Stud.Jur. TEMA: Kvinders valgret år

Transkript

1 Stud.Jur. NR. 2 Maj 2015 Stud.Jur. TEMA: Kvinders valgret år Retshistorie, ligestilling og status anno Stud.Jur. sætter i denne udgave fokus på 100- året for kvinders valgret og hylder kvinderne samt de mænd, der gjorde det muligt. S P A STUDIELIV Eksamensanekdoter s. 52 Vi har alle haft både gode og dårlige oplevelser... Læs om nogle af dem her Nr. 2 Maj årgang PERSPEKTIV 100 år efter s. 8 Hvordan gik det til og hvem kan vi takke? AKTUELT Rundt om retten s. 24 Hvad sker der i den juridiske verden? MEDDELELSESORGAN FOR JURASTUDERENDE OG ANSATTE VED DET JURIDISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET

2 UDGIVER Juridisk Diskussionsklub Studiestræde 34 DK-1455 København K Telefon: (0045) stud.jur@jdku.dk REDAKTION Redaktør: Ida Nordholm-Carstensen Redaktør: Tasi Louise Nørskov-Jensen Ekstern redaktion: Catrine Louise Bruhn Charlotte Otken Helene Fussing Maria Thornby Tholstruphede Niels Frederik Balling Larsen Rasmus Korsgaard Zacharias Grassmé Taj DESIGN Akkurat TRYK Kolofon Aps Oplag: 4400 Stud.Jur. Om bladet Stud.Jur. udsendes af Juridisk Diskussionsklub i samarbejde med Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet til samtlige studerende og ansatte. Citering mv. Citering og anden gengivelse af uddrag fra Stud.Jur. må gerne ske, blot det sker i overensstemmelse med lov om ophavsret og med tydelig kildeangivelse. Generelt Materiale, kommentarer samt ris og ros kan sendes til stud.jur@jdku.dk Afmelding: Send en med navn og adresse til stud.jur@jdku.dk Tryk & Papir Stud.Jur. er produceret under miljøvenlige forhold og trykt efter den internationale standard for miljøledelse. Stud.Jur. er trykt på papir, som er PEFC certificeret.

3 PLESNER CAMPUS 2015 Invester fire dage i din karriere og i dit personlige netværk Den august 2015 holder vi PLESNER CAMPUS et tilbud til jurastuderende, der gerne vil styrke deres faglighed og personlige netværk. Fire intensive dage, der giver dig en enestående mulighed for at prøve kræfter med livet som erhvervsadvokat. Du agerer advokat for en virksomhed i et caseorienteret teamwork med personlige vejledere, og du møder en række af Plesners engagerede advokater og advokatfuldmægtige samt eksterne specialister såsom Alan Hodgart, International Consultant, Mads Bryde Andersen, professor, dr.jur., Anders Stahlschmidt, General Counsel hos Danfoss og Janus Beyer, retoriker. PLESNER CAMPUS vil give dig en unik mulighed for at tilbringe tid med andre dygtige studerende fra hele landet, som du både kommer til at bo og arbejde sammen med. Der er indkvartering for alle i hotellejligheder på Amerika Plads, få skridt fra Plesners Kobbertårn. Læs mere på karriere.plesner.com, og følg os på Facebook og Instagram.

4 INDHOLD STUD.JUR. - NR. 2 - MAJ DE FASTE SIDER s. 5 Leder s. 7 Formandens meddelelser s. 40 Stud.Jur. anbefaler s. 46 Fakultetet s. 51 JD informerer s. 56 FC Culpa s. 60 De 10 hurtige s. 61 Støttemedlemmer s. 62 Kalender s. 63 Bestyrelsen P Perspektiv S Studieliv A Aktuelt s år efter s :40 s. 20 Den bedste karrierestige s. 28 RettighedsAlliancen s. 32 Barsel til mænd s. 42 Ligestilling mellem mænd og kvinder anno 2015 s. 54 De første kvinder s. 13 Student Volunteers s. 36 De udsendte s. 52 Eksamensanekdoter s. 24 Rundt om retten 4 Maj 2015

5 LEDER EN STEMME RIGERE dét er Kære medstuderende, SKREVET AF Ida Nordholm- Carstensen og Tasi Louise Nørskov-Jensen helt sikkert Et gammelt ordsprog lyder, at intet her i livet er sikkert, udover at vi en dag skal dø. Lidt interessante (nogle ville måske sige hårde) words of wisdom, men ordsproget indeholder ikke desto mindre en vis sandhed. Idet vi holder vores ottende kaffepause på Studiestræde, er vi dog ret sikre på en del flere ting, end at livet ikke varer evigt Forårssemestret lakker så småt mod enden, en længe ventet sommer er lige rundt om hjørnet, vi skal skære (seriøst) ned på kaffe, og så vi skal ned på Rådhuspladsen og stemme til folketingsvalg senere på året. For 100 år siden havde det sidste ikke været en mulighed. Stud.Jur. sætter i denne udgave fokus på 100-året for kvinders valgret. Artikeloverskriften 100 år efter vi hylder kvinderne, og de mænd der gjorde det muligt siger næsten sig selv: Kvinder er fantastiske, men mænd er mindst ligeså skønne. Få fortalt eller genopfrisket historien om demokratiets udvikling i Danmark og lær prominente personligheder som Mathilde og Frederik Bajer, Lisa Holmfjord og Rasmus Brygger bedre at kende. Der er unægteligt sket mange gode og beundringsværdige forbedringer på ligestillingsområdet. Alligevel viser nye tal, at mænd tjener 17 til 21 procent mere end kvinder. I artiklen Ligestilling mellem kvinder og mænd anno 2015 kan du få indblik i status på området i dag. Lønsedlen er muligvis større, men der er et helt særligt område, hvor mændene faktisk er stillet ringere end kvinderne. Artiklen Barsel til mænd tager et nærmere kig på, hvordan mænd i høj grad er ulige stillet, når det gælder familieliv. Hvad sker der, når man møder op til et møde med en baby på armen? Vores interview med RettighedsAlliancens to kvindelige ledere giver dig svaret, og fortæller samtidig nærmere om mødet med en samarbejdspartner som en faglig person frem for blot et køn var et vigtigt år, som gjorde op med en af samfundets vigtigste udfordringer. 100 år efter står vi muligvis over for en noget anden én af slagsen. Den bedste karrierestige manden eller kvindens? graver ned i fordommene om kvinder contra mænds vej til tops, og undersøger, hvorvidt der egentlig bliver gjort forskel på de to køn i juraverdenen. Kønsfordelingen på jurastudiet er efterhånden velkendt. Vi er en del flere kvinder end mænd. Men hvad mener vi studerende selv om det? I 60/40 har Stud.Jur. været på jagt efter jeres holdning til overtallet af kvindelige medstuderende. Udover vores stemmeret, fejrer vi også, at vi har klaret vores første semester som nye (kvindelige) redaktører på Stud.Jur. og Stud.Jur.-online. Vi har fået sat gang i nogle nye projekter og er enormt glade for den positive respons. Vi glæder os til at vende tilbage endnu stærkere efter ferien! God sommer og rigtig god læselyst! Stud.Jur. 2 5

6 JD ønsker god sommer!

7 FORMANDENS MEDDELELSER Kære medstuderende og ansatte ved Det Juridiske Fakultet... Forårssemesteret er ved at være slut, hvilket betyder, at vi alle skal til eksamen inden længe. Heldigvis betyder det også, at sommerferien står for døren. At studieåret er ved at være slut, giver anledning til at stoppe op og gøre status samt reflektere en smule. Det har vi i foråret gjort på særlig vis i JD-regi. JD s bestyrelse besluttede sig for at lave en brugerundersøgelse i form af et spørgeskema, som ikke kun JD-medlemmer, men alle studerende, havde mulighed for at besvare. Vi fik mange gode og brugbare besvarelser. Der skal ikke lægges skjul på, at undertegnede i flere år har haft på sinde at få evalueret foreningens arbejde. Gør vi det rigtige? Gør vi det godt nok? Og vigtigst af alt - er der noget, som vi gør helt forkert? Det er, så vidt jeg ved, første gang, at JD har ført sådan et initiativ ud i livet. Brugerundersøgelsen viste, at Jurabaren, festerne og vores Karrieredag var de tre arrangementer med den største kendskabsgrad. Dette overrasker vel egentlig ikke, da JD er en forening, som ønsker både at have en stærk faglig og social profil. Vi oplever en stigende interesse for vores faglige arrangementer, hvilket vi fortsat vil imødekomme. Men kendskabsgrad er jo ikke nok det er kvaliteten og de studerendes tilfredshed, som betyder noget for os. Din tilfredshed! Det kan jo være lige meget, hvis du som studerende kender vores fester men ikke har lyst til at deltage. De mest populære arrangementer viste sig at være JD Gir Gratis Kaffe på Risteriet, studiebesøg og JD Cases. Det var lidt overraskende, at vores kaffe-deal i eksamensperioden er det mest populære event. Men så igen En hyggelig (gratis) kaffepause med sine medstuderende i løbet af eksamenslæsningen holder nok mange af os i gang. Så det bliver vi ved med! Det var naturligvis også dejligt at se, at vores faglige arrangementer som studiebesøg og JD Cases topper på listen. Vi er glade for at kunne give vores medlemmer og de studerende noget igen. Dét arrangement som vi har fået mest blandet feedback på er vores fester, hvilket ikke kommer som nogen overraskelse. JD s fester bliver næsten altid holdt på en af Københavns natklubber. Dette skiller selvfølgelig vandene i forhold til de studerende, som ikke bryder sig om klubfester, men som måske hellere vil have en mere dæmpet, intim og afslappet atmosfære. Man kunne derfor spørge sig selv hvorfor i alverden bliver vi så ved med at holde fester på natklubber, hvor priserne er højere end på den lokale beværtning? Årsagen er forholdsvis simpel. Vi ønsker at holde studiefester. Med en studiefest mener jeg, at der skal være plads til alle de studerende, som har lyst til at deltage. Det er ikke noget princip, at vi skal holde fester på klubberne, det er bare dér, at der er plads nok. Hvis vi kunne finde steder, der appellerede til samtlige studerende, ville vi selvfølgelig holde vores fester dér. Det skal der ikke herske nogen som helst tvivl om. Derfor tager vi altid gerne imod dine forslag. Og vi lytter rent faktisk også til dem(!) Vores brugerundersøgelse indeholdte også et spørgsmål angående jeres indtryk af JD som studenterorganisation og af JD s bestyrelse. Vi er utrolig glade for, at vores indsats for et bedre studiemiljø bliver værdsat, og at de studerende rent faktisk bemærker indsatsen. Det giver os kun motivation til at gøre det endnu bedre. At det så forbløffer mig, at nogle studerende tror, at JD s bestyrelse engagerer sig i studiemiljøet alene for deres CV s skyld... Det er en anden og længere historie. Jeg vil på den baggrund gerne takke for alle de mange gode og konstruktive besvarelser, vi fik. Efter sommerferien er alting ikke helt, som det plejer kravet om 30 ECTS point træder i kraft for 2011-ordningen. Nu SKAL alle studerende have tre (eller to store) fag pr. semester. Gad vide, om vi bliver bedre jurister af at bruge mere tid med næsen i bøgerne end gennem vores praktiske erhvervserfaring? Juridisk Diskussionsklub takker for et godt studieår, og vi glæder os til at byde en ny årgang velkommen efter sommerferien. Held og lykke med jeres eksaminer og rigtig god sommer! Med venlig hilsen Anders Lytzhøft-Olsen Formand Stud.Jur. 2 7

8 P PERSPEKTIV 100 ÅR EFTER 100 ÅR EFTER: Vi hylder kvinderne, og de mænd der gjorde det muligt Stemmeret er en selvfølgelighed i dagens Danmark. Det er noget, vi har. Men sådan har det ikke altid været i hvert fald ikke for os alle sammen. I år er det 100-året for kvinders valgret, og derfor kigger Stud.jur i dette nummer nærmere på historien om kvinders valgret. Hvordan gik det til, og ikke mindst hvem kan vi takke? Vi hylder kvinderne og de mænd, der gjorde det muligt. SKREVET AF Niels Frederik Balling Larsen Den 5. juni 1915 underskrev Kong Christian X en ny Grundlov. I denne reviderede Grundlov havde man indføjet en ganske kort men alligevel uhyre vigtig bestemmelse. Den dagældende 30 lød som følger: Valgret til Folketinget har enhver Mand og Kvinde, som har Indfødsret, har fyldt sit 25de Aar og har fast Bopæl i Landet,. Set med nutidige øjne er bestemmelsens indhold ikke videre chokerende, men for datiden vidnede denne bestemmelse om, at der var sket en enorm samfundsomvæltning, hvor man radikalt gjorde op med det, der havde været hidtil. Demokrati er folkestyre og kvinder er også folk Før 1915 var betingelserne for at opnå valgret nogle helt andre. Som det tidligere var lagt ud i Grundloven, havde kun mænd over 30 med en vis indkomst og fast ejendom valgret til Folketinget. Det betød, at kun 15% af befolkningen kunne stemme ved folketingsvalg. Dermed havde 85% af befolkningen ikke mulighed for selv at vælge dem, der skulle repræsentere dem i Folketinget. Det gik især ud over kvinder, men også tjenestefolk såkaldt tyende og uprivilegerede mænd blev holdt uden for indflydelse. Dette var et problem for et demokrati som det danske, der allerede i 1849 havde fået sin første demokratiske forfatning. Historikere og professorer har i de senere år gjort op med opfattelsen af, at det, man indførte i 1849, var et fuldgyldigt demokrati. Demokratiet blev først rigtig demokratisk i 1915 med det, man kalder den egentlige grundlov. Professor 8 Maj 2015

9 i statskundskab fra Københavns Universitet, Tim Knudsen, har om Junigrundloven fra 1849 udtalt, at»det er rent vrøvl at tale om dansk demokrati i Det er utroligt, at det er lykkedes at bilde den danske befolkning ind, at vi fik demokrati i 1849«. I forlængelse heraf fastslår historikeren Inge Adriansen, at»det er først med grundloven fra 1915, at det danske folkestyre bliver folkeligt«. Forskerne er altså enige om, at vores demokrati ikke var et rigtigt demokrati før Man var allerede i samtiden klar over, at manglende valgret til den største del af befolkningen var et demokratisk problem, og der var bred enighed om, at problemet skulle til livs. Alligevel lå det ikke lige for at sikre valgret til den brede del af befolkning, og det skulle blive en lang og sej kamp, der kom til at strække sig over flere årtier. Den altoverskyggende hovedaktør i denne kamp var kvindebevægelsen. Den danske kvindebevægelse siges at være opstået i 1871 med stiftelsen af Dansk Kvindesamfund. Foreningen blev stiftet af Matilde Bajer, der også var foreningens første forkvinde, og selv om der de følgende 35 år opstod et utal af foreninger i kampen for kvinders valgret, var Dansk Kvindesamfund den mest velfunderede, hvorfor den også stadigvæk findes den dag i dag. Forfatningskamp Men det var ikke kun Dansk Kvindesamfund og kvinder generelt, der var skyld i Grundlovsændringen i Bag behandlingen af Grundlovsforslaget stod et flertal af mænd, da det jo udelukkende var dem, der var repræsenteret i Rigsdagen. En af dem var Matilde Bajers mand, Frederik Bajer. Han var Folketingsmand for partiet Venstre, og han var den første mand, der turde sætte kvinders valgret på det politiske program. Det var Frederik Bajer, der var ophavsmanden, da spørgsmålet om kvinders stemmeret for første gang blev bragt til afstemning i Folketinget i Der var tale om et forslag om at give skattebetalende kvinder stemmeret ved valg til Københavns Borgerrepræsentation. Året efter fremsatte han igen forslaget denne gang til at gælde hele landet. Forslaget blev over de næste 22 år genfremsat ikke mindre end 11 gange af politikere fra Venstre og Socialdemokratiet, men forslaget blev ikke vedtaget. For mens der i Folketinget var et bredt flertal for at give kvinder stemmeret, blev forslaget forkastet gang på gang af Landstinget. Landstinget bestod nemlig af folk fra samfundets øverste lag, og de var ikke så åbensindede over for de nye tendenser. I 1866 havde man indført privilegeret valgret til Landstinget, hvilket betød, at man for at blive valgt skulle være ældre og mere velstående end ved valg til Folketinget. Dette resulterede i den såkaldte forfatningskamp, der udspillede sig over tre årtier. Folketingets partier mente, at Rigsdagens to kamre skulle lede landet i fællesskab, men Landstinget, der havde Kongen på deres side, afviste at vedtage lovgivning fra Folketinget, hvilket betød, at Folketinget i denne periode reelt ikke havde nogen indflydelse. Forfatningskampen betød også, at landet reelt stod uden ledelse, hvilket ikke var holdbart, og den fik derfor også en ende i 1901, da Kongen efter et valg accepterede at udpege en Venstre-regering, som Folketinget havde godkendt. Indførelsen af dette parlamentariske princip medførte et systemskifte, hvorefter Folketinget langt om længe fik noget at skulle have sagt. Herefter kom der atter gang i debatten om kvinders valgret, og første skridt på vejen blev taget i 1908, da kvinderne nu med Folketingets hjælp fik stemmeret til kommunale valg. Stud.Jur. 2 9

10 P Herfra var vejen mod kvinders valgret ved valg til Folketinget og Landstinget ikke lang. Kvindebevægelsen oplevede i disse år sin højeste tilslutning, og kvinders valgret var det hedeste emne i dansk politik. I 1906 kom kvinders valgret officielt på Dansk Kvindesamfunds program, og i 1907 oprettede man paraplyorganisationen Landsforbundet for Kvinders Valgret, der på få år nåede at få medlemmer og 160 lokalafdelinger fordelt i hele landet. Til sammenligning har kun 3 ud af Folketingets nuværende 9 partier over medlemmer. Kvindebevægelsen efter 1915 Den 5. juni 1915, da den nye Grundlov var underskrevet, samledes op mod kvinder foran Amalienborg til Kvindebevægelsens hidtil største demonstration, for at vise deres glæde over den nyerhvervede valgret. Dette var dog det sidste man så til hovedparten af kvindeforeningerne, der valgte at opløse sig selv, da deres erklærede mål om valgret var opnået. Som nævnt har Dansk Kvindesamfund dog fortsat deres virke. Foreningen oplever imidlertid ikke samme høje tilslutning som for 100 år siden. På sit højeste havde Dansk Kvindesamfund omkring medlemmer fordelt på over 100 lokalforeninger, men i 2013 var tilslutningen faldet til blot 500 medlemmer fordelt på 11 kredse. Ikke desto mindre kæmper foreningen videre, og den driver f.eks. et krisecenter for kvinder, ligesom den markerer sig i den offentlige debat bl.a. ved forkvinden Lisa Holmfjord. Hun har flere gange været på banen omkring socialpolitik og erhvervspolitik. Hun har argumenteret for at indføre kvindekvoter til bestyrelser, ligesom hun har givet tørre hug til den siddende regerings partier, der endnu ikke har levet op til deres løfte fra 2010 om 40% kvinder i de danske bestyrelser. Udover de kvinder, der i dag arbejder for ligestilling, deltager flere mænd i stigende grad aktivt i kampen for ligestilling. Én af de mest markante mandlige forkæmpere er Rasmus Brygger, der er en hyppig deltager i den offentlige 10 Maj 2015

11 debat, og er kendt som tidligere formand for Liberal Alliances Ungdom. Rasmus Brygger kalder sig selv feminist, og har flere gange peget på, at for få mænd går aktivt ind i ligestillingsdebatten, selvom den også vedrører dem. Ifølge ham, er ligestillingskampen i dag ikke kun kvindernes kamp, og han har udtalt: For mig er feminisme en frihedskamp. Det er en kamp for at alle - uanset om de er mænd eller kvinder - kan få lov til at leve det, liv de ønsker. Arven fra 1915 Sagerne i dag handler ikke om de helt grundlæggende rettigheder de er sikret. Krav som flere kvinder i bestyrelserne blegner måske en smule i forhold til kampen om kvinders valgret, men det betyder ikke, at disse krav ikke er væsentlige. Dette vidner måske bare om, at tiden er en anden, og at kvinderne i dag har et andet udgangspunkt, hvorfra de kan arbejde for at opnå nogle ting, som slet ikke var aktuelle i Både Lisa og Rasmus gør et stort arbejde for at sætte ligestilling på dagsordenen 100 år efter, at ligestillingen vandt sin største sejr, og for det fortjener de at blive hyldet. Alligevel er Lisa ingen Matilde Bajer og Rasmus ingen Frederik Bajer og heldigvis for det. Når vi i dag ikke har en Matilde eller Frederik Bajer, er det, fordi det ikke står så galt til, at vi har brug for sådanne pionerer. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er mere at kæmpe for. Men takket være folk som Matilde og Frederik Bajer, er der i dag ikke længere brug for folk som netop dem. Dermed ikke sagt, at der ikke er brug for at kæmpe videre, men den største kamp tog en række brave danskere op og vandt for 100 år siden. I 1915 fik kvinderne valgret. Det er værd at fejre. Derfor hylder vi de kvinder og mænd der gjorde det muligt. Stud.Jur. 2 11

12 PRÆCEDENS ER NOGET, MAN SKABER Vi arbejder ikke bare for at skabe præcedens i juridisk forstand; vi udfordrer også måden, en traditionel advokatvirksomhed drives på. For eksempel med uddelegering af ansvar og stor medbestemmelse. Det kræver nemlig en dynamisk virksomhed at rådgive andre om at agere i en moderne virkelighed. Og ja, vi har høje ambitioner på kommende medarbejderes vegne. horten.dk/karriere

13 S STUDIELIV STUDENT VOLUNTEERS STUDENT VOLUNTEERS SKREVET AF Marie-Louise Wincentz Klein STUDENT WHO? Med en forudgående interesse for frivilligt arbejde, blev jeg allerede på 1. semester opmærksom på muligheden for at arbejde som Student Volunteer i Plesner. I starten af 2. semester søgte jeg derfor om at blive en af de 10 jurastuderende, som ville få muligheden for at arbejde frivilligt i et semester. Student Volunteers bygger på et samarbejde mellem Plesner og Juridisk Diskussionsklub. Jurastuderende fra Københavns Universitet får her mulighed for pro bono at udføre juridisk rådgivning for udvalgte danske hjælpeorganisationer. Rådgivningen varetages af en advokat eller en advokatfuldmægtig fra Plesner samt to jurastuderende. Arbejdet som Student Volunteer er altså frivilligt arbejde med et fagligt fokus, som giver mulighed for at komme vidt omkring i den juridiske disciplin i løbet af de op til 60 timer, der fordeles over semesteret. Student Volunteers viste sig derfor at være alt det jeg havde håbet på - og mere til. FÅ INDFLYDELSE Student Volunteers tiltalte mig i høj grad, idet jeg ville få muligheden for at udvikle mig både fagligt og personligt. Jeg har i flere år være særligt interesseret i at udføre frivilligt arbejde og tage ansvar i samfundet, men det var svært at beslutte, hvorledes jeg bedst kunne bidrage og gøre en forskel, med lige præcis de kvalifikationer og egenskaber jeg besidder. I forbindelse med mit tidligere studie oprettede jeg en skole i slummen i New Delhi i Indien og udviklede her en bæredygtig strategi, således at skolen kunne fortsætte med at fungere, også efter vi tog afsked. På samme måde skulle Student Volunteers vise sig at være en måde, hvorpå jeg ville få mulighed for at udnytte min juridiske baggrund og viden til at støtte danske hjælpeorganisationer og samtidig udvikle mig inden for en bred palet af juridiske discipliner. Stud.Jur. 2 13

14 S DET PRAKTISKE FORLØB Opgaverne som Student Volunteer favner bredt, alt afhængigt af hjælpeorganisationernes behov. Derfor er arbejdet i høj grad projektorienteret, således at der arbejdes fokuseret med en problemstilling ad gangen. Den første opgave jeg fik tildelt som Student Volunteer var fra Scleroseforeningen. Her blev vi bedt om at udarbejde et svar på en forespørgsel fra Scleroseforeningen, som ønskede at vide, hvorvidt en række tiltag mellem en stor erhvervsdrivende samarbejdspartner og Scleroseforeningen i fællesskab ville indebære markedsføringsretlige udfordringer. Det viste sig at være en udfordring i det hele taget at forstå spørgsmålet. Vi skulle både kunne se problemet fra foreningens side og have et vist kendskab til markedsføringsloven, for at kunne anvende den på problemet. Som Student Volunteer arbejder vi heldigvis sammen to og to, hvorfor der er god mulighed for at supplere hinandens kompetencer. De advokater vi samarbejder med er meget dedikerede og altid villige til at hjælpe. Efter hver opgave bliver der givet god og konstruktiv feedback, hvorfor man som Student Volunteer altid føler, at arbejdet bliver værdsat. REMEMBER THAT THE HAPPIEST PEOPLE ARE NOT THOSE GETTING MORE, BUT THOSE GIVING MORE H. JACKSON BROWN JR. GRIB CHANCEN! Jeg vil til enhver tid anbefale andre at blive Student Volunteers. Arbejdet gør det muligt både at investere i udviklingen af egne kompetencer og samtidig blive en aktiv del af et værdifuldt fællesskab af Student Volunteers, advokater, fuldmægtige og studerende i Plesner. Det er desuden videnskabeligt bevist, at der er en direkte sammenhæng mellem frivilligt arbejde og lykke, både på individniveau og på samfundsniveau. Dette er bl.a. udtrykt gennem det faktum, at danskerne er et af de folkefærd, der yder mest frivilligt arbejde i forhold til indbyggertal, og desuden på verdensplan betragtes som de lykkeligste. Jura er et studie, der særligt kan bruges til at ændre og forbedre samfundsforhold, hvorfor deltagelse i et projekt som Student Volunteer giver muligheden for at have en positiv indflydelse på samfundet og samtidig lægger op til personlig og akademisk udvikling. 14 Maj 2015

15

16 60 40 P PERSPEKTIV 60/40 SKREVET AF Zacharias Grassmé Taj Det er den generelle tendens, at der optages flere kvinder end mænd på landets videregående uddannelser. På Københavns Universitet har kønsfordelingen mellem antal optagede bachelorstuderende været stort set uændret de sidste fem år. Omkring 60% er kvinder og selvsagt er omkring 40% mænd. Har man været til en jurabar, er man ikke tvivl om, at der er flere kvinder end mænd på jurastudiet. 60/40 er tallene som de fleste studerende slynger ud, når de skal kommentere på emnet. 60/40 må være de gyldne tal. Fordelingen af optagede kvinder og mænd på den juridiske bacheloruddannelse følger de generelle tal på KU. Vi på jurastudiet er altså ikke spor anderledes end den generelle tendens, når det kommer til kønsfordelingen blandt de studerende. Men hvad betyder fordelingen egentligt? Er det noget, som reelt gør en forskel for studiet? Meget sigende, er vi tre mænd og seks kvinder tilknyttet Stud.Jur-redaktionen. Man kan derfor kun gisne om, hvad temaet for denne udgave af Stud.Jur havde været, hvis kønnene havde været mere ligeligt repræsenteret. Selv om det kunne være fedt med lidt mere mandehørm til redaktionsmøderne, er der noget, der siger mig, at det nok alligevel ikke havde ændret det helt store for denne udgaves tema. For at se ud over egen næsetip, og i stedet sætte en finger på pulsen, har vi i bedste DR-stil lavet en fuldstændig uvidenskabelig undersøgelse over, hvad de studerende egentligt selv mener om kønsfordelingen her på studiet. Vi tog derfor til torsdagskafé for at høre, hvad folk havde på hjerte: 16 Maj 2015

17 Jeg synes ikke, at det gør noget for mig, at der går flere piger end drenge på studiet. Altså på mit hold går der flere drenge end piger, og derudover så mødes man ikke rigtig på tværs af de andre hold. Socialt føler jeg ikke, at jeg som førsteårs studerende som sådan møder super mange andre studerende end dem, der går på mit hold. Derfor mærker jeg ikke rigtig kønsfordelingen ud over den, der er på mit hold. Jeg synes godt, at man kunne mærke det, da vi startede på studiet. I forbindelse med rustur og andre introarrangementer var der klart flere piger end drenge. Men jeg synes ikke, at det er så slemt i forhold til andre studier som fx sygeplejerskeuddannelsen, hvor der er langt flere piger, eller DTU, hvor størstedelen af de studerende er drenge. JULIANE TROND REICH, 1.ÅR BENJAMIN TURNER, 1.ÅR

18 P Jeg tror, at det er en generel tendens, at der i dag er flere kvinder end mænd, der starter på langt de fleste videregående uddannelser. Så altså, jeg synes at det er fint, men det ville da være rart, hvis det var 50/50. DAGMAR SØNDERGAARD, KANDIDAT Jeg ser det ikke som noget stort problem. 50/50 ville selvfølgelig være det optimale, men jeg synes ikke, at det gør det store. Nu går jeg på et hold med markant flere piger end drenge, og med risiko for at være lettere kønsgeneraliserende, kan man måske sige, at drenge er lidt mere konkrete, hvor piger godt kan være lidt mere flyvske. Det gør måske, at diskussionen lige bliver 5-10 min længere, når der er flere kvindelige studerende på et hold. Men altså, det bliver undervisningen jo ikke dårligere af! ADAM HJELMAR, 1.ÅR Jeg mener først, at kønsdominans bliver problematisk, når vi snakker en fordeling på over 80/20, og ikke ca. 60/40 som her på jura. Det er selvfølgelig ønskværdigt at have en ligelig kønsfordeling, men endnu vigtigere er det, at have de dygtigste og mest engagerede medstuderende. Her oplever jeg mine kvindelige medstuderende som mindst lige så kapable som de mandlige. Derudover kan man som hankøn næppe fremsætte påstand om, at en lille overvægt af hunkøn til Jurabar er en dårlig ting. MICHAEL PETER HAUPTER, 3. ÅR Jeg synes, at det er ærgerligt. Primært fordi jeg synes, at det gør meget for stemningen, at der er drenge på holdet - de tager lidt mere let på tingene. Piger kan måske godt have en lidt mere stræberagtig tendens, og det synes jeg ikke er godt for stemningen. Nu har jeg selv gået i en gymnasieklasse, hvor der var rigtig mange drenge, og det var noget helt andet. Det var ikke fordi, man var mindre seriøs, man havde det bare lidt sjovere. EVA SNEPPEN, 1.ÅR 18 Maj 2015

19 Add quality to your career We advise the most prominent corporates and organizations. Does that appeal to you? Find out more about open positions at Stud.Jur. 2 19

20 P PERSPEKTIV DEN BEDSTE KARRIERESTIGE D EN B EDSTE K A R RIER E STIGE mandens eller kvindens? SKREVET AF Charlotte Otken Vejen til tops er ikke noget at spøge med. Særligt ikke, hvis du er kvinde. Eller hvad? For hvor stor er forskellen på at være mand og kvinde, når man gør karriere i Danmark, og hvor mange fordomme har vi egentlig om kvindernes vej til toppen vs. mændenes? Stud.Jur. har talt med to kloge hoveder, advokat og partner i Plesner, Pernille Bigaard, og retspræsident ved Frederiksberg Ret, Torben Goldin. Her er deres bud på, hvorvidt der egentlig bliver gjort forskel på kvinder og mænd i juraverdenen, og hvordan de selv, som hårdtarbejdende jurister, har fået hverdagen til at hænge sammen med en karriere, hvor der er fuld fart på. Og så har de fortalt om deres mest interessante og tossede sager. For i en verden, der primært består af tunge bøger og uendelige mængder af paragraffer, har man også brug for en god portion humoristisk sans - uanset, om man er kvinde eller mand. Pernille Bigaard Torben Goldin 20 Maj 2015

21 Jeg tror, det gør sig gældende for både mænd og kvinder, at vil man bemærkes inden for sit job, skal man turde stå frem, have holdninger og være forberedt Pernille Bigaard Hvad gjorde du, da du var færdiguddannet? PERNILLE: Da jeg som 23-årig var færdig på universitetet, søgte jeg Justitsministeriet og blev ansat som dommerfuldmægtig, men jeg fortrød og søgte i stedet en advokatfuldmægtigstilling, som jeg heldigvis fik meget hurtigt. TORBEN: Jeg søgte selv straks job, dels hos et par advokater og dels i Udenrigsministeriet. Ironisk nok var det en studiekammerat, der var færdig et år før mig, og som arbejdede i Justitsministeriet, der lokkede mig til også at søge ind i ministeriets regi som dommerfuldmægtig. Jeg fik straks stillingen, før jeg fik svar på mine øvrige ansøgninger. Hvordan er du nået til tops? PERNILLE: Jeg ved ikke, om jeg er nået til tops, men jeg er i hvert fald taknemmelig for, at jeg har nået de fleste af de mål, jeg har sat mig. Jeg sætter mig ofte meget konkrete mål og arbejder efter dem. Og så har jeg været heldig at være til stede på de rette tidspunkter. TORBEN: Jeg havde lyst til at svare via bestikkelse, men jeg tror, at det mere er en kombination af mange andre ting. Dels er jeg - mener jeg da i alt fald selv - en nogenlunde habil jurist, men derudover har jeg haft en meget bred uddannelse efter universitetet. Jeg har arbejdet som dommerfuldmægtig og dommer, og derudover har jeg arbejdet både ved EF-Domstolen og som udstationeret rådgiver ved Mozambiques Højesteret. Og så har jeg fået ledererfaring, inden jeg blev præsident ved Retten på Frederiksberg i 2007, via job som administrerende dommer ved Retten i Gentofte og Retten i Lyngby. Alt sammen kombineret med logisk og humoristisk sans og en høj stress-tærskel. Hvordan har du fået hverdagen til at hænge sammen? PERNILLE: Min mand er også advokat, så vi har altid arbejdet meget. På den anden side har vi også besluttet os for at have hjælp til at klare de fleste praktiske ting derhjemme, så vi ikke skulle bruge tid på det, når vi endelig var hjemme. Vi havde sammen med vores to nu voksne børn hele deres barndom stor gavn, og fik meget hjælp, af deres bedsteforældre. Så havde vi mulighederne for at koncentrere os om arbejdet på kontorerne og børnene hjemme. Stud.Jur. 2 21