BAT Nr. 2 marts Ansæt de ledige bygningsarbejdere!

Transkript

1 BAT Nr. 2 marts 2006 Dommedagsprofetier om flaskehalse på arbejdsmarkedet og overophedning af økonomien. Side 3 Fortsat mange nedslidningsskader, overhyppighed af kræftsygdomme og lungesygdomme efter udsættelse for støv og nedgang i høreskader. Side 5 I de otte år med Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for byggeriet, er der aldrig før registreret så positive forventninger til fremtiden som i januar Side 11 Ansæt de ledige bygningsarbejdere! Det er naturligvis positivt, at medierne interesserer sig for byggebranchens ve og vel og det er korrekt, at det heldigvis går godt i branchen for tiden. Det bør man i bund og grund være glad for, i stedet for at udråbe de evindelige dommedagsprofetier om flaskehalse og overophedning. Men trods de positive konjunkturer er sæsonledigheden desværre ikke forsvundet. Selvom virksomhederne åbenbart skriger på arbejdskraft, havde vi i uge 3 godt ledige byggeog anlægsarbejdere, som de ikke har fået øje på. Her er derfor et par relevante forbrugeroplysninger til de arbejdskrafthungrende: 1) Kontakt den lokale fagforening og hør om de har ledige folk. Det har de. 2) Benyt det fælleseuropæiske EURES samarbejde mellem arbejdsformidlingerne til at søge arbejdskraft i andre lande. I Sverige og Tyskland er ledigheden blandt bygningsarbejdere henholdsvis 10 og 14 %. 3) Giv en chance til de lige godt elever i byggeriets uddannelser, der ikke har en praktikplads. 4) Tilrettelæg arbejdet, så de ældre bygningsarbejdere bliver på arbejdsmarkedet. 5) Tal med kunderne om, at opgaverne kan klares i 1. kvartal, hvor ledigheden er høj. 6) Prioriter sikkerheden og sundheden, så der ikke er fravær på grund af ulykker og sygdom. Når arbejdsgiverforeninger og folketingspolitikere mener, at situationen nødvendiggør, at Østaftalen lempes, så gør de regning uden vært. Overgangs reglerne forhindrer ingen EU-borgere i at komme til Danmark for at arbejde. Der er ingen begrænsning på det antal med arbejdere fra andre EUlande, som danske virksomheder må ansætte. Der er imidlertid opstillet betingelser, når det gælder løn- og arbejdsvilkår. Er virksomheden dækket af en overenskomst, er denne betingelse automatisk opfyldt. Når det påstås, at det er en bureaukratisk ordning, skal man efter BAT s opfattelse passe på ikke at gøre virksomhederne dummere end de er! BAT INDHOLD Husejerne forlanger udvidelse af huseftersynet alternativt må det nedlægges Ingen grund til flaskehalspanik Arbejdsbetingede lidelser i byggebranchen Service-direktiv i nye klæder Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv hvor står træ- og møbelindustrien Fortsat optimisme og gode nøgletal i byggeriet Byggeledighed 2005: ledige svarende til 6,2% Den danske regering støtter Sverige i Vaxholm-sagen Trafikkonference om en københavnsk havnetunnel t

2 Husejerne forlanger udvidelse af huseftersynet alternativt må det nedlægges Af Sidse Buch Et servicecheck giver huseftersynsordningen topkarakter. Men forbrugerne efterspørger udvidelser og er villige til at betale for det. BAT-kartellet opfordrer til at supplere et udvidet huseftersyn med Husets logbog, en brugsanvisning og varedeklaration for bygninger :Tilsynsrapporterne skal udvides ellers forsvinder forbrugernes opbakning til ordningen. Det er et af resultaterne af et serviceeftersyn, som Fonden Real Dania har fået lavet af huseftersynsordningen. Flertallet af forbrugerne er villige til at betale mere for at få såvel en udvidet ejerskifteforsikring som tilstandsrapport, og analysen peger på en række områder, hvor ordningen kan udvides. Det drejer sig f.eks. om en bedre beskrivelse af ejendommens tilstand og beskaffenhed, oplysninger om miljøforhold, installationsforhold, ulovligt opførte bygninger, indeklima, omkostninger ved udbedringer af konstaterede skader og angivelse af restlevetider på de vigtigste bygningsdele. Generelt er husejerne meget tilfredse med ordningen, som i efteråret havde 10 års jubilæum. Til gengæld er der en markant uoverensstemmelse mellem forbrugernes forventninger og hvad ordningen i virkeligheden dækker. Eksempelvis indeholder tilstandsrapporten reelt kun en registrering af de skader, som den bygningssagkyndige noterer. En række forhold, som f.eks. installationer, er ikke inkluderet. Der er således to helt nødvendige behov for ændringer i huseftersynsordningen: Der skal ske en præcisering af, hvad man får for pengene, når man vælger at tegne en ejerskifteforsikring eller få udarbejdet en tilstandsrapport. Samtidig skal ordningen udvides. Analysen peger på, at der snarest skal tages skridt til at indfri forbrugernes forventninger. I BAT-kartellet støtter vi en ordning, som giver forbrugerne så mange og så præcise oplysninger som muligt. At købe et hus er én af de største og sværeste beslutninger i et menneskes liv. Det kræver en grundig, gennemgribende og minutiøs gennemgang af husets tilstand, så den endelige beslutning om køb kan træffes på et så sikkert grundlag som muligt. De ekstra omkostninger til et udvidet huseftersyn vil i forbindelse med et ejerskifte kun udgøre ret så marginale omkostninger i det store regnestykke. Derfor opfordrer BAT-kartellet til, at ordningen udbygges og præciseres. 2 Som et supplement til en udvidet huseftersynsordning foreslår BAT-kartellet, at der indføres krav om, at der for alle bygninger skal foreligge en logbog, som skal virke som en slags varedeklaration og brugsanvisning på bygningen. Den kan sammenlignes med servicebogen i en bil, hvor der gives anvisninger på vedligeholdelse og pleje af bilen samt føres kalender over olieskift, bremsecheck, serviceeftersyn osv. Logbogen skal indeholde tegninger og opgørelser over installationer, beskrive, hvilke materialer, der er anvendt og give anvisninger på vedligeholdelse. Logbogen skal løbende opdateres, f.eks. i forbindelse med vedligeholdelse, reparationer og ejerskifte. På den måde kan erfaringer og viden gives videre fra håndværker til håndværker i stedet for, at hver enkelt skal starte forfra hver gang. En Husets logbog er i såvel husejernes som håndværkernes interesse. Et eksempel: En håndværker er hjemme hos en kunde for at reparere en vandhane. Men kunden er ikke klar over, hvor vandafbryderen sidder, og umiddelbart er installationen svær at finde. Tiden går - kostbar tid, som kunden kommer til at betale for. Det kan synes uretfærdigt for kunden at skulle betale for tid brugt til at lede efter en installation til gengæld kan man sige, at det burde være kundens pligt at vide, hvor diverse installationer findes i hjemmet. En logbog vil afhjælpe dette problem. Gemte installationer kan især være et problem ved ældre boliger, hvor nye ejere ikke oplyses om boligens specifikke installationer i detaljer. Ved nybyggeri er situationen en helt anden, fordi der i de fleste tilfælde følger en lang række brugsanvisninger med. Som en meget vigtig sidegevinst vil en lovpligtig logbog automatisk bidrage til at forbedre det offentlige Bygnings- og Boligregister (BBR), hvis tilstand i dag er skandaløst ringe. Det er i dag husejerens egen pligt at indberette ændringer til registeret, som på den baggrund ikke tilnærmelsesvis er opdateret. BAT

3 Ingen grund til flaskehalspanik Af Bo Sandberg Dagspressen har gennem det seneste ca. halve år - velvilligt sekunderet af bankøkonomerne - lagt megen spalteplads til bekymring og dommedagsprofetier om flaskehalse på arbejdsmarkedet og overophedning af økonomien. Ingen har dog på noget tidspunkt for alvor forsøgt at definere disse begreber Den type definitioner er naturligvis også mere komplicerede end som så - og det er blandt andet den kendsgerning, der muliggør, at den bruges i flæng. Landets regionale arbejdsmarkedsråd laver kvartalsvise oversigter, hvori de gør status over forventede mangelsituationer indenfor forskellige brancher på arbejdsmarkedet. Typisk på 3 hhv. 12 måneders sigt. Der er en høj grad af metodefrihed i denne - i øvrigt sikkert udmærkede kortlægning af arbejdsmarkedet. Definitionen, der bruges i den sammenhæng indeholder temmelig megen elastik: En mere end rent midlertidig efterspørgsel fra virksomhederne i en region efter arbejdskraft med bestemte faglige kvalifikationer, der ikke kan tilfredsstilles med ledig arbejdskraft. Med indberetningerne fra arbejdsmarkedsrådene som kildemateriale har de økonomiske vismænd (DØR) i november 2005 opstillet et indeks for omfanget af flaskehalse set i forhold til seneste konjunkturtop på arbejdsmarkedet (4. kvartal 2001). DØR opgør flaskehalsomfanget i 3. kvartal 2005 til at udgøre knapt 60 % af det nævnte toppunkt i 2001, men med stigende tendens. Danmarks Statistiks månedlige konjunkturbarometer indeholder et delelement om, hvilke produktionsbegrænsninger, virksomhederne møder. Det kan være mangel på efterspørgsel, mangel på arbejdskraft, dårligt vejr eller finansielle vanskeligheder. Her har der gennem 2005 været en tendens til, at byggeriets virksomheder efter egen selvopfattelse har oplevet stigende mangel på arbejdskraft (gennemsnit for 2004: 5 %, gennemsnit for 2005: 14 %). Det passer rimelig godt med BAT s opfattelse af virkeligheden; og stikprøvestørrelsen på ca. 750 byggevirksomheder repræsenterende ca. 1/3 af byggebeskæftigelsen må siges at være helt OK. Til gengæld rummer spørgsmålet om produktionsbegrænsninger som følge af arbejdskraftmangel en del plads til fortolkning. Betyder det fx blot, at man må ringe rundt lidt flere steder end man plejer for at finde ledige hænder? Skal det virkelig forstås helt bogstaveligt som om, at man rent faktisk har sagt nej til fx 30 % af ordrerne? Hvor meget spiller mediespekulationerne i flaskehalse ind på dem, der sidder ude i virksomhederne og udfylder spørgeskemaerne (selvopfyldende profeti)? Måske en kortlægning af, HVOR virksomhederne søger deres arbejdskraft også ville være gavnlig? En idé kunne være, at branchens parter sammen med Beskæftigelsesministeriet gjorde en fælles indsats for at nå nærmere en definition af, hvad man egentlig forstår ved en flaskehals (fx X % selvopfattet arbejdskraftmangel i X måneder i træk) og ved overophedning (fx årlig lønstigningstakt på X % i X kvartaler i træk)? For at danne en modvægt til bankøkonomernes hylekor. Både fordele og ulemper ved flaskehalse Det er efter BAT s opfattelse forkert ensidigt at fokusere på de negative sider af flaskehalse. Sandheden er nemlig, at når en branche som bygge og anlæg i længere tid befinder sig tæt på kapacitetsgrænsen, giver det en gylden mulighed for at de relativt mere marginaliserede grupper indvandrere, seniorer og nyuddannede kan få fodfæste på arbejdsmarkedet, til varig gavn for både branchens udvikling og samfundsøkonomien. Vores konklusion er, at flaskehalse på kort sigt kan være ganske irriterende både for virksomheder og ikke mindst privatforbrugere, der i sommerhalvåret i en højkonjunktur kommer til at vente noget længere på at få udført sine byggeopgaver. Men at dette billede bør balanceres af de langsigtede gevinster, der er ved at sikre en mere fast tilknytning på arbejdsmarkedet for de grupper, der normalt sidder mere løst. Byggeriets ledighed: Sæsonudsving som en Tour de France bjergetape BAT s tal for byggeriets ledighed er en smule mere præcise end Danmarks Statistiks. Det skyl- 3 t

4 t des ene og alene, at BAT s tal omfatter en større del af branchen. Danmarks Statistiks månedlige ledighedsstatistik er nemlig opgjort efter a-kasser. Når der her tales om byggefagene er det derfor kun de rene, faglige bygge-a-kasser, som er omfattet (TIB, Blik & Rør, El- og Malerforbundet). I BAT s tal, der opgøres hver 14. dag, er 3F Byggegruppen via en statistisk særkørsel inkluderet. Dvs. her er murere, jord & betonarbejdere, stilladsarbejdere og ufaglærte medregnet. I 2004 var der i gennemsnit fuldtidsledige i de 8 BAT-forbund. I 2005 var det tilsvarende gennemsnitstal Mest interessant er dog nok de fortsat meget kraftige sæsonudsving, illustreret ved nedenstående figur. Heri ligger også et stort potentiale for arbejdsmarkedet, hvis man kunne opnå en bedre sæsonudjævning fx via de nye storkommuners løbende udbud af vedligeholdelsesopgaver. Moderate lønstigninger Der har siden 2000 været en ganske fin overensstemmelse mellem byggeriets aktivitetsniveau målt ved beskæftigelsen og branchens lønudvikling. Det indikerer, at markedskræfterne fungerer. Siden 2. kvartal 2005 er der dog sket en vis afkobling af den sammenhæng: Der er endnu ikke fulgt kraftige lønstigninger i kølvandet på sidste års kraftige aktivitetsfremgang. Konklusionen er, at hverken niveau eller udvikling på lønsiden bør give anledning til bekymring (dermed kan det naturligvis ikke afvises, at der senere på opsvinget kan opstå et vist opadgående lønpres, jf. at tilpasningsmekanismerne på arbejdsmarkedet er noget mere træge end fx på penge- og valutamarkedet). Høj geografisk og faglig mobilitet Når en så kraftig fremgang i beskæftigelsen kan lade sig gøre uden tegn på overophedning skyldes det bl.a., at håndværkerne de seneste par lavkonjunkturer har lært at køre langt efter arbejdet. Hertil kommer en betydelig faglig mobilitet, senest dokumenteret af Dansk Byggeri i analysebrevet Barometer, hvoraf det fremgår, at der er en stor skjult arbejdskraftreserve for byggeriet at tære på i form af håndværksuddannede, der p.t. er beskæftiget i andre brancher. BAT Figur 1: Kongeetapen : Ledigheden uge for uge i BAT-forbundene * (%) *Ledighedstal for uge 1-5 i 2006 er BAT s skøn (fremkommet ved lineær fremskrivning af udviklingen i efteråret 2005). Kilde: BAT s egen ledighedsstatistik på baggrund af indberetninger fra de 8 medlemsforbund 4

5 Arbejdsbetingede lidelser i byggebranchen Af Lars Vedsmand Fortsat mange nedslidningsskader, overhyppighed af kræftsygdomme og lungesygdomme efter udsættelse for støv og nedgang i høreskader. Det er hovedkonklusionen i Arbejdstilsynets årsopgørelse om arbejdsbetingede lidelser Meget sent først i november, mod normalt i løbet af sommeren kom Arbejdstilsynets opgørelse over arbejdsbetingede lidelser for året Det skal erindres, at mange arbejdsbetingede lidelser først viser sig år efter påvirkningen, hvorfor det kan være vanskeligt at bruge tallene forebyggende. Det viser sig specielt, når man ser på kræftsygdomme. Nogle fakta og tendenser vedrørende byggeog anlægsbranchen: Antallet af anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser i branchen er faldende, men nedslidning i form af bevægeapparatskader er ikke faldet. Den gode udvikling ses især i faldet af støjbetingede hørenedsættelser, hvor der har været et markant fald. For en række diagnoser, anmeldes der langt flere i byggebranchen end i andre brancher. Byggeriet har ca. 6 % af beskæftigelsen, men har f.eks. 16 % af alle kræftanmeldelser og 18 % af alle ikke-allergiske luftvejssygdomme. Der er ingen tvivl om, at fortidens spøgelse ASBEST fortsat spiller en rolle for denne skævhed i anmeldelserne, men det kan også skyldes andre former for støv. Der er dog også en tendens til, at der set over tid nu anmeldes færre asbestbetingede skader. Internationale undersøgelser har i øvrigt dokumenteret, at med de lange udviklingstider der er for asbestbetinget kræft, vil der gå yderligere år før problemet er under kontrol. Tabel 1 viser, hvilke sygdomme, der er flere af i byggeriet og hvilke der anmeldes færre af i forhold til alle brancherne: Tabel 1. Over/underhyppighed af lidelser Fordelt på de 4 underbrancher i byggeriet, viser tabel 2 en samlet oversigt over, hvordan anmeldediagnoserne fordeler sig: Tabel 2. Her ses også, at den absolut vigtigste diagnose er bevægeapparatlidelser altså nedslidt ryg, og skader på knæ, hofter, arme og skuldre. Færdiggørelse (mest malerområdet) har flere nedslidningsskader end andre. Tallene dokumenterer 5 t

6 med al tydelighed, at der bestemt er god grund til, at muskel- og skeletbesvær trods hård modstand fra arbejdsgiverkredse fortsat er med i de prioriterede områder i regeringens 2010 handlingsplan. Ligeledes kan der i branchen være meget fornuft i, udover de områder der af Arbejdsmiljørådet og regeringen fokuseres mest på i de kommende år, at se på: Høreskader Ikke-allergiske luftvejssygdomme Kræftsygdomme hvor der i øvrigt forventes nogle resultater, der yderligere kan dokumentere typer af kræft og specifikke jobs i løbet af 2006, idet BAR B&A sammen med andre BAR arbejder tæt sammen med Kræftens Bekæmpelse om mere præcise tal på dette område. BAT Service-direktiv i nye klæder Af Ole Christensen, MEP (S) Der var solide klapsalver i Europa-Parlamentet, torsdag den 16. februar, da det lykkedes os at sikre, at det omdiskuterede service-direktiv ikke kommer til at påvirke arbejdsforholdene i Danmark negativt Jeg havde inden afstemningen deltaget i en række fyraftensmøder sammen med BAT-kartellet om netop dette emne, og det er klart et af de stykker EU-lovgivning, der har skabt mest bekymring på det sidste. Idéen med servicedirektivet er, at gøre det lettere at sælge og købe serviceydelser i andre europæiske lande - akkurat som vi kender det fra det indre marked for varer. Det er for så vidt en god idé, fordi det vil være med til at skabe mere konkurrence og flere valgmuligheder og billigere varer for forbrugerne. Undersøgelser viser, at et frit marked for serviceydelser kan skabe op mod nye arbejdspladser i Europa, heraf i Danmark, og skabe en ekstra vækst på 200 milliarder kroner. Danske virksomheder vil få adgang til et langt større marked, hvilket vil skabe flere danske arbejdspladser. Det har vi brug for i Danmark i dag, for at erstatte de arbejdspladser vi mister i industrien som følge af globaliseringen Men når det er sagt, er det klart, at man ikke kan indrette et indre marked for serviceydelser på helt samme måde som et indre marked for varer. For når mennesker leverer ydelser, må vi også tage hensyn til de vilkår, der bliver arbejdet under. Og der havde vi en stor opgave i Europa-Parlamentet, da det materiale EU-Kommissionen havde givet os at arbejde med, mildest talt var noget makværk udarbejdet meget langt væk fra de europæiske arbejdspladser. Derfor var det en stor sejr for Parlamentet, at vi kunne vise, at vi kan lave lovgivning, der tager borgernes bekymringer alvorligt. Resultatet efter Parlamentets behandling er nemlig, at vi har fået sikret, at dem der arbejder i Danmark - også selvom deres firma er fra et andet land - arbejder under danske vilkår. Det er et af de principper, der har været størst kamp om her, fordi de borgerlige og liberale kræfter mener, at det vil lægge alt for mange hindringer for virksomhederne. Jeg mener, det er helt afgørende, at vi er kommet frem til en løsning, hvor det bliver reglerne i det land, hvor man leverer ydelsen, der gælder - alt andet ville skabe social dumping. Derfor er det også vigtigt, at vi har fået sikret, at fagbevægelsen fortsat har mulighed for at lave aktioner mod firmaer, der ikke tegner overenskomst efter danske vilkår. Arbejdsretten, herunder retten til at strejke bliver ikke omfattet af servicedirektivet. Noget, som især i bygge- og anlægsbranchen har skabt bekymring, er de mange bygningsarbejdere, der kommer fra Østeuropa til en lavere løn. Servicedirektivet ændrer ikke på, at arbejdere udefra fortsat vil være underlagt EU s regler for udstationering. 6

7 Det største problem i forhold til de arbejdere, der kommer til Danmark for at arbejde til en lavere løn end danske kollegaer, er dog ikke EU s regler. Det er derimod, at regeringen ikke gør nok for at kontrollere. Uanset hvor gode regler, vi har - hjælper det ikke, hvis kontrolmekanismerne svigter. Nogle har været bekymret for, at et særligt afsnit i servicedirektivet skulle ændre på, hvem der har ansvaret for at kontrollere f. eks. arbejdsvilkårene. Således at det skulle være det land, hvor virksomheden kommer fra, der skulle kontrollere og ikke det land, hvor ydelsen bliver leveret. Det blev heldigvis også forkastet med stort flertal. Alt i alt har Europa-Parlamentet forbedret EU- Kommissionens forslag ganske væsentligt. Parlamentet har viste sig at være sin opgave voksen og har formået at sikre væksten i Europa et socialt ansigt ved at vedtage helt afgørende forbedringer af service-direktivet. Forbedringer, der sikrer bedre vilkår for danske service-virksomheder, flere arbejdspladser samtidig med at social dumpning forhindres. BAT Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv hvor står træ- og møbelindustrien Af Camilla Vakgaard og Sidse Buch I perioden har 10,4% af virksomhederne med mindst 20 ansatte outsourcet til lavtlønslande. Outsourcing er især udbredt inden for industrien og det er særligt produktion af varer og tjenester, der outsources. Endvidere outsources de fleste processer til Østeuropa, Baltikum og Fjernøsten Indledning Det er nogle af konklusionerne i en publikation som Danmarks Statistik udgav i slutningen af januar. Baggrunden for publikationen er tre undersøgelser, som belyser udenlandske firmaers engagement i Danmark, danske firmaers engagement i udlandet gennem datterselskaber samt danske firmaers outsourcing til lavtlønslande. Desværre tager resultaterne som hovedregel udgangspunkt i hele den private sektor eller industrien som branche, og det har derfor kun i et enkelt tilfælde været muligt at udskille resultater specifikt for træ- og møbelindustrien. Det vurderes således, at kun resultaterne vedrørende outsourcing har relevans for træ- og møbelindustrien, hvorfor alene resultaterne fra denne del af publikationen er refereret i denne artikel. Outsourcing defineres i undersøgelsen som, at dele af firmaets hidtidige arbejdsopgaver, f. eks. produktion, administration, udvikling mv. overtages af en dansk eller en udenlandsk leverandør, samarbejdspartner eller et delvist ejet selskab med mindre end 10 % ejerskab. Metode Resultaterne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, som dækker 20 % af alle virksomheder med mindst 20 ansatte. Inden for industri er dækningsgraden 34 %. Resultaterne er opregnet til totaler for alle danske firmaer med mindst 20 ansatte i de pågældende brancher. Resultaterne dækker 35 % af omsætningen i alle virksomheder, mens omsætningsdækningsgraden er 46 % for industri. Dvs., at de 34 % deltagende industrivirksomheder står for 46 % af omsætningen i branchen. Omfang af outsourcing I perioden har 10,4 % af virksomhederne med mindst 20 ansatte outsourcet en eller flere processer til lavtlønslande. Outsourcing er især udbredt inden for industrien, hvor hvert 7 t

8 fjerde firma med mindst 20 ansatte har outsourcet. Tekstil- og læderindustri er den branche, hvor flest virksomheder har outsourcet, nemlig 55 %, mens det for Møbelindustri og anden er 41%. Inden for Træ-, papir- og grafisk industri er det 7 %, som har outsourcet. Tabel 1: Andelen af firmaer inden for forskellige brancher som har outsourcet til lavtlønslande i perioden Procent Tekstil- og læderindustri 55 Møbelindustri og anden 41 Jern og metalindustri 30 Forskning og udvikling 23 IT-service 18 Engroshandel 16 Kemisk- og plastindustri 14 Detailhandel m.m. 10 Rådgivning 8 Føde- og drikkevarer m.m. 7 Træ-, papir- og grafisk industri 7 Transport, post og tele 5 Udlejning m.m. 2 Hoteller og restauranter 1 Autohandel og service m.m. 1 Bygge og anlæg 0 Kilde: Danmarks Statistik Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv side 34 Forventninger til outsourcing i fremtiden Ikke overraskende er det særligt produktion af varer og tjenester, der outsources, og generelt forventer virksomhederne en stigning i outsourcing til lavtlønslande. Knap 28 % af alle virksomheder med mindst 20 ansatte forventer at have outsourcet opgaver frem mod 2007 mod 10,4 % i I 2004 var det kun 1,8 % af firmaerne, som havde outsourcet mindst 40 % af deres funktioner. I 2007 forventer 7,5 % af firmaerne at have outsourcet opgaver svarende til dette niveau. Det kan altså forventes, at fire gange så mange firmaer har outsourcet en væsentlig del af deres processer til lavtlønslande i Dette tyder på, at outsourcing er en tendens, som forstærkes de kommende år, men omfanget af outsourcingen må på nuværende tidspunkt opfattes som værende i sin begyndelse. 8 Tabel 2: Andel af firmaernes produktion af varer og tjenester, som er eller forventes at blive outsourcet Andel outsourcing Faktisk Forventet om tre år Procent Intet 89,6 72,5 1-9% 4,9 8, % 3,7 11, % 0,6 3, % 1,2 4,0 I alt 100,0 100,0 Kilde: Danmarks Statistik Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv side 35. Hvilke funktioner outsources? I øjeblikket er det kun 1-2 % af virksomhederne, der har valgt at outsource inden for logistik og indkøb, forskning og udvikling, administration og salg og marketing. Om tre år forventer mellem 3 og 7 % at outsource inden for disse områder. 85 % af de firmaer, der har outsourcet, har outsourcet produktion af fysiske varer. For industrien er det 93%. Herefter outsourcer industrien logistik og indkøb (12,7 %) og forskning og udvikling (8,5 %). Sammenlignet med alle firmaer, både de, der har outsourcet og de, der ikke har, er andelen af firmaer, der har outsourcet produktion 10%, mens den inden for industrien er 22 %. For logistik og indkøb og forskning og udvikling er andelen hhv. 3,1 % og 2,1 %. Hvor flytter processerne hen? De fleste processer outsources til Østeuropa, Baltikum og Fjernøsten. For alle brancher gælder det, at ca. 43 % af produktionen af fysiske varer outsources til Østeuropa og Baltikum, 42 % til Fjernøsten og 15% til øvrige lavtlønslande. Målsætning med og effekt af outsourcing Det er hovedsageligt fokus på omkostningsbesparelse, som får firmaerne til at outsource. Tabel 3: Målsætning med outsourcing, andel som har angivet stor eller afgørende betydning Procent Lavere lønomkostninger 88 Lavere omkostninger udover lønninger 72 Øget kapacitet 44 Koncentrerer os om det vi er bedst til 36 Sparede investeringer 32 At gøre som vores konkurrenter 27 Bedre adgang til markeder 19 Opnå bedre kvalitet 16 Bedre logistik eller kortere leveringstid 14 Adgang til ny viden og teknologi 10 Kilde: Danmarks Statistik Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv side 39

9 Som det fremgår af tabel 3 er det for næsten 9 ud af 10 virksomheders vedkommende et spørgsmål om at opnå lavere lønomkostninger. Effekt af outsourcing På spørgsmålet om effekten af firmaets outsourcing svarer hvert andet firma, at den samlede beskæftigelse i Danmark er reduceret. Ligeledes er de fleste firmaers lønomkostninger og øvrige omkostninger reduceret og næsten alle firmaerne har øget deres indtjening. Firmaerne vurderer altså, at outsourcing har gavnet deres forretning. Fra firmaernes side er det en succeshistorie, der fortælles om outsourcing. Stort set ingen har oplevet, at outsourcingen har medført problemer på den økonomiske side. Ser man bort fra de rent økonomiske parametre, er det dog også tydeligt, at der sker andre ting for de firmaer, der outsourcer. For næsten hvert andet firma betyder det større lagre, og for ca. en tredjedel betyder det øget leveringstid og længere udviklingstid for nye produkter. Dette er elementer ved outsourcing, som firmaerne tilsyneladende vælger at acceptere for at opnå de økonomiske gevinster. For langt de fleste firmaer har outsourcing ikke betydet noget for firmaernes tilførsel af ny viden. Dette kunne tyde på, at det ikke er noget særlig videnstungt arbejde, der er outsourcet. Barrierer I lyset af ovenstående fremlægger firmaerne i undersøgelsen outsourcing som en effektiv vej til øget indtjening og lavere omkostninger, men firmaerne i undersøgelsen er ligeledes blevet spurgt, hvilke barrierer de har oplevet i forbindelse med outsourcing til lavtlønslande. Her viser det sig, at der er mange aspekter, som besværliggør denne proces. Undersøgelsen viser, at 30 % af firmaerne har oplevet usikkerhed om kvaliteten eller standarden af den vare eller serviceydelse, som outsources. Herudover svarer ca. hver femte af firmaerne, at afstanden til leverandøren, leveringstiden og administrationsarbejdet samt den manglende specifikation af egne produkter er en barriere. Næsten hver sjette firma mener, at det kan være et problem at finde egnede partnere at indlede et samarbejde med. Dette indikerer, at virksomhedslederne føler, de mangler redskaber til at kvalitetssikre og standardisere de produkter og serviceydelser, som de outsourcer eller ønsker at outsource. Tabel 5: Barrierer for outsourcing, andel af firmaer, som har vægtet pågældende barrierer med stor eller afgørende betydning Procent Usikkerhed om kvalitet og standard 30 Afstand til leverandør 21 Leveringstid og administration 19 Manglende specifikation af egne produkter 19 Vanskeligheder med at finde egnet partner 17 Sproglige vanskeligheder 14 Administrative barrierer 11 Kilde: Danmarks Statistik Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv side 41. Det er altså på ingen måde en let proces for firmaerne at outsource dele af deres produktion til lavtlønslande. Hovedproblemet synes at være, at det er svært at definere præcis, hvilke varer eller serviceydelser, man ønsker at indkøbe. Derudover kan outsourcingen betyde, at afstanden til leverandøren bliver meget stor, måske både geografisk og kulturelt. Det kan øge administrationsarbejdet og leveringstiden samt give kommunikationsproblemer med leverandøren. Det danske firmas resultat Resultaterne tyder på, at tendensen fra 2000 til 2003 for de fleste af de firmaer, som outsourcer, er færre danske ansatte, lavere lønudgifter, og lavere dansk omsætning i forhold til de firmaer, som ikke outsourcer. Men for nogle firmaer er Tabel 4: Effekt af firmaernes outsourcing Reduceret Ingen ændring Øget I alt Procent Lønomkostninger Øvrige omkostninger Indtjening Lagerstørrelse Leveringstid Udviklingstid for nye produkter Tilførsel af ny viden Samlet beskæftigelse i Danmark Kilde: Danmarks Statistik Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv side t

10 resultatet præcis det omvendte, og disse firmaer er store og vejer tungt i statistikken. Dette betyder, at totalt set for den danske økonomi har outsourcingen fra 2000 til 2003 betydet flere og højere lønnede ansatte i de outsourcende firmaer samt totalt set en markant stigning i omsætningen i de outsourcende firmaer. Vurdering af situationen i træ- og møbelindustrien Når undersøgelsen læses skal man have i baghovedet, at resultaterne dækker over store branchemæssige forskelle. Inden for industrien vejer tekstil- og læderområdet tungt, hvor mere end hver anden virksomhed har outsourcet en eller flere processer, mens en række andre brancher kun i meget lille omfang har outsourcet. F.eks. er det kun 7 % af virksomhederne med mindst 20 ansatte i træ-, papir- og grafisk industri, som har outsourcet processer til lavtlønslande, mens det inden for møbel- og anden industri gælder for 41 % af de større virksomheder. Det skal tages med i betragtning, at det kun er en lille del af firmaernes produktion, som er blevet outsourcet. Resultaterne viser, at kun 1,8 % af alle virksomheder i 2004 havde outsourcet mindst 40 % af sine processer. 4,9 % havde outsourcet mellem 1 og 9 % og 3,7 % af virksomhederne havde outsourcet mellem 10 og 39% af deres produktion af varer og tjenester, se også tabel 2. Det fremgår ikke, om tallene kan overføres direkte til møbelindustrien. Knap 28 % af virksomhederne inden for alle brancher forventer at benytte outsourcing frem til Desværre er dette resultat ikke opgjort på brancheområder. Virksomhederne i industrien, herunder møbelindustrien, outsourcer stort set kun produktion af varer. Tendensen er dog, at der i de kommende år vil ske en øget, om end begrænset, stigning i outsourcingen af hjælpefunktioner. Samlet set har virksomhederne svaret, at 7 % og 6 % af virksomhederne overvejer at outsource logistik og indkøb samt forskning og udvikling i løbet af en periode på tre år. Det er uklart, hvorvidt disse tal også gælder for træ- og møbelindustrien. Perspektivering Når man tolker på resultaterne af undersøgelsen skal man holde sig for øje, at der er en overvægt af store virksomheder. Endvidere kan man forestille sig, at de virksomheder, der ikke har haft succes med outsourcing og måske endda har tabt penge, ikke har så stor lyst til at deltage i en sådan undersøgelse og fortælle om deres fejlinvestering. Sidst kan resultatet være påvirket af, at virksomheder kun vælger at kaste sig ud i outsourcing, hvis de har undersøgt markedet til bunds og er sikre på, at investeringen vil give et godt afkast, eller i det mindste, at de kan trække sig ud uden tab, hvis det skulle gå galt. BAT 10

11 Fortsat optimisme og gode nøgletal i byggeriet Af Bo Sandberg I de otte år med Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for byggeriet, er der aldrig før registreret så positive forventninger til fremtiden som i januar Byggeriets virksomheder har midt i vinterperioden stadig fuld fart på. Det tegner lyst for fremtiden og konjunkturbarometret ligger på linie med tilsvarende flotte tal for beskæftigelse og omsætning Byggeriets konjunkturbarometer så i sin nuværende form dagens lys i Aldrig før er der registreret så positive forventninger til fremtiden som i januar Byggeriets sammensatte konjunkturindikator er +21. Ordrebeholdningen trækker I Danmarks Statistiks stikprøve forventer 13 % (netto) af byggevirksomhederne stigende beskæftigelse de kommende tre måneder, når der korrigeres for sæsonudsving. 12 % (netto) forventer stigende byggeomsætning i februarapril. Mest positiv er dog indikatoren for ordrebeholdning, som er steget til et nettotal på +30. Det er heller ikke sket før i barometrets historie, at bedømmelsen af ordrebøgerne har været så positiv som nu. Nettotallet dækker over, at 38 % af virksomhederne vurderer ordrebeholdningen til at være større end normalt for årstiden, mens 8 % angiver at have tyndere ordrebøger end normalt omkring nytår. 54 % vurderer ordrebeholdningen til at være normal. Tallene er ekstra glædelige, fordi netop ordreudviklingen er statistisk sikker. Denne parameter refererer nemlig til noget, som har fundet sted, mens fremtidsforventninger i sagens natur altid vil være en anelse mere luftige. Tæt på kapacitetsgrænsen I Danmarks Statistiks månedlige stikprøve spørges virksomhederne, hvorvidt de mærker begrænsninger af forskellig art i produktionen. Her angiver 10 % - ikke overraskende - at de har problemer med vejret. Mere overraskende er det, at hele 30 % af virksomhederne efter egen selvopfattelse ved udgangen af december 2005 oplevede mangel på arbejdskraft. Det må siges at være en høj procentdel så sent på året. Til sammenligning var årsgennemsnittet for 2005 som helhed 14 %. Is i maven: Den kraftigste aktivitetsstigning HAR fundet sted BAT maner til besindighed og advarer mod flaskehalspanik på baggrund af januar-barometret. Den meget kraftige fremgang i byggeaktiviteten HAR fundet sted nu. I 2005 steg byggebeskæftigelsen med 6.500, hvilket er rekord for et enkelt år. Vi forventer en fortsat fremgang i 2006, men fremgangen vil være mere moderat end i Når vi forventer stigende beskæftigelse skyldes det for det første, at den underliggende konjunktursituation ved årets begyndelse er endnu bedre end den var for et år siden. For det andet vil erhvervsbyggeriet være i vækst i 2006, hvor 2005 til sammenligning var præget af, at man fik nedbragt tomgangsprocenten på eksisterende kontorejendomme. Omsætningstal bekræfter, at 2005 var ekstraordinært Nye tal fra Danmarks Statistik viser også, at 2005 udviklede sig til et jubelår for bygge- og anlægsbranchen: Byggevirksomhedernes momsregistrerede omsætning steg fra 153,4 mia. kr. i 2004 til rekordhøje 172,5 mia. kr. i Dvs. en omsætningsfremgang på 19,1 mia. kr. svarende til en stigning på 12,5 %. Byggeog anlægsbranchen har i 2005 omsat for en ottendedel mere end året før. Dvs. for hver gang branchen i 2004 solgte otte forzinkede skruer eller gipsplader, solgte den i 2005 ni. For at sætte fremgangen i relief, steg omsætningen de tre foregående år ( ) tilsammen med beskedne 2,7 %, hvilket ligger 11 t

12 under inflationen i den samme periode. Fra 2001 til 2004 var der således tale om faldende mængdemæssig byggeomsætning. I figuren nedenfor er der lavet en sammenligning mellem inflationen og den årlige omsætningsudvikling i byggeriet for årene BAT 12

13 Byggeledighed 2005: ledige svarende til 6,2 % Af Bo Sandberg BAT har i løbet af februar opgjort ledighedstal for uge Dermed kan der gives et samlet facit for det rekordgode byggeår De vigtigste resultater er, at ledigheden er faldet med 2.800, svarende til et fald på 2,1 pct-point. Antallet af forsikrede i byggeriets a-kasser er samtidig faldet med på tre år I tabellen til højre fremgår de seneste fem års ledighedsudvikling i bygge- og anlægsbranchen. Man kan virkelig sige: What a difference a year makes. Der foregår p.t. en meget positiv udvikling i byggebranchen og strømpilen peger yderligere opad. Dog vil den relativt hårde vinter i januar give sig udslag i en forhøjet ledighed fra begyndelsen af Ingen tegn på overophedning Ekstra glædeligt er det, at byggeriets fremgang er sket uden tegn på overophedning. Således viste tal fra Danmarks Statistik ultimo januar (vedrørende 3. kvartal 2005), at de samlede danske arbejdsomkostninger ligger markant under både USA og EU-gennemsnittet. Årsstigningen blev opgjort til 2,3% og det er det laveste siden man i 1997 påbegyndte denne statistik, som inkluderer løn, pension og øvrige arbejdskraftomkostninger (bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger mv.). I tabel 2 ovenfor er facit for opgjort i antal personer. Der blev sidste år færre ledige bygningsarbejdere i BAT. Bemærkelsesværdigt er det, at der er forsvundet knapt forsikrede ud af byggeriets a-kasser de seneste tre år. En del af forklaringen er, at de store årgange netop i disse år går på efterløn og dermed populært sagt ikke nåede med på opsvingsbølgen. En mindst lige så vigtig forklaring er dog en stigende tendens til, at folk slår sig ned som mere eller mindre seriøse selvstændige/arme-ben-firmaer og dermed ikke længere står i en a-kasse. BAT Tabel 1: Procentvis ledighed i bygge- og anlægsbranchen kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Hele året ,2 6,5 4,3 6,0 6, ,6 7,2 5,1 7,1 7, ,0 8,8 6,0 7,4 8, ,6 8,3 5,7 6,4 8, ,5 5,7 4,0 4,5 6,2 Kilde: Indberetninger fra de 8 fagforbund under BAT Tabel 2: Antal forsikrede og ledige i byggefagene Ledige Forsikrede Kilde: Indberetninger fra de 8 fagforbund under BAT 13 t

14 Den danske regering støtter Sverige i Vaxholm-sagen Af Gunde Odgaard Den danske regering har nu indgivet sit indlæg overfor EF-Domstolen i Vaxholm-sagen, og det er med stor tilfredshed at vi i BAT kan konstatere at regeringen støtter de svenske synspunkter Den danske regering støtter de svenske synspunkter om, at man må have lov til at konflikte sig til en overenskomst med et udenlandsk firma, desuden at dette ikke strider imod udstationeringsbestemmelserne, arbejdskraftens frie bevægelighed og diskriminering på grund af nationalitet. Der er i denne sag mange lande, der har sendt et indlæg til EF Domstolen. Naturligvis Sverige, men også Norge, Finland, Island, Tyskland, Belgien, Irland, Frankrig, Spanien og Østrig har indsendt svar, der alle er positive overfor de svenske synspunkter. Svaret fra tjekkerne er forholdsvis neutralt, mens man fra England og Holland støtter det lettiske firma Laval. De fleste af de nye EU-lande har valgt ikke afgivet et høringssvar. EU-Kommissionen har også afgivet et høringssvar, hvori det anføres, at det naturligvis er en teknisk kompliceret sag, men at det først og fremmest er et anliggende for nationalstaterne at regulere deres arbejdsmarked. I BAT tolker vi dette således, at EU-kommissionen ligger på linie med de svenske synspunkter. Den lettiske regering tolker det på samme måde, at EU-Kommissionen står på svensk side. Vaxholm-sagen ser således mere positiv ud i dag, end da spekulationerne gik omkring sagens udfald. Imidlertid er der nu kun at afvente, at EF-domstolen starter den egentlige sag. Regeringens holdning Den danske regering anfører, at det er dens grundlæggende opfattelse, at EU hverken direkte eller indirekte har kompetence til at regulere fagforeningers ret til at konflikte for at opnå overenskomst med en arbejdsgiver. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at konfliktretten er en anerkendt grundrettighed, som bl.a. er udviklet i den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis. Det fremgår således af EU-traktatens artikel 6, stk. 2, at EU udtrykkelig respekterer en sådan grundrettighed. På den baggrund finder den danske regering, at reglerne om den frie udveksling af tjenesteydelser bør vige for retten til at konflikte i den konkrete sag. Den danske regering fremfører også, at hvis der 14 ikke længere er brug for fagforeninger til at skaffe ordnede løn- og ansættelsesvilkår vil de sandsynligvis blive svækket. Dette er meget uheldigt, anfører den danske regering, fordi det danske system bygger på stærke og repræsentative organisationer, som er i stand til at løfte væsentlige samfundsopgaver. Et hovedeksempel er her de aftaler om arbejdsmarkedspension, der er indgået de sidste 15 år og som har betydet, at hele dette pensionsområde i Danmark alene er reguleret ved overenskomst og ikke ved lov. Ligesom i Sverige er det også i Danmark tilladt at konflikte for at opnå overenskomst på et område, der i forvejen er overenskomstdækket. Ifølge retspraksis gælder der dog den indskrænkning, at en arbejdsgiver ikke skal acceptere et sådant krav, hvis den første overenskomst er indgået med en fagforening, der er medlem af den samme hovedorganisation, som den fagforening, der nu rejser kravet. Omkring udstationeringsdirektivet anfører den danske regering, at direktivet efter artikel 3, stk. 8 giver mulighed for, at medlemsstater, som ikke har lovgivet om mindsteløn og som ikke har et system, hvor kollektive overenskomster eller voldgiftskendelser finder generel anvendelse, kan beslutte, at de kollektive aftaler eller voldgiftskendelser, der er alment gældende for alle tilsvarende virksomheder i det berørte geografiske område og i den pågældende sektor eller erhvervsgren, kan lægges til grund. Bestemmelsen i artikel 3, stk. 8 betyder således, at medlemsstater kan vælge ikke at indføre lovbestemt mindsteløn eller, at de kollektive overenskomster eller voldgiftskendelser gives almen gyldighed. Det er således i fuld overensstemmelse med udstationeringsdirektivet, at hverken Danmark eller Sverige har gennemført direktivets bestemmelser om mindsteløn ved lov, men i stedet fortsat overlader det til arbejdsmarkedets parter, via aftaler, at regulere lønfastsættelsen for arbejde, der udføres i Danmark. Det kan eventuelt ske med brug af kollektive kampskridt. Det fremgår endvidere af betragtning nr. 22 i udstationeringsdirektivets præambel, at direktivet ikke berører retstilstanden i medlemsstaterne for så vidt angår retten til kollektive kampskridt.

15 Regeringen anfører desuden, at eventuelle problemer med underbetaling af udenlandske arbejdstagere i Danmark ville kunne løses gennem fagforeningernes ret til på sædvanlig vis at forsøge at indgå overenskomster med udenlandske arbejdsgivere. Det er derfor overladt til arbejdsmarkedets parter via aftaler at regulere lønfastsættelsen for arbejde, som udføres i Danmark. Udenlandske arbejdsgivere i Danmark er dermed ikke underlagt et lovfastsat krav om mindsteløn, men kan naturligvis blive udsat for de kollektive kampskridt, der følges i den danske praksis. Denne praksis er anmeldt til EU-Kommissionen i marts Kommissionen har ikke efterfølgende rejst spørgsmål om den danske implementering af direktivet. Med hensyn til den frie bevægelighed står der i artikel 2 i Rådets forordning nr af 7. december 1998, at det ikke må fortolkes, så den frie bevægelighed griber ind i udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, som er anerkendt i medlemsstaterne, herunder retten eller friheden til at strejke. Disse rettigheder kan desuden omfatte retten eller friheden til at træffe andre foranstaltninger, der hører ind under særlige arbejdsmarkedsordninger i medlemsstaterne. Respekten for og retten til at føre kollektive forhandlinger og anvendelse af kollektive kampskridt fremgår endvidere af artikel 28 i den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder. Her står, at arbejdstagere og arbejdsgivere eller deres respektive organisationer i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen og national lovgivning og praksis har ret til at forhandle og indgå kollektive overenskomster på passende niveauer og i tilfælde af interessekonflikter ret til kollektive skridt, herunder strejke, for at forsvare deres interesser. På baggrund af den hidtidige retspraksis ved EF- Domstolen er det den danske regerings opfattelse, at EF-Domstolen anerkender, at de særlige forhold for arbejdsmarkedet begrunder, at traktatens grundlæggende bestemmelser, herunder traktatens artikel 49, ikke omfatter retten til at føre kollektive forhandlinger med henblik på at sikre rimelige løn- og arbejdsvilkår. At fællesskabsretten anerkender retten til at føre kollektive forhandlinger og at anvende kollektive kampskridt som led heri understøttes desuden af, at alle EU s medlemslande er medlemmer af ILO og at alle har ratificeret konventionerne nr. 87 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig, og nr. 98 om retten om at organisere sig og føre kollektive forhandlinger, der ifølge fortolkningspraksis fra ILO s side også beskytter strejkeretten. Det er den danske regerings opfattelse, at fællesskabet hverken direkte eller indirekte har kompetence til at regulere fagforeningers ret til at konflikte for at forsøge at opnå overenskomst med en arbejdsgiver. Hvis domstolen imidlertid skulle finde, at konfliktretten er omfattet af fællesskabsretten er det den danske regerings opfattelse, at fagforeningers ret til at konflikte hverken er i strid med reglerne for den frie udveksling af tjenesteydelser, forbuddet mod national diskrimenation eller udstationeringsdirektivet. EU-Kommissionens holdning EU-Kommissionen konkluderer i deres høringssvar, at den svenske metode til at indføre udstationeringsdirektivets bestemmelser om mindsteløn må anses for at være omfattet af direktivet og må anses for at være fyldestgørende for at opnå direktivets formål. Kommissionen siger også, at man med Rådets protokol den 24. september 1996 klart har angivet, at udstationeringsdirektivets bestemmelser om mindsteløn ikke indebærer, at de medlemsstater, som ikke har en lovgivning om mindsteløn, nu skal indføre sådan en lovgivning. EU-Kommissionen peger desuden på, at der omkring den frie bevægelighed også står, at arbejdstagernes rettigheder skal beskyttes. Svensk sommerhusregel for arbejdsmarkedet Fra svensk side anføres det naturligvis, at man fik en særlig protokol omkring arbejdsmarkedsregulering, da Sverige tiltrådte EU. Der var en omfattende brevveksling mellem den svenske arbejdsminister og EU-Kommissionen om netop dette spørgsmål. Garantierne fra EU-Kommissionen under optagelsesforhandlingerne om, at Sverige selv kunne regulere sit arbejdsmarked, er blevet en del af det svenske optagelsesgrundlag. Man kan med andre ord sige, at svenskerne har fået deres egen sommerhusregel, bare gældende for arbejdsmarkedet. Det gør igen, at det vil blive meget svært for EF-Domstolen at komme med en kendelse, der går vores svenske kolleger imod. Indlæggene peger i retning af svenskerne vinder sagen Som det står nu er det bedømmelsen herfra, at EF-Domstolen ikke kan give det lettiske firma Laval medhold, men at EF-Domstolen på de centrale spørgsmål skal følge den svenske regerings position. At man må konflikte sig til en overenskomst med en udenlandsk virksomhed, og at dette ikke skrider imod diskriminering af andre nationaliteter, det ikke strider imod udstationeringsdirektivet og at det ikke strider imod varernes og arbejdskraftens frie bevægelighed. Hvis kendelsen derfor bliver som vi i BAT håber og forventer, vil det én gang for alle have trukket en streg i sandet, således at vi ved, at EF-Domstolen ikke kan, ikke skal og ikke må blande sig i vores måde at regulere vore arbejdsmarkeder på. Det var i øvrigt noget af det, som ville have været traktatfæstet, hvis vi havde fået EU s forfatningstraktat. Her var EF-Domstolens beføjelser på arbejdsmarkedsområdet nemlig klart defineret, således at den ingen havde. BAT 15 t

16 Trafikkonference om en københavnsk havnetunnel Fællessalen, Christiansborg, torsdag den 30. marts 2006 kl : Velkomst & præsentation af tankerne bag Københavnertunnelen v/ Hugo Andersen, fmd. Københavnertunnelgruppen : Hovedstadsområdets fremtidige (gods)transportbehov v/ Erik Østergaard, adm. direktør, Dansk Transport & Logistik : Langsigtede trafikløsninger i Hovedstadsområdet v/ Otto Anker Nielsen, professor DTU, Center for Trafik og Transport : Spørgsmål og debat : Frokostpause (Københavnertunnelgruppen er vært ved en let frokostanretning) : Havnetunnel i et samfundsmæssigt perspektiv v/ fremtidsforsker Uffe Palludan, Institut for Fremtidsforskning : De politiske partier på Københavns Rådhus præsenterer på kort form deres trafikpolitik, herunder en foreløbig holdning til Københavnertunnelen v/ repræsentanter fra de politiske partier i Københavns Borgerrepræsentation : Kaffepause Udgivet af BAT-kartellet, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Telefon Fax adresse: bat@batkartellet.dk Hjemmeside: Redaktion: Gunde Odgaard (ansv. red.) Produktion FAGBLADET 3F Tryk: Jønsson & NKN A/S Redaktionen sluttet 7/ : Debat & spørgsmål fra salen 16.30: Afslutning v/ Københavnertunnelgruppen Formålet med konferencen er at få skabt øget opmærksomhed på og debat om - langsigtede trafikløsninger i Hovedstadsområdet til gavn for hele landet. Arrangør er Københavnertunnelgruppen, se venligst Ordstyrer er journalist Peter Glüsing, som til daglig er studievært på TV2 Lorry. Pris & tilmelding: Det er gratis at deltage, men du skal tilmeldes på forhånd hos foreningens sekretær på mail: bo.sandberg@batkartellet.dk, eller på tlf senest torsdag den 23. marts. Bemærk: Af hensyn til sikkerhedsforanstaltningerne i Folketinget, bedes mødedeltagerne venligst ankomme i god tid (dog tidligst en time før mødets start). 16