Uddannelsesudvalg for socialrådgiveruddannelsen og socialfaglig efter- og videreuddannelse

Transkript

1 Dato & tid 11. oktober 2012 Sted C316 Ansvarlig THBR Afbud Deltagere Elin Jørgensen (Christian Nyholm deltog i stedet for Elin), Ole Pass Lotte Andersen, Mie Backmann (KS11), Anna Sofie Vedersø Larsen (KF12), Adam Johansen, Jakob Sloth Petersen, Christian Nyholm (for Elin Jørgensen), Terkel Andesen, Katja Barfod, Ole Gregersen, Hanne Thomasen, Else Lund Frydenberg, Thomas Braun, Frank Ebsen, Stine Vinten-Johansen (ref) Uddannelsesudvalg for socialrådgiveruddannelsen og socialfaglig efter- og videreuddannelse 1.0 Velkomst ved Thomas Braun (THBR) Thomas introducerer til dagsorden Thomas bød velkommen til medlemmerne og til de nyvalgte studentermedlemmer, samt orienterede om at Else Lund Frydenberg ville komme lidt senere. Desuden at punkterne 4, 5 og 6 ville have en del overlap mellem hinanden. Institut for Socialt Arbejde Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Kronprinsesse Sofies Vej Frederiksberg Tlf. nr info@phmetropol.dk CVR Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt 3.0 Godkendelse af referat fra sidste møde Mødet i maj blev aflyst grundet mange afbud. Referatet fra både det ordinære og det ekstraordinære møde i januar 2012 er godkendt skriftligt via mail. Begge referater er lagt på Metropols hjemmeside Uddannelsesudvalget efterlyste en tilbagemelding på de skriftlige kommentarer, nogle udvalgsmedlemmer havde sendt som input til majmødets fokus på strategi og Thomas vil eftersende inputmateriale og sammenfatning til de udvalgsmedlemmer, der ønsker det. 4.0 Strategi (THBR) Institut for Socialt Arbejde (ISA) ønsker at styrke sammenhæng mellem grunduddannelse og professionsudøvelse. Ud over at have modulbeskrivelser og studieplaner for ny uddannelse, der understøtter dette, ønsker vi også at inddrage praksis i form af bl.a. eksterne undervisere i langt højere grad end tidligere. Thomas indleder med en kort præsentation af strategien som baggrund for punkt 5, 6 og 7. Thomas opridsede kort strategien og særlige fokuspunkter for ISA: Siden marts 2013 har en del af Metropols strategi været koblet til begrebet professionsuniversitet og til det at være videnproducerende. Indtil nu har globaliseringsmidlerne været brugt til dette men fremover tyder det på, at professionshøjskolerne kommer på finansloven når det kommer til

2 konkrete midler knyttet til videnproduktion. Det tyder på med alle forbehold taget at Metropol får i omegnen af 32 mio. kr. Dette er lidt mindre end hvad vi fik i globaliseringsmidler. Til gengæld adresseres dette beløb direkte til forskning. I oktober har Metropols institutter, herunder ISA, indleveret deres udgangspunktanalyser. Handleplanerne, som udarbejdes på baggrund af resultaterne fra udgangspunktanalyserne, skal afleveres 9. november og input til strategiprocesser er indleveret til Metropols direktion. Strategien bygger på 7 byggesten hvor ISA har prioriteret et særligt fokus på: Lærings- og undervisningsmiljø, integration af praksis samt praksisrelevante forsknings- og udviklingsmiljøer, samt det underliggende fundament Adgang til viden og Medarbejderkompetencer. De er alle relevante ift. dagens dagsorden. Yderligere information kan ses i de udleverede ppt-slides (eftersendes med referatet). Det betyder et øget fokus på forskningsbaseret viden i uddannelserne, mere performativitet hos dimittenderne (dvs. dimittendernes viden, færdigheder og kompetencer og hvordan de omsætter dem i praksis efter endt uddannelse), forskningsaktiviteter for og med praksis, undervisere, der forsker og udvikler, studerende, der inddrages aktivt i forsknings- og udviklingsprojekter etc. På ISA har vi bl.a. indarbejdet dele af dette i studieplaner for ny uddannelse, hvor mål for uddannelsen og hvordan disse opnås fremgår. Uddannelsesafviklingen er nu i meget højere grad et anliggende for undervisergrupper frem for tidligere, hvor det var den enkelte undervisers egne prioriteringer der lå til grund for eksempelvis litteratur, feltbesøg etc. 5.0 Teori/praksiskobling (THBR) Målsætningen om at styrke socialrådgiveruddannelsens orientering mod praksis træder tydeligt igennem i den reviderede socialrådgiveruddannelse. Der er derfor både en politisk formuleret forventning om stærke partnerskaber mellem uddannelse og praksis og et aktuelt behov for et øget samarbejde mellem kommuner og professionshøjskoler. Der er i mange kommuner en opbakning bag målsætningen og en imødekommenhed om at indgå partnerskab omkring løsningen af de konkrete opgaver. I Institut for Socialt Arbejde planlægger vi at sende otte undervisere ud i praktikker af ca. en uges varighed. Tilbagemeldingerne viser en meget stor imødekommenhed overfor at modtage vores undervisere. Vi er med andre ord i den positive situation at der er flere, der har tilbudt praktikpladser til undervisere end vi har undervisere, der skal i praktik. Til udvalgets orientering. Ønsket fra ISA er at øge antallet af eksterne undervisere fra praksis. I efterår 2014 er målet at have 20 % eksterne undervisere. Pladsen til de eksterne undervisere fremkommer via det øgede optag i Hillerød og den 2

3 øgede anvendelse af eksterne undervisere giver således ikke anledning til personalereduktioner. Nu er det samlede brug af eksterne undervisere på under 1 procent, så der er et stykke vej at gå. Udvalget spurgte ind til, om der var en modsætning mellem at øge inddragelse af praktikere og øge forskningsindsatserne. Til dette uddybede Thomas, at der dels skal være flere af vores egne interne undervisere, der er inddraget i forskningsprojekter og som dermed kan levere forskningsinddragelsen i undervisningssituationen, samt at vi med FoU-satsningen også vil øge samarbejdet med forskere. Yderligere forventer ISA at en række undervisere hvert år vil blive tilbudt mulighed for at komme på praksisophold i en forvaltning eller andet relevant sted. Der er i indeværende semester afsat tid til 8 undervisere kan komme i praktik á en uges varighed. 13 partnerskabsaftaler er indtil videre i hus heraf er 6 fremkommet via et KL/DS-initiativ under overskriften Teori/praksis-samarbejde. Udbyttet af disse aftaler ser lovende ud. KL oplyste at kommunerne meget gerne vil modtage undervisere i praktik og at KL støtter op om dette initiativ. En introduktion til praktikere, der skal undervise på skolen, vil være en god ide så det er klart for praktikerne, hvor de studerende er i deres læringsproces. Thomas kvitterede for det gode tilbud fra KL, oplyste at der allerede er indgået aftaler med nogle kommuner, og at de partnerskabsaftaler, ISA har indgået, har vist en stor interesse og imødekommenhed fra kommunerne til at indgå i et tættere samarbejde med ISA/socialrådgiveruddannelsen. Både at de gerne vil stille praktikere til rådighed til konkrete undervisningsforløb og/eller at de stiller sig til rådighed ift. at have undervisere i praktik i forvaltningerne. 6.0 Pædagogiske/ didaktiske indsatser (THBR) Socialrådgiveruddannelsens pædagogiske/didaktiske grundlag skal understøtte en stærk kobling til professionsudøvelsen særligt ift. de handlingsrettede færdigheder og kompetencer, der efterspørges af praksis. Drøftelsespunkt: Vi ønsker en drøftelse af, hvordan dette bedst muligt løses, samt overvejelser omkring hvilke mål der er realistiske at nå. Hvordan kan man via uddannelse støtte dimittendernes performativitiet (jf. punkt 4)? ISA har i efteråret forsøgt sig med stor succes med et nyt koncept, som vi har kaldt Kommunespil. Dette blev afviklet første gang i efterårets tværuge, og blev afsluttet med en paneldebat. Fremover vil det være en fast del af modul 6 og indgår i studieplanen for modulet. Desuden har der været en række drøftelser af hvor meget tid de studerende samlet set bruger på studiet. Vores egne undersøgelser viser, at en al for stor del af de studerende bruger under fuld tid på deres uddannelse, i følge deres egne estimeringer. Vi ønsker at rammesætte uddannelsen så de studerende kan se, hvor tiden skal lægges, også når 3

4 der ikke er en underviser til stede. Dette gør vi på ny uddannelse ved fast at lægge studiegrupper og arbejde med individuelle og gruppeopgaver ind i skemaerne. Det vil også være i form af supplerende litteraturlister og en klar forventningsafstemning om at de studerende til undervisningen har læst litteraturen, og at underviserne derfor ikke tilbyder at gennemgå dagens litteratur. Vi har, på et svagt datagrundlag, en fornemmelse af, at vi ikke kun mister studerende, der er svage, men at vi også har fagligt stærke studerende, der enten falder fra uddannelsen, eller som keder sig i løbet af uddannelsen, pga. et for fagligt lavt niveau. Samtidig har vi en stor gruppe af studerende, der ser sig selv som elever og ikke studerende, som går hjem, hvis ikke de får besked om at blive og som mangler selvstændighed og modenhed ift. de krav, der er på en videregående uddannelse. Opsummering: Uddannelsesudvalget bakker op om de præsenterede ambitioner for uddannelsen herunder at der er brug for højeste nævner, ikke laveste og at det er en væsentlig opgave for uddannelsen at tilbyde attraktive veje for de studerende til at varetage studiet på fuld tid. Udvalget drøftede videre hvilke muligheder, der er, for talentpleje og det blev påpeget at en satsning på eliten påviseligt ikke har en afsmittende effekt på bredden. Det skal derfor nøje overvejes hvordan man går til talentpleje. Forslag fra udvalget gik på at undersøge muligheder for at ældre studerende underviser yngre studerende, at knytte studerende til forsknings- eller udviklingsprojekter (Matchpol er et godt eksempel på det sidste, men det kan med fordel bruges i andre sammenhæng også), at knytte praktikere til projekter etc. 7.0 Fagmiljøer (FREB) Følgende tre fagmiljøer er opstartet på ISA: - Udsatte børn, unge og familier - Beskæftigelsesområdet - Det pædagogiske/ didaktiske fagmiljø Målet er at fagmiljøerne via en orientering mod den nyeste, forskningsbaserede viden inden for områderne skal tjene som arnested for forsknings- og udviklingesprojekter, der medvirker til at kvalificere socialrådgiverens handlerum. Projekterne skal varetages i et samarbejde mellem ISAs undervisere, praktikere og forskere og det er således også disse parter, der tænkes indgå i fagmiljøerne. Følgende uddrage af ISAs strategi for 2012 er retningsgivende for udvælgelse af F0U-projekter for de to førstnævnte faggrupper: I erkendelse af at instituttets FoU-midler i forhold til konkurrencen på området - er knappe, er ISA indstillet på, at de midler, der anvendes på at fastholde og etablere en position som anerkendt vidensproducent, skal prioriteres snævert og klart. Både i formuleringen af kriterier for hvilke aktiviteter, der kan tildeles FoU-midler og ikke mindst i den løbende håndtering af disse kriterier. 4

5 FoU-midlerne fra 20 %-puljen i Institut for Socialt Arbejde anvendes i forlængelse af visionen om at producere viden som omsættes i professionsudøvelse via uddannelse og skal: 1. Anvendes til at kvalificere og evt. udvide socialrådgiverens handlerum som myndighedsudøver inden for områderne Børn og Unge eller Beskæftigelsesindsats 2. Tematisk knytte an til og være anvendeligt på væsentlige uddannelsesudbud på grunduddannelsen eller på (potentielt) lønsomme efter-/videreuddannelsestilbud FoU-aktiviteter med følgende indhold efterstræbes og har forrang: o Aktiviteter, der fokuserer på sammenhæng mellem kvalitet, effekt og pris i løsningsvalget o Aktiviteter, der konstruktivt adresserer evidens i socialt arbejde - eksempelvis i forbindelse med anvendelse af dominerende metoder som ICS og SOS o Aktiviteter, der vægter socialrådgiverens kompetencer til improvisation i udredning og beslutninger. o Aktiviteter, der søger at styrke sagsbehandlerens kompetence til at øve indflydelse på socialfaglige beslutninger i den kommunale organisation (...) I tillæg til anvendelsen af interne FoU-midler (20 %-puljen) efterstræber ISA at få ekstern finansiering af yderligere FoU-aktivitet. Den eksterne finansiering skal så vidt muligt søges til aktiviteter, der indfrier ovenstående prioriteringer. Men i erkendelse af at det ikke er muligt for Metropol endsige ISA at styre hvordan og til hvad eksterne FoU-midler uddeles, vil der også være mulighed for at søge og igangsætte eksternet finansierede FoU-aktiviteter, der ikke til fulde indfrier ovenstående. Dog skal følgende tre kriterier i så fald indfries: o Den eksterne finansiering skal være på 100 % (inklusiv midler til administration og ledelse af FoU-aktiviteten) o Aktiviteten skal kvalificere og evt. udvide socialrådgiverens handlerum o Aktiviteten skal tematisk knytte an til og være anvendeligt på uddannelsesudbud på grunduddannelsen, på (potentielt) lønsomme efter-/videreuddannelsestilbud eller have et klart potentiale som salgbar konsulentviden ISA s F&U aktiviteter skal skabe interaktion og omsætning af viden, hvor både praktikere, forskere og undervisere løbende kan udtrække, hvad der er relevant for at skabe de bedst mulige forløb i de respektive rammer de befinder sig i. Det betyder, at ISA s projekter satser rummer overlap og ikke blot besøg. Og yderligere at den viden der samles kan bringes i spil i de tre kontekser, som forskning, uddannelse og praksis udspiller sig 5

6 på. I forbindelse med Strategi 12 skal ovenstående revurderes og vi ønsker Uddannelsesudvalgets overvejelser på følgende: Har vi fundet den rette balance mellem 1) at formulere undersøgelses- og forskningsspørgsmål i samarbejde med praksis for direkte at medvirke til at kvalificere socialrådgiverens handlerum og 2) bidrage til socialfaglig grundforskning - altså skabe et velfunderet teoretisk/analytisk grundlag for uddannelsen og professionen. Hvad skal der til for at forskningsinteresserede praktikere og praksisorienterede forskere vil indgå i vores fagmiljø? Frank introducerer kort til tankerne bag miljøerne, formålet med at have fokus på netop disse tre områder og går herefter i dybden med Udsatte børn, unge og familier. Frank introducerede: Ønsket er at komme tæt på både forskning og praksis. Der skal være interaktion mellem forskning, undervisning og praksis. Nogle, men ikke alle, undervisere i ISA skal være både forskere og undervisere. Samtidig er det vigtigt at holde sig for øje at der altid vil være viden, man kun kan opnå i praksis. Vi skal italesætte brugergrupper/borgere også, og vi skal have litteraturlister til peer review. I ISA er det særligt inden for de to fagmiljøer beskæftigelse og børn, unge og familier at vores viden skal opbygges og systematiseres. Videndeling er nødvendigt. Det er sikkert, at den enkelte underviser, der er involveret i et forskningsprojekt får viden båret ind i undervisningssituationen. Men vi skal sikre, at andre også bruger denne viden, og om det er den rigtige viden i forhold til det konkrete forløb i uddannelsen. Ledelsen er i dialog om dette med medarbejderne og efterfølgende skal der prioriteres i indsatsområderne fra ledelsens side. Fagmiljøerne er også en del af denne prioritering. Beskæftigelsesområdet: Uddannelsesudvalget drøftede vigtigheden af også at inddrage brugere i forsknings- og udviklingsprojekter. KL henledte opmærksomheden på deres videnlaboratorium, hvor 14 kommuner er gået sammen om at undersøge hvad der er af evidensbaseret viden inden for tre udvalgte områder under beskæftigelsesområdet. Det kan findes på deres hjemmeside. Rådet for Socialt Udsatte gjorde opmærksom på rapporten Jeg drømmer om at min journal bliver brændt på deres hjemmeside Børn, unge og familier: Dette er et område, hvor vi gennem længere tid har stået forholdsvis stærkt. For nyligt har der været afholdt to oplæg i fagmiljøet: et med fokus på økonomi i sagsbehandling og et om udvikling i loven på området. Senere vil der komme oplæg om ICS og SoS (Signs of Safety). Desuden har vi undervisere i gang med ph.d. forløb inden for børn-unge- 6

7 familieområdet. Igen vil det som med beskæftigelsesområdet være nødvendigt med en opsamling på indsatsområderne og en prioritering herefter. 8.0 Fælles seminar for Metropols uddannelsesudvalgs talsmænd (i vores tilfælde Ole Pass) samt Metropols bestyrelse den 22. oktober 2012 (THBR) Kort drøftelsespunkt med henblik på at få eventuelle input til Ole Pass. Ole deltager ikke i vores møde i dag, men kommentarer vil blive videreformidlet til Ole inden seminariet den 22. oktober. Nedenstående er udvalgets opsummering, som Thomas Braun bringer videre til Ole inden mødet den 22. oktober: Husk fokus på brugere også Sætte niveauet for uddannelsen højt Udvikling af pædagogiske og didaktiske tilgange for at fremme kobling mellem uddannelse og professionsudøvere Vigtigheden i at lave partnerskabsaftaler herunder vigtigheden af at operere i netværk Større palet når praksis inddrages i undervisningen: -cases -feltbesøg -simulationer for at gøre undervisningen mere nærværende -mulighed for at deltage i afgrænsede udviklings- eller undersøgelsesopgaver 9.0 Revidering af lokal studieordning (STVI) En række elementer, herunder særligt mængden af obligatoriske opgaver på ny uddannelse, har vist sig ikke at være hensigtsmæssige i opbygningen af ny uddannelse. På den baggrund ønsker vi at ændre i den lokale studieordning (ny uddannelse). Der eftersendes et notat til udvalgets medlemmer med en oversigt over, hvilke moduler der vil blive berørt af ændringen. Udvalget kan ikke bakke op om at der ændres på krav til de obligatoriske opgaver i den nuværende form Orienteringspunkter: - Aftagerundersøgelse efterår 2012: Der gennemføres aftagerundersøgelse i efteråret Undersøgelsen er udsendt i september og resultater vil blive fremlagt for uddannelserne i november/december. Udvalget vil i forår 2013 blive orienteret om relevante resultater fra undersøgelsen. 7