Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen

Transkript

1 Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen Denne projektbeskrivelse indeholder beskrivelse af opgaver, processer, tidsplan og milepæle for det arbejde, du har sagt ja til at deltage i de næste to år. I projektbeskrivelsen præsenteres den proces, som skal foregå på den enkelte skole samt de understøttende aktiviteter i form af nationale samlinger og regionale netværksmøder, som skal facilitere dette arbejde. 1. Formål Jf. Skolelederforeningens ansøgning til Ministeriet for Børn og Undervisning er formålet med projektet bl.a. at: Deltagerne i netværket udarbejder og afprøver en strategisk/pædagogisk implementeringsplan for øget og forbedret anvendelse af IT i undervisningen på deres egen skole. Implementeringsplanen udarbejdes således, at en udvikling i skolens anvendelse af IT og bevægelse hen mod mere teknologiunderstøttet læring på skolen kan evalueres i forhold til en effekt i lærernes arbejde og den undervisning, eleverne møder. 2. Projektkoncept Det centrale i projektet Digital Forandringsledelse er deltagernes arbejde med at lede et konkret forandringsprojekt på egen skole. Dette forandringsarbejde gennemføres på skolen over en 2-årig periode og understøttes og faciliteres af et nationalt netværk i form af nationale workshops og regionale netværksmøder. Deltagerne tilbydes endvidere en række ressourcer i form af inspirationsmaterialer og værktøjer på en digital platform. University College Sjælland (UCSJ) og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har ansvaret for afvikling af de nationale workshops og regionale netværksmøder. For at understøtte deltagernes mulighed for at dele viden undervejs i projektet stiller Microsoft Danmark Lync-software til rådighed for deltagerne, mens Skolebordet.dk ApS vil yde teknisk support igennem forløbet. 3. Organisering af forandringsledelsesarbejdet Med udgangspunkt i de overvejelser, som beskrives i afsnit 10, Metode, organiseres projektdeltagernes arbejde med implementeringsplanen i en fasemodel, som bygger på en række kendte procesmodeller for forandring. Fasemodellen strukturerer og beskriver konkret, hvilke opgaver der skal løses af hhv. skolelederen og andre aktører, som skolelederen inddrager i planen.

2 Selve forandringsledelsesarbejdet understøttes i projektet af de etablerede ledernetværk, som mødes på nationale og regionale netværksmøder. Her vil procesagenter fra UCSJ og EVA understøtte deltagernes forandringsledelsesarbejde på egen skole gennem input om forandringsledelse samt pædagogiske og didaktiske pejlemærker for forandringsarbejdet. Procesagenterne vil desuden facilitere skoleledernes erfaringsudveksling på udviklingsworkshops afholdt på de nationale samlinger og på de regionale netværksmøder. 4. Procesmodel Deltagernes arbejde på egne skoler struktureres i hhv. en prejekt-fase og en projekt-fase (Darsø, 2012) Prejektfasen (marts 2013 september 2013) I projektets første fase, prejekt-fase, skal deltagerne lede processer, som 1. Kortlægger eksisterende viden på egen skole om mulighederne ved teknologistøttet undervisning. 2. Kortlægger status vedr. gældende praksis på skolen med fokus på teknologi, IT-fagdidaktik og skolens organisering af videndeling mellem lærerne. 3. Udvikler nye ideer til, hvordan teknologistøttet undervisning i højere grad kan integreres i skolens fag. 4. Udvikler nye ideer til, hvordan viden herom kan forankres organisatorisk mellem alle skolens lærere (dvs. se viden som distribueret i modsætning til knyttet til den enkelte lærer og den enkeltes kompetenceudvikling). I projektets to første nationale workshops (den 12. marts og den 10. april 2013) introducerer UCSJ og EVA deltagerne til den første fase i projektet og giver ideer til, hvordan prejekt-/kortlægningsfasen kan gribes an på egen skole. Ledernetværket vil i den forbindelse blive brugt til at dele viden om den udfordring, som deltagerne oplever, at et digitalt forandringsledelsesprojekt vil være Projektfasen (september 2013 november 2014) I projektets anden fase, projektfasen, skal deltagerne lede selve implementeringsdelen, hvor de udviklede ideer skal afprøves. Prejektfasen indgår her som første del af selve implementeringsfasen, idet man, så snart man begynder at kortlægge et system, allerede er ved at ændre det (Lewin, 1946). Kernen i processen er udvikling af nye ideer og omsætning af disse nye ideer til innovation, dvs. i dette tilfælde til en ny og blivende daglig skolepraksis. Forskning i designprocesser inden for uddannelsesudvikling viser, at effekt og succesrate for en innovationsproces er højest, når: Innovationsprocessen tager afsæt i den kontekst, der skal udvikles, dvs. den helt konkrete skolehverdag. Den eksisterende kontekst kortlægges gennem processer, hvor man ser den daglige praksis i skolen med nye øjne. Alle deltagere medvirker til udvikling af nye ideer. Deltagerne udvikler konkrete ideer til nye undervisningsforløb. Der afvikles pilotprojekter, hvor de beskrevne undervisningsforløb afprøves. Pilotprojekterne evalueres og redesignes, dvs. erfaringerne indarbejdes. 2

3 Et pilotprojekt kun er en første iteration (afprøvning), og at der laves flere iterationer for at udvikle modeller eller forløb, som er robuste nok til at kunne fungere, også når den første begejstring eller ildsjælene er væk. Projektresultaterne implementeres strukturelt i det daglige almindelige arbejde. 5. Pilotprojekt første og anden iteration Selve projektfasen organiseres derfor med et pilotprojekt (oktober 2013 december 2013), en redesignfase (januar 2014), en iteration nr. 2 (februar 2014 april 2014) samt en forankringsfase (august 2014 november 2014). 6. Nationale workshops og regionale netværksmøder De nationale workshops anvendes undervejs i processen til at understøtte deltagerne i de forskellige faser af processen. De nationale workshops har følgende hovedtemaer, som alle lægger op til næste fase i innovationsprocessen samt deler viden og erfaringer fra forrige projektfase. Workshop marts 2013 Introduktion til procesmodel fagdidaktiske pejlemærker og planlægning af proces Workshop april 2013 Inspiration til planlægning af innovationsfase Workshop 3 3. oktober 2013 Opsamling på innovationsfasen og inspiration til pilotfasen Workshop december 2013 Opsamling på pilotfasen + inspiration til redesign og næste afprøvning Workshop 5 8. april 2014 Fra udviklingsprojekt til hverdagspraksis Workshop november 2014 Opsamling på effekt af forandringsprojekter De seks nationale workshops organiseres med plenumsessioner og udviklingsworkshops. På plenumsessionerne introduceres deltagerne til projektets centrale procesmodeller, til viden om ledelse af forandringsprocesser samt til diverse værktøjer til at kunne lede en digital forandringsproces. Deltagerne sidder sammen i deres regionale netværksgrupper, og der lægges op til dialog i gruppen omkring fokuspunkter til videre bearbejdning i udviklingsworkshopperne. På udviklingsworkshopperne vil 2-3 regionale netværksgrupper være sammen. Hver workshop faciliteres af en procesagent fra enten UCSJ og EVA. På de nationale workshopdage vil netværksgrupperne blive fastholdt som videndelingsenhed, hvorimod sammensætningen af regionale netværksgrupper i udviklingsworkshopperne vil skifte. Netværksgrupperne vil ligeledes møde forskellige procesagenter undervejs i projektet. 7. Regionale netværksmøder Deltagerne skal mellem hver national workshop mødes en gang i deres regionale netværksgrupper. Det første netværksmøde er med fysisk tilstedeværelse, og det faciliteres af en procesagent fra UCSJ eller EVA. 3

4 De næste møder faciliteres af en procesagent fra UCSJ eller EVA med brug af videoweb-konferencer, som webinarer. Deltagernes rejseaktivitet kan således begrænses, og deltagerne får mulighed for selv at afprøve nye digitalt understøttede samarbejdsværktøjer. Webinarerne optages og fungerer som ressourcer i den tilknyttede digitale platform. Skolebordet.dk er ansvarlig for den tekniske drift og support af den digitale platform. Netværkene kan dog også vælge at mødes fysisk med webbaseret facilitering fra procesagenten. De endelige datoer for de regionale netværksmøder fastlægges med de enkelte netværk. 8. Milepælsplan Nedenfor er oversigt over de forskellige aktiviteter i forløbet arbejde på egen skole, nationale workshops og regionale netværksmøder. MILEPÆLSPLAN DIGITAL FORANDRINGSLEDELSE National workshop Regionale netværksmøder Arbejde på egen skole Andet (kickoff, studietur og afrapportering) 2013 Jan Feb Mar Apri Maj Juni Juli August Sep Okt Nov Dec Kickoff Skoleleder oploader profil af skole til LMS National workshop 1: Pejlemærker og proces Skoleleder kortlægger status på egen skole National workshop 2: Inspiration til planlægning af innovationsfase Skoleleder planlægger idegenering/innonvationsfase Regionalt netværksmøde: Skoleleder fremlægger plan for innovationsfasen Innovationsfase på skolen med idegenerering og produktion af prototyper Regionalt netværksmøde: Hvad var de største udfordringer i innovationsfasen? National workshop 3: Opsamling på innovationsfasen og inspiration til pilotfasen Pilotprojekt: Afprøvning af prototyper for nye undervisningsformer og/eller nye organisationsformer af lærerarbejdet National workshop 4: Opsamling på pilotfasen + inspiration til redesign og næste afprøvning Jan Feb Mar Apri Maj Juni Juli August Sep Okt Nov Dec Studietur Redesign af prototyper/pilot Afprøvning nr 2 (Anden Iteration) Regionalt netværksmøde: Tilbageslag og modstand som tema National workshop 5: Fra udviklingsprojekt til hverdagspraksis Planlægning af opskalering og forankring i skolens hverdagspraksis Forankringstiltag på egen skole, vidensopsamling og spredning til kommunale netværk Regionalt netværksmøde: Erfaringer med kommunal spredning National workshop 6: Opsamling på effekt af forandringsprojekter. Inspiration til kontinerlige forandringsprocesser Afrapportering 9. Outputkrav Der er ingen krav i projektet til, hvilket indsatsområde den enkelte deltager skal arbejde med i projektet. I Skolelederforeningens ansøgning til MBU er der dog krav om formidling af resultater og erfaringer fra skolelederens forandringsledelsesprojekt: Det forventes, at deltagernes implementeringsplaner som led i netværkets arbejde kan omsættes til en eller flere skabeloner for skolelederes udvikling af undervisningen via IT. Den enkelte deltager skal vidensdele. Deltageren og kommunens forvaltning aftaler lokalt, hvordan deltageren overfører viden fra netværket til at støtte implementeringen af IT på skolerne i deres kommune eller på anden måde understøtte digitaliseringen og implementeringen i deres kommune. Erfaringerne skal i afprøvningsperioden løbende drøftes i netværket, m. h. p. at de skal kommunikeres bredt ud til øvrige skoleledere, kommunale forvaltninger, medier m.fl. 4

5 I 2014 foretager netværket en opsamling på sit arbejde, hvor netværket identificerer de aktiviteter, resultater og erfaringer fra skoleåret 2013/14, som netværket finder, bør spredes til øvrige skoleledere. 10. Metode Rammesætning af forandringsledelsesopgaven Målsætningerne for projektet kan læses som en ren implementeringsopgave for skolelederen en opgave, som vil kunne struktureres med udgangspunkt i en eller flere klassiske lineære forandringsledelsesmodeller, fx Kotters 8-trinsmodel (Kotter, 2010): Hvis det var en entydig opgave, hvordan en øget teknologianvendelse gør undervisningen og elevernes læring bedre og hvis de nye arbejdsformer for læreren ikke ville betyde de store ændringer af lærerens måde at undervise og samarbejde på - ville det også være muligt at se dette IT-forandringsledelsesprojekt som et relativt simpelt implementeringsprojekt. Med begreber hentet fra Scharmers U-model for forandringsprocesser (Scharmer, 2008) svarer dette til, at man som leder downloader modeller, som allerede findes, og omsætter dem til nye performances for skolens lærere dvs. går direkte fra første til sidste fase i Scharmers model: 5

6 Der er imidlertid tre gode grunde til, at det vil være risikabelt for skolelederen at forholde sig til forandringsledelsesopgaven som en simpel implementeringsopgave: 1. Selvom der findes en del fagdidaktisk forskning, som kan vise vejen for nye måder at undervise på i skolens fag, og selvom Fælles Mål for IT er et godt implementeringspejlemærke, lægger den tværoffentlige digitaliseringsstrategi også op til, at der skal udvikles nye IT-baserede læringsformer (også kaldet didaktiske og fagdidaktiske designs). Dette er nødvendigt, for at man kan indløse målet om, at flere elever skal lære mere i skolens fag. En simpel implementering af teknologi i undervisningen hverken forandrer eller forbedrer undervisningens kvalitet. Samtidig vil overordnede didaktiske og fagdidaktiske pejlemærker altid skulle tilpasses lokale forhold, ligesom det er en lokal læreropgave at udvikle de konkrete undervisningsforløb og herigennem omsætte viden om forbedrede undervisningsformer til ny lokal praksis ind i de enkelte klasserum på de forskellige skoler. Et digitalt forandringsledelsesprojekt er derfor i lige så høj grad et lokalt innovationsprojekt, som det er et implementeringsprojekt. 2. Samtidig er der tale om et forandringsledelsesprojekt, som vil kunne udfordre skolens organisationsformer mere radikalt. Der er nemlig meget, der tyder på, at hvis en øget teknologianvendelse skal integreres i skolens kerneydelse undervisning i skolens fag, og hvis man opfatter dette som et organisatorisk mål for skolens kernefunktionalitet, så kræver det en mere grundlæggende ny orientering af, hvordan skoler organiserer undervisningsprocesser og ikke mindst videndelingsprocesser mellem lærere fra samme fag. 3. På denne måde kan der være tale om, at et IT-forandringsledelsesprojekt vil sætte fokus på mere radikale innovationer af skolens praksis, og dette kan kun gennemføres, hvis forandringsprojektet i højere grad opfattes som et kombineret innovations- og implementeringsprojekt med skolelederen som den person, der skal lede denne proces. Med Scharmers U-model kan man sige, at projektet lægger op til en forandringsproces på et dybere niveau, hvor deltagerne (skolelederen, lærerne og evt. også elever og forældre) også ser og sanser skolens hverdag i dag og udkrystalliserer denne viden i prototyper for en ny praksis. Lotte Darsøs innovationsdiamant Prejektfasen organiseres med udgangspunkt i Lotte Darsøs diamantmodel, som illustrerer både de opgaver og de roller, som lederen har i denne fase. Modellen introduceres på den første nationale workshop, tirsdag den 12. marts Diamantmodellen kan strukturere processer, som betyder, at forandringsprojektet med udgangspunkt i Scharmers forandringsmodel faciliterer processer, hvor alle deltagerne både kommer til at se og sanse eksisterende skolepraksis samt generere nye ideer, som i en projektfase kan udkrystalliseres og bearbejdes til egentlige prototyper for nye måder at undervise på og/eller nye måder at organisere lærernes arbejde med i fællesskab at løfte skolens undervisningsforpligtigelse i fagene. De udviklede prototyper skal så efterfølgende afprøves som nye performances. 6

7 Projektfasen organiseres med udgangspunkt i en designtænkning, som kendes både inden for traditionelle designprocesser af ting (artefakter) og brugerdrevne innovationsprocesser, og som i stigende grad også anvendes inden for uddannelsesforskning bl.a. i forskningstraditionen Design Based Research (Christensen, Gynther og Petersen, 2012) - ligesom denne tænkning også kan genfindes i Scharmers U model. Referencer Christensen, Gynther og Petersen (2012): Design Based Research introduktion til en forskningsmetode i udvikling af nye e-læringskoncepter og didaktisk design medieret af digitale teknologier. In: Læring og Medier. Nr. 12 (Findes også på: Darsø, Lotte (2012): Innovationspædagogik. Forlaget Samfundslitteratur. Kotter, John (2010): Haster. Forlaget Gyldendal. Lewin, Kurt (1946): Action research and minority problems. J Soc. Issues 2(4): Scharmer, Otto (2008): Teori U. Forlaget Ankerhus 7