Slesvigsk og Holstensk kv g V. Prosch: Kvø gets Avl og Pleie, 1870

Transkript

1 Slesvigsk og Holstensk kv g V. Prosch: Kvø gets Avl og Pleie, 1870 Ballumko ca 1847 Den slesvigske marskrace har hjemme pa lette slikjorder, og har sit egentlige midtpunkt ved Tænder og Ballum. Det er et temmelig stort og svø rt kvø g med en let og fin hals, og et kort veldannet hoved med sma udadvendte horn. Ba de ved halsens og hovedets form og ved mø lkeredskabernes stø rke udvikling viser det sit slø gtskab med det hollandske kvø g; men den finere og kraftigere nø ring har givet stammen en brede, og brystet en runding, som ellers sjø ldenre findes hos malkekvø g, ligesom ogsa krydset er lø ngere og bredere, og la rene fyldigere end sø dvanligt hos disse. Farven er nø sten altid mærkeræd, sjø ldnere lyseræd. Wilstermarkko I de fede, stø rkt lerede marskegne findes svø rere slags, som oftest af lysere ræd eller brogede farver; de have ogsa mere af fededyrets bygning, og kun enkelte, sa ledes som Wilster-racen, hø vde en hæjere rang som malkedyr. De holdes ikke heller sa rene, og i de bedste grø segne, hvor der fortrinsvis lø gges vø gt pa fedning, er de meget stø rkt blandede med korthornsracen. Disse sidste blandinger er gerne 1 of :41

2 rædskimlede eller rædplettede (rædbrunskimlet med mærkere spredte pletter, pa stedet kaldet jordbø rplettet), og have optaget en del af korthornets tidlige modenhed. Kædet af denne race (sa vel af de blandede som af de racerene individer) er dog ikke af bedste beskaffenhed, men noget grovt, og bliver kun ved meget stø rk fedning tilstrø kkeligt marmoreret eller blandet med fedt. En fuldt udviklet marskko vejer i gennemsnit 12 til 1400 pd. Breitenburgerko I det æstlige Holsten findes en lys rædbroget kvø gstamme, kaldet Breitenburger-racen, der sta r den tænderske stamme nø r i bygning og yder et godt malkekvø g. E. M ller-holst: Landbrugets Ordbog, 1879 Gra broget jysk ko Vesten for Normandiet og i landet norden for Elben findes sortbrogede racer, der sa vel i ydre form som i brug have meget fø lles; det er BretagnekvØ get og det jyske kvø g. Imellem den hollandske (nordfrisiske) og den jyske race er flere, mere stedegne racer indskudte, sa ledes dels AnglerkvØ get, dels 2 of :41

3 den rædbrogede Breitenburger malkestamme i det æstlige Holsten og Tænder-racen BallumkvØ get) (eller den slesvigske marskrace) i det nordlige Slesvig med sit egentlige midtpunkt i egnen ved Tænder og Ballum. Dette nordslesvigske kvø g er temmelig stort og svø rt, men har en let og fin hals med kort hoved og sma, udad vendte horn. Ba de ved hovedets og halsens form samt ved mø lkeredskabernes stø rke udvikling viser det sit slø gtskab med det hollandske kvø g; men den finere og kraftig nø ring pa de lette slikjorder har givet stammen en bredde og brystet en runding, som ellers sjø ldnere findes hos malkekvø g, ligesom ogsa krydset er lø ngere og bredere, og la rene fyldigere end sø dvanlig hos dette. Farven er nø sten altid mærkeræd, sjø ldnere lyseræd. Harald Goldschmidt: Landmandsbogen, 1895 Angloko ca 1847 I Nordtyskland langs Slesvig-Holstens æstkyst og sø rlig pa halvæen Angel (mellem Flensborg og Slesvig), har det bekendte AnglerkvØ g hjemme. Sine udmø rkede egenskaber som malkekvø g skylder racen den omstø ndighed, at angelboerne i umindelige tider sa at sige udelukkende have benyttet deres kvø g til malkning.... Langs den slesvigsk-holstenske vestkyst, i marsken og i de ævrige dele af Sænderjylland, som ligger vest for den hæjderyg, der strø kker sig fra syd til nord gennem halvæen, trø ffer vi en rø kke kvø gslag, som delvis er af blandet herkomst og vø sentlig skylder den engelske kulturrace, korthornskvø get, deres gode egenskaber; kun en af dem, det rædbrogede BreitenburgerkvØ g er nogenlunde upa virket af fremmed blod. Det har hjemme i flø kken Breitenburg, (i Krempermarsken, sydæst for floden Stær). det er ret stort, velproportioneret, vø rdifuldt malkekvø g, som dog ofte er med kædfuldt end de mere ensidige udviklede malkeracer, til dels som fælge af at det ikke er ganske frit for et stø nk af korthornsblod. Det roses meget, pa grund af at det sjø lden lider af lugnesygdomme, er ligesom anglerkvø get meget sægt i Tyskland og udfæres til egne, hvor forholdene vel tillader hold af malkekvø g, men hvor opdrø tningsforholdene ikke er sa gunstige som i marsken. 3 of :41

4 Jysk tyr fra Haderslevegnen ca 1847 I Nordtyskland, sydæst for hertugdæmmerne - i Å stfriesland og i storhertugdæmmet Oldenburg - trø ffer vi fortrinlige sort eller gra, sjø ldenre rædbrogede kvø gracer, som er meget nø r beslø gtede med det hollandske kvø g; dog overga r de til dels dette i h.t. stærelse, sat hvad trivelighed og god harmonisk bygning anga r Å stfrisisk ko Dette gø lder isø r kvø get fra Å stfriesland og fra de æstlige egne af Oldenburg, hvor opdrø tningsforholdene er omtrent lige sa gunstige som i den slesvigske-holstenske marsk, og kvø get derfra fa r derfor ogsa, hvad form og prø g anga r, en del lighed med kædkvø get. I de vestlige egne af Oldenburg lø gges mere ensidig vø gt pa udvikling af dyrets malkeevne, og prø get hos dette kvø g er derfor kun lidet forskelligt fra det hollandske kvø gs. 4 of :41

5 Oldenburger ko Madsen-Mygdal: Landbrugets Ordbog, 1919 I Slesvig og Holsten er forholdene overvejende gunstige for kvø gavl; her er et godt grø sland. SØ rlig er dette tilfø ldet pa Vestkysten med de frugtbare marskenge; men ogsa pa æstkysten er forholdene gode, hvorimod hæjderyggen er af en tarveligere beskaffenhed. Den tidligere kvø gbestand i Slesvig er nu i stor udstrø kning erstattet med korthornskvø g. SØ rlig er dette tilfø ldet med hele Vestkysten, hvorfra korthornet har bredt sig stø rkt ba de mod æst og nord, hvor det mere og mere trø nger det ræde nord- slesvigske kvø g tilbage. Af de pa gø ldede racer har anglerkvø get, BallumkvØ get og til dels det ræde nordslesvigske kvø g spillet en betydelig rolle i udviklingen af det ræde danske malkekvø g. AnglerkvØ get har sin hjemstavn pa halvæen Angel mellem Flensborg fjord og Slien Det er en lille, ræd, ret velbygget, finknoglet og udprø get malkerace, indfært til vore æer (Lolland-Falster, SjØ lland og Fyn) i ikke ringe mø ngde omkring midten af forrige a rhundrede. Ved bedre ernø ring og stø rkere opdrø t er AnglerkvØ get ga et frem i ba de stærrelse og ydelse. BallumkvØ get havde sit hjem i den vestslesvigske marsk, Ballum-Tænderegnen. 5 of :41

6 Det var en mærkeræd, kraftig og velbygget kvø grace, der med god stærrelse forbandt en god malkeevne. Den har sø rlig fa et indflydelse pa den fynske kvø gbestand. Efter midten af forrige a rhundrede, begyndte man at krydse Ballumracen med korthornet, i hvilken race den forlø ngst er ga et op. Det ræde nordslesvigske kvø g, hvis bedste reprø sentanter har vø ret fra egnen vest og nordvest for Haderslev- Abenra sta r i stærrelse og type nø rmest midt imellem Angler- og BallumkvØ get. I den holstenske marsk, til dels i Ditmarsken, i Wilster og Elbmarsken, er det svø re, rædbrogede holstenske marskkvø g hjemmehærende. Hos dette lø gges der ikke ringe vø gt pa mø lkeydelsen, hvilket ogsa prø ger dets ydre. KvØ get i Wilstermarsken er et anseligt rædbroget slag, vø gten kg. MØ lkeudbyttet opgives til kg. BreitenburgerkvØ get har navn efter herrega rden Breitenburg ved Itzeho. 6 of :41

7 Det er ogsa rædbroget, men nø ppe sa stort om end lige sa velbygget som WilstermarskkvØ get. Avlsforma let for begge disse racer er hæj mø lkeydelse i forbindelse med bedst mulig kropbygning. 7 of :41