Stud.Jur. TEMA: Kvinders valgret år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stud.Jur. TEMA: Kvinders valgret - 100 år"

Transkript

1 Stud.Jur. NR. 2 Maj 2015 Stud.Jur. TEMA: Kvinders valgret år Retshistorie, ligestilling og status anno Stud.Jur. sætter i denne udgave fokus på 100- året for kvinders valgret og hylder kvinderne samt de mænd, der gjorde det muligt. S P A STUDIELIV Eksamensanekdoter s. 52 Vi har alle haft både gode og dårlige oplevelser... Læs om nogle af dem her Nr. 2 Maj årgang PERSPEKTIV 100 år efter s. 8 Hvordan gik det til og hvem kan vi takke? AKTUELT Rundt om retten s. 24 Hvad sker der i den juridiske verden? MEDDELELSESORGAN FOR JURASTUDERENDE OG ANSATTE VED DET JURIDISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET

2 UDGIVER Juridisk Diskussionsklub Studiestræde 34 DK-1455 København K Telefon: (0045) REDAKTION Redaktør: Ida Nordholm-Carstensen Redaktør: Tasi Louise Nørskov-Jensen Ekstern redaktion: Catrine Louise Bruhn Charlotte Otken Helene Fussing Maria Thornby Tholstruphede Niels Frederik Balling Larsen Rasmus Korsgaard Zacharias Grassmé Taj DESIGN Akkurat TRYK Kolofon Aps Oplag: 4400 Stud.Jur. Om bladet Stud.Jur. udsendes af Juridisk Diskussionsklub i samarbejde med Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet til samtlige studerende og ansatte. Citering mv. Citering og anden gengivelse af uddrag fra Stud.Jur. må gerne ske, blot det sker i overensstemmelse med lov om ophavsret og med tydelig kildeangivelse. Generelt Materiale, kommentarer samt ris og ros kan sendes til Afmelding: Send en med navn og adresse til Tryk & Papir Stud.Jur. er produceret under miljøvenlige forhold og trykt efter den internationale standard for miljøledelse. Stud.Jur. er trykt på papir, som er PEFC certificeret.

3 PLESNER CAMPUS 2015 Invester fire dage i din karriere og i dit personlige netværk Den august 2015 holder vi PLESNER CAMPUS et tilbud til jurastuderende, der gerne vil styrke deres faglighed og personlige netværk. Fire intensive dage, der giver dig en enestående mulighed for at prøve kræfter med livet som erhvervsadvokat. Du agerer advokat for en virksomhed i et caseorienteret teamwork med personlige vejledere, og du møder en række af Plesners engagerede advokater og advokatfuldmægtige samt eksterne specialister såsom Alan Hodgart, International Consultant, Mads Bryde Andersen, professor, dr.jur., Anders Stahlschmidt, General Counsel hos Danfoss og Janus Beyer, retoriker. PLESNER CAMPUS vil give dig en unik mulighed for at tilbringe tid med andre dygtige studerende fra hele landet, som du både kommer til at bo og arbejde sammen med. Der er indkvartering for alle i hotellejligheder på Amerika Plads, få skridt fra Plesners Kobbertårn. Læs mere på karriere.plesner.com, og følg os på Facebook og Instagram.

4 INDHOLD STUD.JUR. - NR. 2 - MAJ DE FASTE SIDER s. 5 Leder s. 7 Formandens meddelelser s. 40 Stud.Jur. anbefaler s. 46 Fakultetet s. 51 JD informerer s. 56 FC Culpa s. 60 De 10 hurtige s. 61 Støttemedlemmer s. 62 Kalender s. 63 Bestyrelsen P Perspektiv S Studieliv A Aktuelt s år efter s :40 s. 20 Den bedste karrierestige s. 28 RettighedsAlliancen s. 32 Barsel til mænd s. 42 Ligestilling mellem mænd og kvinder anno 2015 s. 54 De første kvinder s. 13 Student Volunteers s. 36 De udsendte s. 52 Eksamensanekdoter s. 24 Rundt om retten 4 Maj 2015

5 LEDER EN STEMME RIGERE dét er Kære medstuderende, SKREVET AF Ida Nordholm- Carstensen og Tasi Louise Nørskov-Jensen helt sikkert Et gammelt ordsprog lyder, at intet her i livet er sikkert, udover at vi en dag skal dø. Lidt interessante (nogle ville måske sige hårde) words of wisdom, men ordsproget indeholder ikke desto mindre en vis sandhed. Idet vi holder vores ottende kaffepause på Studiestræde, er vi dog ret sikre på en del flere ting, end at livet ikke varer evigt Forårssemestret lakker så småt mod enden, en længe ventet sommer er lige rundt om hjørnet, vi skal skære (seriøst) ned på kaffe, og så vi skal ned på Rådhuspladsen og stemme til folketingsvalg senere på året. For 100 år siden havde det sidste ikke været en mulighed. Stud.Jur. sætter i denne udgave fokus på 100-året for kvinders valgret. Artikeloverskriften 100 år efter vi hylder kvinderne, og de mænd der gjorde det muligt siger næsten sig selv: Kvinder er fantastiske, men mænd er mindst ligeså skønne. Få fortalt eller genopfrisket historien om demokratiets udvikling i Danmark og lær prominente personligheder som Mathilde og Frederik Bajer, Lisa Holmfjord og Rasmus Brygger bedre at kende. Der er unægteligt sket mange gode og beundringsværdige forbedringer på ligestillingsområdet. Alligevel viser nye tal, at mænd tjener 17 til 21 procent mere end kvinder. I artiklen Ligestilling mellem kvinder og mænd anno 2015 kan du få indblik i status på området i dag. Lønsedlen er muligvis større, men der er et helt særligt område, hvor mændene faktisk er stillet ringere end kvinderne. Artiklen Barsel til mænd tager et nærmere kig på, hvordan mænd i høj grad er ulige stillet, når det gælder familieliv. Hvad sker der, når man møder op til et møde med en baby på armen? Vores interview med RettighedsAlliancens to kvindelige ledere giver dig svaret, og fortæller samtidig nærmere om mødet med en samarbejdspartner som en faglig person frem for blot et køn var et vigtigt år, som gjorde op med en af samfundets vigtigste udfordringer. 100 år efter står vi muligvis over for en noget anden én af slagsen. Den bedste karrierestige manden eller kvindens? graver ned i fordommene om kvinder contra mænds vej til tops, og undersøger, hvorvidt der egentlig bliver gjort forskel på de to køn i juraverdenen. Kønsfordelingen på jurastudiet er efterhånden velkendt. Vi er en del flere kvinder end mænd. Men hvad mener vi studerende selv om det? I 60/40 har Stud.Jur. været på jagt efter jeres holdning til overtallet af kvindelige medstuderende. Udover vores stemmeret, fejrer vi også, at vi har klaret vores første semester som nye (kvindelige) redaktører på Stud.Jur. og Stud.Jur.-online. Vi har fået sat gang i nogle nye projekter og er enormt glade for den positive respons. Vi glæder os til at vende tilbage endnu stærkere efter ferien! God sommer og rigtig god læselyst! Stud.Jur. 2 5

6 JD ønsker god sommer!

7 FORMANDENS MEDDELELSER Kære medstuderende og ansatte ved Det Juridiske Fakultet... Forårssemesteret er ved at være slut, hvilket betyder, at vi alle skal til eksamen inden længe. Heldigvis betyder det også, at sommerferien står for døren. At studieåret er ved at være slut, giver anledning til at stoppe op og gøre status samt reflektere en smule. Det har vi i foråret gjort på særlig vis i JD-regi. JD s bestyrelse besluttede sig for at lave en brugerundersøgelse i form af et spørgeskema, som ikke kun JD-medlemmer, men alle studerende, havde mulighed for at besvare. Vi fik mange gode og brugbare besvarelser. Der skal ikke lægges skjul på, at undertegnede i flere år har haft på sinde at få evalueret foreningens arbejde. Gør vi det rigtige? Gør vi det godt nok? Og vigtigst af alt - er der noget, som vi gør helt forkert? Det er, så vidt jeg ved, første gang, at JD har ført sådan et initiativ ud i livet. Brugerundersøgelsen viste, at Jurabaren, festerne og vores Karrieredag var de tre arrangementer med den største kendskabsgrad. Dette overrasker vel egentlig ikke, da JD er en forening, som ønsker både at have en stærk faglig og social profil. Vi oplever en stigende interesse for vores faglige arrangementer, hvilket vi fortsat vil imødekomme. Men kendskabsgrad er jo ikke nok det er kvaliteten og de studerendes tilfredshed, som betyder noget for os. Din tilfredshed! Det kan jo være lige meget, hvis du som studerende kender vores fester men ikke har lyst til at deltage. De mest populære arrangementer viste sig at være JD Gir Gratis Kaffe på Risteriet, studiebesøg og JD Cases. Det var lidt overraskende, at vores kaffe-deal i eksamensperioden er det mest populære event. Men så igen En hyggelig (gratis) kaffepause med sine medstuderende i løbet af eksamenslæsningen holder nok mange af os i gang. Så det bliver vi ved med! Det var naturligvis også dejligt at se, at vores faglige arrangementer som studiebesøg og JD Cases topper på listen. Vi er glade for at kunne give vores medlemmer og de studerende noget igen. Dét arrangement som vi har fået mest blandet feedback på er vores fester, hvilket ikke kommer som nogen overraskelse. JD s fester bliver næsten altid holdt på en af Københavns natklubber. Dette skiller selvfølgelig vandene i forhold til de studerende, som ikke bryder sig om klubfester, men som måske hellere vil have en mere dæmpet, intim og afslappet atmosfære. Man kunne derfor spørge sig selv hvorfor i alverden bliver vi så ved med at holde fester på natklubber, hvor priserne er højere end på den lokale beværtning? Årsagen er forholdsvis simpel. Vi ønsker at holde studiefester. Med en studiefest mener jeg, at der skal være plads til alle de studerende, som har lyst til at deltage. Det er ikke noget princip, at vi skal holde fester på klubberne, det er bare dér, at der er plads nok. Hvis vi kunne finde steder, der appellerede til samtlige studerende, ville vi selvfølgelig holde vores fester dér. Det skal der ikke herske nogen som helst tvivl om. Derfor tager vi altid gerne imod dine forslag. Og vi lytter rent faktisk også til dem(!) Vores brugerundersøgelse indeholdte også et spørgsmål angående jeres indtryk af JD som studenterorganisation og af JD s bestyrelse. Vi er utrolig glade for, at vores indsats for et bedre studiemiljø bliver værdsat, og at de studerende rent faktisk bemærker indsatsen. Det giver os kun motivation til at gøre det endnu bedre. At det så forbløffer mig, at nogle studerende tror, at JD s bestyrelse engagerer sig i studiemiljøet alene for deres CV s skyld... Det er en anden og længere historie. Jeg vil på den baggrund gerne takke for alle de mange gode og konstruktive besvarelser, vi fik. Efter sommerferien er alting ikke helt, som det plejer kravet om 30 ECTS point træder i kraft for 2011-ordningen. Nu SKAL alle studerende have tre (eller to store) fag pr. semester. Gad vide, om vi bliver bedre jurister af at bruge mere tid med næsen i bøgerne end gennem vores praktiske erhvervserfaring? Juridisk Diskussionsklub takker for et godt studieår, og vi glæder os til at byde en ny årgang velkommen efter sommerferien. Held og lykke med jeres eksaminer og rigtig god sommer! Med venlig hilsen Anders Lytzhøft-Olsen Formand Stud.Jur. 2 7

8 P PERSPEKTIV 100 ÅR EFTER 100 ÅR EFTER: Vi hylder kvinderne, og de mænd der gjorde det muligt Stemmeret er en selvfølgelighed i dagens Danmark. Det er noget, vi har. Men sådan har det ikke altid været i hvert fald ikke for os alle sammen. I år er det 100-året for kvinders valgret, og derfor kigger Stud.jur i dette nummer nærmere på historien om kvinders valgret. Hvordan gik det til, og ikke mindst hvem kan vi takke? Vi hylder kvinderne og de mænd, der gjorde det muligt. SKREVET AF Niels Frederik Balling Larsen Den 5. juni 1915 underskrev Kong Christian X en ny Grundlov. I denne reviderede Grundlov havde man indføjet en ganske kort men alligevel uhyre vigtig bestemmelse. Den dagældende 30 lød som følger: Valgret til Folketinget har enhver Mand og Kvinde, som har Indfødsret, har fyldt sit 25de Aar og har fast Bopæl i Landet,. Set med nutidige øjne er bestemmelsens indhold ikke videre chokerende, men for datiden vidnede denne bestemmelse om, at der var sket en enorm samfundsomvæltning, hvor man radikalt gjorde op med det, der havde været hidtil. Demokrati er folkestyre og kvinder er også folk Før 1915 var betingelserne for at opnå valgret nogle helt andre. Som det tidligere var lagt ud i Grundloven, havde kun mænd over 30 med en vis indkomst og fast ejendom valgret til Folketinget. Det betød, at kun 15% af befolkningen kunne stemme ved folketingsvalg. Dermed havde 85% af befolkningen ikke mulighed for selv at vælge dem, der skulle repræsentere dem i Folketinget. Det gik især ud over kvinder, men også tjenestefolk såkaldt tyende og uprivilegerede mænd blev holdt uden for indflydelse. Dette var et problem for et demokrati som det danske, der allerede i 1849 havde fået sin første demokratiske forfatning. Historikere og professorer har i de senere år gjort op med opfattelsen af, at det, man indførte i 1849, var et fuldgyldigt demokrati. Demokratiet blev først rigtig demokratisk i 1915 med det, man kalder den egentlige grundlov. Professor 8 Maj 2015

9 i statskundskab fra Københavns Universitet, Tim Knudsen, har om Junigrundloven fra 1849 udtalt, at»det er rent vrøvl at tale om dansk demokrati i Det er utroligt, at det er lykkedes at bilde den danske befolkning ind, at vi fik demokrati i 1849«. I forlængelse heraf fastslår historikeren Inge Adriansen, at»det er først med grundloven fra 1915, at det danske folkestyre bliver folkeligt«. Forskerne er altså enige om, at vores demokrati ikke var et rigtigt demokrati før Man var allerede i samtiden klar over, at manglende valgret til den største del af befolkningen var et demokratisk problem, og der var bred enighed om, at problemet skulle til livs. Alligevel lå det ikke lige for at sikre valgret til den brede del af befolkning, og det skulle blive en lang og sej kamp, der kom til at strække sig over flere årtier. Den altoverskyggende hovedaktør i denne kamp var kvindebevægelsen. Den danske kvindebevægelse siges at være opstået i 1871 med stiftelsen af Dansk Kvindesamfund. Foreningen blev stiftet af Matilde Bajer, der også var foreningens første forkvinde, og selv om der de følgende 35 år opstod et utal af foreninger i kampen for kvinders valgret, var Dansk Kvindesamfund den mest velfunderede, hvorfor den også stadigvæk findes den dag i dag. Forfatningskamp Men det var ikke kun Dansk Kvindesamfund og kvinder generelt, der var skyld i Grundlovsændringen i Bag behandlingen af Grundlovsforslaget stod et flertal af mænd, da det jo udelukkende var dem, der var repræsenteret i Rigsdagen. En af dem var Matilde Bajers mand, Frederik Bajer. Han var Folketingsmand for partiet Venstre, og han var den første mand, der turde sætte kvinders valgret på det politiske program. Det var Frederik Bajer, der var ophavsmanden, da spørgsmålet om kvinders stemmeret for første gang blev bragt til afstemning i Folketinget i Der var tale om et forslag om at give skattebetalende kvinder stemmeret ved valg til Københavns Borgerrepræsentation. Året efter fremsatte han igen forslaget denne gang til at gælde hele landet. Forslaget blev over de næste 22 år genfremsat ikke mindre end 11 gange af politikere fra Venstre og Socialdemokratiet, men forslaget blev ikke vedtaget. For mens der i Folketinget var et bredt flertal for at give kvinder stemmeret, blev forslaget forkastet gang på gang af Landstinget. Landstinget bestod nemlig af folk fra samfundets øverste lag, og de var ikke så åbensindede over for de nye tendenser. I 1866 havde man indført privilegeret valgret til Landstinget, hvilket betød, at man for at blive valgt skulle være ældre og mere velstående end ved valg til Folketinget. Dette resulterede i den såkaldte forfatningskamp, der udspillede sig over tre årtier. Folketingets partier mente, at Rigsdagens to kamre skulle lede landet i fællesskab, men Landstinget, der havde Kongen på deres side, afviste at vedtage lovgivning fra Folketinget, hvilket betød, at Folketinget i denne periode reelt ikke havde nogen indflydelse. Forfatningskampen betød også, at landet reelt stod uden ledelse, hvilket ikke var holdbart, og den fik derfor også en ende i 1901, da Kongen efter et valg accepterede at udpege en Venstre-regering, som Folketinget havde godkendt. Indførelsen af dette parlamentariske princip medførte et systemskifte, hvorefter Folketinget langt om længe fik noget at skulle have sagt. Herefter kom der atter gang i debatten om kvinders valgret, og første skridt på vejen blev taget i 1908, da kvinderne nu med Folketingets hjælp fik stemmeret til kommunale valg. Stud.Jur. 2 9

10 P Herfra var vejen mod kvinders valgret ved valg til Folketinget og Landstinget ikke lang. Kvindebevægelsen oplevede i disse år sin højeste tilslutning, og kvinders valgret var det hedeste emne i dansk politik. I 1906 kom kvinders valgret officielt på Dansk Kvindesamfunds program, og i 1907 oprettede man paraplyorganisationen Landsforbundet for Kvinders Valgret, der på få år nåede at få medlemmer og 160 lokalafdelinger fordelt i hele landet. Til sammenligning har kun 3 ud af Folketingets nuværende 9 partier over medlemmer. Kvindebevægelsen efter 1915 Den 5. juni 1915, da den nye Grundlov var underskrevet, samledes op mod kvinder foran Amalienborg til Kvindebevægelsens hidtil største demonstration, for at vise deres glæde over den nyerhvervede valgret. Dette var dog det sidste man så til hovedparten af kvindeforeningerne, der valgte at opløse sig selv, da deres erklærede mål om valgret var opnået. Som nævnt har Dansk Kvindesamfund dog fortsat deres virke. Foreningen oplever imidlertid ikke samme høje tilslutning som for 100 år siden. På sit højeste havde Dansk Kvindesamfund omkring medlemmer fordelt på over 100 lokalforeninger, men i 2013 var tilslutningen faldet til blot 500 medlemmer fordelt på 11 kredse. Ikke desto mindre kæmper foreningen videre, og den driver f.eks. et krisecenter for kvinder, ligesom den markerer sig i den offentlige debat bl.a. ved forkvinden Lisa Holmfjord. Hun har flere gange været på banen omkring socialpolitik og erhvervspolitik. Hun har argumenteret for at indføre kvindekvoter til bestyrelser, ligesom hun har givet tørre hug til den siddende regerings partier, der endnu ikke har levet op til deres løfte fra 2010 om 40% kvinder i de danske bestyrelser. Udover de kvinder, der i dag arbejder for ligestilling, deltager flere mænd i stigende grad aktivt i kampen for ligestilling. Én af de mest markante mandlige forkæmpere er Rasmus Brygger, der er en hyppig deltager i den offentlige 10 Maj 2015

11 debat, og er kendt som tidligere formand for Liberal Alliances Ungdom. Rasmus Brygger kalder sig selv feminist, og har flere gange peget på, at for få mænd går aktivt ind i ligestillingsdebatten, selvom den også vedrører dem. Ifølge ham, er ligestillingskampen i dag ikke kun kvindernes kamp, og han har udtalt: For mig er feminisme en frihedskamp. Det er en kamp for at alle - uanset om de er mænd eller kvinder - kan få lov til at leve det, liv de ønsker. Arven fra 1915 Sagerne i dag handler ikke om de helt grundlæggende rettigheder de er sikret. Krav som flere kvinder i bestyrelserne blegner måske en smule i forhold til kampen om kvinders valgret, men det betyder ikke, at disse krav ikke er væsentlige. Dette vidner måske bare om, at tiden er en anden, og at kvinderne i dag har et andet udgangspunkt, hvorfra de kan arbejde for at opnå nogle ting, som slet ikke var aktuelle i Både Lisa og Rasmus gør et stort arbejde for at sætte ligestilling på dagsordenen 100 år efter, at ligestillingen vandt sin største sejr, og for det fortjener de at blive hyldet. Alligevel er Lisa ingen Matilde Bajer og Rasmus ingen Frederik Bajer og heldigvis for det. Når vi i dag ikke har en Matilde eller Frederik Bajer, er det, fordi det ikke står så galt til, at vi har brug for sådanne pionerer. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er mere at kæmpe for. Men takket være folk som Matilde og Frederik Bajer, er der i dag ikke længere brug for folk som netop dem. Dermed ikke sagt, at der ikke er brug for at kæmpe videre, men den største kamp tog en række brave danskere op og vandt for 100 år siden. I 1915 fik kvinderne valgret. Det er værd at fejre. Derfor hylder vi de kvinder og mænd der gjorde det muligt. Stud.Jur. 2 11

12 PRÆCEDENS ER NOGET, MAN SKABER Vi arbejder ikke bare for at skabe præcedens i juridisk forstand; vi udfordrer også måden, en traditionel advokatvirksomhed drives på. For eksempel med uddelegering af ansvar og stor medbestemmelse. Det kræver nemlig en dynamisk virksomhed at rådgive andre om at agere i en moderne virkelighed. Og ja, vi har høje ambitioner på kommende medarbejderes vegne. horten.dk/karriere

13 S STUDIELIV STUDENT VOLUNTEERS STUDENT VOLUNTEERS SKREVET AF Marie-Louise Wincentz Klein STUDENT WHO? Med en forudgående interesse for frivilligt arbejde, blev jeg allerede på 1. semester opmærksom på muligheden for at arbejde som Student Volunteer i Plesner. I starten af 2. semester søgte jeg derfor om at blive en af de 10 jurastuderende, som ville få muligheden for at arbejde frivilligt i et semester. Student Volunteers bygger på et samarbejde mellem Plesner og Juridisk Diskussionsklub. Jurastuderende fra Københavns Universitet får her mulighed for pro bono at udføre juridisk rådgivning for udvalgte danske hjælpeorganisationer. Rådgivningen varetages af en advokat eller en advokatfuldmægtig fra Plesner samt to jurastuderende. Arbejdet som Student Volunteer er altså frivilligt arbejde med et fagligt fokus, som giver mulighed for at komme vidt omkring i den juridiske disciplin i løbet af de op til 60 timer, der fordeles over semesteret. Student Volunteers viste sig derfor at være alt det jeg havde håbet på - og mere til. FÅ INDFLYDELSE Student Volunteers tiltalte mig i høj grad, idet jeg ville få muligheden for at udvikle mig både fagligt og personligt. Jeg har i flere år være særligt interesseret i at udføre frivilligt arbejde og tage ansvar i samfundet, men det var svært at beslutte, hvorledes jeg bedst kunne bidrage og gøre en forskel, med lige præcis de kvalifikationer og egenskaber jeg besidder. I forbindelse med mit tidligere studie oprettede jeg en skole i slummen i New Delhi i Indien og udviklede her en bæredygtig strategi, således at skolen kunne fortsætte med at fungere, også efter vi tog afsked. På samme måde skulle Student Volunteers vise sig at være en måde, hvorpå jeg ville få mulighed for at udnytte min juridiske baggrund og viden til at støtte danske hjælpeorganisationer og samtidig udvikle mig inden for en bred palet af juridiske discipliner. Stud.Jur. 2 13

14 S DET PRAKTISKE FORLØB Opgaverne som Student Volunteer favner bredt, alt afhængigt af hjælpeorganisationernes behov. Derfor er arbejdet i høj grad projektorienteret, således at der arbejdes fokuseret med en problemstilling ad gangen. Den første opgave jeg fik tildelt som Student Volunteer var fra Scleroseforeningen. Her blev vi bedt om at udarbejde et svar på en forespørgsel fra Scleroseforeningen, som ønskede at vide, hvorvidt en række tiltag mellem en stor erhvervsdrivende samarbejdspartner og Scleroseforeningen i fællesskab ville indebære markedsføringsretlige udfordringer. Det viste sig at være en udfordring i det hele taget at forstå spørgsmålet. Vi skulle både kunne se problemet fra foreningens side og have et vist kendskab til markedsføringsloven, for at kunne anvende den på problemet. Som Student Volunteer arbejder vi heldigvis sammen to og to, hvorfor der er god mulighed for at supplere hinandens kompetencer. De advokater vi samarbejder med er meget dedikerede og altid villige til at hjælpe. Efter hver opgave bliver der givet god og konstruktiv feedback, hvorfor man som Student Volunteer altid føler, at arbejdet bliver værdsat. REMEMBER THAT THE HAPPIEST PEOPLE ARE NOT THOSE GETTING MORE, BUT THOSE GIVING MORE H. JACKSON BROWN JR. GRIB CHANCEN! Jeg vil til enhver tid anbefale andre at blive Student Volunteers. Arbejdet gør det muligt både at investere i udviklingen af egne kompetencer og samtidig blive en aktiv del af et værdifuldt fællesskab af Student Volunteers, advokater, fuldmægtige og studerende i Plesner. Det er desuden videnskabeligt bevist, at der er en direkte sammenhæng mellem frivilligt arbejde og lykke, både på individniveau og på samfundsniveau. Dette er bl.a. udtrykt gennem det faktum, at danskerne er et af de folkefærd, der yder mest frivilligt arbejde i forhold til indbyggertal, og desuden på verdensplan betragtes som de lykkeligste. Jura er et studie, der særligt kan bruges til at ændre og forbedre samfundsforhold, hvorfor deltagelse i et projekt som Student Volunteer giver muligheden for at have en positiv indflydelse på samfundet og samtidig lægger op til personlig og akademisk udvikling. 14 Maj 2015

15

16 60 40 P PERSPEKTIV 60/40 SKREVET AF Zacharias Grassmé Taj Det er den generelle tendens, at der optages flere kvinder end mænd på landets videregående uddannelser. På Københavns Universitet har kønsfordelingen mellem antal optagede bachelorstuderende været stort set uændret de sidste fem år. Omkring 60% er kvinder og selvsagt er omkring 40% mænd. Har man været til en jurabar, er man ikke tvivl om, at der er flere kvinder end mænd på jurastudiet. 60/40 er tallene som de fleste studerende slynger ud, når de skal kommentere på emnet. 60/40 må være de gyldne tal. Fordelingen af optagede kvinder og mænd på den juridiske bacheloruddannelse følger de generelle tal på KU. Vi på jurastudiet er altså ikke spor anderledes end den generelle tendens, når det kommer til kønsfordelingen blandt de studerende. Men hvad betyder fordelingen egentligt? Er det noget, som reelt gør en forskel for studiet? Meget sigende, er vi tre mænd og seks kvinder tilknyttet Stud.Jur-redaktionen. Man kan derfor kun gisne om, hvad temaet for denne udgave af Stud.Jur havde været, hvis kønnene havde været mere ligeligt repræsenteret. Selv om det kunne være fedt med lidt mere mandehørm til redaktionsmøderne, er der noget, der siger mig, at det nok alligevel ikke havde ændret det helt store for denne udgaves tema. For at se ud over egen næsetip, og i stedet sætte en finger på pulsen, har vi i bedste DR-stil lavet en fuldstændig uvidenskabelig undersøgelse over, hvad de studerende egentligt selv mener om kønsfordelingen her på studiet. Vi tog derfor til torsdagskafé for at høre, hvad folk havde på hjerte: 16 Maj 2015

17 Jeg synes ikke, at det gør noget for mig, at der går flere piger end drenge på studiet. Altså på mit hold går der flere drenge end piger, og derudover så mødes man ikke rigtig på tværs af de andre hold. Socialt føler jeg ikke, at jeg som førsteårs studerende som sådan møder super mange andre studerende end dem, der går på mit hold. Derfor mærker jeg ikke rigtig kønsfordelingen ud over den, der er på mit hold. Jeg synes godt, at man kunne mærke det, da vi startede på studiet. I forbindelse med rustur og andre introarrangementer var der klart flere piger end drenge. Men jeg synes ikke, at det er så slemt i forhold til andre studier som fx sygeplejerskeuddannelsen, hvor der er langt flere piger, eller DTU, hvor størstedelen af de studerende er drenge. JULIANE TROND REICH, 1.ÅR BENJAMIN TURNER, 1.ÅR

18 P Jeg tror, at det er en generel tendens, at der i dag er flere kvinder end mænd, der starter på langt de fleste videregående uddannelser. Så altså, jeg synes at det er fint, men det ville da være rart, hvis det var 50/50. DAGMAR SØNDERGAARD, KANDIDAT Jeg ser det ikke som noget stort problem. 50/50 ville selvfølgelig være det optimale, men jeg synes ikke, at det gør det store. Nu går jeg på et hold med markant flere piger end drenge, og med risiko for at være lettere kønsgeneraliserende, kan man måske sige, at drenge er lidt mere konkrete, hvor piger godt kan være lidt mere flyvske. Det gør måske, at diskussionen lige bliver 5-10 min længere, når der er flere kvindelige studerende på et hold. Men altså, det bliver undervisningen jo ikke dårligere af! ADAM HJELMAR, 1.ÅR Jeg mener først, at kønsdominans bliver problematisk, når vi snakker en fordeling på over 80/20, og ikke ca. 60/40 som her på jura. Det er selvfølgelig ønskværdigt at have en ligelig kønsfordeling, men endnu vigtigere er det, at have de dygtigste og mest engagerede medstuderende. Her oplever jeg mine kvindelige medstuderende som mindst lige så kapable som de mandlige. Derudover kan man som hankøn næppe fremsætte påstand om, at en lille overvægt af hunkøn til Jurabar er en dårlig ting. MICHAEL PETER HAUPTER, 3. ÅR Jeg synes, at det er ærgerligt. Primært fordi jeg synes, at det gør meget for stemningen, at der er drenge på holdet - de tager lidt mere let på tingene. Piger kan måske godt have en lidt mere stræberagtig tendens, og det synes jeg ikke er godt for stemningen. Nu har jeg selv gået i en gymnasieklasse, hvor der var rigtig mange drenge, og det var noget helt andet. Det var ikke fordi, man var mindre seriøs, man havde det bare lidt sjovere. EVA SNEPPEN, 1.ÅR 18 Maj 2015

19 Add quality to your career We advise the most prominent corporates and organizations. Does that appeal to you? Find out more about open positions at Stud.Jur. 2 19

20 P PERSPEKTIV DEN BEDSTE KARRIERESTIGE D EN B EDSTE K A R RIER E STIGE mandens eller kvindens? SKREVET AF Charlotte Otken Vejen til tops er ikke noget at spøge med. Særligt ikke, hvis du er kvinde. Eller hvad? For hvor stor er forskellen på at være mand og kvinde, når man gør karriere i Danmark, og hvor mange fordomme har vi egentlig om kvindernes vej til toppen vs. mændenes? Stud.Jur. har talt med to kloge hoveder, advokat og partner i Plesner, Pernille Bigaard, og retspræsident ved Frederiksberg Ret, Torben Goldin. Her er deres bud på, hvorvidt der egentlig bliver gjort forskel på kvinder og mænd i juraverdenen, og hvordan de selv, som hårdtarbejdende jurister, har fået hverdagen til at hænge sammen med en karriere, hvor der er fuld fart på. Og så har de fortalt om deres mest interessante og tossede sager. For i en verden, der primært består af tunge bøger og uendelige mængder af paragraffer, har man også brug for en god portion humoristisk sans - uanset, om man er kvinde eller mand. Pernille Bigaard Torben Goldin 20 Maj 2015

21 Jeg tror, det gør sig gældende for både mænd og kvinder, at vil man bemærkes inden for sit job, skal man turde stå frem, have holdninger og være forberedt Pernille Bigaard Hvad gjorde du, da du var færdiguddannet? PERNILLE: Da jeg som 23-årig var færdig på universitetet, søgte jeg Justitsministeriet og blev ansat som dommerfuldmægtig, men jeg fortrød og søgte i stedet en advokatfuldmægtigstilling, som jeg heldigvis fik meget hurtigt. TORBEN: Jeg søgte selv straks job, dels hos et par advokater og dels i Udenrigsministeriet. Ironisk nok var det en studiekammerat, der var færdig et år før mig, og som arbejdede i Justitsministeriet, der lokkede mig til også at søge ind i ministeriets regi som dommerfuldmægtig. Jeg fik straks stillingen, før jeg fik svar på mine øvrige ansøgninger. Hvordan er du nået til tops? PERNILLE: Jeg ved ikke, om jeg er nået til tops, men jeg er i hvert fald taknemmelig for, at jeg har nået de fleste af de mål, jeg har sat mig. Jeg sætter mig ofte meget konkrete mål og arbejder efter dem. Og så har jeg været heldig at være til stede på de rette tidspunkter. TORBEN: Jeg havde lyst til at svare via bestikkelse, men jeg tror, at det mere er en kombination af mange andre ting. Dels er jeg - mener jeg da i alt fald selv - en nogenlunde habil jurist, men derudover har jeg haft en meget bred uddannelse efter universitetet. Jeg har arbejdet som dommerfuldmægtig og dommer, og derudover har jeg arbejdet både ved EF-Domstolen og som udstationeret rådgiver ved Mozambiques Højesteret. Og så har jeg fået ledererfaring, inden jeg blev præsident ved Retten på Frederiksberg i 2007, via job som administrerende dommer ved Retten i Gentofte og Retten i Lyngby. Alt sammen kombineret med logisk og humoristisk sans og en høj stress-tærskel. Hvordan har du fået hverdagen til at hænge sammen? PERNILLE: Min mand er også advokat, så vi har altid arbejdet meget. På den anden side har vi også besluttet os for at have hjælp til at klare de fleste praktiske ting derhjemme, så vi ikke skulle bruge tid på det, når vi endelig var hjemme. Vi havde sammen med vores to nu voksne børn hele deres barndom stor gavn, og fik meget hjælp, af deres bedsteforældre. Så havde vi mulighederne for at koncentrere os om arbejdet på kontorerne og børnene hjemme. Stud.Jur. 2 21

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE student?

VIL du VÆRE vores NYE student? VIL du VÆRE vores NYE student? Løft blikket TM 3 ET studenterjob MED ansvar OG udfordringer Som student hos os kommer du til at prøve kræfter med udfordrende arbejde inden for flere forskellige sagsområder.

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Tidligere elever fortæller:

Tidligere elever fortæller: Tidligere elever fortæller: Hej! Så skriver Anna Andersen igen. Nu er 2. g ved at være forbi. Mange mener, at 2. g er det hårdeste år på gymnasiet, men jeg synes det har været til at overkomme. Der har

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK SERIE NEW YORK Advokat i udlandet FARVEL, DANMARK Det kræver sin kvinde eller mand at slå igennem som advokat i udlandet. Ikke bare skal de juridiske kompetencer være på plads. Den juridiske viden skal

Læs mere

De fleste kommer hurtigt i gang

De fleste kommer hurtigt i gang De fleste kommer hurtigt i gang skrevet af redaktionschef Anne Guldager - 22.09.2015 Ledigheden blandt nyuddannede er stigende, men en ny undersøgelse viser, at langt de fleste trods alt kommer hurtigt

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt 925 selvstændigt erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen blevet lavet i forlængelse

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel 4. marts 2009 J.nr.

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG Kære kandidataspirant, Dette grundlag skal du bruge, når du forbereder dine tanker om, hvorvidt og hvordan du vil være kandidat til Folketinget i Alternativet. Kandidatgrundlaget her er skriftligt og skal

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet Erhvervsjurister i Advokatbranchen - tre bud på vejen ind Rating Systemet - pro et kontra Dialogmøder - reportage fra Næstved Bestyrelsesmedlemmerne fortæller - tanker om bestyrelsesarbejdet Reportage

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010 Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010 Sæsonen 2009/2010 nærmer sig nu hastigt afslutningen. Det har været en sæson med blandet følelser og jeg vil derfor i denne beretning over seniorernes

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Din karriere i centrum

Din karriere i centrum ? Din karriere i centrum Din karriere i centrum Trives du i selskab med dygtige og ambitiøse mennesker? Med komplekse og krævende opgaver? Og i et miljø, hvor kvalitetskravene er høje? Hos Bruun & Hjejle

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

survey, december 1999

survey, december 1999 www.folketinget.dk survey, december 1999 Indhold Indledning...3 Demografisk profil...5 Brug af www.folketinget.dk...7 Generel internetbrug...10 Hvad søger brugerne af www.folketinget.dk efter?...12 Folketinget.dk's

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 Del: I 2015 faldt andelen af nye kvindelige iværksættere til et nyt lavpunkt. Og dem, der prøver,

Læs mere

Stykket mellem den første og den anden samtale

Stykket mellem den første og den anden samtale Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen

Nyhedsbrev. Velkommen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 7 F e b r u a r 2 0 1 6 Velkommen

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke! BERETNING 2009 Sportsligt har vi haft et godt år på senior siden, hvor serie 3 har formået at holde sig i netop serie 3. I foråret skulle vi afslutte den sidste hele sæson. Inden forårets kampe lå vi lige

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselsorloven til fædre

Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselsorloven til fædre 2012/1 BSF 35 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. november 2012 af Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Christian Juhl (EL), Johanne Schmidt- Nielsen (EL) og

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere