Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen"

Transkript

1 Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen Denne projektbeskrivelse indeholder beskrivelse af opgaver, processer, tidsplan og milepæle for det arbejde, du har sagt ja til at deltage i de næste to år. I projektbeskrivelsen præsenteres den proces, som skal foregå på den enkelte skole samt de understøttende aktiviteter i form af nationale samlinger og regionale netværksmøder, som skal facilitere dette arbejde. 1. Formål Jf. Skolelederforeningens ansøgning til Ministeriet for Børn og Undervisning er formålet med projektet bl.a. at: Deltagerne i netværket udarbejder og afprøver en strategisk/pædagogisk implementeringsplan for øget og forbedret anvendelse af IT i undervisningen på deres egen skole. Implementeringsplanen udarbejdes således, at en udvikling i skolens anvendelse af IT og bevægelse hen mod mere teknologiunderstøttet læring på skolen kan evalueres i forhold til en effekt i lærernes arbejde og den undervisning, eleverne møder. 2. Projektkoncept Det centrale i projektet Digital Forandringsledelse er deltagernes arbejde med at lede et konkret forandringsprojekt på egen skole. Dette forandringsarbejde gennemføres på skolen over en 2-årig periode og understøttes og faciliteres af et nationalt netværk i form af nationale workshops og regionale netværksmøder. Deltagerne tilbydes endvidere en række ressourcer i form af inspirationsmaterialer og værktøjer på en digital platform. University College Sjælland (UCSJ) og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har ansvaret for afvikling af de nationale workshops og regionale netværksmøder. For at understøtte deltagernes mulighed for at dele viden undervejs i projektet stiller Microsoft Danmark Lync-software til rådighed for deltagerne, mens Skolebordet.dk ApS vil yde teknisk support igennem forløbet. 3. Organisering af forandringsledelsesarbejdet Med udgangspunkt i de overvejelser, som beskrives i afsnit 10, Metode, organiseres projektdeltagernes arbejde med implementeringsplanen i en fasemodel, som bygger på en række kendte procesmodeller for forandring. Fasemodellen strukturerer og beskriver konkret, hvilke opgaver der skal løses af hhv. skolelederen og andre aktører, som skolelederen inddrager i planen.

2 Selve forandringsledelsesarbejdet understøttes i projektet af de etablerede ledernetværk, som mødes på nationale og regionale netværksmøder. Her vil procesagenter fra UCSJ og EVA understøtte deltagernes forandringsledelsesarbejde på egen skole gennem input om forandringsledelse samt pædagogiske og didaktiske pejlemærker for forandringsarbejdet. Procesagenterne vil desuden facilitere skoleledernes erfaringsudveksling på udviklingsworkshops afholdt på de nationale samlinger og på de regionale netværksmøder. 4. Procesmodel Deltagernes arbejde på egne skoler struktureres i hhv. en prejekt-fase og en projekt-fase (Darsø, 2012) Prejektfasen (marts 2013 september 2013) I projektets første fase, prejekt-fase, skal deltagerne lede processer, som 1. Kortlægger eksisterende viden på egen skole om mulighederne ved teknologistøttet undervisning. 2. Kortlægger status vedr. gældende praksis på skolen med fokus på teknologi, IT-fagdidaktik og skolens organisering af videndeling mellem lærerne. 3. Udvikler nye ideer til, hvordan teknologistøttet undervisning i højere grad kan integreres i skolens fag. 4. Udvikler nye ideer til, hvordan viden herom kan forankres organisatorisk mellem alle skolens lærere (dvs. se viden som distribueret i modsætning til knyttet til den enkelte lærer og den enkeltes kompetenceudvikling). I projektets to første nationale workshops (den 12. marts og den 10. april 2013) introducerer UCSJ og EVA deltagerne til den første fase i projektet og giver ideer til, hvordan prejekt-/kortlægningsfasen kan gribes an på egen skole. Ledernetværket vil i den forbindelse blive brugt til at dele viden om den udfordring, som deltagerne oplever, at et digitalt forandringsledelsesprojekt vil være Projektfasen (september 2013 november 2014) I projektets anden fase, projektfasen, skal deltagerne lede selve implementeringsdelen, hvor de udviklede ideer skal afprøves. Prejektfasen indgår her som første del af selve implementeringsfasen, idet man, så snart man begynder at kortlægge et system, allerede er ved at ændre det (Lewin, 1946). Kernen i processen er udvikling af nye ideer og omsætning af disse nye ideer til innovation, dvs. i dette tilfælde til en ny og blivende daglig skolepraksis. Forskning i designprocesser inden for uddannelsesudvikling viser, at effekt og succesrate for en innovationsproces er højest, når: Innovationsprocessen tager afsæt i den kontekst, der skal udvikles, dvs. den helt konkrete skolehverdag. Den eksisterende kontekst kortlægges gennem processer, hvor man ser den daglige praksis i skolen med nye øjne. Alle deltagere medvirker til udvikling af nye ideer. Deltagerne udvikler konkrete ideer til nye undervisningsforløb. Der afvikles pilotprojekter, hvor de beskrevne undervisningsforløb afprøves. Pilotprojekterne evalueres og redesignes, dvs. erfaringerne indarbejdes. 2

3 Et pilotprojekt kun er en første iteration (afprøvning), og at der laves flere iterationer for at udvikle modeller eller forløb, som er robuste nok til at kunne fungere, også når den første begejstring eller ildsjælene er væk. Projektresultaterne implementeres strukturelt i det daglige almindelige arbejde. 5. Pilotprojekt første og anden iteration Selve projektfasen organiseres derfor med et pilotprojekt (oktober 2013 december 2013), en redesignfase (januar 2014), en iteration nr. 2 (februar 2014 april 2014) samt en forankringsfase (august 2014 november 2014). 6. Nationale workshops og regionale netværksmøder De nationale workshops anvendes undervejs i processen til at understøtte deltagerne i de forskellige faser af processen. De nationale workshops har følgende hovedtemaer, som alle lægger op til næste fase i innovationsprocessen samt deler viden og erfaringer fra forrige projektfase. Workshop marts 2013 Introduktion til procesmodel fagdidaktiske pejlemærker og planlægning af proces Workshop april 2013 Inspiration til planlægning af innovationsfase Workshop 3 3. oktober 2013 Opsamling på innovationsfasen og inspiration til pilotfasen Workshop december 2013 Opsamling på pilotfasen + inspiration til redesign og næste afprøvning Workshop 5 8. april 2014 Fra udviklingsprojekt til hverdagspraksis Workshop november 2014 Opsamling på effekt af forandringsprojekter De seks nationale workshops organiseres med plenumsessioner og udviklingsworkshops. På plenumsessionerne introduceres deltagerne til projektets centrale procesmodeller, til viden om ledelse af forandringsprocesser samt til diverse værktøjer til at kunne lede en digital forandringsproces. Deltagerne sidder sammen i deres regionale netværksgrupper, og der lægges op til dialog i gruppen omkring fokuspunkter til videre bearbejdning i udviklingsworkshopperne. På udviklingsworkshopperne vil 2-3 regionale netværksgrupper være sammen. Hver workshop faciliteres af en procesagent fra enten UCSJ og EVA. På de nationale workshopdage vil netværksgrupperne blive fastholdt som videndelingsenhed, hvorimod sammensætningen af regionale netværksgrupper i udviklingsworkshopperne vil skifte. Netværksgrupperne vil ligeledes møde forskellige procesagenter undervejs i projektet. 7. Regionale netværksmøder Deltagerne skal mellem hver national workshop mødes en gang i deres regionale netværksgrupper. Det første netværksmøde er med fysisk tilstedeværelse, og det faciliteres af en procesagent fra UCSJ eller EVA. 3

4 De næste møder faciliteres af en procesagent fra UCSJ eller EVA med brug af videoweb-konferencer, som webinarer. Deltagernes rejseaktivitet kan således begrænses, og deltagerne får mulighed for selv at afprøve nye digitalt understøttede samarbejdsværktøjer. Webinarerne optages og fungerer som ressourcer i den tilknyttede digitale platform. Skolebordet.dk er ansvarlig for den tekniske drift og support af den digitale platform. Netværkene kan dog også vælge at mødes fysisk med webbaseret facilitering fra procesagenten. De endelige datoer for de regionale netværksmøder fastlægges med de enkelte netværk. 8. Milepælsplan Nedenfor er oversigt over de forskellige aktiviteter i forløbet arbejde på egen skole, nationale workshops og regionale netværksmøder. MILEPÆLSPLAN DIGITAL FORANDRINGSLEDELSE National workshop Regionale netværksmøder Arbejde på egen skole Andet (kickoff, studietur og afrapportering) 2013 Jan Feb Mar Apri Maj Juni Juli August Sep Okt Nov Dec Kickoff Skoleleder oploader profil af skole til LMS National workshop 1: Pejlemærker og proces Skoleleder kortlægger status på egen skole National workshop 2: Inspiration til planlægning af innovationsfase Skoleleder planlægger idegenering/innonvationsfase Regionalt netværksmøde: Skoleleder fremlægger plan for innovationsfasen Innovationsfase på skolen med idegenerering og produktion af prototyper Regionalt netværksmøde: Hvad var de største udfordringer i innovationsfasen? National workshop 3: Opsamling på innovationsfasen og inspiration til pilotfasen Pilotprojekt: Afprøvning af prototyper for nye undervisningsformer og/eller nye organisationsformer af lærerarbejdet National workshop 4: Opsamling på pilotfasen + inspiration til redesign og næste afprøvning Jan Feb Mar Apri Maj Juni Juli August Sep Okt Nov Dec Studietur Redesign af prototyper/pilot Afprøvning nr 2 (Anden Iteration) Regionalt netværksmøde: Tilbageslag og modstand som tema National workshop 5: Fra udviklingsprojekt til hverdagspraksis Planlægning af opskalering og forankring i skolens hverdagspraksis Forankringstiltag på egen skole, vidensopsamling og spredning til kommunale netværk Regionalt netværksmøde: Erfaringer med kommunal spredning National workshop 6: Opsamling på effekt af forandringsprojekter. Inspiration til kontinerlige forandringsprocesser Afrapportering 9. Outputkrav Der er ingen krav i projektet til, hvilket indsatsområde den enkelte deltager skal arbejde med i projektet. I Skolelederforeningens ansøgning til MBU er der dog krav om formidling af resultater og erfaringer fra skolelederens forandringsledelsesprojekt: Det forventes, at deltagernes implementeringsplaner som led i netværkets arbejde kan omsættes til en eller flere skabeloner for skolelederes udvikling af undervisningen via IT. Den enkelte deltager skal vidensdele. Deltageren og kommunens forvaltning aftaler lokalt, hvordan deltageren overfører viden fra netværket til at støtte implementeringen af IT på skolerne i deres kommune eller på anden måde understøtte digitaliseringen og implementeringen i deres kommune. Erfaringerne skal i afprøvningsperioden løbende drøftes i netværket, m. h. p. at de skal kommunikeres bredt ud til øvrige skoleledere, kommunale forvaltninger, medier m.fl. 4

5 I 2014 foretager netværket en opsamling på sit arbejde, hvor netværket identificerer de aktiviteter, resultater og erfaringer fra skoleåret 2013/14, som netværket finder, bør spredes til øvrige skoleledere. 10. Metode Rammesætning af forandringsledelsesopgaven Målsætningerne for projektet kan læses som en ren implementeringsopgave for skolelederen en opgave, som vil kunne struktureres med udgangspunkt i en eller flere klassiske lineære forandringsledelsesmodeller, fx Kotters 8-trinsmodel (Kotter, 2010): Hvis det var en entydig opgave, hvordan en øget teknologianvendelse gør undervisningen og elevernes læring bedre og hvis de nye arbejdsformer for læreren ikke ville betyde de store ændringer af lærerens måde at undervise og samarbejde på - ville det også være muligt at se dette IT-forandringsledelsesprojekt som et relativt simpelt implementeringsprojekt. Med begreber hentet fra Scharmers U-model for forandringsprocesser (Scharmer, 2008) svarer dette til, at man som leder downloader modeller, som allerede findes, og omsætter dem til nye performances for skolens lærere dvs. går direkte fra første til sidste fase i Scharmers model: 5

6 Der er imidlertid tre gode grunde til, at det vil være risikabelt for skolelederen at forholde sig til forandringsledelsesopgaven som en simpel implementeringsopgave: 1. Selvom der findes en del fagdidaktisk forskning, som kan vise vejen for nye måder at undervise på i skolens fag, og selvom Fælles Mål for IT er et godt implementeringspejlemærke, lægger den tværoffentlige digitaliseringsstrategi også op til, at der skal udvikles nye IT-baserede læringsformer (også kaldet didaktiske og fagdidaktiske designs). Dette er nødvendigt, for at man kan indløse målet om, at flere elever skal lære mere i skolens fag. En simpel implementering af teknologi i undervisningen hverken forandrer eller forbedrer undervisningens kvalitet. Samtidig vil overordnede didaktiske og fagdidaktiske pejlemærker altid skulle tilpasses lokale forhold, ligesom det er en lokal læreropgave at udvikle de konkrete undervisningsforløb og herigennem omsætte viden om forbedrede undervisningsformer til ny lokal praksis ind i de enkelte klasserum på de forskellige skoler. Et digitalt forandringsledelsesprojekt er derfor i lige så høj grad et lokalt innovationsprojekt, som det er et implementeringsprojekt. 2. Samtidig er der tale om et forandringsledelsesprojekt, som vil kunne udfordre skolens organisationsformer mere radikalt. Der er nemlig meget, der tyder på, at hvis en øget teknologianvendelse skal integreres i skolens kerneydelse undervisning i skolens fag, og hvis man opfatter dette som et organisatorisk mål for skolens kernefunktionalitet, så kræver det en mere grundlæggende ny orientering af, hvordan skoler organiserer undervisningsprocesser og ikke mindst videndelingsprocesser mellem lærere fra samme fag. 3. På denne måde kan der være tale om, at et IT-forandringsledelsesprojekt vil sætte fokus på mere radikale innovationer af skolens praksis, og dette kan kun gennemføres, hvis forandringsprojektet i højere grad opfattes som et kombineret innovations- og implementeringsprojekt med skolelederen som den person, der skal lede denne proces. Med Scharmers U-model kan man sige, at projektet lægger op til en forandringsproces på et dybere niveau, hvor deltagerne (skolelederen, lærerne og evt. også elever og forældre) også ser og sanser skolens hverdag i dag og udkrystalliserer denne viden i prototyper for en ny praksis. Lotte Darsøs innovationsdiamant Prejektfasen organiseres med udgangspunkt i Lotte Darsøs diamantmodel, som illustrerer både de opgaver og de roller, som lederen har i denne fase. Modellen introduceres på den første nationale workshop, tirsdag den 12. marts Diamantmodellen kan strukturere processer, som betyder, at forandringsprojektet med udgangspunkt i Scharmers forandringsmodel faciliterer processer, hvor alle deltagerne både kommer til at se og sanse eksisterende skolepraksis samt generere nye ideer, som i en projektfase kan udkrystalliseres og bearbejdes til egentlige prototyper for nye måder at undervise på og/eller nye måder at organisere lærernes arbejde med i fællesskab at løfte skolens undervisningsforpligtigelse i fagene. De udviklede prototyper skal så efterfølgende afprøves som nye performances. 6

7 Projektfasen organiseres med udgangspunkt i en designtænkning, som kendes både inden for traditionelle designprocesser af ting (artefakter) og brugerdrevne innovationsprocesser, og som i stigende grad også anvendes inden for uddannelsesforskning bl.a. i forskningstraditionen Design Based Research (Christensen, Gynther og Petersen, 2012) - ligesom denne tænkning også kan genfindes i Scharmers U model. Referencer Christensen, Gynther og Petersen (2012): Design Based Research introduktion til en forskningsmetode i udvikling af nye e-læringskoncepter og didaktisk design medieret af digitale teknologier. In: Læring og Medier. Nr. 12 (Findes også på: Darsø, Lotte (2012): Innovationspædagogik. Forlaget Samfundslitteratur. Kotter, John (2010): Haster. Forlaget Gyldendal. Lewin, Kurt (1946): Action research and minority problems. J Soc. Issues 2(4): Scharmer, Otto (2008): Teori U. Forlaget Ankerhus 7

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af

Læs mere

IS IT A BIRD making change for the common good

IS IT A BIRD making change for the common good making change for the common good Kontrakt Kompetenceudvikling af medarbejdere på Horsens Hospital i nudging samt facilitering af prøvehandlinger Ved 27. september 2012 Line Groes, line@isitabird.dk Indhold

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Strategier for meningsfuld inddragelse af IT i den pædagogiske praksis i folkeskolen, gymnasiet og professionshøjskolen

Strategier for meningsfuld inddragelse af IT i den pædagogiske praksis i folkeskolen, gymnasiet og professionshøjskolen Strategier for meningsfuld inddragelse af IT i den pædagogiske praksis i folkeskolen, gymnasiet og professionshøjskolen Valgmodul: IKT projektledelse i skoleudvikling Vejleder: Karin T. Levinsen Aflevering:

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Projektplan for PDA-projektets 2. og 3. fase (1. maj 2006 31. oktober 2007)

Projektplan for PDA-projektets 2. og 3. fase (1. maj 2006 31. oktober 2007) Projektplan for PDA-projektets 2. og 3. fase (1. maj 2006 31. oktober 2007) Introduktion: Som et led i PDA-projektets 1. fase skal der udarbejdes en handleplan for projektets videre gennemførelse. Nedenstående

Læs mere

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer LUG: Læring Uden Grænser - nye koblinger mellem velfærdsuddannelser, virksomheder, borgere og myndigheder i Region Sjælland (LUG-projektet i daglig tale) Generelt om projektet: Projektet er et partnerskab

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AT INDGÅ I PROJEKT OM OFFENTLIGE- PRIVATE INNOVATIONSPARTNERSKABER OM REHABILITERING

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AT INDGÅ I PROJEKT OM OFFENTLIGE- PRIVATE INNOVATIONSPARTNERSKABER OM REHABILITERING VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AT INDGÅ I PROJEKT OM OFFENTLIGE- PRIVATE INNOVATIONSPARTNERSKABER OM REHABILITERING Indledning Som en del af Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger, vedtaget i juni 2013,

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. september 2013 Disposition Hvad er innovation? begreb, didaktik og faglige dimensioner

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller EPOS Augustseminar 2012 17. august 2012 i Nyborg Mette Vase chefkonsulent i ARGO mette@argo.dk 2616 0032 Tilmeld dig ARGOs Nyhedsbrev Navnet ARGO ARGO

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole (Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ Danske elevers

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Opgavebeskrivelse for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg

Opgavebeskrivelse for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg Den 28. januar 2013 Opgavebeskrivelse for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg 1. Baggrund Regeringen har afsat 500 mio. kr. til øget anvendelse af it i folkeskolen i perioden 2012-2015. Indsatsen

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Byg og Miljø: En webbaseret selvbetjeningsløsning til borgere og virksomheder vedr. ansøgninger om bygge- og miljøtilladelser

Byg og Miljø: En webbaseret selvbetjeningsløsning til borgere og virksomheder vedr. ansøgninger om bygge- og miljøtilladelser Byg og Miljø: En webbaseret selvbetjeningsløsning til borgere og virksomheder vedr. ansøgninger om bygge- og miljøtilladelser Baggrund for projektet I 2011 fik KOMBIT i opdrag fra KL at etablere et ansøgningssystem

Læs mere

Problemforståelser i arbejdsmiljøarbejdet

Problemforståelser i arbejdsmiljøarbejdet Problemforståelser i arbejdsmiljøarbejdet - Der er intet så praktisk som en god teori Grane Gregaard Rasmussen Rikke Seim Liv Starheim DTU s Masteruddannelse i Miljøog arbejdsmiljøledelse Formål At udforske

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Projektlederuddannelse. Den Grundlæggende Projektlederuddannelse

Projektlederuddannelse. Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Projektlederuddannelse Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Projektlederuddannelsen Projektledelse er spændende og udfordrende, hvis det bliver gjort rigtig. Kom godt forberedt ind i projektlederrollen

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Automatisering af systemadministration (1)

Automatisering af systemadministration (1) Automatisering af systemadministration (1) 01-01-2013 31-12-2015 Politisk udvalg: Økonomiudvalg Der findes i Faaborg-Midtfyn Kommune 13 systemer, hvor medarbejdere og organisatoriske enheder er registreret.

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen

Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen Tema: Skoleledelse i en reformtid Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen Implementering af folkeskolereformen kræver en synlig skoleledelse, der sætter retning

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Getting to the digital results. studietur

Getting to the digital results. studietur Getting to the digital results studietur Singapore 2012 Strategisk set er Singapore et skridt foran. Det er imponerende, hvordan de udpeger strategiske mål og eksekverer i bund for at overleve i den globale

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Derfor vil vi undersøge:

Derfor vil vi undersøge: Ansøgning fra Ungdomsskoleforeningen (USF) 1. Titel: Hvad er titlen på projektet/ opgaven? 2. Ansøger: Hvem er ansøger, herunder tovholder/ansvarlig, samt eventuelle samarbejdspartnere? 3. Formål og problemformulering:

Læs mere

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling. Formålet med kliniske retningslinjer

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag?

Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag? Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag? Uddannelse i brugerinddragelse og innovation udbydes nu af Syddansk Sundhedsinnovation i samarbejde med Koncern HR

Læs mere

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

IMPLEMENTERING I FRONTLINJEN

IMPLEMENTERING I FRONTLINJEN DANSK IMPLEMENTERINGSNETVÆRK DIN ÅRSKONFERENCE 20. MAJ 2015 Tilmeldingsfrist 10. maj 2015 IMPLEMENTERING I FRONTLINJEN Implementering kan planlægges med de bedste intentioner, de fineste implementeringsplaner

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk

Læs mere

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Mål (Lovforslaget): Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab KURSUS Offentlig innovation på - for innovatører i regioner og kommuner MidtLab Region Midtjylland MidtLab Afdelingsnavn Afdelingsnavn Afdelingsnavn Kursus: Offentlig innovation på - for innovatører i

Læs mere

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013 Folkeskolereform Kick-off Lolland Kommune august 2013 1 Kort velkomst v/ Bjarne Voigt Hansen De kommunalpolitiske forventninger v/ Hans-Erik Lund Rasmussen Rammesætning for arbejdet i arbejdsgrupperne

Læs mere

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur Getting to the digital results Digitaliseringsstudietur Singapore 2011 Getting to the digital results Studieturen Getting to the digital results sætter skarpt fokus på digital forretningsudvikling som

Læs mere

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281 Revideret projektansøgning som erstatter ansøgningerne Innovationsagenter der skaber værdi (ansøgt af CPH West) og Innovation i organisationer, undervisning og Det tredje rum (ansøgt af Roskilde Tekniske

Læs mere

Team 4 Uddannelsesplan August - December 2013

Team 4 Uddannelsesplan August - December 2013 Team 4 Uddannelsesplan August - December 2013 1 Modul 1 Fælles projekt Tid Undervisning Underviser/ Ansvarlige Torsdag d. 15. Aug. Velkommen Velkomst og introduktion til uddannelsens struktur, værdigrundlag

Læs mere

Systemisk proceskonsulent uddannelse

Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulentuddannelse for konsulenter i DUF s medlemsorganisationer. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd, og konsulentfirmaet

Læs mere

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC Indbyder til Konference om e-læring juridiske, didaktiske og teknologiske udfordringer 25. marts 2010 Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Digitaliseringen i praksis

Digitaliseringen i praksis Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 Kvalitetsaftale 2012-2013 Indholdsfortegnelse AssensBibliotekerne - Kvalitetsaftale 2012-2013 1. Indledning......................................................................................2

Læs mere

Læringsspillet. R bust. gamemasteruddannelsen

Læringsspillet. R bust. gamemasteruddannelsen Læringsspillet R bust gamemasteruddannelsen Indledning På Gamemasteruddannelsen introduceres læringsspillets grundlæggende ele menter samt hvordan Gamemasteren faciliterer processen omkring læringsspillet

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere