En formel for læringseffekt
|
|
- Karl Petersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En formel for læringseffekt Sten Clod Poulsen, cand. psych. Slagelse 2015, version (Må citeres og bruges med angivelse af kilden). Det følgende er en spøg, men en alvorlig spøg. Min erfaring er at nogle lærergrupper folkeskoler mv. - stejler voldsomt over for en sådan formel og hæftigt afviser at man kan tænke sådan. Medens andre lærergrupper fx i erhvervsakademier uden videre forstår værdien i at så et så præcist udtryk for læringseffekt og fokuserer med interesse på de indgående variable. farligt. Men her som på en række andre punkter tænker jeg meget forskelligt fra den fremherskende danske læringsforståelse. Formlen er 6-7 år gammel og har været fremlagt til diskussion og kritik i meget forskellige lærergrupper på forskellige niveauer. Begejstringen har ikke været udelt, men der har været anerkendelse af selve forsøget på at udpege de vigtigste faktorer. Jeg har i mit forsøg på hele tiden at forbedre formlen skærpet min tænkning betydeligt. Selve formlen kan ses på næste side. Formlen indeholder kun kortfattede forklaringer på de forskellige faktorer. Jeg vil efter figuren diskutere nogle af faktorerne yderligere. 1 Ideen om en formel Det, der er karakteristisk ved en formel i naturvidenskabelig forstand er, at den så at sige i krystallinsk fortætning søger at udsige noget væsentligt om et meget komplekst fænomen evt. relationer mellem fænomener såsom fx E=mc². En sådan grad af præcision er pt. udelukket i psykologisk-pædagogiske erkendelsessynteser. Alligevel er tanken om en formel for læring eller en formel for læringseffekt spændende at tænke videre over. Og jeg har gennem en årrække forsøgt at formulere en forståelse af læringseffekt i noget, som ligner et formeludtryk. En matematisk, kemisk eller fysisk formel kan det aldrig være. Men tanken om at koncentrere forståelsen af nogle funktionelle sammenhænge fangede mig. Det følgende forsøg på at indkredse et formeludtryk vil nok af mange lærere i Danmark opfattes som decideret udansk, moralsk forkert, provokerende og
2 Formel for læringseffekt Pædagogik, læringspsykologi o.l. er ikke i dag fag, som kan sættes på præcise formler. Når jeg nedenfor alligevel gør et forsøg, er det i et ønske om så firkantet som muligt at synliggøre de måske vigtigste faktorer, som bestemmer læringsudbyttet hos elever, kursister eller studerende. Det er et bud på at tydeliggøre nogle funktionslogiske sammenhænge og er en bevidst provokation for at fremtvinge klarhed. 2 LæringsIndsats = Tid Relevant Læringsvirksomhed Relevant Begavelse Min. Max. EnkeltLæringsEffekt = Lærings Indsats + Relevant Undervisning Slutkompetenceniveauniveau = Forkundskaber + AlleLæringsEffekter 1. Med læring menes opbygning, hos den lærende person, af fagkundskaber og kompetencer som ikke før var tilstede. 2. Den lærende person kan mobilisere tre ressourcer, hvoraf personen kun har bevidst og viljesbestemt styringsmulighed over de to: Nemlig den tid, der sættes ind på læringen og den relevante læringsvirksomhed, som udføres. 3. Med læringsindsats menes den lærende persons aktive og relevante læringsvirksomhed og brug af forkundskaber. 4. Med tid menes det antal minutter personen er helt fokuseret, aktiv, koncentreret og i gang med læringen. 5. Med læringsvirksomhed menes alene de aktiviteter, som befordrer læring. Ikke andre psykologiske processer. 6. Med relevant læringsvirksomhed menes anvendelse af relevante faglige materialer og fagspecifikke læringskompetencer i en ramme af en relevant skole/uddannelsesforståelse, dvs. en forståelse, som svarer til undervisningens egenart og hensigt. 7. Relevant undervisning er en undervisning, som er direkte rettet mod fag- og kompetencemål for læringen og hvis startniveau matcher elevers hhv. kursisters kundskabsniveau, da de ellers ikke har mulighed for at begribe det stof læreren fremlægger og følge med. 8. Med enkeltlæringseffekt menes de fagkundskaber og kompetencer, som er udbyttet af en bestemt, afgrænset læringsindsats med begavelsen og undervisningen som rammevilkår. 9. Begavelse forstås her som genetisk bestemt. Under et vist minimum er bestemte former for læring f.eks. intellektuel abstraktion ikke mulig. Over et bestemt maximum finder personen ikke læringstilbuddet i undervisningen meningsfuldt. Hvilken slags begavelse der er brug for afhænger af, hvilken faglighed/hvilke kompetencetyper læringen sigter mod at udvikle. K-222, udvikling af uddannelse by Sten Clod Poulsen, Slagelse
3 Tid relevant læringsaktivitet og motivation Tid er den eneste faktor af betydning for læringsresultater, som kan kvantificeres præcist, som kan måles. Det vil sige at tid kan måles i tal, som er rationelle tal med et sandt nulpunkt og med en talskale, hvor der er lige lang afstand mellem de enkelte trin og 8 derfor er dobbelt så meget som 4. Tiden kan måles med et ur. Og der kan regnes på tallene. Karakterskalaer, holdningsmål, multiple choice o.l. er ikke i nogen præcis forstand måleredskaber. Usikkerheden er overordentlig stor og det er matematisk idioti at beregne gennemsnit, fordelinger mv. for der er ikke tale om rationelle tal, men blot om nominelle tal: En vilkårlig navngivning af skalatrin med tal. Det er afgørende vigtigt at forstå vigtigheden af tid til læring. Hermed menes ikke tid til undervisning og antal timer, tid til deltagelse i undervisning og gruppearbejde mv. Og der menes ikke tid til ørkesløst usammenhængende hjemmearbejde. Med tid til læring mener jeg i denne formel: Den tid, som af eleven hhv. kursisten bruges på relevante og koncentrerede læringsaktiviteter. Meget af den tid, som elever og kursister bruger i klasseværelser bruges ikke på koncentreret læring. Meget af den tid der (måske) bruges til hjemmearbejde bruges heller ikke nødvendigvis på koncentreret læring. Relevante læringsaktiviteter er mental, social og handlingsmæssig virksomhed, som alene handler om selve læreprocessen frem mod et læringsresultat. Det er en forudsætning for koncentreret læring, at eleven hhv. kursisten med sikkerhed ved hvilken form for aktivitet, som bevirker læring: De skal have tilstrækkeligt veludviklede læringskompetencer og viden om læring. Tiden har betydning på to måder. Den ene er, at: Motivation kan måles i koncentreret læringstid. Uanset hvilket motiv, som driver elevens eller kursistens læring er motivationens effekt, at der bruges koncentreret tid på læreprocessen: Motivation kan måles i koncentreret læringstid (se tekst om tværsnitsmodel over boglig læring). Den anden betydning som tid har for læring er at læringseffekten stiger med tidsforbruget. En elev, som bruger to timer på koncentreret læring har markant større læringseffekt end en elev, som bruger en halv time (med forbehold for intelligensniveau og forkundskaber). Det er min tese. Læring, opnåelse af vellykkede læringsresultater, er en meget langsom psykologisk proces. Et krævende læringsmål kan ikke nås hurtigt. Det er derfor vi i det moderne samfund indstiller os på, at en stærkt stigende del af hver årgang skal bruge en tredjedel /en fjerdedel af deres liv alene på at gå i skole og uddanne sig. Det er voldsomt mange år og skyldes alene det faktum, at læring er en meget langsom effekt. Påstande om forøgelse af læringens hastighed hviler altid på særlige, exceptionelle forhold. Fx at eleven eller kursisten kan samle sig fuldt og helt om læring i et koncentreret antal timer, som de under normale hverdagsvilkår ville være mange flere dage og uger om at nå op på ( læringscamps). Eller at eleverne har særlige forkundskaber. Eller særligt støttende forældre som får dem til at arbejde mere med hjemmearbejdet i længere tid. Eller højere begavelsesniveauer eller specialbegavelse. Læring er en meget langsom psykologisk proces, og min grundtese er, at mere tid til relevante læringsaktiviteter giver større læringsresultater. Relevant begavelse Elever hhv. kursister skal besidde en begavelsesprofil, som i rimelig grad matcher det, de skal lære. Dette er gældende for så at sige alle, som ikke er ramt af hjerneskader eller særlige funktionsbegrænsninger. Vi kan alle lære, men vi kan ikke alle lære alt. Og nogle mennesker har af årsager det kan være svært at præcisere usædvanligt let ved at lære bestemte former for fagkundskaber. Et faktum der imidlertid ikke uden videre kan bruges til at effektivisere andres læring af samme fagkundskaber. 3
4 Vi har i Danmark siden ca en betydelig berøringsangst for at tale om kvantitative forskelle mht. begavelsesniveauer. Men disse forskelle findes og hvis vi fornægter deres eksistens kan læreren ikke på en hensigtsmæssig måde komme forskellige intelligensniveauer hos elever eller kursister i møde. Et særligt forhold spiller ind nemlig dette, at den viden, som eleverne skal tilegne sig som oftest er skabt af meget begavede mennesker, der har arbejdet som forskere og opdaget de fagkundskaber, som lærerne underviser i. Det vil sige, at kunsten at skrive lærerbøger og arbejdshæfter og computerprogrammer, som alle elever kan forstå og lære af at det er en stor kunst. Især i boglige fag, som er forskningsbaserede, er dette iøjnefaldende. Og det er her lærerne står over for en meget stor udfordring: At omsætte viden udviklet af specielt akademisk begavede forskere til læring hos det store flertal af elever og kursister. Det er muligt og svært. Begavelsesniveauet virker ind på læringseffekten med en minimum / maximumsproblematik. Er tankeniveauet for konkret kan mere abstrakte tankegange helt enkelt ikke læres. Er tankeniveauet meget avanceret kan elever være langt forud for klassen og for læreren og kan kede sig til døde, eller bruge deres mentale energi på at forstyrre undervisningen. Det kan også ske at de opgiver at lære fordi undervisningen set fra deres egen tankeverden virker som meningsløse gentagelser. Det er ikke tilfældigt, at det er meget svært at undervise alle elever samlet. Relevant undervisning I udgangspunktet virker det meningsløst at pege på faktoren relevant undervisning da enhver moderne undervisning som sin eksplicitte hensigt har at levere relevant, god undervisning. Med relevant mener jeg læringsrelevant. Jeg mener en undervisning, som er meget tydelig mht. de faglige læringsmål. Jeg mener en undervisning, som gør en væsentlig indsats for at elever og kursister kan optræne fagrelevante læringskompetencer. Og jeg mener en undervisning, der i sit faglige indhold er klart differentieret i virkelighedsnære ambitionsniveauer: Hvad skal alle elever hhv. kursister lære? Hvad skal en del flere lære? Og hvad skal de aller højest begavede og de mest interesserede lære? Med andre ord en undervisning, som realistisk indstiller sig på en række faktuelle grundvilkår, som her i teksten er beskrevet. Endelig er relevant undervisning en undervisning som kontinuerligt sikrer at det elever eller kursister har lært eller har med til skolen som forkundskaber fastholdes gennem anvendelse og gennem systematisk repetition og evalueres systematisk i et eksplicit fremadrettet forbedringsperspektiv. Det jeg har set, når jeg har observeret undervisning er, at alle undervises i nøjagtigt det samme faglige stofindhold. At ingen trænes i læringskompetencer. At elever og kursister ikke tilegner sig en præcis viden om hvad læring i skolen er. Og at klare læringsmål ikke er fremtrædende. Dette sidste er der lige nu stor opmærksomhed på inspireret af John Hatties konklusioner, men jeg har ikke set klare læringsmål, som er realistiske for forskellige grupper af elever. Jeg slutter ikke uden videre at al undervisning foregår sådan men mange virkeligt mange. Regnetegnene i formlen Når jeg i formlen de tre formellinjer i den første linje bruger multiplikationstegn er det for at markere, at hvis en af faktorerne er nul eller meget lille vil læringseffekten også være nul eller meget lille. Hvis tiden er nul eller relevant læringsvirksomhed er nul eller begavelsesniveauet er nul vil læringsindsatsen være nul. I anden linje bruger jeg et additionstegn. Læringseffekten stiger med relevant læringsindsats og relevant undervisning. Der kan imidlertid være læringseffekt uden undervisning, da meget energiske, læringskompetente elever hhv. kursister kan lære meget på egen hånd. Derfor kan fraværet af relevant undervisning ikke hævdes at forhindre elever og kursister i at lære. Hvis den relevante læringsvirksomhed er nul og undervisningen er relevant vil der læres noget, men ikke særligt meget. Og hvorfor? Fordi det 4
5 hukommelsessystem, der kaldes situationshukommelsen eller den episodiske hukommelse (se tekst om hukommelse) er en automatisk hjernefunktion som indebærer at noget vil blive hængende i hovedet på elever hhv. kursister, men at denne uvilkårlige læring er usystematisk, usammenhængende og vanskelig at genkalde sig. 5 I den tredje formellinje bruges et additionstegn. De samlede slutkundskaber vil være forkundskaber plus læringseffekten i undervisningsperioden. Der gemmer sig her den problematik, at vi ikke har gode metoder til beskrivelse af forkundskaber her forstået som de fagkundskaber som elever hhv. kursister bringer med sig til undervisnings- og læringsforløbet. Derfor ved vi i realiteten som oftest ikke, hvilken del af slutkundskaberne som er udviklet i undervisningsperioden og hvilken del, som har været der fra starten. Multiple choice kortlægning af fagkundskaber er særdeles unøjagtig. Dels fordi en væsentlig del af tilfældige svar (baseret på uvidenhed) vil ramme rigtige svarmuligheder og dels fordi det er væsentligt lettere at genkende det rigtige svar end at genkalde sig det rigtige svar. Metoden lægger derfor op til kraftig overvurdering af læringseffekter. Men metoden er meget billig at bruge fordi den kan scores af en computer. Da skolers og uddannelsesinstitutioners økonomi med taxameterreguleringen er direkte afhængig af det samlede læringsresultat er dette ikke nogen lille problemstilling. Afrunding Jeg tænker til stadighed med mellemrum videre over formlerne og de har ændret sig undervejs. Det er stadig halvt i spøg og halvt i alvor. Men fremtvinger en klarhed i tænkningen: Er det virkeligt sådan?. Ja, lige nu vurderer jeg at formlerne holder.
Læringskompetencer og lektielæsning
Læringskompetencer og lektielæsning Sten Clod Poulsen, Slagelse, 2015, www.læringiskolen.dk, 150426. (Må citeres med angivelse af kilden). Intro Den vigtigste udfordring for bedre læringsresultater i danske
Læs mereLængdesnitsmodel over nødvendige faser i boglig undervisning og læring
Længdesnitsmodel over nødvendige faser i boglig undervisning og læring Sten Clod Poulsen, Slagelse, 2015, www.læringiskolen.dk, version 150426. (Må citeres og bruges med angivelse af kilden). Den følgende
Læs merePsykologisk tværsnitsmodel over grundelementer i boglig læring
Psykologisk tværsnitsmodel over grundelementer i boglig læring Sten Clod Poulsen, Slagelse, 2015, www.læringiskolen.dk, version 150425. (Må citeres og bruges med angivelse af kilden). Den følgende model
Læs mereMILIFE & Horsens Ungdomsskole
MILIFE & Horsens Ungdomsskole Hvorfor MILIFE? Rikke Nedergaard Horsens Ungdomsskole april 2016 Missionen med MILIFE er bl.a. i systematiseret form at gøre personlig- og social læring til en integreret
Læs mereHer følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring:
BRØK 1 Vejledning Udvidelsen af talområdet til også at omfatte brøker er en kvalitativt anderledes udvidelse end at lære om stadigt større tal. Det handler ikke længere bare om nye tal af samme type, som
Læs mere8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb
8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING
Læs mereHukommelse og læring i de boglige fag: Fra arbejdshukommelsen til langtidshukommelsen
Hukommelse og læring i de boglige fag: Fra arbejdshukommelsen til langtidshukommelsen Sten Clod Poulsen, Slagelse, 2015, www.læringiskolen.dk, version 150426. (Må citeres og bruges med angivelse af kilden).
Læs mereLedelse af læring og Visible learning
Ledelse af læring og Visible learning Katja Christoffersen Lærer Søndermarksskolen Henrik Hallig Skoleleder Søndermarkskolen Oplæg Få kendskab til, hvorfor vi har valgt at arbejde med Synlig læring inspireret
Læs mereInspiration til arbejdet med mål og tegn på læring
Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereFra Folkeskolens netudgave
Fra Folkeskolens netudgave to. 4. dec. 2014 kl. 09:44 781 Lærende team kan løfte elevernes læringsresultater Debat Kronik Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen Flere billeder: 1 2 Af: Sten Clod Poulsen
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereGuide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereINSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs merePædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen
Pædagogisk kursus for instruktorer 2013 2. gang Gry Sandholm Jensen Fra sidste gang Uklare punkter fra sidste gang: 1. De studerendes forberedelse og motivation Forventningsafstemning med både VIP og de
Læs merePÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG
PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 2. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.
Læs mereEvaluering af underviser. Coaching af underviser
Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:
Læs mereOpmærksomhedsbegrebets
Opmærksomhedsbegrebets historie Anders Kruse Ljungdalh Aarhus Universitetsforlag 1. Opmærksomhedsarbejdets ustyrlige genstand Det vanskeligste i verden er at styre sin opmærksomhed. Når man forsøger at
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereAktionslæringskonsulent uddannelse
Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen
Læs mereGuide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
Læs mereBrevet følges af en til skolens officielle adresse med emnet: TIMSS2015 deltagelse
Oktober 2014 Kære Vi vil gerne Invitere dig og din skole til at deltage i den internationale undersøgelse TIMSS 2015 Ved at deltage i TIMSS får I og én af jeres 4. klasser muligheden for at bidrage til
Læs mereÅrsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16
Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,
Læs mereVariable. 1 a a + 2 3 a 5 2a 3a + 6 a + 5 3a a 2 a 2 a 2 5 7 15 5 21 5 25 0 2 0 6 9 0 9 4 0 1 3 3 3 9 3 1 0 0 2 0 5 6 5 0 0 2,5 1,5 4 7,5 4 0
Variable 1 a a + 2 3 a 5 2a 3a + 6 a + 5 3a a 2 a 2 a 2 5 7 15 5 21 5 25 0 2 0 6 9 0 9 4 0 1 3 3 3 9 3 1 0 0 2 0 5 6 5 0 0 2,5 1,5 4 7,5 4 0 2 a x = 5 b x = 1 c x = 1 d y = 1 e z = 0 f Ingen løsning. 3
Læs mereProjekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen
Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Information til forældre November 2007 Identifikation og indstilling af elever til projektet I nærværende pjece kan læses om, hvordan forældre og lærere kan
Læs mereNoter til Perspektiver i Matematikken
Noter til Perspektiver i Matematikken Henrik Stetkær 25. august 2003 1 Indledning I dette kursus (Perspektiver i Matematikken) skal vi studere de hele tal og deres egenskaber. Vi lader Z betegne mængden
Læs mereSkoledagen styres af elevernes læring
LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er
Læs mereUDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV
UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge
Læs mereHvordan man lærer seniorer at bruge digital teknologi
Hvordan man lærer seniorer at bruge digital teknologi Læringsudbytte Deltageren; Ved hvad der skal til for at understøtte seniorernes huskeevne og bruge de nødvendige pædagogiske redskaber til at hjælpe
Læs mereForskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation og feedback Eksempel Målet er, at alle undervisere i løbet af dette skoleår modtager en leders eller en vejleders observation i undervisningen og
Læs merePædagogiske overvejelser
Pædagogiske overvejelser Hvordan får jeg effekt af mit kursus? En stor del af det man får ud af et kursus, handler ikke om, hvad der sker på kurset. Hvad der sker før og særligt efter kurset har mindst
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereMålstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com
Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Professionsdidaktik } Mål: } En bestemt udvikling af praksis og den enkeltes professionelle kompetencer som
Læs mereForenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014
Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereJeg ønsker ikke at være et geni Jeg har problemer nok med bare at forsøge at være menneske Albert Camus
Program Kort præsentation af min baggrund. Kort definition på højt begavede børn (HBB). Skolernes og PPR s perspektiv på højt begavede børn. Komplikationer, hvorfor er det ikke let? Vigtige faktorer for
Læs mereErfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014
Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning
Læs mereTil alle pæd. medarbejdere. 25.09.14
Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Abildgårdskolens 3 indsatsområder skoleåret 14-15 er: - Fra undervisning til læring - Bevægelse - Inklusion. Udvælgelsen af netop de 3 områder bygger på det forberedende
Læs mereFagkundskaber, tværfaglighed og komplekse slutkompetenceprofiler: Hvordan får vi miraklet til at ske?
Fagkundskaber, tværfaglighed og komplekse slutkompetenceprofiler: Hvordan får vi miraklet til at ske? Info om Temaserie af foredrag og øvelser - hvordan man styrker studerendes, kursisters og elevers læreprocesser
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereSommeruni Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Sommeruni 2015 Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Målet er.. at I har/kan: Kendskab til og viden om synlig læring og feedback, som redskab
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs merePraksissamarbejde. Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar. Institut for Skole og Læring
Praksissamarbejde Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Dagen i dag Velkommen Praksissamarbejde Planlægning af konkrete praksissamarbejder
Læs mereChristianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015
Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet
Læs mereReformen. Forenklede Fælles Mål
Reformen Forenklede Fælles Mål Læringskonsulenter klar med bistand 17-03-2014 Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt ikke
Læs mereSYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn
SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause
Læs mereFolkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål
Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Med folkeskolereformens ikrafttræden i august 2014 var Forenklede Fælles Mål klar til brug. De enkelte skoler kunne vælge, om de allerede i skoleåret 14/15
Læs mereLæringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning
Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 3. november 2014, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for
Læs mereIdeer til sproglige aktiviteter.
Matematikundervisning har gennem de senere år fokuseret på refleksion, problemløsning og kommunikation som både et mål og et middel i forhold til elevernes matematiske forståelse og begrebsudvikling. I
Læs mereMundtlighed i matematikundervisningen
Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning
Læs mereUndervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole
Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole 2017-2020 1. Indledning 96 % af skolens elever har besvaret denne undervisningsmiljøvurdering (91 ud af 95 elever) i maj 2017. Eleverne har udfyldt skemaet
Læs mere6. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK
2016-17 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til matematik i 6. Klasse Vi skal arbejde hen imod følgende kompetencemål: Matematiske kompetencer: Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik.
Læs mereFORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME
FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME AUGUST 2015 Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 Svanemøllens Kaserne 2100 København Ø Kontakt: Dekanat, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk 1. udgave august 2015 INDHOLD
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereFaglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?
Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller
Læs mereMatematik. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2011 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Konsulent Erik
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereVelkommen til Klasseledelse og flow i indskolingen. Hvordan kan klasseledelse skabe et godt læringsmiljø samt understøtte flow i undervisningen?
Velkommen til Klasseledelse og flow i indskolingen Hvordan kan klasseledelse skabe et godt læringsmiljø samt understøtte flow i undervisningen? Dagens program Mindmap over associationer til hhv. klasseledelse
Læs mereDefinition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Læs mereKvalitetssystem på HTX Roskilde
Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Biologi og geografi Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Keld Nørgaard Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Indledning 3 Formålet
Læs mereDe gode læringsmål. Konference for UVM den 06. maj 2015
De gode læringsmål Konference for UVM den 06. maj 2015 Kompetencehuset LeneHeckmann.dk Lene Skovbo Heckmann CVR: 32 90 84 97 Avedøregårdsvej 74, 2650 Hvidovre Tlf.: 0045 28947944 E-mail: mail@leneheckmann.dk
Læs mereMålsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi
Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereModule 1: Hvordan underviser man ældre? Date: 15/09/2017. Intellectual Output:
Title: Partner: Module 1: Hvordan underviser man ældre? SOSU Oestjylland Date: 15/09/2017 Intellectual Output: IO3 INDHOLD Psykologiske aspekter...2 Viden om aldring i forhold til hukommelse og kognitive
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Dagplejen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: DAGPLEJEN Antal dagplejere: 140 Dato for tilsynet: 22/1 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra dagplejen: 3 gagplejepædagoger,
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereOptag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune
Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor Dette lille oplæg er en sammenfatning af de tilbagemeldinger, som jeg har modtaget fra mine uddannelseskonsulentkollegaer i
Læs mereEvalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium
Evalueringsstrategi Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium 1.0 Indledning Denne evalueringsstrategi er udarbejdet til brug på Holstebro Tekniske Gymnasium og Holstebro Handelsgymnasium
Læs mereWorkshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk
Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop
Læs mereDe almene boglige kundskabsfag
De almene boglige kundskabsfag Sten Clod Poulsen, Slagelse, 2015, www.læringiskolen.dk, version 150425. (Må citeres og bruges med angivelse af kilden). De almene boglige kundskabsfag Disse fag er karakteriseret
Læs mereFaglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10
Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign
Læs mereFra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen
Fra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen Karsten Holm Sørensen Side 1 epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter epuc.dk Fokus området Oversættelse fra bekendtgørelser til undervisning
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereMATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV
1 MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV Arbejdsgruppen for matematik stx om problemer for elever med gymnasiefremmed baggrund: Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF, Niels Hjølund Pedersen,
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Biologi og geografi. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Henrik Nørregaard 1 Indhold Indledning 1 Formålet med de digitale afgangsprøver i geografi og i biologi 1 Det testpædagogiske
Læs mereÅrsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019
Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019 Undervisningen er tilrettelagt således, så den følger retningslinjerne fra Fælles Mål for faget dansk. Vi ønsker, at eleverne skal udvikle et
Læs mereAt udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag
Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen
Læs merePædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!
Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres
Læs mereINTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen
INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA Waves Education ApS & Madkulturen I forbindelse med MADlejr ønsker vi at teste evalueringsværktøjet Rubric. Rubric er et redskab, der skal hjælpe
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau II
Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereNye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent
Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereKemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016
Kemi 2016 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2016 Hermed udsendes evalueringsrapporten
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereUndervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen
www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation
Læs mereGenerel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen
Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.
Læs mereEgtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Læs mereUndervisningsdifferentiering i eksterne miljøer. 7. August 2013 Energi- & Vandværkstedet
Undervisningsdifferentiering i eksterne miljøer 7. August 2013 Energi- & Vandværkstedet De kan begejstres over faglighed! Piger Favrskov Lydspor 1 - interview Men det kan også gå galt faldgrupper I kan
Læs mereEvaluering af 6. semester tilvalgsfag SIV forår 2011 Jeanne Strunck
Evaluering af 6. semester tilvalgsfag SIV forår 2011 Jeanne Strunck Tilvalg: Organisation og ledelse Der er i alt indleveret 29 besvarelser fra 2 fag: Retorik og mundtlig formidling; Styring og ansvarlighed
Læs mereHmm, hvem er Clever Consulting?
Højtbegavede børn Hmm, hvem er Clever Consulting? Talent og begavelse At være højt begavet er en anderledes måde at være i verden på, en anden måde at være sammensat eller gearet på, hvilket gør, at du
Læs mere