kommune viden til handling analyse af mindre byer i Syddanmark Regional Udviklingsplan mindre stationsbyer

Transkript

1 Regional Udviklingsplan mindre stationsbyer i Esbjerg kommune Befolkningsudvikling Ressourcer Tilgængelighed Lokalt center viden til handling analyse af mindre byer i Syddanmark

2 Introduktion Viden til vækst og til handling. Med fokus på at etablere et solidt grundlag for udviklingsstrategier i byerne har Region Syddanmark gennem flere år arbejdet med forskellige typer byanalyser. Analysen i rapporten indgår i forsøgsprojektet Mindre stationsbyers sammenhængskraft, som Esbjerg Kommune udvikler med støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Projektet fokuserer på den strukturelle og identitetsmæssige forandringsproces, de mindre stationsbyer gennemgår, og de muligheder der er for at understøtte udvikling i byerne positivt, så de undgår affolkning og forfald. Projektet ledes af Esbjerg Kommune med økonomisk støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Rapporten indgår desuden, som en del af Regional Udviklingsplans initiativ i Sydvestjylland om Byroller og Byfunktioner, der er et samarbejde mellem kommunerne i Sydvestjylland og Region Syddanmark. Indhold Byerne i tal / side 4 Udviklingen efterspørgsel efter byerne / side 7 Befolkningstal Befolkningsudvikling Ejendomspriser Basen byernes indbyggere / side 11 Aldersfordeling Husstandstyper Socioøkonomisk status Uddannelse Indkomst Rollen lokal centerfunktion / side 17 Tilgængelighed Pendling Arbejdspladser Regional Udvikling / Strategi & Analyse September 2013 Foto: Hyldager Fotografi og Bascon

3 regional Udviklingsplan Side 3 De mindre stationsbyers sammenhængskraft Egebæk-Hviding, Gredstedbro, Gørding, Tjæreborg Hvor mange bor der i byerne, og bliver der flere eller færre indbyggere? Er der mange børn, unge eller ældre, og er folk i arbejde? Det og mange andre spørgsmål kan der findes svar på i analysen, der kigger på byernes udvikling, byernes ressourcebase og rolle. Tydelige byprofiler Byerne Egebæk-Hviding, Gredstedbro, Gørding og Tjæreborg er alle karakteriseret ved, at deres rolle som bosætningsbyer er stærkere end rollerne som erhvervs- eller handelsbyer. Byerne ligner på flere måder hinanden, men ved at se nærmere på udviklingen i antal indbyggere, indbyggernes alder, uddannelsesniveau, indkomst mv., kan der tegnes profiler af hver enkelt by, der både viser aktuelle forskelle og indikerer foskellige udviklingsvilkår og potentialer. Udvikling og beliggenhed I 2013 bor der samlet i de fire byer. Det er 84 flere end i 2008, hvilket svarer til en stigning på 1,3 procent. Udviklingen i byerne varierer imidlertid en del. Indbyggertallet i Gørding og Gredstedbro har de seneste fem år været svagt faldende. I Egebæk-Hviding er befolkningstallet næsten helt konstant, mens befolkningstallet i Tjæreborg er steget med 4,7 procent siden Tjæreborgs centrale beliggenhed i forhold til Esbjerg og tiltagende rolle som integreret forstad skinnner her tydeligt igennem. Mindre effekt for befolkningsudviklingen har det tilsyneladende for Gørding, at byens beliggenhed centralt i Sydjylland sikrer let adgang til arbejdspladser både i Sydvestjylland og i Trekantområdet. Ressourcemåling Indbyggerne i byerne udgør ressourcebasen for byernes primære udviklingspotentialer. Antagelsen er, at det alt andet lige er en fordel for en bys udviklingsmuligheder: Jo bedre uddannede borgerne er Jo højere indkomstniveauet er Jo yngre byen er og Jo højere andelen af familier er. Målt på nævnte parametre står de fire mindre stationsbyer forholdsvist stærkt. Forudsætningerne for at gribe og realisere hver enkelt bys udviklingspotentialer er i udgangspunktet fornuftige. Særligt stærke fremstår Egebæk-Hviding og Tjæreborg. Befolkningen i de to byer er både ung og børnerig, vellønnet og veluddannet. Umiddelbart er den profil ikke så overraskende for Tjæreborg. Mindre indlysende er den stærke ressourcebase i Egebæk-Hviding, der, bortset fra sin nærhed til Ribe, ligger mindre centralt end de øvrige mindre stationsbyer. Andre ressourcer Analysen baseres på tal af den type, der kan findes hos Danmarks Statistik og i CVR-registret. Den udvikling og de resssourcer, der identificeres er baseret på information, som kan læses ud af registerdata. Andre ressourcer som frivillighed, ansvar og lokalt engagement er vigtige for byernes udviklingspotentialer, men er ikke mulige at fange med denne type data.

4 Side 4 byerne i tal egebæk-hviding indbyggere 335 personer er under 20 år 496 husstande kr. koster en kvadratmeter parcel- eller rækkehus KR kr. tjener borgerne i gennemsnit pr. år arbejdspladser kan nås fra Egebæk-Hviding på 30 min. i bil gredstedbro indbyggere 247 personer er under 20 år 478 husstande kr. koster en kvadratmeter parcel- eller rækkehus KR kr. tjener borgerne i gennemsnit pr. år arbejdspladser kan nås fra Gredstedbro på 30 min. i bil

5 regional Udviklingsplan Side 5 gørding indbyggere 472 personer er under 20 år 805 husstande kr. koster en kvadratmeter parcel- eller rækkehus KR kr. tjener borgerne i gennemsnit pr. år arbejdspladser kan nås fra Gørding på 30 min. i bil tjæreborg indbyggere 741 personer er under 20 år husstande kr. koster en kvadratmeter parcel- eller rækkehus KR kr. tjener borgerne i gennemsnit pr. år arbejdspladser kan nås fra Tjæreborg på 30 min. i bil

6 Side 6 Udviklingen efterspørgsel efterspørgslen efter byen byerne ud af de 45 mindre byer i Syddanmark har i årene 2008 til 2013 haft negativ befolkningsudvikling

7 regional Udviklingsplan Side 7 Efterspørgslen efter byerne Mindre byer i Syddanmark Region Syddanmark gennemførte i 2010 analysen De mindre byer i Syddanmark. I analysen blev der sat fokus på de 45 byer i Syddanmark, der har mellem og indbyggere. Konklusionen var dengang, at det gik rigtig godt i langt de fleste af regionens mindre byer. 34 ud af de 45 byer havde haft en befolkningsudvikling ( ), der lå over befolkningsudviklingen for Region Syddanmark i samme periode (1,2 %). Fremgang og stabilitet Tjæreborg er den eneste af de fire mindre stationsbyer i Esbjerg Kommune, som har over indbyggere, og derfor den eneste der var med i analysen af de mindre byer i Syddanmark. Blandt andet på grund af en befolkningsvækst på hele 11 procent i perioden 2006 til 2010 blev Tjæreborg karakteriseret, som en stærk bosætningsby. Befolkningstallet I Tjæreborg er stadig stigende, men mere moderat end tidligere. I de tre øvrige byer er befolkningstallene stabile, men i Gørding og Gredstedbro med en svag tendens til mindre fald. Ned i tempo Hvor befolkningstallet i næsten alle de mindre byer i Syddanmark gik pænt fremad for et par år siden, så er billedet mere spredt i dag. I 2010 var det kun tre ud af 45 byer, som havde oplevet et faldende befolkningstal. I perioden 2008 til 2013 har 14 af 45 mindre byer i Syddanmark fået færre indbyggere. Samlet efterspørgsel På de næste sider analyseres efterspørgslen efter de fire byer ved at se nærmere på befolkningsudviklingen og ejendomspriserne. De to mål er ikke nødvendigvis sammenfaldende, men supplerer hinanden. 84 I 2013 bor der i byerne Egebæk, Hviding, Gredstedbro, Gørding og Tjæreborg. Det er 84 flere end i 2008, hvilket svarer til en stigning på 1,3 procent. Befolkningsudvikling til 24,4 % 0 til 5 % -3,4 til 0 %

8 Side 8 Udviklingen efterspørgsel efter byerne befolkningstal i de mindre Stationsbyer Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Tjæreborg Gørding Egebæk-Hviding Gredstedbro Tjæreborg Egebæk-Hviding Gørding Gredstedbro De mindre Stationsbyers udvikling Figuren viser befolkningstallets relative udvikling i de fire mindre stationsbyer = Indeks 100 Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Sådan har befolkningen udviklet sig i Esbjerg kommune Tarp # Kortet viser den procentvise udvikling i befolkningstallet størrelse fra 2008 til 2013 i kommunen fordelt på sogne. Esbjerg # Andrup # Tjæreborg # Bramming # Gørding # 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -10 til -5 pct. under -10 pct. Gredstedbro # Ribe # Egebæk #

9 regional Udviklingsplan Side 9 Befolkningstal og udvikling i Esbjerg kommune Befolkning Udvikling Udvikling Esbjerg Kommune ,7% -0,1% Esberg by ,7% 0,1% Ribe ,1% -0,5% Bramming ,1% 0,0% De mindre byer i Esbjerg Kommune Tjæreborg ,7% 0,7% Gørding ,1% -1,2% Egebæk-Hviding ,4% -0,5% Gredstedbro ,5% 0,7% Landsbyer ,5% -1,0% Landdistrikt ,6% -0,2% De mindre byer i Syddanmark 2,4% 0,4% befolkningsfordeling i Esbjerg Kommune Landdistrikt 9,5% Landsbyer 5,6% De mindre byer 5,7% Bramming 6,2% Ribe 7,2% 2008 Esberg by 65,8% Landdistrikt 9,0% Landsbyer 5,5% De mindre byer 5,7% Bramming 6,2% Ribe 7,1% 2013 Esberg by 66,5% Figurerne viser Esbjerg Kommunes befolkning i 2008 og 2013 fordelt på byer, mindre stationsbyer, landsbyer og landdistrikt. Esbjerg by er inklusiv landsbyerne Guldager, Tarp, Bryndum, Andrup og Skads. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Det koster én kvadratmeter bolig Esbjerg ,- Egebæk-Hviding Gredstedbro Gørding 6.262,- Tjæreborg 6.339, , ,- Ribe 9.149, ,- Bramming Gennemsnitlig kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i byerne i perioden fra 1. juli 2011 til 15. juni Kilde: Region Syddanmark og OIS

10 Side 10 Udviklingen basen byernes efterspørgsel indbyggere efter byen

11 Regional Udviklingsplan Side 11 byernes Indbyggere Menneskelige ressourcer Indbyggerne i byerne er ressourcebase for de fleste af de udviklingsmuligheder, byerne har. På de næste sider gives en profil af byens indbyggere i forhold til de demografiske og socioøkonomiske parametre alder, indkomst, uddannelse, husstandstype og socioøkonomisk status. Antagelsen er, at det alt andet lige er en fordel for en bys udviklingsmuligheder: Jo bedre uddannede borgerne er Jo højere indkomstniveauet er Jo yngre byen er og Jo højere andelen af familier er. Der findes andre indbyggerbårne ressourcer, som eksempelvis frivillighed, ansvar og lokalt engagement, som er mindst lige så vigtige, men ikke umiddelbart mulige at måle. Basen Ressourcebasen er, målt på nævnte parametre, forholdsvis stærk i de fire mindre stationsbyer. Forudsætningerne for at gribe og realisere hver enkelt bys udviklingspotentialer er derfor i udgangspunktet fornuftige. Stærke kort Særligt stærke fremstår Egebæk- Hviding og Tjæreborg. Befolkningen i de to byer er både ung og børnerig, vellønnet og veluddannet. Umiddelbart er den profil ikke så overraskende for Tjæreborg, der med sin geografiske placering og positive befolkningsudvikling har en tydelig funktion som ung forstadskvarter til Esbjerg. Mindre indlysende er den stærke ressourcebase i Egebæk-Hviding, der bortset fra sin nærhed til Ribe, ligger mindre centralt end de øvrige mindre stationsbyer. Byernes Ressourcebase 2012 Højeste uddannelse Husstande Socioøkonomi Andel med grundskole Andel med videregående Indkomst pr. husstand Andel enlige uden børn Andel årige Andel beskæftigede Egebæk-Hviding 36% 18% kr. 27% 53% 75% Gredstedbro 42% 14% kr. 33% 50% 79% Gørding 45% 14% kr. 38% 49% 78% Tjæreborg 33% 24% kr. 27% 48% 82% Syddanmark 40% 21% kr. 37% 51% 74% Uddannelse er opgjort for alle over 15 år, som højest fuldførte uddannelse (grundskole er inkl. uopl. Indkomst er gennemsnitlig årsindkomst pr. husstand. Andel beskæftigede (erhvervsfrekvens) er opgjort blandt de årige.

12 Side 12 basen byens indbyggere Befolkning fordelt på alder og køn, 2013 Egebæk Egebæk-Hviding Hele landet Gredstedbro Gredstedbro 1,5% 1,2% 80+ år 2,3% ,3% 3,2% 3,6% år 3,6% ,2% 6,4% 6,6% år ,5% 6,5% ,4% 5,7% år ,2% ,5% 7,9% 7,9% år ,6% 5,6% ,7% 5,8% år ,7% 5,7% ,9% 4,0% år ,1% 4,5% ,9% 7,8% år ,0% 6,2% ,6% 6,1% 0-9 år ,6% 6,9% Gørding DMSB_B01_Befolkningspyramide Gørding 10 årsintervaller xlsx 2,7% 3,0% Alder 80+ år Hele landet Tjæreborg DMSB_B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller xlsx B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller xlsx ,6% 3,1% 4,5% 5,2% år 4,2% ,2% ,9% 5,4% år ,4% 7,1% ,5% 6,8% år ,8% 5,2% ,1% 6,6% år ,5% 7,4% ,7% 5,6% år ,4% 7,2% ,8% 4,5% år ,5% 3,0% ,5% 7,8% år ,0% 7,0% ,4% 6,0% 0-9 år 7,6% ,7% Esbjerg Kommune Esbjerg DMSB_B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller xlsx Alder Hele landet Hele landet Hele landet DMSB_B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller xlsx B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller xlsx 1,4% 2,4% 80+ år ,5% 2,6% ,4% 3,9% år ,5% 4,0% ,3% 6,3% år ,1% 6,3% ,0% 6,9% år ,5% 6,5% ,3% 7,1% år ,4% 7,2% ,9% 5,8% år ,3% 6,2% ,3% 5,8% år år ,2% 6,0% ,6% 6,4% år år ,3% 6,0% ,6% 5,5% år år ,9% 5,6% Mænd Kvinder DMSB_B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller xlsx DMSB_B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller xlsx B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller xlsx Figurerne viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i de mindre stationsbyer, Esbjerg Kommune og i hele landet.

13 Regional Udviklingsplan Side 13 HUsstandsstørrelse % 6% 6% 7% 9% 12% 16% 15% Mere end 5 personer 15% 12% 14% 13% 5 personer 4 personer 38% 31% 36% 38% 3 personer 2 personer 33% 38% 27% 27% 1 person Gredstedbro Gørding Tjæreborg Egebæk HusstandstypeR Egebæk- Hviding Gredstedbro Gørding Tjæreborg Par med børn 29% 24% 25% 32% Enlig med børn 7% 6% 5% 5% Par uden børn 34% 33% 28% 32% Enlig uden børn 27% 33% 38% 29% Tabellen viser husstande i byerne fordelt på forskellige husstandstyper. En mindre gruppe øvrige husstandstyper er udeladt (de udgør samlet 3-4 pct.) 35,2 % I de mindre stationsbyer er der børn i mere end 35 procent af husstandene, det tilsvarende tal for hele regionen er under 30 procent. I Tjæreborg og Egebæk-Hviding er der børn i næsten fire ud af 10 husstande personer i byerne er over 65 år svarende til knap 20 procent. Egebæk-Hviding skiller sig ud med under 15 procent ældre.

14 Side 14 basen byens indbyggere Personindkomst Egebæk- Hviding Gredstedbro Gørding Tjæreborg Syddanmark KR. Gennemsnitlig årsindkomst pr. indbygger over 15 år kr kr kr kr kr. indkomstfordeling personer Over kr kr. til kr kr. til kr. Under kr. 29% 22% 22% 31% 29% 30% 27% 26% 24% 25% 25% 20% 18% 24% 25% 23% Egebæk-Hviding Gredstedbro Gørding Tjæreborg Tabel og figur viser hhv. årsindkomst og fordeling af indkomst i indkomstintervaller. Begge er opgjort for indbyggere over 15 år. Husstandsindkomst Egebæk- Hviding Gredstedbro Gørding Tjæreborg Syddanmark KR. Gennemsnitlig årsindkomst pr. husstand kr kr kr kr kr. indkomstfordeling husstande Over kr. 26% 22% 31% 36% kr. til kr. 25% 27% 24% 33% kr. til kr. Under kr. 15% 21% 22% 24% 21% 26% 27% 20% Egebæk-Hviding Gredstedbro Gørding Tjæreborg Tabel og figur viser hhv. årsindkomst og fordeling af indkomst i indkomstintervaller.

15 Regional Udviklingsplan Side 15 Hvad laver de årige? 7% 4% 5% 6% 3% 14% 5% 11% 5% 4% 11% 2% 3% 8% 11% 3% 75% gørding 78% 73% 72% Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Udenfor arbejdsstyrken Tjæreborg gredstedbro Figuren viser socioøkonomisk status i 2012 for indbyggere i alderen år. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Egebæk-hviding Statistik Uddannelsesniveau Grundskole Gymnasial udd. Erhvervsfaglig udd. kvu MVU LVU Egebæk-Hviding 35,7% 2,9% 43,2% 2,8% 12,8% 2,7% Gredstedbro 42,4% 3,3% 40,0% 3,2% 10,3% 0,8% Gørding 44,7% 2,8% 38,7% 3,4% 9,0% 1,4% Tjæreborg 32,8% 4,0% 39,4% 3,6% 16,7% 3,4% Syddanmark 39,1% 5,8% 34,1% 3,9% 12,3% 4,8% Tabellen viser indbyggere over 15 år fordelt på højest fuldførte uddannelse (i pct.). Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse).

16 Side 16 rollen Udviklingen lokal centerfunktion efterspørgsel efter byen

17 Regional Udviklingsplan Side 17 lokal centerfunktion Aktivitetsniveauet i de fleste byer holdes ikke kun oppe af de indbyggere, der bor i byen. Afhængig af antallet af arbejdspladser i byen, detailhandlens styrke og nærheden til andre større eller mindre byer, er de fleste byer af en vis størrelse på forskellig vis lokalt center for et landdistrikt og eventuelt et antal landsbyer. Udviklingen i de områder har derfor også stor betydning for udviklingen i byen. Bosætningsbyer De fire mindre stationsbyer er relativt set betydeligt stærkere bosætningsbyer end handelsog erhvervsbyer. ret begrænset målt både i antal butikker og beskæftigelse. Byernes funktion som lokale centre er i den henseende begrænsede I den sammenhæng er byerne i højere grad selv en del af oplandet til byer som Esbjerg, Ribe og Bramming, hvor en stor del af de mindre stationsbyers indbyggere også arbejder. Bor man i Gørding har man adgang til mere end en kvart million danske arbejdspladser i en radius af en times transport Beliggenhed På de næste sider analyseres tilgængeligheden til arbejdspladser fra byerne, ind- og udpendling visualiseres, og der sættes tal på antallet af arbejdspladser i byerne. Lokalt center eller opland? I alle byerne er der et beskedent antal arbejdspladser, og den samlede detailhandel er Beder Skanderborg Hvide Sande Odder Brædstrup Så langt kan man komme fra Gørding Skjern Brande Tarm Horsens Give Ølgod Hedensted Grindsted Jelling Billund Juelsminde Vejle Børkop I bil fra Gørding på: Varde Bogense Fredericia Strib 0-30 minutter minutter Esbjerg Brørup Vejen Lunderskov Bramming Otterup Middelfart Kolding Søndersø Munkebo Aarup Med bopæl i Gørding kan man, inden for: Vissenbjerg Langeskov Bellinge Ribe Nybo Årslev Assens Vojens 30 min. nå arbejdspladser 60 min. nå arbejdspladser Kertemind Vamdrup Glamsbjerg Haderslev Ringe Toftlund Skærbæk Faaborg Løgumkloster Svendborg Rødekro Nordborg Kilde: Region Syddanmark og CVR Augustenborg Tønder Gråsten Sønderborg Broager Rudkøbing

18 Side 18 Rollen lokal centerfunktion Tarm Så langt kan man komme fra Egebæk-Hviding Horsens Give Ølgod Hedensted Grindsted Jelling Billund Juelsminde Vejle Børkop Varde I bil fra Egebæk-Hviding på: Esbjerg Brørup Bramming Kolding Lunderskov Vejen Bogense Fredericia Strib Taulov Middelfart Otterup Søndersø Vamdrup 0-30 minutter minutter Vissenbjerg Aarup Bellinge Ribe Å Glamsbjerg Assens Haderslev Vojens Med bopæl i Egebæk-Hviding kan man indenfor: R Skærbæk Faaborg 30 minutter nå arbejdspladser 60 minutter nå arbejdspladser Rødekro Løgumkloster Nordborg Aabenraa Augustenborg Tønder Gråsten Sønderborg Broager Kilde: Region Syddanmark og CVR Padborg Mårslet Hvide Sande Så langt kan man komme fra Gredstedbro Odder Brædstrup Skjern Brande Tarm Horsens Give Ølgod Hedensted Grindsted Jelling Billund Juelsminde Vejle Børkop Varde I bil fra Gredstedbro på: Esbjerg 0-30 minutter minutter Brørup Bramming Otterup Middelfart Kolding Vejen Lunderskov Bogense Fredericia Strib Taulov Søndersø K Munkebo Vamdrup Odense Aarup Langeskov Vissenbjerg Bellinge Ribe Årslev Glamsbjerg Assens Haderslev Vojens Ringe Med bopæl i Gredstedbro kan man indenfor: Skærbæk Faaborg 30 minutter nå arbejdspladser 60 minutter nå arbejdspladser Svendbo Rødekro Løgumkloster Nordborg Aabenraa Augustenborg Tønder Gråsten Sønderborg Broager Kilde: Region Syddanmark og CVR Padborg Herning Så langt kan man komme fra Tjæreborg Ringkøbing j Virklund Hørning Ry Videbæk Beder Skanderborg Mårslet Hvide Sande Odder Brædstrup Skjern Brande Tarm Horsens Give Ølgod Hedensted Grindsted Jelling Billund Juelsminde Vejle I bil fra Tjæreborg på: Børkop Varde 0-30 minutter minutter Bogense Fredericia Strib Bramming Brørup Vejen Lunderskov Otterup Middelfart Kolding Søndersø Munkebo Ke Vamdrup Aarup Vissenbjerg Langeskov Bellinge Ribe Årslev Med bopæl i Tjæreborg kan man, indenfor: Assens Vojens 30 minutter nå arbejdspladser 60 minutter nå arbejdspladser Ringe Skærbæk Faaborg Løgumkloster Kilde: Region Syddanmark og CVR Glamsbjerg Haderslev Svendborg Rødekro Nordborg Augustenborg Tønder Gråsten Sønderborg Broager Rud

19 Regional Udviklingsplan Side 19 Adgang til Arbejdspladser 2012 Antal arbejdspladser indenfor indenfor Tilgængelighed til årsværk en halv times kørsel: 30 min. i bil til to til to til to til to til to til to til to til to Kortet viser, hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes indenfor en halv times kørsel i bil. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgår ikke i opgørelsen. Kilde: Region Syddanmark og CVR Arbejdspladser, årsværk, Sårbarhed Egebæk- Hviding Gredstedbro Gørding Tjæreborg Arbejdspladsbalance (arbejdspladser pr årig) 0,41 0,38 0,56 0,52 Antal årsværk (virksomheder i byen) Sårbarhed (største virksomheds andel af arbejdspladser) 47% 29% 23% 27% Antal udpendlere (bopæl i byen og arbejde andet sted) Antal indpendlere (arbejde i byen og bopæl andet sted) Kilde: Region Syddanmark, CVR og Danmarks Statistik

20 Side 20 Rollen lokal centerfunktion Udpendling fra Egebæk-HViding Antal, der pendler til et job i en anden by: 5 til 20 personer over 20 personer Antal, der pendler til et job i et landdistrikt opgjort pr. kommune: 6 til 10 personer over 10 personer Indpendling til Egebæk-Hviding Antal, der pendler til et job i Egebæk-Hviding fra en anden by: 5 til 20 personer over 20 personer Antal, der pendler til et job i Egebæk-Hviding fra et landdistrikt opgjort pr. kommune: 6 til 10 personer over 10 personer pendling til og fra Egebæk-Hviding Nettoindpendling fordelt på byer: over 10 6 til 10 1 til 5-1 til -5-6 til -10 under -10 Nettoindpendling er opgjort, som antal indpendlere fratrukket antal udpendlere. Grøn farve viser fra hvilke byer, der er nettoindpendling til Egebæk-Hviding. Rød farve viser til hvilke, der er nettoudpendling.

21 Regional Udviklingsplan Side 21 Udpendling fra Gredstedbro Antal, der pendler til et job i en anden by: 5 til 20 personer over 20 personer Antal, der pendler til et job i et landdistrikt opgjort pr. kommune: 6 til 10 personer over 10 personer Indpendling til Gredstedbro Antal, der pendler til et job i Gredstedbro fra en anden by: 5 til 20 personer over 20 personer Antal, der pendler til et job i Gredstedbro fra et landdistrikt opgjort pr. kommune: 6 til 10 personer over 10 personer pendling til og fra Gredstedbro Nettoindpendling fordelt på byer: over 10 6 til 10 1 til 5-1 til -5-6 til -10 under -10 Nettoindpendling er opgjort, som antal indpendlere fratrukket antal udpendlere. Grøn farve viser fra hvilke byer, der er nettoindpendling til Gredstedbro. Rød farve viser til hvilke, der er nettoudpendling.

22 Side 22 Rollen lokal centerfunktion Udpendling fra Gørding Antal, der pendler til et job i en anden by: 5 til 20 personer over 20 personer Antal, der pendler til et job i et landdistrikt opgjort pr. kommune: 6 til 10 personer over 10 personer Indpendling til Gørding Antal, der pendler til et job i Gørding fra en anden by: 5 til 20 personer over 20 personer Antal, der pendler til et job i Gørding fra et landdistrikt opgjort pr. kommune: 6 til 10 personer over 10 personer pendling til og fra Gørding Nettoindpendling fordelt på byer: over 10 6 til 10 1 til 5-1 til -5-6 til -10 under -10 Nettoindpendling er opgjort, som antal indpendlere fratrukket antal udpendlere. Grøn farve viser fra hvilke byer, der er nettoindpendling til Gørding. Rød farve viser til hvilke, der er nettoudpendling.

23 Regional Udviklingsplan Side 23 Udpendling fra Tjæreborg Antal, der pendler til et job i en anden by: 5 til 20 personer over 20 personer Antal, der pendler til et job i et landdistrikt opgjort pr. kommune: 6 til 10 personer over 10 personer Indpendling til Tjæreborg Antal, der pendler til et job i Tjæreborg fra en anden by: 5 til 20 personer over 20 personer Antal, der pendler til et job i Tjæreborg fra et landdistrikt opgjort pr. kommune: 6 til 10 personer over 10 personer pendling til og fra Tjæreborg Nettoindpendling fordelt på byer: over 10 6 til 10 1 til 5-1 til -5-6 til -10 under -10 Nettoindpendling er opgjort, som antal indpendlere fratrukket antal udpendlere. Grøn farve viser fra hvilke byer, der er nettoindpendling til Tjæreborg. Rød farve viser til hvilke, der er nettoudpendling.

24 Viden til vækst og til handling. Med fokus på at etablere et solidt grundlag for udviklingsstrategier i byerne har Region Syddanmark gennem flere år arbejdet med forskellige typer byanalyser. Analysen i rapporten indgår i forsøgsprojektet Mindre stationsbyers sammenhængskraft, som Esbjerg Kommune udvikler med støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Projektet fokuserer på den strukturelle og identitetsmæssige forandringsproces, de mindre stationsbyer gennemgår og de muligheder der er for at understøtte udvikling i byerne positivt, så de undgår affolkning og forfald. Projektet ledes af Esbjerg Kommune med økonomisk støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Rapporten indgår desuden, som en del af Regional Udviklingsplans initiativ i Sydvestjylland om Byroller og Byfunktioner, der er et samarbejde mellem kommunerne i Sydvestjylland og Region Syddanmark. VIDEN UDDANNELSE INFRASTRUKTUR & MOBILITET KLIMA Det Gode Liv som vækstskaber Regional Udviklingsplan Temaet for Regional Udviklingsplan i Syddanmark er Det Gode Liv som vækstskaber. Se mere på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk Regional Udvikling / Strategi & Analyse Damhaven Vejle