Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen"

Transkript

1 Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen Denne projektbeskrivelse indeholder beskrivelse af opgaver, processer, tidsplan og milepæle for det arbejde, du har sagt ja til at deltage i de næste to år. I projektbeskrivelsen præsenteres den proces, som skal foregå på den enkelte skole samt de understøttende aktiviteter i form af nationale samlinger og regionale netværksmøder, som skal facilitere dette arbejde. 1. Formål Jf. Skolelederforeningens ansøgning til Ministeriet for Børn og Undervisning er formålet med projektet bl.a. at: Deltagerne i netværket udarbejder og afprøver en strategisk/pædagogisk implementeringsplan for øget og forbedret anvendelse af IT i undervisningen på deres egen skole. Implementeringsplanen udarbejdes således, at en udvikling i skolens anvendelse af IT og bevægelse hen mod mere teknologiunderstøttet læring på skolen kan evalueres i forhold til en effekt i lærernes arbejde og den undervisning, eleverne møder. 2. Projektkoncept Det centrale i projektet Digital Forandringsledelse er deltagernes arbejde med at lede et konkret forandringsprojekt på egen skole. Dette forandringsarbejde gennemføres på skolen over en 2-årig periode og understøttes og faciliteres af et nationalt netværk i form af nationale workshops og regionale netværksmøder. Deltagerne tilbydes endvidere en række ressourcer i form af inspirationsmaterialer og værktøjer på en digital platform. University College Sjælland (UCSJ) og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har ansvaret for afvikling af de nationale workshops og regionale netværksmøder. For at understøtte deltagernes mulighed for at dele viden undervejs i projektet stiller Microsoft Danmark Lync-software til rådighed for deltagerne, mens Skolebordet.dk ApS vil yde teknisk support igennem forløbet. 3. Organisering af forandringsledelsesarbejdet Med udgangspunkt i de overvejelser, som beskrives i afsnit 10, Metode, organiseres projektdeltagernes arbejde med implementeringsplanen i en fasemodel, som bygger på en række kendte procesmodeller for forandring. Fasemodellen strukturerer og beskriver konkret, hvilke opgaver der skal løses af hhv. skolelederen og andre aktører, som skolelederen inddrager i planen.

2 Selve forandringsledelsesarbejdet understøttes i projektet af de etablerede ledernetværk, som mødes på nationale og regionale netværksmøder. Her vil procesagenter fra UCSJ og EVA understøtte deltagernes forandringsledelsesarbejde på egen skole gennem input om forandringsledelse samt pædagogiske og didaktiske pejlemærker for forandringsarbejdet. Procesagenterne vil desuden facilitere skoleledernes erfaringsudveksling på udviklingsworkshops afholdt på de nationale samlinger og på de regionale netværksmøder. 4. Procesmodel Deltagernes arbejde på egne skoler struktureres i hhv. en prejekt-fase og en projekt-fase (Darsø, 2012) Prejektfasen (marts 2013 september 2013) I projektets første fase, prejekt-fase, skal deltagerne lede processer, som 1. Kortlægger eksisterende viden på egen skole om mulighederne ved teknologistøttet undervisning. 2. Kortlægger status vedr. gældende praksis på skolen med fokus på teknologi, IT-fagdidaktik og skolens organisering af videndeling mellem lærerne. 3. Udvikler nye ideer til, hvordan teknologistøttet undervisning i højere grad kan integreres i skolens fag. 4. Udvikler nye ideer til, hvordan viden herom kan forankres organisatorisk mellem alle skolens lærere (dvs. se viden som distribueret i modsætning til knyttet til den enkelte lærer og den enkeltes kompetenceudvikling). I projektets to første nationale workshops (den 12. marts og den 10. april 2013) introducerer UCSJ og EVA deltagerne til den første fase i projektet og giver ideer til, hvordan prejekt-/kortlægningsfasen kan gribes an på egen skole. Ledernetværket vil i den forbindelse blive brugt til at dele viden om den udfordring, som deltagerne oplever, at et digitalt forandringsledelsesprojekt vil være Projektfasen (september 2013 november 2014) I projektets anden fase, projektfasen, skal deltagerne lede selve implementeringsdelen, hvor de udviklede ideer skal afprøves. Prejektfasen indgår her som første del af selve implementeringsfasen, idet man, så snart man begynder at kortlægge et system, allerede er ved at ændre det (Lewin, 1946). Kernen i processen er udvikling af nye ideer og omsætning af disse nye ideer til innovation, dvs. i dette tilfælde til en ny og blivende daglig skolepraksis. Forskning i designprocesser inden for uddannelsesudvikling viser, at effekt og succesrate for en innovationsproces er højest, når: Innovationsprocessen tager afsæt i den kontekst, der skal udvikles, dvs. den helt konkrete skolehverdag. Den eksisterende kontekst kortlægges gennem processer, hvor man ser den daglige praksis i skolen med nye øjne. Alle deltagere medvirker til udvikling af nye ideer. Deltagerne udvikler konkrete ideer til nye undervisningsforløb. Der afvikles pilotprojekter, hvor de beskrevne undervisningsforløb afprøves. Pilotprojekterne evalueres og redesignes, dvs. erfaringerne indarbejdes. 2

3 Et pilotprojekt kun er en første iteration (afprøvning), og at der laves flere iterationer for at udvikle modeller eller forløb, som er robuste nok til at kunne fungere, også når den første begejstring eller ildsjælene er væk. Projektresultaterne implementeres strukturelt i det daglige almindelige arbejde. 5. Pilotprojekt første og anden iteration Selve projektfasen organiseres derfor med et pilotprojekt (oktober 2013 december 2013), en redesignfase (januar 2014), en iteration nr. 2 (februar 2014 april 2014) samt en forankringsfase (august 2014 november 2014). 6. Nationale workshops og regionale netværksmøder De nationale workshops anvendes undervejs i processen til at understøtte deltagerne i de forskellige faser af processen. De nationale workshops har følgende hovedtemaer, som alle lægger op til næste fase i innovationsprocessen samt deler viden og erfaringer fra forrige projektfase. Workshop marts 2013 Introduktion til procesmodel fagdidaktiske pejlemærker og planlægning af proces Workshop april 2013 Inspiration til planlægning af innovationsfase Workshop 3 3. oktober 2013 Opsamling på innovationsfasen og inspiration til pilotfasen Workshop december 2013 Opsamling på pilotfasen + inspiration til redesign og næste afprøvning Workshop 5 8. april 2014 Fra udviklingsprojekt til hverdagspraksis Workshop november 2014 Opsamling på effekt af forandringsprojekter De seks nationale workshops organiseres med plenumsessioner og udviklingsworkshops. På plenumsessionerne introduceres deltagerne til projektets centrale procesmodeller, til viden om ledelse af forandringsprocesser samt til diverse værktøjer til at kunne lede en digital forandringsproces. Deltagerne sidder sammen i deres regionale netværksgrupper, og der lægges op til dialog i gruppen omkring fokuspunkter til videre bearbejdning i udviklingsworkshopperne. På udviklingsworkshopperne vil 2-3 regionale netværksgrupper være sammen. Hver workshop faciliteres af en procesagent fra enten UCSJ og EVA. På de nationale workshopdage vil netværksgrupperne blive fastholdt som videndelingsenhed, hvorimod sammensætningen af regionale netværksgrupper i udviklingsworkshopperne vil skifte. Netværksgrupperne vil ligeledes møde forskellige procesagenter undervejs i projektet. 7. Regionale netværksmøder Deltagerne skal mellem hver national workshop mødes en gang i deres regionale netværksgrupper. Det første netværksmøde er med fysisk tilstedeværelse, og det faciliteres af en procesagent fra UCSJ eller EVA. 3

4 De næste møder faciliteres af en procesagent fra UCSJ eller EVA med brug af videoweb-konferencer, som webinarer. Deltagernes rejseaktivitet kan således begrænses, og deltagerne får mulighed for selv at afprøve nye digitalt understøttede samarbejdsværktøjer. Webinarerne optages og fungerer som ressourcer i den tilknyttede digitale platform. Skolebordet.dk er ansvarlig for den tekniske drift og support af den digitale platform. Netværkene kan dog også vælge at mødes fysisk med webbaseret facilitering fra procesagenten. De endelige datoer for de regionale netværksmøder fastlægges med de enkelte netværk. 8. Milepælsplan Nedenfor er oversigt over de forskellige aktiviteter i forløbet arbejde på egen skole, nationale workshops og regionale netværksmøder. MILEPÆLSPLAN DIGITAL FORANDRINGSLEDELSE National workshop Regionale netværksmøder Arbejde på egen skole Andet (kickoff, studietur og afrapportering) 2013 Jan Feb Mar Apri Maj Juni Juli August Sep Okt Nov Dec Kickoff Skoleleder oploader profil af skole til LMS National workshop 1: Pejlemærker og proces Skoleleder kortlægger status på egen skole National workshop 2: Inspiration til planlægning af innovationsfase Skoleleder planlægger idegenering/innonvationsfase Regionalt netværksmøde: Skoleleder fremlægger plan for innovationsfasen Innovationsfase på skolen med idegenerering og produktion af prototyper Regionalt netværksmøde: Hvad var de største udfordringer i innovationsfasen? National workshop 3: Opsamling på innovationsfasen og inspiration til pilotfasen Pilotprojekt: Afprøvning af prototyper for nye undervisningsformer og/eller nye organisationsformer af lærerarbejdet National workshop 4: Opsamling på pilotfasen + inspiration til redesign og næste afprøvning Jan Feb Mar Apri Maj Juni Juli August Sep Okt Nov Dec Studietur Redesign af prototyper/pilot Afprøvning nr 2 (Anden Iteration) Regionalt netværksmøde: Tilbageslag og modstand som tema National workshop 5: Fra udviklingsprojekt til hverdagspraksis Planlægning af opskalering og forankring i skolens hverdagspraksis Forankringstiltag på egen skole, vidensopsamling og spredning til kommunale netværk Regionalt netværksmøde: Erfaringer med kommunal spredning National workshop 6: Opsamling på effekt af forandringsprojekter. Inspiration til kontinerlige forandringsprocesser Afrapportering 9. Outputkrav Der er ingen krav i projektet til, hvilket indsatsområde den enkelte deltager skal arbejde med i projektet. I Skolelederforeningens ansøgning til MBU er der dog krav om formidling af resultater og erfaringer fra skolelederens forandringsledelsesprojekt: Det forventes, at deltagernes implementeringsplaner som led i netværkets arbejde kan omsættes til en eller flere skabeloner for skolelederes udvikling af undervisningen via IT. Den enkelte deltager skal vidensdele. Deltageren og kommunens forvaltning aftaler lokalt, hvordan deltageren overfører viden fra netværket til at støtte implementeringen af IT på skolerne i deres kommune eller på anden måde understøtte digitaliseringen og implementeringen i deres kommune. Erfaringerne skal i afprøvningsperioden løbende drøftes i netværket, m. h. p. at de skal kommunikeres bredt ud til øvrige skoleledere, kommunale forvaltninger, medier m.fl. 4

5 I 2014 foretager netværket en opsamling på sit arbejde, hvor netværket identificerer de aktiviteter, resultater og erfaringer fra skoleåret 2013/14, som netværket finder, bør spredes til øvrige skoleledere. 10. Metode Rammesætning af forandringsledelsesopgaven Målsætningerne for projektet kan læses som en ren implementeringsopgave for skolelederen en opgave, som vil kunne struktureres med udgangspunkt i en eller flere klassiske lineære forandringsledelsesmodeller, fx Kotters 8-trinsmodel (Kotter, 2010): Hvis det var en entydig opgave, hvordan en øget teknologianvendelse gør undervisningen og elevernes læring bedre og hvis de nye arbejdsformer for læreren ikke ville betyde de store ændringer af lærerens måde at undervise og samarbejde på - ville det også være muligt at se dette IT-forandringsledelsesprojekt som et relativt simpelt implementeringsprojekt. Med begreber hentet fra Scharmers U-model for forandringsprocesser (Scharmer, 2008) svarer dette til, at man som leder downloader modeller, som allerede findes, og omsætter dem til nye performances for skolens lærere dvs. går direkte fra første til sidste fase i Scharmers model: 5

6 Der er imidlertid tre gode grunde til, at det vil være risikabelt for skolelederen at forholde sig til forandringsledelsesopgaven som en simpel implementeringsopgave: 1. Selvom der findes en del fagdidaktisk forskning, som kan vise vejen for nye måder at undervise på i skolens fag, og selvom Fælles Mål for IT er et godt implementeringspejlemærke, lægger den tværoffentlige digitaliseringsstrategi også op til, at der skal udvikles nye IT-baserede læringsformer (også kaldet didaktiske og fagdidaktiske designs). Dette er nødvendigt, for at man kan indløse målet om, at flere elever skal lære mere i skolens fag. En simpel implementering af teknologi i undervisningen hverken forandrer eller forbedrer undervisningens kvalitet. Samtidig vil overordnede didaktiske og fagdidaktiske pejlemærker altid skulle tilpasses lokale forhold, ligesom det er en lokal læreropgave at udvikle de konkrete undervisningsforløb og herigennem omsætte viden om forbedrede undervisningsformer til ny lokal praksis ind i de enkelte klasserum på de forskellige skoler. Et digitalt forandringsledelsesprojekt er derfor i lige så høj grad et lokalt innovationsprojekt, som det er et implementeringsprojekt. 2. Samtidig er der tale om et forandringsledelsesprojekt, som vil kunne udfordre skolens organisationsformer mere radikalt. Der er nemlig meget, der tyder på, at hvis en øget teknologianvendelse skal integreres i skolens kerneydelse undervisning i skolens fag, og hvis man opfatter dette som et organisatorisk mål for skolens kernefunktionalitet, så kræver det en mere grundlæggende ny orientering af, hvordan skoler organiserer undervisningsprocesser og ikke mindst videndelingsprocesser mellem lærere fra samme fag. 3. På denne måde kan der være tale om, at et IT-forandringsledelsesprojekt vil sætte fokus på mere radikale innovationer af skolens praksis, og dette kan kun gennemføres, hvis forandringsprojektet i højere grad opfattes som et kombineret innovations- og implementeringsprojekt med skolelederen som den person, der skal lede denne proces. Med Scharmers U-model kan man sige, at projektet lægger op til en forandringsproces på et dybere niveau, hvor deltagerne (skolelederen, lærerne og evt. også elever og forældre) også ser og sanser skolens hverdag i dag og udkrystalliserer denne viden i prototyper for en ny praksis. Lotte Darsøs innovationsdiamant Prejektfasen organiseres med udgangspunkt i Lotte Darsøs diamantmodel, som illustrerer både de opgaver og de roller, som lederen har i denne fase. Modellen introduceres på den første nationale workshop, tirsdag den 12. marts Diamantmodellen kan strukturere processer, som betyder, at forandringsprojektet med udgangspunkt i Scharmers forandringsmodel faciliterer processer, hvor alle deltagerne både kommer til at se og sanse eksisterende skolepraksis samt generere nye ideer, som i en projektfase kan udkrystalliseres og bearbejdes til egentlige prototyper for nye måder at undervise på og/eller nye måder at organisere lærernes arbejde med i fællesskab at løfte skolens undervisningsforpligtigelse i fagene. De udviklede prototyper skal så efterfølgende afprøves som nye performances. 6

7 Projektfasen organiseres med udgangspunkt i en designtænkning, som kendes både inden for traditionelle designprocesser af ting (artefakter) og brugerdrevne innovationsprocesser, og som i stigende grad også anvendes inden for uddannelsesforskning bl.a. i forskningstraditionen Design Based Research (Christensen, Gynther og Petersen, 2012) - ligesom denne tænkning også kan genfindes i Scharmers U model. Referencer Christensen, Gynther og Petersen (2012): Design Based Research introduktion til en forskningsmetode i udvikling af nye e-læringskoncepter og didaktisk design medieret af digitale teknologier. In: Læring og Medier. Nr. 12 (Findes også på: Darsø, Lotte (2012): Innovationspædagogik. Forlaget Samfundslitteratur. Kotter, John (2010): Haster. Forlaget Gyldendal. Lewin, Kurt (1946): Action research and minority problems. J Soc. Issues 2(4): Scharmer, Otto (2008): Teori U. Forlaget Ankerhus 7

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

Lad os lære af udlandet

Lad os lære af udlandet Lad os lære af udlandet - E-læring og blended learning i et internationalt perspektiv Ditte Schlüntz, cand.scient.soc University College Sjælland disc@ucsj.dk Den 5. oktober 2015 Baggrund og metode Oplægget

Læs mere

ProjektSpace Status 2013

ProjektSpace Status 2013 ProjektSpace Status 2013 KMØ Projektspace er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen løber fra

Læs mere

Almen didaktik for drenge Projektdesign

Almen didaktik for drenge Projektdesign Almen didaktik for drenge Projektdesign 2012-2013 Udarbejdet af: Pernille Slot Hansen, Camilla Sonne Wellendorf og Ove Christensen Formålet Det overordnede formål med delprojektet Almen didaktik for drenge

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

Digitale teknologier og øget faglighed

Digitale teknologier og øget faglighed Digitale teknologier og øget faglighed Karsten Gynther Leder af Education Lab Forskningsprogram for Teknologi og Uddannelsesdesign Forskning og Innovation University College Sjælland Mail: kgy@ucsj.dk

Læs mere

Forskningsperspektiver på projektet Den digitale skole i Vordingborg Kommune

Forskningsperspektiver på projektet Den digitale skole i Vordingborg Kommune Forskningsperspektiver på projektet Den digitale skole i Vordingborg Kommune Af: Rene B Christiansen og Karsten Gynther, Læremiddel.dk I det følgende præsenteres en skitse til et forskningsdesign for projektet

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014 It i folkeskolen Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet 22. januar 2014 Dagsorden Øget anvendelse af it i folkeskolen Forventninger til it Regeringens og

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af

Læs mere

IS IT A BIRD making change for the common good

IS IT A BIRD making change for the common good making change for the common good Kontrakt Kompetenceudvikling af medarbejdere på Horsens Hospital i nudging samt facilitering af prøvehandlinger Ved 27. september 2012 Line Groes, line@isitabird.dk Indhold

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Ansøgningen uploades via Fondens online ansøgningsformular sammen med budget og evt. andet materiale.

Ansøgningen uploades via Fondens online ansøgningsformular sammen med budget og evt. andet materiale. Ansøgningsskema Ansøgning til projektmidler for Grundskoleområdet marts 2015 Implementering af innovation og entreprenørskab i skolen 1 Grundlæggende Innovation og entreprenørskab skal, i henhold til skolereformen,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer

Læs mere

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign

Læs mere

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Ansøgning om netværksdeltagelse i 2011 & tilmelding til HELE dagen Som et led i kompetenceudviklingsindsatsen udbyder Herning Bibliotekerne endnu engang en række netværk.

Læs mere

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Projektplan for PDA-projektets 2. og 3. fase (1. maj 2006 31. oktober 2007)

Projektplan for PDA-projektets 2. og 3. fase (1. maj 2006 31. oktober 2007) Projektplan for PDA-projektets 2. og 3. fase (1. maj 2006 31. oktober 2007) Introduktion: Som et led i PDA-projektets 1. fase skal der udarbejdes en handleplan for projektets videre gennemførelse. Nedenstående

Læs mere

Boligformer og målgrupper Demensområdet Velfærdsteknologi og digitalisering Det nære sundhedsvæsen

Boligformer og målgrupper Demensområdet Velfærdsteknologi og digitalisering Det nære sundhedsvæsen Projektaftale Fremtidens medarbejder Fase 2 Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) Version af projektaftalen 00.01.10.10-P20-11-13 Version 1: Indstilling til politisk behandling godkendelse november 2014.

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Kompetenceplan for LC-netværket

Kompetenceplan for LC-netværket Kompetenceplan for LC-netværket År 2012-13 Dato: 13. juli 2012 Kompetenceplan for LC-netværket 2012-13 Oversigten på næste side indeholder datoer, tidspunkter og kort information om indhold/tema for netværksmøderne

Læs mere

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter

Læs mere

Projektbeskrivelse: Kommunesamarbejde om Læring og trivsel for nyankomne børn og unge med flygtningebaggrund

Projektbeskrivelse: Kommunesamarbejde om Læring og trivsel for nyankomne børn og unge med flygtningebaggrund Projektbeskrivelse: Kommunesamarbejde om Læring og trivsel for nyankomne børn og unge med flygtningebaggrund KL inviterer forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale i 15-20 kommuner til at deltage

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL

VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL Konference om Blended Learning for undervisere og ledere på Aarhus BSS, 26. november 2015, Comwell Aarhus CENTER FOR UNDERVISNING OG LÆRING KONFERENCES FORMÅL Velkommen til

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere

Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Ansøgningen sendes til: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland brhs@ams.dk Mrk: Unge med uddannelsespålæg

Læs mere

Læringsplatform - Brugerportalsinitiativet

Læringsplatform - Brugerportalsinitiativet Introduktion Læringsplatform - Brugerportalsinitiativet Gitte Stoltenberg (KL) 7/10 2015 Park-Inn, København Eksterne digitale læremidler Introduktion Fællesoffentlig samarbejdsplatform med UNI-Login (bla.

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Børn og Unge Center for Børn og Læring. Idekatalog vedr. Håndværk og Design i forbindelse med implementeringen af skolereformen

Børn og Unge Center for Børn og Læring. Idekatalog vedr. Håndværk og Design i forbindelse med implementeringen af skolereformen Børn og Unge Center for Børn og Læring Idekatalog vedr. Håndværk og Design i forbindelse med implementeringen af skolereformen 22. april 2014 Arbejdsgruppens titel: Håndværk og design 1. Formål med arbejdsgruppen

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune konkretisering af pilot

ZebraByer i Roskilde Kommune konkretisering af pilot ZebraByer i Roskilde Kommune konkretisering af pilot Baggrund & projektidé Følgende er en konkretisering af hvordan løsningen ZebraByer, i samarbejde med lokalsamfund, lokale decentrale institutioner samt

Læs mere

Fra viden til forandring i AlmenNet

Fra viden til forandring i AlmenNet Fra viden til forandring i AlmenNet Bilag 1. Projektbeskrivelse Juni 2009 Videnformidling af AlmenNets resultater I 2007 stiftede en kreds af boligselskaber AlmenNet med det formål at udvikle modeller

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Ledernetværksmøde. d.2/12-2013. fredag den 20. december 13

Ledernetværksmøde. d.2/12-2013. fredag den 20. december 13 Ledernetværksmøde d.2/12-2013 1) 13.00-13.10: Velkomst, kort om netværkets mål og struktur, samt intro til dagens tema: ledelse af elevaktiverende undervisningsprocesser. Kan e-tavler/projektorer medvirke

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Du får mest ud af kurset i forandringsledelse, hvis du står overfor eller er midt i en forandringsproces.

Du får mest ud af kurset i forandringsledelse, hvis du står overfor eller er midt i en forandringsproces. Forandringsledelse Succesfuld ledelse af forandringsprocesser Reorganisering, besparelser og nye krav om optimering er hverdag for mange. Forandringer sker hele tiden, og de sker hurtigere end nogensinde

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen

Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen MOVE Idébeskrivelse (uddybende) MOVE program Pilot på egen læring Ansøger/projektleder Lone Guldbrandt Tønnesen Ansøger e-mail adresse logt@ucl.dk Ansvarlig leder Lars Breinholt Søndergaard Afdeling Læreruddannelsen

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Kroppen i pædagogikken - Bevægelsesfremmende læringsmiljøer et projekt på dagtilbudsområdet i Randers kommune 2014/15.

Kroppen i pædagogikken - Bevægelsesfremmende læringsmiljøer et projekt på dagtilbudsområdet i Randers kommune 2014/15. Sammenhæng Baggrund Randers Kommunes dagtilbud har arbejdet med at udvikle sundhedspolitikker de sidste par år med særligt fokus på kost og bevægelse. Undersøgelser samt lokale evalueringer peger på, at

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Lederen som facilitator af innovation og forandring

Lederen som facilitator af innovation og forandring Lederen som facilitator af innovation og forandring Styrk din facilitatorrolle Mange ledere faciliterer hver eneste dag, men de færreste har lært at benytte de grundlæggende teknikker, som skaber gode

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse

Mannaz Lederuddannelse Mannaz Lederuddannelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer På Mannaz Lederuddannelse sætter du dine erfaringer i spil, får sparring på konkrete ledelsesudfordringer i hverdagen

Læs mere

Overordnet kan aktiviteterne opdeles i tre hovedindsatser:

Overordnet kan aktiviteterne opdeles i tre hovedindsatser: Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8. Kompetenceudvikling Baggrund For at opnå intentionen med folkeskolereformen er det bl.a. afgørende, at ledere, lærere og pædagoger har et højt fagligt

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. september 2013 Disposition Hvad er innovation? begreb, didaktik og faglige dimensioner

Læs mere

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1 Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt

Læs mere

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm INITIATIVETS TITEL: Cloudcomputing på Mårslet Skole 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Inge Pedersen

Læs mere

Udvikling af 0-3 års pædagogikken i Rebild Kommune og ved

Udvikling af 0-3 års pædagogikken i Rebild Kommune og ved Udvikling af 0-3 års pædagogikken i Rebild Kommune og ved UCN. Titel på projekt: Starttidspunkt og sluttidspunkt : august 2014 dec. 2015 Udvikling af 0-3 års pædagogikken i Rebild Kommune og ved UCN. Projektledere

Læs mere

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen

Læs mere

Projektforløbet kort fortalt

Projektforløbet kort fortalt Projektforløbet kort fortalt Dette er en kort introduktion til projektforløbet. Introduktionen indeholder: En kort beskrivelse af projektforløbet (side 1-3) En kort beskrivelse af de projektaktiviteter,

Læs mere

Fusionsproces mellem CDA og CUD

Fusionsproces mellem CDA og CUD Fusionsproces mellem CDA og CUD Proces Struktur Tendenser Mål Aktiviteter Oplæg 10. november 2016 11-11-2016 1 Dagtilbud og skole går hånd i hånd i implementering af den nye organisering 11-11-2016 2 Sammenlægningen

Læs mere

Friluftsliv i Skolen. Medlemsmøde om Friluftsrådets nye projekt for at bringe mere Friluftsliv ind i skolen

Friluftsliv i Skolen. Medlemsmøde om Friluftsrådets nye projekt for at bringe mere Friluftsliv ind i skolen Friluftsliv i Skolen Medlemsmøde om Friluftsrådets nye projekt for at bringe mere Friluftsliv ind i skolen Program for mødet 1. Velkomst 2. Præsentation af deltagerne 3. Information om projektet 4. Pause

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Forandringsledelse. På kurset arbejder du med: Succesfuld ledelse af forandringsprocesser. Hvem deltager?

Forandringsledelse. På kurset arbejder du med: Succesfuld ledelse af forandringsprocesser. Hvem deltager? Forandringsledelse Forandringsledelse Skab resultater gennem succesfulde forandringer Succesfuld ledelse af ser Reorganisering, besparelser og nye krav om optimering er hverdag for mange. Forandringer

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Sammen om at lede folkeskolen

Sammen om at lede folkeskolen Sammen om at lede folkeskolen Dialog- og udviklingsmøder om at lede folkeskolen Dorthe Møller, chef for dagtilbud og folkeskole, KL Erling Pedersen, skoleleder, skolerne i Nord, Odense Kommune 10-11-2015

Læs mere

OPALL d. 19 juni 2013

OPALL d. 19 juni 2013 OPALL d. 19 juni 2013 Hvordan kan du arbejde med innovation? Oplæg v. Stinne Fraas og Hanne Skov Kreativitet Latin creare: at skabe, og det græske krainein der betyder at opfylde og indfri. Evnen til at

Læs mere

Den danske strategi for it i folkeskolen

Den danske strategi for it i folkeskolen Den danske strategi for it i folkeskolen Jakob Harder, Vicedirektør Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring It i den nye folkeskole It er et middel til at nå målet

Læs mere

Direktionen vedtog at arbejde videre med innovation inden for tre overordnede perspektiver:

Direktionen vedtog at arbejde videre med innovation inden for tre overordnede perspektiver: Vedrørende: Oplæg til rammer for arbejdet med innovation i 2013 Sagsnavn: Innovation i Randers Kommune Sagsnummer: 00.01.00-P22-4-12 Skrevet af: Rasmus Bak-Møller E-mail: rbm@randers.dk Forvaltning: Politik,

Læs mere

Prejekt-proces områdevis: På baggrund af de identificerede udviklingsønsker udarbejdes skitse til konkret pædagogisk udviklingsprojekt

Prejekt-proces områdevis: På baggrund af de identificerede udviklingsønsker udarbejdes skitse til konkret pædagogisk udviklingsprojekt Velkommen til! Tjek-ind for agenter og ledere: Hvad er jeg særligt optaget af fra uddannelsen? Hvad er jeg særligt optaget af fra min portfoliolæsning? Prejekt-proces områdevis: På baggrund af de identificerede

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AT INDGÅ I PROJEKT OM OFFENTLIGE- PRIVATE INNOVATIONSPARTNERSKABER OM REHABILITERING

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AT INDGÅ I PROJEKT OM OFFENTLIGE- PRIVATE INNOVATIONSPARTNERSKABER OM REHABILITERING VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AT INDGÅ I PROJEKT OM OFFENTLIGE- PRIVATE INNOVATIONSPARTNERSKABER OM REHABILITERING Indledning Som en del af Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger, vedtaget i juni 2013,

Læs mere

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer LUG: Læring Uden Grænser - nye koblinger mellem velfærdsuddannelser, virksomheder, borgere og myndigheder i Region Sjælland (LUG-projektet i daglig tale) Generelt om projektet: Projektet er et partnerskab

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SKOLELEDELSESAKTIVITETER

ÅRSPLAN FOR SKOLELEDELSESAKTIVITETER ÅRSPLAN FOR SKOLELEDELSESAKTIVITETER I SKOLEÅRET 2013/14 BAGGRUND OG FOKUS Folkeskolereformen medfører en række ændringer i både elevernes skoledag og læring, skolernes samspil med omverdenen, lærerarbejdet

Læs mere

Strategier for meningsfuld inddragelse af IT i den pædagogiske praksis i folkeskolen, gymnasiet og professionshøjskolen

Strategier for meningsfuld inddragelse af IT i den pædagogiske praksis i folkeskolen, gymnasiet og professionshøjskolen Strategier for meningsfuld inddragelse af IT i den pædagogiske praksis i folkeskolen, gymnasiet og professionshøjskolen Valgmodul: IKT projektledelse i skoleudvikling Vejleder: Karin T. Levinsen Aflevering:

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Bedre udbytte af it i skolen

Bedre udbytte af it i skolen Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere