i syddanmark BYANALYSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "i syddanmark www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/byanalyse BYANALYSE"

Transkript

1 DE MINDRE BYER i syddanmark BYANALYSE

2 INTRO Forord Indhold En række af Region Syddanmarks mindre byer står i disse år i en situation, hvor der er behov for at finde en ny fremtid for byen. Det kan være fordi man ønsker at udnytte allerede gunstige vinde og føre byen et nyt sted hen, eller det kan være fordi byen af den ene eller anden årsag er under pres. At finde en ny fremtid betyder omstilling og forandring, og her kan et middel til at komme videre være at lave en udviklingsstrategi for sin by. Analysen har derfor to formål. Det ene er at give et signalement af hvordan de mindre byers tilstand er i 2010, hvilke muligheder, udfordringer og udviklingstendenser der tegner sig for de mindre byer. Det andet er at give en række gode råd med på vejen for at lette arbejdet med at komme i gang med og gennemføre udviklingsstrategier - og at undgå de mange faldgruber, der er på vejen til en vellykket strategi. Analysen er et led i regionens indsats for at udvikle vidensbaserede måder at planlægge og udvikle på, i et samspil mellem den regionale udviklingsplan, de kommunale planstrategier og konkrete udviklingsstrategier i de mindre byer. 03 De mindre byer 04 Sådan bruger du byanalysen 06 Sammenfatning 10 Efterspørgslen efter byerne Befolkningsudvikling Ejendomspriser Samlet efterspørgsel 14 Byens tilgængelighed Tilgængelighed til arbejdspladser Tilgængelighed til uddannelser Tilgængelighed til større byer 18 Byens arbejdspladser Arbejdspladsbalancer Sårbarhed 22 Byens servicetilbud Detailhandel Børnepasning, skole og sundhedstilbud 26 Byens omgivelser 28 Byens indbyggere Uddannelse Alder Husstandstyper 34 Fremtidens landsbyer Jørn Duus sætter fokus på de mindre byer er de fremtidens landsbyer, er de forstæder på landet - eller er de noget helt tredje? 42 Håndbog i udviklingsstrategier Regional Udvikling / Strategi & analyse 50 Bilag: Metoder Oplag: stk. Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & Analyse Ansvarshavende redaktør: Rune Stig Mortensen Foto: Lasse Hyldager, Scanpix, Karin Fynbo og Region Syddanmark Design: Mediegruppen Reklamebureau ISBN: MARTS 2011 Side 2 BYANALYSE DE MINDRE BYER

3 INDLEDNING DE MINDRE BYER Region Syddanmark har som led i den regionale udviklingsplan gennemført en analyse af de 29 største byer i regionen. Disse byer omfatter alle byer med mere end indbyggere samt enkelte øvrige kommunecentre. Det næste lag af byer er byerne med indbyggere. Der er 45 af dem, og de huser 12,2 % af regionens befolkning. En del af disse byer har været igennem eller står over for et rolleskift på grund af udefra kommende ændringer i omgivelserne. Det kan være skiftet fra kommunal centerby til lokalcenter i en større enhed eller skiftet fra erhvervs- eller handelsby til ren bosætningsby eller andre typer af rolleskift. Nogle byer er mere sårbare end andre. Særligt sårbare er byerne i udkants-/yderområderne, men også byer, der er domineret af en enkelt i forhold til byen meget stor arbejdsplads, hvis eventuelle lukning derfor er forbundet med særligt markante konsekvenser for lokalsamfundet. Formålet med analysen er at tage temperaturen på de mindre byer - at give et signalement af hvordan de mindre byers tilstand er i Det sker gennem belysning af en række centrale parametre og indikatorer, som er nøje udvalgt ud fra dels et ønske om overskuelighed og dels et ønske om fokusering på de helt essentielle vilkår for at bo og leve i de mindre byer. Analysen er suppleret med et mere subjektivt syn på de mindre byer set gennem livsstilsanalytikeren Jørn Duus briller. Det er ambitionen, at analysen skal kunne udgøre et relevant grundlag for udarbejdelse af eventuelle udviklingsstrategier for byerne. Derfor er der også i analysen medtaget et afsnit med gode råd til arbejdet med udviklingsstrategier. Hensigten er at lette arbejdet med at komme i gang med og gennemføre udviklingsstrategier - og at undgå de mange faldgruber der er på vejen til en vellykket strategi. De gode råd er en erfaringsopsamling, der bygger på erfaringer fra mange strategiarbejder, herunder ikke mindst et pilotprojekt om udarbejdelse af en udviklingsstrategi, som Region Syddanmark har gennemført for Rødding by i samarbejde med Vejen Kommune og borgerne i Rødding. Hvis det besluttes at udarbejde en udviklingsstrategi for en by, så bør denne analyses resultater suppleres med indsamlet viden om f.eks. social tryghed, sociale og kulturelle ressourcer, bymiljø, fysisk kvalitet i byrum, egnskarakteristiske produkter, oplevelser og karakteristika - elementer der er med til at give et mere finmasket billede af status og udviklingstendenser for den pågældende by byer i Syddanmark har mellem 2 og indbyggere. Her bor hver 8. syddansker. DE MINDRE BYER BYANALYSE Side 3

4 OM ANALYSEN sådan bruger du BYANALYSEN Byerne er belyst på følgende temaer: Efterspørgslen efter byerne Tilgængelighed Byens arbejdspladser Byens servicetilbud Byens omgivelser Byens indbyggere Byer med indbyggere pr. 1. jan Temaerne beskrives gennem udvalgte indikatorer, og fremstillingsformen bygger generelt på en opdeling af byerne i tre grupper ud fra en rangordning af den enkelte indikator. Hver gruppe indeholder typisk 15 byer, svarende til 1/3 af de 45 analyserede byer. Grupperne er gennemgående farvekodet sådan: Grøn markerer styrker Orange repræsenterer gennemsnittet Blå markerer de mulige udfordringer Indikatorer, metoder og grupperinger er nøjere beskrevet i det enkelte afsnit, og yderlige information fremgår af metodebeskrivelsen bagest, Bemærk at begreber som erhvervsbyer, handelsbyer etc. alene forholder sig til gruppen af mindre byer indbyggere, og ikke nødvendigvis vil være relevante for andre bytyper. Byerne i undersøgelsen Analysen tager udgangspunkt i de 50 byer i Region Syddanmark, som har mellem 2 og indbyggere pr. 1. januar 2010 samt Vamdrup, som netop har passeret indbygger grænsen, men som ikke var medtaget i Region Syddanmarks Byanalyse 2009 for de større byer. Det vil sige i alt 51 byer. De 51 byer fremgår af tabellen ved siden af. Bellinge og Sankt Klemens har karakter af egentlige funktionelle forstæder til Odense og er ikke medtaget som selvstændige byer i analysen. Tilsvarende vurderes umiddelbart at være gældende for Skibet i forhold til Vejle, Starup i forhold til Haderslev, Dybbøl i forhold til Sønderborg og Vindeby i forhold til Svendborg. Disse fire byer er derfor heller ikke behandlet i analysen. Analysen omfatter således alt i alt 45 byer. Disse byer står tilsammen for 12,2 % af Region Syddanmarks befolkning. Byer i kursiv indgår ikke i analysen Kortet næste side giver et overblik over beliggenheden af de 45 byer. På kortene i de enkelte afsnit i analysen har det ikke været muligt at få plads til bynavnene, så tag eventuelt en kopi af oversigtskortet og brug det som bogmærke. Side 4 BYANALYSE DE MINDRE BYER

5 OM ANALYSEN Give Varde Ølgod Billund Jelling Vejle Trekantområdet Brejning Oksbøl Egtved Børkop Fanø Nordby Esbjerg Tjæreborg Taulov Holsted Skærbæk Brørup Vejen Rødding Gram Lunderskov Kolding Vamdrup Sdr. Bjert Nr. Aaby Strib Bogense Middelfart Christiansfeld Aarup Assens Haderslev Nordfyn Søndersø Vissenbjerg Otterup Odenseområdet Tommerup st. Glamsbjerg Årslev Haarby Odense Faaborg-Midtfyn Langeskov Ullerslev Kerteminde Nyborg Toftlund Skærbæk Løjt Kirkeby Svendborg Løgumkloster Tønder Aabenraa Tinglev Guderup Gråsten Augustenborg Rudkøbing Høruphav Padborg Broager Sønderborg Ærø Marstal Langeland DE MINDRE BYER BYANALYSE Side 5

6 SAMMENFATNING SAMMENFATNING Generelt har de mindre byer i Region Syddanmark det godt. Således har 34 af 45 byer i 5-årsperioden haft en befolkningsudvikling, der ligger over den stigning på 1,2 % som der har været for regionen som helhed. 18 byer klarer sig endda rigtigt godt ud fra en samlet vurdering af efterspørgslen på baggrund af befolkningsudvikling og ejendomspriser, og er karakteriseret som stærke bosætningsbyer. 16 byer har en mere gennemsnitlig præstation og er karakteriseret som bosætningsbyer. 11 byer er karakteriseret som bosætningsbyer under pres og er kendetegnet ved en meget lille eller endog negativ befolkningsudvikling og lave ejendomspriser. Der er ikke nogen sammenhæng mellem efterspørgsel og antallet af arbejdspladser i den enkelte by ligesom der ikke er nogen sammenhæng mellem bystørrelse og byens arbejdspladser. Derimod er der en tendens til, at de udprægede erhvervsbyer (byer med mange arbejdspladser i forhold til den erhvervsaktive befolkning) findes uden for eller på kanten af de stærke arbejdskraftoplande (Trekantområdet og Odense området), og at de svage erhvervsbyer typisk findes i de stærke arbejdskraftoplande og omkring Esbjerg. Give Ølgod Jelling Brejning Børkop Taulov Tjæreborg Lunderskov Taulov Skærbæk Vamdrup Sdr. Bjert Strib Bogense Nr. Aaby Otterup Vamdrup Christiansfeld Aarup Søndersø Langeskov Aarup Tommerup st. Årslev Haarby Skærbæk Løjt Kirkeby Guderup Tinglev Gråsten Høruphav Padborg De stærkeste bosætningsbyer De udprægede erhvervsbyer Arbejdspladser og erhverv Analysen viser, at der er en meget klar sammenhæng mellem arbejdspladspotentiale (antal arbejdspladser inden for 30 hhv. 60 min.) og efterspørgslen efter byerne. Arbejdspladspotentialet er markant meget højere i Trekantområdet og omkring Odense end i regionen i øvrigt. Nogle byer bryder dog mønstret i større eller mindre grad. Give Oksbøl Egtved Service 11 byer er kategoriseret som handelsbyer, som har mange arbejdspladser inden for detailhandel og som har et bredt butiksudbud med både dagligvare- og udvalgsvarebutikker. 16 byer er kategoriseret som svage handelsbyer og har et mere begrænset udbud af butikker. 11 byer er kategoriseret som dagligvarebyer og har et begrænset antal arbejdspladser primært inden for dagligvareområdet. Bogense Otterup Der er ikke nogen positiv sammenhæng mellem efterspørgslen Nordby Tjæreborg Brørup Christiansfeld Vissenbjerg efter byerne og byernes styrke som handelsbyer, snarere tværtimod. Der er således en tendens til, at handelsbyerne ofte findes Gram uden for eller på kanten af de stærke arbejdskraftoplande, mens Toftlund Løjt Kirkeby det modsatte gør sig gældende for dagligvarebyerne. Gråsten Broager Guderup Høruphav Byer der efterspørges mere end deres beliggenhed i forhold til arbejdspladser umiddelbart lægger op til Byer der efterspørges mindre end deres beliggenhed i forhold til arbejdspladser umiddelbart lægger op til Rudkøbing Der er også en tendens til, at de største byer ofte er handelsbyer. De mindste byer er i vidt omfang handelsbyer eller svage handelsbyer, mens mellemgruppen af byer ofte er dagligvarebyer eller svage handelsbyer. Stor set alle de 45 byer har de basale tilbud inden for børnepasning, skole, plejecentre, læge, tandlæge og fysioterapeut. Side 6 BYANALYSE DE MINDRE BYER

7 SAMMENFATNING Give Ølgod Bogense Brørup Rødding Vamdrup Skærbæk Gråsten Rudkøbing Marstal Padborg Handelsbyer Byernes omgivelser Der kan ikke konstateres nogen entydig sammenhæng mellem efterspørgslen efter byerne og kvaliteten af deres omgivelser. Herlighedsværdierne spiller dog en vis rolle som bosætningsfaktor for især relativt velhavende, veluddannede og lidt ældre borgere. Demografi og socioøkonomi De mest ressourcestærke byer, som er kendetegnet ved relativt unge, veluddannede familier med en pæn husstandsindkomst, finder vi især i de byer, der samtidigt er meget efterspurgte og ligger centralt i forhold til arbejdspladser. HÅNDBOG I UDVIKLINGS- STRATEGIER Region Syddanmark har i samarbejde med Vejen Kommune og borgerne i Rødding gennemført et pilotprojekt om udarbejdelse af en udviklingsstrategi for Rødding. Pilotprojektet er et eksempel på, hvordan ændrede betingelser håndteres. Håndbogen har karakter af en række gode råd, der bygger på en erfaringsopsamling fra pilotprojektet suppleret med erfaringer fra lignende projekter i andre bysamfund. De gode råd kan sammenfattes i 6 overordnede læringspunkter: Rekruttering, rekruttering, rekruttering og motivation. Hav fokus på at finde de rette engagerede personer til at få ideerne og udføre dem. Brug ildsjælene men rekruter bredt for at sikre bred lokal forankring. Oksbøl Jelling Brejning Egtved Børkop Taulov Skærbæk Strib Forstå position og potentialer helt og klart og afliv myterne. En ønsket udvikling opnås bedst, når den er formuleret på et realistisk grundlag. Tjæreborg Vamdrup Sdr. Bjert Langeskov Tommerup st. Lad dig ikke begrænse tænk nyt. Selv om grundlaget skal være realistisk, kan visionerne godt være vilde. Årslev Løjt Kirkeby Høruphav En strategi er intet uden konkrete forandringer eller uden personer. Gør ideerne konkrete og forbind dem med personer, der kan udføre dem. Broager De mest ressourcestærke byer (demografi & socioøkonomi) Vend tilbage til de vigtigste ting igen og igen og igen. De er værd at tænke over flere gange, og man bliver jo hele tiden klogere Strategisk arbejde slutter ikke med udarbejdelsen af strategien eller med inddragelsens afslutning. Sørg for at have mekanismer til opfølgning på plads inden den kommunale indsats ebber ud. DE MINDRE BYER BYANALYSE Side 7

8 SAMMENFATNING byprofiler Tabellen på næste side viser den samlede byprofil for de enkelte byer. I de tre sidste søjler er der fokuseret på, hvordan byerne klarer sig i forhold til tre basale byroller: Bosætningsby, erhvervsby og handelsby. I tabellen er byerne overordnet opdelt sådan, at de stærke bosætningsbyer er vist først, dernæst bosætningsbyer og endelig bosætningsbyer under pres. De stærke bosætningsbyer Kun en enkelt by, Vamdrup, har paletten fuld og står stærkt både som bosætningsby, erhvervsby og handelsby. Vamdrup er samtidigt med lidt over indbyggere den største af de 45 byer, der indgår i analysen. Vamdrup er dog tæt fulgt af Aarup, Bogense, Otterup. En hyppig kombination i denne gruppe er rollen som stærk bosætningsby kombineret med svage roller når det gælder erhverv og handel. Denne kombination kendetegner Brejning, Løjt Kirkeby, Skærbæk (Fredericia), Strib, Sønder Bjert, Tjæreborg, Tommerup St. og Årslev. Det er typisk karakteristika, som kan minde om den rollefordeling der gør sig gældende for forstæder til større byer, og de nævnte byer ligger da også, bortset fra Tommerup St., meget tæt ved større byer. Bosætningsbyerne For denne gruppe af byer er det karakteristisk, at de som oftest forener rollen som bosætningsby med relativt stærke roller som erhvervs- og handelsbyer - med Give, Gråsten og Rødding i spidsen. Både Give og Gråsten er med over indbyggere at finde blandt de større byer i analysen, mens Rødding med sine ca indbyggere ligger i den nederste halvdel af feltet. Kun Broager, Holsted og Ullerslev er karakteriseret ved svage roller som både erhvervs- og handelsby. Bosætningsbyer under pres Denne gruppe er til trods for en svag efterspørgsel præget af byer med stærke eller relativt stærke roller som erhvervs- og handelsbyer, og kombinationen, hvor en by står svagt på alle tre byroller findes ikke. De mest kritiske stillede byer er dem, hvor en svag rolle som bosætningsby er kombineret med svage eller mellem-roller i forhold til erhverv- og handel. Det gælder for byer som Augustenborg, Gram, Løgumkloster, Toftlund og Vissenbjerg. Der er bortset fra Vissenbjerg ikke overraskende tale om byer, der ligger uden for de stærke arbejdskraftoplande i Trekantområdet og Odense området. En enkelt kombinationstype skal kort omtales her, nemlig bosætningsbyer under pres kombineret med stærke roller som både erhvervs- og handelsby. Denne kombination kendetegner Skærbæk (Tønder), Padborg og Ølgod, førstnævnte med lige godt indbyggere, mens de to sidstnævnte er blandt de største byer i analysen med over indbyggere. Alle tre byer er beliggende udenfor de stærke arbejdskraftoplande og langt fra større byer. Byer med denne kombination er kendetegnet ved at virke meget bymæssige, men hvis befolkningsudviklingen ikke styrkes kan dette billede ændre sig betydeligt. Torvet i Gråsten Side 8 BYANALYSE 2010 DE MINDRE BYER

9 SAMMENFATNING Styrker Gennemsnit Mulige udfordringer Befolkningsudvikling Ejendomspriser (vurderingssum) Arbejdspladspotentiale (30 min.) Arbejdspladspotentiale (60 min.) Tilgængelighed til gymnasielle uddanelser Tilgængelighed til erhvervsuddannelser Tilgængelighed til større byer Arbejdspladsbalance Sårbarhed Detailhandel Specialbutikkandel Børnepasning, skole og sundhedstilbud Kyst og strand Skov Natur Aldersstruktur (andel 65+ årige) Husstandstyper (enlige uden børn) Uddannelse (højeste udd. grundskole) Indkomst (gns. husstandsindkomst) Bosætningsby Erhvervsby Handelsby Vamdrup Aarup Taulov Bogense Otterup Jelling Lunderskov Nørre Aaby Børkop Høruphav Brejning Løjt Kirkeby Skærbæk (Fredericia) Strib Sønder Bjert Tjæreborg Tommerup Stationsby Årslev Give Gråsten Rødding Christiansfeld Guderup Haarby Langeskov Søndersø Rudkøbing Egtved Glamsbjerg Nordby Oksbøl Broager Holsted Ullerslev Padborg Skærbæk (Tønder) Ølgod Tinglev Brørup Marstal Gram Løgumkloster Toftlund Augustenborg Vissenbjerg Stærke bosætningsbyer Bosætningsbyer Bosætningsbyer under pres DE MINDRE BYER BYANALYSE Side 9

10 EFTERSPØRGSEL Side 10 BYANALYSE 2010 DE MINDRE BYER

11 EFTERSPØRGSEL Efterspørgslen efter byerne Efterspørgslen efter byerne måles dels ved befolkningsudviklingen og dels ved ejendomspriserne. De to mål er ikke nødvendigvis sammenfaldende, men supplerer hinanden godt. Befolkningsudvikling og ejendomspriser er opdelt på kategorierne høj (15 højeste - grøn), medium (de næste 15 - orange) og lav (de 15 laveste - blå). I tabellen (på næste side) er endvidere angivet den samlede efterspørgsel, som er angivet ved den højest opnåede kategori for de to parametre. Befolkningsudviklingen 34 ud af de 45 byer har haft en befolkningsudvikling, der ligger over befolkningsudviklingen for Region Syddanmark i samme periode (1,2 %). Befolkningsudviklingen viser ingen sammenhæng til bystørrelse, men derimod til beliggenhed. Byer med høj eller medium vækst er beliggende i de to stærke arbejdskraftoplande Trekantområdet og Odense-området samt i en vis grad omkring Esbjerg og Sønderborg/ Aabenraa. Byer med lav vækst ligger typisk uden for disse områder. Undtagelser fra dette billede er Ullerslev, Vissenbjerg, Strib og Brørup, som alle trods deres relativt gode beliggenhed i forhold til de nævnte arbejdskraftoplande har oplevet en lav vækst rent befolkningsmæssigt. Tilsvarende synes byer som Augustenborg, Broager samt ikke mindst Gram og Toftlund (begge med befolkningstilbagegang) at have oplevet en udvikling, der er lavere end deres beliggenhed umiddelbart giver anledning til af de 45 byer har haft en befolkningsudvikling der er større end udviklingen i Syddanmark generelt. 28 af byerne har haft en befolkningsudvikling der er mere end dobbelt så stor som gennemsnittet for Syddanmark. Befolkningsudvikling til 25,5 % 2,1 til 6 % -3,7 til 2,1 % Motiv fra Gråsten. DE MINDRE BYER BYANALYSE Side 11

12 EFTERSPØRGSEL 2 mio. Knap 2 mio. kr. er den gennemsnitlige vurderingssum for parcelhuse i Skærbæk ved Fredericia og i Strib. I Gram er gennemsnittet lidt over kr. Strib Christiansfeld Efterspørgsel Bystørrelse 1. januar 2010 Befolkningsudvikling (%) Vurderingssum (gns. for parcelhuse) Samlet efterspørgsel Børkop , Høj Taulov , Høj Årslev , Høj Aarup , Høj Tjæreborg , Høj Tommerup Stationsby , Høj Jelling , Høj Brejning , Høj Lunderskov , Høj Skærbæk (Fredericia) , Høj Løjt Kirkeby , Høj Bogense , Høj Vamdrup , Høj Høruphav , Høj Otterup , Høj Nørre Aaby , Høj Sønder Bjert , Høj Strib , Høj Haarby , Medium Gråsten , Medium Langeskov , Medium Guderup , Medium Søndersø , Medium Oksbøl , Medium Glamsbjerg , Medium Egtved , Medium Give , Medium Christiansfeld , Medium Rødding , Medium Nordby , Medium Holsted , Medium Broager , Medium Ullerslev , Medium Rudkøbing , Medium Brørup , Lav Marstal , Lav Vissenbjerg , Lav Løgumkloster , Lav Skærbæk (Tønder) , Lav Padborg , Lav Augustenborg , Lav Tinglev , Lav Ølgod , Lav Toftlund , Lav Gram , Lav Side 12 BYANALYSE DE MINDRE BYER

13 EFTERSPØRGSEL Ejendomspriser Den gennemsnitlige vurderingssum for parcelhuse er brugt som udtryk for ejendomspriserne i de enkelte byer. Billedet er overordnet det samme som for befolkningsudviklingen, men i forstærket form. Enkelte byer skifter således placering - mest markant gælder dette byer som Broager, Strib, Ullerslev og Rudkøbing, der skifter fra den laveste kategori til medium eller endog høj. Omvendt går byer som Oksbøl, Guderup, Holsted og Rødding fra medium til lav. Samlet efterspørgsel Høj (Stærk bosætningsby) Medium (Bosætningsby) Lav (Bosætningsby under pres) Vurderingspris for parcelhus (gennemsnit) til kr til kr til kr. Samlet efterspørgsel Det helt overordnede billede er, at 18 ud af 45 byer faktisk klarer sig rigtigt godt, mens situationen for 11 byer ser noget problematisk ud. De resterende 16 byer klarer sig nogenlunde, idet der dog for en del af disse byer er grund til opmærksomhed. Det gælder f.eks. byer som Rudkøbing, Ullerslev, Broager, hvor befolkningsudviklingen er svag samt Holsted og Rødding, hvor ejendomsprisernes niveau muligvis signalerer vigende efterspørgsel. Kortet over den samlede efterspørgsel ligner de to foregående, men med et endnu klarere mønster. Efterspørgslen hænger tydeligvis sammen med byernes beliggenhed, men andre forhold må også spille ind. Således er der en række mønsterbrud, som kan pege på andre sammenhænge. Det gælder f.eks. for byer som Vissenbjerg, Egtved, Brørup og måske Gram, som ikke klarer sig så godt som deres beliggenhed i forhold til de stærke arbejdskraftoplande umiddelbart lægger op til. Lidt overraskende er det måske også, at de mange mindre byer omkring Sønderborg generelt klarer sig så godt som de gør i betragtning af deres placering i forhold til de stærke arbejdskraftoplande. Hovedresultater 18 ud af 45 byer klarer sig rigtigt godt og er udprægede bosætningsbyer. Høj grad af sammenhæng mellem efterspørgsel og beliggenhed i forhold til de stærke arbejdskraftoplande. De fleste mindre byer omkring Sønderborg klarer sig bedre end deres beliggenhed i forhold til de stærke arbejdskraftoplande umiddelbart lægger op til. Vissenbjerg, Søndersø, Egtved, Brørup og måske Gram synes ikke at klare sig så godt som deres beliggenhed i forhold til de stærke arbejdskraftoplande umiddelbart lægger op til. For 11 byer er situationen noget problematisk: Gram, Toftlund, Ølgod (alle med negativ befolkningsudvikling), Tinglev, Augustenborg, Padborg, Skærbæk (Tønder), Løgumkloster, Marstal, Vissenbjerg og Brørup. Der er endvidere grund til opmærksomhed omkring udviklingen i byer som Rudkøbing, Ullerslev, Broager, Holsted og Rødding. DE MINDRE BYER BYANALYSE Side 13

14 TILGÆNGELIGHED byens TILGÆNGELIGHED byer har mere end arbejdspladser indenfor 1 times kørsel. Tilgængelighed har betydning for en bys udviklingsmuligheder. Her er tilgængeligheden analyseret i forhold til arbejdspladser, visse uddannelser og nærheden til de større byers varierede tilbud inden for kultur, fritid, service og uddannelse. Tilgængelighed til arbejdspladser Tilgængeligheden til arbejdspladser er her udtrykt ved arbejdspladspotentialet (antallet af arbejdspladser) inden for 30 hhv. 60 minutters kørsel med privatbil. Arbejdspladspotentialet er vist i tabel og kort opdelt på kategorierne høj (15 højeste - grøn), medium (de næste 15 - orange) og lav (de 15 laveste - blå). Endvidere er den samlede efterspørgsel efter byerne medtaget i tabellen. Det fremgår, at der er en betydelig grad af Side 14 BYANALYSE 2010 DE MINDRE BYER

15 TILGÆNGELIGHED sammenhæng mellem arbejdspladspotentialerne i de to tidszoner. Byerne Tommerup St., Langeskov, Årslev, Ullerslev, Tjæreborg og Gråsten ligger dog en kategori højere inden for nærområdet end inden for fjernområdet, mens det modsatte er tilfældet for Jelling, Give, Christiansfeld, Vamdrup, Gram og Løjt kirkeby. De to kort ligner med de nævnte undtagelser meget hinanden og viser med meget stor tydelighed arbejdspladskoncentrationen i Trekantområdet og omkring Odense. Kortene understreger det mønster, som allerede kunne konstateres i forbindelse med efterspørgslen efter byerne, nemlig at der er en klar sammenhæng mellem efterspørgsel og tilstedeværelse af arbejdspladser. Tilgængelighed til uddannelser Der er her fokuseret på gymnasielle uddannelser samt erhvervsuddannelser, og tilgængeligheden er i begge tilfælde beregnet som rejsetid med kollektiv transport. For de gymnasielle uddannelser fremgår det, at for langt de fleste af byerne er der en rejsetid på minutter til en gymnasiel uddannelse. Syv af byerne har en rejsetid på 0-30 min.: Bogense, Glamsbjerg, Haarby, Løjt Kirkeby, Søndersø, Tjæreborg og Toftlund. Tabellen viser en række afvigelser fra det overordnede mønster. Nogle af dem var tydelige allerede i forbindelse med analysen af efterspørgslen, mens andre bliver tydelige eller nuanceres når efterspørgsel og arbejdspladspoptentiale betragtes sammen. Arbejdspladspotentiale Det ser således ud til, at byer som Egtved, Give, Christiansfeld, Vissenbjerg, Brørup, Gram og Toftlund ikke har formået i tilstrækkelig grad at drage fordel af deres gode beliggenhed i forhold til arbejdspladser. Omvendt fremstår byer som Bogense, Otterup, Løjt Kirkeby, Tjæreborg, Rudkøbing, Oksbøl, Gråsten, Broager, Nordby, Høruphav og Guderup med en højere efterspørgsel end deres beliggenhed i forhold til arbejdspladser umiddelbart lægger op til. Arbejdspladspotentiale - 30 min til arbejdspladser til arbejdspladser til arbejdspladser Arbejdspladspotentiale - 60 min til arbejdspladser til arbejdspladser til arbejdspladser Arbejdspladspotentiale - 30 min. Arbejdspladspotentiale - 60 min. Samlet efterspørgsel Taulov Høj Skærbæk (Fredericia) Høj Børkop Høj Brejning Høj Jelling Høj Egtved Medium Give Medium Lunderskov Høj Sønder Bjert Høj Strib Høj Christiansfeld Medium Vamdrup Høj Nørre Aaby Høj Vissenbjerg Lav Aarup Høj Brørup Lav Tommerup Stationsby Høj Bogense Høj Holsted Medium Langeskov Medium Søndersø Medium Rødding Medium Årslev Høj Ullerslev Medium Glamsbjerg Medium Gram Lav Haarby Medium Otterup Høj Toftlund Lav Løjt Kirkeby Høj Ølgod Lav Tjæreborg Høj Skærbæk (Tønder) Lav Løgumkloster Lav Tinglev Lav Rudkøbing Medium Oksbøl Medium Padborg Lav Gråsten Medium Broager Medium Nordby Medium Augustenborg Lav Høruphav Høj Guderup Medium Marstal Lav DE MINDRE BYER BYANALYSE Side 15

16 TILGÆNGELIGHED Tilgængelighed til uddannelser Tilgængelighed til gymnasielle uddannelser 0-30 min min min. Gymnasielle uddannelser Erhvervsuddannelser Tilgængelighed til erhvervsuddannelser 0-30 min min min. Fire af byerne har en rejsetid på min.: Padborg, Skærbæk (Fredericia), Ølgod og Aarup. Kun en enkelt by - Marstal - har over 90 mins. rejsetid til en gymnasiel uddannelse udover en særlig blå HF-uddannelse. Erhvervsuddannelserne har en mere koncentreret beliggenhed end ungdomsuddannelserne. Det betyder også at rejsetiden generelt er længere end når det gælder de gymnasielle uddannelser. Ingen af de 45 byer har således en rejsetid på under 30 min. til en erhvervsuddannelse. 32 byer ligger i intervallet min. To byer - Gram og Marstal har en rejsetid på over 90 min. mens 11 byer har mellem 60 og 90 min. til nærmeste erhvervsuddannelse: Bogense, Give, Holsted, Haarby, Padborg, Rødding, Skærbæk (Fredericia), Toftlund, Tommerup St., Ølgod og Aarup. Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem den generelle efterspørgsel efter byerne og tilgængeligheden til uddannelser. Tilgængelighed til større byer Tilgængeligheden til de større byers varierede tilbud inden for kultur, fritid, service og uddannelse er udtrykt ved hvor mange større byer (over indb.), der ligger inden for 30 hhv. 60 min. køreafstand med privatbil. Byerne er opdelt i tre kategorier: Høj tilgængelighed (grøn) med to eller flere større byer inden for 30 min., middel tilgængelighed (orange) med 1 større by inden for 30 min. og lav tilgængelighed Glamsbjerg Løjt Kirkeby Søndersø Tjæreborg Bogense Haarby Toftlund Augustenborg Brejning Broager Brørup Børkop Christiansfeld Egtved Gråsten Guderup Høruphav Jelling Langeskov Lunderskov Løgumkloster Nordby Nørre Aaby Oksbøl Otterup Rudkøbing Skærbæk (Tønder) Strib Sønder Bjert Taulov Tinglev Ullerslev Vamdrup Vissenbjerg Årslev Give Holsted Rødding Tommerup Stationsby Gram Padborg Skærbæk (Fredericia) Ølgod Aarup Marstal 0-30 min min min min min min min min min min min min min min min min min min min min min min min min min. > 90 min min min min min min min min min. > 90 min. > 90 min. Side 16 BYANALYSE DE MINDRE BYER

17 TILGÆNGELIGHED (blå) hvor der ikke er en større by inden for 30 min. For alle tre kategorier er byerne herefter rangordnet i forhold til antallet af yderligere større byer inden for 60 min. Mønstret er i sin tendens meget lig de mønstre, som tilgængeligheden til arbejdspladser tegner. I forhold til efterspørgslen efter byerne er de mest i øjenfaldende mønsterbrud at Høruphav og Løjt Kirkeby ligger højt på efterspørgsels-skalaen selvom tilgængeligheden til større byer er lav. Omvendt gælder for Brørup og Vissenbjerg, som har en høj grad af tilgængelighed til større byer, men som ligger lavt på efterspørgsels-skalaen. Hovedresultater Tilgængeligheden til arbejdspladser er markant meget højere i Trekantområdet og omkring Odense end i regionen i øvrigt. Der er en klar sammenhæng mellem arbejdspladspotentiale og efterspørgsel. Bogense, Otterup, Løjt Kirkeby, Tjæreborg, Rudkøbing, Oksbøl, Gråsten, Broager, Nordby, Høruphav og Guderup har en større efterspørgsel end deres beliggenhed i forhold til arbejdspladser umiddelbart tilsiger. Egtved, Give, Christiansfeld, Vissenbjerg, Brørup, Gram og Toftlund drager ikke tilstrækkelig fordel af deres gode beliggenhed i forhold til arbejdspladser. For 40 af de 45 byer er rejsetiden til en gymnasiel uddannelse med kollektiv transport under en time. For 32 ud af 45 byer er rejsetiden til en erhvervsuddannelse med kollektiv trafik under en time. Bemærkelsesværdigt at ellers meget attraktive bosætningsbyer som Skærbæk (Fredericia) og Aarup har så lang rejsetid til en erhvervsuddannelse. Høruphav og Løjt Kirkeby ligger højt på efterspørgselsskalaen men lavt når det gælder tilgængelighed til større byer. Brørup og Vissenbjerg ligger højt når det gælder tilgængelighed til større byer men lavt på efterspørgselsskalaen. Tilgængelighed til større byer 30 min. 60 min. Samlet efterspørgsel Jelling 4 4 Høj Brejning 4 3 Høj Børkop 4 3 Høj Nørre Aaby 4 1 Høj Taulov 3 4 Høj Egtved 3 3 Medium Lunderskov 3 3 Høj Skærbæk (Fredericia) 3 3 Høj Sønder Bjert 3 3 Høj Strib 3 2 Høj Christiansfeld 2 5 Medium Vissenbjerg 2 4 Lav Aarup 2 4 Høj Brørup 2 4 Lav Vamdrup 2 4 Høj Bogense 2 3 Høj Tommerup St.by 2 3 Høj Holsted 2 3 Medium Give 1 7 Medium Årslev 1 4 Høj Glamsbjerg 1 4 Medium Langeskov 1 4 Medium Otterup 1 4 Høj Søndersø 1 4 Medium Ullerslev 1 4 Medium Haarby 1 4 Medium Rødding 1 3 Medium Tjæreborg 1 2 Høj Broager 1 1 Medium Gråsten 1 1 Medium Oksbøl 1 1 Medium Padborg 1 1 Lav Tinglev 1 1 Lav Nordby 1 0 Medium Gram 0 5 Lav Toftlund 0 5 Lav Løjt Kirkeby 0 4 Høj Løgumkloster 0 3 Lav Ølgod 0 3 Lav Skærbæk (Tønder) 0 2 Lav Rudkøbing 0 1 Medium Augustenborg 0 1 Lav Guderup 0 1 Medium Høruphav 0 1 Høj Marstal 0 0 Lav Lunderskov station DE MINDRE BYER BYANALYSE Side 17

18 ARBEJDSPLADSER Side 18 BYANALYSE 2010 DE MINDRE BYER

19 ARBEJDSPLADSER byens ARBEJDSPLADSER I dette afsnit er der set på arbejdspladsbalancer samt byernes sårbarhed overfor lukning/ flytning af store virksomheder. Arbejdspladsbalancer Arbejdspladsbalancen beskriver hvor mange arbejdspladser der er i en by i forhold til antallet af borgere i den erhvervsdygtige alder, her udtrykt ved antallet af årige i byen. Når tallet er højt og ikke mindst når det er over 1, er det udtryk for, at byen har en stærk oplandseffekt, hvor der tiltrækkes arbejdskraft udefra. Sådanne byer spiller derfor en rolle som udprægede erhvervsbyer. Omvendt betyder en lav værdi, at der primært er tale om en bosætningsby, hvor man bor, mens man pendler til arbejde uden for byen. Byerne er opdelt i tre kategorier: De udprægede erhvervsbyer (15 højeste - grøn), erhvervsbyerne (de 15 næste - orange), svage erhvervsbyer (de 15 laveste - blå). Byer med lave værdier ligger typisk i de stærke arbejdskraftoplande i Odenseområdet og ikke mindst i den centrale del af Trekantområdet, men findes også i det mindre stærke opland omkring Esbjerg samt i Aabenraa-Sønderborgområdet. De udprægede erhvervsbyer er spredt ret jævnt ud, men det er karakteristisk at mange af de byer, der ligger på kanten af eller relativt langt fra de stærkeste arbejdskraftoplande, typisk er udprægede erhvervsbyer. Arbejdspladsbalance (Arbejdspladser pr årig) Padborg 1,63 Gråsten 1,33 Guderup 1,26 Taulov 1,16 Ølgod 1,09 Rødding 1,06 Aarup 1,03 Christiansfeld 1,01 Søndersø 1,00 Haarby 0,95 Tinglev 0,94 Vamdrup 0,93 Give 0,92 Langeskov 0,89 Skærbæk (Tønder) 0,87 Lunderskov 0,83 Nørre Aaby 0,81 Vissenbjerg 0,79 Løgumkloster 0,75 Brørup 0,74 Toftlund 0,73 Glamsbjerg 0,72 Augustenborg 0,70 Egtved 0,70 Otterup 0,63 Rudkøbing 0,63 Jelling 0,59 Bogense 0,57 Marstal 0,57 Gram 0,51 Brejning 0,50 Holsted 0,47 Tjæreborg 0,43 Sønder Bjert 0,42 Oksbøl 0,39 Ullerslev 0,37 Årslev 0,37 Tommerup Stationsby 0,36 Høruphav 0,34 Nordby 0,34 Børkop 0,32 Broager 0,31 Skærbæk (Fredericia) 0,28 Løjt Kirkeby 0,18 Strib 0,18 99 byer har lige så mange eller flere arbejdspladser end indbyggere i den erhvervsaktive alder (25-64 år). Danfoam i Aarup. DE MINDRE BYER BYANALYSE Side 19

20 ARBEJDSPLADSER Sårbarheden er her indikeret ved at se på hvor stor en andel af byens arbejdspladser der findes på byens største virksomhed. Byerne er opdelt på tre kategorier for sårbarheden: Lav grad - under 14 % (grøn), nogen grad ,2 % (orange), høj grad - 21,2 % og derover (blå). Ved vurderingen af sårbarheden skal der dog tages højde for i hvert fald to forhold. Arbejdspladsbalance: Arbejdspladser i byen / årige i byen 0,87 til 1,63 - Udpræget erhvervsby 0,51 til 0,87 - Erhvervsby 0,18 til 0,51 - Svag erhvervsby Det ene er, at for byer uden ret mange arbejdspladser kan selv en relativt lille virksomhed fylde meget og den reelle sårbarhed for byen som sådan derfor overvurderes. Det gælder udpræget for byer som f.eks. Skærbæk (Fredericia), Strib og Løjt Kirkeby, men også for en by som f.eks. Høruphav. Det andet er, at sårbarheden for byer, der ligger uden for områder med et højt arbejdspladspotentiale er væsentligt mere kritisk end for byer der ligger mere lunt i svinget. Der kan ikke konstateres nogen sammenhæng mellem efterspørgslen efter byerne og arbejdspladsbalancen. Det er altså ikke sådan, at fordi en by er en udpræget erhvervsby, så præsterer den også godt i forhold til befolkningsudvikling og/ eller ejendomspriser. Tilsvarende er der heller ingen sammenhæng mellem bystørrelse og arbejdspladsbalancen. Sårbarheden er således samlet set mest kritisk for byer som Guderup, Ølgod, Gråsten, Gram, Tinglev og Marstal. Omvendt er situationen for byer som Sønder Bjert, Jelling og Langeskov ikke helt så kritisk som deres placering på skalaen ellers antyder. Hovedresultater Der er ikke nogen sammenhæng mellem efterspørgslen efter byerne og deres arbejdspladsbalance. Der er ikke nogen sammenhæng mellem bystørrelse og arbejdspladsbalancen. Der er en tendens til, at de udprægede erhvervsbyer ofte findes uden for eller på kanten af de stærkeste arbejdskraftoplande. Sårbarhed 7,6 til 14 % 14 til 21,2 % 21,2 til 70,7 % De svage erhvervsbyer findes typisk i de stærke arbejdskraftoplande, men også i de svagere omkring Esbjerg og Aabenraa/Sønderborg. Padborg, Gråsten, Guderup, Taulov, Ølgod, Rødding, Aarup, Christiansfeld og Søndersø er meget stærke erhvervsbyer. Sårbarhed Tilstedeværelsen af store virksomheder (såvel private som offentlige) i en by betyder på den ene side vigtige arbejdspladser for byen men indebærer på den anden side også, at byen kan være sårbar overfor lukning eller flytning af sådanne virksomheder. Det er ikke mindst tilfældet, hvor en enkelt meget stor virksomhed så at sige definerer byen, som f.eks. Linak i Guderup eller HTH køkkener i Ølgod. Guderup, Ølgod, Gråsten, Gram, Tinglev og Marstal er kritisk sårbare i forhold til virksomheds-lukninger / -flytninger. Side 20 BYANALYSE DE MINDRE BYER

TAL NO.14 SYDDANMARK I. Her går det faktisk godt BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.14 SYDDANMARK I. Her går det faktisk godt BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.14 Her går det faktisk godt Meget ser anderledes ud i Syddanmarks mindre byer end for bare få år tilbage. Tabet af centerby-status efter kommunesammenlægningerne

Læs mere

BYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING

BYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING BYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING RAPPORTENS BUDSKABER Vejle er en by i befolkningsmæssig vækst og der er flere, der flytter til byen end fra byen. Det er især

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Globaliseringsudfordringer. Faaborgmidtfyn. Erhvervsforhold Arbejdsmarked Uddannelse Bosætning. viden til handling Ny beskæftigelse og job på Fyn

Globaliseringsudfordringer. Faaborgmidtfyn. Erhvervsforhold Arbejdsmarked Uddannelse Bosætning. viden til handling Ny beskæftigelse og job på Fyn Globaliseringsudfordringer Faaborgmidtfyn Erhvervsforhold Arbejdsmarked Uddannelse Bosætning viden til handling Ny beskæftigelse og job på Fyn Viden til vækst og til handling Efter flere år med først lavkonjunktur

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

BYANALYSE 2009: TEMA. Sammenfattende rapport BO OG LEVE. Byanalyse 2009. Byanalyse 2009 er et af regionsrådets initiativer til opfølgning på

BYANALYSE 2009: TEMA. Sammenfattende rapport BO OG LEVE. Byanalyse 2009. Byanalyse 2009 er et af regionsrådets initiativer til opfølgning på BYANALYSE 2009 Sammenfattende rapport TEMA BO OG LEVE Byanalyse 2009 Byanalyse 2009 er et af regionsrådets initiativer til opfølgning på Regional UdviklingsPlan Byanalyse 2009: Sammenfattende rappor t

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed?

SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed? SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed? Side 1 Vejle Kommune Sundhedsøkonom Hans Jørn Refsgaard Staben Økonomi Vejle Kommune Vi er 104.933 indbyggere opgjort pr. jan. 2008. Kommunen er landets

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

konklusioner borgerne

konklusioner borgerne Borgerne Dette afsnit beskriver borgerne i Faaborg-Midtfyn Kommune. Borgernes karakteristika påvirker i væsentlig grad hvilke services, kommunen skal levere. Derudover sætter borgerne i høj grad rammerne

Læs mere

Side 1 af 6. Referenceliste for SCADA-anlæg. Opdateret 11.05.2015

Side 1 af 6. Referenceliste for SCADA-anlæg. Opdateret 11.05.2015 Side 1 af 6 Referenceliste for SCADA-anlæg. Opdateret 11.05.2015 Nr. Kunde/sted: Software: År 186 Nymindegab Lejren Proficy ifix-win server 2012 2015 185 Outrup Varmeværk Proficy ifix-win server 2012 2015

Læs mere

Særkøreplan 20. juni - 12. juli 2015

Særkøreplan 20. juni - 12. juli 2015 Særkøreplan Tegnforklaring Hvor intet er anført under køredage, kører toget alle dage. 1 Mandag 1 2 Tirsdag 1 3 Onsdag 1 4 Torsdag 1 5 Fredag 1 6 Lørdag 1 7 Søndag 1 b g i 1 eller nat efter... (for de

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 er Danmark opdelt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye fordeling.

Læs mere

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Vækst : Viden : Vilje Fredericia Trekantområdets mindst firkantede by E5 CE1 E4 CE1 E3 E3 De nye erhvervsområder E2 E2 E1 E1: Vidensbaserede kontorerhverv E2:

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Det syddanske udbud af feriehuse og deres omgivelser

Det syddanske udbud af feriehuse og deres omgivelser Det syddanske udbud af feriee og deres omgivelser Udarbejdet af Carl Henrik Marcussen, Center for Regional- og Turismeforskning for Region Syddanmark August 203 Titel: Det syddanske udbud af feriee og

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark

Beskæftigelsesregion Syddanmark KKR oplæg om FØP/Fleks reformen og unge 06. oktober 2012 Antal personer Flere på varig forsørgelse end forventet 48.700 flere end forventet! = + 8,6 mia. kr. i ekstra udgifter 180.000 160.000 140.000 +

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

PLANLÆGNING OG RÅDGIVNING. Arbejdsrapport. Analyse og kortlægning af pendling til ungdomsuddannelser. www.sydtrafik.dk

PLANLÆGNING OG RÅDGIVNING. Arbejdsrapport. Analyse og kortlægning af pendling til ungdomsuddannelser. www.sydtrafik.dk PLANLÆGNING OG RÅDGIVNING Arbejdsrapport Analyse og kortlægning af pendling til ungdomsuddannelser www.sydtrafik.dk Marts 2012 Indholdsfortegnelse Indledning Afgrænsning Analyse -Sønderborg - Gråsten -

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

Regnskab for AA Region Syd

Regnskab for AA Region Syd Regnskab for AA Region Syd 2014 Indtægter: Hattepenge... 146.435,60 Indtægter i alt... 146.435,60 Udgifter: Hoved Service Kontoret (HSK)... 98.000,00 Servicekonference... 13.080,00 Møder... 2.281,00 Syder

Læs mere

Naturstyrelsen. Analyse af detailhandelsudviklingen på Fyn

Naturstyrelsen. Analyse af detailhandelsudviklingen på Fyn Naturstyrelsen Analyse af detailhandelsudviklingen på Fyn December 2014 Indholdsfortegnelse Indledning: Baggrund og metode 5 1. Konklusion 9 2. Byerne på Fyn kvalitativ analyse 21 3. Detailhandelsudviklingen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Odenses og Fyns udvikling hænger sammen der er en god balance mellem opland og center og der er enighed om at styrke Odense og Fyn set som et hele.

Odenses og Fyns udvikling hænger sammen der er en god balance mellem opland og center og der er enighed om at styrke Odense og Fyn set som et hele. NOTAT Plankontoret Flakhaven 2 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 65908978 E-mail bmf@odense.dk De fynske ønsker til Landsplanredegørelse 2009 Fyn er et vækstområde med mange potentialer vi

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Oversigt over retskredse

Oversigt over retskredse Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over

Læs mere

mødeturisme i syddanmark

mødeturisme i syddanmark Oplevelseserhverv mødeturisme i syddanmark Omsætning Mødedeltagere Døgnforbrug Økonomiske effekter mødeturisme i syddanmark viden til vækst mødeturisme i region syddanmark Mødeturismen udgør en stor del

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015 FVU-plan, HF & 2015 1. Evaluering af indsatsen 2014. HF & har i 2014 fortsat sit arbejde i samarbejde med driftoverenskomsthaverne med at udvikle, tilrettelægge og gennemføre særligt tilrettelagte uddannelses-

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds oktober 2012 i i % Ledighed i

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Faggruppemøde for ergoterapeuter CPOP DAG. Torsdag d. 30. maj 2013. Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP, Reg. Syd.

Faggruppemøde for ergoterapeuter CPOP DAG. Torsdag d. 30. maj 2013. Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP, Reg. Syd. Faggruppemøde for ergoterapeuter CPOP DAG Torsdag d. 30. maj 2013 Program Hvor langt er vi med den ergoterapeutiske del af CPOP? Midtvejs-status for implementeringen af den ergoterapeutiske del af CPOP

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister (holdkursister)

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister (holdkursister) FVU-plan På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den 27. november 2007,

Læs mere

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe,

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Antal Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtidsledige til samme måned i til samme måned Ledighedsprocent februar 2011 ledige i i % Ledighed

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Flyttemønstre og boligmarkedet

Flyttemønstre og boligmarkedet og boligmarkedet Dette tema beskriver befolkningsudvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune. Befolkningsudvikling er vigtigt viden for kommunen, da befolkningstallet udgør grundlaget for en væsentlig del af kommunens

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Tilmeldte hold pr.række - Opgjort 09.09.2015 kl.09 Række Pulje Hold Holdfællesskabs foreninger U-18 Drenge 2. div. Niveaustævne 06.

Tilmeldte hold pr.række - Opgjort 09.09.2015 kl.09 Række Pulje Hold Holdfællesskabs foreninger U-18 Drenge 2. div. Niveaustævne 06. Tilmeldte hold pr.række - Opgjort 09.09.2015 kl.09 Række Pulje Hold Holdfællesskabs foreninger U-18 Drenge 2. div. Niveaustævne 06.09 Pulje 1 Strib IF U-18 Drenge 2. div. Niveaustævne 06.09 Pulje 1 TPI-Odense

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER 2016 VALLENSBÆKSTATIONSTORV Vallensbæk byder erhvervslivet velkommen Henrik Rasmussen Borgmester Vallensbæk Kommune Jeg er rigtig

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 25.404-4.952-16,3%

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 26.175-4.239-13,9%

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl)

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Referencenetområdet Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Ifølge 3, stk. 1, i lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort- og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Notat. Middelfart Kommunes udbudsstrategi

Notat. Middelfart Kommunes udbudsstrategi Staben Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5012 Fax +45 8888 5501 Dato: 21. januar 2011 Sagsnr.: 201000628-5 Anne.HammershojBeck@middelfart.dk

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,858 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 189,156 heraf

Læs mere

Særkøreplan 1. maj - 13. maj og 18. maj - 19. juni 2015

Særkøreplan 1. maj - 13. maj og 18. maj - 19. juni 2015 Særkøreplan 1. maj - 13. maj og 18. maj - 19. juni 2015 Tegnforklaring Hvor intet er anført under køredage, kører toget alle dage. 1 Mandag 1 2 Tirsdag 1 3 Onsdag 1 4 Torsdag 1 5 Fredag 1 6 Lørdag 1 7

Læs mere

Vejle KOMMUNE 2010. www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Vejle KOMMUNE 2010. www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Kontur 2010.indb 1 KOMMUNE 2010 www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark 01-02-2011 11:31:20 INTRO Tal til strategien Indhold Strategier og planer for fremtiden

Læs mere

Hvorfor flytte til Fyn?

Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn i stedet for til f.eks. Sjælland eller Jylland? Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN

Læs mere

Socialtilsyn Syd. Tilsynschef Åse Reck Tlf. 7253 3016 Mail: afr@faaborgmidtfyn.dk

Socialtilsyn Syd. Tilsynschef Åse Reck Tlf. 7253 3016 Mail: afr@faaborgmidtfyn.dk Tilsynschef Åse Reck Tlf. 7253 3016 Mail: afr@faaborgmidtfyn.dk 1 Et nyt socialtilsyn Et professionelt og uafhængigt tilsyn Systematisk inddragelse af viden Borgerne i centrum Alle sociale døgntilbud og

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde

Læs mere

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Bosætningsstrategi for Vejle Kommune 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Vedtaget i 2011 af Vejle Byråd Bygger på Bosætningsanalyse gennemført i 2011. Fem 2020-mål: Den østjyske regions mest innovative

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere