ALMEN LÆGEPRAKSIS I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALMEN LÆGEPRAKSIS I DANMARK"

Transkript

1 ALMEN LÆGEPRAKSIS I DANMARK ALMEN PRAKSIS I SUNDHEDSTJENESTEN Om funktion, love, administration og udvikling

2 HÅNDBOG OG OPSLAGSVÆRK Almen Lægepraksis i Danmark Peter Vedsted Frede Olesen Hanne Hollnagel Flemming Bro Finn Kamper-Jørgensen 2005 Tidsskrift for Praktisk Lægegerning og Forskningsenheden for Almen praksis i Århus Stockholmsgade 55 København Ø Vennelyst Boulevard 6 Århus C Omslag: Tryk: Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse.

3 Forord D er har manglet en sammenskrivning af viden om almen lægepraksis i Danmark. Denne bog er et bidrag hertil. Dokumentation af den hidtidige indsats er bl.a. en forudsætning for at komme videre med regeringens folkesundhedsprogram»sund hele livet«, som bl.a. behandler otte folkesygdomme. Kommunalreformen vil ændre strukturer og funktioner i sundhedsvæsenet, og i den sammenhæng er der behov for at have en opdateret, faktuel viden om almen lægepraksis i Danmark. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har initieret og finansieret et samlet projekt vedrørende videnindsamling og dokumentation om almen lægepraksis. Statens Institut for Folkesundhed har koordineret projektet. Mellem dette institut, Forskningsenhederne for Almen Praksis i Århus, Odense og København og Almen Medicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning i Odense har der været samarbejdet om tre projekter: 1) En sammenskrivning af viden således som det fremgår af denne bog. 2) En empirisk undersøgelse, hvor læger over hele landet registrerede patientkontakter med henblik på forebyggelse i relation til de otte folkesygdomme (Hansen DG, Rasmussen NK, Munck A. Folkesygdomme i almen praksis. Forekomst og forebyggelsesperspektiver. Odense: APO og Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab, 2005). 3) En kvalitativ interviewundersøgelse, der belyser forebyggelsespotentialet i almen lægepraksis, og som udbygger undersøgelsen omtalt ovenfor. Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus har med seniorforsker, læge, ph.d. Peter Vedsted som forfatter og forskningsleder, professor, dr. med., alment praktiserende læge Frede Olesen som projektleder koordineret arbejdet med denne bog. Følgende har deltaget i det samlede redaktionsarbejde: forskningsleder, professor, dr. med., alment praktiserende læge Hanne Hollnagel, Forskningsenheden for Almen Praksis i København, professor, dr. med., alment praktiserende læge Flemming Bro, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Almen Medicin i Odense, og direktør, læge, ph.d. Finn Kamper- Jørgensen, Statens Institut for Folkesundhed. Sekretær, BA, Eva Højmark, Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus, har bistået med materialeindsamling samt ydet sproglig og bibliografisk assistance. Arbejdet er gennemført i perioden fra december 2004 til marts Vi skylder alle, der har ydet bidrag og støtte, en stor tak for den mødte velvillighed, herunder tak til: fuldmægtig, MPH, Jørgen Nørskov Nielsen, Primær Sundhedstjeneste, Århus Amt, for data om almen praksis, til Praktiserende Lægers Organisation, ved direktør Bente Hyldahl Fogh, for at have stillet materialer til rådighed. Fonden for Tidsskrift for Praktisk Lægegerning har medfinansieret trykningen af bogen, som derved kan distribueres gratis til sin primære målgruppe. Det er vort håb, at denne bog må blive brugt flittigt af politikere, administratorer og fagfolk i de kommende år. Februar 2005 Forfatterne I

4 Forfatterne Peter Vedsted, læge, ph.d., seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus. Har beskæftiget sig med sundhedstjenesteforskning og almen praksis funktion i sundhedstjenesten. Har skrevet ph.d.-afhandling om hyppige brugere af almen praksis og har fortsat sin forskning i fysiske, psykiske og sociale forholds betydning for lægesøgning og organisatoriske forholds betydning for almen praksis. Frede Olesen, alment praktiserende læge i Århus, dr.med., adj. professor ved Aarhus Universitet og forskningsleder ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus. Har skrevet disputats om forebyggelse af kræft i livmoderhalsen ved screening. Arbejdet på Forskningsenheden omhandler især sundhedstjenesteforskning, shared care og metoder til kvalitetsudvikling. Forskningen koncentreres om patienter med kræft eller mistanke derom og patienter med medicinsk uforklarede symptomer. Var den første præsident for European Society of General Practice og regional vicepræsident i verdensorganisationen for praktiserende lægers videnskabelige selskaber (WONCA). Hanne Hollnagel, alment praktiserende læge i Vallensbæk, dr.med., professor og forskningsleder ved Forskningsenheden for Almen Praksis i København. Har været redaktør af kliniske lærebøger i almen medicin. Har skrevet disputats om den almindelige befolknings hyppigste helbredsproblemer såsom hoste, hovedpine, træthed m.m. ud fra en helbredsundersøgelse af 40-årige i Københavns Amt. Forsker aktuelt omkring konsultationerne i almen praksis, specielt med henblik på en bedre balance mellem risikotænkning og ressourcetænkning, herunder patientens egen vurdering af sit generelle helbred og af sine stærke sider. Flemming Bro, alment praktiserende læge i Skanderborg, dr.med., professor ved Almen Medicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet. Har bl.a. beskæftiget sig med infektionssygdomme og antibiotikaanvendelse. Har stor international erfaring med arbejdet i den primære sundhedstjeneste, og har også medvirket til udviklingen af kliniske retningslinjer og kvalitetsudvikling i en række lande. Finn Kamper-Jørgensen, læge, ph.d., direktør for Statens Institut for Folkesundhed (tidligere DIKE) siden Har en omfattende videnskabelig produktion bag sig inden for folkesundhed og sundhedstjenesteforskning. Udvalgsformand for det udvalg under Statens Lægevidenskabelige Forskningsråd, der i 1970erne skabte den første forskningsenhed for almen praksis. Er aktuelt medlem af Sundhedsstyrelsens Kræftstyregruppe og af Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Er formand for Nordisk Samarbejdsgruppe for Helsetjenesteforskning. II

5 Kapiteloversigt Figuroversigt...1 Tabeloversigt...3 Indledning...5 Begreber og forkortelser...7 Sammendrag af bogens kapitler...9 Kapitel 1. Et dagsprogram i dansk almen praksis...20 Kapitel 2. Patientforløb i almen praksis...26 Kapitel 3. Almen praksis i sundhedsvæsenet...40 Kapitel 4. Samarbejdet med amter og kommuner...52 Kapitel 5. Forebyggelse i almen praksis...62 Kapitel 6. Kontakt- og sygdomsmønsteret i almen praksis...72 Kapitel 7. Ydelser fra almen praksis...77 Kapitel 8. Lægemidler i almen praksis...93 Kapitel 9. Lægerne i almen praksis Kapitel 10. Patientevaluering i almen praksis Kapitel 11. Økonomien i almen praksis Kapitel 12. Medikoteknisk udstyr og edb i praksis Kapitel 13. Forskning, udvikling og dokumentation i almen praksis Kapitel 14. Sammenligning med almen praksis i udlandet Indeks III

6 Indholdsfortegnelse Figuroversigt...1 Tabeloversigt...3 Indledning...5 Begreber og forkortelser...7 Sammendrag af bogens kapitler Et dagsprogram i dansk almen praksis Telefontiden Konsultationer om formiddagen Frokostpausen Konsultationer om eftermiddagen Hjemmebesøg Aftenkonsultation Administration Vagter Faglig opdatering og udvikling Litteratur Patientforløb i almen praksis Fra symptom til universitetshospital Hvornår er man syg? Kontinuitet som et arbejdsprincip Læge-patient-relationen Konsultationsprocessen Diagnostik Diagnostik ved isoleret biologisk sygdom Bio-psyko-social model i diagnostik Behandling i almen praksis Henvisninger fra almen praksis Udadgående sygehusfunktioner Teamsamarbejde og shared care Rehabilitering Forebyggende arbejde Palliativ indsats og terminal pleje Lægens forskellige opgaver Litteratur Almen praksis i sundhedsvæsenet Den Historiske baggrund Kernefunktioner i almen praksis Almen praksis placering i samfundet Borgerens og patientens rettigheder Almen praksis organisation Praksisformer Almen praksis som virksomhed Listesystemet Lægevalg og -skift Praksisregulering og -tilgængelighed Lægevagten Honoreringsprincipperne Private administrative ydelser Litteratur Samarbejdet med amter og kommuner Samarbejdet med amterne Det Centrale Kvalitets- og Informatikudvalg Fagligt udvalg Forskningsfonden Almen praksis ved universiteterne Amanuensisfonden Efteruddannelsesfonden Administrationsudvalget De amtslige kvalitetsudviklingsudvalg Tendenser i kvalitetsudviklingen Finansiering af samarbejdet med amterne Sygesikringsregistrene Samarbejdet med kommunerne Klinisk samarbejde med kommunerne Socialmedicinsk samarbejde Formelt samarbejde med kommunerne Kommunale kontaktudvalg Praksiskonsulenter i kommunerne Litteratur Forebyggelse i almen praksis Hvorfor forebygge? Forebyggelse i et teoretisk perspektiv Årsag, risiko og prognose Forebyggelse og relaterede begreber Primær forebyggelse Antikonception Forebyggende børneundersøgelser Forebyggende graviditetsundersøgelser Vaccinationer Forebyggelseskonsultationer Sundhedsfremme og generel forebyggelse Sekundær forebyggelse Individorienteret sekundær forebyggelse Screening Tertiær forebyggelse og rehabilitering Litteratur Kontakt- og sygdomsmønsteret i almen praksis Mål for kontaktårsag, diagnose og handling Variation i Kontaktmønsteret Kontaktårsager Diagnosefordeling i almen praksis Kontakter fra patienter med folkesygdomme Diagnosernes pålidelighed Konsekvensen af patientkontakter Litteratur Ydelser fra almen praksis Mål for brug af ydelser Udviklingen i brugen af almen praksis Udviklingen i brugen af lægevagten Grundydelser Tillægsydelser Laboratorieydelser Socialmedicinsk samarbejde Forebyggelse Samtaleterapi Henvisninger til speciallæger Ydelser i lægevagten Praksisvariation Konsekvenser af praksisvariationen Variation mellem borgerne Konsekvenser af variation mellem borgere Litteratur IV

7 8 Lægemidler i almen praksis Lægemidler generelt Inddeling af lægemidler Godkendelse og kontrol af lægemidler Love og regler Elektroniske recepter Apotekernes funktion Tilskudsordninger Lægemiddelforbruget Mål for brug af lægemidler Borgerens lægemiddelforbrug Udgifter til lægemidler Ordination af lægemidler i Almen praksis Påvirkning af ordinationspraksis Litteratur Lægerne i almen praksis Udbuddet af læger i almen praksis Uddannelse Grunduddannelsen Turnus Specialeuddannelsen Efteruddannelse Fra speciallæge til alment praktiserende læge Litteratur Patientevaluering i almen praksis DanPEP Lægeskift Patientklager Litteratur Økonomien i almen praksis Det makroøkonomiske perspektiv Indtægter i praksis Udgifter i praksis Lægernes indkomst Litteratur Medikoteknisk udstyr og edb i praksis Diagnostik og kontrol i almen praksis Sygehusenes udbud af undersøgelser Medikoteknik i almen praksis Kvalitetssikring Edb-systemer i almen praksis Patientadministrative edb-systemer Journalførelse Elektronisk kommunikation Edb i Lægevagten Datasikkerhed Litteratur Forskning, udvikling og dokumentation Forskning Dokumentation og kontaktmønsterundersøgelser Evaluering og udvikling Organisationen af almenmedicinsk forskning Almen praksis ved universiteterne (APU) Finansiering af almen medicinsk forskning Publiceringsaktivitet Potentialet i almenmedicinsk forskning Litteratur Sammenligning med almen praksis i udlandet Litteratur Indeks V

8 FIGUR- OG TABELOVERSIGT Figuroversigt Figur 1. Forekomsten af symptomer og sygdom i løbet af en måned for borgere[5] Side 27 Figur 2. Sundhedsbrøken Side 29 Figur 3. Skematisk fremstilling af placeringen af almen praksis i det danske sundhedsvæsen Side 42 Figur 4. Jerntrekanten, der viser forholdet mellem borger, sygesikring og almen praksis Side 49 Figur 5. Ansvarsniveauer og formelle samarbejdsrelationer i organisationen af almen lægepraksis i Danmark Figur 6. De otte folkesygdommes forhold til otte risikofaktorer (Kilde: Regeringen,»Sund hele livet«) Side 52 Side 63 Figur 7.»Forandringens hjul«. De seks stadier ved forandringen af risikoadfærd Side 67 Figur 8. Sammenhængen mellem patienters alder og køn og det gennemsnitlige antal kontakter til almen praksis pr. borger i 2003 (Kilde: Danmarks Statistik) Figur 9. Sammenhæng mellem socioøkonomisk status og kontakter til almen praksis i 2003 (Kilde: Danmarks Statistik) Figur 10. Udviklingen i grundydelser i almen praksis fra 1992 til 2003 (Kilde: Amtsrådsforeningen) Figur 11. Udviklingen i grundydelser pr. læge og pr. borger fra 1992 til Konfrontationsydelser omfatter konsultationer og besøg (Kilde: Amtsrådsforeningen) Figur 12. Udviklingen i ydelser i lægevagten i Danmark fra 1991til Lægevagtsreform i 1992 (Kilde: Amtsrådsforeningen) Figur 13. Praksisvariationen i konsultationer i dagtiden pr. 100 patienter i 268 praksis i Århus Amt i Praksis er rangstillet ud ad x-aksen. 90%-variation: 1,7 Figur 14. Praksisvariationen i telefonkonsultationer i dagtiden pr. 100 patienter i 268 praksis i Århus Amt i Praksis er rangstillet ud ad x-aksen. 90%-variation: 2,2 Figur 15. Praksisvariationen i besøg i dagtiden pr. 100 patienter mellem 268 praksis i Århus Amt i Praksis er rangstillet ud ad x-aksen. 90%-variation: 12,2 Figur 16. Variationen i antal tillægsydelser pr. 100 patienter i 268 praksis i Århus Amt i Praksis er rangstillet ud ad x-aksen. 90%-variation: 3,3 Figur 17. Praksisvariationen i laboratorieydelser pr. 100 patienter i 268 praksis i Århus Amt i Praksis er rangstillet ud ad x-aksen. 90%-variation: 3,9 Figur 18. Praksisvariationen i ydelser vedr. socialt samarbejde pr. 100 patienter i 268 praksis i Århus Amt i Praksis er rangstillet ud ad x-aksen. 90%-variation: 55,7 Figur 19. Praksisvariationen i forebyggelseskonsultationer pr. 100 patienter i 268 praksis i Århus Amt i Praksis er rangstillet ud ad x-aksen. 90%-variation for praksis, der havde benyttet forebyggelseskonsultation: 44,3 Side 73 Side 74 Side 78 Side 78 Side 79 Side 86 Side 86 Side 87 Side 87 Side 88 Side 88 Side 88 1

9 FIGUR- OG TABELOVERSIGT Figur 20. Praksisvariationen i andel af patienter i praksis, der benyttede lægevagten i Fra 268 praksis i Århus Amt. Praksis er rangstillet ud ad x-aksen. 90%-variationen: 1,8 Figur 21. Praksisvariationen i andelen af, hvor mange patienter i lægevagten, som blev afsluttet med en tlf. konsultation. Vist for de 268 praksis i Århus Amt, hvis patienter benyttede lægevagten i %-variationen: 1,3 Figur 22. Praksisvariationen i antal patienter, der blev henvist til speciallæge pr. 100 patienter i 268 praksis i Århus Amt i Praksis er rangstillet ud ad x-aksen. 90%-variation: 4,6 Figur 23. Antal konfrontationsydelser (dagkonsultationer og -besøg) pr. år i almen praksis i Århus Amt Figur 24. Lorenz-diagram med antal konfrontationskontakter (konsultationer og besøg) i løbet af et år i almen praksis i Århus Amt Figur 25. Udviklingen i sygesikringens tilskud til lægemidler som andel af samlede udgifter til almen lægehjælp (Kilde: Amtsrådsforeningen) Figur 26. Udviklingen i solgte DDD pr indbyggere pr. døgn i primærsektoren fordelt efter årstal og ATC-hovedgrupper (Kilde: Lægemiddelstyrelsen) Figur 27. Antal personer pr indbyggere, der i løbet af et år er i behandling med en af nævnte lægemiddelgrupper fordelt efter årstal og ATC-hovedgrupper (Kilde: Lægemiddelstyrelsen) Figur 28. Udviklingen i antallet af læger i almen praksis, andelen af kvinder og lægernes gennemsnitsalder fra 1977 til 2003 (Kilde: P.L.O.s lægepopulation ) Figur 29. Udviklingen i lægedækningen (indbyggere pr. alment praktiserende læge) i udvalgte amter fra 1987 til 2003 (Kilde: Amtsrådsforeningen) Figur 30. Skitse af specialeuddannelsen i almen medicin som den er planlagt pr Forskningstræningen er dog endnu ikke implementeret Figur 31. Patientevalueringen af de fem aspekter af kvalitet i almen praksis. Andelen af patienter, der angav positiv eller negativ evaluering. I alt ca patientbesvarelser (Kilde: Dan- PEP) Figur 32. Patientevalueringen af de fem aspekter af kvalitet i almen praksis i fordelt på praksisform. Andel, der angav positiv evaluering. I alt ca patientbesvarelser (Kilde: DanPEP) Figur 33. Patientevalueringen af de fem aspekter af kvalitet i almen praksis opdelt på, om patienten havde en kronisk sygdom. Andel, der angav positiv evaluering. I alt ca patientbesvarelser (Kilde: DanPEP) Figur 34. Den relative fordeling af indtægter fra sygesikringen i almen praksis i 2003 (Kilde: P.L.O.) Side 89 Side 89 Side 90 Side 90 Side 91 Side 97 Side 99 Side 99 Side 101 Side 102 Side 104 Side 109 Side 109 Side 110 Side 113 2

10 FIGUR- OG TABELOVERSIGT Tabeloversigt Tabel 1. Eksempler på typiske telefonkonsultationer en morgen i almen praksis Side 21 Tabel 2. Typiske konsultationer i dagtid i almen praksis Side 22 Tabel 3. To eksempler på sygebesøg Side 23 Tabel 4. Eksempler på telefoniske lægevagtskontakter Side 24 Tabel 5. Eksempler på lægevagtskonsultationer Side 24 Tabel 6. Eksempler på lægevagtsbesøg Side 24 Tabel 7. Sandsynligheden for, at et symptom hos en kvinde i alderen år fører til lægekontakt[4] Tabel 8. Eksempel med en læge, der ser patienter på et sygehusambulatorium, hvor 50% har en bestemt sygdom. Lægens diagnostiske sensitivitet og specificitet er hhv. 90% og 95% Tabel 9. Eksempel på en læge, der ser patienter i almen praksis, hvor kun 3% har en bestemt sygdom. Lægens diagnostiske sensitivitet og specificitet er fortsat hhv. 90% og 95% Tabel 10. Betydningen af at fastholde en bestemt henvisningsrate fra almen praksis til det øvrige sundhedsvæsen Side 26 Side 31 Side 31 Side 34 Tabel 11. Skema over begreber, der benyttes i forbindelse med det forebyggende arbejde Side 64 Tabel 12. De hyppigste kontaktårsager til almen praksis i dagtid (Århus Amt 1993 (n=11.109)) Side 74 Tabel 13. De hyppigste diagnoser i almen praksis i dagtid (Århus Amt 1993 (n=11.109)) Side 75 Tabel 14. De otte folkesygdommes andele af kontaktårsagerne til konsultationer i almen praksis i dagtid i 2004 ( konsultationer med voksne patienter) (Kilde: APO[7]) Side 75 Tabel 15. Grundydelser i dagtid i dansk almen praksis i 2003 (Kilde: P.L.O.) Side 79 Tabel 16. Tillægsydelser i dagtid fra almen praksis i 2003 (enkelte er slået sammen) (Kilde: P.L.O.) Side 80 Tabel 17. Laboratorieydelser i dagtid i almen praksis i 2003 (Kilde:P.L.O.) Side 81 Tabel 18. Ydelser vedr. antikonception givet i dagtid fra almen praksis i 2003 (Kilde: P.L.O.) Side 82 Tabel 19. Ydelser vedr. svangreomsorg givet i dagtid fra almen praksis i 2003 (Kilde: P.L.O.) Side 83 Tabel 20. Forebyggende børneundersøgelser givet i dagtid fra almen praksis i 2003 (Kilde: P.L.O.) Side 83 Tabel 21. Vaccinationer givet i dagtid fra almen praksis i 2003 (Kilde: P.L.O.) Side 83 Tabel 22. Forebyggelseskonsultationer og screening for livmoderhalskræft fra almen praksis i 2003 (Kilde: P.L.O.) Side 84 3

11 FIGUR- OG TABELOVERSIGT Tabel 23. Ydelser i lægevagten i Alle konsultationer og besøg er forudgået af en telefonvisitation. Udgifterne var i alt kr. Side 85 Tabel 24. Årsager til variation i aktiviteten mellem praksis Side 85 Tabel 25. Et eksempel på opbygningen af ATC-systemet til klassifikation af lægemidler. Som eksempel benyttes stoffet paracetamol i lægemidler mod smerter Tabel 26. Amternes driftsudgifter i kr. til det danske sundhedsvæsen i 2003 (regnskab). (Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Nøgletal) Tabel 27. Praksisindtægt opgjort pr. læge for almen praksis i 2002 (Kilde: P.L.O.s omkostningsundersøgelse 2002 Tabel 28. Praksisudgifter opgjort pr. læge for almen praksis i 2002 (Kilde: P.L.O.s omkostningsundersøgelse 2002) Tabel 29. Udbredelsen af medicinske undersøgelser og medikoteknisk udstyr i almen praksis i Baseret på sygesikringsregisteret i Århus Amt i 2003* Tabel 30. Den elektroniske kommunikation omkring almen praksis i december 2004 (Kilde: MedCom) Side 93 Side 112 Side 113 Side 114 Side 116 Side 120 Tabel 31. Videnskabelig forskning inddelt efter formål Side 122 Tabel 32. Sundhedsvidenskabelig forskning inddelt efter fokus Side 123 Tabel 33. Eksempler på forskellige metoder i sundhedsvidenskabelig forskning Side 124 Tabel 34. Mål for sundhedsvæsenet i udvalgte europæiske lande (kilder: WHO og OECD) Side 130 Tabel 35. Karakteristika for almen praksis i udvalgte lande i 1995[4-6] Side 130 4

12 INDLEDNING Indledning Formål, målgruppe og læsevejledning Et behov hos administratorer, politikere og sundhedspersoner sparkede et vigtigt arbejde i gang. Se læsevejledningen for gode råd om brugen af bogen FORMÅL Anledningen til denne bog var, at vi oplevede et behov hos en række aktører i det danske sundhedsvæsen for at få et samlet overblik over almen lægepraksis i Danmark. Formålet med bogen er derfor at beskrive dansk almen praksis lige fra en typisk arbejdsdag, over en beskrivelse af placeringen af almen praksis i et sammenhængende og samlet sundhedsvæsen, til en redegørelse for en række centrale bestemmelser, regler og mekanismer i funktionen og styringen af almen praksis. Det sidste omfatter også et overblik over udvalgte nøgledata, der beskriver sygdomsmønsteret og ydelserne fra almen praksis. Behovet for en bog, der beskriver almen praksis som en del af sundhedstjenesten, har været stigende i de seneste år. Der har været en stigende international og national bevidsthed om vigtigheden af en stærk primær sundhedstjeneste i et sundhedsvæsen og om behovet for aktivt at koordinere den primære og sekundære sundhedstjeneste. Der har været stor interesse for den danske model, da modellen på mange områder opfylder de internationale krav til et velfungerende sundhedsvæsen. Det har været med til at øge interessen for at udbrede kendskabet til den aktuelle status og til at beskrive udviklingen frem til i dag og de betydende mekanismer bag dette. BAGGRUND Kommunalreformen og opdateringen af sundhedslovene danner afsæt for bogen om dansk almen praksis, fordi vi ser et behov for at udvikle nye organisationsformer og optimere de dele, der skal bestå. Administratorer, politikere og sundhedspersoner har i den forbindelse udtrykt behov for at få adgang til øget viden. Man har ønsket at få faktuel viden til brug ved lovgivning og implementering af sundhedsaftaler samt at få et indblik i, hvor almen praksis placerer sig i forhold til sigtelinjer som»sund hele livet«, herunder især forebyggelse og omsorg for kronisk syge. Målgruppen for denne publikation er personer med en ikke-sundhedsfaglig baggrund, men også sundhedsfagligt uddannede personer, der ønsker en større viden om almen praksis. Bogen er tiltænkt både læsere med et stort og et mindre kendskab til almen praksis. Den mere erfarne kan vha. læsevejledningen springe til de dele, der er relevante for hende. Endelig kan bogen benyttes til opslag og henvisning i det daglige samarbejde mellem sundhedsvæsenets parter. LÆSEVEJLEDNING Ønsker man hurtigt at danne sig et overblik, kan sammendraget af kapitlerne først i bogen anbefales. I sin helhed er bogen vigtig læsning for den, der ønsker et basalt kendskab til almen praksis. Der gives forklaringer på centrale begrebs- og definitionsmæssige forhold fra de teoretiske, metodologiske og kliniske arbejdsfelter, der traditionelt udforsker og udvikler 5

13 INDLEDNING sundhedstjenesten. Det sker for at give læseren optimale muligheder for at kende ord og udtryk, der ofte benyttes i denne del af sundhedstjenesten. For at lette læsningen af udenlandsk litteratur har vi anført centrale begreber på engelsk. Bogen fungerer både som opslagsværk og håndbog. Det er muligt at slå op på det emne, man ønsker oplysninger om, og bogen er inddelt i kapitler, der gradvist fører læseren længere ind i almen praksis. I kapitel 1 præsenteres det kliniske arbejde i almen praksis. Så ønsker man en»stemningsrapport«, inden der fyldes fakta på, bør dette kapitel læses. I kapitlerne 2, 3 og 4 præsenteres de grundlæggende teorier og metoder, der arbejdes efter i almen praksis. Udviklingen af almen praksis, hvordan den er organiseret og administreret og samarbejdet med amter og kommuner gennemgås. Er man godt orienteret i Landsoverenskomsten, kan kapitel 3 springes over. Hvis ikke, er det spændende læsning. Kapitel 5 giver en oversigt over det forebyggende arbejde i almen praksis. Med en teoretisk tilgang præsenteres det praktiske forebyggende arbejde. I kapitlerne 6, 7 og 8 gennemgås aktiviteten i almen praksis. Kapitel 6 præsenterer vores sparsomme viden om kontakt- og sygdomsmønsteret i almen praksis, mens kapitel 7 og 8 giver en kvantitativ beskrivelse af ydelserne og lægemiddelforbruget i almen praksis. Det er to gode kapitler at slå op i, hvis man vil have indblik i en af Danmarks mest udbredte servicevirksomheder med en årlig omsætning på 12 mia. kr. Alment praktiserende læger og deres uddannelse præsenteres i kapitel 9, deres patienters evaluering af praksis gennemgås i kapitel 10, og økonomien i praksis beskrives i kapitel 11. Det tekniske grundlag for arbejdet i almen praksis gennemgås i kapitel 12 med både laboratoriefunktioner og den omfattende brug af IT i praksis. Læs bl.a. om en dansk verdenssucces med den elektroniske patientjournal. I kapitel 13 præsenteres grundlaget for forskning, udvikling og dokumentation i almen praksis, og i kapitel 14 afsluttes med en sammenligning med almen praksis i udlandet. 6

14 BEGREBER OG FORKORTELSER Begreber Begreber og forkortelser Med henblik på at sikre en ensartet fortolkning indeholder dette kapitel forklaringer af centrale begreber Der er naturligvis ikke plads til at definere alle relevante begreber her, men nedenfor har vi defineret nogle centrale begreber i beskrivelsen af almen praksis. De udvalgte begreber er dem, der erfaringsmæssigt benyttes med forskellige betydninger af forskellige grupper inden for sundhedsvæsenet. Andre begreber definerer vi løbende i teksten. Almen medicin. Den akademiske disciplin i lægevidenskaben, der danner fundamentet for almen praksis. Ordet»almen«betegner, at speciallægens uddannelse retter sig mod at være»altdækkende«, hvilket vil sige, at lægen i høj grad håndterer de almindelige lidelser i en befolkning. Det engelske»generalist«, der efterhånden også benyttes på dansk, har præcis samme betydning. Alment praktiserende læge. En speciallæge i almen medicin, der arbejder i almen praksis. Kaldes også»egen læge«eller»familielægen«. Begreberne»primærlæge«eller»almenlæge«er mere upræcise, idet de ikke forstås entydigt og betegner en funktion frem for en speciallæge i almen medicin. Ordet»praktiserende læge«omfatter alle praktiserende speciallæger og ordet»privat praktiserende«bør ikke anvendes. Gatekeeper. Beskriver den funktion i sundhedsvæsenet, hvor en læge i kraft af en lægefaglig vurdering afgør, om en patient har et medicinsk defineret behov for et videre forløb i det øvrige sundhedsvæsen. Gatekeeperen kaldes også visitator og har til opgave at sikre en rationering af det øvrige sundhedsvæsen. Kaldes også»dørvogter«. Ordet»portåbner«bør ikke benyttes, idet det indikerer, at lægen kan bruges til at åbne for adgangen til resten af sundhedsvæsenet, hvilket er for unuanceret. Patient. Kommer fra det latinske»patiens«, der bruges om den tålmodige og udholdende. En patient er en syg person under behandling, men benyttes her i bogen og af alment praktiserende læger bredt om den gruppe mennesker i en læges virkefelt, der søger læge, men ikke nødvendigvis er syge. Ofte benyttes udtrykket patienter om alle tilmeldt en læge (»mine patienter«). Ord som kunde og klient benyttes ikke i almen praksis. Sygdom. Sygdom defineres både af den enkelte borger og medicinsk. At være syg i lægmandsdefinitionen behøver ikke at betyde, at der kan defineres en medicinsk sygdom. Erkendelsen af forskellen har stor betydning for forståelsen af arbejdet i almen praksis. Symptom. Symptomet er i sig selv ikke et sygdomstegn, men derimod en legemlig reaktion og kognitiv tolkning, der anvendes til at kommunikere med omverdenen og til at legitimere en særlig adfærd, f.eks. i sygerollen. Mennesker har derfor ofte symptomer, uden at der er tale om sygdom i medicinsk forstand. 7

15 BEGREBER OG FORKORTELSER Forkortelse AMADEUS AMU APO APU ARF CKI DADL DSAM DYNAMU KL LEON P.L.O. SFU SKUP Forklaring Almen Medicinsk Efteruddannelsesudvalg Amtets almenmedicinske uddannelseskoordinator Audit Projekt Odense Almen Praksis ved Universiteterne Amtsrådsforeningen Det Centrale Kvalitets- og Informatikudvalg Den Almindelige Danske Lægeforening Dansk selskab for almen medicin Den yngre almenmedicinske uddannelseskoordinator Kommunernes Landsforening Laveste effektive omkostningsniveau Praktiserende Lægers Organisation Sygesikringens Forhandlingsudvalg Skandinavisk afprøvning af laboratorieudstyr til primærsektoren 8

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 11. marts 2013 Ifølge en ny undersøgelse fra Århus Universitet burde omkring 20 pct. af de patienter, som i dag tager kontakt til lægevagten,

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Aftalen omfatter alene patienter med kroniske sår, der bliver behandlet i et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis.

Aftalen omfatter alene patienter med kroniske sår, der bliver behandlet i et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis. Oversigt over generelle 2-aftaler i Region Sjælland juli 2015 Aftalens titel, gyldighedsperiode mv. Regional aftale om telemedicinsk sårvurdering PLO-Sjælland og omfatter alle alment praktiserende læger

Læs mere

Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen praksis. Idèkatalog.

Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen praksis. Idèkatalog. Koncern Praksis Udviklingsenheden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok D, stuen Direkte 38665315 Dato: 12. april 2012 Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

I en lille båd der gynger

I en lille båd der gynger Praksisudvikling I en lille båd der gynger Et regionalt perspektiv på udfordringer i samarbejdet med almen praksis Af Jakob Hansen og Pia Kürstein Kjellberg Biografi Jakob Hansen er cand. scient.pol.,

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Et sammenhængende akutsystem

Et sammenhængende akutsystem N O T A T 17-12-2009 Et sammenhængende akutsystem 1. Indledning Nærværende notat beskriver regionernes forslag til et fremtidigt sammenhængende akutsystem. Forslaget koncentrerer sig om den regionale del

Læs mere

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis Roskilde Amt 3 Svarrapport 14 lægerl 1 Omstændigheder ved ordination af lægemidler Roskilde Amt 3 Denne rapport viser de vigtigste resultater

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

kvaliteten i den danske lægevagtsordning

kvaliteten i den danske lægevagtsordning kvaliteten i den danske lægevagtsordning 2009 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.700 kvinder opereret i 2000 i Danmark Kvaliteten i den danske lægevagtsordning Sundhedsstyrelsen, 2009 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1)

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1) BEK nr 1660 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1300570 Senere ændringer

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt Indhold

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Frede Olesen. Kronikere: Udfordringer for almen praksis. Fo@alm.au.dk

Frede Olesen. Kronikere: Udfordringer for almen praksis. Fo@alm.au.dk Frede Olesen. Kronikere: Udfordringer for almen praksis. Fo@alm.au.dk Definition af kroniske lidelser - varig, flere invalideår, kortere liv - kan helt eller delvist afbødes af kontinuerlig indsats i SUV

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Formål At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Målgruppe Alle praktiserende læger i Region Midtjylland.

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling 2013 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Vi er en kompagniskabspraksis bestående af 4 læger: Læge Dorthe Houe, læge Michael Giessing,

Vi er en kompagniskabspraksis bestående af 4 læger: Læge Dorthe Houe, læge Michael Giessing, 4.2. Introduktionsprogram Beskrivelse af praksis Vi er en kompagniskabspraksis bestående af 4 læger: Læge Dorthe Houe, læge Michael Giessing, læge Lars Ebbe Pedersen og læge Christina Kaas Løber. At vi

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Status for alkoholbehandlingen i Danmark Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Læs mere

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri Psykiatrisk Rådgivningstelefon Patienter og pårørende, der står i en akut psykiatrisk krise, kan ringe til Psykiatrisk

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Praksis beskrivelse af Lægehuset Solvang v/henrik Vagn Madsen

Praksis beskrivelse af Lægehuset Solvang v/henrik Vagn Madsen Praksis beskrivelse af Lægehuset Solvang v/henrik Vagn Madsen Støvring Støvring er en mellemstor by med ca. 7000 indbyggere og er hovedbyen i Rebild kommune. Støvring ligger ca. 20 km syd for Aalborg,

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Gruppe arbejde Fortæl om et projekt du har været med i,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Palliation DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Hvorfor står jeg her? Praktiserende læge, Grenaa Diplom fra Nordic Specialist Course in Palliative Medicine 2007 Formand for arbejdsgruppen, DSAM s vejledning

Læs mere