Uddannelsesudvalg for socialrådgiveruddannelsen og socialfaglig EVU

Transkript

1 Dato & tid 5. oktober 2017 / Sted KRO.C316 Ansvarlig HLJO, Charlotte Markussen Afbud Deltagere Rasmus Balslev (DS sender suppleant); Anne Steenberg; Mads Samsing; Lene Clausen; Tine Juhl; Flora Ghosh Charlotte Markussen; Maria Appel; Mette Holmgreen Truesen; Malene Thackrah (suppleant for Rasmus Balslev, DS) Lotte Andersen; Rikke Cecilie Bjerrum Refsgård; Jeppe Volkmann; Helle Johansen; Tina Nielsen; Claus Arne Hansen; Helle Walsted Samuelsen; Stine Vinten-Johansen (ref). Samt eksterne deltagere: Bettina Post; Johnny Madsen; Frank Ebsen Institut for Socialt Arbejde Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Kronprinsesse Sofies Vej Frederiksberg Tlf. nr phm_isa@phmetropol.dk CVR Uddannelsesudvalg for socialrådgiveruddannelsen og socialfaglig EVU 1.0 Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt 2.0 Temamøde Den gode sagsbehandler anno 2025 program Velkomst og præsentation af temaet ved Charlotte Markussen, direktør Høje-Tåstrup kommune, formand for udvalget Oplæg ved Bettina Post, borgerrådgiver Høje-Tåstrup kommune Oplæg ved Johnny Madsen, arbejdsmarkedschef Frederiksberg kommune Oplæg ved Frank Ebsen, docent socialrådgiveruddannelsen, Metropol Fælles drøftelse Afrunding ved Charlotte Markussen Charlotte Markussen introducerede til dagens program samt de eksterne oplægsholdere. De tre oplægsholdere blev opfordret til at holde deres oplæg uden spørgsmål fra deltagerne, så der efter alle tre oplæg blev mulighed for en fælles drøftelse af alle vinkler. \Referat temamøde til godkendelse.docx Bettina Post: Det har de seneste år været en række reformer, der har nødvendiggjort at arbejde med en professionsstrategi: kommunal-, uddannelses-, og kvalitetsreform, digitaliseringskrav etc. Desuden har man rekrutteret andre fagprofiler end socialrådgivere de seneste år. Rammerne for at træffe afgørelser skal være på plads, for at det nytter. Hvem skal sagsbehandleren være god for? Borgeren, økonomien/ systemet? Eller begge dele? Der er ikke nødvendigvis den uoverensstemmelse mellem myndigheds- og relationsarbejdet i praksis, som drøftelserne i udvalget lægger op til, den gode sagsbehandler kan begge dele. Hvordan skaber vi forståelse for vigtigheden af at kunne agere i politisk styrede organisationer hos de studerende, og hvordan understøttes det i uddannelsen? Gennem inspirerende undervisning i kerneområde 4 og 5 og ved besøg fra og hos virkeligheden. Det er en nødvendighed og det sker allerede. Men de studerende vælger undervisningen fra. Dvs. det er for uddannelsen en langt større udfordring at få de studerende til at møde op til den undervisning, der finder sted. For ellers kommer der ikke gode sagsbehandlere ud i praksis, der kan arbejde i politisk styrede organisationer, der er fagligt stærke og som formår at mestre både myndighedsrollen og relationsarbejdet til den enkelte borger. Oplægget blev rundet af med spørgsmål til om praksis giver de 1

2 nyuddannede lov til at påtage sig et fagligt ansvar og træffe afgørelser, eller om for mange kommuner overlader beslutningsansvaret til andre end socialrådgiverne. Johnny Madsen: Grænsedragning mellem hvad der er social- og beskæftigelsespolitik er flydende og drøftelserne handler om mere end fagprofession. Som kommunalt ansat skal man kunne styre indsatser efter hvad der politisk er besluttet. Forventninger fra systemet er høje. At man: - Er faglig kvalificeret og kompetent. - Kan bruge uddannelsen i en forvaltning. Forstå/være opmærksom på den politiske organisation, man er ansat i, også hvis man er uenig. - Har kendskab til relevant lovgivning. - Kan arbejde efter fastsatte strategier og planer. - Har forståelse for budget og økonomi. - Kan arbejde efter fastsatte effektmål/performance. - Kan udføre relationsarbejde i faste rammer. - har fokus på kerneopgaven. - Kan udøve relationel koordinering. - Er obs på, at privatpraktisering er forbudt Yderligere agerer sagsbehandlere i et felt, der er et stort eksternt fokus på: - Systemet koordinerer på tværs af sektorer - Én indgang til det offentlige - Effektivitet, handling, hurtigt - Efterspørgelsesorienteret 1:1 ikke for høj, ikke for lav leverance - Præcision - Personificeret sagsbehandling (sociale medier bruges til at hænge navngivne medarbejdere ud) - Målrettet indsats - Fokus på både borger, virksomhed, politik Ovenstående er, som det ser ud nu. Men giver det mening i 2025?: - Arbejdsmarkedet digitaliseres - Robotteknologien (også administrative robotter) - Selvbetjeningssystemer - Kommunikation via Internet og sociale medier - Privat digital rådgivning - Digitale jobportaler, cv-banker etc. - Konsultation i skyen (chat, skype etc) Det handler om at styrke samarbejdet omkring kerneopgaven, så alle er mere effektive. At højne kvaliteten i samarbejde mellem faggrupper. At øge opmærksomheden på kobling mellem faglige, økonomiske og relationelle aspekter af organisationens arbejde. Frank Ebsen: Hvordan kommer man fra udsat til ikke udsat? Dette kræver kendskab til den enkelte borgers problemer; til virksomme løsninger og hvad de koster. Bevidsthed om egne erfaringer samt eget og andres ansvar. For sagsbehandleren kræver det en bevidsthed om, at andre definerer hvad det gode sagsarbejde er. Man skal kunne kommunikere og sikre egen læring, og handle på baggrund af den viden, man har om borgeren. Det kræver ordenssans og systematisk evne. Det kræver samarbejdsevne og 2

3 ledelse af grupper og professioner. Sundhed kommer til at spille en langt større rolle end vi hidtil har haft fokus på. Det kræver at man kan gå fra at definere en person til at definere en sag. Det kræver gode dokumentationsevner, også af hensyn til retssikkerheden for den enkelte. Det kræver, at man kan håndtere nye it-teknologier. Ofte er it- og journalsystemer ikke testet nok, før de udrulles. Apps er allerede så småt taget i brug, og vil komme til at fylde mere fremover. Fremtiden kan bringe Juristmaskinen ind i sagsbehandlingen, hvor data og viden fra allerede kendte afgørelser kan bruges i sagsarbejdet. Der vil blive mindre brug for jurister, da robotter kan give det juridiske bud på et konkret problem. Sagsbehandling vil også foregår ved hjemmebesøg, i boligområder, hos NGO er, i staten etc. Man skal være i stand til at danne sig overblik og have beslutningsevne. Men vil man også have beslutningskompetencen i fremtiden? Herefter drøftelser i udvalget: Hvilke kompetencer er nødvendige for at opbygge det relationelle arbejde? Hvordan hænger myndighedsarbejdet sammen med det relationelle arbejde? Hvordan griber man udfordringer og muligheder, også it-mæssigt? Skal socialrådgiveren lave mindre sagsbehandling og mere koordinerende indsats i 2025? Det tyder ikke på, at sagsbehandleren ikke er med til at træffe afgørelser, heller ikke i fremtiden. I nogle kommuner lægger man beslutningskompetence ud til sagsbehandlerne, inden for de rammer, sagsbehandleren er underlagt. I andre er sagsbehandleren stadig bundet ift. økonomiske styringshensyn og leverer primært en beskrivelse af borgerens situation. Men økonomi spiller en mindre rolle end rygtet siger. Det er mere tiden for den enkelte indsats, der er relevant. Borgerrelationer kommer til at spille en stor rolle og der vil opstå nye problemstillinger, hvor relationen mellem sagsbehandler og borger kommer til at spille en større rolle end i dag. Eksempelvis kan vi forvente at se flere borgere med bl.a. sindslidelser. Hvad betyder dét for at få job? Fremtiden tyder på at der vil ske en nedbrydning af de siloer, der er nu, hvor man ikke eller sjældent laver social- og beskæftigelsesrettede indsatser i samme afdeling. Forhåbentlig vil det resultere i færre særregler og lovgivning og at borgeren kommer mere i centrum. Det vil komme til at kræve meget af sagsbehandleren. Det kræver kompetence til at vide noget om andres områder og evnen til at udføre dette i praksis. Der er og vil være et fokus på det relationelle og det organisatoriske. Hvordan forholder sagsbehandleren til begge dele. Hvor er ansvaret placeret, herunder sagsbehandlerens? Skriftlighed kommer til at have et meget stort fokus, så hvordan styrkes skriftligheden i uddannelsen? Det kræver, at sagsbehandleren er den, der både skal opbygge en relation til borgeren, men også sidde med myndighedsrollen. Relation, kommunikation og samarbejde er omdrejningspunktet. Det er ofte for nyuddannede skræmmende at møde borgere. Hvordan giver vi dem øveplatforme under uddannelsen? Ofte ved nyuddannede ikke, hvad de skal gøre, hvis der foregår noget, der er forkert. Hvis man kan digitalisere sig til noget af det tunge sagsarbejde, særligt måske juraen, kan der blive luft til at dyrke relationsarbejdet i højere grad. Hvordan man forholder sig til borgeren er væsentlig. Der skal arbejdes med at opbygge en faglig stolthed og selvværd når der træffes en afgørelse. Der skal arbejdes mere med mødeledelse. Inden for nogle områder oplever man, at socialrådgivere søger væk fra myndighedsarbejdet. Hvordan løfter man den udfordring, at rigtig mange (nyuddannede) socialrådgivere ikke er gode til både 3

4 myndighedsrollen og det relationelle arbejde? Hvordan får man dannelse med i uddannelsen så det ikke kun er de faglige kompetencer, der er fokus på? Det er ved læsning af uddannelsesbekendtgørelsen og den nationale studieordning for socialrådgiveruddannelsen tydeligt, at mange eksterne har haft indflydelse på, hvordan vores nuværende uddannelse er sammensat. ISA har de seneste år arbejdet med professionel dannelse. Det er lidt uden for læringsmålene, men det er personlige kompetencer, som vi er nødt til at styrke de studerende i. Der er meget stor opbakning til dette projekt, men det er vanskeligt at få det ud at komme tættere på de studerende, så det ikke alene bliver undervisning i lovgivning, organisation etc. Hvordan styrkes den faglige selvværd og ballast? Men spørgsmålet kan ikke kun besvares på uddannelsen. Der er også arbejdspladser, der fremmer eller hæmmer tendenser. Hvad er det for en type medarbejdere, man som organisation fremmer? Nogle steder er der fastlåste strukturer, der gør, at det er vanskeligt for sagsbehandleren at agere og gøre en forskel for borgeren. Der er en organisationsdiskussion, som også er nødvendigt at adressere. Fra aftagerside er der ikke tvivl om, at de nyuddannede er rigtig dygtige. Der er også nogle modestrømninger blandt dimittenderne ift. hvor det er attraktivt at arbejde. Uddannelsen kan arbejde for at klæde dimittenderne bedre på ift. hvilke arbejdspladser/- områder, dimittenden søger imod. Nogle gange forveksler man det at have mange valgmuligheder med at have faglig frihed. Hvis dimittender slippes ud et frit valg med deres egen faglighed, svigtes de af arbejdspladsen. De er nødt til at få opstillet rammerne for, hvad vej arbejdet skal gå, og så vide, at der er frihed til at nå målet. Uanset rygtet, er det inden for det kommunale område, at udviklingen sker. Det er meget vigtigt at få ind i uddannelsen, at kommunale arbejdspladser indgår som reklame for, hvor meget godt arbejde, der udføres i kommunalt regi. Arbejdspladserne og viden derfra skal bringes ind på uddannelsen, så de studerende kan træffe beslutninger ift. hvad de selv ønsker med deres arbejdsliv. Der kan arbejdes langt mere interaktivt mellem kommuner og uddannelse. 3.0 Medlemsmøde (uden eksterne deltagere) fra 17:00-17: Velkommen til nyt medlem Mette Holmgreen Truesen (Charlotte Markussen) Mette Truesen er fra Headspace og er udpeget af Frivilligrådet 5.0 Godkendelse af referat fra sidste møde Godkendt via mail og lagt på hjemmesiden: esudvalg/socialraadgiveruddannelsen 6.0 Handleplaner for 2018 Udkast for handleplaner for Institut for Socialt Arbejde for 2018 fremlægges ved institutchef Helle Johansen. Udvalget bedes drøfte udkastene. Bilag: Udkast til handleplaner for Institut for Socialt Arbejde 4

5 Planerne er pt. fremlagt i Studieråd, på uddannelsesforum og nu også i uddannelsesudvalget. Helle orienterede at 1. udkast pt. er indsendt til direktionen og at der frem til de endelige handleplaner indsendes ultimo november arbejdes med planerne under temaerne: - Forskning og udvikling - Teknologididaktik - Intense studier Forskning og udvikling: ISA er relativt langt ift. dette. Der er derfor ikke fokus på at øge antallet af publikationer eller ph.d. er, men på organisering og det eksterne samarbejde. Fokus på fundraising og at arbejde mod ét samlet miljø i forskning og udviklingsmiljøet. Teknologididaktik: Dette er der også arbejdet med de seneste år. ISA kigger på de moduler, hvor de studerende har lavest studieaktivitet for at se om vi kan løfte denne. Der skal ikke fokus på teknologisk didaktik alene for at få det, men se om der kan etableres mere engagerede måder for de studerende at forberede sig på. Intense studier: ønsket er at udvikle et nyt valgmodul. Et studenterdrevet ønske om at kunne bruge relevant studiearbejde i uddannelsen. Professionel dannelse: ISA har hidtil haft fokus på studiestart (bl.a. rus-/tutorforløb). Hvordan kan erfaringer fra 1. semester tages videre til de efterfølgende moduler? Hvordan forholder man sig til hinanden? Fokus på, at man som ansat bliver gode forbilleder. Der arbejdes med videooptagede samtaler og møder, situationslæring og skuespillere. Udvalget finder handleplanerne relevante og interessante og bakker op om retningen. 7.0 Udpegning af medlemmer til udvalget for perioden Der skal i efteråret 2017 indstilles medlemmer til uddannelsesudvalget. Indstillingen skal godkendes af Metropols bestyrelse. Dette vil ske på deres møde i december. Helle Johansen og Charlotte Markussen fremlægger forslag til sammensætning af udvalget. Bilag: Nuværende sammensætning af uddannelsesudvalg Udvalget ser gerne, at VIVE indgår i udvalget. Charlotte henvender sig til VIVE og høre, om de efter direktionens godkendelse af sammensætningen kan udpege et medlem. Det indstilles at Børns Vilkår udgår, da de ikke har gjort brug af deres plads i Orienteringer Datoer til forårets møder: 1. februar 2018 samt 31. maj Begge møder finder sted fra Mødeindkaldelse følger snarest. Ok Årligt møde mellem alle Metropols uddannelsesudvalgs formænd og Metropols bestyrelse den 21. november Der indkaldes til møder så snart direktionen har godkendt sammensætningen af det nye udvalg. 9.0 Eventuelt Ingen punkter under eventuelt. 5