Uddannelsesudvalg for socialrådgiveruddannelsen og socialfaglig efter- og videreuddannelse

Transkript

1 :\Uddannelsesadministration\Mødeudvalg\Uddannelsesudvalg\Uddannelsesudvalg KPSV\2013\Maj\Referat maj 2013.docx Dato & tid 15. maj 2013 Referent Stine Vinten-Johansen Afbud Elin Jørgensen, Ole Gregersen, Else Lund Frydenberg, Lotte Andersen Deltagere Ole Pass, Jakob Sloth Petersen, Terkel Andesen, Katja Barfod, Flora Ghosh, Mie Backmann (KS11), Anna Sofie Vedersø Larsen (KF12), Adam Johansen, Thomas Braun, Frank Ebsen, Ida Berendsen, Stine Vinten-Johansen (ref) Uddannelsesudvalg for socialrådgiveruddannelsen og socialfaglig efter- og videreuddannelse 1.0 Velkomst ved Thomas Braun (THBR) Thomas bød velkommen til Flora Ghosh og resten af medlemmerne introducerede sig for Flora. Institut for Socialt Arbejde Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Kronprinsesse Sofies Vej Frederiksberg Tlf. nr CVR Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt 3.0 Drøftelsespunkt: Undervisning i digitale værktøjer (THBR i samarbejde med Jakob Sloth Petersen, KL) Thomas gennemgår kort brugen af digitale værktøjer i forhold til hvordan det er indtænkt på socialrådgiveruddannelsen generelt set og i forhold til hvordan det udmøntes på Metropols socialrådgiveruddannelse. Herefter redegør Jakob Sloth Petersen for KLs ønsker og synpunkter i forhold til undervisningen i digitale værktøjer på uddannelsen, herunder også hvilke økonomiske muligheder der eventuelt kan være for støtte fra KL til implementering eller udvikling inden for området. Afslutningsvis drøfter udvalget Thomas og Jakobs fremlæggelser. Thomas indledte med at redegøre for hvad vi gør, og Jakob efterfulgte med KLs konkrete ønsker Aftagerundersøgelsen efterlyser også bedre undervisning i konkrete værktøjer der bruges i kommunerne. Thomas gennemgik herefter hvor digitale værktøjer bruges på ny uddannelse. Særligt modul 2-5 har gjort brug af digitale værktøjer, men pga. licensaftaler og andet er der ikke tale om egentlige dummies men skemaer, screen dumps, KLs hjemmeside med aktuelle links etc. Desuden bruges der i Metropol Scribo til at styrke de studerendes generelle skriftlige kompetencer. En introduktion til og anvendelse af digitale værktøjer er ønskværdigt, så der sikres ikke kun videns- men også færdighedskompetencer. Senest 2014 skal DUBU eller et lignende værktøj være anskaffet i alle kommuner. Da der ikke er et fælles system for alle kommuner, og da alle systemer konstant udvikles og forbedres, er det vigtigt at det er den generelle IT forståelse, der er fokus på, mere end det er et konkret system man skal have kendskab til. Som et konkret forslag foreslog 1

2 Jakob at timeundervisere fra kommunerne inddrages i uddannelsens undervisningsgange, hvor de med fordel kan tage udgangspunkt i konkrete cases fra egen praksis. Herefter gik udvalget over til at drøfte Thomas og Jakobs gennemgang. Der var enighed i vigtigheden i at man som dimittend har en generel og forholdsvis grundig IT forståelse for, men samtidig også en klar erkendelse af, at flere ting vanskeliggør dette: Københavns kommune, som er en af vores største aftagere, bruger eksempelvis ikke DUBU. Ligeledes er licenserne ualmindelig dyre, så hvis ikke vi kan få mulighed for at kigge over skulderen hos dem, der har licensen, vil det koste tæt på en underviserløn at købe egen licens. Dette skal ses i lyset af at det på uddannelsen vil være meget få gange samlet set, hvor der konkret undervises i eksempelvis DUBU. Et forslag var, at KL fremover presser på i selve udbudsmaterialet at sikre, at en dummies stilles til rådighed for socialrådgiveruddannelserne på landsplan for at undgå de økonomiske rammer hæmmer intentionerne om at undervise i konkrete systemer. EVU kan måske også fra kommunernes side indtænkes mere aktivt så vi som uddannelsesinstitution har ansvar for de generelle IT-færdigheder og for en overordnet introduktion til de mest brugte systemer, men at ansvaret for et egentlig kendskab til et konkret system lægges hos kommunen som dimittenden ansættes i, og får karakter af oplæring, kursus eller et længerevarende uddannelsesforløb, afhængigt at arbejdsgiverens behov. Indstilling: I forhold til inddragelse af kommunale gæsteundervisere på grunduddannelsen vil Thomas og Jakob forsætte drøftelserne. Begge vil senere orientere uu-valget om status. 4.0 Orienteringspunkt: Metropols strategi 2020 og ISAs udmøntning af samme (THBR, IDBE og FREB) En kort gennemgang af Metropols strategi på baggrund af den pixiudgave som også udsendes til udvalgets medlemmer ved Thomas Braun. Herefter en gennemgang af strategimålenes betydning for grunduddannelsen ved Ida Berendsen, uddannelsesleder på socialrådgiveruddannelsen. Afslutningsvis informeres der om forskningsog udviklingsmidlerne, og hvordan de udmøntes i hos os ved Frank Ebsen. Thomas indledte med at redegøre for Metropols fem målsætninger som de fremgår af strategien (for en præcis gennemgang af strategien henvises til pixi-udgaven som blev udsendt til udvalget). På socialrådgiveruddannelsen udmøntes dette bl.a. på modul 3 (Familier, børn, unge og socialt arbejde) samt valgmodul A (Udsatte børn og unge). Der sker pt. et samarbejde omkring inddragelse af kommuner. Dette forventer vi bliver i form af kommunalt ansatte socialrådgivere, der får rollen som kommunal mentor for et hold. Denne mentor skal med udgangspunkt i egen praksis og ved både undervisning på holdet samt ved besøg i den pågældende mentors kommune bidrage med konkrete 2

3 cases og sager, eksemplarer på hvordan man arbejder i kommunen og kommunens IT systemer etc. Vi planlægger 3 besøg i løbet af et modul og håber også på sigt at kunne tilrettelægge de sidste fire uger af valgmodul A ud fra at kommunernes ansatte underviser de studerende. Også omkring modul 4 (Udsatte grupper, personer med handicap og det social arbejde) og valgmodul B (Beskæftigelse) er der etableret et samarbejde med praksis, i dette tilfælde F86. I de kommuner, hvor møderne er afholdt, er det opbakning til dette, og meget tyder på at det vil være muligt fra forår Metropol betaler mentorerne løn i de tilfælde hvor de ønsker det, for den opgave, de påtager sig. Feltbesøgene fungerer fint og meget tyder på at de også fremadrettet vil kunne blive afviklet efter den nuværende model. Generelt er der ingen tvivl om, at alle kommuner er meget positive og meget gerne vil bidrage. Men ofte opstår problemerne når der så skal indgås konkrete og bindende aftaler. Kommunerne er meget driftstunge inden for det socialfaglige område, og det kan være en udfordring for en kommunal arbejdsplads at afgive en eller flere medarbejdere til nogle konkrete undervisningsgange-/forløb i løbet af et modul. Endelig inddrager vi i langt højere grad end tidligere, det vi kalder IPU ere, (inddragelse af praksisundervisere), og de er nu indskrevet i studieplaner så det klart fremgår, hvor praksis indgår i uddannelsen, og hvad formålet er med deres inddragelse. Afslutningsvis skal det nævnes, at vi i september i samarbejde med DSR arrangerer en hel dag med overskriften Det gode studieliv på fuld tid for at øge fokus på hvordan vi kan tydeliggøre det i samarbejde med de studerende. Inden for ISAs forskningsområder er det børn/unge og beskæftigelsesområdet, vi har valgt at fokusere på. Der er allerede undervisere med en ph.d. grad og flere er på vej. Fra uu-valgets side var der ønske om, at studerende indtænkes som studentermedhjælpere i forskningsprojekterne, der, hvor det er muligt, samt et ønske om at udsatte gruppe også indtænkes i mulige projekter. 5.0 Orienteringspunkt: Aftagerundersøgelse og Tilfredshedsundersøgelse (THBR og STVI) I slutningen af 2012 gennemførte Metropol aftagerundersøgelser og tilfredshedsundersøgelser på alle sine grunduddannelser. De vigtigste resultater af de to undersøgelser gennemgås nedenfor. Afslutningsvis opsummeres de handleplaner, der i samarbejde med de studerende (DSR) er vedtaget at arbejde med på Studierådet. Aftagernes tilbagemeldinger: 83 procent af de adspurgte aftagere vurderer overordnet set, at de nyuddannedes kompetencer er relevante i høj grad eller i nogen grad, hvilket er et tilfredsstillende resultat. Der tale om dimittender fra gammel uddannelse. Det er værd at bemærke, at alle kompetencer generelt set bliver vurderet til at være vigtige eller meget vigtige af aftagerne. Vi 3

4 ønsker dermed fokus på de områder, hvor dimittendernes niveau vurderes til at være lavt eller middel. Det drejer sig om følgende kompetencer: Indsigt i myndighedsrollen og hjælperrollen (middel vurdering) Kendskab til det tværfaglige samarbejdes muligheder og dilemmaer (middel vurdering) Refleksion over konkrete sociale indsatsers relevans i forhold til arbejdsområdets målgruppe (middel vurdering) Forståelse for politiske, organisatoriske og økonomiske rammers betydning for socialt arbejdes udførelse (middel vurdering) Anvende fagområdernes viden i forståelse af klienters livsvilkår og risiko for udvikling af sociale problemer (middel vurdering) Viden om juridiske metoder, herunder principper for retsanvendelse (middel vurdering) Håndtere mødeledelse, konfliktløsning og forhandling (lav vurdering) Fremtidige behov for kompetencer på arbejdspladsen Følgende områder vurderes som værende fremtidige behov: Juridiske kompetencer Kommunikation, herunder også skriftlig kommunikation Myndighedsrollen Kendskab til IT/digitalisering Ny studieordning: Ovenstående kompetencer er der et øget fokus på i ny studieordning. På alle moduler er der indført skriftlige afleveringer. Samtidig er der indført flere casebesvarelser, med udgangspunkt i aktuelle anonymiserede cases fra praksis, eller gældende skemaer fra praksis. Der indlagt to kommunikationstemaer på hhv. modul 1 og modul 3 for at styrke også de mundtlige kommunikative kompetencer. Der er udviklet et helt modul med fokus på organisation, metoder og praksis. IT er opprioriteret i studieordningen for ny uddannelse (national). På modul 4 er der på national plan ved at blive udviklet it-baserede læringsobjekter. Gammel studieordning: Der er det i Studierådet besluttet, at studiekredse og tværuger skal tage udgangspunkt i aftager- og dimittendønsker. Studiekredse i juridisk sagsbehandling, myndighedsrollen og den tværprofessionelle rolle har fortrinsret, ligesom studiekredse om konkrete forskningsprojekter. Samtidig udbydes studiekredse ofte i samarbejde mellem interne fastansatte undervisere og eksterne fra praksis. Tværugerne har også fokus på sammen områder. Et eksempel er forårets tværuge hvor temaet er Forskning og udvikling på det sociale område og hvor både undervisere, forskere og praktikere indgår i hele ugens program. De studerende vil kunne overføre erfaringer fra tværugen direkte til det udviklingsprojekt, de skal skrive på 6. semester, eller til deres bachelorprojekt på 7. semester. Studentertilfredshedsundersøgelsen: De områder, hvor vi særligt skal have fokus er følgende: 4

5 Rammerne omkring uddannelsen: informationer via Fronter, skemaer, retningslinjer og viden om, hvor man går hen, når man ikke kan finde svar. Tydeliggørelse af de kommunikationsveje, der findes på uddannelsen Teori/praksiskobling Undervisningsevaluering, og hvordan de bruges Det sociale miljø, herunder at være en del af et fællesskab og at udvise socialt medansvar overfor medstuderende De fysiske rammer: fællesområder og undervisningslokaler Teknisk udstyr, adgang til IT support og undervisningsmaterialer Klarhed om krav til praktikophold De områder, hvor vi klarer os udmærket og hvor fokus skal være på at fastholde det nuværende niveau er følgende: Viden om krav der stilles for at fuldføre uddannelsen Uddannelsesvejledning, herunder også personlig studievejledning og fællesarrangementer af vejledende karakter Undervisernes arrangement og mulighed for at få hjælp fra undervisere Inddragelse af IT i undervisningen Anvendelse af IT og digitale læremidler Stemningen på uddannelsen Sociale arrangementer på uddannelsen Indeklima Biblioteket Undervisningsmaterialer Praktikopholds relevans, og perspektivering af praktikken De områder, hvor vi skal være opmærksomme på, at niveauet ikke faldet, og hvor det meget gerne må stige, er følgende: Arbejdsmængdens fordeling på uddannelsen Informationer om skemaændringer Hvorledes uddannelsen klæder de studerende på til at bruge IT Tilbagemeldinger på opgaver (prioriteret i forhold til de samlede undervisningsressourcer) Forberedelse til praktikken Inddragelse af praktikerfaringer Nedenfor ses tilfredsheden fordelt på hhv. ny og gammel uddannelse. 5

6 Gammel Ny Fastholdelse Frafaldet på socialrådgiveruddannelsen er meget lavt. Fra oktober 2009 og frem til seneste måling marts 2012 har frafaldstallet svinget mellem 2,8 procent og 5,2 procent. Seneste tal (1.marts 2012) er på 3,5 procent. Dette er et pænt stykke under Metropols samlede tal. Kønsfordelingen på socialrådgiveruddannelsen er ujævn, ca. 85 procent er kvinder. Vi har arbejdet med at samle grupper af studerende på visse hold, dvs. studerende som ikke er frafaldstruede i ordets studiemæssige betydning (dvs. fagligt svage), men som risikerer at blive marginaliserede idet de udgør en minoritet: mænd og ældre studerende. Mænd samt ældre studerende samles på samme hold og i samme studiegrupper. Vi kan se, at antallet af mandlige studerende, der falder fra i løbet af uddannelsen, er dalet fra 10 procent til 6 procent ud af den samlede gruppe af mandlige studerende. Men da det samlede antal mandlige studerende er forholdsvis lavt, er det vanskeligt at sige, om det er statistiske tilfældigheder, eller om indsatserne er årsagen. Frafaldet er højest blandt de unge og meget unge samt de ældre mellem 40 og 44. Hvad angår de ældre er frafaldet dog også her faldet, fra 13 procent til 7 procent. Som ved antallet af mandlige studerende gælder det også ved de ældre studerende, at det samlede antal er forholdsvis lavt så få flere eller færre frafaldne studerende kan gøre en stor forskel på procentsatserne. Følgende er besluttet i samarbejde med DSR): Der planlægges en inspirationstur/ studietur til en anden socialrådgiveruddannelse i DK. DSR genoptager regelmæssige møder med ledelsen med Alle studerende får besked direkte via Fronter ved skemaændringer, der finder sted i samme uge eller fredag uden inden. Skemaer, litteratur og studieplaner er tilgængelige 3 uger inden semesterstart. Der skemalægges for et helt semester ad gangen 6

7 Der er udpeget undervisere for samtlige moduler/ semestre, og alle studerende møder den modul/ semesteransvarlige ved introduktionen. Spørgsmål skal rettes til denne underviser, der sørger for at de sendes videre til den rette person. Der gives fælles introduktion til alle eksamensopgaver og obligatoriske opgaver. Evaluering er en fast del af modulafslutning, er indskrevet i alle studieplaner, og evalueringsresultaterne bringes videre af den modulansvarlige underviser til den relevante uddannelsesleder. Studierådet skal løbende orienteres om og holde sig orienteret i hvor i processen vi er med arbejdet med særligt tilfredshedsundersøgelsen Yderligere er følgende handleplaner vedtaget og indsendt til Metropols koncernadministration: - At styrke de studerendes professionsrettede skriftligheder - Kontakt til KL med henblik på at vi får sandkasser /dummies af de mest brugte systemer i kommunerne - At styrke de studerendes og dimittendernes kompetencer inden for IT - Øge tilfredsheden med det studiefaglige miljø - Øge tilfredsheden med de fysiske rammer Undersøgelsens resultater flugter fint med Børner-arbejdsgruppens anbefalinger. I forhold til sidste aftagerundersøgelse (2009) er der tale om en flot stigning af den samlede tilfredsheds med uddannelsen /dimittendernes kompetencer. Generelt er der ift. tilfredshedsundersøgelsen en større tilfredshed med ny end med gammel uddannelse, men da flere af Metropols andre grunduddannelser udviser samme tendens (at jo tidligere man er på uddannelsen, jo større er ens generelle tilfredshed med uddannelsen), er det vanskeligt på nuværende tidspunkt at sige, om det er samme tendens der gør sig gældende hos os. Uddannelsesudvalget bad om oplysninger om det gennemsnitlige timetal en studerende bruger på uddannelsen, og de indsættes nedenfor: Hvor mange timer bruger du gennemsnitlig om ugen på dit studie inkl. forberedelse: 0 timer: 0 procent 1-15 timer: 21 procent (Metropols gennemsnit: 16 procent) timer: 33 procent (Metropols gennemsnit: 26 procent) timer: 31 procent (Metropols gennemsnit: 32 procent) timer: 12 procent (Metropols gennemsnit: 18 procent) timer: 3 procent (Metropols gennemsnit: 5 procent) Mere end 45 timer: 0 procent (Metropols gennemsnit 2 procent) 7

8 Som det fremgår af ovenstående bruger en gennemsnitlig socialrådgiverstuderende mindre timer på studiet inkl, forberedelse end Metropols samlede gennemsnit. 6.0 Drøftelsespunkt: Uddannelsesudvalgets drøftelser af ovenstående punkter På baggrund af orienteringerne under punkt 4 (strategi) og punkt 5 (aftagerundersøgelse og tilfredshedsundersøgelse) ønskes Uddannelsesudvalgets drøftelser af følgende: - Er der fokuspunkter, vi i Institut for Socialt arbejde ikke har valgt at arbejde med, men som udvalget med fordel ser, at vi kan opprioritere? - I bekræftende fald hvordan, hvornår og hvorledes herunder også økonomiske overvejelser. Thomas tilbagemelding på ovenstående drøftelsespunkter: Vi har taget udgangspunkt i Børnergruppens anbefalinger og derfor er der fokus på Beskæftigelse og Børn/unge. Vi vil dog gerne spille ind med undervisere, hvis der kommer eksterne midler i spil, inden for eksempelvis udsatteområdet. Vi er dog ved at skabe et vidensfelt inden for psykiatriområdet, så udsatte-området er i spil. Vi arbejder på at inddrage de studerende som studentermedhjælpere/ forskningsassistenter i forbindelse med projekter eller i forbindelse med ba-projekter som helt eller delvist kan knyttes til eksisterende forskningsprojekter. Overordnet set var der ros til de initiativer, der er sat i gang og de ambitioner Metropol og ISA har på området. KL gjorde opmærksom på, at de forholder sig skepsis ift. ønsker om at halvdelen af underviserne skal have en ph.d. grad, da der netop er en forskel på at være underviser på en professionshøjskole og et universitet. Adam udtrykte ønske om også at have et stærkere fokus på minoritetsstuderende og Flora og Adam aftale at mødes for at drøfte dette forslag nærmere. Der blev udtrykt forundring over det meget lave frafaldstal når utilfredsheden med uddannelsen alligevel virker forholdsvis stor. Der var dog ikke fra studenterside et bud på denne årsag. Tilbagemeldinger på opgaver er fortsat i fokus på ny uddannelse, og efterlyses også i tilfredshedsundersøgelsen fra studenterside. Udfordringen er at finde en balance der er passende i forhold til det samlede antal ressourcer brugt på et modul. Bl.a. flere tilbagemeldinger i form af studenteropponeringer og tilbagemeldinger indgår i overvejelserne. 7.0 Orienteringer - Metropol i Pressen 8

9 Stefan Herman er ofte i pressen. Metropol er næsten blevet en part i lærerkonflikten. Opsigelse af arbejdstidsaftale sidestilles i flere dele af pressen med APV resultaterne. - Skriftlige opgaver, Ny uddannelse: UU-valget vil inden sommer modtage en orientering om ændring af ordvalg i lokal studieordning på de skriftlige opgaver, da vi er blevet opmærksomme på, at vi har opgaver i den lokale studieordning, vi stiller krav til, som går imod den nationale studieordning. Den lokale studieordning skal tilrettes krav i den nationale studieordning Det blev taget til efterretning. Der var fra studenterside en opfordring til at undersøge muligheden for at nogle af de opgaver, der knytter sig til et modul, gøres til individuelle opgaver, da det vil lette arbejdet med dem, nu hvor de ikke er obligatoriske mere. - Orientering om eventuelle ændringer af eksaminer fra skriftlige til mundtlige eller fra individuelle til gruppeeksaminer Det blev taget til efterretning. 8.0 Eventuelt Ingen punkter under eventuelt Stine Vinten-Johansen Specialkonsulent Direkte: stvi@phmetropol.dk 9