Godstransports betydning for produkters samlede miljøbelastning
|
|
- Philippa Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Godstransports betydning for produkters samlede miljøbelastning Af Mads Holm-Petersen, COWI 1. Baggrund For at kunne udføre en effektiv forebyggende indsats til reduktion af produkters miljøbelastning, er det nødvendigt at kende miljøbelastningen gennem hele produktets livsforløb. Ved en livscyklusvurdering (LCA) kortlægges og vurderes miljøbelastningerne i alle produktets livsfaser fra "vugge til grav", det vil sige fra råstofudvindingen, over materialefremstillingen og produktionen til brugen og bortskaffelsen af produktet. Formålet med vurderingerne er: at bestemme, sammenligne og vurdere miljøbelastningerne fra de forskellige faser og processer i et produkts livscyklus. at udpege de komponenter i produktet, som bidrager med de største miljømæssige problemer. Der findes flere forskellige værktøjer, der kan bruges til at estimere den samlede miljøbelastning fra produkternes livscyklus. Generelt gælder det, at LCA-metoderne har både kvantitative og kvalitative mangler i vurderingen af anvendelsen af transportmidler og emissionerne fra godstransporten. For eksempel vurderes miljøpåvirkningerne fra VOCer og partikler ikke i de fleste modeller. Effekttyper som støj, arealanvendelse og barriere-effekt er indtil videre heller ikke blevet operationaliseret til brug ved LCA. De manglende data for transportens miljøpåvirkninger kan give et skævt billede, når transportens andel af miljøbelastningen fra et produkts livscyklus skal vurderes. Ved udvikling og design af produkter bliver konsekvenserne for transportkæden og transportmængden derfor ikke indkalkuleret med tilstrækkelig præcision. Derved er der risiko for suboptimeringer ved planlægningen af en produktion, hvor der nok er taget hensyn til miljøet i råstofudvindingen, materialevalget og bortskaffelsen med stor nøjagtighed, men transportens miljøbelastning er blevet estimeret ud fra mangelfulde oplysninger. 2. Projektbeskrivelse COWI har i samarbejde med Instituttet for Produktudvikling fået støtte fra Miljøstyrelsen til at undersøge om det danske LCA-værktøj "UMIP" bør udbygges og optimeres, så det i højere grad bliver i stand til at tage højde for den godstransport, som indgår i et produkts livscyklus. UMIP står for Udvikling af Miljøvenlige Industri Produkter, og er oprindelig udarbejdet af Instituttet for Produktudvikling, Institut for Arbejdsmiljø, Laboratoriet for Økologi og Trafikdage på Aalborg Universitet
2 Miljølære, Bang & Olufsen A/S, Danfoss A/S, Gram A/S, Grundfos A/S, KEW Industri A/S og Dansk Industri med støtte fra Miljøstyrelsen. Udviklingen af den eksisterende model blev afsluttet i I projektet indsamles viden om, hvordan produkterne (i alle faser af deres livscyklus) påvirker forbruget af transport og transportkæderne. Desuden skal det vurderes, hvilke miljøpåvirkninger der med fordel vil kunne operationaliseres til brug ved LCA, og hvilke der må håndteres på anden vis. I projektets første fase (der allerede er gennemført) er der foretaget en screening af den nuværende indsats og resultater. Herved er der identificeret huller i den eksisterende viden. Der er etableret et overblik over sammensætningen og konsekvenserne af godstransporten i Danmark, og der gives et bud på den forventede udvikling. I projektets anden fase (som er under gennemførelse) afklares det, i hvilken udstrækning det vil være hensigtsmæssigt at opdatere og udbygge det eksisterende metodegrundlag for beskrivelse af transporten. Dette vil udmønte sig i en udpegning og verificering af, hvilke emissioner og effekttyper der bør udvikles vurderingsmetoder for. I den kommende fase vil der blive dannet basis for beskrivelse af transportmønstre, der anvendes i produkternes samlede livscyklus samt for den miljømæssige vurdering ved hjælp af effektfaktorer. Effektfaktorer er faktorer, der ganges på miljøbelastningerne, så belastning fra forskellige påvirkninger kan sammenlignes. Endelig vil der blive foretaget en LCA screening af udvalgte produkter og produktkæder. Screeningen indkredser de typer af produkter, hvor transporten både udgør en væsentlig del af produktets samlede miljøbelastning, og hvor der er et stort forbedringspotentiale. Screeningen skal desuden bestemme den miljømæssige betydning af de enkelte transportled i kæden. Dette vil blive vurderet i forhold til miljøbelastninger ved de øvrige faser og processer i livscyklusen. Analysens resultater forventes at blive en række forslag til: på hvilke punkter, såsom effektfaktorer og effekttyper, UMIP metoden bør udvikles for at afspejle transports miljøbelastning på en mere tilfredsstillende måde på hvilke områder der er behov for opdatering/yderligere indsamling af data om transport. Projektets første faser er allerede gennemført, og projektet forventes afsluttet og afrapporteret inden udgangen af Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
3 3. Miljø- og ressourcebelastning fra transporten De relevante miljøbelastninger er dels de direkte emissioner såsom udstødningsgasser (CO 2, NO X, CO, VOC, partikler, SO 2, CH 4, N 2 O, O 3, PAH, tungmetaller), slidprodukter fra dæk, belægninger på bremser og koblinger samt vejbelægninger (PAH, tungmetaller), oliespild og sprinklervæske. Dels de indirekte emissioner, for eksempel fra produktion og distribution af brændsel, produktion og bortskaffelse af transportmidler, anlæg af veje, jernbaner m.v. Endelig indgår der miljøbelastninger af en mindre fysisk håndterlig art som: støj, arealanvendelse og barriere-effekt. Den visuelle miljøbelastning medtages ikke, da den ikke umiddelbart kan kvantificeres. I screeningen er miljøbelastningerne blevet opdelt i to kategorier: De traditionelle ressource- og miljøbelastninger De øvrige ressource- og miljøbelastninger. De traditionelle ressource- og miljøbelastninger De traditionelle ressource- og miljøbelastninger er: Brændstofforbrug/energiforbrug CO 2, NO X, SO 2, HC, CO og partikler. Datakvaliteten for ressource- og miljøbelastning varierer for de forskellige transportmidler. For nemheds skyld er der her opdelt i hhv.: vejtransport, banetransport, søtransport, lufttransport og pipeline. Generelt er Danmark og Sverige de to lande, der har de bedste værktøjer 1 til udregning af emissionsfaktorer for national godstransport. Resultaterne af emissionsberegningerne for CO, HC, NO X, SO 2 og partikler kan variere flere hundrede procent fra land til land. Dette skyldes dels, at der er reelle forskelle i emissionerne på grund af forskellige krav til brændstof, filtre og andre transportmiddelteknologier, dels de forskellige modeller for beregningerne af emissioner. I EU står Miljøagenturet bag "Copert", som meget detaljeret kan beregne emissioner og brændstofforbrug for vejtransport. Oplysningerne skønnes at være af høj kvalitet. Miljøagenturet udgiver ligeledes opslagsværket for europæiske luftemissioner EMEP/CORINAIR, som desuden har oplysninger om tog, skib, fly og pipeline. På nær pipeline skønnes disse oplysninger at være relativt gode. 1 TEMA2000 og SEEK i Danmark. I Sverige har Nätverket för Godstransport och Miljö (NTM) udarbejdet skemaer for emissioner ved forskellige transportformer. Trafikdage på Aalborg Universitet
4 I USA har USEPA, Office of Mobile Sources, udviklet "Highway Vehicle Particulate Emission Modeling Software PART5". Modellen beregner for bl.a. dieseldrevne lastbiler partikelemissionen, og omfatter partikler i udstødningen og deres komponenter, slid på bremser og dæk samt ophvirvlet støv. Uden for den vestlige verden er der kun meget begrænsede data for emissioner for godstransport med lastbil, tog, fly og pipeline. Der må forventes meget store udsving for emissionsværdier for CO, HC, NO X, SO 2 og partikler. Selv emissionsfaktorerne for CO 2 må forventes at være usikker. Derimod vil den danske model for beregning af emissioner fra skibstransport sandsynligvis kunne bruges på skibe under andet flag. Transportmiddel Kvalitet af emissionsdata Fremtidssikret Vejtransport God Ja Banetransport Moderat Ja Søtransport God (Ja) Lufttransport Moderat (Ja) Pipeline Relativt dårlig Nej Ovenstående er en relativ bedømmelse af datakvaliteten for emissionsfaktorer i relation til opdatering af data i UMIP. Det gælder generelt, at vejtransporten er den bedst beskrevne, hvad angår de traditionelle emissionsfaktorer. Kvaliteten af emissionsfaktorerne fra bane og søtransport varierer noget, og emissionsfaktorerne fra lufttransport og pipeline er dårlige eller ikke eksisterende. Øvrige emissioner og ressourceforbrug For at kunne vurdere, hvilke af de øvrige emissioner og ressourceforbrug der skal medtages i UMIP, skal der laves en vægtning af væsentligheden af belastningen. Denne vægtning afhænger dels af, hvor stor en andel af belastningen der stammer fra transporten, og dels af hvor væsentlig belastningen vurderes at være i samfundet (politisk). Umiddelbart er det blevet vurderet, at følgende belastninger bør indgå i en livscyklusvurdering: partikler fra slid på asfalt og vejbelægning samt PAHér nikkel fra anvendelsen af fuelolie, benzin og gasolie, smøreolie, bitumen og naturgas cadmium fra bl.a. galvanisering af køretøjerne, dæk, batteri og olieprodukter cadmium, chrom, kobber, nikkel, bly og zink fra bremsebelægninger på bl.a. lastbiler. For disse forhold findes der allerede på nuværende tidspunkt data af en kvalitet, der vil kunne anvendes i UMIP-modellen. 370 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
5 Materialeforbruget og emissionerne ved opbygning og nedtagning af forskellige transportanlæg vil kunne indgå efter en vægtning af godstransportens andel af disse belastninger. Der findes tilfredsstillende data for disse forhold. Ressourceforbrug og emissioner forbundet med fremstilling og bortskaffelse/genvinding af transportmidler kan også indføres i UMIP om nødvendigt. Opsummering Der er for nuværende ikke blevet opstillet emissionsmodeller for typiske transportmønstre, der kan anvendes i UMIP. Disse vurderes dog at være relativt enkle at opstille på basis af TEMA2000 og de efterfølgende analyser, hvor der opstilles forskellige scenarier. Den stedspecifikke vægtning af emissionerne, for eksempel hvordan et kg SO 2 i byen skal vægtes imod et kg SO 2 i Stillehavet, er ikke lavet. Der er allerede i dag modeller, der på et tilfredsstillende niveau kan redegøre for emissionsfaktorerne for landtransport på vej og sø. Derimod er der stadig væsentlige usikkerheder for emissionsfaktorer for bane- og lufttransport samt pipeline. Disse emissioner vil umiddelbart kunne overføres til en revideret UMIP-version. I den eksisterende UMIP-version er der kun mulighed for at vælge mellem et meget begrænset antal transportmidler. Disse muligheder bør udvides markant, hvis det skal være muligt at foretage LCA-planlægning af produkter, der inddrager godstransporten. De efterfølgende analyser vil medvirke til at afklare, om der er behov for at indarbejde andre belastninger, som for eksempel støj, tungmetaller og arealanvendelse. 4. Transportmønster, -måde og -omfang I anden fase af projektet er der dannet et overblik over sammensætningen af det samlede godstransportarbejde i Danmark og det øvrige Europa, fordelt på transportmiddel. Gennemgangen af transportstatistikker havde to formål: 1. at få et kendskab til det samlede transportomfang og det samlede energiforbrug. 2. at vurdere, om det er nødvendigt at supplere den eksisterende UMIP-model med flere og/eller andre transportmidler. Opgørelsen har desuden til formål at afklare udviklingen i godstransporten i relation til, hvilke brancher, produkter og produktionsmetoder, der er illustrative som cases i en revision af UMIP-metoden. Trafikdage på Aalborg Universitet
6 Udviklingen i godstransporten Transportarbejdet i EU har gennemgået en jævn vækst siden 70 erne. På europæisk plan vurderes transporten at udgøre 4% af nationalproduktet, og beskæftiger over 6 millioner mennesker (eurostat, 1999). Tabel 1 viser fordelingen af gods, transportafstand og transportarbejde på de respektive transportmiddeltyper. Af tabellen fremgår det, at medens 80% af godsmængden transporteres med lastbil, foretager lastbilerne kun 44% af transportarbejdet. Dette skyldes, at de korte transporter hovedsageligt foretages med lastbil. Tabel 1 Godstransporten indenfor EU fordelt på transportmidler i 1996 (EU Transport in figures, 2000) Transportmængde Transportarbejde Gennemsnit transportafstand mil. ton Andel mia. tonkm Andel Km ud fra Andel af international gods (1) ud fra tons tonkm Vej % % 110 4% 20% Bane 900 7% 220 8% % 45% Indenlandske 400 3% 110 4% % 75% vandveje Pipelines 500 4% 85 3% % 50% Intra-EU 750 6% % % 85% skibstrafik Total % % % 50% (1) : Den internationale transport sammenlignet med den samlede transport. Det anslås at fly transporterer ca. 0,7 af den samlede godsmængde. Transportmidlerne anvendes i forskellig grad til forskellige produkter og varegrupper. Denne sammenhæng afhænger af godsmængder, godsværdi, transportafstand, infrastruktur og endelig en del vane og tradition. I tabel 2 vises fordelingen af en række varegrupper for vej bane og indenlandske vandveje i EU. 372 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
7 Tabel 2 Varegrupper i % af tonkm på vej, bane og indenlandske vandveje Produktgrupper (NST/R klassifikation) Vej Bane Indenlandske vandveje mia. tonkm Andel mia. tonkm Andel mia. tonkm Andel Landbrugsprodukter % % % Kul og andre faste 12 1 % % % mineralbrændstoffer Råolie og råolieprodukter 58 5 % % % Malm samt malm- og 12 1 % 18 8 % 6 5 % stålrester Metalprodukter 69 6 % % 3 3 % Cement og byggematerialer % % % Kemikalier og gødning 92 8 % % 10 9 % Maskiner og forarbejdede % % 2 2 % produkter Gods i alt % % % Data refererer hovedsageligt til årene afhængig af land og transportmiddel (EU Transport in Figures, 2000) Vejtransport er den dominerende transportform for de fleste godsgrupper med undtagelse af kul og andre faste mineralbrændstoffer samt malm og stålrester. Transportarbejdet er steget kraftigere end væksten i godsmængden. Det vil sige godset bliver kørt længere i dag end for 10 år siden. Den største godsvolumen indenfor produkter er grus, sand, cement og sten (ca. 35%), dernæst kommer næringsmidler og foder med ca. 23% og stykgods og forarbejdede varer med ca. 20 % Der er stor forskel på, hvor stor en del at branchernes samlede energiforbrug, der bruges på transport. I brancherne fiskeri, energi- og vandforsyning og transportbranchen er transportens andel af det samlede energiforbrug naturligvis ca. 100%. I brancherne landbrugsservice, skovbrug, bygge- og anlægsvirksomhed, engros- og agenturhandel, landbrug og pelsdyravl, godsbehandling, havne, tjenester ved transport, organisationer og foreninger udgør transportens andel af det samlede energiforbrug over 50%, hvorimod transporten udgør en marginal andel af energiforbruget i for eksempel den kemiske industri samt nærings- og nydelsesmiddelsindustrien. Transporten vil derfor blive vægtet forskelligt i en livscyklusvurdering i de forskellige brancher. Trafikdage på Aalborg Universitet
8 Konklusion På baggrund af ovenstående kan der opstilles en række kriterier for, hvilke produkttyper der har en interessant livscyklus i relation til godstransporten. Godsstrømmene er væsentligt forskellige for høj- og lavværdigods. Derfor bør dette eksemplificeres i de LCA analyser, der foretages i den efterfølgende fase. Følgende godstyper er under overvejelse for at belyse godstransporten i relation til høj- og lavværdigods: Højværdigods Avanceret elektronisk udstyr Medicinalvarer Mærkevarer Lavværdigods Grus og sand Foderstoffer Bulkgods (f.eks. olie, granulat og gas) Støbegods På grund af internationaliseringen og nye krav til godstransportens udførsel er godstransportens logistikkæder blevet mere komplicerede. Dette forhold bør også indgå i et illustrativt eksempel for LCA. Følgende godstyper har været under overvejelse for at illustrere denne sammenhæng: Højteknologisk elektronisk udstyr Fødevarer med international afsætningsmarked Fødevarer der baseres på stor import af råvarer (svineproduktion) Komplekse byggerier Varegrupper med et stort godsvolumen Dernæst bør der være eksempler på transporter af gods med stor volumen og stort transportarbejde, da disse udgør en stor del af den samlede miljøpåvirkning. I denne kategori er følgende godstyper overvejet: Stort godsvolumen Sand, grus og cement Stort transportarbejde Stykgods og bearbejde varer Næringsmidler og foder Endelig skal erhverv der har et stort forbrug af energi til godstransport (i forhold til det øvrige energiforbrug) indgå i analyserne. Følgende brancher har været under overvejelse: Landbrug Skovbrug Bygge og anlægssektoren 374 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
9 For at få et så bredspektret transportmønster som muligt, er følgende produkter foreløbig udvalgt i den videre analyse: skinke fjernsyn parcelhus 6. Den afsluttende fase I den efterfølgende fase vil disse tre produkter blive analyseret med den gamle version af UMIP og en model med nyere og udvidede data. De nye data vil være opdateret på: transportmønstre emissioner og brændstofforbrug øvrige typer belastninger effektfaktorer Resultaterne af dette vil give et grundlag for at vurdere, om der er behov for opdatering af UMIP. Arbejdet vil være afsluttet inden udgangen af året. Trafikdage på Aalborg Universitet
5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.
5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning
Læs mereROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet
ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda 2007-05-10 Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet Min præsentation Hvad er LCA? ROAD-RES værktøjet Afprøvning af ROAD-RES Foreløbige konklusioner
Læs merePost Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner
Læs mereTEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015
TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 Introduktion Formålet med dette oplæg: Hvad er TEMA? Hvad kan TEMA bruges til? Opdatering af TEMA
Læs mereTEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereBæredygtige Transporter
Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Bæredygtige Transporter Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Oversigt Hvordan ser fremtiden ud?
Læs mereTidsværdi for gods. Rapport. Transport- og Bygningsministeriet
Rapport Transport- og Bygningsministeriet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Den svenske metode 4 2.1 Tidsværdi for gods i Sverige 4 2.2 Specifikt om forsinkelsestidsværdi for gods 6 3 Tilpasning til
Læs mereGodstransport og klima i Danmark
5 1 15 2 25 21 215 22 225 23 235 24 245 25 255 26 5 1 15 2 25 21 215 22 225 23 235 24 245 25 255 26 5 1 15 2 25 21 215 22 225 23 235 24 245 25 255 26 5 1 15 2 25 21 215 22 225 23 235 24 245 25 255 26 5
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereSammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018
2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet
Læs mereGodsmodel for Øresundsregionen. GORM set fra en brugers synspunkt Hans Martin Johansen, Tetraplan
Godsmodel for Øresundsregionen GORM set fra en brugers synspunkt Hans Martin Johansen, Tetraplan Godsmodel for Øresundsregionen Om modellen Baggrund for beregningerne Forudsætningerne Resultaterne Anvendelse
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereEmissioner fra skibstrafik i Danmark
Emissioner fra skibstrafik i Danmark Røggasemissioner fra skibsfart, før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab København, 15. november 2006 Morten Winther National Environmental Research Institute Department
Læs mereDansk udenrigshandel står stærkt
Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereMiljøstyring og transport erfaringer og redskaber
Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har
Læs mereDen havnebaserede transportcenter løsning i fremtidens transport- og logistiknetværk. BILAG 9.7 Havnenes andel af godsmængden per produkttype, 2005
Den havnebaserede transportcenter løsning i fremtidens transport- og logistiknetværk BILAG 9.7 Havnenes andel af godsmængden per produkttype, 2005 Input til overvejelser vedrørende specialisering Kilde:
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereCO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereTrafik ind og ud af danske havne. Trafikdage, Aalborg Universitet 23. august 2010 Jakob Svane, Danske Havne
Trafik ind og ud af danske havne Trafikdage, Aalborg Universitet 23. august 2010 Jakob Svane, Danske Havne jks@danskehavne.dk Havnen som transportcenter Tegning: Jens Hage Danske Havne Vi ved hvad der
Læs mereHvis gods skal bære miljøbelastningen? OMIT. Emissionsdatagrundlag. overvejelser om allokering under OMIT projektet
Hvis gods skal bære miljøbelastningen? overvejelser om allokering under OMIT projektet Sektionsleder Erik Boeshave Institut for Transportstudier, Padborg OMIT Ønsket med OMIT projektet var at skabe en
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereCO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017
CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Gribskov Kommune 1 CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Indholdstegnelse Indholdstegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2 2016...4 2.1 Afgrænsning...4 2.2 CO2 udledning fra energibrug
Læs mereProduktivitet og konkurrenceevne. v/ Erik Toft, Transportministeriet
Produktivitet og konkurrenceevne v/ Erik Toft, Transportministeriet International transport Transportministeriet Side 2 Cabotage Transportministeriet Side 3 Økonomi Regnskabsstatistik for private byerhverv
Læs merePartikelfiltre til dieselkøretøjer
Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion
Læs merefor Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18
CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2
Læs mereDER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd
DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereNaturgas/biogas til transport
Naturgas/biogas til transport DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Landtransport Status og udvikling i Europa og globalt Tid til ny kurs i Danmark? Nye analyser
Læs mereNotat om trafikudvikling til URS.
6. oktober 2008 /Lad Notat om trafikudvikling til URS. Baggrund Udviklingsråd Sønderjylland, URS, har anmodet Lars Dagnæs, FORCE Technology, om belysning af følgende to spørgsmål: 1. Den regionale fordeling
Læs mereOpsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune
Opsummering af CO 2 -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune 2 Århus Kommune som samfund 3 Beregningsmetode Kortlægningen er gennemført efter principperne i den CO 2 -beregner, som er udviklet for
Læs mereLuftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet
Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER
REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne
Læs mereFra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN
NOTAT Til Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 23 København S Vedr. Effekter af Citylogistikservice i København Fra
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereSådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)
Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereGrøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug
Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med
Læs mereTEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune
Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning
Læs mereStigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland
10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3
Læs mereScenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten
Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport
Læs mereRegional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden
Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken
Læs mereMiljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde
Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mereKlimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2)
Klimakompasset Sådan laver du en CO 2 - beregning Standard beregning (Scope 1 & 2) STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) SCOPE 1, 2 OG 3 AFLEDTE VÆRDIER CO2-BEREGNEREN OPRET
Læs mereMiljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016
Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede
Læs mereGodsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv
Korsbæk Kommune 1 Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv Præsentation på Trafikdage i Aalborg august 2006 www.tetraplan.dk 2 Korsbæk Godsomsætning Kommune i danske havne set i et udviklingsperspektiv
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Maj 217 FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 FAXE KOMMUNE CO2-UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 Revision 2 Dato 217-5-119 Udarbejdet af Thomas Rønn Kontrolleret
Læs mereCO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereCO2 beregning 2015 (inkl. opdateret beregning for 2014) og Klimatiltag for Gribskov Kommune. CO2 beregning 2015 og Klimatiltag 2016
CO2 2015 (inkl. opdateret 2014) og Klimatiltag 2016 Gribskov Kommune 1 CO2 2015 og Klimatiltag 2016 Indholdstegnelse Indholdstegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2 2015...3 2.1 Afgrænsning...3 2.2 Ændring
Læs mereDet er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereProdukters forbrug af transport. Systemanalyse
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 44 2002 Produkters forbrug af transport. Systemanalyse Thomas Drivsholm, Mads Holm-Petersen og Susanne Skårup Cowi Niels Frees og Stig Olsen Institut for Produktudvikling
Læs mereEuropaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereTransportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget
Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag
Læs mereGrønne nationalregnskaber og det grønne BNP
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 332 Offentligt Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP Ole Gravgård Danmarks Statistik Det grønne nationalregnskab er på den internationale dagsorden Grøn økonomi
Læs mereMiljøstyring og transport. 1 Miljøstyring. v/ Thomas Løvholt, COWI. Indledning
v/ Thomas Løvholt, COWI Indledning Vare- og godstransport bidrager væsentligt til transportsektorens samlede energiforbrug og miljøbelastning. Der arbejdes på mange fronter med at ændre transportstrukturen,
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereBilag 6: Luftforurening og klimapåvirkninger
Vejdirektoratet Side 1 Førsituationsrapport 1. METODE Der er foretaget en beregning af de samlede udledninger af de luftforurenende stoffer: NO X (Nitrogenoxider) CO (Carbonmonoxid) HC (Hydrocarboner)
Læs mereTillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereCO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.
CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af
Læs mereModel til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner
Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereMODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN
MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN Morten Steen Petersen, TetraPlan A/S og Gert Nørgaard, CMPort ab. 1 INDLEDNING Vurdering af effekten af en uddybning af Drogden til 9m, henholdsvis
Læs mereEMISSIONSFAKTORER FOR FLY OG FÆRGER FREM MOD 2080 INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Antagelser Færger Fly 3
EMISSIONSFAKTORER FOR FLY OG FÆRGER FREM MOD 2080 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Antagelser 2 2.1 Færger
Læs mereDen økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv
Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.
Læs mereIngen fremskridt på 4 ud af 5 delmål om miljø og klima
Ingen fremskridt på 4 ud af 5 delmål om miljø og klima Danmark har tilsluttet sig, hvor en række mål og delmål omhandler miljø- og klimaudfordringer. På 4 ud af 5 målbare delmål er udviklingen stagneret
Læs mereUdviklingen i godstransporten i Danmark og EU
Udviklingen i godstransporten i Danmark og EU Af cheføkonom Ove Holm, Dansk Transport og Logistik (DTL), oho@dtl.eu Der er vækst og der vil følge mere vækst i godstransporten og dermed i behovet for kapacitet
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereBekendtgørelse af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport 1)
LBK nr 674 af 21/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 2505/1230-0001 Senere
Læs mereBeregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde
Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,
Læs mereTransportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU
Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang
Læs mereKLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL
KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at
Læs mereStatus for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af
Læs mereCO2-regnskab Baggrundsrapport. Juli Oplev det rå og autentiske Halsnæs
CO2-regnskab 2017 Baggrundsrapport Juli 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs 1 CO2 regnskabet 2017 Konklusioner fra CO 2-regnskabet 2017 er beskrevet i hovedrapport CO 2-regnskab 2017 Halsnæs kommune.
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995
Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994
Læs mereDansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:
Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret
Læs mereTeknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune
Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt 21. september 2016 J.nr. 16-0865578 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 552 af 7. juli 2016 (alm.
Læs mereMidttrafiks miljøkortlægning
Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der
Læs mereModul til opgørelse af emissioner fra varetransport scope 3 i Klimakompasset
Modul til opgørelse af emissioner fra varetransport scope 3 i Klimakompasset Baggrund Partnerskab ml. DI og EogS Lanceret september 2008 Formålet med web værktøjet Klimakompasset er at gøre det nemmere
Læs mereMiljømæssige udviklingstendenser inden for godstransporten og indsatsbehov vedrørende godstransport COWI A/S
Miljømæssige udviklingstendenser inden for godstransporten og indsatsbehov vedrørende godstransport COWI A/S Miljøprojekt Nr. 1038 2005 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter
Læs mereVurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København
3 Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Matthias Ketzel DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Roskilde Præsentation
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 513 af 27. februar 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 513 Offentligt 25. marts 2015 J.nr. 15-0740260 Til Folketinget
Læs mereNøgletal for Transport 2005 er også tilgængelig på Danmarks Statistiks (www.dst.dk) og Transport- og Energiministeriets (www.trm.dk) hjemmesider.
Forord I samarbejde med Transport- og Energiministeriet udgiver Danmarks Statistik Nøgletal for Transport 2005. Tilsvarende årlige publikationer er udkommet siden 1998. Formålet med publikationen er at
Læs mereMiljøvaredeklarationer for fabriksbeton
Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion
Læs mereGodsstrømme. - Kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark
Godsstrømme - Kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark Godsstrømme - kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark september 2005 Udgivet af: Transport- og Energiministeriet Frederiksholms Kanal 27
Læs mereIntelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter
Intelligente indkøb gevinster og omkostninger ved grønne produkter En ny metode er kommet til Myndigheder, erhvervslivet og forbrugere har en fælles interesse i at skabe et grønt marked. Men hvad er de
Læs mere