Wifi: Nyborg Strand (ingen kode)

Transkript

1 Wifi: Nyborg Strand (ingen kode)

2

3 Dagens program Kl. 10:00 Velkomst Kl. 10:05 Hvad er udfordringen med de unge på kanten? Karina Bradsted Svarrer, Unge og Uddannelseschef i Kolding Kommune, perspektiverer udfordringen med de socialt udsatte unge set fra socialrådgiverens og kommunens perspektiv. Kl. 10:30 Børnehjemsbarnet og bådflygtningen Lisbeth Zornig Andersen og Duc Huy Nguyen fortæller kort om deres udviklingsrejse, fællesmængder og forskelle. Hvad kan vi lære af dem? Hvordan bar de sig ad? Hvad så de på deres vej? Kl. 10:55 Hvad siger den unge udsatte selv? Michella Ermark fortæller om at være spiseforstyrret og kæmpe for at få fodfæste i livet. Hvem har hjulpet, hvad virker, hvad mangler hun?

4 Dagens program Kl. 11:15 Et mønsterbryderprogram Mikael Lindholm fortæller om nøgleelementer i et mønsterbryderprogram. Hvad skal der til? Hvad kan og må vi gøre bedre for at lykkes? Kl. 11:50 Mentor i praksis Pædagog Rolf Hermansen fortæller om at være eks-rocker og mentor for unge på kanten. Hvornår lykkedes det at flytte de unge? Kl. 12:10 Frokost Kl. 13:00 Hvad skolen kan gøre Trine Ladekarl Nellemann, rektor, Next Hvordan håndterer skolen socialt udsatte børn? Hvilke nye erkendelser og anbefalinger kan vi lære af?

5 Dagens program Kl. 13:30 Hvad en mentor kan gøre Karen Gjesing, socialpædagog og coach. Hvordan kan man hjælpe en hårdkogt og utilpasset 14-årig fra et misbrugerhjem til at få en universitetsuddannelse? Kl. 14:00 Hvad virksomheden kan gøre Morten Enghave, projektchef, Go-for-it, Securitas Hvordan kan virksomheder få gode medarbejdere ud af unge, der kommer fra livets grøft? Hvad kan vi lære og gøre bedre? Kl. 14:30 Højlunds forsamlingshus - Hvad kan vi gøre mere og bedre? Debat og diskussion om indsatser og løsninger med seminardeltagerne. Moderator: Mikael Lindholm 15:00 Afslutning og forfriskninger

6 Dagens program Kl. 10:05 Hvad er udfordringen med de unge på kanten? Karina Bradsted Svarrer, Unge og Uddannelseschef i Kolding Kommune, perspektiverer udfordringen med de socialt udsatte unge set fra socialrådgiverens og kommunens perspektiv.

7 Dagens program Kl. 10:30 Børnehjemsbarnet og bådflygtningen Lisbeth Zornig Andersen og. Duc Huy Nguyen fortæller om deres udviklingsrejse, fællesmængder og forskelle. Hvad kan vi lære af dem? Hvordan bar de sig ad? Hvad så de på deres vej?

8 Dagens program Kl. 10:55 Hvad siger den unge udsatte selv? Michella Ermark fortæller om at være spiseforstyrret og kæmpe for at få fodfæste i livet. Hvem har hjulpet, hvad virker, hvad mangler hun?

9 Dagens program Kl. 11:15 Et mønsterbryderprogram Mikael Lindholm fortæller om nøgleelementer i et mønsterbryderprogram. Hvad skal der til? Hvad kan og må vi gøre bedre for at lykkes? Pædagog Rolf Hermansen fortæller om at være eks-rocker og mentor for unge på kanten. Hvornår lykkedes det at flytte de unge?

10 Et mønsterbryderprogram Hovedpointer fra rapporten Projekt Unge Mønsterbrydere Mikael R. Lindholm

11 Projekt unge mønsterbrydere Open source projekt frit tilgængeligt Finansieret af Det Obelske Familiefond og Laurizen Fonden Analyse af best practice hvad angår unge-indsatser identifikation af nøgleelementer Interviews med fageksperter, virksomheder, skoler, mentorer og udsatte unge selv Økonomiske beregninger af betydningen af mønsterbrud NB: Vil du have rapporten tilsendt?

12 Hvorfor en indsats? Udfordringen Relativt færre unge formår at bryde mønstret med en negativ social arv Unge i middelklassefamilier begynder nu også at havne på kanten af samfundet Samfundskravene skærpes, flere unge snubler = dyrt og trist Løsningen Et mønsterbryderprogram

13 Hvor stort er problemet? Hvor mange socialt udsatte unge er der? Vi ved det ikke rigtigt, men: børn vokser op i familier med alkoholproblemer børn oplever seksuelle overgreb børn lever i familier med psykiske lidelser unge med ufaglærte forældre har som 25- årige ikke har fuldført en ungdomsuddannelse hjemløse er mellem 18 og 29 den største hjemløsevækst er blandt de årige

14 Målgruppen Tre kategorier unge selvdrevne, støttekrævende, stærkt udfordrede (Mariagerfjord) Mønsterbryderprogrammet er målrettet rød kategori stærkt udfordrede Aldersspænd: Fra 14 til 29 år Ikke unge med fysiske og psykiske udviklingshæmmende handikap Konkrete udfordringer, de unge kan kæmpe med: Spiseforstyrrelser og selvskade Senfølger af seksuelle og voldelige overgreb i barndommen Tidligere anbragt Kriminalitet Psykisk sårbar med og uden diagnoser Ensom Ung/enlig mor Misbrug Fælles for dem er, at de eksisterende indsatser ikke slår til.

15 Målgruppen Socialt udsatte unge i Mariagerfjord Kommune 2015 Selvdrevne 1433(83%) 4147 (81%) Støttekrævende Stærkt udfordrede Kender ikke støttebehovet, kun omfang af konkrete indsatser ved ikke, hvad der virker eller hvad behovet er (ingen målinger) Ingen signifikant forskel på drenge/piger undtagen i rød gruppe (flere drenge) Statsborgerskab ikke-vestlige & østeuropæiske unge mere støttekrævende end danske Intensitet i støtte fordeler sig forskelligt geografisk efter boligområder

16 Prisen på et liv Samfundsøkonomisk beregning fra CASA på et livsforløb fra 18 til 64 år Hvis et negativt livsforløb bliver vendt til et positivt, bliver den samfundsøkonomiske nettogevinst 9,5 mio. kr. pr. person - justeret for inflation er gevinsten 8,6 mio. kr. pr. person Udgifter før det 18. år er ikke medregnet, for eksempel anbringelse, m.m. blev de medtaget ville omkostningerne ved et dårligt liv være større CASA anvender CASA ikke en gennemsnitslønindtægt, men en lavere lønindtægt, der svarer til en ufaglært eller faglært dårlige liv koster samfundet 25 milliarder kr. Samlede omkostninger ved at hjælpe en ung til mønsterbrud med en intensiv helhedsorienteret indsats er ifølge Samskabelse 1,5 mio. kr.

17 Mønsterbrud betaler sig Mulige økonomiske gevinster ved mønsterbrud NB: Der er unge med ufaglærte forældre, der i en alder af 25 år ikke har en ungdomsuddannelse.

18 Hvad virker? Analyse af 39 ungeindsatser

19 Hvad virker? Analyse af 39 ungeindsatser Ingen systematisk bearbejdning af effektdimensionen, hverken kort- eller langsigtet, i nogen af indsatserne, hvorfor man ikke ved mere præcist, om det er den givne indsats, der skaber det givne outcome i form af så og så mange procent af de unge, der er kommet videre i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet, i overensstemmelse med den enkelte indsats eller projekts formål. Muligt at afgøre, hvilke elementer, der går igen i de fleste indsatser eller projekter, men ikke om det er disse elementer eller noget helt andet, der har betydning for, om den unge skaber et mønsterbrud eller ej. I én indsats lod man en af de socialt udsatte unge fortælle, hvad der havde betydning for ham, hvilket handlede om den gode relation, om mentor: Han brugte ikke så mange ord, som jeg ikke forstod alle de ord, som ikke gav mening for mig, når min lærer fortalte det, de virksomhedsøkonomiske ord, jeg kunne ikke få sætningerne til at give mening ( ) Min mentor gjorde det anderledes, han fortalte mig nogle eksempler fra det virkelige liv, så jeg blev interesseret i det. Det synes jeg var fedt. Og jeg kunne se, hvordan han selv brugte nogle af tingene i sit arbejde, fordi jeg kom på besøg, jeg var derude rimelig tit på hans kontor. (Bruger af Y-faktor i Odense.)

20 Nøgleelementer i de bedst fungerende ungeindsatser Helhedsorienteret adresserer den unges samlede udfordringer, ikke blot lektielæsning Personbåren, hvor den unges relation til en betydningsfuld anden (altså mødet med og en vedholdende længerevarende kontakt med et andet menneske, der kan få den unge til at se muligheder, træffe valg og holde fast i sit eget mål) er afgørende; en mentor, med andre ord. Tidlig indsats det bliver vanskeligere at hjælpe for hvert år, der går.

21 Anbefalinger til mønsterbryderindsats Livseksperterne Mentoren skal være bindeled mellem den unge og kommunen. Mentoren skal være en ven og ikke kun en mentor. Mentoren skal kunne rådgive og vejlede om livet. Mentoren skal kunne motivere den unge. Der skal være mulighed for at tale med sin mentor også efter arbejdstid. Mentorerne Tidligere indsats for at forebygge og gribe ind overfor de uhensigtsmæssige mønstre, de unge tillægger sig. De unge skal have høj selvbestemmelse over, hvem der bliver deres mentor; kemi og tillid. Den unge og mentor mødes og afstemmer forventninger, inden matchet er godkendt. Det kan have positiv betydning for relationen, hvis mentor og mentee har fællestræk med hensyn til baggrund og opvækstvilkår. Det skal være muligt for den unge at skifte mentor, hvis der opstår behov for dette. Den unge skal have en mentor tilknyttet, så længe det er nødvendigt. Det er vigtigt, at mentor ikke er en del af systemet/kommunen, da det er lettere at opbygge en relation.

22 Brobygger og Mentor Team et omkring den unge Brobygger Har en socialfaglig uddannelse Modtager løn for sin indsats Støtter især fra 8 til 16 Er ideelt set selv mønsterbryder Mentor Gennemgår en mentoruddannelse Støtter frivilligt Støtter især fra 16 til 8 Er selv mønsterbryder Begge er indstillet på et relationsforpligtende forløb Begge lever op til en række profilkrav

23

24 Mentor-uddannelsens indhold Antropologi det heliotropiske menneskesyn Mønsterbrydning, recovery og relationsarbejde Resonans Mentors rolle og rollemodeller Domæneteori systemisk tænkning Anerkendende kommunikation Den værdsættende samtale Reframing Kompetenceudviklingsforløb over tre måneder eller 12 aftener med prøve og certificering

25 Mønsterbryderprogrammet Visitering og match med brobygger Forventningsafstemning mellem den unge og jobkonsulent af fokusområder økonomi, bolig, netværk, helbred, uddannelse Terapiforløb initieres, efter behov Frivillig mentor har fokus på alment dannende fælles aktiviteter, kunst, kultur, motion, etc. Udføre og afprøve den langsigtede plan Kompetenceudvikling, uddannelsesmoduler, udviklingsforløb på en virksomhed Opfølgende samtaler med den udsatte unge og løbende evaluering Opbygning og forankring af socialt netværk Start på job eller uddannelse sekundært fortsat et udviklingsforløb på en virksomhed Evaluering af støttebehov samt planlægning af fremtiden uden brobyggers tætte kontakt Individuelle plansamtaler med mentor Aftale om opfølgning og hvad en plan B skal indeholde, hvis problemer med plan A

26 Samspil mellem nøgleinteressenter Barrierer Kapacitet Økonomi Incitament Virksomhed Barrierer Motivation/psykis k tilstand Opbakning i hjem Støtte/økonomi Mentor/Brobygger Mentee Skole Kommune Barrierer Kompetencer Personlighed Økonomi Tid Opbakning Barrierer Forvaltningsskel ved 18 år Samarbejde Manglende økonomiske incitamenter/ modeller

27 Case på mønsterbryderforløb Fase 1: 13 uger Omkostning Brobyggertimer Gældssanering Bolig Sundhed Fase 2: 26 uger Brobyggertimer Kompetencekurser Fritid/kultur Støtte Fase 3: 26 uger Brobyggertimer Diverse I alt over 65 uger (Gevinsten over livstid var 8,6 mio. kr.)

28 Spørgsmål?

29 Dagens program Kl. 11:50 Mentor i praksis Pædagog Rolf Hermansen fortæller om at være eks-rocker og mentor for unge på kanten. Hvornår lykkedes det at flytte de unge?

30 Dagens program Kl. 12:10 Så er der frokost

31 Dagens program Kl. 13:00 Hvad skolen kan gøre Trine Ladekarl Nellemann, rektor, Albertslund Gymnasium, Next Hvordan håndterer skolen socialt udsatte børn? Hvilke nye erkendelser og anbefalinger kan vi lære af?

32 Dagens program Kl. 13:30 Hvad en mentor kan gøre Karen Gjesing, socialpædagog og coach. Hvordan kan man hjælpe en hårdkogt og utilpasset 14-årig fra et misbrugerhjem til at få en universitetsuddannelse?

33 Dagens program Kl. 14:00 Hvad virksomheden kan gøre Morten Enghave, projektchef, Go-for-it, Securitas Hvordan kan virksomheder få gode medarbejdere ud af unge, der kommer fra livets grøft? Hvad kan vi lære og gøre bedre?

34 Dagens program Kl. 14:30 Højlunds forsamlingshus - Hvad kan vi gøre mere og bedre? Debat og diskussion om indsatser og løsninger med seminardeltagerne. Moderator: Mikael Lindholm

35 Dagens program 15:00 Afslutning og forfriskninger Tak for i dag måske ses vi til Årets tema: Fra ung til voksen på godt og ondt Den 25. april 2017 på Nyborg Strand Læs mere på