Supplerende reduktionsforslag vedr. finansiering af Folkeskolereformen

Transkript

1 NOTAT Bilag juni 2014 Supplerende reduktionsforslag vedr. finansiering af Folkeskolereformen Institutions- og Skoleudvalget besluttede på møde at udsætte behandlingen af mødesagen 1. behandling - Organisering af kommunens fritidstilbud i forlængelse af Folkeskolereformen til et ekstraordinært ISU-møde Institutions- og Skoleudvalget bad samtidig administrationen om at udarbejde supplerende reduktionsforslag. Som et supplement til mødesagen er derfor udarbejdet dette notat (bilag 2). Notatet indeholder både de fire (+1) tidligere effektiviseringsforslag, som er beskrevet i den oprindelige mødesag, samt fire (+1) nye reduktionsforslag. De nye forslag er: 5. Nedlæggelse af Gokartklubben 5.a Gokartklub-aktivitet overflyttet til Selsmoseskolen eller Ungdomsskolen 6. Nedlæggelse af aftenklub i Reerslev 7. Nedlæggelse af specialgruppe i Blåkilde Børnehus 8. Landsbyordning i Reerslev Derudover er effektiviseringsforslaget vedr. harmonisering af åbningstid (som beskrevet i den oprindelige mødesag) blevet revideret, sådan at man kan reducere åbningstiden i forskellige grader. Se under punkt 4 om harmonisering af åbningstid nedenfor. I tabellen herunder er de otte (+2) effektiviseringsforslag oplistet. Forslag Mio. kr. 1 Indførelse af områdeledelse 3,5 1a Indførelse af områdeledelse med uændret normering 1,1 2 Reduktion normering SFO 2,0 3 Reduktion normering fritidsklub 1,0 4 Harmonisering af åbningstid 0,5-2,6 5 Nedlæggelse af gokartklubben 1,3 5a Gokartklub-aktivitet overflyttet til Selsmoseskolen eller Ungdomsskolen 0,5 6 Nedlæggelse af aftenklub i Reerslev 0,4 7 Nedlæggelse af specialgruppe i blåkilde børnehus 0,9 8 Landsbymodel i Reerslev ca. 0,4 Forslag 4 kan laves med forskellige beløb i et spænd på 0,5-2,6 mio. kr. alt efter, hvor mange dage åbningstiden justeres. Forslag 5 giver 0,760 mio. kr., hvis forslag 1 er tiltrådt Forslag 5a har ingen økonomisk konsekvens, hvis forslag 1 er tiltrådt Forslag 8 har ingen økonomisk konsekvens, hvis forslag 1 er tiltrådt 1) Indførelse af områdeledelse på fritids- og ungdomsklub (som på dagtilbudsområdet) (3,5 mio. kr.) Indførelse af områdeledelse betyder, at ledelsesstrukturen ændres, så der i stedet for en klubleder og en souschef i hver klub vil være en pædagogisk leder i hver klub og to områdeledere, én i øst og én i vest, som hver dækker 4-5 klubber. Der er flere varianter af områdeledelse, men overordnet er målet at styrke ledelsen ved at etablere to klart definerede ledelsesniveauer: en overordnet områdeleder og en daglig leder. Områdelederen vil bl.a. have ansvar for den strategisk-administrative ledelse. Områdeledelse har til formål at udnytte de organisatoriske ressourcer effektivt og at frigøre tid hos den daglige pædagogiske ledelse til kerneopgaven. Områdeledelse er navnlig brugt på dagtilbudsområdet. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. JaneHe /14

2 Indførelse af områdeledelse på fritids- og ungdomsklub vil medføre nettomindreudgifter på 3,5 mio. kr., hvorunder der er taget hensyn til 20% forældrebetaling. Der er her tale om en områdeledelsesmodel svarende til dagtilbudsområdet. Lederen herunder også den normering, hvormed han/hun hidtil har indgået i institutionens normering spares, og der indføres i stedet to områdeledere, mens der på hver klub fortsat vil være en pædagogisk leder. Klub Før Efter Sengeløse 1 leder 1 souschef 1 pædagogisk leder 5 eren* 1 leder 2 souschef 1 områdeleder 1 pædagogisk leder Klub Inn 1 leder 1 souschef 1 pædagogisk leder Reerslev 1 leder 1 pædagogisk leder Gokartbanen 1 leder 1 souschef 1 pædagogisk leder Trillinge 1 leder 1 souschef 1 pædagogisk leder Basen 1 leder 1 souschef 1 områdeleder 1 pædagogisk leder Gadehaven 1 leder 1 souschef 1 pædagogisk leder Impulsen 1 leder 1 souschef 1 pædagogisk leder I alt 9 ledere 9 souschef 2 områdeledere 9 pædagogiske ledere Engvadgård 1 leder 1 souschef 1 pædagogisk leder * inkl. knallertbanen Note: normering og ledelse på Ungdomscaféen er uændret * Engvadgård er selvejende Hermed ændres antallet af børn pr. pædagog fra cirka 26,3 børn pr. pædagog til cirka 32,2 børn pr. pædagog (i praksis ligger belastningsgraden dog et sted mellem de to tal, idet størrelsen på klubben har betydning for, om lederen indgår i arbejdet med børnene). Derudover er antallet af børn pr. pædagog forskelligt fra klub til klub, da nogle klubber får ekstra personale grundet særlige bygningsmæssige eller sociale forhold. I den økonomiske beregning er budgettet til Engvadgård forudsat reduceret i samme grad som de kommunale klubber. Hvis der skal fastholdes uændret ledelse på Engvadgård, vil effektiviseringen ved at indføre områdeledelse være 0,5 mio. kr. lavere. Eftersom Engvadgård er en selvejende institution, vil forslaget om indførsel af områdeledelse påvirke Engvadgård anderledes end de øvrige klubber. 1a) Indførelse af områdeledelse på fritids- og ungdomsklub (uændret normering 1,1 mio.kr.) En alternativ model for indførelse af områdeledelse er at afskedige klublederne (og ansætte to områdeledere) og samtidig sikre, at klubberne har den samme normering som i dag, i form af forøget pædagognormering. Dette indebærer en besparelse på 1,1 mio. kr. Denne besparelse udgør således kun forskellen mellem en lederløn og en almindelig pædagogløn. Generelt vurderes stordriftsfordelen ved et lavere antal ledere at være en større fleksibilitet i hverdagen for lederen ved bemanding af de enkelte klubber. Det vurderes, at områdeledelse ikke umiddelbart vil have betydning for børnene og de unge i dagligdagen - dog vil det få betydning, hvis medarbejdere skal dække ind for hinanden på tværs af de to klub-områder i tilfælde af sygdom, mv., da det så ikke vil være kendte ansigter for børnene. 2) Justering i antal pædagoger pr. barn, SFO (2,0 mio. kr.) Det er muligt at tilvejebringe besparelser ved at ændre på serviceniveauet i form af flere børn pr. pædagog (belastningsgraden). Hvis belastningsgraden øges fra 17,2 til 18,3 på SFO-almenområdet, kan der realiseres en besparelse på ca. 2,0 mio. kr. Ændringen svarer til nedlæggelse af ca. 5,4 årsværk fordelt på 10 SFO er. Hvis belastningsgraden også ønskes øget på specialområdet, kan belastningsgraderne i stedet øges fra 17,2 til 18,2 på SFO-almenområdet og fra 3,3/6,6 til 3,385/6,675 på SFOspecialområdet. Dette bidrager ligeledes med en besparelse på 2,0 mio. kr. Ændringen svarer til nedlæggelse af ca. 5,3 årsværk. 2

3 Administrationen vurderer dog, at man bør undgå at justere på SFO-specialområdet af hensyn til disse børns særlige vilkår. 3) Justering i antal pædagoger pr. barn, fritidsklub (1,0 mio. kr.) Hvis belastningsgraden øges fra 32,2 til 35,0 på fritidsklubområdet, kan der realiseres en besparelse på ca. 1 mio. kr. netto, svarende til en personalereduktion på 3,3 årsværk. En justering vurderes ikke at være relevant i kombination med forslag 1, hvor ledernormeringen reduceres. 4) Harmonisering af åbningstid (2,6 mio. kr.) Fritidsklubberne har i dag åbent til kl. 18 og SFO har åbent til senest kl. 17, dog er det om fredagen henh. kl. 17 og kl. 16. Der er økonomisk potentiale i at harmonisere åbningstiderne, så alle tilbud lukker samtidig, dvs. fritidsklub skal lukke en time tidligere end i dag. Lukning af klubberne kl betyder, at klubberne ikke længere vil have tid til at tage på ture til f.eks. svømmehal. Der er færre børn i klubberne mellem 17 og 18, men de børn der er der, er oftest dem som har særlige behov for voksenkontakt. Dette potentiale opgøres til netto 2,6 mio. kr., når der tages hensyn til forældrebetalingen. Når åbningstiderne harmoniseres, vil det det betyde delt tjeneste for klubpersonalet, som udløser et delt tjeneste-tillæg. Konkret vil der være personale, som er på arbejde i fritidsklubben og så har en mellemtime fra kl. 17 til 18, hvis de også skal arbejde i ungdomsklubben. De fleste fritidsklubmedarbejdere har enkelte dage om ugen, hvor de også arbejder om aftenen i ungdomsklubben. Det forventes, at udgifterne til delt tjeneste-tillægget vil kunne holdes indenfor rammen af det allerede afsatte budget til aften/ulempetillæg, da udgiften hertil reduceres for så vidt timen mellem kl. 17 og 18. Opgjort i antal årsværk betyder harmonisering af åbningstiden nedlæggelse af 8,9 årsværk i fritidsklubberne. Harmonisering af åbningstider kan gøres i forskellige grader. Fx kan ændringen kun gælde fredag, så der lukkes kl. 16 i stedet for kl. 17. Om fredagen er der ikke ungdomsklub om aftnen. Potentialet er 0,5 mio. kr. pr. gang, man ændrer åbningstiden en time i fritidsklubberne samlet set. 5) Nedlæggelse af Gokartklubben (1,3 mio. kr.) Gokartklubben er en temaklub med plads til 30 børn og unge. Gokartklubben har ingen ledige pladser og blandt medlemmerne er 5 børn fra gruppeordninger, som profiterer af denne aktivitet. Det foreslås at nedlægge Gokartklubben, da aktiviteten er dyr i sammenligning med andre aktiviteter, da kommunen lejer sig ind på gokartbaner i hovedstadsområdet. I den udstrækning at Knallertbanen i Hedeland har ledige pladser (normalt max et par stykker), kan medlemmer fra Gokartklubben tilbydes plads her. Nedlæggelsen betyder reduktion på 3,0 årsværk, som vil skulle afskediges. 5A) Nedlæggelse af klublederstilling og sammenlægning af aktiviteten i Gokartklubben med Selsmoseskolen eller ungdomsskole (0,5 mio. kr.) I stedet for at nedlægge Gokartklubben helt, foreslås det alene at spare udgifterne til klublederen, da denne går på pension i marts For at bibeholde aktiviteten fremadrettet kan den sammenlægges med Selsmoseskolen eller Ungdomsskolen. 6) Nedlæggelse af aftenklub i Reerslev (0,4 mio. kr.) Det foreslås at nedlægge aftenklubben i Reerslev, som pt. har 25 medlemmer. De unge kan tilbydes ungdomsklubplads i Femmeren i Charlotteager eller Klub inn i Hedehusene. Afstanden fra Reerslev til Femmeren og Klub inn betyder, at det vil være begrænset, hvor mange der vil melde sig ind i en anden aftenklub. Det er en forudsætning for at kunne tilbyde fuldtidsstillinger i den tilbageværende fritidsklub, at medarbejderne tilbydes kombinationsstillinger med andre enheder. Nedlæggelsen betyder reduktion på 1 årsværk. 7) Nedlæggelse af specialgruppe i Blåkilde Børnehus (0,9 mio. kr.) 3

4 Der er specialgrupper i Kildehuset og Blåkilde Børnehus med plads til i alt 16 enheder (børn under 3 år tæller for to enheder) 8 hvert sted. Der er i øjeblikket indskrevet i alt 7 børn (svarer til 7 enheder, da de alle er over 3 år) i de to grupper, hvoraf de 3 skal i skole til august. Der er formentlig 1-2 børn mere på vej efter sommerferien, som stadig vil kunne rummes i den ene gruppe. Det foreslås derfor at nedlægge specialgruppen i Blåkilde Børnehus og overflytte de 3 børn, som i øjeblikket er indskrevet, til specialgruppen i Kildehuset, som er den institution, der bygningsmæssigt er bedst egnet til en specialgruppe. Nedlæggelsen betyder reduktion på 3,0 årsværk, som vedrører 3 personer, som vil skulle afskediges. Der må påregnes opsigelsesvarsler på 6 mdr. på to af medarbejderne. Den tredje stilling er p.t. vakant. Der er taget højde for 25 pct. forældrebetaling i opgørelsen af besparelsen. 8) Landsbyordning i Reerslev (ca. 0,4) Landsbyordninger er en fællesbetegnelse for de projekter/ordninger, som de senere år er opstået rundt omkring i landet i de landområder/landsbyer, hvor man finder det formålstjenligt at udvide samarbejdet mellem skole/sfo, dagtilbud og klub. Modellen, der foreslås her, er den såkaldte udvidede skolefritidsordning efter Folkeskolelovens 55, hvor dagtilbud og SFO/klub principielt bliver afdelinger på skolen. Ordningen har én samlet økonomi, én ledelse og én bestyrelse. Oprettelse af børnehus Etableringen af et børnehus i Reerslev-området vil med daglig fælles ledelse, kommunikation og gensidigt samarbejde give god mulighed for at skabe en god og sammenhængende hverdag for alle børn, hvor de kan gå i vuggestue, børnehave, skole, SFO og klub inden for samme hus. Der sikres bedre muligheder for trygge og kendte overgange mellem de pædagogiske tilbud, som både børn og familier kan profitere af. Ved at arbejde som et fælles børnehus vil det være naturligt med efteruddannelseskurser og pædagogiske arrangementer for den samlede personalegruppe. Yderligere vil det betyde en større mulighed for at udnytte kompetencer og ressourcer på tværs af området. Modellens rammer Distriktsledelse er fælles ledelse af forskellige typer institutioner: daginstitutioner, skole, SFO og klub. De tidligere individuelle institutioner indgår som afdelinger i den nye distriktsinstitution (børnehus). Ved distriktsledelse har hver afdeling en daglig leder (afd.leder), der indgår i et ledelsesteam med en distriktsleder (strategisk leder). Distriktsinstitutionen er at betragte som én institution med ét fælles budget og én bestyrelse. Distriktsledelsen er institutionens ansigt udadtil i forhold til politikere, administrationen, brugere/borgere og omverden. Alle ledelsesopgaver er principielt under distriktsledelsens overordnede ansvar. Distriktsledelsen er ansvarlig for samspillet og arbejdet i institutionens ledelsesteam. Distriktsledelsen har typisk fokus på de overordnede og tværgående ledelsesopgaver med vægt på de administrative, økonomiske og strategiske opgaver. Distriktsledelsen er den øverst ansvarlige for den faglige ledelse og personaleledelsen, der dog i praksis varetages i de enkelte afdelinger af de daglige ledere. Der dannes en fælles bestyrelse for distriktsinstitutionen, men der fastholdes underordnede forældreråd som fora for det lokale forældreengagement. Den fælles bestyrelse er ansvarlig for budget, fælles principper, læreplaner, virksomhedsplan mv. I forhold til forældreråd kan der i varierende grad uddelegeres opgaver hertil fra den fælles bestyrelse. Formål - Skabe rød tråd i de pædagogiske tilbud til børn og unge på 0-18 år indenfor området, herunder styrke kommunikation og koordinering på tværs af institutionstyper - Udnytte ressourcerne mere effektivt og sikre bæredygtighed - Være en aktiv del af lokalsamfundet, hvor forældrene naturligt inviteres ind i dialogen og samarbejdet om barnets læring og udvikling 4

5 - Understøtte lokalområdets kulturelle samlingspunkt og skabe sammenhængskraft i lokalområdet - Opnå større mulighed for fleksibilitet for og med det pædagogiske personale, da agerer indenfor både dagtilbud, SFO/skole og klub. Det øger muligheden for fuldtidsbeskæftigelse og en mere sammenhængende arbejdsdag for medarbejderen, hvilket gør det muligt at tiltrække mere kvalificeret arbejdskraft. Styrke den strategiske ledelse varetaget af distriktsledelsen, dvs. der genereres både tid og energi hos de daglige ledere til at fokusere på faglig ledelse og personaleledelse i hverdagen samt mere tid til børnene Styrke implementeringen af politiske og at administrative tværgående strategiske prioriteringer og indsatser gennem styrket ledelse - udmeldte indsatsområder, der går på tværs af traditionelle institutionsgrænser. - Skabe helhed i barnets hverdag og bedre overgange mellem de pædagogiske tilbud - Yde en mere kvalificeret og sammenhængende indsats for udsatte børn og unge samt deres familier - Styrke det eksterne samarbejde - Fremme samarbejde på tværs af centre på Rådhuset, herunder PPR og sundhedspleje på grund af større tyngde og tværfaglighed Effektivisering af ressourceudnyttelsen Mulighederne for økonomiske effektiviseringer ligger blandt andet i forbindelse med kursusudgifter, fælles indkøb, vikar- og uddannelseskonti mv. Den administrative ledelse opleves ofte mere effektiv, når opgaverne samles enten hos én daglig leder, distriktslederen eller hos en HK-medarbejder. Effektiviseringen vil betyde en leder mindre indenfor området, hvilket vil påvirke belastningsgraden, da ledelsesnormeringen i dag indgår i ressourcefordelingen til børnetid. Effektiviseringsgevinsten vurderes til at være 75% af lønsummen til én lederløn, da de resterende 25% må påregnes anvendt til administration i den fælles administration i distriktet. Administrationstid der i dag anvendes af lederen til økonomistyring, vagplanlægning m.m. Ledelsesstrukturen vil se ud som nedenfor: I kombination med forslag 1 om områdeledelse på klubområdet, vil der ikke være yderligere besparelse af landsbyordningen. 5