Globaliseringsudfordringer. Faaborgmidtfyn. Erhvervsforhold Arbejdsmarked Uddannelse Bosætning. viden til handling Ny beskæftigelse og job på Fyn

Transkript

1 Globaliseringsudfordringer Faaborgmidtfyn Erhvervsforhold Arbejdsmarked Uddannelse Bosætning viden til handling Ny beskæftigelse og job på Fyn

2 Viden til vækst og til handling Efter flere år med først lavkonjunktur og siden lav vækst rammes og flere nabokommuner af globaliseringen i form af lukning af arbejdspladser. Nye job kræver omstilling hos virksomheder og medarbejdere. Men hvilke erhvervsområder skaber nye job nu og i fremtiden, og hvordan matcher arbejdsstyrkens og de lediges kompetencer disse? Med fokus på at etablere et solidt grundlag for den erhvervspolitiske satsning på at skabe nye job og ny beskæftigelse for der rammes af virksomhedslukninger i Faaborg har Region Syddanmark udarbejdet nærværende analyse af de aktuelle erhvervsforhold, det lokale arbejdsmarked, arbejdsstyrkens kompetencer og områdets attraktivitet i forhold til bosætning. Indhold Erhvervsforhold / side 5 Arbejdspladser og arbejdsstyrke Erhvervsspecialisering Udvikling i erhvervsstruktur Ivæksætteri - overlevelse og jobvækst Nye virksomheders jobandel Vækst i antal nye virksomheder Arbejdsmarked / side 11 Andel i beskæftigelse Ledige i pct. af arbejdsstyrken Ledighed i forskellige a-kasser Uddannelsesniveauer Udvikling i antal arbejdspladser Uddannelse i private erhverv De lediges uddannelse Forsørgerbrøk Udvikling i antal beskæftigede Regional Udvikling / Strategi & Analyse Januar 214 Foto: Hyldager Fotografi, Danish Crown og Colourbox Bosætning / side 19 Lokalområdets attraktivitet Befolkningsudvikling - aldersopdelt Udvikling i antal årige Nettotilflytning Pendling over kommunegrænsen Pendlingsrater Pendling - hvorfra og hvorhen? Så langt kan man komme Hvem flytter til og fra kommunen? Andel med MVU og LVU 15 år efter grundskolen Tilfredshed med levestandarten Borgernes relationer

3 globalisering udfordrer Globaliseringen og den finansielle krise stiller store krav til virksomhedernes omstillingsevne. Mange virksomheder har derfor måttet reducere produktionen og dermed beskæftigelsen. Ekstra pres på det fynske jobmarked Senest har Danish Crown måttet afskedige medarbejdere i Faaborg. Lukningen får betydning for borgerne kommune, samt nabokommuner. Bosætning Med faldet i antallet af arbejdspladser i, bliver kommunen relativt set styrket som en bosætningskommune. Forudsætningerne for at være bosætningskommune er der i kraft af nærheden til, som er indpendlingskommune for stort set hele Fyn. Derudover indeholder den nordligste del af Kommune allerede nogle forstæder til, og der er nærhed til motorvej E2. Generelt er ledigheden i de fynske kommuner steget siden 29. og dens nabokommuner har hver især omkring arbejdspladser, udgør centret for arbejdsmarkedet på Fyn, med knap 1. arbejdspladser. Fyn er den landsdel, hvor andelen af de årige i beskæftigelse, er lavest. Der har været et relativt stort tab af arbejdspladser i de seneste år. De eneste andre syddanske kommuner, hvor tilbagegangen har været kraftigere er Kerteminde og Langeland, hvor lukningerne af Lindø værftet og en Vestas afdeling slår igennem i netop denne periode. Ramt på erhvervsspecialisering spiller en stor rolle i erhvervsstrukturen på Fyn. er reelt kun specialiseret inden for fødevarer. 28 pct. af den private beskæftigelse i kommunen er i denne branche. Derudover har Kommune de sidste par år næsten uden undtagelse tabt job i alle brancher. Eneste undtagelse er en fremgang inden for energi/miljø, men selv med en fremgang udgør branchen kun 3 pct. af de private job i kommunen. Færre job til ufaglærte og færre til at forsørge flere En fremskrivning af beskæftigelsen på Fyn frem til 221, viser at antallet af beskæftigede uden en kompetencegivende uddannelse falder drastisk med over 1. arbejdspladser. Den generelle tilbagegang i antallet af job, der nu accelereres yderligere med lukningen af slagteriet gør, at udfordringen med balancen mellem beskæftigede og forsørgede bliver endnu stærkere. Ubalancen i kommunen allerede nu er tydelig og den kun bliver større i årene fremover. Sjælland Jobmuligheder Det er ikke alene i Kommune der kan findes beskæftigelse til dem som mister job. Hele Fyn byder på et arbejdsmarked med muligheder for jobsøgende. Udover at har en høj specialisering indenfor fødevarer, har nabokommunerne specialisering indenfor møbler og beklædning og turisme. Nordjylland Hovedstaden Fuldtidsbeskæftigede i fødevarebranchen i regionerne 212 Syddanmark Midtjylland Syddanmark Midtjylland Hovedstaden Sjælland Nordjylland

4 Side 4 globaliseringsudfordringer 28% af de private arbejdspladser i Kommune er inden for fødevarer

5 Erhvervsforhold Side 5 Erhvervsforhold Udvikling i beskæftigelsen Med undtagelse af Kommune, oplevede alle kommuner en nedgang i den private beskæftigelse fra Det gik værst ud over Faaborg- Midtfyn Kommune, der oplevede en tilbagegang på 7 %. Kommune havde som den eneste kommune en mindre vækst i antal arbejdspladser på 1 % Fødevareområdet fylder meget i beskæftigelsen i de fem kommuner, og i perioden blev der tabt arbejdspladser inden for området i alle fem kommuner. og Kommuner tabte over 1%, mens havde en lille tilbagegang på,1 %. Men der blev også skabt nye arbejdspladser i kommunerne. En overordnet tendens i flere kommuner var, at man så en høj vækst i nye arbejdspladser inden for et eller flere af de ressourceområder, der efterspørger højtuddannet arbejdskraft, som, Medico/ sundhed og. Erhvervsspecialisering I,, og kommuner er erhvervsstrukturen præget af et eller to ressourceområder, mens der i Kommune ikke er en stærk erhvervsspecialisering. Fælles for de fire mindre kommuner er en høj specialisering inden for fødevarer. Iværksætteri En måde at forny og udvikle erhvervsstrukturen er gennem nye virksomheder, og i alle fem kommuner har der været en vækst i antal nye virksomheder fra Væksten var lavest i med 4,6%, mens væksten i antal nye virksomheder nåede helt op på 42% i Faaborg Midtfyn kommune. Arbejdspladser og arbejdstyrke 212 Arbejdspladser Arbejdsstyrke I alt Heraf private I alt Heraf beskæftigede Heraf ledige Offshore vind- og bølgeenergi Offshore Syddanmark olie og gas Hele landet Tabellen viser arbejdspladser i og omkring Kommune, i Syddanmark og hele landet.

6 Side 6 globaliseringsudfordringer Andel af samlede besæftigelse Erhvervsspecialisering 212 Andel af samlede besæftigelse ERH4_ Erhvervsspecialisering 212 Faaborg.xlsx Andel af samlede besæftigelse,72,,5 1, 1,5 ERH4_ Erhvervsspecialisering 212 Faaborg.xlsx Andel af samlede besæftigelse,6,,2,4,6,8 1, ERH4_ Erhvervsspecialisering 212 Faaborg.xlsx ERH4_ Erhvervsspecialisering 212 Faaborg.xlsx,38 3,27 Andel af samlede besæftigelse,,2,4,6,8 1,, 1, 2, 3, 4, ERH4_ Erhvervsspecialisering 212 Faaborg.xlsx,78 Figuren viser forskellige branchers andel af beskæftigelsen i de private erhverv i kommunerne. Den stiplede linje viser kommunens samlede andel af de private arbejdspladser i hele landet.,,2,4,6,8 1, 1,2

7 Erhvervsforhold Side 7 Udvikling i erhvervsstrukturen Faaborg-MIdtfyn Offentlige sektor Alle erhverv Procent Offentlige sektor Alle erhverv Hele landet Hele landet ERH3_Udvikling i erhvervsstrukturen Faaborg.xlsx ERH3_Udvikling i erhvervsstrukturen Faaborg.xlsx Offentlige sektor Alle erhverv Offentlige sektor Alle erhverv Hele landet Hele landet ERH3_Udvikling i erhvervsstrukturen Faaborg.xlsx ERH3_Udvikling i erhvervsstrukturen Faaborg.xlsx Offentlige sektor Alle erhverv Figurerne viser udviklingen i antal arbejdspldser i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor. Hele landet ERH3_Udvikling i erhvervsstrukturen Faaborg.xlsx

8 Side 8 globaliseringsudfordringer iværksætteri - overlevelse og jobvækst 4, Langeland 3, Fredericia Ærø Jobskabelse 2, Haderslev Sønderborg Esbjerg Varde Billund Aabenraa Vejen Middelfart Kolding Vejle Tønder Kerteminde Nordfyns 1, Fanø, 45% 5% 55% 6% 65% Overlevelsesandel Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, som blev etableret i 26 og 27, der stadig eksisterer efter fem år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte i 211 og 212, dvs. 5 år efter at virksomheden blev etablerert. De stiplede linjer viser landsgennemsnittet., bearbejdet af e-statistik.dk nye virksomheders jobandel 212 5,% 5,4% 5,8% 6,% 6,1% 6,1% 6,7% 7,1% 7,5% 8,% 8,1% 8,1% 8,1% 9,2% 9,3% 9,4% 9,5% 9,6% 1,2% 11,% 12,4% 13,2% 7,5% 8,2% Figuren viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 212., bearbejdet af e-statistik.dk IV4_De nye virksomheders jobandel xlsx

9 Erhvervsforhold Side 9 Vækst i antal nye virksomheder Alle brancher Alle brancher -1% -75% -5% -25% % 25% 5% 75% 1% 125% 15% 175% -1% -75% -5% -25% % 25% 5% Alle brancher Alle brancher -4% -2% % 2% 4% 6% 8% 1% -6% -3% % 3% 6% 9% 12% 15% 18% 21% Alle brancher Figuren viser væksten i antal virksomheder etableret mellem 29 og 211. Væksten i antal nye virksomheder, kan indenfor de enkelte ressourceområder i de enkelte kommuner, være baseret på at der er et lille antal nye virksomheder. Derfor kan der ligge få virksomheder bag store vækstrater. -6% -4% -2% % 2% 4% 6% 8% 1%

10 Side 1 globaliseringsudfordringer 73,8% af de årige i Faaborg- Midtfyns Kommune var i beskæfigelse i 212.

11 Arbejdsmarked Side 11 Arbejdsmarked Ledighed og arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Ledighedsudvikling Antal fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken steg markant fra 29 til 21. Men udviklingen har fra juli 21 til juli 213 stabiliseret sig og følger nogenlunde samme niveau i hele perioden dog med et lille fald i beskæftigelsen inden for det sidste år. Ledighedsprocenten har gennem størstedelen af perioden været højest i og lavest i Kommune, der ligger på samme niveau som udviklingen på landsplan. Ufaglærte Uddannelsesniveauet blandt de ledige afspejler det generelle uddannelsesniveau i kommunerne. Der er flest med en erhvervsfaglig uddannelse og kort videregående uddannelse. De ufaglærte udgør også en stor andel af de ledige mens de højtuddannede (MVU og LVU udgør ca. 1 pct. af de ledige i kommunerne og Kommuner. Inden for ressourceområdet er der skabt flere arbejdspladser og virksomheder i og Kommuner. Uddannelsesniveauet blandt de ansatte på Fyn inden for er højere end inden for bl.a.. Udfordringen er, at arbejdsmarkedet i stigende grad efterspørger faglært og højtuddannet arbejdskraft. Dette sker på bekostning af ufaglærte arbejdspladser og er en del af globaliseringen. Uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede inden for fødevarebranchen er præget af mange ufaglærte. Kun turismebranchen har en større andel ufaglærte. Der er mange ansatte med en erhvervsfaglig udd. og KVU inden for, Bygge, bolig, og.

12 Side 12 globaliseringsudfordringer Andel af årige i beskæftigelse ,4% 69,6% 7,1% 71,% 71,6% 71,9% 71,2% 73,8% 74,% 74,5% 76,1% 75,4% 76,5% 75,6% 74,9% Figuren viser andel årige i beskæftigelse i de fynske kommuner, på Fyn, i Hovedstaden, i Trekantområdet, i det østjyske bybånd og i hele landet i 212. Ledighedsprocent, Procent Landsdel Fyn Hele landet Hele Landet Landsdel Fyn 2 1 Figuren viser andel fultidsledige i pct. af alle forsikrede.

13 Arbejdsmarked Side 13 Udvikling i Ledighed På Fyn fordelt på a-kasser, Fyn HK Kristelig a-kasse 3F Metalarbejdere NNF 15 Procent 1 5 Faglig Fælles a-kasse (3F Fødevareforbundet (NNF Handels- og Kontorfunktionærer (HK Kristelig a-kasse Metalarbejdere Figuren viser andel fultidsledige på Fyn i pct. af alle forsikrede fordelt på udvalgte A-kasser. HK: Organiserer ansatte inden for Handel og kontor Kristelig A-kasse: Tværfaglig a-kasse 3F: Industri,, Det offentlige, Byggebranchen, Det Grønne område og Privat Service, Hotel & Restauration Metalarbejdere: IT, teknik og metal NNF, Fødevareforbundet: Bager, slagter, mejeri, sukker- og chokoladeindustrien samt tobaksindustrien. Kommunal ledighed fordelt på a-kasser, HK Kristelig a-kasse 3F Metalarbejdere NNF Figurene viser andel fultidsledige i kommunerne og fordelt på udvalgte A-kasser Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik 5

14 Side 14 globaliseringsudfordringer Kommunal ledighed fordelt på a-kasser, HK Kristelig a-kasse 3F Metalarbejdere NNF 1 5 Figurene viser andel fultidsledige i kommunerne, og fordelt på udvalgte A-kasser.

15 Arbejdsmarked Side 15 uddannelsesniveau 212 Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU LVU 25,9% 3,3% 45,2% 5,4% 14,9% 5,3% 23,9% 4,% 45,6% 5,7% 15,8% 5,% 25,6% 4,2% 43,6% 5,5% 15,6% 5,6% 21,4% 7,% 34,6% 5,7% 18,5% 12,7% 2,6% 5,1% 41,6% 5,1% 21,9% 5,8% Fyn 23,1% 5,2% 4,7% 5,4% 17,4% 8,2% Hele landet 21,7% 6,2% 38,4% 5,5% 16,3% 11,9% Tabellen viser andel indbyggere (25-64 år fordelt på højest fuldførte uddannelse. Uddannelserne er grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse samt kort, mellemlang og lang videregående uddannelse (forkortet hhv. KVU, MVU og LVU. Udvikling i ANTAL arbejdspladser ,4% -1,2% -,1% -,4% -1,5% -1,8% -2,% -2,2% -2,4% -2,5% -2,8% -3,% -3,2% -3,4% -3,5% -4,1% -6,3% -6,6% -2,3% -1,%,3%,% 3,9% 2,8% Billund Fanø Esbjerg Kolding Vejen Middelfart Nordfyns Aabenraa Ærø Sønderborg Tønder Vejle Varde Fredericia Haderslev Langeland Kerteminde Syddanmark Hele landet Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i de syddanske kommuner, i Syddanmark og i hele landeti perioden Både offentlige og private arbejdspladser er medregnet. bearbejdet af e-statistik.dk

16 Side 16 globaliseringsudfordringer De beskæftigedes Uddannelsesniveau Private erhverv, FYN, 212 Møbler beklædning Bygge bolig 7% 8% 5% 1% 45% 48% 5% 42% 29% 66% 6% 3% Ikke erhv. komp. udd. Erhv. fagl. udd. og KVU MVU og Ikke LVU erhv. komp. udd. Erhv. fagl. udd. og KVU MVU og LVU Erhv. fagl. udd. og KVU Ikke erhv. komp. udd. MVU og LVU Ikke erhv. komp. udd. Erhv. fagl. udd. og KVU MVU og LVU Sundhed IT Energi 22% 28% 5% 39% 12% 41% 41% 23% 5% 56% 47% 36% Ikke erhv. komp. udd. Erhv. fagl. udd. og KVU MVU og LVU Ikke erhv. komp. udd. Erhv. fagl. udd. og KVU MVU og LVUIkke erhv. komp. udd. Erhv. fagl. udd. og KVU MVU og LVU Sundhed/medico Ikke erhv. komp. udd. Erhv. fagl. udd. og KVU MVU og LVU Ufaglært Erhvervsfaglig uddannelse og KVU MVU og LVU Figurerne viser beskæftigede i private brancher på Fyn fordelt på uddannelsesniveau. De lediges uddannelsesniveau 212 Ufaglært Erhv. udd. og KVU MVU og LVU Antal ledige % 49% 1% % 54% 1% % 54% 12% 8 34% 47% 19% % 53% 16% Fyn 34% 5% 15% Hele landet 38% 43% 18% Tabellen viser antal ledige og ledige fordelt på højest fuldførte uddannelse.

17 Arbejdsmarked Side 17 forsørgerbrøk ,3 Antal borgere at forsørge pr årig 1,2 1,1 1,,9 Syddanmark Hele landet, Syddanmark Hele landet Figuren viser forsørgerbrøken, der defineres som forholdet mellem antallet af borgere uden for den erhvervsaktive alder (-24 og 65+ årige og antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (25-64 årige. Udvikling i antal beskæftigede , Fyn Fyn NY -1.9 Uden kompetencegivende udd Erhvervsfaglig udd. 1.8 KVU 4.85 MVU 3.95 LVU 3.65 Alle uddannelser Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldført uddannelse fra 212 til 221. Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsområdet Fyn (,, Kerteminde, Nordfyns,, Middelfart,,, Langeland og Ærø Kommuner. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE

18 Side 18 globaliseringsudfordringer -9 % Nettotilflytning til Kommune fra

19 Bosætning Side 19 Bosætning Befolkning, tilgængelighed og attraktivitet Befolkningsudvikling er den eneste af de fem fynske kommuner, der har haft en positiv nettotilflytning i 212. Det er specielt unge, der flytter til for at tage en uddannelse. Flytteopgørelsen viser, at flere af de kommuner, der har mange unge fraflyttere formår at tiltrække borgere, der er mellem 25 og 35 år. Dette er blandt andet tilfældet i Kommune. Behovet for uddannet arbejdskraft stiger, men uddannelsesopgørelser peger på, at det er vanskeligt at tiltrække unge med en MVU eller LVU i,, og Kommuner. Uddannelsesniveaet blandt tilflytterne og unge der bliver tilbage i kommunen, er lavere end niveauet hos fraflytterne. Denne tendens til brain-drain er problematisk for udviklingen i disse kommuner. Pendling Pendlingsmønstret for de fynske kommuner viser, at der er stor gensidig afhængighed pga. udvekslingen af beskæftigede borgere. Det betyder også, at ændringer i én kommune ikke blot har betydning for borgerne i netop den kommune, men det vil også få konsekvenser for borgerne i andre kommuner. Denne afhængighed er blevet større over de seneste 1 år, idet både indpendling i procent af antal arbejdspladser og udpendling i procent af antal beskæftigede borgere er steget. Inden for 6 minutter fra Faaborg kan man nå 152. arbejdspladser, hvilket er relativt få sammenlignet med byer som, og og lidt færre sammenlignet med. Inden for 3 minutter kan man nå 34.7 arbejdspladser. Det er over dobbelt så mange arbejdspladser som det er muligt at nå inden for 3 minutter fra by. Relationer og attraktivitet Borgerne i og Kommuner vurderer ikke selv deres lokalområde som attraktivt, men det gør til gengæld borgerne i og specielt i, hvor 81 pct. svarer, at der er attraktivt hvor de bor. Relationerne til de nærmeste og i nærområdet vurderes relativt lavt i, og i Kommuner, mens relationerne er lidt stærkere i og. Er lokalområdet attraktivt? 91% Figuren viser andelen af borgere, der mener deres lokalområde er attraktivt. 5% 5% 52% 52% 54% 57% 57% 59% 61% 65% 66% 68% 68% 73% 73% 73% 73% 73% 81% 73% 76% 67% Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 213

20 Side 2 Globaliseringsudfordringer Befolkningsudvikling ,4% -6,4% -4,2% -4,2% -2,8% 3,7% 2,% 3,4% 2,% 1,8% 1,8% 1,4% 1,4%,7%,7%,7%,7%,7%,7%,7%,7%,6% -,3%,6% -,3% -,6% -,6% -,8% -,8% -,8% -,8% -1,% -1,% -1,3% -1,3% -1,5% -1,5% -1,6% -1,6% -1,7% -1,7% -2,8%,6%,6% 2,3% 2,3% 3,7% 3,4% Vejle Kolding Fredericia Fanø Esbjerg Billund Vejen Varde Ærø Tønder Vejle Kolding Fredericia Fanø Esbjerg Billund Middelfart MiddelfartKerteminde Kerteminde Vejen Varde Haderslev Haderslev Nordfyns Nordfyns Sønderborg Sønderborg Aabenraa Aabenraa Ærø Tønder Langeland LangelandSyddanmark Syddanmark Hele landet Hele landet Figuren viser befolkningsudviklingen (i pct. i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet i perioden andel årige 213 Ærø Sønderborg Fanø Langeland Kerteminde Tønder Vejen Varde Haderslev Billund Aabenraa Fredericia Middelfart Vejle Kolding Esbjerg Nordfyns Syddanmark Hele landet 46,8% 49,4% 5,% 5,2% 5,2% 5,3% 5,3% 5,5% 5,5% 5,5% 5,6% 5,6% 5,8% 51,% 51,1% 51,1% 51,1% 51,1% 51,3% 51,6% 51,7% 52,1% 5,9% 51,9% Figuren viser, hvor stor en andel af befolkningen, der er mellem 25 og 64 år i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet i 213. BEF4_Andel af årige ift. hele befolkningen xlsx

21 Bosætning Side 21 befolkningsudvikling fordelt på aldersgrupper og år år 65+ år Antal indb % -15% -6% -14% 17% 43% % -9% -6% -11% 16% 34% % -12% -6% -12% 17% 38% % 2% -2% % 14% 4% % -11% -6% -16% 17% 45% 58.2 Fyn 1% -6% -4% -7% 16% 41% 59.2 Hele landet 3% -1% -2% -1% 17% 43% Tabellen viser antal indbyggere samt befolkningsudvikling fra 28 til 213 og forventet befolkningsudvikling fra 213 til 233 i tre alderskategorier (i pct.. Kommunernes nettotilflytning og derover 1 til 5 til 1-1 til -1 og derunder Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

22 Side 22 Globaliseringsudfordringer pendling i alt Hvor mange pendler over kommunegrænserne i 212? Indpendling Udpendling Figuren viser antal ind- og udpendlere i kommunerne i 212. Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopæl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K Indp i alt pendling hvorfra hvorhen.xlsx Pendlingsmønstre på fyn 22 og 212 Indpendling i procent af antal arbejdspladser Udpendling i procent af antal beskæftigede borgere ,3% 31,1% 39,% 46,2% 27,9% 32,1% 36,3% 44,9% 26,5% 31,3% 37,8% 44,1% 27,% 3,5% 19,8% 23,2% 15,4% 22,1% 26,1% 29,2% Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K

23 Bosætning Side 23 Pendling Hvorfra og hvorhen? Kerteminde Middelfart Nordfyns 3. Ind Udp 6. Ind Udp 2.52 pendling hvorfra hvorhen.xlsx pendling hvorfra hvorhen.xlsx Kerteminde Nordfyns Kerteminde Ind Udp pendling hvorfra hvorhen.xlsx Ind Udp pendling hvorfra hvorhen.xlsx Indpendling Udpendling Langeland Ind Figuren viser, hvor de fleste indpendlere bor, og hvor de fleste udpendlere arbejder. pendling hvorfra hvorhen.xlsx Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K Udp

24 Side 24 Globaliseringsudfordringer Så langt kan man komme 213 Børkop Horsens Give Fredericia Bogense Taulov Strib Middelfart Kolding Vejle Kerteminde Munkebo Jelling Billund Søndersø Grindsted Otterup Kalundbor Slagelse Børkop Vissenbjerg Aarup Langeskov Korsør Bellinge Årslev Glamsbjerg Haderslev Brørup Ringe Fredericia Strib Bogense Otterup Middelfart Kolding Vejen Lunderskov Søndersø Munkebo Kerteminde Vamdrup Aarup Vissenbjerg Langeskov Bellinge Faaborg # Nordborg Aabenraa Haderslev Vojens Thurø By Glamsbjerg Ko Årslev ekro # Ringe Toftlund Augustenborg Rudkøbing Gråsten Sønderborg Faaborg Broager Nakskov borg Rødekro Løgumkloster Nordborg Aabenraa Thurø By Augustenborg Rudkøbing Antal årsværk inden for 3 min. Antal årsværk inden for 6 min. Tønder Kommune Antal årsværk inden for 3 min. Faab.-Midtf. Antal årsværk inden for 6 min Kommune Viborg Holstebro Silkeborg Aarhus Herning Silkeborg Aarhus Herning Horsens Horsens Jyllinge Billund Grindsted Vejle Holbæk Roskilde Kalundborg Kolding Aarup Vamdrup Haderslev Esbjerg Vejen Bramming Haslev Middelfart Haslev Korsør Næstved Ringe Slagelse # Vojens Haderslev Køge Ringsted Munkebo Kerteminde Aarup Kolding København Greve Strand Otterup Vamdrup Ribe Vojens Næstved Ringe Toftlund Solrød Strand Bogense Fredericia Taastrup Roskilde Korsør Kalundborg Varde # Jyllinge Holbæk Vejle Slagelse Kerteminde Billund Køge Ringsted Munkebo Ribe Otterup Grindsted Greve Strand Solrød Strand Middelfart Vejen Bramming Fredericia Bogense København Taastrup Varde Toftlund Faaborg Rødekro Nordborg Vordingborg Tønder Sønderborg Nakskov Vordingborg Aabenraa Rudkøbing Sønderborg Nordborg Aabenraa Tønder Rødekro Faaborg Rudkøbing Nakskov Nykøbing F Nykøbing F Kommune Antal årsværk inden for 3 min. Antal årsværk inden for 6 min Kommune Antal årsværk inden for 3 min Antal årsværk inden for 6 min nd Juelsminde Vejle Kalundborg Jyderup Tøllø Børkop Bogense Fredericia Kolding jen Lunderskov Taulov Strib Søndersø Middelfart Høng Otterup Dianalund Munkebo Sorø Kerteminde Vamdrup Slagelse Aarup Vissenbjerg Langeskov Bellinge Frederiksb Korsør Årslev Fra hovedbyen i bil på: -3 min. 3-6 min. Vojens Haderslev Glamsbjerg Skælskør Næ Ringe Faaborg Rødekro Aabenraa # Gråsten Broager Nordborg Thurø By Augustenborg Rudkøbing Sønderborg Nakskov Padborg Sak Maribo Kommune Antal årsværk inden for 3 min. Antal årsværk inden for 6 min Kortene forudsætter at farten i byzoner er 4 km/t, på motortrafikveje 8 km/t, på motorveje 1 km/t og på andre veje er 7 km/t. Kilde: Region Syddanmark, KMS, Rejseplanen.dk, CVR og COWI

25 Bosætning Side 25 Flytninger fordelt på alder år -5 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 1 år år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 1 år Til Fra Netto 1. Til Fra Netto 5 FLY3_Hvem flytter til og fra kommunen xlsx år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 1 år FLY3_Hvem flytter til og fra kommunen xlsx 2-2 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 1 år Til Fra Netto Vejen Til Fra Netto 1 FLY3_Hvem flytter til og fra kommunen xlsx FLY3_Hvem flytter til og fra kommunen xlsx år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 1 år Til Fra Netto Figuren viser antal tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Nettotilflytning er vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i årene Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Til Fra Netto FLY3_Hvem flytter til og fra kommunen xlsx

26 Side 26 Globaliseringsudfordringer globaliseringsudfordringer andel med MVU og LVu 15 år efter grundskolen unge fortsat i kommunen og hjemvendte Fortsat i kommunen (pct. Hjemvendte (pct. Tabellen viser andelen (i pct. med en mellemlang eller lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i Fortsat i kommunen: Unge, der forlod grundskolen i fx Kommune og forsat var bosiddende i kommunen 15 år senere. Hjemvendte: Unge, der forlod grundskolen i fx Kommune og flyttede væk, men igen var bosiddende i kommunen 15 år senere. Drenge Piger Drenge Piger Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Ærø andel med MVU og LVu 15 år efter grundskolen fraflyttere og tilflyttere Fraflyttere (pct. Tilflyttere (pct. Tabellen viser andelen (i pct. med en mellemlang eller lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i fx Kommune, og ikke var bosat i kommunen 15 år senere. Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden kommune end fx, men var bosat i fx Kommune 15 år senere. Drenge Piger Drenge Piger Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Ærø

27 Bosætning Side 27 tilfreds med levestandarden? 83% 87% 87% 88% 88% 88% 88% 89% 89% 89% 89% 89% 9% 9% 9% 91% 91% 91% 91% 91% 94% 1% 89% Figuren viser andelen af borgere, der er meget tilfredse med deres levestandard. Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 213 bruger man sine evner og talenter? I høj grad I nogen grad I mindre grad/ slet ikke 42% 44% 14% Figurerne viser i hvor høj grad borgerne får brugt deres evner og talenter fuldt ud i hverdagen Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår % 47% 9% 41% 43% 16% 42% 45% 14% 42% 41% 17% Syddanmark 43% 44% 13% Har borgerne gode relationer til de nærmeste? i nærområdet? Fanø 1% Varde 86% Haderslev 97% Vejen 84% Ærø 96% Langeland 84% Tønder 94% Tønder 84% Middelfart 94% 84% Aabenraa 94% Fanø 83% Langeland 94% Ærø 83% Vejle 93% Middelfart 82% Vejen 92% Vejle 82% Varde 92% Billund 81% 92% Kerteminde 8% 92% Fredericia 8% Kolding 92% 8% Sønderborg 92% 8% Kerteminde 92% Sønderborg 78% Esbjerg 92% Haderslev 78% 91% Kolding 77% Fredericia 9% Aabenraa 76% 9% Esbjerg 76% Billund 89% Nordfyns 75% 89% 73% Nordfyns 88% 71% Figurerne viser andelen af borgere, der er meget tilfredse med henholdsvis relationerne til de nærmeste og relationerne i nærområdet. Den orange stiplede linje er regionsgennemsnittet. Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 213

28 Viden til vækst og til handling Efter flere år med først lavkonjunktur og siden lav vækst rammes og flere nabokommuner af globaliseringen i form af lukning af arbejdspladser. Nye job kræver omstilling hos virksomheder og medarbejdere. Men hvilke erhvervsområder skaber nye job nu og i fremtiden, og hvordan matcher arbejdsstyrkens og de lediges kompetencer disse? Med fokus på at etablere et solidt grundlag for den erhvervspolitiske satsning på at skabe nye job og ny beskæftigelse for de der rammes af virksomhedslukninger i Faaborg har Region Syddanmark udarbejdet nærværende analyse af de aktuelle erhvervsforhold, det lokale arbejdsmarked, arbejdsstyrkens kompetencer og områdets attraktivitet i forhold til bosætning. Se flere analyser på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk Regional Udvikling / Strategi & Analyse Damhaven Vejle