Rensdyr for en dag. En begivenhedskulturel analyse af Reindeer Safari. Skrevet af Rikke Højrup Johannessen & Pi Duwe Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rensdyr for en dag. En begivenhedskulturel analyse af Reindeer Safari. Skrevet af Rikke Højrup Johannessen & Pi Duwe Nielsen"

Transkript

1 Rensdyr for en dag En begivenhedskulturel analyse af Reindeer Safari Skrevet af Rikke Højrup Johannessen & Pi Duwe Nielsen Kultur og Marked, Begivenhedskultur 2013 Vi har i overensstemmelse med anvisningerne skrevet min. 9 sider hver (Rikke: , Pi: tegn), resten er fælles.

2 Indholdsfortegnelse Indledning... (fælles)...2 Reindeer Safari... (fælles i alle kapitlets afsnit)...3 Introduktion... 3 Vandring... 4 Evaluering... 4 Metodiske overvejelser... (fælles i alle kapitlets afsnit)...4 Teoretiske overvejelser... 4 Empiriske overvejelser... 5 Kontekst og begivenhedskulturel relevans... (Rikke)...6 Turisme som perspektiv på opgaven... (Pi)...7 Multimodal analyse... (Rikke i alle kapitlets afsnit)...8 Kress & Van Leeuwen... 8 Multimodalitet i indkodningen af Reindeer Safari... 9 Diskursen bag Other Spaces... 9 Oplevelsesdesign Modaliteter Produktion Afrunding Rytmeanalyse... (Pi i alle kapitlets afsnit)...13 Lefebvre Safariernes rytmer Designets rytme Rensdyrmad Bjældens lyd Bevægelsen i landskabet De naturlige rytmer Vejr og temperatur Sted og sanselighed Afrunding Affekt som ekstra betydningspotentiale... (Pi)...20 Affektteori... (Pi)...20 Affektive oplevelser... (Rikke i resten af kapitlets afsnit)...21 Vandringen Efter vandringen Afrunding Turisme som perspektiv og innovativt potential... (fælles i alle kapitlets afsnit)...25 Turisme som perspektiv Det innovative potentiale i eventgørelsen Konklusion... (fælles)...27 Litteraturliste Bilagsoversigt Litteratur... 29

3 Indledning Den 6. og 7. april i år opførte fire medlemmer af det finske live art kollektiv Other Spaces (Toisissa Tiloissa på finsk), i samarbejde med to grupper af danske deltagere, deres deltagerinvolverende vandreforestilling Reindeer Safari - først i Mols Bjerge og dagen efter på Vestereng i Aarhus. Other Spaces udspringer af en dramaorienteret baggrund, og især live elementet er vigtigt i deres forestillinger. De producerer ikke færdige stykker, men fokuserer i stedet på hvordan performance-events kan ændre deltageres forhold til sig selv, deres medmennesker og verden i det hele taget - ikke ved at tilbyde færdige iscenesættelser, men ved i stedet at inddrage publikum/deltagere i forestillingernes tilblivelse. Deltagerne udlever og medskaber således forestillingerne. Intentionen bag Reindeer Safari er, at deltagerne, med baggrund i en udførlig introduktion til rensdyrs levevis, skal opleve en form for transformation under en ca. 4 timers lang vandring i flok. Transformationen skal udvikle et andet perspektiv hos deltagerne gennem deres viden om rensdyr og nogle simple regler. Vandringerne indeholder således ikke virkelige rensdyr det er i stedet de menneskelige deltagere, som skal performe rensdyr. I denne opgave vil vi undersøge, hvordan de to vandringer oplevedes af deltagerne. Vores undersøgelse tager udgangspunkt i vandringerne som en alternativ form for turisme, der bringer deltagerne til at anvende sanser og opleve på en måde, som er ud over den hverdagslige erfaringsverden, dog uden at skulle bevæge sig til fjerne egne af verden. Vores hypotese er at vandringerne skabte et affektivt miljø for deltagerne, som var påvirket af tre afgørende aktører, nemlig arrangørernes design af vandringerne, stederne hvorpå de foregik og de andre meddeltagere. Denne hypotese vil vi undersøge ved først at redegøre for arrangementerne. Derefter rammesætter vi dem kort som begivenhedskulturelle fænomener og sammenkæder vandringerne med udvalgt turisme-teori. Herefter foretager vi en multimodal analyse af konceptet, Reindeer Safari. Denne analyseform, introduceret af Gunther Kress og Theo Van Side 2

4 Leeuwen, muliggør både at se nærmere på, hvordan oplevelserne produceres af arrangørerne, men også hvordan andre elementer som materialitet og kroppe spiller ind i oplevelserne af safarierne. Videre analyserer vi elementerne i oplevelserne af vandringerne, ved at anvende nogle af Henri Lefebvres rytmeanalytiske begreber, som kan fange nogle af de dynamiske relationer mellem forskellige aktører i oplevelserne humane, som non-humane: eks. lugt, lyd og tempo. Vi undersøger, hvordan affekt kan ses som et ekstra oplevelsespotentiale i vandringerne med udgangspunkt i Brian Massumi og Sarah Ahmeds affekt-teorier. Afslutningsvis afrunder vi opgaven ved at perspektivere vores analyse til turismes oplevelsespotentiale, og ser på hvordan Reindeer Safari kan ses som et innovativt koncept. Reindeer Safari Rensdyr-oplevelsen kan opdeles i tre faser: introduktion, vandringen og evaluering. Introduktion I introduktionen præsenterede Other Spaces viden om rensdyr og deres levevis bl.a. vandringsmønstre og adfærd. Yderligere blev der gennemgået vandrings-instruktioner for safarien (bilag 1). Dette omhandlede generelle regler, som ingen snak, ingen menneskelig gestik, at holde sig på afstand fra andre mennesker (dog gerne tæt på medrensdyr ), at holde sammen i flokken og at adlyde 'rensdyrhundene'. Rensdyrhundene var arrangørerne klædt i gule veste, som omkransede flokken af rensdyr. Deres rolle var at omkranse rensdyrene og give hjælp, hvis der var behov for det. Endvidere blev deltagerne introduceret for, hvordan rensdyr vandrer og græsser: man bevæger, sig når de andre gør, enten på en linje eller i en gruppe. Urbane miljøer er velkendte, og veje er mulige at krydse. Man skal vente på hinanden, og når man bevæger sig, skal man hele tiden kunne høre lyden af rensdyrbjælden, som den bagerste rensdyrhund går med. Når der græsses, slapper man af eller spiser. Slutteligt blev det tydeliggjort at man ikke skal forholde sig til tiden, det tager rensdyrhundene sig af. Side 3

5 Vandring I anden fase udspillede selve vandringen sig. Det hele startede med at alle stillede sig i en rundkreds, hvor transformationen fra menneske til rensdyr skete. Derefter var der stille. Der var ingen given rute på forhånd, og rensdyrene skulle selv forhandle, hvor de ville gå hen, hvor hurtigt og hvornår de ville græsse. Rensdyrhundene forsøgte undervejs at være så usynlige som muligt, for ikke at påvirke flokkens beslutninger. På hver af vandringerne deltog omkring rensdyr (deltagere) og seks til syv hunde (arrangører) og de varede ca. fire timer, hvor flokken bevægede sig mellem fem til syv km. Mobiltelefoner, kameraer og ure gemtes væk. Slutteligt blev rensdyrene, uden varsel, drevet sammen, af rensdyrhundene. Alle formede en rundkreds igen, hvor tilbagetransformationen til mennesker skete. Afslutningsvis blev deltagerne bedt om at sætte ét ord på oplevelsen for at vænne sig til at tale igen, hvor de bagefter drog tilbage til udgangspunktet. Evaluering I tredje fase samledes rensdyrene, som nu igen var mennesker, om aftensmaden. Efter maden fremlagde arrangørerne kortet over ruten og billeder fra turen, hvorefter deltagere bød ind med deres refleksioner om og oplevelser af turen. Metodiske overvejelser Teoretiske overvejelser Vores analyse kan ses som rammesat af Stuart Halls tilgang til forholdet mellem mediers produktioner af diskurser og medie-brugeres reproduktion af disse diskurser. Halls pointe er, at et budskab indkodes af producenter (encoding), hvorefter det afkodes af budskabets modtagere (decoding) (Longhurst et al. 2008: 54). Dog fremfører Hall, at afkodningen aldrig kan forudses eller kontrolleres fuldstændig (During 1999: 507). I den multimodale analyse af safarierne ser vi nærmere på indkodningsniveauet fra Other Spaces side, hvorimod rytme- og affekt afsnittene beskæftiger sig med deltagernes afkodningsniveau. Side 4

6 Det fælles for de analytiske tilgange, vi har valgt at inddrage i opgaven, er at de på en eller anden måde alle sammen forholder sig til materielle dimensioner af betydningsdannelse. Dette muliggør et mere nuanceret billede af, hvordan materialitet og humane aktører spiller sammen i fremkomsten af oplevelser. Empiriske overvejelser Vores analyse af Reindeer Safari baserer sig på to deltagerobservationer af konceptets udførelse i Danmark. Den første dag, i Mols Bjerge, agerede vi rensdyr på lige fod med resten af deltagerne. Den anden dag i Vestereng var vi derimod rensdyrhunde. På denne vandringen havde vi, allerede ved arrangementets begyndelse, en anden status end de andre deltagere. Vi bar gule veste ved introen og blev introduceret som studerende og som samarbejdende med arrangørerne. Deltagere kom til os med spørgsmål om arrangementet, og vi indtog således en arrangør-agtig rolle, hvilket også var planen med at indgå som hunde, for dermed at blive klogere på, hvordan konceptet blev indkodet fra Other Spaces side. Vi deltog sammen med deltagerne i fællesspisning i modsætning til arrangørerne, der gjorde klar til den samlede evaluering i et rum ved siden af. Her var en åben og fri dialog, og vi skilte os tydeligt ud fra arrangørerne i denne sammenhæng. Vi indtog med andre ord en slag midterposition mellem deltagerne og arrangørerne, som muliggjorde at vi fik indsigt i begges perspektiver. Vores data består af fire semi-strukturerede, dybdegående interviews af mellem en til halvanden times varighed (interviewguide: bilag 2, lydfiler udleveres på opfordring, men er for lange til at vedhæfte elektronisk). Vores informanter består af Susanne på 45 år fra første dag og tre deltagere fra anden dag; Lotte på 28, Luna 25 år og Lucas på 21 år. Desuden har vi foretaget en online spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne på vandringerne. Vi har desværre ikke kunne vedhæfte disse spørgeskemaer, da de ligger på internettet (surveymonkey.com), beskyttet af et personligt log-in.. Vi har fået indsigt i Rensdyr konceptet gennem et samarbejde med teateret og produktionsenheden Secret Hotel fra Aarhus, som havde inviteret Other Spaces til Danmark. Other Spaces har dog også selv givet os viden om deres arbejde. Side 5

7 Kontekst og begivenhedskulturel relevans Reindeer Safari kan ses i en oplevelsesøkonomisk kontekst, hvor oplevelser i dag sælges og efterspørges fremfor produkter og services (Boswijk et al. 2007: 2). When he buys an experience, he pays to spend a time enjoying a series of menorable event that a company stages as in a theatrical play to engage him in a personal way (Pine & Gilmore 1999: 2). Oplevelsesøkonomien karakteriseres som en brugerinddragende strategi, hvor forbrugeren er mere selvstyrende og medskabende. Derved efterspørger forbrugere en mere intensiv og opslugende oplevelse, som kan skabe mindeværdige øjeblikke. Begivenhedskultur reflekterer til en generel rammesætning af kultur som something constantly in the making (Knudsen & Christensen 2010: 2). Konceptet Reindeer Safari ses som en eventgørelse, da det er en planlagt arrangement. Gennem eventgørelse kan det trivielle hverdagsliv blive forvandlet gennem nogle højdepunkter, der transformerer hverdagen. Derved kan eventgørelse ses som et forsøg på en ny rammesætning af hverdagslivets realitet, ved at gøre opmærksom på nye muligheder og nye veje at gå (ibid. 3). Deltagerne går ind til eventgørelsen Reindeer Safari, med et ønske om en oplevelse, som en af deltagerne udtrykte [...] (det er red.) skønt, når der er mulighed for at opleve nye ting (mand 29 år i spørgeskema). Samtidig vidner det om oplevelsesøkonomiens betydning, at forbrugere søger det intensive og mindeværdige, der på et eller andet niveau har en ændrende effekt for forbrugeren. Eventgørelse omfatter således strategiske handlinger og iscenesættelser, som indebærer at få noget til at ske, hvorimod begivenheder referer til noget der sker (Knudsen og Christensen, 2010: 2). Vi anvender event og begivenhed som synonymer, dog er der mange forskellige tilgange og teorier tilknyttet begivenheder. Ifølge Jacques Derrida indebærer et event tre karakteristika; det uforudsete, en transformation og noget enestående (Ibid. 2). Et event må aldrig være indlysende eller planlagt, det skal indeholde noget uventet (Ibid. 441). Et eks. på dette kan være 9/11, der kan ses som indbegrebet af en rigtig begivenhed i derridask forstand, idet de uforudsete angreb Side 6

8 forankrer sig i historien og politiker fremefter. For Georg Simmel er begivenheder derimod trivielle og verdslige, de er ikke sjældne, og han mener, at al interaktion er en begivenhed (Pyyhtinen 2007: 124). Derved bliver begrebet event både anvendt på et hverdagsligt mikro-niveau, og på et større transformerende makro-niveau. I relation til nærværende case vil vi argumentere for, at elementer af Derridas forståelse af begivenheder kan beskrive nogle af deltagernes individuelle oplevelser af safarien som noget uforudset, transformerende og unikt dog er vi opmærksomme på, at dette foregår i en skala, som er langt mindre end Derridas intenderede anvendelse af begivenhedsbegrebet. Med andre ord inddrager vi nogle af Derridas karakteristikker af events, men skalerer dem ned fra et makro- til et mikro-niveau. Turisme som perspektiv på opgaven Tourist places should not be seen as necessary involving strange, remote exotic places. [...] tourism is not so much about going places as it is about particular modes of relating to the world in contemporary cultures. Tourism is a way of being in the world, encountering, looking at it and making sense (Bærenholdt et al. 2004: 2). Den tematiske rammesætning for denne opgave tager udgangspunkt i Reindeer Safari som en form for alternativt turismefænomen. Traditionelt associeres turismebegrebet nok især med fysisk at rejse ud fra det hjemmelige til særlige, ikoniske steder/sites eks. Eiffeltårnet. Det turismebegreb, vi kobler til rensdyrvandringerne, er dog ikke betinget af en længere geografisk rejse væk fra det hjemmevante, men ligger i stedet tættere op af Jørgen Ole Bærenholdts et al. (som citeret ovenfor) tilgang til turisme som et særligt perspektiv, eller en bestemt måde at være i verden på (ibid.). John Urry fremfører, at turister antager et særligt blik (gaze) på de steder og de situationer, de befinder sig i (Urry 2002: 1). Det ændrede blik er dog ikke alene synsorienteret. Det kan måske nærmere betegnes som en omorientering af såvel sanser (ibid. 3), som forventninger i forhold til omgivelserne (ibid. 1). Turistblikket er socialt og historisk betinget, hvorfor der nok i stedet er tale om flere turistblikke frem for ét turistblik (ibid.) Blikkene konstrueres i kontrast til hverdagslige og især arbejdsrelaterede oplevelser (ibid. 1-2). Side 7

9 Vores argument for at inddrage turisme som den tematiske ramme for denne opgave er, at Reindeer Safari skaber en form for turist-blik hos deltagerne, som muliggør at de ser, ellers måske kendte, omgivelser med en anden nysgerrighed og interesse, og at kroppen og sanserne motiveres på en måde som adskiller sig fra deres hverdagslige brug. Et eksempel på dette kan ses i en kommentar af Luna fra anden vandring: Jeg trådte ind i en anden måde at erfare på, en anden måde at være i min krop [ ]. Man kobler lidt det der hverdagssind fra. Det er utroligt med de få redskaber man fik, [ ] man kan bruge redskaberne til at opnå en anden måde at være i verden på (Luna: ). Luna beskriver, hvordan hun under vandringen er i stand til at lægge sine hverdagslige og arbejdsrelaterede gøremål fra sig, og i stedet oplever en omorientering af sin krop og måden at være i verden på, hvilket kan sammenlignes, med det blik og de omorienteringer, som Urry fremfører, at turisme kan fremkalde. Multimodal analyse I denne del af opgaven vil vi foretage en multimodal analyse af konceptet bag safarierne. Formålet er at undersøge indkodningsniveauet - dvs. arrangørernes produktion af oplevelsen i Reindeer Safari. Dette er for at få et indtryk af de forskellige elementer, der skabte oplevelsen, og hvordan elementerne spillede ind i deltagernes oplevelser. Kress & Van Leeuwen I det følgende afsnit vil Gunther Kress & Theo Van Leeuwens udlægning af multimodal diskurs blive gennemgået. De fremviser, hvordan der er sket en udvikling fra et monomodalitets niveau, hvor fokusset var forbeholdt det skrevne og talte i realiseringen af diskurser. I stedet beskriver Kress og Van Leeuwen et bredere diskursbegreb, der ikke er bundet til skrift og tale alene. Dette omtaler de som Multimodalitet, da flere modaliteter som eks. fysiske genstande og handlinger også medregnes til skabelsen af en diskurs. Side 8

10 I deres bog Multimodal Discourse, giver de indsigt i, hvilke dimensioner multimodal diskurs er omfattet af. Vi vælger her at inddrage fire af deres centrale begreber nemlig: diskurs, design, produktion og ekstra betydningpoentiale. De definerer begrebet diskurs som socially constructed knowledges of (some aspect of) reality (Kress & Van Leeuwen 2001: 4). Diskurser realiseres og artikuleres gennem modaliteter (ibid. 5). Forskellige modaliteterresurser inddrages i designet for at skabe en særlig kommunikation i en given situation (ibid. 22). Design skal ses, som placeret mellem indholdet af diskursen og hvordan den skal udtrykkes It is the conceptual side of expression, and the expression side of conception (ibid. 5). Det vil sige, at det er her modaliteterne skabes på tegnebrættet, før de virkeliggøres i en produktion. Dermed refererer produktion til den generelle organisation af udtrykket, altså den faktiske artikulation, hvorigennem modalitetsresurserne bliver praktiseret (ibid. 6). Afslutningsvis henviser ekstra betydningspotentiale til de oplevelser og betydninger, individet danner sig i en pågældende aktivitet og efterfølgende tager med sig - med andre ord, hvad er det designet, modaliteterne og produktionen vækker i individet. Dette er den ønskede diskursive tilgang til behandlingen af Reindeer Safari. Tilgangen tydeliggør de mange modaliteter, som arrangørene anvender i deres design, for skabe en bestemt indkodning i arrangementet og som har betydning for deltagernes afkodning af produktionen. Multimodalitet i indkodningen af Reindeer Safari Diskursen bag Other Spaces Reindeer Safari omfatter en vidensproduktion af Other Spaces, som beretter om en bestemt diskurs. I introduktionsforløbet producerede de viden, hvilket blev kommunikeret til deltagerne. De ønsker gennem konceptet at genetablere landskaber i et andet perspektiv, hvilket muliggøres via en performance, som tager udgangspunkt i en kollektiv fysisk øvelse, hvorigennem deltagerne kan besøge andre steder (bilag 3). Endvidere er de tematiserede eventgørelser i gruppen gennem årene blevet mere politisk og økologisk orienteret og ønsker med deres aktiviteter at reducerer planetariske frygt og skabe et håb om overlevelse (bilag 4). Other Spaces diskurs Side 9

11 kan således ses som økologisk opmærksom og motiveret af, hvad man med Ulrik Bechs udtryk, kan kalde en risikobevidsthed. Dette refererer til at vi i den sene modernitet er blevet mere opmærksomme på, at måden vi anvender jordkloden og dens resurser på, indeholder komplekse risici for jorden og vores liv på den (Beck 1986: 31). Oplevelsesdesign Diskursen ligger bag designet, som omhandler det ønskede forløb af arrangørerne. I introduktionsfasens start blev deltagerne præsenteret for en viden om rensdyr, hvilket gav et billede dyrets adfærd og levemønstre. Derudover blev et regelsæt udleveret (bilag 1), hvilket indebar, som omtalt i redegørelsen, generelle instrukser om den ønskede adfærd fra deltagernes side, eks. at man ikke må tale, bruge menneskegestik, samt at man skal tage vare på sig selv. Madens design er ligeledes velovervejet, da den består af nødder, tørret frugt og havregryn. Formålet med dette er, at man kan spise lidt hele tiden og at det tager lang tid, hvilket illustrerer rensdyr som drøvtyggere, altså en langsom spiseproces (Intro: ) Ligesom maden har bjælden og arrangørenes rolle et bestemt formål. Bjælden skal deltagerne hele tiden kunne høre under turen. Hensigten er at gøre deltagerne opmærksomme på at holde sammen i flokken. Arrangørenes rolle, som rensdyrhunde, er dermed underbygget af designet, da de skal give deltagerne en tryghed (bilag 8). Other Spaces har desuden en designmæssig ide om stedets, kroppens og fællesskabets rolle i vandringerne. Stedet skal være [ ] a semi-urban landscape where authentic reindeer might also visit (bilag 3). Dvs. at det skal indeholde naturlandskab, men muligheden for at møde mennesker skal også være til stede. Kroppens rolle er både individuel og kollektivt orienteret. Kollektivt fordi deltagerne skal danne en flok, som skal foretage kollektive beslutninger gennem forhandling uden menneskelige gestik eller tale. Derved har flokken, og det kollektive fællesskab der bliver dannet, en afgørende rolle i vandringens design. Det er vigtigt at deltagerne holder øje med hinanden og gruppens opmærksomhed er centeret på midten af flokken (Intro: ). Samtidig giver designet udtryk for, at selvom det kollektive har stor Side 10

12 betydning, kan man ikke styre den enkeltes valg. Vandringen giver rig mulighed for individuel frihed. Deltagerne kan selv bestemme positioner i flokken, og i hvilken grad de ønsker at transformere sig. I bund og grund kan arrangørerne ikke styre om transformationen overhovedet finder sted. Deltagerne er frie til at gøre hvad de vil (Intro: ). Designet er således spændt ud mellem, på den ene side at have nogle helt faste rammer og regler og på den anden side at muliggøre en stor portion forhandling og fri udfoldelse indenfor rammerne. Modaliteter Der er forskellige modaliteter sat i spil under arrangementerne. For det første, er modaliteten tale, som fremføres af arrangørerne, under introduktionsfasen. Skrift bliver også inddraget igennem det uddelte regelsæt. Endvidere genererer rensdyrbjælden en lyd-modalitet, som skal sætte en særlig stemning af rent faktisk at være del af en rensdyr flok. Yderligere præsenteres deltagerne for visuelle modaliteter. Centralt i rummene, hvor instrukserne blev givet, havde arrangørerne placeret en rensdyrpels og gevir. Ligeledes bliver andre visuelle modaliteter anvendt efter den sproglige introduktion, såsom en kortfilm og billeder, der skal supplerer til viden om rensdyr. Disse modaliteter skal lige så stille forberede deltagerne på transformationen til rensdyr. Yderligere er maden en modalitet, da den symboliserer og kropsliggør drøvtygger perspektivet. Disse modaliteter er resursedele af designet i Other spaces forsøg på at skabe en særlig oplevelse for deltagerne. Produktion Produktionen er den faktiske artikulation og materialisering af diskursen, designet og modaliteterne. Kroppen er afgørende i produktionen, da den modtager og udøver det producerede design, samt modaliteterne. Endvidere er stederne vigtige for produktionen, idet designet udføres på bestemte steder. Som tidligere omtalt foregik safarierne i Mols Bjerge og på Vestereng i Aarhus. Nationalparken Mols Bjerge er et naturområde, der bliver brugt til at gå ture og nyde naturen. Vestereng er et område i Aarhus, som indeholder mange forskellige aktiviteter og praksisser, såsom rollespil, hundetræning og luftning, volleyballbaner og gamle skydebaner. Steder kan ses som afhængige af de aktiviteter, der udøves på dem - deres betydning er således ikke fastlåste (Franck & Side 11

13 Stevens 2007: 2-3). Reindeer Safari kan ses som en fysisk rekreation af stederne, da aktiviteten skaber en ny fortolkning af stederne (ibid. 12). Ligeledes kan der ske påvirkninger den anden vej rundt, da de fysiske steder er i stand til at yde indflydelse på Reindeer Safaris udformning, på måder, som ikke er planlagt i designet. Denne pointe var tydelig i de forskellige reaktioner, som deltagere havde på de to steder, hvor vandringerne foregik. På Mols mødtes deltagerne på en gammel gård, som lå natursmukt. Susanne sagde: Det at ankomme til stedet i sig selv var en oplevelse. [ ] Jeg synes bare det var en helt perfekt setting til det, for man var allerede på en eller anden måde lidt tilbage i tiden, eller allerede lidt flyttet inden man går i gang (Susanne: ). Denne reaktion på stedet står i kontrast til Lottes indtryk af mødestedet på Vestereng: [ ] så ankom vi til den her... hal, og det var ikke særlig inspirerende. Øhh, en sportshal og jeg tænkte hvaa altså hvor er lige stemningen på dette her sted, men så gik vi i gang og så tænkte jeg nok ikke så meget på det mere (Lotte: ). De to forskellige reaktioner på stederne illustrerer, at steder i sig selv har indvirkning på oplevelserne af dem og aktiviteterne, som foregår på dem. På Mols blev der sat en umiddelbar stemning af at være flyttet, hvilket var en fordel for transformationen og derfor også for designet. Hvorimod designet var ekstra afgørende på Vestereng, idet stedet i sig selv ikke var i overensstemmelse med deltagernes forventninger til designet. Afrunding Diskursen bag Reindeer Safari bygger på at skabe mere bevidsthed omkring forholdet mellem mennesker, deres økologiske omgivelser og medmennesker. Dette forsøger de at realisere gennem et design, hvor de udfordrer deltagernes måde at interagere og være i omgivelserne på, ved at give dem et andet perspektiv. Dette perspektiv muliggøres gennem nogle faste rammer et regelsæt, og en viden om rensdyr og andre modaliteter som eks. mad og lyden af rensdyrbjælden. Vi vil se nærmere på det ekstra betydningspotentiale i opgavens affektive del, hvilket omhandler hvad arrangementet vækker i deltageren. Side 12

14 Rytmeanalyse I denne del af opgaven vil vi foretage en rytmeanalyse af de to safarier. Dette vil vi gøre for at præcisere deltagernes oplevelser. Vi undersøger de sociale dynamikker på vandringerne ved at se på, hvordan de forskellige deltagere rytmisk spillede sammen, men vil også forsøge at forstå, hvordan ydre påvirkninger og deltagernes sansninger af steder påvirkede oplevelserne. Lefebvre Henri Lefebvre fremlagde, inden sin død, en analytisk tilgang til steder og hverdagsliv. Ifølge Lefevbre spiller både tid og rum en afgørende rolle, i måden vi oplever steder på (Ringgaard 2010: 120). Rum og tid forenes i hans begreb rytme. Rytmer opstår hvor flere mennesker samles, og hvor der foregår en bevægelse i rum (Elden 2004: viii). Ifølge Dan Ringgaards forståelse af Lefevbre er rytme: gentagelse og variation i tid, men udspiller sig altid i et bestemt rum (ibid.). Gentagelsen i tid og rum er således en forudsætning for, at der kan være tale om en rytme. At rytmer er gentagne er dog ikke det samme som, at de er identiske med sig selv. Lefebvre fremfører: No rhythm without repetition in time and in space, without reprises, without returns, in short without measure. But there is no identical absolute repetition, indefinitely. ( ) there is always something new and unforeseen that introduces itself into the repetitive: difference (Lefebvre 2004: 6). Rytmer indeholder således altid variation/forskellighed. Videre opstår rytmer hvor tid, sted og en udladning af energi mødes og kommer til udtryk som gentagelse af bevægelser, handlinger, situationer og variationer. Ligeledes bliver rytmer til, hvor lineære og cykliske processer mødes. (ibid. 15). Forskellen på cykliske og lineære processer er, at de cykliske er naturlige og altid tilbagevendende i deres repetition eks. årets gang, som starter på ny efter sin afslutning. Lineære processer opstår derimod i forbindelse med det sociale rum og kommer til udtryk i eks. hverdagslige vaner og mekanik, der dog ikke i samme grad som naturens rytmer gentager sig selv med selvfølgelighed, men kan ophøre fra den ene dag til den anden. Cykliske bevægelser vil ofte opfattes som behagelige - eks. bølgeskvulp eller døgnets gang (ibid. 8). Mekaniske, lineære bevægelser, eks. en Side 13

15 vandhanes dryppen, opfattes derimod oftere som forstyrrende, monotome og trættende (Lefebvre & Régulier 1999: 7) Rytmer mødes og opfanges i kroppe, hvorfor kroppen også er en rytmeanalytikers altoverskyggende værktøj ( Lefebvre 2004: 20). Kroppen indeholder i sig selv et bundt af organiske, cirkulære rytmer hjerteslag, fordøjelse, blodstrømme mv. (ibid.). Kroppens bevægelser fungerer som en målstok i forhold til de bevægelser, som rammer kroppen udefra. Udefrakommende rytmer måles således altid i den enkelte krop, i forhold til dennes særskilte rytmer (ibid. 10). Når flere rytmer eksisterer på samme sted, anvender Lefebvre bergrebet polyrytme. Rytmerne kan spille sammen på forskellig vis, enten i harmoni eurytme, eller på disharmonisk vis arrytme (ibid. 15). Lefebvre definerer dog ikke klart kriteriet for, hvornår rytmemøder er eurytmiske eller arrytmiske, hvilket måske viser tilbage til, at kroppen er det centrale rytmeanalytiske redskab. Han fremfører at kroppe er forskellige og derfor også forholder sig til rytmer på forskellig vis: Spontaneously, each of us has our preferences, references, frequencies: each must appreaciate rhythms by referring them to oneself, one s heart or breathing, but also to one s hours of work, of rest, of walking and of sleep (ibid. 10). På den måde kan det måske siges, at de samme rytmesammenstød kan synes harmoniske for nogle og disharmoniske for andre. Kroppe rammes af rytmer, men rytmer kan også være med til at dressere kroppe (Ringgaard 2010: 120). Bag rytmer ligger diskurser, og Lefebvre tager afsæt i Foucaults teori om, at måden man i dag kontrollerer mennesker på, eks. politisk, er ved at styre deres kropslige påvirkninger, når han fremfører, at kroppe kan tvinges af rytmer (ibid.). På den anden side kan man argumentere for, at det måske netop er svært at dressere kroppe gennem rytmer, da forskellige kroppe, som nævnt, forholder sig til rytmer på forskellige måder. Forsøget på at ensrette rytmer på et sted at skabe en såkaldt unirytme, kan dermed ses som et forsøg på at styre stedets mennesker på (ibid.). Afslutningsvist er rytmer ikke alene orienteret mod hørersansen, men rammer alle kroppens sanser: synet, smags-, føle- og lugtesansen (Lefebvre 2004: 21). Side 14

16 Safariernes rytmer Som beskrevet ovenfor, tager Lefebvre udgangspunkt i, at rytmeanalytikeren undersøger rytmer gennem sin egen krop og dens rytmer. Vi er mere interesserede i at forstå, hvordan de forskellige deltageres- og udefrakommende rytmer spillede sammen under vandringerne, hvorfor vi, med udgangspunkt i Lefebvres begreber, vil analysere på vores observationer af flokken og de interviewede deltageres udsagn, som vidner om rytmiske træk i deres oplevelser af vandringerne i stedet. Designets rytme Selve designet, bag Reindeer, Safari kan siges at have lagt en bestemt rytme ind i vandringerne. Den uddelte mad lagde en naturlig begrænsning på hastigheden, hvormed maden kunne fortæres. Bjælden, båret af den bagerste rensdyrhund, lå som en stadig monoton og dog varierende underlægningslyd, når flokken var i bevægelse. Samtidig gav denne lyd deltagerne en fornemmelse af, hvor langt flokken strakte sig. Begrænsningen i de hverdagslige, menneskelige kommunikationsformer ændrede og nedsatte også tempoet i forhandlingerne, om hvilke retninger flokken skulle bevæge sig i. Rensdyrmad Lucas fra vandringen på Vestereng fortalte os om rensdyrmaden: De sagde (arrangørerne red.) at de (rensdyr red.) er ligesom køer, så jeg spiser virkelig mhmmm (langsom tyggebevægelse) langsomt. [ ] så jeg tog en enkelt (nød red.) engang imellem og tyggede meget langsomt. Det var ikke målet at jeg skulle blive færdig med at spise, målet var bare at sidde og tygge (Lucas: ). Han giver således udtryk for, at maden satte et bestemt langsomt tempo for hans tyggebevægelse. Yderligere vidner Lucas udsagn om at den viden, som arrangørerne havde givet ham inden vandringen, satte et langsomt tempo i hans fortæring af den tørre mad. Han fulgte dermed en langsom tyggebevægelse, som designmæssigt var indlagt i safarierne gennem madens beskaffenhed og arrangørernes instruktioner omkring rensdyrs levevis. Side 15

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Opdagelsens Øjeblikke

Opdagelsens Øjeblikke Opdagelsens Øjeblikke Medieleg som social sansning Hanne Miriam Larsen Jeg har en god veninde, mit gudbarn Emma på 3 år. Når jeg taler i telefon med Emmas mor eller far, prøver Emma som regel at låne mobiltelefonen,

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær,

Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær, Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær, glæde, harmoni og flow På denne Workshop har vi det ene ben

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Over 150 helt almindelige danskere har taget det 8-ugers MBSR forløb og evaluerer afslutningsvis deres udbytte, og det rører mit hjerte

Læs mere

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål Gode spørgsmål forskellige typer Alle de nedenstående spørgsmål bør du øve dig så meget i at du bliver i stand til at stille dem uden at tænke over dem. Verdens bedste sælgere stiller verdens bedste spørgsmål,

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

2. års elever i en efterskolekultur

2. års elever i en efterskolekultur 2. års elever i en efterskolekultur - En undersøgelse af, hvorvidt det er en kulturændring eller et kulturskifte, man som 2. års elev er ude for i begyndelsen af det andet år på efterskole. Vibeke Haugaard

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Sensitivitet - et problem eller en gave?

Sensitivitet - et problem eller en gave? Sensitivitet - et problem eller en gave? af Transformationskinesiolog og Livscoach Helle Bøving Mange mennesker - både voksne og børn - har nu til dags svært ved at trives i sammenhænge, Det betyder i

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget.

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget. Hvad er NLP Neuro Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Gennem dem indtager vi info gennem de fem sanser: - Visuelt (vi ser) - Auditivt (vi hører) - Kinestetisk (vi føler) - Olifaktorisk

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Afspænding - meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro. Uge 27 29/6 5/7 2014

Afspænding - meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro. Uge 27 29/6 5/7 2014 2014 Afspænding - meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro Uge 27 29/6 5/7 2014 Side 2 Afspænding meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro Med afsæt i det at kikke indad vil du

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Små sensationer. Af Jakob Lundholm, Danfoss marts 2009

Små sensationer. Af Jakob Lundholm, Danfoss marts 2009 Små sensationer Af Jakob Lundholm, Danfoss marts 2009 Du kommer hjem fra det systemiske kursus. Du har henrykt fortalt familie og venner om, hvor tankevækkende det var, og møder nu op mandag morgen klar

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Værtskab i Nationalpark Thy - Vi bygger oven på de første to kurser

Værtskab i Nationalpark Thy - Vi bygger oven på de første to kurser Vision Vi har en vision om at alle nationalparkens interessenter, herunder frivillige værter med personlig kontakt til gæster i nationalparken arbejder bevidst med værtskab. 1 Værtskab i Nationalpark Thy

Læs mere

Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede!

Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede! Dag 6: Sådan finder du dine muligheder I dag skal vi tale om dine muligheder. Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede! I dag skal du finde

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Før under efter - kommunikation

Før under efter - kommunikation Før under efter - kommunikation 1 Få mere ud af arrangementet med kommunikation FØR UNDER - EFTER Vi afholder et arrangement for at gøre opmærksom på et emne eller et budskab Tænk arrangementet som én

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Personaleseminar 15.-16. november på Hotel Scandic, Silkeborg

Personaleseminar 15.-16. november på Hotel Scandic, Silkeborg Personaleseminar 15.-16. november på Hotel Scandic, Silkeborg Formøde: Konsulenterne Skjold Fink og Frans van der Woude, der stod for personaleseminaret, besøgte alle 3 BSS biblioteker henholdsvis fredag

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Tema i storebørnsgruppen: Lave billeder

Tema i storebørnsgruppen: Lave billeder Uge: 2 Lave billeder Sted: Børnehavens fysioterapi-rum at male med fine bevægelser på småt papir at give sig tid til aktiviteter at udvikle de kreative evner En god oplevelse, hvor børnene var koncentreret

Læs mere

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Detox Coach Uddannelsen

Detox Coach Uddannelsen Detox Coach Uddannelsen Detox Coach Uddannelsen er en holistisk uddannelse så forbered dig på at se dig, dine valg, dine vaner alt dit liv indeholder med 360 grader brillerne på. Først og fremmest vil

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Aftenåbninger - nye oplevelser og nye målgrupper

Aftenåbninger - nye oplevelser og nye målgrupper Aftenåbninger - nye oplevelser og nye målgrupper Brugerundersøgelse på BRANDTS - september-december 2009 Lidt om undersøgelsen Formål > Hvem er det, der kommer torsdag aften? > Hvad motiverer gæsterne

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere