Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt."

Transkript

1 Institut for Militærpsykologi Indledning Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt. På baggrund af en opgørelse fra Danmarks Statistik, der viste, at der i årene 1999 og 2000 var 6,2% indvandrere og efterkommere af indvandrere blandt de sessionsbehandlede værnepligtige mod kun 3,5% blandt de indkaldte værnepligtige i årene 2000 og 2001, iværksatte Forsvarsministeriet i starten af 2003 en undersøgelse ved Forsvarsakademiet i samarbejde med samtlige sessionsmyndigheder i Danmark. Undersøgelsen skulle bl.a. belyse, om sessionsprøven på grund af den sproglige udformning udgør en barriere for gruppen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande i forbindelse med deres muligheder for aftjening af værnepligt. Sessionsprøven er en traditionel intelligensprøve bestående af fire delprøver, nemlig 1) Bogstavmatricer, 2) Ordrelationer, 3) Talrækker og 4) Figurer. Den har været brugt ved sessionerne og ved diverse andre udvælgelsesprocedurer siden midten af 50 erne.* Formålet med sessionsprøven er at udpege de værnepligtige, der har stor sandsynlighed for ikke at kunne gennemføre værnepligtsuddannelsen på den normerede tid med tilfredsstillende resultat. Intelligens har vist sig at være en god prognosefaktor for evnen til at kunne tilegne sig ny viden af overvejende teoretisk art i en uddannelse. Sessionsprøven differentierer (påviser forskelle mellem/ nuancerer) de unge mænd med henblik på at udskille de værnepligtige, der ikke vil kunne gennemføre værnepligten med et tilfredsstillende resultat på den normale uddannelsestid. Sessionsprøven er oprindeligt konstrueret med henblik på afprøvning af personer, der har dansk som modersmål eller som har almindelige færdigheder i dansk. Instruktionerne til probanderne gives på dansk både mundtligt og skriftligt. Instruktionerne er ret udførlige, idet det er meningen, at alle probander - uafhængigt af hvor kvik man er til at opfatte denne type instruktioner - skal have forstået, hvad delprøverne går ud på, inden man starter selve prøven. Det er ikke særlig sandsynligt, at probander af ikke-dansk herkomst, men med nogenlunde almindelige færdigheder i dansk, skulle få besvær med at forstå instruktionerne og derved blive hæmmet i den efterfølgende opgaveløsning. Men det kan ikke udelukkes, at probander med begrænsede danskfærdigheder kan blive hæmmet i opgaveløsningen på grund af deres begrænsede forståelse af instruktionerne. * Erik Kousgaard: 50 år med intelligensprøven BPP. Institut for Militærpsykologi, NOV 2003 Postadresse Postboks København Ø Besøgsadresse Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé København Ø Telefon Telefax Internet

2 2 Om selve de enkelte delprøver må det siges, at danskfærdigheder ikke spiller nogen rolle for løsningen af talrække- og figur-prøverne. Bogstavmatrice-prøven indeholder bogstaver, og det kan ikke udelukkes, at probander med begrænset kendskab til bogstaver, kan være lidt hæmmet i opgaveløsningen. Delprøven med ordrelationer kræver gode færdigheder i dansk. Probander med begrænsede danskfærdigheder skal sandsynligvis bruge mere tid på overhovedet at forstå opgaverne, hvilket vil hæmme den egentlige opgaveløsning, der går ud på at finde de relevante abstrakte relationer mellem begreberne. Da det ikke kan udelukkes, at probander med begrænsede danskfærdigheder kan blive hæmmet i deres opgaveløsning som følge af deres begrænsede danskfærdigheder, er det relevant at foranstalte undersøgelse til afdækning af problemets eventuelle omfang. Undersøgelsen. I perioden SEP JUN 2004 er sessionsresultater for alle sessionsbehandlede blevet indsamlet. I perioden er sessionssøgende blevet behandlet, men da 947 er blevet forbigået (dvs. behandles ved en senere session) og 15 havde ukendt etnisk baggrund, udgør datamaterialet i denne undersøgelse kun sessionsresultater. I det følgende vil de to grupper blive omtalt som ET-gruppen, dvs. dem med anden etnisk baggrund end dansk ( nydanskere ), således som det er defineret i undersøgelsen.* DK-gruppen, der omfatter alle andre. Tabel 1. Sessionsbehandlede og egnede fordelt på DK- og ET-grupperne. DK-gruppen ET-gruppen I alt Sessionsbehandlede, antal i % 93,5 6,5 100,0 Egnet, antal i % 95,1 4,9 100,0 Tabel 1 viser sessionsbehandlede og egnede i de to grupper. ET-gruppen udgør af de i alt behandlede svarende til 6.5 pct., mens de blandt de egnede kun udgør 4.9 pct. ET-gruppen er altså noget underrepræsenteret blandt de egnede. Danmarks Statistik har tidligere beregnet, at ET-gruppen i kun udgjorde ca. 3.5 pct. af de indkaldte. Denne forskel fra de 4.9 pct. udskrevne (i 2003/2004) kan formentlig forklares ved en mindre tilbøjelighed i ET-gruppen til at melde sig frivilligt til aftjening af værnepligt. Delkonklusion 1. ET-gruppen er lidt underrepræsenteret blandt de egnede, hvor de udgør 4.9 pct. mens de udgør 6.5 pct. af de sessionssøgende. Tabel 2 viser tilsvarende, at mens der i DK-gruppen er 61,1 pct., der bliver vurderet egnet, er den tilsvarende pct. for ET-gruppen kun på 45,3. Der kan være to hovedårsager til at en 2

3 sessionssøgende ikke bliver vurderet egnet, nemlig fysiske (helbredsmæssige) årsager og lav score i den skriftlige prøve (BPP). I tabel 2 er grunden anført, men det skal dog bemærkes, at nogle af dem, der har grunden lavt prøveresultat også kan have fysiske mangler, som i sig selv kunne have ført til kassation. * Indvandrere og efterkommere af indvandrere defineres som personer, der kommer fra andre lande end lande i det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, Schweiz og Nordamerika. (Danmarks Statistik) Tabel 2. Resultatet af sessionsbedømmelsen med angivelse af årsag til evt. manglende egnethed. 3 Sessionsbehandlede, antal DK-gruppen ET-gruppen I alt Egnet i % 61,1 45,3 60,1 Begrænset egnet (fysik) i % 11,3 8,0 11,1 Uegnet (fysik) i % 20,7 18,6 20,6 Uegnet (skriftlig prøve) i % 4,7 19,3 5,7 Uegnet (fysik & skriftlig prøve) i % 2,1 8,8 2,5 Sum 100,0 100,0 100,0 Mindre egnet (fysik) 34,1 35,4 34,2 Mindre egnet (skriftlig prøve) i % 6,8 28,1 8,2 Nederst i tabel 2 vises, hvor mange der er mindre egnede af de to grunde. I ET-gruppen er der kun ubetydeligt flere med fysiske mangler end i DK-gruppen, mens der er mere end fire gange så mange (28.1 pct. mod 6.8 pct.) med så lav score på den skriftlige prøve, at den fører til kassation. Delkonklusion 2. Den væsentligste årsag til at der kasseres flere i ET-gruppen end i DKgruppen er, at relativt flere har en lav score på den skriftlige prøve. På sessionerne benyttes den skriftlige prøve BPP, der består af 78 opgaver. I gennemsnit har DK-gruppen 42,8 rigtige svar, mens ET-gruppen kun har 33,5 rigtige svar - altså en forskel på næsten 10. I figur 1 ses, hvorledes de to grupper fordeler sig på antal rigtige svar. 3

4 Delkonklusion 3. De sessionssøgende i ET-gruppen har tilsyneladende væsentlig ringere intellektuelle forudsætninger end DK-gruppen, således som intellektuelle forudsætninger bliver målt ved BPP. Det er alment kendt, at en given persons sessionsprøveresultat ikke er upåvirket af den mængde skoleuddannelse som personen har fået. Intelligensen er altid et produkt af både arv og miljø, herunder skoleuddannelse. Desuden sker der en selektion op igennem skoleforløbet, således at de bedre begavede har tendens til at fortsætte længere, end de mindre godt begavede. I tabel 3a vises de to gruppers procentvise fordeling efter antal skoleår. Det ses, at ET-gruppen har ca. 11 procentpoints flere med minimal skoleuddannelse (8 og 9 år) end DK-gruppen, som til gengæld har væsentlig flere med 10. klasse og 2. gymnasieklasse, der er på vej til studentereksamen (10 og 12 år). Tabel 3a. Procentvis fordeling efter antal skoleår. antal skoleår gennem- Gruppe sum snit i år DK ET ET-gruppens kortere skolegang kunne tænkes at være forklaringen på det lavere resultat i den skriftlige prøve. I tabel 3b er de sessionssøgende ligeledes opdelt efter antal skoleår. Her er antallet af løste opgaver for begge grupper opgivet for hvert antal skoleår. Tabellen viser, at DKgruppen i alle skoleårsgrupper har et væsentlig bedre resultat end ET-gruppen. Den kortere skolegang kan således ikke alene forklare forskellen i evnen til at løse opgaverne i BPP. Tabel 3b. Det gennemsnitlige antal løste opgaver i den skriftlige prøve BPP for hvert antal skoleår. 4 antal skoleår gruppe sum DK ET DK-ET Som allerede nævnt udviser ET-gruppen et lavere resultat end DK-gruppen. Det kan være rimeligt at undersøge, om der er en enkelt af de fire delprøver (BPP 1-4), der især volder ETgruppen besvær. Specielt kunne der være mistanke om, at delprøven BPP-2 (ordrelationer) på grund af sit sproglige indhold utilsigtet kunne diskriminere ET-gruppen. Spørgsmålet om diskrimination kan ikke besvares ved blot at sammenligne gruppernes resultater på delprøverne. Da ET-gruppens totale BPP resultat er lavere end DK-gruppens, vil gruppen også ligge lavere på delprøverne, uden at der derfor nødvendigvis er tale om diskrimination - det er blot et udtryk for, at ET-gruppen generelt scorer lavere. En sammenligning vanskeliggøres yderligere af, at delprøverne ikke har samme antal opgaver. Det giver kun mening at sammenligne evnen til at løse delprøverne hos personer med samme BPP score. Hvis det viser sig, at én gruppe har sværere ved at løse en delprøve end en anden gruppe med samme BPP score, så kan man med rette sige, at gruppen bliver diskrimineret af delprøven. Den eneste måde, de sessionssøgende kan opdeles på efter intelligens, er ved 4

5 hjælp af BPP resultatet. Det er ikke ideelt, da de delprøver der skal undersøges selv er en del af begavelsesmålet, men vi har ikke andet mål for begavelsen i dette datamateriale. I tabel 4 vises, hvorledes grupperne kan sammenlignes med hensyn til den første delprøve. Tabellen viser for hver BPP score fra 0 til 78, hvor mange fra hver gruppe der har den pågældende score. Af øverste linie til højre ses f.eks., at scoren 38 er opnået af 687 fra DKgruppen og af 51 fra ET-gruppen. Prøven tildeler således disse i alt 738 personer samme begavelse, og det er derfor muligt at sammenligne de to gruppers resultater på. Det gennemsnitlige antal rigtige svar for de 687 i DK-gruppen er 9.39 (ud af 19 opgaver), mens de 51 i ET-gruppen har 9,90 rigtige svar - altså 0,51 flere rigtige svar. 5 Tabellens sidste søjle viser forskellen på de to grupper - hvis tallet er positivt, klarer DKgruppen delprøven bedst, og er det negativt, er ET-gruppen bedst. Hvis grupperne er lige gode til, er chancen for et positivt og negativt tal ens, og man må forvente ca. lige mange positive og negative tal. Der er i alt 60 sammenligninger i tabellen, hvoraf de 2 giver 0,00. Af de resterende 58 er 13 positive og 45 negative, hvilket indikerer at ET-gruppen for given begavelse er bedre end DK-gruppen til at løse. Forskellen fra de forventede 29 positive og 29 negative er signifikant på et 5 pct. niveau, så resultatet må tillægges betydning. Forskellen er dog beskeden. Med den givne BPP fordeling i ET-gruppen har de i gennemsnit 0.30 flere rigtige svar end DK-gruppen. 5

6 Tabel 4. De to gruppers fordeling på BPP score med tilhørende gennemsnitlig score på. BPP score DK-gruppen ET-gruppen DK-ET DK-gruppen ET-gruppen DK-ET antal antal BPP score antal antal Tabel 5. Sammenligning af de to grupper på BPP s delprøver antal forskelle (DK-ET) * bedste ET-gruppens gennemsnitlige delprøve positive negative gruppe afvigelse fra DK-gruppen 1. Bogstavmatricer ET Ordrelationer DK Talrækker 8 52 ET Figurer DK * Her anvendes forskel på medianerne i stedet for på gennemsnittene som i tabel 4. På grund af de skæve fordelinger af rigtige svar i delprøverne er det mere korrekt. 6

7 En tilsvarende sammenligning kan foretages for de tre andre delprøver. I tabel 5 ses resultatet, som viser, at for alle delprøver er der afvigelse fra en fifty-fifty fordeling på positive og negative forskelle, som i alle tilfælde er signifikant på 5 pct. niveauet. I del-prøverne Bogstavmatricer og Talrækker klarer ET-gruppen sig bedst, mens DK-gruppen er bedst til Ordrelationer og Figurer. Forskellen er dog kun af en gennemsnitlig størrelsesorden på ca. et halvt rigtigt svar. Man skal være opmærksom på, at summen af de fire afvigelser (sidste søjle i tabel 5) skal være 0, fordi delprøverne tilsammen giver BPP scoren, som er fastholdt i de enkelte sammenligninger. På den baggrund kan man ikke sige, at ET-gruppen bliver diskrimineret. Havde man der imod fundet, at ET-gruppen lå markant lavere på en delprøve og - fordi summen skal være 0 - moderat højere på de andre tre delprøver, ville man nok kunne tale om diskrimination. Delkonklusion 4. To af delprøverne giver DK-gruppen en lille fordel, og de to andre giver ETgruppen en tilsvarende fordel. Man kan derfor ikke tale om, at en af delprøverne diskriminerer den ene gruppe i forhold til den anden. 7 Hovedkonklusion. ET-gruppen er lidt underrepræsenteret blandt de sessionssøgende, der bliver bedømt egnet. Dette skyldes hovedsageligt, at forholdsmæssigt flere har en lav score på den skriftlige prøve. To af den skriftlige prøves fire delprøver giver de etniske danskere en lille fordel og de to andre delprøver giver ET-gruppen en tilsvarende fordel. Man kan derfor konkludere, at den skriftlige prøve (BPP) ikke utilsigtet diskriminerer ET-gruppen. Efterskrift. Resultaterne af denne undersøgelse viser, at sproglige problemer tilsyneladende ikke alene kan forklare den påviste forskel mellem de to grupper. Ligeledes viser resultaterne, at forskelle i de sessionssøgendes skolebaggrund heller ikke alene kan forklare forskellen mellem de to grupper. Grupperne kan eventuelt være forskelligt motiverede for at opnå et godt resultat i den skriftlige prøve ved sessionen med den deraf følgende sandsynlighed for at skulle aftjene værnepligt. Er man ikke motiveret for at blive vurderet egnet til værnepligtsuddannelse, så yder man måske ikke en toppræstation ved sessionen. En forklaring på, at der er færre fra ET-gruppen, der bliver vurderet egnet ved sessionen kan være, at en stor andel af ET-gruppen har forældre, som kom til Danmark uden uddannelse fra hjemlandet. Meget taler for, at mange udgjorde en selekteret gruppe med kun få boglige forudsætninger. Hvis man fra DK-gruppen udvælger et større antal, hvis forældre er uden faglig eller boglig uddannelse, vil disse sessionssøgende formentlig også have en væsentlig lavere score på den skriftlige prøve end DK-gruppen som helhed. Resultaterne af denne undersøgelse giver ikke anledning til at ændre på den skriftlige sessionsprøve. Man må se på andre muligheder for at øge tilgangen af nydanskere til værnepligtstjeneste. 7

8 DK-gruppen pct antal rigtige svar på BPP ET-gruppen pct antal rigtige svar på BPP Figur 1. Fordeling af antal rigtige svar på den skriftlige prøve BPP 8

Sammenligning af Forsvarets intelligenstest og IQ-skalaen

Sammenligning af Forsvarets intelligenstest og IQ-skalaen Sammenligning af Forsvarets intelligenstest og IQ-skalaen 10. september 2012 Af, cand.jur Indledning I forbindelse med indkaldelsen af værnepligtige til session (Forsvarets Dag), underkastes de værnepligtige

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 20. august 2015 Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 Den 1. januar 2015 boede der 580.184 personer i København. I løbet af 2014 steg folketallet med 10.627 personer

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08

Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08 Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08 Af Lars Ebsen Boldt og Doro Knudsen Ifølge folkeskoleloven skal tosprogede elever, der har behov for sprogstøtte, modtage undervisning i dansk

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Program dag 2 (11. april 2011)

Program dag 2 (11. april 2011) Program dag 2 (11. april 2011) Dag 2: 1) Hvordan kan man bearbejde data; 2) Undersøgelse af datamaterialet; 3) Forskellige typer statistik; 4) Indledende dataundersøgelser; 5) Hvad kan man sige om sammenhænge;

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s Norddjurs, Smnl-gr., Region Midt og Landstotal Tabel 1 og 4

2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s Norddjurs, Smnl-gr., Region Midt og Landstotal Tabel 1 og 4 Figur A 2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s, Smnl-gr., og Tabel 1 og 4 Tallene udtrykker gennemsnitlige antal flader. 3, 5 og 7 årige er det mælketænder (ud af 88 mulige tandflader) 12, 15 og 18 årige er

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Holdninger og vurderinger blandt indsatte forældre i fængsler og arresthuse Børneansvarligordningen Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund 2014

Måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund 2014 Måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund 2014 Udviklingsafdelingen Sagsnr. 81.00.15-G00-1-14 Jammerbugt Kommunes måltal for ansatte med ikke-vestlig baggrund Baggrund Det blev i trepartsaftalen

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Status på Sygefraværsindsatsen. i Frederikssund

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Status på Sygefraværsindsatsen. i Frederikssund Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Status på Sygefraværsindsatsen i Frederikssund Februar 2010 Sygefraværsområdet i Frederikssund Kommune 1. Indledning status siden sidste dialogmøde Notatet beskriver

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2015 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 København og Nordsjælland Formålet med

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

Forældretilfredshed 2015

Forældretilfredshed 2015 Antal svar:, svarprocent: 2% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er at udbrede

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

3F s ledighed i december 2011

3F s ledighed i december 2011 Sep Sep Sep sep sep Formandssekretariatet Den 11. januar 2012 AV/ (tlf. 88 92 04 56) 3F s ledighed i december 2011 Ledigheden er faldet med 800 personer I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj I. Censorernes kommentarer til årets opgavesæt og til besvarelserne

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj I. Censorernes kommentarer til årets opgavesæt og til besvarelserne Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2009 September / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt og

Læs mere

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal. Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Forældretilfredshed 2015

Forældretilfredshed 2015 Antal svar:, svarprocent: 76% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er at udbrede

Læs mere

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud? Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de

Læs mere

Udviklingen i da bstallene siden 1990

Udviklingen i da bstallene siden 1990 Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,

Læs mere

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper A NALYSE Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse hvor stor en del af de almen praktiserende

Læs mere

Livskvalitet er forbundne kar

Livskvalitet er forbundne kar 2. oktober 216 Livskvalitet er forbundne kar Støttet af Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Folks oplevelse af livskvalitet afhænger af rigtig mange individuelle faktorer. Faktorer der typisk hænger sammen.

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Furesø 1. statusnotat 2010 Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Konklusioner...3 2. Udfordringer...4 3. Målgruppen

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark [0] Dansk KundeIndex 2003 skadesforsikring Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark Hovedresultater Indledning og metode For tredje år i træk gennemføres en samlet kundetilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Denne tidligere indsats svarer samlet set til omkring færre passive uger om året.

Denne tidligere indsats svarer samlet set til omkring færre passive uger om året. Analyse Aktivering af unge forsikrede ledige I denne analyse undersøges varigheden af de ledighedsforløb, som går forud for aktivering af unge forsikrede ledige under 30 år, og sandsynligheden for at disse

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &

Læs mere

NOTAT. Ledighed fordelt på a-kasser

NOTAT. Ledighed fordelt på a-kasser Procent NOTAT Dato Velfærdsforvaltningen VF-Sekretariat Ledighed fordelt på a-kasser De første år efter finanskrisen satte ind steg ledigheden betydeligt for ledige og toppede i 2011 med en gennemsnitlig

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere