Flis, skimmelsvampe og arbejdsmiljø hos anlægsgartnere og maskinførere. BAR Jord til Bord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flis, skimmelsvampe og arbejdsmiljø hos anlægsgartnere og maskinførere. BAR Jord til Bord"

Transkript

1 Flis, skimmelsvampe og arbejdsmiljø hos anlægsgartnere og maskinførere BAR Jord til Bord

2 Flis, skimmelsvampe og arbejdsmiljø hos anlægsgartnere og maskinførere Denne rapport er et baggrundsmateriale til hjemmesiden De resultater, der præsenteres og diskuteres i denne rapport kan ses på hjemmesiden sammen med de anbefalinger til hhv. brug af flis og produktion af flis, som er fremkommet som følge af resultaterne. De artikler, der er skrevet i forbindelse med projektet kan downloades fra ovennævnte hjemmeside/ Links. Man opnår et hurtigt overblik ved at læse folderen, der kort beskriver arbejdsmiljøforholdene ved brug og produktion af flis. Folderne kan rekvireres hos BAR Jord til Bord, Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg. Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord er sammensat af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og oprettet iht. Arbejdsmiljøloven. Rådet har bl.a. til opgave at informere og vejlede om arbejdsmiljøforhold. Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg er et permanent udvalg oprettet under BAR Jord til Bord. Udvalget beskæftiger sig med arbejdsmiljø indenfor brancheområderne: Landbrug, skovbrug, gartneri og anlægsgartneri. Udvalgets sammensætning, formål og opgaver fremgår af BAR Jord til Bords hjemmeside Denne rapport er udarbejdet af Simon Skov, Skov & Landskab, KVL i samarbejde med BAR Jord til Bord, Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg. Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Karl Mikkelsen, formand Fagligt Fælles Forbund Johnny Ulff Larsen, næstformand Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere Udgiver: BAR Jord til Bord, Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg 1. oplag: December 2006 Grafisk tilrettelæggelse og illustration: Simon Skov Tryk: ISBN nr.: Varenummer: Henvendelser ang. rapporten og hjemmesidens faglige indhold om flis og skimmelsvampe bedes rettet til Simon Skov: /tlf Øvrige henvendelser rettes til: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariatsadresse: Torsøvej 7, 8240 Risskov Telefon:

3 Indhold Flis, skimmelsvampe og arbejdsmiljø hos anlægsgartnere og maskinførere...2 Indhold...3 Resumé...4 Formål...4 Baggrund...4 Ingen grænseværdi for skimmelsvampe...5 Projektplan...5 Formidling...6 Hjemmeside...6 Klistermærke...6 Folder...7 Artikler...7 Foredrag...7 Udstilling...7 Mail og telefon...7 Materialer og metode...10 Måleudstyr...10 Målekategorier...10 Deltagelse...11 Naturligt sporeindhold...11 Resultater...12 Resultater fra anlægsgartnersiden Kritiske opgaver...12 Kritiske arbejdssteder...13 Opgaver i bede...14 Opgaver i flisstakke...15 Afstand til flisarbejde...15 Resultater fra maskinførersiden...16 Maskintypen...16 Flishuggere uden kabine...17 Kabineventilation...17 Diskussion...18 Statistiske egenskaber...18 Anlægsgartnersiden...19 Kritiske opgaver...19 Kritiske arbejdssteder...19 Opgaver i bede...19 Opgaver ved flisstakke...20 Afstand til flisarbejde...20 Maskinførersiden...20 Maskintypen...20 Flishuggere uden kabine...20 Kabineventilation...20 Konklusion...21 Efterskrift...21 Bilag 1, brev...22 Bilag 2, folder...23 Bilag 3, Skov & Teknik

4 Resumé Der er udført måling af skimmelsvampesporer i luften under hhv. produktion af flis og brug af flis. Førstnævnte foregår enten i store maskiner med kabine eller vha. mindre maskiner, hvor maskinføreren ikke sidder i kabine, men oftest fodrer maskinen manuelt. Brug af flis er en større eller mindre del af mange anlægsgartneres arbejde. Fælles for de to dele i projektet er, at omgangen med flis sker i fri luft. Det har imidlertid vist sig, at der er både ved produktion og brug af flis er arbejdssituationer, hvor sporefrigivelsen er så stor, at sporekoncentrationen må anses for at udgøre en helbredsrisiko. Luften ved en stor flishugger er kraftigt forurenet med sporer. Filtersystemet på flishuggeren skal rense luften, inden den blæses ind i kabinen. Filtersystemet er ofte for dårligt lavet og for dårligt vedligeholdt. Resultatet er, at der generelt er for mange sporer i kabineluften. Dette gælder ikke for flisudkøringsmaskiner, som generelt har et acceptabelt sporeniveau i kabinen. Sporekoncentrationen er som regel høj omkring mindre flishuggere. Det betyder, at personen, der fodrer flishuggeren, arbejder i luft med mange skimmelsvampesporer. Arbejdet bør tilrettelægges, så vinden bærer sporerne væk fra personen, og materialet bør ikke være under nedbrydning inden flisning. Spredning af flis som bunddække medfører en række forskellige arbejdssituationer med forskellig påvirkning af anlægsgartneren. Af- og pålæsning, skovling og spredning af flis er generelt kritiske opgaver, der udføres i luft med en høj koncentration af skimmelsvampesporer. Især under arbejde ved flisstakke er anlægsgartneren stærkt eksponeret. Der er ingen fastsat grænseværdi for skimmelsvampe i luften, men man er forpligtet til at minimere udsættelsen for mikroorganismer. I forbindelse med projektet er der givet en række anbefalinger til hensigtsmæssig omgang med flis. Resultater fra undersøgelsen og råd om reduktion af udsættelsen for skimmelsvampesporer findes på Nærværende rapport uddyber de resultater som hjemmesiden bygger på. Formål Det er projektets formål at undersøge om der i forbindelse med brug/produktion af flis frigives skimmelsvampesporer i koncentrationer, der kan medføre gener hos hhv. anlægsgartnere og maskinfører i flishuggere og flisudkørere. Hvis det kan påvises, at personalegrupperne udsættes for høje sporekoncentrationer, skal de kritiske arbejdssituationer identificeres, og der skal formidles forslag til alternative arbejdsrutiner og ændringer af udstyret, så eksponeringen minimeres. Formidlingen skal ske ved foredrag, artikler, folder og ved hjemmesiden Formålet med denne rapport er at understøtte hjemmesiden. Hjemmesiden er projektets prioriterede produkt. Rapporten er sekundær i forhold til hjemmesiden og har til formål at uddybe de resultater, der præsenteres på hjemmesiden, samt at beskrive emner, der ikke egner sig til let formidling. Baggrund Det har længe været almindeligt kendt, at flis kan blive inficeret med skimmelsvampe. Disse kan i nogle tilfælde opnå så kraftig vækst, at de kan ses med det blotte øje. Skimmelsvampe er ikke et emne, der har den største plads i folks bevidsthed. Alligevel var spørgsmålet om 4

5 skimmelsvampenes eventuelle skadevirkning rejst i anlægsgartnerbranchen allerede inden projektet. To dødsfald, som kunne kædes sammen med flishåndtering, satte yderligere fokus på sagen. De gener, som skimmelsvampe kan medføre er vanskelige at afgrænse, da de i vid udstrækning opleves som almindeligt ubehag. Mange vil opleve irritation af slimhinderne så øjnene bliver røde og næsen løber. Luftvejsgener er også relaterede til eksponering for skimmelsvampe. De opleves som trykken for brystet, hoste og stakåndethed. Nervesystemet kan også blive påvirket, så man får hovedpine, bliver ualmindeligt træt og får koncentrationsbesvær. Der er også eksempler på, at skimmelsvampe medfører dårlig mave, ømme muskler og ømme led. Endelig er der risiko for, at personer med disponering for allergi udvikler skimmelsvampeallergi. Generne kan have forskellig styrke og varighed, ligesom hver enkelt person har forskellige tærskler for, hvor mange skimmelsvampesporer, kroppen kan tåle. Under lagring af flis opstår der temperatur- og fugtighedsforhold i flisstakken, som er gunstige for skimmelsvampene. Skimmelsvampe vokser hurtigt i en flisstak uanset årstiden, den ydre temperatur og flistypen. Kun helt tørt industriflis er ikke et egnet levested for skimmelsvampe. Da industriflis ikke produceres af maskinførere, der er ansat i skovbruget, og ikke anvendes som dækmateriale, omtales industriflis ikke nærmere. I denne rapport og på hjemmesiden bruges ordet flis som en samlet betegnelse for de flistyper, der har relevans i sammenhængen. Både på hjemmesiden og her i rapporten benævnes skimmelsvampenes konidier som sporer. Det sker af formidlingsmæssige grunde. De steder, hvor der nævnes tal for sporekoncentrationen, er enheden cfu/m 3 (colony forming unit dvs., levende, spiredygtige sporer). Denne enhed er formidlet som sporer pr kubikmeter luft. Ingen grænseværdi for skimmelsvampe Der er ingen officiel grænseværdi for skimmelsvampesporer i luften. Det kan begrundes med, at responsen på skimmelsvampe er individuelt varierende, så et generelt acceptniveau ikke kan fastsættes. Den generelle lov for stoffer uden grænseværdi er, at personer skal eksponeres så lidt, som det er teknisk og økonomisk muligt. Ved at sætte fokus på emnet og foreslå forbedringer af rutiner og materiel bliver de tekniske muligheder forbedrede. Dermed følger forpligtelsen til at forbedre arbejdsmiljøet. Niveauet for acceptabel/uacceptabel sporeforurening er i denne sammenhæng fastsat ud fra erfaringsværdier. Sporekoncentrationer op til 1500 sporer/m 3 regnes som naturligt forekommende i sensommeren og derfor uundgåelige en del af året. Velvidende, at mange mennesker har problemer med de naturlige forekomster af skimmelsvampe, giver det ingen mening at kritisere de naturlige niveauer. Sporekoncentrationer, der ligger væsentligt over de naturlige niveauer (over 2000 sporer/m 3 ), må regnes som kunstigt forhøjede og dermed kritisable. Sporekoncentrationer i den høje ende af skalaen på en biap slitsampler (over 6000 sporer/m 3 ), må regnes som meget høje og dermed medføre stor risiko for helbredsgener. I denne rapport og på vurderes alle sporekoncentrationer ud fra denne helbredsmæssige vinkel. Måleresultater der ligger under 2000 sporer/m 3 vil blive omtalt som uproblematiske, mens sporekoncentrationer, der ligger højere vil blive vurderes som mere og mere problematiske jo højere sporetallet er. Projektplan Første skridt i projektet har været at undersøge, om der findes sporeniveauer, der erfaringsmæssigt kan give gener. Det viste sig meget hurtigt at være tilfældet, hvilket var forventet. Næste skridt var 5

6 at kategorisere arbejdssituationerne, så de hver især kunne tildeles en værdi for den gennemsnitlige sporeemission eller potentielle sporeeksponering af medarbejdere. Målearbejdet er projektets kerne. Den nye viden om flisens evne til at forurene luften fremkommer ved at analysere luftprøver, der er taget under de omstændigheder, der er beskrevet for de forskellige målekategorier. Målingerne dækker så bredt et udvalg af anlægsgartnersjak, opgavetyper og flistyper som muligt. Tilsvarende for maskinførerne, indgår forskellige maskintyper i undersøgelsen. Projektets resultater formidles via artikler, folderen Der er skimmelsvampe i flis, deltagelse på fagmesser og temadage og ved etablering af hjemmesiden Formidling Hjemmeside Den højst prioriterede del af formidlingen er udarbejdelsen af som henvender sig til både anlægsgartnere og maskinfører i flishuggere. Hjemmesiden åbnede i forbindelse med Have og Landskabsudstillingen i Slagelse d. 31/8 til 2/ Her blev siden promoveret i udstillingsmaterialet, ved uddeling af klistermærker og foldere, opstilling af banner, flis i trillebør hos 3F, postere og Simon Skov hos Skov & Landskab, KVL. Besøgsstatestikken var desværre ikke tilmeldt de første ca. 14 dage fra hjemmesidens åbning, så denne periode optræder ikke i nedenstående graf. I den resterende periode har der været mellem 140 og 550 besøgende pr uge, og omkring 260 besøgende pr uge i gennemsnit. Figur 1. Antallet af besøgende pr uge på Siden blev åbnet d. 31/8-05, men de første 14 dage blev besøgstallet ikke registreret. Klistermærke Der er i forbindelse med projektet trykt 500 klistermærker i et aflangt format, som passer på skaftet af en greb eller rive. 6

7 Figur 2. Klistermærket, som er fremstillet i forbindelse med projektet. Beregnet til at sidde på skaftet af de redskaber, som anlægsgartnerne bruger til flisarbejde. Folder Der er lavet en folder, som pt. er trykt i 5500 eksemplarer. Folderen kan ses som bilag 2. Meningen med folderen er at give læseren en kort orientering om emnet og et indtryk af, hvad man kan finde på hjemmesiden. Artikler Publikationsliste: Skov, S. 2004: Skimmelsvampe i flis kan true helbredet. Grønt Miljø 5: Skov, S. 2004: Glædelig jul og godt helbred. Nælden, SID, Århus 6: 5. Skov, S. 2005: Skimmelsvampe er et problem. Rummeteren (3F) 1: 11. Skov, S. 2005: Flisens hvirvlende skimmelsvampe. Grønt Miljø 7: 4-6. Skov, S. 2005: Fokus på skimmelsvampe. Dansk Bioenergi 84: Skov, S. 2005: Flishugning og skimmelsvampe. Skoven 10: Skov, S. 2005: Anlægsgartnere har også brug for frisk luft. Anlægsgartneren 4: Foredrag Der er holdt tre foredrag i projektperioden. Skov, S. 2005: Skimmelsvampe på flis. Sikkerhedskonference, 3F. Silkeborg Skov, S. 2005: Skimmelsvampe på flis. Hillerød-konferencen for den grønne sektor/dag. Allerød Skov, S. 2005: Skimmelsvampe i flis. DAG s fagdag, Nyborg Udstilling Der er formidlet oplysninger om skimmelsvampe på flis ved to udstillinger. Have og Landskabsudstilling. Slagelse d. 31/8 til 2/ Skov & Teknik. Wedellsborg d. 4/5 til 5/ Førstnævnte henvender sig især til anlægsgartnere og landskabsplanlæggere, sidstnævnte især til maskinførere og administrerende skovpersonel. Mail og telefon Simon Skovs telefonnummer og mailadresse er oplyst både i artiklerne og på hjemmesiden. Det har medført et større antal henvendelser. Spørgsmålene har været meget forskellige, men mest været ønsker om at få konkrete situationer vurderet. 7

8 Figur 3. Standen på Have og Landskab 05. En minilæsser, der arbejder med flis, en flisdynge, en poster, et banner og Simon Skov, der hænger op af riven. Riven viste sig at blive den største kontaktskaber. Godt du ikke er ansat hos mig, når du hænger på riven og pas på den ikke knækker og lignende kommentarer var begyndelsen på mange samtaler. Figur 4. Standen på Skov & Teknik 06. En kubikmeter vises med trælister. I den ligger 4 ulige bunker lecanødder. Konkurrence om hvilket antal lecanødder, der svarer til sporeantallet i en kubikmeter luft i en flishuggerkabine. Til højre ses banneret med påskriften 8

9 Figur 5. Skov & Teknik 06. Poster om skimmelsvampe i forbindelse med flishugning hhv. i stor hugger med kabine og lille hugger med manuel indmadning. En røgmaskine i flisstakken sørgede for, at der stod en tæt røg omkring stakken. 9

10 Materialer og metode Måleudstyr Til måling af skimmelsvampesporer i luften bruges en Biap Slitsampler med 14 cm petriskåle med V8 agar tilsat antibiotika som vækstmedium. Målevolumet er 100 liter luft. De fremvoksede kolonier af skimmelsvampe tælles og grupperes i taxonomiske enheder (slægter og evt. arter). På grund af den begrænsede plads på agaroverfladen har metoden en øvre grænse for kvantificeringen. Grænsen afhænger af artssammensætningen i prøven, idet Cladosporium laver en meget afgrænset koloni, kan den tælles i større antal end de fleste andre skimmelsvampe. I denne sammenhæng er der brugt en øvre grænse på 8000 cfu/m 3 (colony forming units pr kubikmeter luft). Det vil sige, at alle agarplader, hvor kolonierne var sammenvoksede, blev tildelt værdien 8000 cfu/m 3. Tal for sporekoncentrationer kan kun sammenlignes med sporetal, der er opnået med præcis samme metode. Konklusionerne bør dog være uafhængige af metodevalget. Da der er taget relativt mange prøver i høje sporekoncentrationer i dette projekt, må middeltal tages med forbehold for denne øvre begrænsning i måleskalaen. Målekategorier For maskinførerne opdeles arbejdet i kategorierne: Udkører / Flisudkører er kabinen på flisudkøringsmaskinerne. Hugger / Flishugger er kabinen på flishuggerne. Ref er målt i luft, på afstand af aktiviteten med flis, og regnes som upåvirket af flisarbejde. Ude er lige uden for maskinerne. De to kabinekategorier underinddeles efter, om ventilationsapparatet kører eller ej. For anlægsgartnerne opdeles arbejdet i kategorierne: Ref er målt i luft, på afstand af aktiviteten med flis, og regnes som upåvirket af flisarbejde. Pause er målt i kabinen på mandskabsbilen under frokostpausen. Plante er målt, mens en anlægsgartner planter gennem et lag af nyudlagt flis. Kabine er målt i gravkokabiner, mens maskinen flytter flis. Læs er al form for på- og aflæsning. Både aflæsning af flis fra trillebøre og større aflæsninger fra ladbiler. Spred er spredning af flis med greb eller rive. Fej er fejning af lad eller fliser efter flisarbejde. Grav er gravning i flis med greb. Bed er alle opgaver, der udføres ude i det bed, der skal dækkes af flis. Stak er alle opgaver, der udføres i nærheden af flisstakke. Kategorierne er en blanding af steder og aktiviteter. De er fremkommet ved at iagttage den almindelige arbejdsrutine under flisarbejde og derefter vurdere, hvilke steder/aktiviteter, der kunne medføre risiko for eksponering. Der er ikke udført lige mange målinger inden for hver kategori. 10

11 I de kategorier, som er en arbejdssituation, er målingen taget umiddelbart ved siden af personen, som udfører opgaven. Det er tilstræbt, at indsugningsrøret på måleapparatet har samme position i forhold til flisen som personens indåndingszone. Deltagelse Projektet drejer sig om både maskinførere og anlægsgartnere. Antallet af medarbejdere er meget uens således, at anlægsgartnerbranchen er stor, og antallet af flishuggere/maskinførere i skovbruget er lille. Prioriteringen i projektet følger ikke medarbejdertallet, men der er sket en opprioritering af anlægsgartnersiden og en nedprioritering af maskinførersiden. Der kan ikke tages målinger uden deltagelse fra branchen. Som udgangspunkt er der taget telefonisk kontakt til en række aktører af hhv. anlægsgartnere og flisproducenter. Der viste sig hurtigt en stor velvilje blandt maskinførere og skoventreprenører til at deltage. Typisk meddelte de, at de var til rådighed for projektet. Da størstedelen af den danske flisproduktion sker i vestjyske plantager, er en del af målingerne taget i Vestjylland med et heraf følgende højt omkostningsniveau pr måling. For anlægsgartnerne gik det anderledes. De telefoniske henvendelser blev godt modtaget, men tilbagemeldingerne udeblev. Det var håbet, at anlægsgartnerfirmaerne ville henvende sig, når der viste sig opgaver med flis. Der blev ikke forlangt en tidsfrist - bare en henvendelse. Efter nogen ventetid med alt for få henvendelser blev der sendt breve ud til 220 anlægsgartnerfirmaer i Østjylland (bilag 1). Brevet blev støttet af artikler i Grønt Miljø om emnet. I løbet af projektperioden blev der opbygget et godt samarbejde med nogle få anlægsgartnere, som var omhyggelige med at ringe, når de havde flisopgaver. Ved gentagne telefoniske henvendelser viste det sig, at den manglende respons ikke skyldtes, at anlægsgartnerne ikke arbejdede med flis, men snarere, at de glemte at ringe. I andre sammenhænge har anlægsgartnere vist stor interesse for resultatet af undersøgelsen. Den svigtende deltagelse fra anlægsgartnerne har medført, at der er færre målinger i projektet end forventet fra begyndelsen. Det har konsekvenser for den statistiske sikkerhed i datamaterialet. Det vurderes dog ikke at have indflydelse på de overordnede konklusioner og anbefalinger, der er formidlet som følge af projektet. Naturligt sporeindhold I det følgende afsnit vises en række sporetal. Tallene kan sammenlignes med luftens naturlige sporeindhold. Som reference bruges Lisbeth Larsens treårige undersøgelse af den naturlige sporekoncentration i udendørsluft (Larsen, L. 1981: A three-year-survey of microfungi in the air of Copenhagen , Allergy 36:15-22). Sporemålingerne er lavet med samme måleudstyr som alle andre målinger i denne rapport, og de er derfor sammenlignelige. 11

12 Naturligt sporeindhold sporer pr kubikmeter luft måned Figur 3. Sporeindholdet i naturligt udendørsluft efter Larsen Datamaterialet er en række af månedsgennemsnit på basis af et ukendt antal målinger: Måned jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Sp./m Undersøgelsen af det naturlige sporeniveau er udført i København på taget af et højt hus (Larsen, L. 1981). Det medfører, at koncentrationerne ikke nødvendigvis er dækkende for forholdene i skove. Kurvens form med lave værdier om vinteren og høje værdier i løbet af sommeren, må dog forventes også at gælde i skove. For at kunne vurdere forskellen mellem disse publicerede sporetal og indholdet i skovluften er der på hver måledag taget referencemålinger af den luft, der blæser ind mod arbejdsstedet. Det har i alle tilfælde vist sig, at luftens sporeindhold var ubetydeligt i forhold til forureningen omkring flisarbejdet. Af denne grund er der ikke gjort mere ud af at formidle sporeindholdet i almindelig skovluft. Resultater I det følgende afsnit bliver de resultater, der er refereret til på hjemmesiden, vist sammen med en tabel med gennemsnitstal og antallet af målinger bag gennemsnittet. Først vises grafer fra anlægsgartnersiden og derefter grafer fra maskinførersiden. Resultater fra anlægsgartnersiden. Kritiske opgaver Her sorteres datasættet efter aktiviteten, der blev udført, samtidig med målingen blev taget. 12

13 sporer/kubikmeter luft Kritiske opgaver Ref. Læs Spred Fej Grav Ref.: Baggrundsbelastning Læs: Al form for af- og pålæsning Spred: Spredning af flis Fej: Fejning af lad eller fliser efter flisarbejde Grav: Gravning i flis For nærmere forklaring se afsnittet: Målekategorier s. 10 Figur 6. Gennemsnittet af sporekoncentrationen ved forskellige opgaver med flis. Datamaterialet er: Opgave Middelværdi Ref læs Spred Fej Grav Antal målinger For alle kategorierne gælder det, at spredningen på målingerne er store og, at måleapparatets maksimumgrænse på 8000 sporer/m 3 er overskredet ved en stor del af målingerne. Middelværdierne er derfor usikre, og sandsynligvis højere end angivet. Ud over de viste kritiske opgaver er der taget én måling i mandskabsbilen, mens anlægsgartnerne spiste madpakker i deres arbejdstøj. Resultatet var 632 sporer pr kubikmeter luft. Pauser er altså ikke en kritisk arbejdsopgave og derfor ikke med på figuren. Kritiske arbejdssteder Her sorteres data efter stedet, opgaverne bliver udført. sporer/kubikmeter luft Kritiske arbejdssteder Ref. Kabine Bed Stak Ref.: Baggrundsbelastning Kabine: Gravkokabiner under arbejde m. flis Bed: Opgaver i bed Stak: Opgaver ved flisstak For nærmere forklaring se afsnittet: Målekategorier s

14 Figur 7. Gennemsnitlig sporekoncentration på forskellige arbejdssteder uanset opgaven. Datamaterialet er: Arbejdssted Middel Ref Kabine Bed Stak Antal målinger Opgaver i bede Her er alle opgaver, der udføres i bede, samlet, og den gennemsnitlige sporekoncentration er vist. sporer/ kubikmeter luft Opgaver i bede Ref. Plante Læs Spred Grav Ref.: Baggrundsbelastning Plante: Under plantning Læs: Al form for af- og pålæsning Spred: Spredning af flis Fej: Fejning af lad eller fliser efter flisarbejde Grav: Gravning i flis For nærmere forklaring se afsnittet: Målekategorier s. 10 Figur 8. Gennemsnitlig sporekoncentration ved udførsel af forskellige opgaver i bede. Datamaterialet er: Opgaver i bede Middel Ref Plante Læs Spred Grav Antal målinger 14

15 Opgaver i flisstakke Her er alle opgaver, der udføres ved flisstakke samlet og den gennemsnitlige sporekoncentration er vist. sporer/kubikmeter luft Opgaver ved flisstakke Ref. Spred Grav Læs Ref.: Baggrundsbelastning Læs: Al form for af- og pålæsning Spred: Spredning af flis Fej: Fejning af lad eller fliser efter flisarbejde Grav: Gravning i flis For nærmere forklaring se afsnittet: Målekategorier s. 10 Figur 9. Den gennemsnitlige sporekoncentration ved hhv. spredning, gravning og læsning af flis ved en flisstak. Datamaterialet er: Opgaver ved flisstakke Middel Antal målinger Ref Spred % Grav % Pct. målinger over 8000 sp./m 3 Læs % Da en stor del af målingerne ligger over målemetodens maksimumgrænse på 8000 sporer/m 3, kan der ikke udføres statistiske beregninger på tallene. Afstand til flisarbejde Der er målt sporer hhv. opvinds, ved og medvinds i forhold til flisarbejde (gravning i flisstak). Afstand til flisarbejde sporer/kubikmeter luft m. opvind flisarbejde 5 m. medvind 10 m. medvind Figur 10. Sporekoncentrationen opvinds, ved og medvinds flisarbejde. 15

16 Datamaterialet er: Afstand Middel Antal målinger 5 m. opvind flis-arbejde m. medvind 10 m. medvind Resultater fra maskinførersiden Herunder vises de figurer, der findes på maskinførersiden. Sammen med figurerne ses en tabel med de gennemsnitssporetal, der ligger bag figurerne samt antallet af målinger. Maskintypen Som sammenligningsgrundlag er der målt sporer i kabinen hhv. på en skovningsmaskine, en stammeudkører, en flisudkører og en flishugger. Maskintype sporer/ kubikmeter luft skovningsmaskine stammeudkører flisudkører flishugger Figur 11. Fire maskintyper sammenlignes med hensyn til sporekoncentration i kabinen. Datamaterialet er: Maskine Middel Antal 16

17 målinger Skovningsmaskine Stammeudkører Flisudkører Flishugger Sammenlignes flishuggere og flisudkører er der en signifikant forskel (W=690; P=0,0055). Da der kun er taget tre målinger i hhv. skovningsmaskiner og stammeudkører, er tallene ikke egnet til statistiske beregninger. Flishuggere uden kabine Flishuggere uden kabine bliver oftest fodret med hånden og giver derfor særlige eksponeringsforhold. Her er målt opvinds og ved huggerne. Flishuggere uden kabine sporer/kubikmeter luft Ref. 5 m. Opvind Ved Figur 12. Den gennemsnitlige sporekoncentration hhv. 5 meter opvinds og ved en hugger uden kabine. Ref. er den målt i luft, der regnes som upåvirket af flisarbejde. Datamaterialet er: Sted Middel Antal målinger Ref m. Opvind Kabineventilation Ved På hhv. flisudkører og flishugger er der taget sporemålinger i kabinen med hhv. tændt og slukket ventilationsapparat. 17

18 Kabineventilation sporer/kubikmeter luft Udkører Hugger slukket tændt Figur 14. Den gennemsnitlige sporekoncentration hhv. med og uden tændt ventilator i en flisudkører og en flishugger. Datamaterialet er: Ventilator Middel Udkører tændt slukket Hugger tændt slukket Antal målinger Der er ikke statistisk signifikant forskel på, om ventilatoren kører eller ej i de to maskintyper. Der er signifikant forskel på måleserierne udkører tændt og hugger tændt. (W=174; p=0,0299) Diskussion Statistiske egenskaber Der er tre vigtige generelle statistiske egenskaber ved datamaterialet som helhed. Der er altid en meget stor spredning på sporemålinger. Der er relativt få målinger i hver kategori. Målemetoden har en maksimumgrænse på 8000 sporer/m 3. Denne maksimumgrænse er nået i en stor del af målingerne. Ad. 1: Partikler i luft hvirvler rundt i bølger af mere eller mindre tætte partikelskyer. Især udendørs er målingerne påvirkede af luftstrømninger med frisk og upåvirket luft, der blander sig med den forurenede luft. Midlet mod den store variation er lange måleperioder. Statistisk set er der brug for mange målinger til at kompensere for den store varians. Måleperioden i nærværende projekt er 1 minut, hvilket er en relativ kort måleperiode. Valget skyldes hensynet til det maksimale antal kolonier på målefladen. En længere måleperiode ville medføre endnu flere målinger ud over metodens maksgrænse. Kombinationen af høje sporekoncentrationer og stor variation gør det vanskeligt at fastsætte præcise værdier på middel- 18

19 koncentrationerne. Til anvendelse i statistiske beregninger bruges medianen pga. datarækker med uens varians. Målemetoden regnes som præcis og pålidelig. Metodens svaghed er, at sporer, der svæver ud i luften som klumper, vil have en tendens til at lande samlet på agaroverfladen og derfor kun vokse frem som én koloni. Kolonien vil blive talt og tolket som én spore, på trods af at den faktisk indeholdt flere sporer. Andre målemetoder har andre typer problemer. Generelt må man ikke sammenligne sporetal, der er målt med forskellige metoder. Ad. 2: Antallet af målinger er bestemt af projektets økonomi og omkostningerne ved at måle. Det er tilstræbt at måle så billigt som muligt, tæt på Århus, hurtigt og effektivt. De få returmeldinger fra anlægsgartnerfirmaerne har betydet en kraftig reduktion i antallet af målinger på anlægsgartnersiden, idet der blev brugt lang tid på at finde egnede målesituationer. Når der præsenteres gennemsnit af flere målinger påvirkes tallenes troværdighed af det antal målinger, der ligger bag. Jo flere målinger, jo stærkere er tallet. Af formidlingsmæssige årsager er standartafvigelsen ikke vist på figurene hverken i denne rapport eller på hjemmesiden. Ad. 3: Biap slitsampleren har en øvre grænse for, hvor mange kolonier, der kan tælles. Det betyder, at alle meget høje målinger må tildeles en defineret sporekoncentration i stedet for et måleresultat. Konsekvensen er, at der ikke kan beregnes et præcist gennemsnit/median for måleserier, der indeholder målinger, der er højere end apparatets maksimumgrænse. Alle tre forhold medfører, at de angivne resultater i højere grad skal ses som tendenser end egentlige værdier. I praksis har dette ingen betydning for brugen af resultaterne. Sporetallets størrelsesorden skal bruges til at tolke om arbejdsmiljøet i den givne sammenhæng kunne have en negativ effekt på helbredet. Anlægsgartnersiden Kritiske opgaver Der er vist gennemsnit for hhv. på-/aflæsning, spredning, fejning og gravning i flis. De angivne værdier er usikre, men det vigtigste er, at alle de tre hyppigste arbejdsopgaver i forbindelse med udlægning af flis: læsning, gravning og spredning viser et sporeniveau, der er højere end de anbefalede sporeværdier. Kritiske arbejdssteder Resultaterne er som forventede. Der er flest sporer i luften tættest på flisstakken og færre sporer ude i bedene. Jo flere gange flisen er blevet håndteret, jo færre sporer kan den afgive. Sporekoncentrationen i kabinen på gummigeder er høj, fordi maskinen flytter store mængder flis og derved hvirvler mange sporer op. Når ventilationssystemet ikke er tilstrækkeligt godt, vil forureningen udenom maskinen ende som en forurening inde i kabinen. Der er formidlet effektive løsninger til at forhindre forureninger i kabiner. Forureningen ved flisstakke og bede er mere diffuse, og anbefalingerne er derfor mindre håndfaste. Opgaver i bede Den hyppigste opgave i bede er spredning af flis. Opgaven hænger ofte sammen med aflæsning af flisen fra en trillebør. Begge arbejdsopgaver medfører forurening. Tidsmæssigt varer spredningen meget længere end aflæsningen. De fire målinger, der er taget, mens der blev plantet i et flisdækket bed, viser tendens til, at opgaven ikke medfører en kraftig forurening. Årsagen kan være, at arbejdet foregår roligt, og at der kun flyttes en meget begrænset mængde flis. 19

20 Opgaver ved flisstakke Alle opgaver medfører en meget kraftig forurening. Den hyppigste og længstvarende opgave er gravning i flisen. Aflæsning af flis sker typisk fra ladbil og varer kun ganske kort. Afstand til flisarbejde Denne opgørelse er relativ svag med ganske få målinger. Resultater er dog som forventet, at sporekoncentrationen hurtigt falder opvinds, mens faldet er langsommere medvinds. På grund af det forventelige resultat er resultatet formidlet på trods af det svage datasæt. Maskinførersiden Maskintypen På trods af det lave antal målinger i kabiner på skovningsmaskiner og stammeudkørere er tendensen dog meget tydelig. Der er langt flere sporer i kabinerne på de maskiner, der arbejder med flis end på maskiner, der arbejder med stammer. Sammenligningen viser, at transport og især produktion af flis medfører en spredning af skimmelsvampe helt ind i kabinen på flismaskinerne. Når tilsvarende kabiner på andre maskiner har et meget lavere indhold af skimmelsvampesporer, må sporekoncentrationen ses i sammenhæng med flisen. Det ville være forkert at bruge mange ressourcer på at måle i maskintyper, som ikke var inden for projektets ramme, men det var nødvendigt at måle nogle gange for at vise sammenhængen mellem flis og skimmelsvampesporer. Flishuggere uden kabine Der er målt sporer i arbejdszonen foran en flishugger uden kabine og 5 meter opvinds for maskinen. Målingerne ved maskinen er taget for at beskrive forureningen i arbejdszonen, hvor størstedelen af tiden bruges. Målingerne opvinds er taget for at dokumentere, at rådet om at orientere sig, så vinden blæser sporerne væk, hjælper på sporekoncentrationen. Kabineventilation Der er ikke statistisk sikkerhed for, at sporekoncentrationen i kabinen er større, når ventilationsapparatet kører, men der er en relativ tydelig tendens i flishuggerkabinerne for at dette er tilfældet. Tendensen kan tolkes på forskellige måder. Enten viser resultatet, at sporerne trænger ind gennem eller ved siden af filteret, eller at svampevæksten sker i filtermaterialet, eller at kabinen er så forurenet, at luftbevægelsen hvirvler sporer op. Alle tre tolkninger har formodentlig sin berettigelse, og forholdet mellem dem varierer. I de råd, der er givet ud fra dette resultat, er der da også taget højde for alle tre forhold. Det må forventes, at den største spredningsvej fra udeluften og ind i kabinen følger den kraftigste luftstrøm nemlig gennem indsugningskanalen. Der er flere gange observeret store huller i filterboxen, hvilket medfører, at der suges urenset luft ind i kabinen. Svampevækst i filtermaterialet er en mulighed, og af og til er væksten ligefrem tydelig. Når filteret er så beskidt og fugtigt, som skimmelsvampene kræver, vil luftgennemstrømningen som regel være minimal, og skaden derfor måske også begrænset. Rengøringsniveauet i kabinen er givetvis en faktor, men sporerne skal jo ind i kabinen, inden der kan samle sig en pulje, der kan hvirvles op. Det vil sige, at rengøringen kan påvirke sporekoncentrationen, men ikke forklare problemet. 20

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Ekstern sporespredning fra flisfyrede varmeværker Skov, Simon

Ekstern sporespredning fra flisfyrede varmeværker Skov, Simon university of copenhagen Ekstern sporespredning fra flisfyrede varmeværker Skov, Simon Publication date: 212 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 17. december 2012 427198_FFM12_061 Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet

Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet Indholdsfortegnelse 2 Side Forord... 3 Vibrationer... 4 Hvad er helkropsvibrationer?... 5 Hvad siger reglerne?... 6 Følger af vibrationspåvirkning... 7 Vurdering

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Flis og arbejdsmiljø. Simon Skov, Vivi Schlünssen og Torben Sigsgaard

Flis og arbejdsmiljø. Simon Skov, Vivi Schlünssen og Torben Sigsgaard Flis og arbejdsmiljø ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 43 / 2008 Simon Skov, Vivi Schlünssen og Torben Sigsgaard Rapportens titel Flis og arbejdsmiljø Forfattere Simon Skov, Vivi Schlünssen og Torben Sigsgaard,

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndtering af belægningssten

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndtering af belægningssten Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndtering af belægningssten Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Manuel lægning 11 Håndlangerarbejdet 18 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndtering af belægningssten

Læs mere

Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN

Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN Undersøgelse af drabseffekten overfor mikroorganismer ved hjælp af Clean Air Systemet til rensning af cirkulationsluften og overflader i en kølecontainer.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Sendt den 12. juli 2015 i bladet Got Mold 2 På dage som i dag, hvor det nordlige USA nåede en brændende 45 grader varme,

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter.

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Forord Branchesikkerhedsrådet for Jordbruget har udgivet denne branchevejledning for

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 437198_FFM12_101 Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse UddannelsesCenter Århus Svarprocent: % (93 besvarelser ud af 111 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater:

Læs mere

Flishugning og skimmelsvampe

Flishugning og skimmelsvampe Flishugning og skimmelsvampe Af biolog Simon Skov, Skov & Landskab, KVL Skimmelsvampe trives i flis. De danner store mængder sporer, som kan give mange former for gener, hvis man arbejder med flis. På

Læs mere

Skimmelsvampe på flisfyrede varmeværker

Skimmelsvampe på flisfyrede varmeværker Center for Skov, Landskab og Planlægning Skimmelsvampe på flisfyrede varmeværker Sporespredning og forebyggelse Simon Skov Miljøministeriet Forskningscentret for Skov & Landskab Rapportens titel Skimmelsvampe

Læs mere

Vedr.: Supplerende skimmelsvampe- og fugtundersøgelse i Natur-/tekniklokale, Tikøb Skole, Præstegårdsvej 21, 3080 Tikøb

Vedr.: Supplerende skimmelsvampe- og fugtundersøgelse i Natur-/tekniklokale, Tikøb Skole, Præstegårdsvej 21, 3080 Tikøb Helsingør Kommune Frederiksberg den 21. december 2007 Teknisk Forvaltning B & V sags nr.: 27841-1 By- og Bygningsafdelingen Bygningstjenesten Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Vedr.: Supplerende skimmelsvampe-

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Nærværende notat rapporterer resultat af skimmelundersøgelserne. Sags nr.: 09.579.16

Nærværende notat rapporterer resultat af skimmelundersøgelserne. Sags nr.: 09.579.16 Notat 8 E/F Byporten c/o DATEA Lyngby Hovedgade 4 800 Kgs. Lyngby RAPPORTERING AF SKIMMELFOREKOMSTEN I TAG- KONSTRUKTION OG INDEKLIMA, BYPORTEN 11. NIRAS A/S Sortemosevej DK-450 Allerød Telefon 4810 400

Læs mere

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Få en sund og energivenlig bolig med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Kære beboer Denne guide giver dig en god forudsætning for en sund og energivenlig bolig og mulighed for at spare penge. Du kan

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 14 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (12 besvarelser ud af 141 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 15. august 2014 437198_FFM14_1121 11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Bestil et sundt indeklima én gang for alle Bestil et sundt indeklima én gang for alle Lad os installere et sundt og behageligt indeklima i dit hus Og så skal du aldrig tænke mere over det Nu kan du komme alle indeklimaproblemer til livs én gang

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Konkursanalyse april 2015

Konkursanalyse april 2015 April 20 Kommentarer til regionale konkurser Der har i il 20 været 394 konkurser, hvilket er en stigning på hele 34,9 % sammenlignet med il 20, hvor der var 292 konkurser. For 3. måned i træk viser antallet

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv Rapport dato 1. september 2015 Vurdering Analysen viser unormale forekomster af skimmelsvamp, hvilket indikerer tegn på fugtskadede bygningsdele i lejligheden. Der

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Indeklima Grundlæggende begreber

Indeklima Grundlæggende begreber Indeklima Grundlæggende begreber 5000 Z ZZ 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 350 CO2 - niveau (ppm) Indeklima Vi mennesker befinder sig i dag langt den største del af tiden indendørs. Det er ikke

Læs mere

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere?

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere? Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Direktiverne og reglerne henvender sig primært til arbejdsgivere for personer, der som led i deres arbejde skal holde og betjene værktøj eller udstyr, der overfører

Læs mere

Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ

Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ på kontorarbejdspladser Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration Indledende INFORMATIONER Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Først skal du oprette dig i systemet, d. v. s. du skal have en såkaldt Googlekonto bestående af en mailadresse og et kodeord.

Først skal du oprette dig i systemet, d. v. s. du skal have en såkaldt Googlekonto bestående af en mailadresse og et kodeord. Gmail Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Opret dig i systemet...2 At skrive mails...5 Sende en mail til flere personer...8 Vedhæfte en fil...9 Kladde...10 Signatur...11 Modtagne mails...12 Stjernemarkering...14

Læs mere

blandeanlæg og varmtbrugsvandsanlæg AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08

blandeanlæg og varmtbrugsvandsanlæg AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 AI a/s Refshalevej 147 1432 København K ai@ai.dk www.ai.dk Telefon 32 68 08 00 Fax 32 68 08 08 blandeanlæg og varmtbrugsvandsanlæg VEJLEDNING til varmemesteren Generelt: Driftsjournalen udfyldes 4 gange

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering.

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering. Lejernes Landsorganisation Att.: Klaus Hansen Reventlowsgade 14, 4. sal 1651 København V 17. november 2006 Fugt og mikrobiologisk undersøgelse af lejligheden Fredskovhellet 48 st. th., 3400 Hillerød Indledning

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

MTU 2009 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 2009

MTU 2009 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 2009 MTU 9 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 9 Svarprocent: 96% (19/114) Skolerapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 SKIMMELANALYSE Kunde: Ole xxxxx Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 Termo-service.dk I/S, ob@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland:

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 9% (74 besvarelser ud af 82 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Ref. Kasper Tolstrup Andersen August 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2013... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg... 3 2.

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved

Læs mere

PROFESSIONEL IT-LØSNING TIL GOLFKLUBBER

PROFESSIONEL IT-LØSNING TIL GOLFKLUBBER PROFESSIONEL IT-LØSNING TIL GOLFKLUBBER MEDIEINFORMATION 2009 Intro Høj indkomst Stor rejseaktivitet Interesse for investeringer Beskriver ovenstående DIN målgruppe?...så spiller DIN målgruppe sikkert

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 1% ( besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som

Læs mere

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 December 2011 Experian har taget temperaturen på den finansielle styrke i dansk erhvervsliv ved at sammenholde selskabernes årsresultater

Læs mere