i syddanmark BYANALYSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "i syddanmark www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/byanalyse BYANALYSE"

Transkript

1 DE MINDRE BYER i syddanmark BYANALYSE

2 INTRO Forord Indhold En række af Region Syddanmarks mindre byer står i disse år i en situation, hvor der er behov for at finde en ny fremtid for byen. Det kan være fordi man ønsker at udnytte allerede gunstige vinde og føre byen et nyt sted hen, eller det kan være fordi byen af den ene eller anden årsag er under pres. At finde en ny fremtid betyder omstilling og forandring, og her kan et middel til at komme videre være at lave en udviklingsstrategi for sin by. Analysen har derfor to formål. Det ene er at give et signalement af hvordan de mindre byers tilstand er i 2010, hvilke muligheder, udfordringer og udviklingstendenser der tegner sig for de mindre byer. Det andet er at give en række gode råd med på vejen for at lette arbejdet med at komme i gang med og gennemføre udviklingsstrategier - og at undgå de mange faldgruber, der er på vejen til en vellykket strategi. Analysen er et led i regionens indsats for at udvikle vidensbaserede måder at planlægge og udvikle på, i et samspil mellem den regionale udviklingsplan, de kommunale planstrategier og konkrete udviklingsstrategier i de mindre byer. 03 De mindre byer 04 Sådan bruger du byanalysen 06 Sammenfatning 10 Efterspørgslen efter byerne Befolkningsudvikling Ejendomspriser Samlet efterspørgsel 14 Byens tilgængelighed Tilgængelighed til arbejdspladser Tilgængelighed til uddannelser Tilgængelighed til større byer 18 Byens arbejdspladser Arbejdspladsbalancer Sårbarhed 22 Byens servicetilbud Detailhandel Børnepasning, skole og sundhedstilbud 26 Byens omgivelser 28 Byens indbyggere Uddannelse Alder Husstandstyper 34 Fremtidens landsbyer Jørn Duus sætter fokus på de mindre byer er de fremtidens landsbyer, er de forstæder på landet - eller er de noget helt tredje? 42 Håndbog i udviklingsstrategier Regional Udvikling / Strategi & analyse 50 Bilag: Metoder Oplag: stk. Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & Analyse Ansvarshavende redaktør: Rune Stig Mortensen Foto: Lasse Hyldager, Scanpix, Karin Fynbo og Region Syddanmark Design: Mediegruppen Reklamebureau ISBN: MARTS 2011 Side 2 BYANALYSE DE MINDRE BYER

3 INDLEDNING DE MINDRE BYER Region Syddanmark har som led i den regionale udviklingsplan gennemført en analyse af de 29 største byer i regionen. Disse byer omfatter alle byer med mere end indbyggere samt enkelte øvrige kommunecentre. Det næste lag af byer er byerne med indbyggere. Der er 45 af dem, og de huser 12,2 % af regionens befolkning. En del af disse byer har været igennem eller står over for et rolleskift på grund af udefra kommende ændringer i omgivelserne. Det kan være skiftet fra kommunal centerby til lokalcenter i en større enhed eller skiftet fra erhvervs- eller handelsby til ren bosætningsby eller andre typer af rolleskift. Nogle byer er mere sårbare end andre. Særligt sårbare er byerne i udkants-/yderområderne, men også byer, der er domineret af en enkelt i forhold til byen meget stor arbejdsplads, hvis eventuelle lukning derfor er forbundet med særligt markante konsekvenser for lokalsamfundet. Formålet med analysen er at tage temperaturen på de mindre byer - at give et signalement af hvordan de mindre byers tilstand er i Det sker gennem belysning af en række centrale parametre og indikatorer, som er nøje udvalgt ud fra dels et ønske om overskuelighed og dels et ønske om fokusering på de helt essentielle vilkår for at bo og leve i de mindre byer. Analysen er suppleret med et mere subjektivt syn på de mindre byer set gennem livsstilsanalytikeren Jørn Duus briller. Det er ambitionen, at analysen skal kunne udgøre et relevant grundlag for udarbejdelse af eventuelle udviklingsstrategier for byerne. Derfor er der også i analysen medtaget et afsnit med gode råd til arbejdet med udviklingsstrategier. Hensigten er at lette arbejdet med at komme i gang med og gennemføre udviklingsstrategier - og at undgå de mange faldgruber der er på vejen til en vellykket strategi. De gode råd er en erfaringsopsamling, der bygger på erfaringer fra mange strategiarbejder, herunder ikke mindst et pilotprojekt om udarbejdelse af en udviklingsstrategi, som Region Syddanmark har gennemført for Rødding by i samarbejde med Vejen Kommune og borgerne i Rødding. Hvis det besluttes at udarbejde en udviklingsstrategi for en by, så bør denne analyses resultater suppleres med indsamlet viden om f.eks. social tryghed, sociale og kulturelle ressourcer, bymiljø, fysisk kvalitet i byrum, egnskarakteristiske produkter, oplevelser og karakteristika - elementer der er med til at give et mere finmasket billede af status og udviklingstendenser for den pågældende by byer i Syddanmark har mellem 2 og indbyggere. Her bor hver 8. syddansker. DE MINDRE BYER BYANALYSE Side 3

4 OM ANALYSEN sådan bruger du BYANALYSEN Byerne er belyst på følgende temaer: Efterspørgslen efter byerne Tilgængelighed Byens arbejdspladser Byens servicetilbud Byens omgivelser Byens indbyggere Byer med indbyggere pr. 1. jan Temaerne beskrives gennem udvalgte indikatorer, og fremstillingsformen bygger generelt på en opdeling af byerne i tre grupper ud fra en rangordning af den enkelte indikator. Hver gruppe indeholder typisk 15 byer, svarende til 1/3 af de 45 analyserede byer. Grupperne er gennemgående farvekodet sådan: Grøn markerer styrker Orange repræsenterer gennemsnittet Blå markerer de mulige udfordringer Indikatorer, metoder og grupperinger er nøjere beskrevet i det enkelte afsnit, og yderlige information fremgår af metodebeskrivelsen bagest, Bemærk at begreber som erhvervsbyer, handelsbyer etc. alene forholder sig til gruppen af mindre byer indbyggere, og ikke nødvendigvis vil være relevante for andre bytyper. Byerne i undersøgelsen Analysen tager udgangspunkt i de 50 byer i Region Syddanmark, som har mellem 2 og indbyggere pr. 1. januar 2010 samt Vamdrup, som netop har passeret indbygger grænsen, men som ikke var medtaget i Region Syddanmarks Byanalyse 2009 for de større byer. Det vil sige i alt 51 byer. De 51 byer fremgår af tabellen ved siden af. Bellinge og Sankt Klemens har karakter af egentlige funktionelle forstæder til Odense og er ikke medtaget som selvstændige byer i analysen. Tilsvarende vurderes umiddelbart at være gældende for Skibet i forhold til Vejle, Starup i forhold til Haderslev, Dybbøl i forhold til Sønderborg og Vindeby i forhold til Svendborg. Disse fire byer er derfor heller ikke behandlet i analysen. Analysen omfatter således alt i alt 45 byer. Disse byer står tilsammen for 12,2 % af Region Syddanmarks befolkning. Byer i kursiv indgår ikke i analysen Kortet næste side giver et overblik over beliggenheden af de 45 byer. På kortene i de enkelte afsnit i analysen har det ikke været muligt at få plads til bynavnene, så tag eventuelt en kopi af oversigtskortet og brug det som bogmærke. Side 4 BYANALYSE DE MINDRE BYER

5 OM ANALYSEN Give Varde Ølgod Billund Jelling Vejle Trekantområdet Brejning Oksbøl Egtved Børkop Fanø Nordby Esbjerg Tjæreborg Taulov Holsted Skærbæk Brørup Vejen Rødding Gram Lunderskov Kolding Vamdrup Sdr. Bjert Nr. Aaby Strib Bogense Middelfart Christiansfeld Aarup Assens Haderslev Nordfyn Søndersø Vissenbjerg Otterup Odenseområdet Tommerup st. Glamsbjerg Årslev Haarby Odense Faaborg-Midtfyn Langeskov Ullerslev Kerteminde Nyborg Toftlund Skærbæk Løjt Kirkeby Svendborg Løgumkloster Tønder Aabenraa Tinglev Guderup Gråsten Augustenborg Rudkøbing Høruphav Padborg Broager Sønderborg Ærø Marstal Langeland DE MINDRE BYER BYANALYSE Side 5

6 SAMMENFATNING SAMMENFATNING Generelt har de mindre byer i Region Syddanmark det godt. Således har 34 af 45 byer i 5-årsperioden haft en befolkningsudvikling, der ligger over den stigning på 1,2 % som der har været for regionen som helhed. 18 byer klarer sig endda rigtigt godt ud fra en samlet vurdering af efterspørgslen på baggrund af befolkningsudvikling og ejendomspriser, og er karakteriseret som stærke bosætningsbyer. 16 byer har en mere gennemsnitlig præstation og er karakteriseret som bosætningsbyer. 11 byer er karakteriseret som bosætningsbyer under pres og er kendetegnet ved en meget lille eller endog negativ befolkningsudvikling og lave ejendomspriser. Der er ikke nogen sammenhæng mellem efterspørgsel og antallet af arbejdspladser i den enkelte by ligesom der ikke er nogen sammenhæng mellem bystørrelse og byens arbejdspladser. Derimod er der en tendens til, at de udprægede erhvervsbyer (byer med mange arbejdspladser i forhold til den erhvervsaktive befolkning) findes uden for eller på kanten af de stærke arbejdskraftoplande (Trekantområdet og Odense området), og at de svage erhvervsbyer typisk findes i de stærke arbejdskraftoplande og omkring Esbjerg. Give Ølgod Jelling Brejning Børkop Taulov Tjæreborg Lunderskov Taulov Skærbæk Vamdrup Sdr. Bjert Strib Bogense Nr. Aaby Otterup Vamdrup Christiansfeld Aarup Søndersø Langeskov Aarup Tommerup st. Årslev Haarby Skærbæk Løjt Kirkeby Guderup Tinglev Gråsten Høruphav Padborg De stærkeste bosætningsbyer De udprægede erhvervsbyer Arbejdspladser og erhverv Analysen viser, at der er en meget klar sammenhæng mellem arbejdspladspotentiale (antal arbejdspladser inden for 30 hhv. 60 min.) og efterspørgslen efter byerne. Arbejdspladspotentialet er markant meget højere i Trekantområdet og omkring Odense end i regionen i øvrigt. Nogle byer bryder dog mønstret i større eller mindre grad. Give Oksbøl Egtved Service 11 byer er kategoriseret som handelsbyer, som har mange arbejdspladser inden for detailhandel og som har et bredt butiksudbud med både dagligvare- og udvalgsvarebutikker. 16 byer er kategoriseret som svage handelsbyer og har et mere begrænset udbud af butikker. 11 byer er kategoriseret som dagligvarebyer og har et begrænset antal arbejdspladser primært inden for dagligvareområdet. Bogense Otterup Der er ikke nogen positiv sammenhæng mellem efterspørgslen Nordby Tjæreborg Brørup Christiansfeld Vissenbjerg efter byerne og byernes styrke som handelsbyer, snarere tværtimod. Der er således en tendens til, at handelsbyerne ofte findes Gram uden for eller på kanten af de stærke arbejdskraftoplande, mens Toftlund Løjt Kirkeby det modsatte gør sig gældende for dagligvarebyerne. Gråsten Broager Guderup Høruphav Byer der efterspørges mere end deres beliggenhed i forhold til arbejdspladser umiddelbart lægger op til Byer der efterspørges mindre end deres beliggenhed i forhold til arbejdspladser umiddelbart lægger op til Rudkøbing Der er også en tendens til, at de største byer ofte er handelsbyer. De mindste byer er i vidt omfang handelsbyer eller svage handelsbyer, mens mellemgruppen af byer ofte er dagligvarebyer eller svage handelsbyer. Stor set alle de 45 byer har de basale tilbud inden for børnepasning, skole, plejecentre, læge, tandlæge og fysioterapeut. Side 6 BYANALYSE DE MINDRE BYER

7 SAMMENFATNING Give Ølgod Bogense Brørup Rødding Vamdrup Skærbæk Gråsten Rudkøbing Marstal Padborg Handelsbyer Byernes omgivelser Der kan ikke konstateres nogen entydig sammenhæng mellem efterspørgslen efter byerne og kvaliteten af deres omgivelser. Herlighedsværdierne spiller dog en vis rolle som bosætningsfaktor for især relativt velhavende, veluddannede og lidt ældre borgere. Demografi og socioøkonomi De mest ressourcestærke byer, som er kendetegnet ved relativt unge, veluddannede familier med en pæn husstandsindkomst, finder vi især i de byer, der samtidigt er meget efterspurgte og ligger centralt i forhold til arbejdspladser. HÅNDBOG I UDVIKLINGS- STRATEGIER Region Syddanmark har i samarbejde med Vejen Kommune og borgerne i Rødding gennemført et pilotprojekt om udarbejdelse af en udviklingsstrategi for Rødding. Pilotprojektet er et eksempel på, hvordan ændrede betingelser håndteres. Håndbogen har karakter af en række gode råd, der bygger på en erfaringsopsamling fra pilotprojektet suppleret med erfaringer fra lignende projekter i andre bysamfund. De gode råd kan sammenfattes i 6 overordnede læringspunkter: Rekruttering, rekruttering, rekruttering og motivation. Hav fokus på at finde de rette engagerede personer til at få ideerne og udføre dem. Brug ildsjælene men rekruter bredt for at sikre bred lokal forankring. Oksbøl Jelling Brejning Egtved Børkop Taulov Skærbæk Strib Forstå position og potentialer helt og klart og afliv myterne. En ønsket udvikling opnås bedst, når den er formuleret på et realistisk grundlag. Tjæreborg Vamdrup Sdr. Bjert Langeskov Tommerup st. Lad dig ikke begrænse tænk nyt. Selv om grundlaget skal være realistisk, kan visionerne godt være vilde. Årslev Løjt Kirkeby Høruphav En strategi er intet uden konkrete forandringer eller uden personer. Gør ideerne konkrete og forbind dem med personer, der kan udføre dem. Broager De mest ressourcestærke byer (demografi & socioøkonomi) Vend tilbage til de vigtigste ting igen og igen og igen. De er værd at tænke over flere gange, og man bliver jo hele tiden klogere Strategisk arbejde slutter ikke med udarbejdelsen af strategien eller med inddragelsens afslutning. Sørg for at have mekanismer til opfølgning på plads inden den kommunale indsats ebber ud. DE MINDRE BYER BYANALYSE Side 7

8 SAMMENFATNING byprofiler Tabellen på næste side viser den samlede byprofil for de enkelte byer. I de tre sidste søjler er der fokuseret på, hvordan byerne klarer sig i forhold til tre basale byroller: Bosætningsby, erhvervsby og handelsby. I tabellen er byerne overordnet opdelt sådan, at de stærke bosætningsbyer er vist først, dernæst bosætningsbyer og endelig bosætningsbyer under pres. De stærke bosætningsbyer Kun en enkelt by, Vamdrup, har paletten fuld og står stærkt både som bosætningsby, erhvervsby og handelsby. Vamdrup er samtidigt med lidt over indbyggere den største af de 45 byer, der indgår i analysen. Vamdrup er dog tæt fulgt af Aarup, Bogense, Otterup. En hyppig kombination i denne gruppe er rollen som stærk bosætningsby kombineret med svage roller når det gælder erhverv og handel. Denne kombination kendetegner Brejning, Løjt Kirkeby, Skærbæk (Fredericia), Strib, Sønder Bjert, Tjæreborg, Tommerup St. og Årslev. Det er typisk karakteristika, som kan minde om den rollefordeling der gør sig gældende for forstæder til større byer, og de nævnte byer ligger da også, bortset fra Tommerup St., meget tæt ved større byer. Bosætningsbyerne For denne gruppe af byer er det karakteristisk, at de som oftest forener rollen som bosætningsby med relativt stærke roller som erhvervs- og handelsbyer - med Give, Gråsten og Rødding i spidsen. Både Give og Gråsten er med over indbyggere at finde blandt de større byer i analysen, mens Rødding med sine ca indbyggere ligger i den nederste halvdel af feltet. Kun Broager, Holsted og Ullerslev er karakteriseret ved svage roller som både erhvervs- og handelsby. Bosætningsbyer under pres Denne gruppe er til trods for en svag efterspørgsel præget af byer med stærke eller relativt stærke roller som erhvervs- og handelsbyer, og kombinationen, hvor en by står svagt på alle tre byroller findes ikke. De mest kritiske stillede byer er dem, hvor en svag rolle som bosætningsby er kombineret med svage eller mellem-roller i forhold til erhverv- og handel. Det gælder for byer som Augustenborg, Gram, Løgumkloster, Toftlund og Vissenbjerg. Der er bortset fra Vissenbjerg ikke overraskende tale om byer, der ligger uden for de stærke arbejdskraftoplande i Trekantområdet og Odense området. En enkelt kombinationstype skal kort omtales her, nemlig bosætningsbyer under pres kombineret med stærke roller som både erhvervs- og handelsby. Denne kombination kendetegner Skærbæk (Tønder), Padborg og Ølgod, førstnævnte med lige godt indbyggere, mens de to sidstnævnte er blandt de største byer i analysen med over indbyggere. Alle tre byer er beliggende udenfor de stærke arbejdskraftoplande og langt fra større byer. Byer med denne kombination er kendetegnet ved at virke meget bymæssige, men hvis befolkningsudviklingen ikke styrkes kan dette billede ændre sig betydeligt. Torvet i Gråsten Side 8 BYANALYSE 2010 DE MINDRE BYER

9 SAMMENFATNING Styrker Gennemsnit Mulige udfordringer Befolkningsudvikling Ejendomspriser (vurderingssum) Arbejdspladspotentiale (30 min.) Arbejdspladspotentiale (60 min.) Tilgængelighed til gymnasielle uddanelser Tilgængelighed til erhvervsuddannelser Tilgængelighed til større byer Arbejdspladsbalance Sårbarhed Detailhandel Specialbutikkandel Børnepasning, skole og sundhedstilbud Kyst og strand Skov Natur Aldersstruktur (andel 65+ årige) Husstandstyper (enlige uden børn) Uddannelse (højeste udd. grundskole) Indkomst (gns. husstandsindkomst) Bosætningsby Erhvervsby Handelsby Vamdrup Aarup Taulov Bogense Otterup Jelling Lunderskov Nørre Aaby Børkop Høruphav Brejning Løjt Kirkeby Skærbæk (Fredericia) Strib Sønder Bjert Tjæreborg Tommerup Stationsby Årslev Give Gråsten Rødding Christiansfeld Guderup Haarby Langeskov Søndersø Rudkøbing Egtved Glamsbjerg Nordby Oksbøl Broager Holsted Ullerslev Padborg Skærbæk (Tønder) Ølgod Tinglev Brørup Marstal Gram Løgumkloster Toftlund Augustenborg Vissenbjerg Stærke bosætningsbyer Bosætningsbyer Bosætningsbyer under pres DE MINDRE BYER BYANALYSE Side 9

10 EFTERSPØRGSEL Side 10 BYANALYSE 2010 DE MINDRE BYER

11 EFTERSPØRGSEL Efterspørgslen efter byerne Efterspørgslen efter byerne måles dels ved befolkningsudviklingen og dels ved ejendomspriserne. De to mål er ikke nødvendigvis sammenfaldende, men supplerer hinanden godt. Befolkningsudvikling og ejendomspriser er opdelt på kategorierne høj (15 højeste - grøn), medium (de næste 15 - orange) og lav (de 15 laveste - blå). I tabellen (på næste side) er endvidere angivet den samlede efterspørgsel, som er angivet ved den højest opnåede kategori for de to parametre. Befolkningsudviklingen 34 ud af de 45 byer har haft en befolkningsudvikling, der ligger over befolkningsudviklingen for Region Syddanmark i samme periode (1,2 %). Befolkningsudviklingen viser ingen sammenhæng til bystørrelse, men derimod til beliggenhed. Byer med høj eller medium vækst er beliggende i de to stærke arbejdskraftoplande Trekantområdet og Odense-området samt i en vis grad omkring Esbjerg og Sønderborg/ Aabenraa. Byer med lav vækst ligger typisk uden for disse områder. Undtagelser fra dette billede er Ullerslev, Vissenbjerg, Strib og Brørup, som alle trods deres relativt gode beliggenhed i forhold til de nævnte arbejdskraftoplande har oplevet en lav vækst rent befolkningsmæssigt. Tilsvarende synes byer som Augustenborg, Broager samt ikke mindst Gram og Toftlund (begge med befolkningstilbagegang) at have oplevet en udvikling, der er lavere end deres beliggenhed umiddelbart giver anledning til af de 45 byer har haft en befolkningsudvikling der er større end udviklingen i Syddanmark generelt. 28 af byerne har haft en befolkningsudvikling der er mere end dobbelt så stor som gennemsnittet for Syddanmark. Befolkningsudvikling til 25,5 % 2,1 til 6 % -3,7 til 2,1 % Motiv fra Gråsten. DE MINDRE BYER BYANALYSE Side 11

12 EFTERSPØRGSEL 2 mio. Knap 2 mio. kr. er den gennemsnitlige vurderingssum for parcelhuse i Skærbæk ved Fredericia og i Strib. I Gram er gennemsnittet lidt over kr. Strib Christiansfeld Efterspørgsel Bystørrelse 1. januar 2010 Befolkningsudvikling (%) Vurderingssum (gns. for parcelhuse) Samlet efterspørgsel Børkop , Høj Taulov , Høj Årslev , Høj Aarup , Høj Tjæreborg , Høj Tommerup Stationsby , Høj Jelling , Høj Brejning , Høj Lunderskov , Høj Skærbæk (Fredericia) , Høj Løjt Kirkeby , Høj Bogense , Høj Vamdrup , Høj Høruphav , Høj Otterup , Høj Nørre Aaby , Høj Sønder Bjert , Høj Strib , Høj Haarby , Medium Gråsten , Medium Langeskov , Medium Guderup , Medium Søndersø , Medium Oksbøl , Medium Glamsbjerg , Medium Egtved , Medium Give , Medium Christiansfeld , Medium Rødding , Medium Nordby , Medium Holsted , Medium Broager , Medium Ullerslev , Medium Rudkøbing , Medium Brørup , Lav Marstal , Lav Vissenbjerg , Lav Løgumkloster , Lav Skærbæk (Tønder) , Lav Padborg , Lav Augustenborg , Lav Tinglev , Lav Ølgod , Lav Toftlund , Lav Gram , Lav Side 12 BYANALYSE DE MINDRE BYER

13 EFTERSPØRGSEL Ejendomspriser Den gennemsnitlige vurderingssum for parcelhuse er brugt som udtryk for ejendomspriserne i de enkelte byer. Billedet er overordnet det samme som for befolkningsudviklingen, men i forstærket form. Enkelte byer skifter således placering - mest markant gælder dette byer som Broager, Strib, Ullerslev og Rudkøbing, der skifter fra den laveste kategori til medium eller endog høj. Omvendt går byer som Oksbøl, Guderup, Holsted og Rødding fra medium til lav. Samlet efterspørgsel Høj (Stærk bosætningsby) Medium (Bosætningsby) Lav (Bosætningsby under pres) Vurderingspris for parcelhus (gennemsnit) til kr til kr til kr. Samlet efterspørgsel Det helt overordnede billede er, at 18 ud af 45 byer faktisk klarer sig rigtigt godt, mens situationen for 11 byer ser noget problematisk ud. De resterende 16 byer klarer sig nogenlunde, idet der dog for en del af disse byer er grund til opmærksomhed. Det gælder f.eks. byer som Rudkøbing, Ullerslev, Broager, hvor befolkningsudviklingen er svag samt Holsted og Rødding, hvor ejendomsprisernes niveau muligvis signalerer vigende efterspørgsel. Kortet over den samlede efterspørgsel ligner de to foregående, men med et endnu klarere mønster. Efterspørgslen hænger tydeligvis sammen med byernes beliggenhed, men andre forhold må også spille ind. Således er der en række mønsterbrud, som kan pege på andre sammenhænge. Det gælder f.eks. for byer som Vissenbjerg, Egtved, Brørup og måske Gram, som ikke klarer sig så godt som deres beliggenhed i forhold til de stærke arbejdskraftoplande umiddelbart lægger op til. Lidt overraskende er det måske også, at de mange mindre byer omkring Sønderborg generelt klarer sig så godt som de gør i betragtning af deres placering i forhold til de stærke arbejdskraftoplande. Hovedresultater 18 ud af 45 byer klarer sig rigtigt godt og er udprægede bosætningsbyer. Høj grad af sammenhæng mellem efterspørgsel og beliggenhed i forhold til de stærke arbejdskraftoplande. De fleste mindre byer omkring Sønderborg klarer sig bedre end deres beliggenhed i forhold til de stærke arbejdskraftoplande umiddelbart lægger op til. Vissenbjerg, Søndersø, Egtved, Brørup og måske Gram synes ikke at klare sig så godt som deres beliggenhed i forhold til de stærke arbejdskraftoplande umiddelbart lægger op til. For 11 byer er situationen noget problematisk: Gram, Toftlund, Ølgod (alle med negativ befolkningsudvikling), Tinglev, Augustenborg, Padborg, Skærbæk (Tønder), Løgumkloster, Marstal, Vissenbjerg og Brørup. Der er endvidere grund til opmærksomhed omkring udviklingen i byer som Rudkøbing, Ullerslev, Broager, Holsted og Rødding. DE MINDRE BYER BYANALYSE Side 13

14 TILGÆNGELIGHED byens TILGÆNGELIGHED byer har mere end arbejdspladser indenfor 1 times kørsel. Tilgængelighed har betydning for en bys udviklingsmuligheder. Her er tilgængeligheden analyseret i forhold til arbejdspladser, visse uddannelser og nærheden til de større byers varierede tilbud inden for kultur, fritid, service og uddannelse. Tilgængelighed til arbejdspladser Tilgængeligheden til arbejdspladser er her udtrykt ved arbejdspladspotentialet (antallet af arbejdspladser) inden for 30 hhv. 60 minutters kørsel med privatbil. Arbejdspladspotentialet er vist i tabel og kort opdelt på kategorierne høj (15 højeste - grøn), medium (de næste 15 - orange) og lav (de 15 laveste - blå). Endvidere er den samlede efterspørgsel efter byerne medtaget i tabellen. Det fremgår, at der er en betydelig grad af Side 14 BYANALYSE 2010 DE MINDRE BYER

15 TILGÆNGELIGHED sammenhæng mellem arbejdspladspotentialerne i de to tidszoner. Byerne Tommerup St., Langeskov, Årslev, Ullerslev, Tjæreborg og Gråsten ligger dog en kategori højere inden for nærområdet end inden for fjernområdet, mens det modsatte er tilfældet for Jelling, Give, Christiansfeld, Vamdrup, Gram og Løjt kirkeby. De to kort ligner med de nævnte undtagelser meget hinanden og viser med meget stor tydelighed arbejdspladskoncentrationen i Trekantområdet og omkring Odense. Kortene understreger det mønster, som allerede kunne konstateres i forbindelse med efterspørgslen efter byerne, nemlig at der er en klar sammenhæng mellem efterspørgsel og tilstedeværelse af arbejdspladser. Tilgængelighed til uddannelser Der er her fokuseret på gymnasielle uddannelser samt erhvervsuddannelser, og tilgængeligheden er i begge tilfælde beregnet som rejsetid med kollektiv transport. For de gymnasielle uddannelser fremgår det, at for langt de fleste af byerne er der en rejsetid på minutter til en gymnasiel uddannelse. Syv af byerne har en rejsetid på 0-30 min.: Bogense, Glamsbjerg, Haarby, Løjt Kirkeby, Søndersø, Tjæreborg og Toftlund. Tabellen viser en række afvigelser fra det overordnede mønster. Nogle af dem var tydelige allerede i forbindelse med analysen af efterspørgslen, mens andre bliver tydelige eller nuanceres når efterspørgsel og arbejdspladspoptentiale betragtes sammen. Arbejdspladspotentiale Det ser således ud til, at byer som Egtved, Give, Christiansfeld, Vissenbjerg, Brørup, Gram og Toftlund ikke har formået i tilstrækkelig grad at drage fordel af deres gode beliggenhed i forhold til arbejdspladser. Omvendt fremstår byer som Bogense, Otterup, Løjt Kirkeby, Tjæreborg, Rudkøbing, Oksbøl, Gråsten, Broager, Nordby, Høruphav og Guderup med en højere efterspørgsel end deres beliggenhed i forhold til arbejdspladser umiddelbart lægger op til. Arbejdspladspotentiale - 30 min til arbejdspladser til arbejdspladser til arbejdspladser Arbejdspladspotentiale - 60 min til arbejdspladser til arbejdspladser til arbejdspladser Arbejdspladspotentiale - 30 min. Arbejdspladspotentiale - 60 min. Samlet efterspørgsel Taulov Høj Skærbæk (Fredericia) Høj Børkop Høj Brejning Høj Jelling Høj Egtved Medium Give Medium Lunderskov Høj Sønder Bjert Høj Strib Høj Christiansfeld Medium Vamdrup Høj Nørre Aaby Høj Vissenbjerg Lav Aarup Høj Brørup Lav Tommerup Stationsby Høj Bogense Høj Holsted Medium Langeskov Medium Søndersø Medium Rødding Medium Årslev Høj Ullerslev Medium Glamsbjerg Medium Gram Lav Haarby Medium Otterup Høj Toftlund Lav Løjt Kirkeby Høj Ølgod Lav Tjæreborg Høj Skærbæk (Tønder) Lav Løgumkloster Lav Tinglev Lav Rudkøbing Medium Oksbøl Medium Padborg Lav Gråsten Medium Broager Medium Nordby Medium Augustenborg Lav Høruphav Høj Guderup Medium Marstal Lav DE MINDRE BYER BYANALYSE Side 15

16 TILGÆNGELIGHED Tilgængelighed til uddannelser Tilgængelighed til gymnasielle uddannelser 0-30 min min min. Gymnasielle uddannelser Erhvervsuddannelser Tilgængelighed til erhvervsuddannelser 0-30 min min min. Fire af byerne har en rejsetid på min.: Padborg, Skærbæk (Fredericia), Ølgod og Aarup. Kun en enkelt by - Marstal - har over 90 mins. rejsetid til en gymnasiel uddannelse udover en særlig blå HF-uddannelse. Erhvervsuddannelserne har en mere koncentreret beliggenhed end ungdomsuddannelserne. Det betyder også at rejsetiden generelt er længere end når det gælder de gymnasielle uddannelser. Ingen af de 45 byer har således en rejsetid på under 30 min. til en erhvervsuddannelse. 32 byer ligger i intervallet min. To byer - Gram og Marstal har en rejsetid på over 90 min. mens 11 byer har mellem 60 og 90 min. til nærmeste erhvervsuddannelse: Bogense, Give, Holsted, Haarby, Padborg, Rødding, Skærbæk (Fredericia), Toftlund, Tommerup St., Ølgod og Aarup. Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem den generelle efterspørgsel efter byerne og tilgængeligheden til uddannelser. Tilgængelighed til større byer Tilgængeligheden til de større byers varierede tilbud inden for kultur, fritid, service og uddannelse er udtrykt ved hvor mange større byer (over indb.), der ligger inden for 30 hhv. 60 min. køreafstand med privatbil. Byerne er opdelt i tre kategorier: Høj tilgængelighed (grøn) med to eller flere større byer inden for 30 min., middel tilgængelighed (orange) med 1 større by inden for 30 min. og lav tilgængelighed Glamsbjerg Løjt Kirkeby Søndersø Tjæreborg Bogense Haarby Toftlund Augustenborg Brejning Broager Brørup Børkop Christiansfeld Egtved Gråsten Guderup Høruphav Jelling Langeskov Lunderskov Løgumkloster Nordby Nørre Aaby Oksbøl Otterup Rudkøbing Skærbæk (Tønder) Strib Sønder Bjert Taulov Tinglev Ullerslev Vamdrup Vissenbjerg Årslev Give Holsted Rødding Tommerup Stationsby Gram Padborg Skærbæk (Fredericia) Ølgod Aarup Marstal 0-30 min min min min min min min min min min min min min min min min min min min min min min min min min. > 90 min min min min min min min min min. > 90 min. > 90 min. Side 16 BYANALYSE DE MINDRE BYER

17 TILGÆNGELIGHED (blå) hvor der ikke er en større by inden for 30 min. For alle tre kategorier er byerne herefter rangordnet i forhold til antallet af yderligere større byer inden for 60 min. Mønstret er i sin tendens meget lig de mønstre, som tilgængeligheden til arbejdspladser tegner. I forhold til efterspørgslen efter byerne er de mest i øjenfaldende mønsterbrud at Høruphav og Løjt Kirkeby ligger højt på efterspørgsels-skalaen selvom tilgængeligheden til større byer er lav. Omvendt gælder for Brørup og Vissenbjerg, som har en høj grad af tilgængelighed til større byer, men som ligger lavt på efterspørgsels-skalaen. Hovedresultater Tilgængeligheden til arbejdspladser er markant meget højere i Trekantområdet og omkring Odense end i regionen i øvrigt. Der er en klar sammenhæng mellem arbejdspladspotentiale og efterspørgsel. Bogense, Otterup, Løjt Kirkeby, Tjæreborg, Rudkøbing, Oksbøl, Gråsten, Broager, Nordby, Høruphav og Guderup har en større efterspørgsel end deres beliggenhed i forhold til arbejdspladser umiddelbart tilsiger. Egtved, Give, Christiansfeld, Vissenbjerg, Brørup, Gram og Toftlund drager ikke tilstrækkelig fordel af deres gode beliggenhed i forhold til arbejdspladser. For 40 af de 45 byer er rejsetiden til en gymnasiel uddannelse med kollektiv transport under en time. For 32 ud af 45 byer er rejsetiden til en erhvervsuddannelse med kollektiv trafik under en time. Bemærkelsesværdigt at ellers meget attraktive bosætningsbyer som Skærbæk (Fredericia) og Aarup har så lang rejsetid til en erhvervsuddannelse. Høruphav og Løjt Kirkeby ligger højt på efterspørgselsskalaen men lavt når det gælder tilgængelighed til større byer. Brørup og Vissenbjerg ligger højt når det gælder tilgængelighed til større byer men lavt på efterspørgselsskalaen. Tilgængelighed til større byer 30 min. 60 min. Samlet efterspørgsel Jelling 4 4 Høj Brejning 4 3 Høj Børkop 4 3 Høj Nørre Aaby 4 1 Høj Taulov 3 4 Høj Egtved 3 3 Medium Lunderskov 3 3 Høj Skærbæk (Fredericia) 3 3 Høj Sønder Bjert 3 3 Høj Strib 3 2 Høj Christiansfeld 2 5 Medium Vissenbjerg 2 4 Lav Aarup 2 4 Høj Brørup 2 4 Lav Vamdrup 2 4 Høj Bogense 2 3 Høj Tommerup St.by 2 3 Høj Holsted 2 3 Medium Give 1 7 Medium Årslev 1 4 Høj Glamsbjerg 1 4 Medium Langeskov 1 4 Medium Otterup 1 4 Høj Søndersø 1 4 Medium Ullerslev 1 4 Medium Haarby 1 4 Medium Rødding 1 3 Medium Tjæreborg 1 2 Høj Broager 1 1 Medium Gråsten 1 1 Medium Oksbøl 1 1 Medium Padborg 1 1 Lav Tinglev 1 1 Lav Nordby 1 0 Medium Gram 0 5 Lav Toftlund 0 5 Lav Løjt Kirkeby 0 4 Høj Løgumkloster 0 3 Lav Ølgod 0 3 Lav Skærbæk (Tønder) 0 2 Lav Rudkøbing 0 1 Medium Augustenborg 0 1 Lav Guderup 0 1 Medium Høruphav 0 1 Høj Marstal 0 0 Lav Lunderskov station DE MINDRE BYER BYANALYSE Side 17

18 ARBEJDSPLADSER Side 18 BYANALYSE 2010 DE MINDRE BYER

19 ARBEJDSPLADSER byens ARBEJDSPLADSER I dette afsnit er der set på arbejdspladsbalancer samt byernes sårbarhed overfor lukning/ flytning af store virksomheder. Arbejdspladsbalancer Arbejdspladsbalancen beskriver hvor mange arbejdspladser der er i en by i forhold til antallet af borgere i den erhvervsdygtige alder, her udtrykt ved antallet af årige i byen. Når tallet er højt og ikke mindst når det er over 1, er det udtryk for, at byen har en stærk oplandseffekt, hvor der tiltrækkes arbejdskraft udefra. Sådanne byer spiller derfor en rolle som udprægede erhvervsbyer. Omvendt betyder en lav værdi, at der primært er tale om en bosætningsby, hvor man bor, mens man pendler til arbejde uden for byen. Byerne er opdelt i tre kategorier: De udprægede erhvervsbyer (15 højeste - grøn), erhvervsbyerne (de 15 næste - orange), svage erhvervsbyer (de 15 laveste - blå). Byer med lave værdier ligger typisk i de stærke arbejdskraftoplande i Odenseområdet og ikke mindst i den centrale del af Trekantområdet, men findes også i det mindre stærke opland omkring Esbjerg samt i Aabenraa-Sønderborgområdet. De udprægede erhvervsbyer er spredt ret jævnt ud, men det er karakteristisk at mange af de byer, der ligger på kanten af eller relativt langt fra de stærkeste arbejdskraftoplande, typisk er udprægede erhvervsbyer. Arbejdspladsbalance (Arbejdspladser pr årig) Padborg 1,63 Gråsten 1,33 Guderup 1,26 Taulov 1,16 Ølgod 1,09 Rødding 1,06 Aarup 1,03 Christiansfeld 1,01 Søndersø 1,00 Haarby 0,95 Tinglev 0,94 Vamdrup 0,93 Give 0,92 Langeskov 0,89 Skærbæk (Tønder) 0,87 Lunderskov 0,83 Nørre Aaby 0,81 Vissenbjerg 0,79 Løgumkloster 0,75 Brørup 0,74 Toftlund 0,73 Glamsbjerg 0,72 Augustenborg 0,70 Egtved 0,70 Otterup 0,63 Rudkøbing 0,63 Jelling 0,59 Bogense 0,57 Marstal 0,57 Gram 0,51 Brejning 0,50 Holsted 0,47 Tjæreborg 0,43 Sønder Bjert 0,42 Oksbøl 0,39 Ullerslev 0,37 Årslev 0,37 Tommerup Stationsby 0,36 Høruphav 0,34 Nordby 0,34 Børkop 0,32 Broager 0,31 Skærbæk (Fredericia) 0,28 Løjt Kirkeby 0,18 Strib 0,18 99 byer har lige så mange eller flere arbejdspladser end indbyggere i den erhvervsaktive alder (25-64 år). Danfoam i Aarup. DE MINDRE BYER BYANALYSE Side 19

20 ARBEJDSPLADSER Sårbarheden er her indikeret ved at se på hvor stor en andel af byens arbejdspladser der findes på byens største virksomhed. Byerne er opdelt på tre kategorier for sårbarheden: Lav grad - under 14 % (grøn), nogen grad ,2 % (orange), høj grad - 21,2 % og derover (blå). Ved vurderingen af sårbarheden skal der dog tages højde for i hvert fald to forhold. Arbejdspladsbalance: Arbejdspladser i byen / årige i byen 0,87 til 1,63 - Udpræget erhvervsby 0,51 til 0,87 - Erhvervsby 0,18 til 0,51 - Svag erhvervsby Det ene er, at for byer uden ret mange arbejdspladser kan selv en relativt lille virksomhed fylde meget og den reelle sårbarhed for byen som sådan derfor overvurderes. Det gælder udpræget for byer som f.eks. Skærbæk (Fredericia), Strib og Løjt Kirkeby, men også for en by som f.eks. Høruphav. Det andet er, at sårbarheden for byer, der ligger uden for områder med et højt arbejdspladspotentiale er væsentligt mere kritisk end for byer der ligger mere lunt i svinget. Der kan ikke konstateres nogen sammenhæng mellem efterspørgslen efter byerne og arbejdspladsbalancen. Det er altså ikke sådan, at fordi en by er en udpræget erhvervsby, så præsterer den også godt i forhold til befolkningsudvikling og/ eller ejendomspriser. Tilsvarende er der heller ingen sammenhæng mellem bystørrelse og arbejdspladsbalancen. Sårbarheden er således samlet set mest kritisk for byer som Guderup, Ølgod, Gråsten, Gram, Tinglev og Marstal. Omvendt er situationen for byer som Sønder Bjert, Jelling og Langeskov ikke helt så kritisk som deres placering på skalaen ellers antyder. Hovedresultater Der er ikke nogen sammenhæng mellem efterspørgslen efter byerne og deres arbejdspladsbalance. Der er ikke nogen sammenhæng mellem bystørrelse og arbejdspladsbalancen. Der er en tendens til, at de udprægede erhvervsbyer ofte findes uden for eller på kanten af de stærkeste arbejdskraftoplande. Sårbarhed 7,6 til 14 % 14 til 21,2 % 21,2 til 70,7 % De svage erhvervsbyer findes typisk i de stærke arbejdskraftoplande, men også i de svagere omkring Esbjerg og Aabenraa/Sønderborg. Padborg, Gråsten, Guderup, Taulov, Ølgod, Rødding, Aarup, Christiansfeld og Søndersø er meget stærke erhvervsbyer. Sårbarhed Tilstedeværelsen af store virksomheder (såvel private som offentlige) i en by betyder på den ene side vigtige arbejdspladser for byen men indebærer på den anden side også, at byen kan være sårbar overfor lukning eller flytning af sådanne virksomheder. Det er ikke mindst tilfældet, hvor en enkelt meget stor virksomhed så at sige definerer byen, som f.eks. Linak i Guderup eller HTH køkkener i Ølgod. Guderup, Ølgod, Gråsten, Gram, Tinglev og Marstal er kritisk sårbare i forhold til virksomheds-lukninger / -flytninger. Side 20 BYANALYSE DE MINDRE BYER

TAL NO.14 SYDDANMARK I. Her går det faktisk godt BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.14 SYDDANMARK I. Her går det faktisk godt BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.14 Her går det faktisk godt Meget ser anderledes ud i Syddanmarks mindre byer end for bare få år tilbage. Tabet af centerby-status efter kommunesammenlægningerne

Læs mere

t ftlund Potentiale til vækst I hjertet af Sønderjylland En ny fremtid vind i sejlene Fælles indsats om fælles udfordringer

t ftlund Potentiale til vækst I hjertet af Sønderjylland En ny fremtid vind i sejlene Fælles indsats om fælles udfordringer t ftlund En ny fremtid vind i sejlene I hjertet af Sønderjylland Potentiale til vækst Fælles indsats om fælles udfordringer analyse: Vi mangler de unge børnefamilier Viden til vækst og til handling Med

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune 5610 Assens 5642 Millinge 5683 Haarby 5620 Glamsbjerg 5631 Ebberup 5690 Tommerup 7190 Billund 6823 Ansager 7260 Sønder Omme 7250 Hejnsvig 7270 Stakroge 6740 Bramming 6710 Esbjerg V 6760 Ribe 6683 Føvling

Læs mere

BYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING

BYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING BYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING RAPPORTENS BUDSKABER Vejle er en by i befolkningsmæssig vækst og der er flere, der flytter til byen end fra byen. Det er især

Læs mere

FORORD. I begge tilfælde er bedre kollektiv trafik en naturlig del af løsningen.

FORORD. I begge tilfælde er bedre kollektiv trafik en naturlig del af løsningen. FORORD Den kollektive trafik i Danmark har det skidt. Passagerne fravælger bus og tog til fordel for stigende privatbilisme. Det er en udfordring for os at få vendt denne udvikling. Danske Regioner har

Læs mere

de mindre byer i varde k o mmune

de mindre byer i varde k o mmune de mindre byer i varde k o mmune Én kommune Forskellige byer En by er ikke bare en by udnyt forskellene Fælles indsats om fælles udfordringer Hver by har sine styrker og udfordringer Viden til vækst og

Læs mere

Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning

Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning Indhold Baggrund for forslaget Formål hvad vil vi nå med principperne? Et regionalt rejsemål hvad er det? 2 Overordnede principper Den kollektive

Læs mere

4. Hvad forbinder vi med ordet natur? 5. Bor der i forvejen mennesker, der ligner os, det pågældende sted?

4. Hvad forbinder vi med ordet natur? 5. Bor der i forvejen mennesker, der ligner os, det pågældende sted? JØRN DUUS: FREMTIDENS LANDSBYER? Som man ser Langt hovedparten af alle danskere bor i store eller større byer, de fleste i forstæder eller sovebyer, som de så rammende kaldes. Arbejdet foregår i dertil

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet

Læs mere

Esbjerg by. Område, kvarter og bydel ESBJERG TÆT PÅ. Befolkning Uddannelse Indkomst OMRÅDEINITIATIV SYDVESTJYLLAND: ESBJERG, FANØ, TØNDER OG VARDE

Esbjerg by. Område, kvarter og bydel ESBJERG TÆT PÅ. Befolkning Uddannelse Indkomst OMRÅDEINITIATIV SYDVESTJYLLAND: ESBJERG, FANØ, TØNDER OG VARDE Esbjerg by befolk fra 20 Område, kvarter og bydel ESBJERG TÆT PÅ Befolkning Uddannelse Indkomst 012 mx100m). udviklingen fra centrum. OMRÅDEINITIATIV SYDVESTJYLLAND: ESBJERG, FANØ, TØNDER OG VARDE FORORD

Læs mere

VI PENDLER LÆNGERE TIL JOBBET. Byer & bosætning SYDDANMARK. Nyt tal punkterer myten om, at borgerne valfarter mod de større byer

VI PENDLER LÆNGERE TIL JOBBET. Byer & bosætning SYDDANMARK. Nyt tal punkterer myten om, at borgerne valfarter mod de større byer SYDDANMARK Byer & bosætning VI PENDLER LÆNGERE TIL JOBBET Nyt tal punkterer myten om, at borgerne valfarter mod de større byer Syddanskerne vil hellere køre længere i bilen fremfor at flytte 1 intro Tekst:

Læs mere

Syddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.07 baggrund og analyse Hjerner tur/retur I Syddanmark ser det ikke for godt ud med at lokke folk hjem igen.

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på

Læs mere

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Esbjerg Kommune 2008 1 Region Syddanmark Strategi og analyse Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg

Læs mere

bilag Baggrund og metode til

bilag Baggrund og metode til bilag Baggrund og metode til ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING Bilag 1: metode (Vejle by) Bymiljø Formål og undersøgelsesmetode Formålet har været at danne et overblik over byernes visuelle

Læs mere

BY og Land i Trekantområdet

BY og Land i Trekantområdet Regional Udviklingsplan BY og Land i Trekantområdet Befolkning Tilgængelighed Til- og fraflytning Erhvervsudvikling Områdeinitiativ trekantområdet:,, kolding, middelfart, vejen & vejle Områdeinitiativ

Læs mere

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort

Læs mere

OMRÅDEINITIATIV TREKANTOMRÅDET: BILLUND, FREDERICIA, KOLDING, MIDDELFART, VEJEN & VEJLE. Regional Udviklingsplan BY OG LAND I TREKANTOMRÅDET

OMRÅDEINITIATIV TREKANTOMRÅDET: BILLUND, FREDERICIA, KOLDING, MIDDELFART, VEJEN & VEJLE. Regional Udviklingsplan BY OG LAND I TREKANTOMRÅDET Regional Udviklingsplan BY OG LAND I TREKANTOMRÅDET Befolkning Tilgængelighed Til- og fraflytning Erhvervsudvikling OMRÅDEINITIATIV TREKANTOMRÅDET: BILLUND, FREDERICIA, KOLDING, MIDDELFART, VEJEN & VEJLE

Læs mere

VARDE KOMMUNE. Få Kontur på. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark KOMMUNEPROFIL

VARDE KOMMUNE.  Få Kontur på. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark KOMMUNEPROFIL 2015 Kommunale nøgletal for udvikling i Region www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/kontur Få Kontur på DIN ipad VARDE KOMMUNE KOMMUNEPROFIL INDBYGGERPROFIL BORGERVINKEL INTRO Det gode liv som vækstskaber

Læs mere

Uddannelser i verdensklasse. Uddannelsesbarometer REGION SYDDANMARK

Uddannelser i verdensklasse. Uddannelsesbarometer REGION SYDDANMARK Uddannelser i verdensklasse Uddannelsesbarometer 2015 REGION SYDDANMARK Uddannelsesbarometeret 2015 Uddannelsesniveauet i Syddanmark skal styrkes. Det er nødvendigt, hvis vi i fremtiden vil have en region

Læs mere

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Her bor borgerpanelet Borgerpanelet er jævnt fordelt i regionens kommuner med et stort antal i større kommuner som Odense,

Læs mere

Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark

Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 27. juli 2007 Carsten Ulstrup Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark 1. Indledning

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

kommune viden til handling analyse af mindre byer i Syddanmark Regional Udviklingsplan mindre stationsbyer

kommune viden til handling analyse af mindre byer i Syddanmark Regional Udviklingsplan mindre stationsbyer Regional Udviklingsplan mindre stationsbyer i Esbjerg kommune Befolkningsudvikling Ressourcer Tilgængelighed Lokalt center viden til handling analyse af mindre byer i Syddanmark Introduktion Viden til

Læs mere

Globaliseringsudfordringer. Faaborgmidtfyn. Erhvervsforhold Arbejdsmarked Uddannelse Bosætning. viden til handling Ny beskæftigelse og job på Fyn

Globaliseringsudfordringer. Faaborgmidtfyn. Erhvervsforhold Arbejdsmarked Uddannelse Bosætning. viden til handling Ny beskæftigelse og job på Fyn Globaliseringsudfordringer Faaborgmidtfyn Erhvervsforhold Arbejdsmarked Uddannelse Bosætning viden til handling Ny beskæftigelse og job på Fyn Viden til vækst og til handling Efter flere år med først lavkonjunktur

Læs mere

Miljø, Teknik og Plan

Miljø, Teknik og Plan Miljø, Teknik og Plan Bustrafik af regional betydning Region Syddanmark Regional udvikling Damhaven 12 7100 Vejle regional.udvikling@regionsyddanmark.dk Bemærkninger til forslag om principper for bustrafik

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Høring - praksisplan for fysioterapi

Høring - praksisplan for fysioterapi Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Sundhedsområdet Dette udkast sendes nu i høring hos de 22 kommuner, Sundhedsstyrelsen, Region Syddanmark, Kiropraktorkredsforeningen, Danske Patienter og samtlige

Læs mere

Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark. Odense, den 8. marts 2007

Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark. Odense, den 8. marts 2007 Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark Odense, den 8. marts 2007 De netop offentliggjorte ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden i Syddanmark i januar måned 2007 var

Læs mere

Behovsanalyse af plejeboligområdet

Behovsanalyse af plejeboligområdet Behovsanalyse af plejeboligområdet Et naturligt afsæt for en behovsanalyse af plejeboligområdet er udvikling i ældrebefolkningen. Alt andet lige er det naturligt at forvente at med flere ældre og særligt

Læs mere

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000

Læs mere

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København 273489 502362 147 Frederiksberg 147 Frederiksberg 49907

Læs mere

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Odense Kommune har fremlagt forslag til temaplantillæg om detailhandel i offentlig høring i perioden

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010 Region Syddanmark Damhaven 12. 71 Vejle Tlf. 7663 1 Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 21 regionsyddanmark.dk 12664 - Grafisk Service

Læs mere

Normalklassekvotient

Normalklassekvotient 421 Assens Kommune / SKOLEÅRET 98/99 Tabel 1. skoler,, elev/lærerratio og skolestørrelse i Frie grundskoler 181 0 0 7 9 16 Folkeskoler 1.059-42 41 68 109 Tabel 2. skoler,, elev/lærerratio og skolestørrelse

Læs mere

Normalklassekvotient

Normalklassekvotient 421 ASSENS KOMMUNE / SKOLEÅRET 97/98 Tabel 1. skoler,, elev/lærerratio og skolestørrelse i ansatte Frie grundskoler 162 24 0 8 12 20 Folkeskoler 1.038-40 39 66 105 Tabel 2. skoler,, elev/lærerratio og

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark

Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark Pressemeddelelse: 1.juni Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark De netop offentliggjorte ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden i Syddanmark i april måned var på 3,5% af arbejdsstyrken.

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI

Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv Opstartsmøde 14/5 2014 Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI 1 Detailhandelstendenser Nethandel på vej frem Storcentre på vej frem (vinder fortsat markedsandele

Læs mere

Samlet bilagsmateriale til. Kommunal Rekruttering i Syddanmark

Samlet bilagsmateriale til. Kommunal Rekruttering i Syddanmark Samlet bilagsmateriale til Kommunal Rekruttering i Syddanmark Indhold Assens - - - - - - - - - - - 1 Nordfyn - - - - - - - - - - - 14 Billund - - - - - - - - - - - 2 Region Syddanmark - - 15 Esbjerg -

Læs mere

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Syddanmark

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Syddanmark Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Syddanmark Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé

Læs mere

Notat vedr. Den kollektive busdrift i Region Syddanmark - Nøgletal for Sydtrafik og Fynbus

Notat vedr. Den kollektive busdrift i Region Syddanmark - Nøgletal for Sydtrafik og Fynbus Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Pilgaard Afdeling: Sekretariatet E-mail: Mette.Pilgaard@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/10191 Telefon: 7663 1993 Dato: 28. maj 2009 Notat vedr. Den kollektive

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Figur 1. Befolkningens bevægelser i Odense Kommune fra 1996 til 2000.

Figur 1. Befolkningens bevægelser i Odense Kommune fra 1996 til 2000. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 00. Nr. 4 marts 0 v Folketallet faldt i løbet af 00 med 22 personer

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Uddannelser i verdensklasse. Uddannelsesbarometer REGION SYDDANMARK

Uddannelser i verdensklasse. Uddannelsesbarometer REGION SYDDANMARK Uddannelser i verdensklasse Uddannelsesbarometer 2015 REGION SYDDANMARK Uddannelsesbarometeret 2015 Uddannelsesniveauet i Syddanmark skal styrkes. Det er nødvendigt, hvis vi i fremtiden vil have en region

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større

Læs mere

BYANALYSE 2009: TEMA. Sammenfattende rapport BO OG LEVE. Byanalyse 2009. Byanalyse 2009 er et af regionsrådets initiativer til opfølgning på

BYANALYSE 2009: TEMA. Sammenfattende rapport BO OG LEVE. Byanalyse 2009. Byanalyse 2009 er et af regionsrådets initiativer til opfølgning på BYANALYSE 2009 Sammenfattende rapport TEMA BO OG LEVE Byanalyse 2009 Byanalyse 2009 er et af regionsrådets initiativer til opfølgning på Regional UdviklingsPlan Byanalyse 2009: Sammenfattende rappor t

Læs mere

Dansk økonomi. Boligmarkedet er gået i stå

Dansk økonomi. Boligmarkedet er gået i stå Dansk økonomi 17.03.2008 Boligmarkedet er gået i stå Det danske boligmarked er gået i stå - bremset af en stagnerende beskæftigelse, strammere kreditbetingelser og en negativ psykologi. Vi forventer, at

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen

Læs mere

www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv

www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv KOMMUNE 2012 www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Bosætning by & land erhvervsforhold uddannelse Klima Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 1 10-10-2013 16:23:38

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal

Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal Indledning Foranlediget af lukningen af Skårup Seminarium har Regionsrådet ønsket at få en beskrivelse af ansøgnings- og optagelsesmønsteret til

Læs mere

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Ændringsforslag til Forslag til råstofindvindingsplan 2008-2020 for Region Syddanmark

Ændringsforslag til Forslag til råstofindvindingsplan 2008-2020 for Region Syddanmark Ændringsforslag til Forslag til råstofindvindingsplan 2008-2020 for Region Syddanmark Kortbilag 3 med det samlede nye forslag Graveområder og interesseområder er vist på oversigtskort over kommuner eller

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17.

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. oktober 2005 Kontor: 2.ø.kt. J.nr. 2005-2416-143 Sagsbeh.: MIJ/LNC Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til

Læs mere

Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune

Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune Bosætningsanalyse - bearbejdet udgave af rapport Greve Kommune 2005 Indholdsfortegnelse: Resumé s. 5 Hvem flytter til Greve? s. 6 Hvorfor flytte til Greve? s. 7 Hvem flytter fra Greve? s. 8 Hvorfor flytte

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

TNS Gallup - Public Næstved Kommune

TNS Gallup - Public Næstved Kommune TNS Gallup - Public Næstved Kommune Kommunalomdømmeanalyse Oktober 2008 Public Metode 2 Den kommunale omdømmeanalyse er gennemført for Næstved Kommune. Undersøgelsen er gennemført som en repræsentativ

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning. Region Syddanmark, 29. januar 2009

Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning. Region Syddanmark, 29. januar 2009 Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning Region Syddanmark, 29. januar 2009 BAGGRUNDEN FOR REGIONSRÅDETS PRINCIPPER Regionen skal sikre kollektiv trafik af regional betydning og kommunerne

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Udvidelse af kapaciteten i dermatologisk speciallægepraksis

Udvidelse af kapaciteten i dermatologisk speciallægepraksis Område: Sundhedsområdet Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 12/8259 Dato: 24. april 2012 Udarbejdet af: Helle Bruun E mail: Helle.Bruun@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631412 Notat Udvidelse af kapaciteten

Læs mere

Forkæl dig selv: bo alment til leje nemt og bekvemt. Vi har knap 1.200 lejeboliger beliggende i hele Middelfart kommune.

Forkæl dig selv: bo alment til leje nemt og bekvemt. Vi har knap 1.200 lejeboliger beliggende i hele Middelfart kommune. Vi har knap 1.200 lejeboliger beliggende i hele Middelfart kommune. Du kan skrive dig op til vores boliger på : www.boligkontoret.dk eller ring og hør nærmere på tlf.nr. 63 12 75 80 Forkæl dig selv: bo

Læs mere

Byanalyse 2009. Delrapport: Job- og uddannelsesmuligheder

Byanalyse 2009. Delrapport: Job- og uddannelsesmuligheder Byanalyse 2009 Delrapport: Job- og uddannelsesmuligheder Byliv, service og kultur Livsstile Bymiljø Byernes omgivelser Byprofiler, image, brands Job- og uddannelsesmuligheder Demografi og bybrug De kendtes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10

Læs mere

Afgrænsning af yderområder

Afgrænsning af yderområder 11. oktober 2011 Afgrænsning af yderområder Kampagnens afgrænsning af yderområder Kampagnen tager udgangspunkt i en afgrænsning, der sammenfatter yderområderne ifølge tre officielt anvendte definitioner:

Læs mere

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Frekvens Kommune, som angivet i tilladelsen Status 87,6 Kolding Kommerciel 87,6 København Blandet 87,6 Aalborg Kommerciel 87,6 Århus Kommerciel 87,8 Nykøbing

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 98,937 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,946 heraf

Læs mere

SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed?

SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed? SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed? Side 1 Vejle Kommune Sundhedsøkonom Hans Jørn Refsgaard Staben Økonomi Vejle Kommune Vi er 104.933 indbyggere opgjort pr. jan. 2008. Kommunen er landets

Læs mere

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET 2 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET VI LØFTER KVALITETEN MED PATIENTEN I CENTRUM Vi har de seneste 10-15 år oplevet et markant løft i kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere