er hentet i statistikbankerne fra Eurostat og Danmarks Statistik, og det anbefales læseren at sætte sig ind i anvendelsen af disse to statistikbanker. Her kan hentes både opdateringer og detaljerede uddybninger af bogens tabeller. Nationalregnskabet er den absolut vigtigste kilde til de økonomiske data, der præsenteres i bogen. Fra september 2014 opgøres nationalregnskabet i EUlande efter et nyt sæt retningslinjer. På tidspunktet for bogens udarbejdelse er data opgjort efter de nye retningslinjer endnu ikke tilgængelige for alle lande.

12 12 FORORD Udvalget af lande, der indgår i tabellerne, har derfor i et vist omfang været styret af mulighederne for at finde data. F.eks. har Sverige måttet udelades af mange tabeller, fordi de nødvendige data endnu ikke var offentliggjort. En tak til de venner og kolleger, der på mange måder har støttet mig under arbejdet med bogen. Især tak til Birthe Olsen, Erik Christiansen, Ole Nilsson, Nina Kristiansen og Søren Leth Sørensen, der har bidraget med nyttige kommentarer til tidligere udgaver af manuskriptet. Naturligvis er ansvaret for tilbageværende fejl og misforståelser alene mit. Nivå, 15. februar 2015

13 Økonomisk statistik 13 KAPITEL 1 Økonomisk statistik 1.1. Viden om velfærdsskabelsen Kilder til velfærd Det økonomiske perspektiv på velfærd hvordan den skabes, hvordan den er fordelt, og hvordan den måles er denne bogs egentlige emne. I økonomiens perspektiv er forbruget den absolut vigtigste kilde til velfærd, og forbruget ses derfor som den centrale menneskelige aktivitet. Det centrale formål med alle andre økonomiske aktiviteter produktion, arbejde, investering, opsparing og økonomisk politik er i sidste ende at skabe mulighed for forbrug eller at påvirke dets fordeling. En næsten lige så vigtig kilde til velfærd i økonomiens perspektiv er fritiden, og valget mellem at arbejde og dermed tjene penge til forbrug og at holde fri er derfor et af de centrale emner, økonomien søger at belyse. Andre knap så vigtige økonomiske kilder til velfærd er lav inflation og lav arbejdsløshed. Lykkeforskningens resultater tyder på, at de ikke-økonomiske kilder til velfærd samlet set er vigtigere end de økonomiske. Men dels har økonomien en væsentlig indirekte betydning for de ikke-økonomiske kilder, dels spiller direkte økonomiske velfærdskilder trods alt en betydelig rolle, og dels er de økonomiske faktorer mere påvirkelige af politiske tiltag end mange af de ikkeøkonomiske. Der er derfor gode grunde til, at økonomiske emner spiller så stor en rolle i den løbende samfundsdebat, og at empirisk viden om samfundets økonomiske forhold er stærkt efterspurgt. Går vi uden for økonomiens område, finder vi mange flere velfærdskilder. Godt helbred, gode venner, gode familieforhold, personlig frihed og en positiv livsholdning er blandt de vigtigste. Disse fem punkter udgør, sammen med de to økonomiske punkter, gode finansielle forhold og godt arbejde, den liste, der i lykkeforskningen 1 er kendt som de Syv Store (the Big Seven). Listen er oprindeligt opstillet og navngivet af Richard Layard 2, en af lykkeforskningens pionerer. 1 Lykkeforskerne anvender begrebet lykke i stort set samme betydning som økonomer ne anvender velfærd. 2 Layard 2011.

14 14 Kapitel Økonomi og statistik Økonomi handler om et samfunds ressourcer. Hvordan man skaffer dem, hvordan man anvender dem, og hvordan man fordeler dem. Først og fremmest handler økonomien om husholdningernes forbrug, herunder den del af forbruget, der betales af det offentlige, som f.eks. hospitalsbehandling. Hvor stort et forbrug er der plads til, hvordan kan man øge det for et samfund ønsker næsten altid at øge forbruget og hvordan fordeles det blandt samfundets medlemmer? Viden om samfundets økonomi består dels i kendskab til de grundlæggende økonomiske mekanismer, f.eks. sammenhængene mellem produktion, indkomst og forbrug, og dels i viden om målte værdier af centrale økonomiske størrelser, f.eks. inflationen, arbejdsløsheden, produktionen og naturligvis forbruget. De økonomiske mekanismer udforskes og beskrives i den økonomiske teori. Målingen af de økonomiske fænomener er den økonomiske statistiks opgave. Ideelt set skal den økonomiske statistik levere måleresultater for de størrelser, der beskrives i den økonomiske teori. Sådan foregår det også i et vist omfang, men den økonomiske teori er grundlagt på et tidspunkt, hvor statistikken ikke var særligt veludviklet, og har bl.a. derfor historisk set ikke følt sig bundet af, om der fandtes målinger dvs. økonomisk statistik for de begreber, den udviklede. Omvendt har udviklerne af den økonomiske statistik været bundet af meget pragmatiske hensyn til, hvilke data det var muligt at indsamle, og har sjældent kunne følge teoriens ideale krav. 3 En del af den økonomiske teoriudvikling foregår stadig uafhængigt af mulighederne for måling, men der er på den anden side også opstået en gren af økonomien økonometrien der specialiserer sig i at tilpasse de abstrakte økonomiske teorier til statistikkens muligheder. Økonometrien beskæftiger sig dels med at opbygge økonomiske modeller, hvis begreber kan belyses i den økonomiske statistik, og dels med at finde metoder, der gør bedst muligt brug af de data, den økonomiske statistik stiller til rådighed. En helt særlig rolle spiller nationalregnskabet i den økonomiske statistik. Nationalregnskabet afspejler en konkret model af en nations samlede økonomi, og det fungerer som rammen for den samlede økonomiske statistik. Nogle går så vidt som til at sige, at den løbende økonomi er det eneste laboratorium for 3 Reitz 2001.

15 Økonomisk statistik 15 økonomer, og at nationalregnskabet er det eneste redskab til at måle den. 4 Nationalregnskabet står derfor også centralt i denne bog Økonomisk statistik og velfærd På listen over de Syv Store spiller de økonomiske argumenter en begrænset rolle. Det er rimeligt nok i lyset af, at velfærden afhænger af meget mere end økonomi. Men ligeså rimeligt er det, at vi i en bog om økonomisk statistik koncentrerer os om de økonomiske størrelser. Vi tager derfor udgangspunkt i en liste over de økonomiske størrelser, som vi anser for de mest centrale i forbindelse med belysning af velfærd. Listen omfatter følgende seks størrelser: Forbrug pr. indbygger Ulighed i indkomst Arbejdstid pr. indbygger Arbejdsløshed Inflation Økonomisk vækst (vækst i produktionen) Vi ønsker værdien af forbrug og økonomisk vækst så høj som muligt og værdien af de øvrige fire størrelser så lav som muligt. Inflationen må dog helst ikke blive alt for lav, og da slet ikke negativ. Det vender vi tilbage til i afsnit I resten af bogen vil vi anvende betegnelsen de Seks Punkter om denne liste. De Seks Punkter er valgt med udgangspunkt i den økonomiske teori, men listen er i høj grad også tilpasset de muligheder, den økonomiske statistik tilbyder. I de kommende kapitler vil punkterne og målingen af dem blive nærmere beskrevet. Hvis højt forbrug, høj vækst, lav arbejdsløshed osv. er udtryk for, at man lever over evne, så er den opnåede velfærd kun kortsigtet. Skal vi for alvor kunne tale om velfærd, så må den økonomiske tilstand kunne opretholdes fremover, uden at der efterlades en regning til fremtiden i form af gæld eller nedbrydning af miljøet. Tilstanden skal være bæredygtig. I det afsluttende kapitel vil vi komme ind på nogle overvejelser om bæredygtigheden af den økonomiske tilstand og mulighederne for at belyse bæredygtigheden statistisk. 4 Reitz 2001, 2.