ALMEN LÆGEPRAKSIS I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALMEN LÆGEPRAKSIS I DANMARK"

Transkript

1 ALMEN LÆGEPRAKSIS I DANMARK ALMEN PRAKSIS I SUNDHEDSTJENESTEN Om funktion, love, administration og udvikling

2 HÅNDBOG OG OPSLAGSVÆRK Almen Lægepraksis i Danmark Peter Vedsted Frede Olesen Hanne Hollnagel Flemming Bro Finn Kamper-Jørgensen 2005 Tidsskrift for Praktisk Lægegerning og Forskningsenheden for Almen praksis i Århus Stockholmsgade 55 København Ø Vennelyst Boulevard 6 Århus C Omslag: Tryk: Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse.

3 Forord D er har manglet en sammenskrivning af viden om almen lægepraksis i Danmark. Denne bog er et bidrag hertil. Dokumentation af den hidtidige indsats er bl.a. en forudsætning for at komme videre med regeringens folkesundhedsprogram»sund hele livet«, som bl.a. behandler otte folkesygdomme. Kommunalreformen vil ændre strukturer og funktioner i sundhedsvæsenet, og i den sammenhæng er der behov for at have en opdateret, faktuel viden om almen lægepraksis i Danmark. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har initieret og finansieret et samlet projekt vedrørende videnindsamling og dokumentation om almen lægepraksis. Statens Institut for Folkesundhed har koordineret projektet. Mellem dette institut, Forskningsenhederne for Almen Praksis i Århus, Odense og København og Almen Medicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning i Odense har der været samarbejdet om tre projekter: 1) En sammenskrivning af viden således som det fremgår af denne bog. 2) En empirisk undersøgelse, hvor læger over hele landet registrerede patientkontakter med henblik på forebyggelse i relation til de otte folkesygdomme (Hansen DG, Rasmussen NK, Munck A. Folkesygdomme i almen praksis. Forekomst og forebyggelsesperspektiver. Odense: APO og Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab, 2005). 3) En kvalitativ interviewundersøgelse, der belyser forebyggelsespotentialet i almen lægepraksis, og som udbygger undersøgelsen omtalt ovenfor. Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus har med seniorforsker, læge, ph.d. Peter Vedsted som forfatter og forskningsleder, professor, dr. med., alment praktiserende læge Frede Olesen som projektleder koordineret arbejdet med denne bog. Følgende har deltaget i det samlede redaktionsarbejde: forskningsleder, professor, dr. med., alment praktiserende læge Hanne Hollnagel, Forskningsenheden for Almen Praksis i København, professor, dr. med., alment praktiserende læge Flemming Bro, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Almen Medicin i Odense, og direktør, læge, ph.d. Finn Kamper- Jørgensen, Statens Institut for Folkesundhed. Sekretær, BA, Eva Højmark, Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus, har bistået med materialeindsamling samt ydet sproglig og bibliografisk assistance. Arbejdet er gennemført i perioden fra december 2004 til marts Vi skylder alle, der har ydet bidrag og støtte, en stor tak for den mødte velvillighed, herunder tak til: fuldmægtig, MPH, Jørgen Nørskov Nielsen, Primær Sundhedstjeneste, Århus Amt, for data om almen praksis, til Praktiserende Lægers Organisation, ved direktør Bente Hyldahl Fogh, for at have stillet materialer til rådighed. Fonden for Tidsskrift for Praktisk Lægegerning har medfinansieret trykningen af bogen, som derved kan distribueres gratis til sin primære målgruppe. Det er vort håb, at denne bog må blive brugt flittigt af politikere, administratorer og fagfolk i de kommende år. Februar 2005 Forfatterne I

4 Forfatterne Peter Vedsted, læge, ph.d., seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus. Har beskæftiget sig med sundhedstjenesteforskning og almen praksis funktion i sundhedstjenesten. Har skrevet ph.d.-afhandling om hyppige brugere af almen praksis og har fortsat sin forskning i fysiske, psykiske og sociale forholds betydning for lægesøgning og organisatoriske forholds betydning for almen praksis. Frede Olesen, alment praktiserende læge i Århus, dr.med., adj. professor ved Aarhus Universitet og forskningsleder ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus. Har skrevet disputats om forebyggelse af kræft i livmoderhalsen ved screening. Arbejdet på Forskningsenheden omhandler især sundhedstjenesteforskning, shared care og metoder til kvalitetsudvikling. Forskningen koncentreres om patienter med kræft eller mistanke derom og patienter med medicinsk uforklarede symptomer. Var den første præsident for European Society of General Practice og regional vicepræsident i verdensorganisationen for praktiserende lægers videnskabelige selskaber (WONCA). Hanne Hollnagel, alment praktiserende læge i Vallensbæk, dr.med., professor og forskningsleder ved Forskningsenheden for Almen Praksis i København. Har været redaktør af kliniske lærebøger i almen medicin. Har skrevet disputats om den almindelige befolknings hyppigste helbredsproblemer såsom hoste, hovedpine, træthed m.m. ud fra en helbredsundersøgelse af 40-årige i Københavns Amt. Forsker aktuelt omkring konsultationerne i almen praksis, specielt med henblik på en bedre balance mellem risikotænkning og ressourcetænkning, herunder patientens egen vurdering af sit generelle helbred og af sine stærke sider. Flemming Bro, alment praktiserende læge i Skanderborg, dr.med., professor ved Almen Medicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet. Har bl.a. beskæftiget sig med infektionssygdomme og antibiotikaanvendelse. Har stor international erfaring med arbejdet i den primære sundhedstjeneste, og har også medvirket til udviklingen af kliniske retningslinjer og kvalitetsudvikling i en række lande. Finn Kamper-Jørgensen, læge, ph.d., direktør for Statens Institut for Folkesundhed (tidligere DIKE) siden Har en omfattende videnskabelig produktion bag sig inden for folkesundhed og sundhedstjenesteforskning. Udvalgsformand for det udvalg under Statens Lægevidenskabelige Forskningsråd, der i 1970erne skabte den første forskningsenhed for almen praksis. Er aktuelt medlem af Sundhedsstyrelsens Kræftstyregruppe og af Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Er formand for Nordisk Samarbejdsgruppe for Helsetjenesteforskning. II

5 Kapiteloversigt Figuroversigt...1 Tabeloversigt...3 Indledning...5 Begreber og forkortelser...7 Sammendrag af bogens kapitler...9 Kapitel 1. Et dagsprogram i dansk almen praksis...20 Kapitel 2. Patientforløb i almen praksis...26 Kapitel 3. Almen praksis i sundhedsvæsenet...40 Kapitel 4. Samarbejdet med amter og kommuner...52 Kapitel 5. Forebyggelse i almen praksis...62 Kapitel 6. Kontakt- og sygdomsmønsteret i almen praksis...72 Kapitel 7. Ydelser fra almen praksis...77 Kapitel 8. Lægemidler i almen praksis...93 Kapitel 9. Lægerne i almen praksis Kapitel 10. Patientevaluering i almen praksis Kapitel 11. Økonomien i almen praksis Kapitel 12. Medikoteknisk udstyr og edb i praksis Kapitel 13. Forskning, udvikling og dokumentation i almen praksis Kapitel 14. Sammenligning med almen praksis i udlandet Indeks III

6 Indholdsfortegnelse Figuroversigt...1 Tabeloversigt...3 Indledning...5 Begreber og forkortelser...7 Sammendrag af bogens kapitler Et dagsprogram i dansk almen praksis Telefontiden Konsultationer om formiddagen Frokostpausen Konsultationer om eftermiddagen Hjemmebesøg Aftenkonsultation Administration Vagter Faglig opdatering og udvikling Litteratur Patientforløb i almen praksis Fra symptom til universitetshospital Hvornår er man syg? Kontinuitet som et arbejdsprincip Læge-patient-relationen Konsultationsprocessen Diagnostik Diagnostik ved isoleret biologisk sygdom Bio-psyko-social model i diagnostik Behandling i almen praksis Henvisninger fra almen praksis Udadgående sygehusfunktioner Teamsamarbejde og shared care Rehabilitering Forebyggende arbejde Palliativ indsats og terminal pleje Lægens forskellige opgaver Litteratur Almen praksis i sundhedsvæsenet Den Historiske baggrund Kernefunktioner i almen praksis Almen praksis placering i samfundet Borgerens og patientens rettigheder Almen praksis organisation Praksisformer Almen praksis som virksomhed Listesystemet Lægevalg og -skift Praksisregulering og -tilgængelighed Lægevagten Honoreringsprincipperne Private administrative ydelser Litteratur Samarbejdet med amter og kommuner Samarbejdet med amterne Det Centrale Kvalitets- og Informatikudvalg Fagligt udvalg Forskningsfonden Almen praksis ved universiteterne Amanuensisfonden Efteruddannelsesfonden Administrationsudvalget De amtslige kvalitetsudviklingsudvalg Tendenser i kvalitetsudviklingen Finansiering af samarbejdet med amterne Sygesikringsregistrene Samarbejdet med kommunerne Klinisk samarbejde med kommunerne Socialmedicinsk samarbejde Formelt samarbejde med kommunerne Kommunale kontaktudvalg Praksiskonsulenter i kommunerne Litteratur Forebyggelse i almen praksis Hvorfor forebygge? Forebyggelse i et teoretisk perspektiv Årsag, risiko og prognose Forebyggelse og relaterede begreber Primær forebyggelse Antikonception Forebyggende børneundersøgelser Forebyggende graviditetsundersøgelser Vaccinationer Forebyggelseskonsultationer Sundhedsfremme og generel forebyggelse Sekundær forebyggelse Individorienteret sekundær forebyggelse Screening Tertiær forebyggelse og rehabilitering Litteratur Kontakt- og sygdomsmønsteret i almen praksis Mål for kontaktårsag, diagnose og handling Variation i Kontaktmønsteret Kontaktårsager Diagnosefordeling i almen praksis Kontakter fra patienter med folkesygdomme Diagnosernes pålidelighed Konsekvensen af patientkontakter Litteratur Ydelser fra almen praksis Mål for brug af ydelser Udviklingen i brugen af almen praksis Udviklingen i brugen af lægevagten Grundydelser Tillægsydelser Laboratorieydelser Socialmedicinsk samarbejde Forebyggelse Samtaleterapi Henvisninger til speciallæger Ydelser i lægevagten Praksisvariation Konsekvenser af praksisvariationen Variation mellem borgerne Konsekvenser af variation mellem borgere Litteratur IV

7 8 Lægemidler i almen praksis Lægemidler generelt Inddeling af lægemidler Godkendelse og kontrol af lægemidler Love og regler Elektroniske recepter Apotekernes funktion Tilskudsordninger Lægemiddelforbruget Mål for brug af lægemidler Borgerens lægemiddelforbrug Udgifter til lægemidler Ordination af lægemidler i Almen praksis Påvirkning af ordinationspraksis Litteratur Lægerne i almen praksis Udbuddet af læger i almen praksis Uddannelse Grunduddannelsen Turnus Specialeuddannelsen Efteruddannelse Fra speciallæge til alment praktiserende læge Litteratur Patientevaluering i almen praksis DanPEP Lægeskift Patientklager Litteratur Økonomien i almen praksis Det makroøkonomiske perspektiv Indtægter i praksis Udgifter i praksis Lægernes indkomst Litteratur Medikoteknisk udstyr og edb i praksis Diagnostik og kontrol i almen praksis Sygehusenes udbud af undersøgelser Medikoteknik i almen praksis Kvalitetssikring Edb-systemer i almen praksis Patientadministrative edb-systemer Journalførelse Elektronisk kommunikation Edb i Lægevagten Datasikkerhed Litteratur Forskning, udvikling og dokumentation Forskning Dokumentation og kontaktmønsterundersøgelser Evaluering og udvikling Organisationen af almenmedicinsk forskning Almen praksis ved universiteterne (APU) Finansiering af almen medicinsk forskning Publiceringsaktivitet Potentialet i almenmedicinsk forskning Litteratur Sammenligning med almen praksis i udlandet Litteratur Indeks V

8 FIGUR- OG TABELOVERSIGT Figuroversigt Figur 1. Forekomsten af symptomer og sygdom i løbet af en måned for borgere[5] Side 27 Figur 2. Sundhedsbrøken Side 29 Figur 3. Skematisk fremstilling af placeringen af almen praksis i det danske sundhedsvæsen Side 42 Figur 4. Jerntrekanten, der viser forholdet mellem borger, sygesikring og almen praksis Side 49 Figur 5. Ansvarsniveauer og formelle samarbejdsrelationer i organisationen af almen lægepraksis i Danmark Figur 6. De otte folkesygdommes forhold til otte risikofaktorer (Kilde: Regeringen,»Sund hele livet«) Side 52 Side 63 Figur 7.»Forandringens hjul«. De seks stadier ved forandringen af risikoadfærd Side 67 Figur 8. Sammenhængen mellem patienters alder og køn og det gennemsnitlige antal kontakter til almen praksis pr. borger i 2003 (Kilde: Danmarks Statistik) Figur 9. Sammenhæng mellem socioøkonomisk status og kontakter til almen praksis i 2003 (Kilde: Danmarks Statistik) Figur 10. Udviklingen i grundydelser i almen praksis fra 1992 til 2003 (Kilde: Amtsrådsforeningen) Figur 11. Udviklingen i grundydelser pr. læge og pr. borger fra 1992 til Konfrontationsydelser omfatter konsultationer og besøg (Kilde: Amtsrådsforeningen) Figur 12. Udviklingen i ydelser i lægevagten i Danmark fra 1991til Lægevagtsreform i 1992 (Kilde: Amtsrådsforeningen) Figur 13. Praksisvariationen i konsultationer i dagtiden pr. 100 patienter i 268 praksis i Århus Amt i Praksis er rangstillet ud ad x-aksen. 90%-variation: 1,7 Figur 14. Praksisvariationen i telefonkonsultationer i dagtiden pr. 100 patienter i 268 praksis i Århus Amt i Praksis er rangstillet ud ad x-aksen. 90%-variation: 2,2 Figur 15. Praksisvariationen i besøg i dagtiden pr. 100 patienter mellem 268 praksis i Århus Amt i Praksis er rangstillet ud ad x-aksen. 90%-variation: 12,2 Figur 16. Variationen i antal tillægsydelser pr. 100 patienter i 268 praksis i Århus Amt i Praksis er rangstillet ud ad x-aksen. 90%-variation: 3,3 Figur 17. Praksisvariationen i laboratorieydelser pr. 100 patienter i 268 praksis i Århus Amt i Praksis er rangstillet ud ad x-aksen. 90%-variation: 3,9 Figur 18. Praksisvariationen i ydelser vedr. socialt samarbejde pr. 100 patienter i 268 praksis i Århus Amt i Praksis er rangstillet ud ad x-aksen. 90%-variation: 55,7 Figur 19. Praksisvariationen i forebyggelseskonsultationer pr. 100 patienter i 268 praksis i Århus Amt i Praksis er rangstillet ud ad x-aksen. 90%-variation for praksis, der havde benyttet forebyggelseskonsultation: 44,3 Side 73 Side 74 Side 78 Side 78 Side 79 Side 86 Side 86 Side 87 Side 87 Side 88 Side 88 Side 88 1

9 FIGUR- OG TABELOVERSIGT Figur 20. Praksisvariationen i andel af patienter i praksis, der benyttede lægevagten i Fra 268 praksis i Århus Amt. Praksis er rangstillet ud ad x-aksen. 90%-variationen: 1,8 Figur 21. Praksisvariationen i andelen af, hvor mange patienter i lægevagten, som blev afsluttet med en tlf. konsultation. Vist for de 268 praksis i Århus Amt, hvis patienter benyttede lægevagten i %-variationen: 1,3 Figur 22. Praksisvariationen i antal patienter, der blev henvist til speciallæge pr. 100 patienter i 268 praksis i Århus Amt i Praksis er rangstillet ud ad x-aksen. 90%-variation: 4,6 Figur 23. Antal konfrontationsydelser (dagkonsultationer og -besøg) pr. år i almen praksis i Århus Amt Figur 24. Lorenz-diagram med antal konfrontationskontakter (konsultationer og besøg) i løbet af et år i almen praksis i Århus Amt Figur 25. Udviklingen i sygesikringens tilskud til lægemidler som andel af samlede udgifter til almen lægehjælp (Kilde: Amtsrådsforeningen) Figur 26. Udviklingen i solgte DDD pr indbyggere pr. døgn i primærsektoren fordelt efter årstal og ATC-hovedgrupper (Kilde: Lægemiddelstyrelsen) Figur 27. Antal personer pr indbyggere, der i løbet af et år er i behandling med en af nævnte lægemiddelgrupper fordelt efter årstal og ATC-hovedgrupper (Kilde: Lægemiddelstyrelsen) Figur 28. Udviklingen i antallet af læger i almen praksis, andelen af kvinder og lægernes gennemsnitsalder fra 1977 til 2003 (Kilde: P.L.O.s lægepopulation ) Figur 29. Udviklingen i lægedækningen (indbyggere pr. alment praktiserende læge) i udvalgte amter fra 1987 til 2003 (Kilde: Amtsrådsforeningen) Figur 30. Skitse af specialeuddannelsen i almen medicin som den er planlagt pr Forskningstræningen er dog endnu ikke implementeret Figur 31. Patientevalueringen af de fem aspekter af kvalitet i almen praksis. Andelen af patienter, der angav positiv eller negativ evaluering. I alt ca patientbesvarelser (Kilde: Dan- PEP) Figur 32. Patientevalueringen af de fem aspekter af kvalitet i almen praksis i fordelt på praksisform. Andel, der angav positiv evaluering. I alt ca patientbesvarelser (Kilde: DanPEP) Figur 33. Patientevalueringen af de fem aspekter af kvalitet i almen praksis opdelt på, om patienten havde en kronisk sygdom. Andel, der angav positiv evaluering. I alt ca patientbesvarelser (Kilde: DanPEP) Figur 34. Den relative fordeling af indtægter fra sygesikringen i almen praksis i 2003 (Kilde: P.L.O.) Side 89 Side 89 Side 90 Side 90 Side 91 Side 97 Side 99 Side 99 Side 101 Side 102 Side 104 Side 109 Side 109 Side 110 Side 113 2

10 FIGUR- OG TABELOVERSIGT Tabeloversigt Tabel 1. Eksempler på typiske telefonkonsultationer en morgen i almen praksis Side 21 Tabel 2. Typiske konsultationer i dagtid i almen praksis Side 22 Tabel 3. To eksempler på sygebesøg Side 23 Tabel 4. Eksempler på telefoniske lægevagtskontakter Side 24 Tabel 5. Eksempler på lægevagtskonsultationer Side 24 Tabel 6. Eksempler på lægevagtsbesøg Side 24 Tabel 7. Sandsynligheden for, at et symptom hos en kvinde i alderen år fører til lægekontakt[4] Tabel 8. Eksempel med en læge, der ser patienter på et sygehusambulatorium, hvor 50% har en bestemt sygdom. Lægens diagnostiske sensitivitet og specificitet er hhv. 90% og 95% Tabel 9. Eksempel på en læge, der ser patienter i almen praksis, hvor kun 3% har en bestemt sygdom. Lægens diagnostiske sensitivitet og specificitet er fortsat hhv. 90% og 95% Tabel 10. Betydningen af at fastholde en bestemt henvisningsrate fra almen praksis til det øvrige sundhedsvæsen Side 26 Side 31 Side 31 Side 34 Tabel 11. Skema over begreber, der benyttes i forbindelse med det forebyggende arbejde Side 64 Tabel 12. De hyppigste kontaktårsager til almen praksis i dagtid (Århus Amt 1993 (n=11.109)) Side 74 Tabel 13. De hyppigste diagnoser i almen praksis i dagtid (Århus Amt 1993 (n=11.109)) Side 75 Tabel 14. De otte folkesygdommes andele af kontaktårsagerne til konsultationer i almen praksis i dagtid i 2004 ( konsultationer med voksne patienter) (Kilde: APO[7]) Side 75 Tabel 15. Grundydelser i dagtid i dansk almen praksis i 2003 (Kilde: P.L.O.) Side 79 Tabel 16. Tillægsydelser i dagtid fra almen praksis i 2003 (enkelte er slået sammen) (Kilde: P.L.O.) Side 80 Tabel 17. Laboratorieydelser i dagtid i almen praksis i 2003 (Kilde:P.L.O.) Side 81 Tabel 18. Ydelser vedr. antikonception givet i dagtid fra almen praksis i 2003 (Kilde: P.L.O.) Side 82 Tabel 19. Ydelser vedr. svangreomsorg givet i dagtid fra almen praksis i 2003 (Kilde: P.L.O.) Side 83 Tabel 20. Forebyggende børneundersøgelser givet i dagtid fra almen praksis i 2003 (Kilde: P.L.O.) Side 83 Tabel 21. Vaccinationer givet i dagtid fra almen praksis i 2003 (Kilde: P.L.O.) Side 83 Tabel 22. Forebyggelseskonsultationer og screening for livmoderhalskræft fra almen praksis i 2003 (Kilde: P.L.O.) Side 84 3

11 FIGUR- OG TABELOVERSIGT Tabel 23. Ydelser i lægevagten i Alle konsultationer og besøg er forudgået af en telefonvisitation. Udgifterne var i alt kr. Side 85 Tabel 24. Årsager til variation i aktiviteten mellem praksis Side 85 Tabel 25. Et eksempel på opbygningen af ATC-systemet til klassifikation af lægemidler. Som eksempel benyttes stoffet paracetamol i lægemidler mod smerter Tabel 26. Amternes driftsudgifter i kr. til det danske sundhedsvæsen i 2003 (regnskab). (Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Nøgletal) Tabel 27. Praksisindtægt opgjort pr. læge for almen praksis i 2002 (Kilde: P.L.O.s omkostningsundersøgelse 2002 Tabel 28. Praksisudgifter opgjort pr. læge for almen praksis i 2002 (Kilde: P.L.O.s omkostningsundersøgelse 2002) Tabel 29. Udbredelsen af medicinske undersøgelser og medikoteknisk udstyr i almen praksis i Baseret på sygesikringsregisteret i Århus Amt i 2003* Tabel 30. Den elektroniske kommunikation omkring almen praksis i december 2004 (Kilde: MedCom) Side 93 Side 112 Side 113 Side 114 Side 116 Side 120 Tabel 31. Videnskabelig forskning inddelt efter formål Side 122 Tabel 32. Sundhedsvidenskabelig forskning inddelt efter fokus Side 123 Tabel 33. Eksempler på forskellige metoder i sundhedsvidenskabelig forskning Side 124 Tabel 34. Mål for sundhedsvæsenet i udvalgte europæiske lande (kilder: WHO og OECD) Side 130 Tabel 35. Karakteristika for almen praksis i udvalgte lande i 1995[4-6] Side 130 4

12 INDLEDNING Indledning Formål, målgruppe og læsevejledning Et behov hos administratorer, politikere og sundhedspersoner sparkede et vigtigt arbejde i gang. Se læsevejledningen for gode råd om brugen af bogen FORMÅL Anledningen til denne bog var, at vi oplevede et behov hos en række aktører i det danske sundhedsvæsen for at få et samlet overblik over almen lægepraksis i Danmark. Formålet med bogen er derfor at beskrive dansk almen praksis lige fra en typisk arbejdsdag, over en beskrivelse af placeringen af almen praksis i et sammenhængende og samlet sundhedsvæsen, til en redegørelse for en række centrale bestemmelser, regler og mekanismer i funktionen og styringen af almen praksis. Det sidste omfatter også et overblik over udvalgte nøgledata, der beskriver sygdomsmønsteret og ydelserne fra almen praksis. Behovet for en bog, der beskriver almen praksis som en del af sundhedstjenesten, har været stigende i de seneste år. Der har været en stigende international og national bevidsthed om vigtigheden af en stærk primær sundhedstjeneste i et sundhedsvæsen og om behovet for aktivt at koordinere den primære og sekundære sundhedstjeneste. Der har været stor interesse for den danske model, da modellen på mange områder opfylder de internationale krav til et velfungerende sundhedsvæsen. Det har været med til at øge interessen for at udbrede kendskabet til den aktuelle status og til at beskrive udviklingen frem til i dag og de betydende mekanismer bag dette. BAGGRUND Kommunalreformen og opdateringen af sundhedslovene danner afsæt for bogen om dansk almen praksis, fordi vi ser et behov for at udvikle nye organisationsformer og optimere de dele, der skal bestå. Administratorer, politikere og sundhedspersoner har i den forbindelse udtrykt behov for at få adgang til øget viden. Man har ønsket at få faktuel viden til brug ved lovgivning og implementering af sundhedsaftaler samt at få et indblik i, hvor almen praksis placerer sig i forhold til sigtelinjer som»sund hele livet«, herunder især forebyggelse og omsorg for kronisk syge. Målgruppen for denne publikation er personer med en ikke-sundhedsfaglig baggrund, men også sundhedsfagligt uddannede personer, der ønsker en større viden om almen praksis. Bogen er tiltænkt både læsere med et stort og et mindre kendskab til almen praksis. Den mere erfarne kan vha. læsevejledningen springe til de dele, der er relevante for hende. Endelig kan bogen benyttes til opslag og henvisning i det daglige samarbejde mellem sundhedsvæsenets parter. LÆSEVEJLEDNING Ønsker man hurtigt at danne sig et overblik, kan sammendraget af kapitlerne først i bogen anbefales. I sin helhed er bogen vigtig læsning for den, der ønsker et basalt kendskab til almen praksis. Der gives forklaringer på centrale begrebs- og definitionsmæssige forhold fra de teoretiske, metodologiske og kliniske arbejdsfelter, der traditionelt udforsker og udvikler 5

13 INDLEDNING sundhedstjenesten. Det sker for at give læseren optimale muligheder for at kende ord og udtryk, der ofte benyttes i denne del af sundhedstjenesten. For at lette læsningen af udenlandsk litteratur har vi anført centrale begreber på engelsk. Bogen fungerer både som opslagsværk og håndbog. Det er muligt at slå op på det emne, man ønsker oplysninger om, og bogen er inddelt i kapitler, der gradvist fører læseren længere ind i almen praksis. I kapitel 1 præsenteres det kliniske arbejde i almen praksis. Så ønsker man en»stemningsrapport«, inden der fyldes fakta på, bør dette kapitel læses. I kapitlerne 2, 3 og 4 præsenteres de grundlæggende teorier og metoder, der arbejdes efter i almen praksis. Udviklingen af almen praksis, hvordan den er organiseret og administreret og samarbejdet med amter og kommuner gennemgås. Er man godt orienteret i Landsoverenskomsten, kan kapitel 3 springes over. Hvis ikke, er det spændende læsning. Kapitel 5 giver en oversigt over det forebyggende arbejde i almen praksis. Med en teoretisk tilgang præsenteres det praktiske forebyggende arbejde. I kapitlerne 6, 7 og 8 gennemgås aktiviteten i almen praksis. Kapitel 6 præsenterer vores sparsomme viden om kontakt- og sygdomsmønsteret i almen praksis, mens kapitel 7 og 8 giver en kvantitativ beskrivelse af ydelserne og lægemiddelforbruget i almen praksis. Det er to gode kapitler at slå op i, hvis man vil have indblik i en af Danmarks mest udbredte servicevirksomheder med en årlig omsætning på 12 mia. kr. Alment praktiserende læger og deres uddannelse præsenteres i kapitel 9, deres patienters evaluering af praksis gennemgås i kapitel 10, og økonomien i praksis beskrives i kapitel 11. Det tekniske grundlag for arbejdet i almen praksis gennemgås i kapitel 12 med både laboratoriefunktioner og den omfattende brug af IT i praksis. Læs bl.a. om en dansk verdenssucces med den elektroniske patientjournal. I kapitel 13 præsenteres grundlaget for forskning, udvikling og dokumentation i almen praksis, og i kapitel 14 afsluttes med en sammenligning med almen praksis i udlandet. 6

14 BEGREBER OG FORKORTELSER Begreber Begreber og forkortelser Med henblik på at sikre en ensartet fortolkning indeholder dette kapitel forklaringer af centrale begreber Der er naturligvis ikke plads til at definere alle relevante begreber her, men nedenfor har vi defineret nogle centrale begreber i beskrivelsen af almen praksis. De udvalgte begreber er dem, der erfaringsmæssigt benyttes med forskellige betydninger af forskellige grupper inden for sundhedsvæsenet. Andre begreber definerer vi løbende i teksten. Almen medicin. Den akademiske disciplin i lægevidenskaben, der danner fundamentet for almen praksis. Ordet»almen«betegner, at speciallægens uddannelse retter sig mod at være»altdækkende«, hvilket vil sige, at lægen i høj grad håndterer de almindelige lidelser i en befolkning. Det engelske»generalist«, der efterhånden også benyttes på dansk, har præcis samme betydning. Alment praktiserende læge. En speciallæge i almen medicin, der arbejder i almen praksis. Kaldes også»egen læge«eller»familielægen«. Begreberne»primærlæge«eller»almenlæge«er mere upræcise, idet de ikke forstås entydigt og betegner en funktion frem for en speciallæge i almen medicin. Ordet»praktiserende læge«omfatter alle praktiserende speciallæger og ordet»privat praktiserende«bør ikke anvendes. Gatekeeper. Beskriver den funktion i sundhedsvæsenet, hvor en læge i kraft af en lægefaglig vurdering afgør, om en patient har et medicinsk defineret behov for et videre forløb i det øvrige sundhedsvæsen. Gatekeeperen kaldes også visitator og har til opgave at sikre en rationering af det øvrige sundhedsvæsen. Kaldes også»dørvogter«. Ordet»portåbner«bør ikke benyttes, idet det indikerer, at lægen kan bruges til at åbne for adgangen til resten af sundhedsvæsenet, hvilket er for unuanceret. Patient. Kommer fra det latinske»patiens«, der bruges om den tålmodige og udholdende. En patient er en syg person under behandling, men benyttes her i bogen og af alment praktiserende læger bredt om den gruppe mennesker i en læges virkefelt, der søger læge, men ikke nødvendigvis er syge. Ofte benyttes udtrykket patienter om alle tilmeldt en læge (»mine patienter«). Ord som kunde og klient benyttes ikke i almen praksis. Sygdom. Sygdom defineres både af den enkelte borger og medicinsk. At være syg i lægmandsdefinitionen behøver ikke at betyde, at der kan defineres en medicinsk sygdom. Erkendelsen af forskellen har stor betydning for forståelsen af arbejdet i almen praksis. Symptom. Symptomet er i sig selv ikke et sygdomstegn, men derimod en legemlig reaktion og kognitiv tolkning, der anvendes til at kommunikere med omverdenen og til at legitimere en særlig adfærd, f.eks. i sygerollen. Mennesker har derfor ofte symptomer, uden at der er tale om sygdom i medicinsk forstand. 7

15 BEGREBER OG FORKORTELSER Forkortelse AMADEUS AMU APO APU ARF CKI DADL DSAM DYNAMU KL LEON P.L.O. SFU SKUP Forklaring Almen Medicinsk Efteruddannelsesudvalg Amtets almenmedicinske uddannelseskoordinator Audit Projekt Odense Almen Praksis ved Universiteterne Amtsrådsforeningen Det Centrale Kvalitets- og Informatikudvalg Den Almindelige Danske Lægeforening Dansk selskab for almen medicin Den yngre almenmedicinske uddannelseskoordinator Kommunernes Landsforening Laveste effektive omkostningsniveau Praktiserende Lægers Organisation Sygesikringens Forhandlingsudvalg Skandinavisk afprøvning af laboratorieudstyr til primærsektoren 8

ALMEN LÆGEPRAKSIS I DANMARK

ALMEN LÆGEPRAKSIS I DANMARK ALMEN LÆGEPRAKSIS I DANMARK ALMEN PRAKSIS I SUNDHEDSTJENESTEN Om funktion, love, administration og udvikling HÅNDBOG OG OPSLAGSVÆRK Almen Lægepraksis i Danmark Peter Vedsted Frede Olesen Hanne Hollnagel

Læs mere

Tabel 7. Sandsynligheden for, at et symptom hos en kvinde i alderen 20-44 år fører til lægekontakt

Tabel 7. Sandsynligheden for, at et symptom hos en kvinde i alderen 20-44 år fører til lægekontakt Tabel 7. Sandsynligheden for, at et symptom hos en kvinde i alderen 20-44 år fører til lægekontakt Symptom Andel der fører til lægekontakt Træthed 1:456 Hovedpine 1:184 Fordøjelsesbesvær 1:109 Rygsmerter

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO faktaark 2016 Indhold 1. Generelt om almen praksis... 2 1.1. Antal praktiserende læger i 2016... 2 1.1. Udviklingen i antal læger i almen praksis og offentlige ansatte

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

System og kompetanse hvordan har de gjort det i Danmark. Allmennmedisinsk forskning ut av skyggen

System og kompetanse hvordan har de gjort det i Danmark. Allmennmedisinsk forskning ut av skyggen System og kompetanse hvordan har de gjort det i Danmark System og kompetanse hvordan har de gjort det i Danmark Status 2009, Danmark Historien kort Ud af skyggen? Take home message Take-home message Forskningsenheder!!

Læs mere

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv Lige sundhed blandt mænd og kvinder -Set fra et almen praksis perspektiv Lektor, læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Syddansk Universitet

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Almen praksis rolle i et sammenhængende Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Kontakt- og sygdomsmønster i almen praksis i Region Midt

Kontakt- og sygdomsmønster i almen praksis i Region Midt juli 2008 Kontakt- og sygdomsmønster i almen praksis i Region Midt»KOS-2007«Opfølgning og udvikling af tidligere undersøgelser i almen praksis Projektansvarlig: Peter Vedsted seniorforsker, læge, ph.d.

Læs mere

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark , Praktiserende læge, professor, dr.med. d Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark FO@alm.au.dk Fire hovedveje til succes Behandling/behandlingsmetoder

Læs mere

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin 8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin Med udgangspunkt i anbefalingerne i kapitel 6 om den fremtidige speciallægeuddannelses mål og opbygning behandles i dette kapitel kommissionens overvejelser

Læs mere

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober

Læs mere

Kontaktmønsteret og aktiviteten i almen praksis under lup

Kontaktmønsteret og aktiviteten i almen praksis under lup Kontakt - og sygdomsmønster Kontaktmønsteret og aktiviteten i almen praksis under lup Af Grete Moth og Peter Vedsted Hvorfor går patienterne til læge? Hvad foregår der i almen praksis? Siden 1993 er antallet

Læs mere

PLO s politik på akutområdet.

PLO s politik på akutområdet. PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 10-04-2010 Sagsnr. / Dok.nr. 2009-7786 / 330203 PLO s politik på akutområdet. 1. Indledning. Det akutte beredskab i det danske sundhedsvæsen er til debat for tiden.

Læs mere

Fakta om almen praksis

Fakta om almen praksis PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION 5.december 2012 Fakta om almen praksis Sagsnr. / Dok.nr. 2010-2461 / 1. Antal praktiserende læger i 2012. Der var ifølge Lægeforeningens medlemsregister 3.578 praktiserende

Læs mere

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. N O T A T 10-05-2013 Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med

Læs mere

Når sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne

Når sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne Lederforum for Medicinsk Sundhedsforskning 11. november 2011 Når sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne Susanne Reventlow, MD, Dr. Med. Sci. Forskningsleder, adj.

Læs mere

Almen praksis analyser - kort fortalt

Almen praksis analyser - kort fortalt Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Region Midtjylland Regionssekretariatet

Region Midtjylland Regionssekretariatet Region Midtjylland Regionssekretariatet Viborg, den 11. april 2011 /SUBERG Referat af møde den i det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og åben dagsorden Alle medlemmer var mødt, undtagen Susanne

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark.

Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark. Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark. Praksisplanlægning og bæredygtige lægepraksis I Landsoverenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg

Læs mere

Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget i Region Midtjylland om et udvidet samarbejde på akutområdet

Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget i Region Midtjylland om et udvidet samarbejde på akutområdet Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 5000 www.regionmidtjylland.dk Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596236 Kapitel til sundhedsplan - regionens sygehusvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links

Læs mere

National Klinisk Retningslinje for Knæartrose

National Klinisk Retningslinje for Knæartrose Nationale kliniske retningslinjer (NKR) - spot på implementering National Klinisk Retningslinje for Knæartrose Baggrund for retningslinjen og betydningen set fra et ortopædkirurgisk perspektiv Søren Overgaard

Læs mere

DEN PRAKTISERENDE LÆGE NU OG I FREMTIDEN. Forord 3. I Vision 5

DEN PRAKTISERENDE LÆGE NU OG I FREMTIDEN. Forord 3. I Vision 5 1 DEN PRAKTISERENDE LÆGE NU OG I FREMTIDEN Forord 3 I Vision 5 II Hvilke værdier skal almen praksis i fremtiden bygge på? 5 Centrale værdier i læge-patient-forholdet 5 Centrale værdier i lægerollen 6 Centrale

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis

Overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis 07-11-2012 Overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis I sommerferien 2012 blev der udvekslet ønsker til de kommende overenskomstforhandlinger mellem Praktiserende

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service 21.06.06 1 Baggrund: Strukturreformen vil betyde en væsentlig omorganisering af det danske sundhedsvæsen, herunder

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Ansøgning om 2-honorering af praktiserende læger i Region Midtjylland. Overvægt hos børn er et tiltagende problem med alvorlige konsekvenser for det enkelte

Læs mere

Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen praksis. Idèkatalog.

Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen praksis. Idèkatalog. Koncern Praksis Udviklingsenheden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok D, stuen Direkte 38665315 Dato: 12. april 2012 Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

L L

L L L 227 Bilag 17 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 L 227 endeligt svar på spørgsmål 81 Dok nr.: 1236363 har den 10. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 81 (L 227 forslag til lov om ændring

Læs mere

Vejviser for nynedsatte alment praktiserende læger i Region Hovedstaden

Vejviser for nynedsatte alment praktiserende læger i Region Hovedstaden PLO-HOVEDSTADEN Stockholmsgade 55 2100 København Ø Telefon 35 26 67 00 Fax 35 43 10 99 post.hpl@dadl.dk Vejviser for nynedsatte alment praktiserende læger i Region Hovedstaden Januar 2016 Læs vejledningen

Læs mere

Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer.

Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer. Opgang Afsnit Telefon Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato:12. april 2012 Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer.

Læs mere

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen Forord Er du studerende eller nyuddannet læge er Region Sjælland et oplagt område at søge til: Her er gode karrieremuligheder

Læs mere

Fakta om almen praksis

Fakta om almen praksis PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 3. juni 2013 Fakta om almen praksis Sagsnr. / Dok.nr. 2010-2461 / 1. Antal praktiserende læger i 2013. Der var ifølge Lægeforeningens medlemsregister 3.590 praktiserende

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark

Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogram September 216 Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark Almen praksis er borgerens primære

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter

2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter 2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter 1 Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem Praksisudvalget i Region Syddanmark og Region Syddanmark i henhold til reglerne

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Årsberetning. fra. Efteruddannelsesfonden for Almen Praksis

Årsberetning. fra. Efteruddannelsesfonden for Almen Praksis Årsberetning fra Efteruddannelsesfonden for Almen Praksis 2015 August 2016 1 Indhold 1. Fondens oprettelse og formål... 3 1.1. Baggrund for oprettelsen, formål og beretning... 3 1.2. Fondens bestyrelse

Læs mere

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre A NALYSE Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse almen praktiserende lægers brug af sygebesøg i borgernes hjem blandt

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion)

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) 1 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste... 5 Særlige opmærksomhedspunkter... 7 Region Hovedstadens geografiske

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Analyse 28. juni 2013

Analyse 28. juni 2013 28. juni 2013 Praktiserende læger i Nordjylland tjener mest Af Kristian Thor Jakobsen Dette notat kortlægger, hvor meget de praktiserende læger tjener, og om lægerne i yderliggende kommuner har et anderledes

Læs mere

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i Jo før jo bedre Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Økonomi og styring i praksissektoren

Økonomi og styring i praksissektoren Kapitel 10 102 Økonomi og styring i praksissektoren Praksissektoren omfatter alment praktiserende læger, speciallæger (blandt andet øjenlæger og ørelæger), tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer

Læs mere

2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten

2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten 2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten 1 Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem Praksisudvalget i Region Syddanmark

Læs mere

Datafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk

Datafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk Dagens program 17:00 17:15 Velkomst og præsentation 17:15 17:25 Dine tanker om ICPC 17:25 17:50 Gennemgang af ICPC -Om fordele og principper ved diagnosekodning samt hvordan, I sikrer - ensartet kodning

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Analyse 17. juni 2013

Analyse 17. juni 2013 17. juni 2013 Fremtidig lægemangel kan blive et københavnsk anliggende Af Kristian Thor Jakobsen Et centralt diskussionsemne mellem regionerne og de praktiserende læger er placeringen af de enkelte lægepraksis.

Læs mere

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 11. marts 2013 Ifølge en ny undersøgelse fra Århus Universitet burde omkring 20 pct. af de patienter, som i dag tager kontakt til lægevagten,

Læs mere

Aftalen omfatter alene patienter med kroniske sår, der bliver behandlet i et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis.

Aftalen omfatter alene patienter med kroniske sår, der bliver behandlet i et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis. Oversigt over generelle 2-aftaler i Region Sjælland juli 2015 Aftalens titel, gyldighedsperiode mv. Regional aftale om telemedicinsk sårvurdering PLO-Sjælland og omfatter alle alment praktiserende læger

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3158 Dato: 13. august 2012 Udarbejdet af: John Verver og Anne Vagner Moesgaard E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031 0230 Styrkelse

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis Roskilde Amt 3 Svarrapport 14 lægerl 1 Omstændigheder ved ordination af lægemidler Roskilde Amt 3 Denne rapport viser de vigtigste resultater

Læs mere

Oversigt over støttemuligheder for praktiserende læger i Region Syddanmark

Oversigt over støttemuligheder for praktiserende læger i Region Syddanmark KVALITETSUDVIKLING OG EFTERUDDANNELSE Oversigt over støttemuligheder for praktiserende læger i Region Syddanmark www.regionsyddanmark.dk/keu-syd KEU syd Støtte fra Kvalitets- og EfteruddannelsesUdvalget

Læs mere

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis

Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis Kvalitet og patientsikkerhed 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis 1.1 Den faglige kvalitet Formål At sikre høj faglig kvalitet. At sikre opfølgning på tilgængelig viden om den

Læs mere

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune 1 20-01-2014 Indhold Hvad er hjemmesygepleje?... 3 Hvad er formålet?... 3 Servicemål for Hjemmesygeplejen i Furesø Kommune?... 3 Hvordan henvises borgere

Læs mere

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed 1964-2016 Oplæg i Sundhedsudvalget, Region Hovedstaden

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Aftalen omfatter alene patienter med kroniske sår, der bliver behandlet i et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis.

Aftalen omfatter alene patienter med kroniske sår, der bliver behandlet i et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis. Oversigt over generelle 2-aftaler i Region Sjælland Aftalens titel, gyldighedsperiode mv. Regional aftale om telemedicinsk sårvurdering PLO-Sjælland og omfatter alle alment praktiserende læger med ydernummer

Læs mere

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Frede Olesen

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Frede Olesen , Praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Cancerrejsen Forebyggelse - diagnostik behandling rehabilitering - palliation Leve sundt Præhospital-diagnostik

Læs mere

FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU

FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU REGION: Region Midt DATO: 22. Oktober 2009 LØBENR.: (udfyldes af regionen) STAMOPLYSNINGER ANSØGERS NAVN, MAIL,TLF mm. Grete Moth,

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1 Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende og forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1: LOVGIVNING OM DE GENERELLE SUNDHEDSFREMMENDE OG FORE- BYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG

Læs mere