Bilagsoversigt til Udviklingsplanen. 1. Oversigt over nuværende egne specialundervisningstilbud.

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Resumé... 4 Indledning... 7 Disposition Grundlag, målsætninger og forudsætninger Specialundervisningens sammenhængende struktur Hvem kan få specialundervisning? Fordelingen efter visitation gældende for skoleåret 12/ Ny lovgivning af 28. april 2012 ændrer målgruppen Væksten i det specialiserede socialområde Varetagelse af forsyningsforpligtelsen Tidligere beslutninger på specialundervisningsområdet i Favrskov Kommune Øget faglig og økonomisk styring gennem etablering af flere egne tilbud Fremtidig tilbudsstruktur på specialundervisningsområdet Den nuværende tilbudsstruktur Favrskov Kommunes nuværende specialklassetilbud Tilbud der købes i andre kommuner Resurser til specialundervisning på distriktsskolen Visitation og resurser til specialskoler, specialklasse og støttetimer til enkeltintegration Udviklingen af ny tilbudsstruktur Mindre anvendelse af specialundervisningstilbud, der købes uden for kommunen Vurdering af hvilke elever med vidtgående vanskeligheder, kommunen selv skal udvikle tilbud til Etablering af yderligere specialiserede tilbud i kommunen Rammer for fælles specialklassetilbuddet (FS-klassetilbud) Indfasning at den nye specialklassestruktur Reduktion i antallet af de nuværende specialklasser i fremtiden Opmærksomhedspunkter ved indførelse af den mere specialiserede tilbudsstruktur med flere FS-klasser Den hidtidige kompetence- og opgavefordeling Ny kompetence- og opgavefordeling Rollefordeling og samarbejde mellem Rådgivningscentret og de enkelte skoler Implementering af den nye organisering af specialundervisning i Favrskov Kommune Fremtidig økonomisk styringsmodel på specialundervisningsområdet Den nuværende økonomi Ny økonomisk styringsmodel på specialundervisningsområdet Skolelederens kompetence Ny budgettildelingsmodel Konsekvensvurdering af den økonomiske decentralisering Konsekvenser for almenundervisningen Færre udgifter til tilbud ud af kommunen Øget råderum som følge af færre elever til dyrere tilbud i tilbud uden for kommunen Vurdering af udviklingen af forbruget til specialundervisning inklusivt fritidstilbud og befordring i implementeringsperioden Processen

3 Bilagsoversigt til Udviklingsplanen 1. Oversigt over nuværende egne specialundervisningstilbud. 2. Oversigt over specialundervisningstilbud, der købes i andre kommuner. 3. Resurser til specialpædagogisk bistand. 3

4 Resumé Udarbejdelsen af Udviklingsplanen på specialundervisningsområdet er begrundet i et ønske om at opnå to mål: 1. at inkludere flere elever i almenundervisningen 2. at opnå en større egenforsyning på specialundervisningsområdet Ad. 1. Målsætningen om at kunne inkludere flere elever i almenundervisningen udspringer af den udvikling, der har været de sidste ca. 20 år, med stadig flere børn, der udskilles til specialundervisning. På landsplan er det opgjort, at ca. 5,6 % af alle elever i skoleåret 08/09 blev udskilt til specialundervisning i specialklasser og specialskoler uden for almenklassen. For Favrskov Kommune er udskillelsen til disse tilbud i skoleåret 12/13 opgjort til 4,6 % af samtlige elever. For det enkelte barn betyder en udskillelse, at det mister den sociale og undervisningsmæssige tilknytning til almenklassen og får sværere ved at knytte sig til aktiviteter og liv i lokalmiljøet. Dette har en negativ konsekvens for barnets muligheder for at socialisere sig i forhold til et almenmiljø. Omvendt er udskillelsen, og dermed almenklassen og almenmiljøets manglende kontakt med disse børn med til at mindske det generelle kendskab til børnenes særlige vanskeligheder og behov. Dette har senere betydning for samfundets evne til at inkludere disse børn i et liv efter folkeskolen uden særlige tilbud. Økonomisk har den stigende specialundervisningsandel betydet, at de samlede udgifter til tilbud uden for almenklassen i Danmark er steget fra 5,1 % af de samlede folkeskoleudgifter i 1995 til 13,3 % af de samlede folkeskoleudgifter i 2010 svarende til en samlet udgift på 5,5 mia. kr. årligt. Specialundervisningen har på den måde lagt beslag på en større og større andel af de samlede resurser, der er til rådighed til undervisningen i folkeskolen. Folketinget vedtog på baggrund af udviklingen i april 2012 en ændring af Folkeskoleloven med det formål, at udgifterne til specialundervisning i folkeskolen fremover skal nedbringes, og at de frigjorte resurser skal anvendes i almenområdet. Dette skal ske ved, at henvisninger til specialskoler og specialklasser skal begrænses, samt at de elever, der får specialundervisning i form at støttetimer i almenklassen, kun er i målgruppen for specialundervisning, hvis de har behov for 12 støttelektioner ugentligt eller derover. Favrskov Kommune ønsker gennem opfyldelsen af målsætningen om at inkludere flere elever i almenundervisningen, at flere af de økonomiske midler, der anvendes på folkeskoleområdet i kommunen, bliver i almenundervisningen, og at flere elever, der tidligere blev udskilt til specialundervisning, gennem inklusionen får et fagligt og socialt bedre tilbud i tilknytning til almenklassen. Favrskov Kommune har i udviklingsplanen formuleret et mål om, at kun 3 % af eleverne udskilles i skoleåret 19/20 imod de 4,6 %, der udskilles nu. Det betyder, at godt 100 elever af de ca. 186 elever, som nu henvises til kommunens 24 specialklasser, efter skoleåret 19/20 i stedet vil modtage et inkluderende tilbud i almenklassen (se tabel 1. side 11). Der udarbejdes derfor i øjeblikket en egentlig inklusionsstrategi, der skal forberede skolerne på denne opgave. 4

5 For at øge incitamentet hos skolerne til at inkludere flere elever i almenundervisningen fremfor at henvise til specialundervisning foreslås i udviklingsplanen, at skolerne fra skoleåret 13/14 tildeles over halvdelen af de midler, der samlet set bruges på specialundervisning i Favrskov Kommune inklusiv midler til befordring og fritidstilbud. Skolerne skal i medfør heraf selv betale med en beregnet gennemsnitstakst (grundtakst), hvis skolen efter konsultation med PPR henviser elever til specialundervisning. Hvis skolen i stedet vælger at inkludere eleverne, vil skolen selv råde over beløbet til brug for inklusion i almenundervisningen. Gennemsnitstaksten er beregnet til ca kr. (inklusiv normaltildelingen) for hver elev. Selv om tilførslen til skolerne samlet set både kan dække skolernes udgifter for elever, der udskilles, og de støttetimer skolerne hidtil har fået bevilget centralt, vil de skoler, som i udgangspunktet i skoleåret 13/14 har relativt flest elever i specialundervisningstilbud, skulle betale mere for eleverne i specialundervisningstilbuddene, end de vil få tildelt. Det skyldes, at tildelingen sker i henhold til den almindeligelige budgettildelingsmodel efter elevtal. Derfor foreslås både en måde at håndtere uforudsigelige udgifter generelt samt en overgangsordning, der vil hjælpe disse skoler økonomisk i de første år, således at de kan tilpasse sig gennem en fremtidig øget inklusion. I forhold til skolernes nye opgaver omkring øget inklusion og beslutning om henvisning af elever til specialundervisning kræver det også en tilpasning af PPR s rolle. PPR s konsultative profil vil skulle styrkes, da skolelederen i en inklusionsproces eller for at kunne beslutte at henvise eleven til specialundervisning skal kunne vurdere skolens faglige muligheder i forhold til elevens behov. Det kræver en pædagogisk-psykologisk sparring omkring eleven. Børn og Skole udarbejder derfor i forlængelse af udviklingsplanen forslag til en revideret opgaveportefølje for PPR, herunder et ydelseskatalog, der er tilpasset den nye specialundervisningsorganisering Inklusionsopgaven, samt det forhold at skolerne selv betaler ved udskillelse af en elev til specialundervisning, medfører, at skolerne (skoleledelsen) i højere grad skal have et kendskab til kommende elever og deres eventuelle vanskeligheder. Det medfører, at der er et større behov for informationsudveksling om og samarbejde omkring førskolebørnene i skoledistriktet. Der udarbejdes i den forbindelse en Udviklingsplan på småbørnsområdet, der blandt andet beskriver de fremtidige samarbejdsstrukturer. Denne plan forventes færdig primo Ad. 2. Målsætningen om en større egenforsyning på specialundervisningsområdet udspringer blandt andet af virkningerne af kommunalreformen, hvor kommunerne overtog forsyningsforpligtigelsen for den vidtgående specialundervisning fra amterne. Herunder ansvaret for specialskolerne, som giver de mest vidtgående specialundervisningstilbud. Da Favrskov Kommune ikke havde specialskoler beliggende i kommunen, har Favrskov Kommune måttet købe de mest vidtgående specialundervisningstilbud i de nabokommuner, der har overtaget specialskolerne fra Århus og Viborg amter. Favrskov Kommune er derfor, hvad angår den mest vidtgående specialundervisning, køberkommune. Erfaringerne fra de første år efter kommunalreformen viser imidlertid, at det på trods af en godt samarbejde med nabokommunerne, har været svært at opretholde en faglig og økonomisk styring af disse tilbud. For at opnå målsætningen om øget egenforsyning foreslås, at der skal oprettes specialklasser, som vil være i stand til at undervise de fleste af de elever, der i dag henvises til tilbud uden for kommunen i Firkløverskolen, Låsby Skole (tidl. afdeling under Firkløverskolen) og Langagerskolen. Eleverne på disse to skoler har kognitive, sociale og hyperaktive vanskeligheder, som det vurde- 5

6 res, at kommunen har eller kan udvikle tilbud til ud fra de eksisterende pædagogiske miljøer i kommunens nuværende specialklasser. Det forventes, at der vil være mellem 9 og 11 af disse klasser efter skoleåret 19/20, mens behovet for klasser til de nuværende specialklasseelever forventes at blive mere end halveret i samme periode på grund af målsætningen om inklusion af ca. 100 elever over de næste 8 år. Favrskov Kommune ønsker dog stadig at købe de mest specialiserede undervisningstilbud uden for kommunen, da det vurderes, at disse målgrupper er så små og har et så specialiseret undervisningsbehov, at det bedst løses i allerede etablerede og meget specialiserede undervisningsmiljøer på specialskoler som eksempelvis Vesterbakkeskolen, Dybkær Specialskole og Stensagerskolen. Dertil kommer elever, som er anbragt uden for kommunen, og som går i skole på en institution (intern skole) eller i specialklasser og specialskoler i den kommune, hvor de er anbragt. Samlet set forventes det, at antallet af elever i tilbud uden for kommunen falder fra 104 elever i skoleåret 12/13 til 59 elever efter skoleåret 19/20. 6

7 Indledning Denne udviklingsplan for den fremtidige specialundervisning i Favrskov Kommune er udarbejdet på baggrund af den politiske aftale i budgettet for om, at der skal udarbejdes en samlet plan for udviklingen af Favrskov Kommunes fremtidige specialiserede skoletilbud. Planen skal indeholde en analyse og en vurdering af de faglige og økonomiske muligheder samt belyse forskellige lokaliseringsmuligheder i medfør af, at Favrskov Kommune fra 2013 eventuelt udvider egne kommunale specialundervisningstilbud med dele af de specialiserede skoletilbud, der i dag købes i andre kommuner. Planen forelægges Byrådet i første halvår af 2012, således analysens resultater kan indgå i drøftelserne for budget Børne og Skoleudvalget blev på mødet den 8. juni 2012 forelagt forslag til Udviklingsplan på specialundervisningsområdet. Udviklingsplanen blev godkendt som baggrundsmateriale til budgetprocessen til Budget Indholdet i Udviklingsplanen blev præsenteret for Byrådet på Budgettemamødet i juni Udviklingsplanen lægger op til en ny ordning for specialundervisning i Favrskov Kommune. Udviklingsplanen foreslås gradvist implementeret fra 1. august 2013 og frem til Det forventes, at målsætningen for inklusion opnås i I forlængelse af budgetlægningen for er Udviklingsplanen ajourført, således at den nu fremtræder med de kendte elevtal for skoleåret 12/13. Derudover er der i økonomiafsnittet præciseret og indarbejdet den budgettildelingsmodel på specialundervisningsområdet, som i forelæggelsen for Børne og Skoleudvalget den 8. juni var vedlagt som bilag. Ligeledes er Udviklingsplanen tilpasset beslutningen i Budget om, at Heldagsskoletilbuddet i Houlbjerg fra 1. januar 2013 organiseres ledelsesmæssigt under Skovvangskolen. Heldagsskoletilbuddet er fortsat en del af Favrskov Kommunes specialklasserække, og det vil fremover skulle tilpasses den samlede udvikling af kommunens specialundervisning i henhold til den ny lovgivning om øget inklusion. Primo 2013 fremlægger Børn og Skole jf. Budget en analyse af heldagsskoletilbuddet - herunder en beskrivelse af målgrupper, pædagogisk indhold, visitation, økonomi og resursetildeling. Analysen skal bl.a. medvirke til at afklare tilbuddets fremtidige organisering som en del af det samlede kommunale specialundervisningstilbud og danne grundlag for en politisk beslutning om heldagsskoletilbuddets fremtidige lokalisering. Udviklingsplanens forudsætning om øget inklusion af elever i den almene undervisning understøttes af de ekstra resurser, der er afsat i Budget til at styrke almenundervisningen i skolerne, så flere børn fremover kan få specialpædagogisk støtte inden for skolernes almene rammer. Der afsættes 1 mio. kr. i 2013 og 2 mio. kr. i overslagsårene til bl.a. at opkvalificere lærernes specialpædagogiske kompetencer og give dem yderligere redskaber til at inkludere børn med behov for støtte. Medio 2013 præsenteres Børne- og Skoleudvalget for en plan for udmøntning af resurserne. I forlængelse af vedtagelsen af Budget er der også udarbejdet en Budgettildelingsmodel, som jf. ovenstående er indarbejdet i Udviklingsplanen, blandt andet med henblik på den tekniske implementering af modellens principper. 7

8 Disposition Indledningsvis beskrives i kapitel 1 den nuværende organisering af specialundervisningen, herunder de vigtigste beslutninger, der er truffet på området siden I forlængelse af kommunalreformen i 2007 har der vist sig et stadigt tydeligere behov for, at der tages politiske og organisatoriske konsekvenser af det kommunale ansvar for det specialiserede område, så kommunens ansvar og kommunens styringsmuligheder bliver bedre samstemt. Under arbejdet med denne udviklingsplan gennemførte Folketinget en lovændring, der definerer en ændret afgrænsning af målgruppen til specialundervisning. Det betyder, at betydeligt færre børn fra 1. april 2012 kan henvises til formel specialundervisning. Det vil sige, at skolerne fremadrettet i højere grad skal håndtere disse børns pædagogiske vanskeligheder i det almene miljø. I kapitel 1 beskrives endvidere den nye lovgivning på området, og lovens præmisser ligger naturligvis til grund for udviklingsplanen. I kapitel 2 præsenteres forslag til en ny organisering af specialundervisningen, hvor princippet i tilbudsstrukturen er, at antallet af børn, der modtager specialundervisning uden for Favrskov Kommune, skal begrænses, og flere af de specialklassetilbud, som Favrskov Kommune i dag selv tilbyder, skal varetages af skolernes inkluderende tilbud. I denne sammenhæng gives en kort vurdering af konsekvenserne for lokalisering af specialundervisningen uden for distriktsskolen, når specialiseringen i tilbuddene som helhed øges. I tilknytning til beskrivelsen af undervisningsstrukturen gives en kortfattet beskrivelse af fritidsstrukturen for elever i specialundervisningstilbud i kommunen. I Kapitel 3 beskrives principper for en ny økonomisk styringsmodel for den fremtidige resursetildeling til skolerne på specialundervisningsområdet. Der lægges op til en model med øget decentralisering og øget incitament til inklusion. Det vil fremgå, at jo færre elever, der udskilles til tilbud i andre kommuner, jo flere resurser vil der være til rådighed til specialtilbud i Favrskov Kommune. 8

9 1. Grundlag, målsætninger og forudsætninger 1.1. Specialundervisningens sammenhængende struktur Favrskov Kommune har frem til og med skoleåret 12/13 tilbudt specialundervisning til elever på flere niveauer med udgangspunkt i omfanget af barnets pædagogiske eller udviklingsmæssige vanskeligheder og det deraf følgende specialiseringsbehov. Figur 1: Den nuværende struktur for specialundervisning i Favrskov Kommune: 1. Den enkelte skole har ifølge folkeskolelovens 18 stk. 2 pligt til at planlægge og tilrettelægge undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever (undervisningsdifferentiering). 2. Den enkelte skole kan etablere almenundervisningen med periodisk støtte i form af holddannelse, to-lærerordning. I henhold til folkeskolelovens 5 stk. 6 kan der også gives supplerende undervisning. 3. Den enkelte skole kan til og med dette skoleår tilbyde specialundervisning efter folkeskoleloven 20, stk. 1 til elever på skolen, der i et begrænset antal fag og forventeligt i en begrænset periode har brug for særlig tilrettelagt undervisning. Undervisningen kan gives på mindre hold eller som støtte på klassen. Der visiteres også i begrænset omfang støttetimer fra Rådgivningscentret efter anbefaling fra PPR til specialundervisning i skolens eget regi. Omfanget udgør ikke mere end ca. 10 ugentlige timer, men typisk mindre. 4. Kommunen (Rådgivningscentret) kan, hvis eleven af PPR vurderes at have et specialundervisningsbehov svarende til den overvejende del af sin samlede undervisningstid eller mere (minimum 12 ugentlige lektioner), visitere til yderlige særlig støtte på hjemskolen i form af timer til enkeltintegration bevilget af Rådgivningscentret. 9

10 5. Kommunen (Rådgivningscentret) kan, hvis støttebehovet af PPR vurderes at omfatte elevens fulde undervisningstid, visitere eleven til undervisning i en kommunal specialklasse. Fem Skoler i Favrskov Kommune varetager specialklasseopgaverne. Herudover tilbydes specialundervisning i heldagsskoletilbuddet i Houlbjerg. 6. Kommunen (Rådgivningscentret) visiterer elever, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser til undervisningstilbud uden for kommunen, Disse tilbud var før 2007 organiseret under daværende Århus og Viborg Amter. Favrskov Kommune overtog ikke tilbud af denne karakter ved opgavereformen. 7. Ud over ovenstående sikrer Favrskov Kommune skoletilbud til børn og unge, som kommunen i henhold til Serviceloven har anbragt i andre kommuner (herunder også interne skoler på socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner). Endvidere visiteres til specialundervisning i regionale tilbud og specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen (f.eks. tale-sprogundervisning) Hvem kan få specialundervisning? I dette afsnit beskrives kort de målgrupper, som tilgodeses inden for de ovenfor nævnte områder (afsnit 1.1.). Alle elever i almenundervisningen er omfattet af paragraffen om undervisningsdifferentiering. Det vil sige, at undervisningen skal tilgodese de individuelle behov, den enkelte elev har i forhold til indlæring. Det kan f.eks. være arbejdet med læringsstile, forskellig målsætning mv. (1.1. punkt 1). Nogle elever har lidt mere omfattende behov, som i almenundervisningen kan tilgodeses gennem f.eks. holddannelse, intensive kurser, kortvarige støttefunktioner mv. (afsnit 1.1. punkt 2). Hvis skolen vurderer, at den enkelte elev har et behov for specialpædagogisk indsats på særlige områder, kan skolen inden for egne rammer iværksætte specialundervisning i enkelte fag eller i enkelte perioder. Det er f.eks. undervisning til elever med læse- eller regnevanskeligheder, elever med vanskeligheder i forhold til indlæring af fremmedsprog mv. Skolen har hidtil også i mindre omfang kunnet søge lektioner fra Rådgivningscentret til løsning af nogle af disse opgaver (højst op til 8 10 ugentlige lektioner) (afsnit 1.1. punkt 3). Ganske få elever har hidtil fået bevilliget 12 lektioner eller derover ugentligt. Det drejer sig om elever, som har et omfattende støttebehov. Det kan f.eks. være elever med et stærkt nedsat syn, elever med cerebral parese (spastiske lammelser), eller elever med rygmarvsbrok, som betyder en funktionsnedsættelse, der nødvendiggør omfattende støtte, for at eleven kan deltage i almenundervisningen. Disse lektioner er bevilliget fra Rådgivningscentret. Det drejer sig om 2-5 elever årligt (afsnit 1.1. punkt 4). 203 elever (inkl. 8 elever fra andre kommuner) er i skoleåret 12/13 visiteret til Favrskov Kommunes specialklasser inkl. heldagsskoletilbuddet. Disse elever har så omfattende vanskeligheder, at de har behov for at blive undervist i mindre grupper. Det drejer sig om elever med generelle indlæringsvanskeligheder, elever med ADHD, elever med gennemgribende adfærdsforstyrrelser, elever med sociale vanskeligheder og elever med udviklingsforstyrrelser. Specialklassernes placering på 10

11 almindelige folkeskoler gør, at eleverne kan deltage i almenundervisning i det omfang, det er muligt (afsnit 1.1. punkt 5). 104 elever, heraf 34 anbragte, er i skoleåret 12/13 (september 2012) visiteret til specialundervisningstilbud uden for Favrskov Kommune. Det vil sige, at det er pladser, som kommunen køber af andre kommuner. Det drejer sig først og fremmest om elever, der er visiteret til specialskoler samt til tidligere amtslige specialklasser. Der er to typer af specialskoler, hvor der købes tilbud. Det er for det første specialskoler, som retter sig mod målgrupper, som har gennemgribende udviklingsforstyrrelser af såvel kognitiv, social og fysisk art. Disse elever har behov for en undervisning, som er stærkt specialiseret med brug af metoder og hjælpemidler, som sjældent bruges i den almindelige undervisning. Det er f.eks. elever, som er svært udviklingshæmmede, elever med Down s Syndrom, elever med omfattende fysiske handicap mv. Det drejer sig om elever, der kræver et specialpædagogisk miljø for at udvikle sig. For det andet er det specialskoler, som retter sig mod elever, som har vanskeligheder inden for autisme-spektret og elever, med ADHD og lignende problemstillinger (afsnit 1.1. punkt 6). De 34 elever, som er anbragt i andre kommuner, har behov for og er visiteret til specialundervisningstilbud eller interne skoler i de kommuner, hvor de er anbragt. Hidtil har de elever, hvor eleverne er anbragt suverænt afgjort skoletilbud. Der pågår et arbejde med at sikre, at Favrskov Kommunes PPR er medbestemmende, når et barn / en ung anbringes. Dette ønskes for at kunne have større indflydelse på de tilbud, eleverne får, både indholdsmæssigt og økonomisk (afsnit 1.1. punkt 7) Fordelingen efter visitation gældende for skoleåret 12/13 Nedenstående skema viser en opgørelse over det antal elever, Favrskov Kommune har visiteret til de forskellige specialtilbud uden for almenklassen i indeværende skoleår. Tabel 1: Opgørelse over fordeling af elever i tilbud uden for almenklassen september 2012 Tilbud Antal elever % af alle elever Special klasser mv. i andre kommuner 21 0,32 % Specialskoler 77 1,16 % Regionale tilbud 5 0,08 % Særlige tilbud 1 0,02 % I alt ikke inkluderede uden for kommunen 104 1,56 % Specialklasser egne 186 2,79 % Heldagsskoletilbud og tilbuddet i ungdomsskolen 17 0,26 % I alt ikke inkluderede i egne tilbud 203 3,05 % I alt ikke inkluderede 307 4,61 % Opgørelsen viser, at godt 4,6 % af samtlige elever er visiteret til tilbud uden for den almindelige skole i skoleåret 12 /13. Yderligere et antal elever har vanskeligheder af en sådan karakter, at de har fået tildelt støttetimer til undervisning i normalklassen fra den centrale pulje. Den øvrige specialundervisning varetages udelukkende af den skole, eleven går på, såvel udgiftsmæssigt som udførelsesmæssigt. De enkelte tilbudstyper beskrives nærmere i kapitel 2. Som det ses i tabel 2 er der tildelt i alt 397 støttelektioner ugentligt til skolerne i skoleåret 12/ 13. Heraf er kun 27 lektioner fordelt med 12 eller flere pr elev. De resterende er tildelt til grupper eller med færre end 12 lektioner pr elev. 11

12 Tabel 2: Opgørelse over tildeling af støttetimer fra Rådgivningscentret Ugentlige støttelektioner 12/13 Støttetimer vidtgående (12 lektioner og derover) 27 Støttetimer færre end 12 lektioner 370 I alt støttetimer skoleår 12/ Ny lovgivning af 28. april 2012 ændrer målgruppen Efter aftale mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening i forbindelse med økonomiaftalen juni 2011 vedtog Folketinget i april 2012 en ændring af lov om folkeskolen 1. Af den nye lov følger en ændring i afgrænsningen af specialundervisning og specialpædagogisk bistand (specialundervisningsbegrebet). Andelen af elever, der er omfattet af reglerne om specialundervisning udgør nu alene de børn, der vurderes at have et specialpædagogisk behov i hovedparten af deres undervisningstid (i loven fastsat til 12 ugentlige lektioner) samt de elever, der modtager undervisning i særlige klasser uden for almenundervisningen. Jævnfør forrige afsnit betyder det, at alle de elever i Favrskov Kommune, som i dag modtager specialundervisning på egen skole i under 12 ugentlige lektioner, fremover skal tilgodeses i skolernes almene tilbud. Lovændringen peger på brug af undervisningsdifferentiering, holddannelse og supplerende undervisning og faglig støtte til de børn, som har et specialpædagogisk behov, som ikke er så omfattende, at det er nødvendigt med specialundervisning. Lovændringen gør dermed øget inklusion i folkeskolen til en bunden opgave for kommunerne. Børn og Skole foreslår på den baggrund, at der udarbejdes en inklusionsstrategi frem mod 2015 for, hvordan rammerne på skolerne kan udvikles til gavn for styrket differentiering af almenundervisningen. Samtidigt ændres klagereglerne, så elever omfattet af specialundervisning har klageret til Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning, mens de øvrige elever udelukkende kan klage til skolelederen. Med lovændringen markerer Folketinget, at folkeskolen skal styrke den differentierede almenundervisning i folkeskolen, og at en større andel af eleverne skal tilgodeses i det fælles pædagogiske miljø. Med andre ord at en større del af folkeskolens resurser skal bruges til at styrke den almene undervisning. Intentionen har således et tosidigt rationale: et fagligt-økonomisk, hvor hensigten er at styrke kommunens muligheder for økonomisk og faglig styring af området, og et samfundsmæssigt og værdibaseret, hvor hensigten er at styrke folkeskolen som en institution for alle, og hvor forskellighed ikke fører til udskillelse. Specialundervisningsstrukturen i henhold til den nye lovgivning illustreres herunder. Sammenlignes med den nuværende struktur på side 9, er det nu kun punkt 4, 5 og 6, der defineres som specialundervisning. Resten hører til i skolen som en del af almenundervisningen. 1 Lov nr. 379 af 28/04/2012 Lov om ændring af lov om folkeskolen: (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning og tilpasning af klagereglerne til en mere inkluderende folkeskole m.v.) 12

13 Figur 2: Ny struktur for specialundervisning i Favrskov Kommune Det nye specialundervisningsbegreb og intentionen om en større inklusionsrate drejer sig om at nedsætte specialundervisningsandelen og sikre, at flere elever kan modtage sin undervisning i almenklassen selvom de har vanskeligheder i et vist omfang. Regeringens målsætning bag aftalen mellem Regeringen og KL fra 2010 /11 er, at der i skoleåret 15/16 kun udskilles 4 % og i skoleåret 20/21 kun udskilles 3 % af eleverne til tilbud uden for undervisningen i almenklassen 2. Favrskov Kommune udskiller i skoleåret 12/13 4,6 % af eleverne. Der har de seneste år været en stigning i antallet af elever, som blev henvist til specialundervisning på landsplan. Der er derfor også lavet undersøgelser af, hvorfor stadig flere børn bliver udredt og får diagnoser af forskellig art Væksten i det specialiserede socialområde SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har i april 2012 udgivet en revideret og udvidet udgave af en undersøgelse om vækstfaktorer på det specialiserede socialområde. Undersøgelsen er bestilt af Kommunernes Landsforening. Undersøgelsen afdækker de vækstfaktorer, som gør sig gældende i forhold til, at væksten på det specialiserede socialområde gennem en årrække har været relativt høj i forhold til udviklingen i samfundet generelt. Dilemmaet i dette beskrives som spørgsmålet, om midlerne skal gå til de største grupper eller til grupperne med størst behov. 3 Rapporten oplister en række vækstfaktorer, hvoraf følgende især har betydning for folkeskolen udfordringer 4 : Flere børn fødes med handicap Tidlige fødsler betyder skader på flere børn umiddelbart efter fødslen 2 Målsætningen er fastsat af den tidligere regering. Der er i øjeblikket forhandling om, hvilken målsætning den nuværende regering vil fastsætte. 3 Steen Bengtsson (2012): Vækstfaktorer på det specialiserede område, Kbh., SFI s.12 4 SFI s

14 Flere diagnoser på en række psykiske lidelser, hvilket giver adgang til støtte efter Serviceloven Stort uopfyldt behov for behandling af psykiske lidelser. Det gælder især ADHD, Aspergers, stress, OCD og spiseforstyrrelser Flere muligheder for behandling af psykiske lidelser, også meget alvorlige lidelser Flere børn med behov for indsats som følge af familieproblemer En række af disse vækstfaktorer spiller ind på udviklingen i det specialiserede socialområde og dermed også på specialundervisningsområdet. Indsatser på det specialiserede socialområde dækker ydelser til mennesker med fysisk handicap, udviklingshæmning, sindslidelser, adfærdsproblemer og misbrugsproblemer, samt til børn og unge, som er udsatte, fordi deres forældre ikke er i stand til at give dem de nødvendige rammer 5. Af væsentlig betydning for specialundervisningen er det faktum, at antallet af for tidligt fødte børn er stærkt stigende. En stor del af disse udvikler vanskeligheder og handicap af forskellig art. Der er også stigning i antallet af unge, som får psykiske lidelser. Rapporten refererer en undersøgelse fra 1998 hvor 8 % af førskolebørnene, 12 % af skolebørnene og 15 % af teenagerne, har psykiske lidelser. Det er et langt større tal end de 0,9 %, som børne- og ungdomspsykiatrien tager sig af i dag. Den helt store problematik er imidlertid de vanskeligheder, som rapporten fra SFI benævner uforklarede faktorer 6. Det er væksten i diagnoser som ADHD og Aspergers syndrom. I forhold til ADHD beskriver SFI rapporten, at omkring 2-6 % af alle skolebørn har diagnosen. Der må fortsat forventes en stigning. I perioden 1995 til 2008 er væksten af diagnosen ADHD og lignende steget med mere end %. Inden for autismespektret er væksten mere jævn, der er dog sket en stigning på 800 % i samme periode. Det er imidlertid problematisk, at netop på disse områder, kan undersøgelsen ikke give svar på, hvorfor der sker så voldsom en stigning. Det er imidlertid ikke diagnosen, der er afgørende for, om det er nødvendigt med specialundervisning eller andre former for kompenserende foranstaltninger. Det er funktionsniveauet, som afgør indsatsen både i henhold til folkeskoleloven og i henhold til serviceloven. Behovet for specialundervisning kræver en vurdering af funktionsniveauet for det enkelte barn. Selvom barnet har en diagnose, så er det afgørende, hvor indgribende vanskelighederne er i forhold til indlæring og skolegang. PPR skal derfor lave en pædagogisk psykologisk vurdering, før der henvises til specialundervisning Varetagelse af forsyningsforpligtelsen I forbindelse med kommunalreformen blev den vidtgående specialundervisning flyttet fra amterne til kommunerne. Hensigten var at sikre, at beslutninger om specialundervisning træffes så tæt på borgerne som muligt, og at sammenhængen mellem specialundervisning og den almindelige undervisning styrkes 7. Det betyder i forhold til den vidtgående specialundervisning, at myndighedsansvaret, ansvaret for forsyningen og ansvaret for financieringen blev placeret i kommunerne. Det indebærer, at den enkelte kommunalbestyrelse har det samlede ansvar for at træffe afgørelser om visitation til tilbud, ansvar for at sikre, at der er relevante tilbud, samt ansvar for at finansiere tilbuddene. 5 SFI s SFI s Aftale om strukturreform, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, juni 2004, s.61 14

15 I region Midtjylland bliver social- og specialundervisningsområderne styret gennem rammeaftalerne, som indgås mellem de 19 kommuner og Region Midt. Specialundervisningstilbuddene er efter aftale mellem kommunerne omfattet af de samme principper for beregningen af omkostninger og betalingsmodeller som tilbud under rammeaftalerne. Specialundervisning i henhold til folkeskoleloven er defineret som en skal-opgave. Imidlertid er kapacitetstilpasningerne ikke en del af aftalen. Favrskov Kommune har konstateret, at der er ændret på tilbud, som købes uden for kommunen, og som Favrskov Kommune først efterfølgende er blevet orienteret om. Dette gælder f.eks. Firkløverskolen, som tidligere hørte under Randers Kommune og havde afdelinger i Mørke, Låsby, Paderup og Jebjerg. Først fik Favrskov Kommune besked på, at Randers Kommune selv brugte pladserne i Jebjerg. Elever fra Favrskov Kommune blev derefter visiteret til Låsby afdelingen, hvilket gav forhøjede befordringspriser. Dernæst blev Låsbyafdelingen overtaget af Skanderborg Kommune, som ønsker at ændre tilbuddet til et specialklassetilbud tilknyttet Låsby Skole. Favrskov Kommune vurderer, at dette tilbud svarer til tilbuddet i Favrskov Kommunes specialklasser, og at elevernes behov derfor kan imødekommes i disse egne tilbud. Favrskov Kommune er på specialundervisningsområdet en køber-kommune. Kommunen er derfor afhængig af, at der er tilbud at købe i de omkringliggende kommuner, og at omkostningerne i den forbindelse kan styres. Det gælder såvel udgifter til undervisningstilbud, fritidstilbud og befordring. Det kan være svært at få tilbud i løbet af året. Hvis Favrskov Kommune ønsker at købe tilbud for det kommende skoleår, skal dette meddeles til de pågældende kommuner i februar/marts måned, hvorefter kommunen skal afvente en visitation i den pågældende kommune. Det er ikke altid, eleverne kan få de tilbud, Favrskov Kommune ønsker, og Favrskov kommune må derfor finde alternativer. De kommuner, som har tilbud, som Favrskov Kommune ønsker at købe, bruger pladserne på egne elever, så hvis der opstår et behov midt i et skoleår, er det meget svært at finde en plads. Favrskov Kommune har i tiltagende grad derfor selv etableret tilbud i de situationer. Det forventes at give en bedre udnyttelse og styring af området, såfremt kommunen i højere grad selv varetager undervisningen i mere specialiserede tilbud, så der skal købes færre af disse tilbud i andre kommuner. En anden problemstilling er befordringen, som traditionelt har været varetaget af specialskolerne med henblik på at sikre samkørsel. Det har vist sig, at bl.a. udbud i de pågældende kommuner har gjort befordringen dyrere. I forhold til nogle skoler/kommuner er det lykkedes at sænke prisen ved at gå i dialog, i andre kommuner har det ikke været muligt, at ændre priserne trods ihærdige anstrengelser. Det har vist sig svært at sikre, at Favrskov Kommunes serviceniveau på befordringsområdet bliver overholdt, hvis andre kommuner står for befordringen, så også den del vil give bedre udnyttelse og styring, hvis flere elever undervises i egne tilbud. Fritidsområdet i forbindelse med f.eks. Firkløverskolen og Langagerskolen (som traditionelt er heldagstilbud) har vist sig at være omtrent lige så dyrt som undervisningsområdet. Specialundervisningen er som nævnt tilpasset rammeaftalens principper for omkostninger og betalingsmodeller. Det gælder ikke fritidstilbuddene, som udelukkende er et kommunalt anliggende. Fritidstilbuddene er derfor uforholdsmæssigt høje, hvilket helt sikkert kan etableres billigere i Favrskov Kommune i forbindelse med oprettelsen af de specialklasser, som skal kunne varetage undervisningen af de elever, som ellers ville have fået et tilbud i en af de nævnte skoler. Generelt vil en øget egenforsyning på området betyde en bedre udnyttelse og styring af alle elementer i forbindelse med specialundervisningen. 15

16 1.7. Tidligere beslutninger på specialundervisningsområdet i Favrskov Kommune Børne og Skoleudvalget behandlede i august 2008 et oplæg om den fremtidige struktur og udvikling på specialundervisningsområdet. Baggrunden var, at de kommuner, Favrskov Kommune køber tilbud hos, i stigende grad meldte, at de selv havde brug for pladserne. Vurderingen var derfor, at Favrskov Kommune skulle udvikle egne tilbud for fagligt og økonomisk at kunne komme til at stå mere uafhængig i forhold til de kommuner, der havde overtaget driften af de amtslige specialskoler og specialklasser. Favrskov Kommune har behov for at kunne sikre kapaciteten og styre økonomien på området. Der arbejdes derfor på at sikre en egenforsyning på specialundervisningsområdet i det omfang, det er muligt. Byrådet besluttede 23. november 2010 en ny struktur for specialundervisning i specialklasser. Ud fra principper om geografisk nærhed og størst mulig faglig specialisering blev det besluttet at organisere specialklasseundervisning i tre centre (to af centrene omfatter tilbud på to skoler). Baggrunden var, at den eksisterende specialklassestruktur stort set var en afspejling af de tidligere kommuners opgaveløsning, så specialklasserne var fordelt skævt i forhold til Favrskov Kommunes skoler. Desuden ville en indfrielse af nærhedsprincippet (specialklassetilbud så tæt på hjemskolen som muligt) forventeligt kunne reducere befordringsudgifterne. Forslaget indebar ikke nogen egentlig ændring af målgruppen og omfanget af specialklasseundervisning. 21. december 2010 godkendte Byrådet et kommissorium for en analyse af befordringen til og fra de kommunale specialklassetilbud på kommunens skoler. Befordringen udgør en betydelig del af omkostningerne til specialundervisning. Analysen har ført til administrative tiltag, der har betydet en mærkbar nedsættelse af udgifterne til befordring inden for kommunen. Fra august 2011 er antallet af elever, der befordres i taxi i stedet for bus faldet fra ca. 90 elever til 58 elever inklusiv befordring til heldagsskoletilbuddet. Samkørsel er forøget, og kun i meget få tilfælde befordres elever alene. Byrådet godkendte i juni 2011 Favrskov Kommunes Børne- og Ungepolitik ( ), som fastsætter mål, der er i overensstemmelse med lovgivningens intentioner, nemlig at flest mulige børn oplever sig som en ligeværdig del af det almene fællesskab. Politikken lægger op til, at dagtilbud, skoler og fritidstilbud organiseres, så gruppedannelse, klassesammensætning og holddannelse fremmer inklusion og giver rum til forskellighed, og at skolernes elevsammensætning i videst muligt omfang afspejler lokalområdets befolkningssammensætning. For at sikre budgetoverholdelse udvidede Byrådet i Budget 2012 budgettet til befordring med 1,5 mio. i 2012 og 1 mio. i de efterfølgende år. Børn og Skole indledte i skoleåret 2010 udvikling af et specialklassetilbud, som kommunen tidligere ville have købt på en specialskole eller særlig specialklasse i en anden kommune. Dette tilbud omtales nærmere i afsnit Øget faglig og økonomisk styring gennem etablering af flere egne tilbud Det er hensigten at skabe grundlag for, at Favrskov Kommune i højere grad kan forsyne kommunens egne elever med specialiserede skoletilbud. Det skal ske ved, at Favrskov Kommune overtager flere specialiserede skoleopgaver som er rettet mod målgrupper, der i dag visiteres til undervisning (inklusiv fritidstilbud) i specialskoler og specialklasser i andre kommuner. I takt hermed skal 16

17 skolerne inkludere flere børn i det almene tilbud. Summen af en sådan vision er, at Favrskov Kommune køber færre tilbud i andre kommuner og samtidigt reducerer antallet af kommunale specialklasser, som til gengæld samlet set vil blive mere specialiserede end i dag, samt at skolerne differentierer tilbuddene i det almene pædagogiske miljø yderligere. Baggrunden for forslaget til en ny organisering af specialundervisningen i Favrskov Kommune vil fremgå af det følgende afsnit. 17

18 2. Fremtidig tilbudsstruktur på specialundervisningsområdet Beskrivelsen af forslag til ny tilbudsstruktur indledes nedenfor med en beskrivelse af den nuværende struktur (afsnit 2.1). Derefter beskrives og begrundes ud fra en vurdering af de faglige og økonomiske muligheder etableringen af en ny tilbudsstruktur med øget egenforsyning (afsnit 2.2). Til sidst foreslås i afsnit 2.3 en implementeringsplan for overgangen til den ny tilbudsstruktur Den nuværende tilbudsstruktur Som det fremgik af afsnit 1.2 Hvem kan få specialundervisning? kan de nuværende specialundervisningstilbud overordnet deles op i to hovedgrupper, nemlig kommunens egne tilbud, herunder enkeltintegration med støttetimer samt tilbud, der købes i andre kommuner Favrskov Kommunes nuværende specialklassetilbud I august 2008 vedtog Byrådet en plan for en fremtidig harmonisering af specialundervisning og specialpædagogisk bistand i Favrskov kommune. Intentionerne blev efter en nærmere analyse - fulgt op af en beslutning i Byrådet den 23. november 2010 om at samle specialklasseundervisningen i kommunen på tre centre fordelt på 5 skoler. Disse fem skoler er: Skovvangsskolen (Specialundervisningscenter 1), Hadbjerg Skole og Hadsten Skole (Specialundervisningscenter 2) samt Haldum-Hinnerup Skolen og Præstemarkskolen (Specialundervisningscenter 3). Tabel 3: Oversigt antal specialklasser og antal elever i Favrskov Kommune i skoleåret 12/13 Antal klasser Antal elever Skovvangskolen Hadbjerg Skole 4 32 Hadsten Skole 3 17 Haldum-Hinnerup Skolen 3 26 Præstemarkskolen 3 26 Heldagsskoletilbuddet 17 I alt I klasserne på Hadbjerg Skole indgår endvidere én læseklasse med aktuelt 8 elever i tæt tilknytning til en almenklasse. Klasserne på Hadsten Skole er oprettet som et led i kommunens ønske om at etablere særligt specialiserede tilbud i eget regi. Eleverne i dette tilbud har vanskeligheder af et sådant omfang, at de alternativt ville være blevet visteret til et specialskoletilbud uden for kommunen, hvis de tre klasser ikke var blevet oprettet. Klasserne kan ses som den indledende fase i udviklingen af en tilbudsstruktur med flere yderligere specialiserede klasser, som forslås gennemført i denne plan Tilbud der købes i andre kommuner Tilbud, der købes i andre kommuner, kan opdeles i tre overordnede kategorier: Specialskoler, specialklasser og interne skoler. 18

19 Skema 1: Oversigt over tilbud, der aktuelt købes uden for kommunen Tilbud Begrundelse Beliggenhed Specialskoler Fortrinsvis tidligere amtslige tilbud for elever med vidtgående specifikke vanskeligheder. Århus, Randers 8, Viborg, Silkeborg, Horsens kommuner samt landsdelsdækkende tilbud i Ålborg. Specialklasser Interne skoler Anbragte elever i andre kommuner samt elever, som tidligere blev visiteret til amtslige specialklasser i Viborg og Århus amter. Disse specialklasser er nu overgået til beliggenhedskommunerne. Anbragte børn på opholdssteder og døgninstitutioner med interne skoler. Silkeborg, Viborg, Århus, Randers kommuner, samt de kommuner hvor Favrskov Kommune har anbragte børn, der går i specialklasse. De kommuner hvor børnene er anbragt. For anbragte børn bestemmes tilbuddet pt. af den kommune, hvor barnet er anbragt. I bilag 2 kan ses en detaljeret oversigt over fordelingen af elever på specialundervisningstilbud, der købes i andre kommuner Resurser til specialundervisning på distriktsskolen Som det fremgik af afsnit 1.4, er de undervisningstimer, der til og med skoleåret 11/12 blev bevilget af skolelederen på den enkelte skole til særligt tilrettelagt undervisning, ikke omfattet af reglerne om specialundervisning mv. efter lovændringen af 1. maj Resurserne til støttetimerne, som til og med skoleåret 11/12 blev anset som specialundervisning, er blevet afholdt af skolernes egen budgetramme og har udgjort ca. halvdelen af det samlede antal støttetimer til specialundervisning i almenklassen i Favrskov Kommune frem til nu. Da denne undervisning fremover indgår i skolernes almene, differentierede og inkluderende tilbud, nævnes de her for en ordens skyld, men indgår i øvrigt ikke i analysen vedrørende specialundervisningens fremtidige organisering i Favrskov Kommune Visitation og resurser til specialskoler, specialklasse og støttetimer til enkeltintegration Resurser til vidtgående tilbud på specialskoler eller klasser uden for kommunen, i kommunens egne specialklasser eller til særlige støttetimer på hjemskolen tildeles i dag efter visitation i Rådgivningscentret og dækkes af centrets centrale budget til formålet. Visiteres en elev til et specialskoletilbud eller specialklasse i en anden kommune, betales den takst for undervisningen og evt. fritidstilbud, som værtskommunen har beregnet ud fra udgifterne til tilbuddet. Dertil kommer befordring, der betales efter de faktiske udgifter for befordring af den enkelte elev. Hvad angår kommunens egne specialklasser tildeles disse ressourcer ud fra målgruppen af elever, antallet af timer og antallet af elever i klasserne. I tabel 4 kan ses en oversigt over resursetildelingen ved 8 elever i forskellige klasser. 8 Firkløverskolens afdeling i Låsby er overtaget i 2012 af Skanderborg Kommune. 19

20 Tabel 4: Resursetildeling pr. klasse i skoleåret 12/13. Klasse Lektionstal pr. uge Elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder Elever med svære specifikke indlærings- og adfærdsvanskeligheder klasse ,084 kr kr klasse kr kr klasse kr kr. Når resurserne til specialskoler- og klasser i andre kommuner samt til de kommunale specialklasser er fordelt, tildeles de resterende resurser i den centrale pulje - ligeledes efter visitation fra Rådgivningscentret - som støttetimer til den enkelte elev med særlige behov i almenskolen. Det drejer sig om elever med et vidtgående behov for specialundervisning, men som hovedregel dog ikke over halvdelen af klassetrinnets ugentlige timer. I skoleåret 12/13 er der til specialundervisning i almenklasserne tildelt i alt 397 ugentlige støttetimer til enkelte elever eller grupper af elever i det almene pædagogiske miljø. Heraf er kun de 27 timer tildelt til elever, som har et behov på 12 lektioner eller derover. Som følge af den nye lov om specialundervisning, vil støttetimer fremover skulle omfatte mindst 12 ugentlige undervisningslektioner for at være en del af specialundervisningen. Derfor indgår tildelingen af støttetimer kun som en mere begrænset del af den fremtidige tilbudsstruktur Udviklingen af ny tilbudsstruktur I dette afsnit redegøres der for, at den nye organisering af specialundervisningen skal føre til, at Favrskov Kommune køber færre specialundervisningstilbud uden for kommunen - og i takt hermed opretter flere og mere specialiserede tilbud i kommunens eget regi.. Samtidig foreslås, at Favrskov Kommune skal forfølge et mål om i takt med indfasningen af den nye struktur at sænke andelen af børn, der udskilles til specialundervisningstilbud. I afsnit beskrives og vurderes effekterne af en reduktion i andelen af børn, der udskilles til specialundervisning med 30 % i 2020, svarende til en reduktion fra nuværende 4,6 % af elevgruppen til 3 %. Målet afspejler, at der fortsat vil være en mindre gruppe af elever med funktionsnedsættelser, som vurderes at blive varetaget bedst på specialskoler i andre kommuner eller i regionen. Målsætningen vil for Favrskov Kommunes vedkommende bl.a. betyde en gradvis reduktion af antallet af de nuværende kommunale specialklasser frem til den endelige indfasning senest Samtidig øges tilbuddenes specialiseringsgrad, da børnenes specialpædagogiske behov alt i alt vil være større end i dag. Det foreslås derfor at oprette nye specialklasser til at varetage særlig specialiserede opgaver, mens det i dag kendte specialklassetilbud reduceres. Afsnit peger på en række udgiftsdrivende forhold, som skal søges minimeret for at sikre, at flest mulige resurser går til kerneydelsen, bl.a. lokalisering af tilbuddene, befordringsbehov og fritidstilbud, øgede behov for hjælpemidler samt forventelige behov for personalets opkvalificering mm. 20

21 Den ny tilbudsstruktur vil sammen med de ændrede kompetencer til skolelederen og PPR betyde en ny dynamik mellem aktørerne. I afsnit beskrives de ændrede rammer for kommunikation og samarbejde mellem skoleledere og Rådgivningscentret/PPR Mindre anvendelse af specialundervisningstilbud, der købes uden for kommunen. Børn og Skole vurderer, at Favrskov Kommune umiddelbart kan overtage en del af de tilbud, kommunen i dag køber i andre kommuner. Vurderingen understøttes af erfaringen med de to specialklasser, Børn og Skole oprettede på Hadsten Skole i De positive erfaringer fra det første år giver yderligere næring til forventningen om, at Favrskov Kommune selv kan varetage mere specialiserede skoletilbud end i dag. Klasserne varetages af kompetente medarbejdere, forældrene er tilfredse, børnene trives og er i tæt kontakt med alderssvarende børn i almenområdet. Disse erfaringer bekræfter, at det er muligt for Favrskov Kommune at tage hul på en udvikling, hvor børn i den gruppe, der har mere omfattende specialundervisningsbehov, end dem, der i dag går i kommunens egne specialklasser, vil kunne få deres tilbud i Favrskov Kommune. Tabel 5: Nuværende specialundervisningstilbud uden for kommunen 9 Kategori Tilbud 1 Specialskoler: Vesterbakkeskolen, Dybkjær Specialskole, Stensagerskolen, Lundagerskolen, Møllevangskolen, Ålborgskolen Interne skoler med anbragte børn og unge Specialklasser eller specialskoler med anbragte børn og unge 10 Specialklasser i andre kommuner Specialskoler: Firkløverskolen, Langagerskolen, Låsby Skole (tidl. afd. af Firkløverskolen) Samlet antal i gruppen pr. 5. september 2011 Samlet antal i gruppen pr. 5. september Øvrige 1 1 I alt uden for Favrskov Kommune Der er imidlertid grund til at se nærmere på, hvilke problemstillinger, de børn, som kommunen visiterer til andre kommuners specialtilbud, er bærere af. Målgruppen er ganske mangfoldig. De følgende afsnit vil analysere problemstillingerne og søge at afgrænse nærmere hvilke grupper af børn, Favrskov Kommune må forventes at kunne varetage specialundervisningen for Vurdering af hvilke elever med vidtgående vanskeligheder, kommunen selv skal udvikle tilbud til De tilbud, som Favrskov Kommune nu køber uden for kommunen, kan opdeles i seks hovedkategorier efter deres målgrupper. I tabel 5 ses antallet af elever inden for hver af disse kategorier. Ud fra faglige og økonomiske kriterier vurderes de nævnte kategorier i forhold til muligheden for at kunne etablere undervisningstilbud i Favrskov Kommune. 9 En mere udførlig oversigt over hvilke skoler, der indgår i de enkelte kategorier, herunder omkostningerne kan ses i bilag Anbragte børn der går i specialskoler eller specialklasser under kategori 1, 4 og 5 er medtalt i kategori 3. 21