Den tyske vinbranches konkurrencesituation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den tyske vinbranches konkurrencesituation"

Transkript

1 Den tyske vinbranches konkurrencesituation CBS Copenhagen Business School Gruppe 16 Peter Rydahl Mols Thora Kristine Sørensen Pelle Zbigniew Frederiksen Christine Madelene Bentzen Andrea Elisabeth Amelie Diestel Holdnummer 2TY2 2TY2 2TY1 2TY2 2TY2 Satsenheder: Vejleder: Inger Bjerg Møller Associate Professor of German Studies, PhD Department of Intercultural Communication and Management

2 1.0 Formål Indledning: Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Metode Projektets struktur Teori- og modelvalg Kritik af PEST-analysen Porters Diamant samt Porters five forces Kritik af Porters Diamant og Porters 5 Forces Empiri Primærdata Sekundærdata Kritik af empiri Primærdata Sekundærdata Beskrivelse af den tyske vinbranche Geografi Organisationsformer Produktion Eksport Import PEST Politiske forhold Økonomiske forhold Sociokulturelle forhold Teknologiske forhold Delkonklusion på PEST Analyse af den tyske vinbranche gennem Porters five forces

3 10.1 Rivalisering i branchen Konkurrence fra substituerende produkter Leverandørens forhandlingsstyrke Truslen fra nye udbydere Delkonklusion på Porters 5 forces Tysklands internationale konkurrenceevne Porters diamant Faktorforhold Nationale efterspørgselsforhold Relaterede brancher Virksomhedernes strategi, struktur og interne rivalisering i en branche Delkonklusion på Porters Diamant Konklusion...46 Litteraturliste gruppen: Gennemgang af WTO-aftalen fra 1. august 2004:

4 1.0 Formål Projektets formål er via analyse at finde frem til de tyske forhold og faktorer på makroniveau samt mesoniveau, der har indflydelse på den tyske vinbranches konkurrenceevne. Ydermere betragtes effekten af den tiltagende globalisering, herunder indtrædelsen af oversøiske vinproducenter på det tyske marked. 2.0 Indledning: Growth in the global market will continue and this will primarily be driven by increased consumption of New World wines, whilst traditional producing countries such as Germany will have to work hard to keep up 1. Denne fremtidsprognose opstiller et forenklet todelt verdensmarked, hvor konkurrence-kampen opstilles som the Old World versus the New World nærmere betegnet som, de traditionelle europæiske vinlande overfor de innovative vinindustri lande, såsom USA, Sydafrika, Argentina, og Chile. Denne globaliseringstendens har været en medvirkende faktor til vores interesse for emnet og har desuden virket som en generator for de videre undersøgelsesområder. I denne proces viste det sig, at den tyske vinbranche havde flere forhold imod sig end først antaget. Klimatiske og geografiske forhold, en fragmenteret branchestruktur med begrænset innovations- og teknologi forhold, imageproblemer samt en indgroet ølkultur, er eksempler på udfordringer, den tyske vinbranche står stillet overfor. Umiddelbart synes den tyske vinbranche at operere under vanskelige vilkår, ikke mindst på grund af de ovennævnte forhold, men også grundet at den tyske vinbranche står midt i en transformationsproces. Tidligere tiders overlevelse på store mængder og billige priser kan ikke længere modsvare presset fra den oversøiske konkurrence. De tyske forbrugere vælger i større grad oversøiske vine, som har fængende navne, innovative etiketter og flere smagsvarianter, hvilket intensiverer konkurrencen om markedsandele på det nationale samt internationale marked. 2 For at opnå en forståelse for de betingelser, som den tyske vinindustri opererer under, anses det som nødvendigt, at klarlægge konkurrencesituationen i den tyske vinindustri nationalt samt internationalt. Dette ønsker vi at belyse via følgende problemstilling samt problemformulering. 1 Business insights: The Alcoholic Drinks Market Outlook to 2008, side 5. 2 Business insights: The Alcoholic Drinks Market Outlook to 2008, side 5. 4

5 3.0 Problemstilling Den tyske vinbranche står overfor en række aktuelle udfordringer, både af national samt international karakter. Nationale udfordringer Tyskland er EUs største økonomi. Igennem en længere årrække er den økonomiske udvikling gået langsomt og har manglet vækst. 3 Det vil gerne undersøges hvilken indflydelse denne situation har på vinbranchen. Befolkningen er også i kraft af den nuværende situation tilbageholdende, 4 hvilket må antages at have en indflydelse på vinbranchens muligheder. Endvidere er det interessant at betragte den påvirkning EU har på lovgivningsområdet. Branchens interne struktur er præget af stor fragmentering 5, hvilket leder til nogle udfordringer idet små og store producenter konkurrerer på samme marked, og det er derfor interessant at se på hvorledes strukturen fordrer til innovation og samarbejde. Internationale faktorer Udfordringen fra de oversøiske producenter er stærkt stigende på de europæiske markeder. 6 Den tyske vinbranche oplever således ændrede vilkår på hjemmemarkedet, idet nytilplantning på grund af lovgivningsmæssige begrænsninger ikke er muligt, bliver konkurrencen på de eksisterende markedsandele derfor intensiveret. Det bliver derfor interessant at se hvordan indflydelsen fra de oversøiske udbydere presser de hjemlige producenter alene i Tyskland har de oversøiske producenter opnået en markedsandel på 5,1 %. 7 Tyskland har efter mange års overproduktion eksporteret meget lavkvalitetsvin som har været med til at give vinbranchen et dårligt image på de internationale markeder. 8 Det er således interessant at se hvad dette betyder i konkurrencen om markedsandelene på hjemmemarkedet. De ovennævnte forhold samt problemstillinger har ledt os frem til følgende problemformulering: 3 CIA: The world factbook, Germany 4 Jyske bank 5 Basic data on German Wine, side 3. 6 German Wine Statistics, table 5. 7 German Wine Statistics, table Bilag 1, Harro Hallmann 5

6 4.0 Problemformulering De ovennævnte forhold samt spørgsmålet om udviklingen indenfor branchen har ledt os frem til følgende problemformulering: Hvilke forhold og faktorer i den tyske vinbranche har indvirkning på konkurrenceevnen såvel nationalt, som internationalt? Udover besvarelsen af problemformuleringen vil projektets mål endvidere være at analysere effekten af den tiltagende globalisering, og betydningen af dette for konkurrencevilkårene for tysk vin på det tyske marked. Derfor er der rejst følgende underspørgsmål. Hvorledes har oversøiske vine påvirket den tyske vinbranches konkurrenceevne? 5.0 Afgrænsning Dette afsnit vil gøre rede for hvilke områder projektet vil berøre, samtidig med at der bliver fremhævet hvorledes nogle begreber er blevet forenklet. Dette er gjort for at gøre fokus mere klart og begrænse muligheden for fejlagtige fortolkninger på opgavens konklusioner. Branchemæssige afgrænsninger Gennem projektet vil den tyske vinbranche blive betragtet som de producenter der fremstiller vin, altså ikke separate drueavlere. Konkurrencen på vinmarkedet er præget af mange producenter, både nationalt og internationalt. I opgaven vil der på nationalt niveau blive analyseret på to segmenter i den tyske vinbranche, segmentet for bordvin og segmentet for kvalitetsvin. Igennem projektet vil vin blive betragtet som en alkoholholdig drikkevare baseret på gæret druesaft. Da der ikke har været fyldestgørende sekundært materiale vedrørende en opdeling af rød- og hvidvin, vil en kontinuerlig sondring mellem disse ikke forefindes gennem projektet. Dog vil sondringen inddraget hvor kildematerialet tillader det. Konkurrencemæssige afgrænsninger Ved de konkurrencemæssige analyser vil der blive set på den snævre konkurrence, et udtryk for konkurrence mellem produkter, der dækker et behov på samme måde. Afsnittet, substituerende produkter, i Porters five forces, vil adskille sig ved at se på den brede konkurrence, forstået som konkurrence mellem produkter, der dækker et bestemt behov på andre måder. Den brede 6

7 konkurrence er her valgt, for at tydeliggøre vinbranchens konkurrencedygtighed set i forhold til resten alkoholbranchen. Geografiske afgrænsninger I analysen af den internationale konkurrence, vil de oversøiske vinproducerende lande være forstået som udfordringen fra USA, Chile, Argentina, Sydafrika, New Zealand og Australien. De lande er udvalgt, idet de repræsenterer et bredt udsnit af den konkurrence som den tyske vinbranche står overfor på hjemmemarkedet. Det er valgt ikke at inddrage øvrige europæiske lande. Dette begrundes med at konkurrencen i disse lande, i samme grad som i Tyskland, er præget af oversøiske vine. Således repræsenterer Tyskland de europæiske vinproducenter. Analysen af de konkurrerende lande vil ikke have samme udstrækning. Dette begrundes med at Tyskland er markedet i fokus. Igennem projektet vil Tyskland blive betragtet fra et holistisk perspektiv, der ser Tyskland som en helhed uden særlig fokus på enkelte forbundslande. Tidsmæssig afgrænsning Projektet afgrænser sig til at se på tiden efter Genforeningen, det vil sige efter dette gøres for at vurdere hele landet og branchen udefra et helhedsperspektiv. Dog vælger vi at se lidt længere tilbage i tiden, når vi kigger på EU, hvor vi går tilbage til året når vi vælger at se på udviklingen af bedriftsstørrelser i Tyskland, ser vi på årstallene til Metode I dette afsnit vil det klarlægges, hvordan projektet er opbygget og hvilke tanker der ligger til grund for projektets disponering. Metodebeskrivelsens overordnede formål er at give et overblik over projektets struktur og indhold, samt strukturere teori og empiri. Gennem projektet benyttes en eksplorativ samt en diagnosticerende undersøgelsestype. 9 Den eksplorative undersøgelsestype har til formål, at undersøge mindre kendte fænomener og forhold for at frembringe interessante spørgsmål til behandling igennem opgaven. Den eksplorative type vil i projektet ydermere bruges til at være problemidentificerende. Den diagnosticerende undersøgelsestype vil på basis af de identificerede problemer give bud på, hvilke faktorer der skaber gode eller dårlige forudsætninger for vinbranchen, samt på baggrund af de identificerende problemfelter vil undersøgelsestypen forsøge at klarlægge fremtidlige tilpasninger. 9 Andersen (2005:20) 7

8 Ydermere konkretiseres undersøgelsesmetoden til at anvende den deduktive samt den induktive metode, hvor begge angiver de fremgangsmåder, hvorpå man kan drage videnskabelige slutninger. Deduktion betyder, at man lader en givet teori styre forståelsen af et fænomen, hvor induktion tager udgangspunkt i empirien for at slutte sig til en generel viden om teorien. Den induktive metode tages i brug i den eksplorative undersøgelse. 6.1 Projektets struktur Med inspiration fra fiskemodellen 10 er projektet disponeret i følgende 5 dele, hvilket er illustreret i nedenstående model. Den første del behandler indledning, problemformulering samt det metodologiske afsnit. Anden del er en beskrivende del, der har til formål at give læseren kendskab til den tyske vinbranche. I den tredje del analyseres og vurderes vinbranchens nationale situation via de valgte teorier samt empiri. Herigennem tilsigtes en besvarelse på vores problemformulering vedrørende de nationale faktorer samt brancheforholdenes indflydelse på den tyske konkurrenceevne. I den fjerde del bevæger vi os over på et internationalt niveau, hvor den internationale konkurrencesituation for den tyske vinbranche analyseres. Dette skal ligge til grund for besvarelsen i det første underspørgsmål. Den sidste del behandler den endelige konklusion, der vil svare på vores problemformulering. 10 Andersen (2005:299) 8

9 Del 1: Indledning, Problemformulering og Metode Indledning Problemformulering Metode Del 2: Branchens Nationale Situation Beskrivelse af den Tyske Vinbranche PEST, Tysklands nationale faktorer Porters 5 Forces konkurrence situationen i branchen Del 3: Branchens Internationale Situation Porters Diamant Faktor betingelser Strategi Struktur Rivalisering Efterspørgsels forhold Relaterede Brancher Del 4: Konklusion Konklusion Figur 1: Opgavestruktur egen design. 6.2 Teori- og modelvalg I det efterfølgende afsnit afklares, hvilke teorier samt værktøjer, der anvendes til at besvare problemformuleringen. 6.3 PEST-analysen 11 PEST-analysen opererer på makroniveau, og beskriver, hvilke nuværende og fremtidige strukturelt betingede kræfter, der har indflydelse på branchen og dens strategiske beslutninger. PEST kan ikke defineres som en egentlig teori, men nærmere som et struktureringsværktøj, der fokuserer på rammebetingelser indenfor fire hovedkategorier: Politiske, økonomiske, sociokulturelle og teknologiske forhold. 11 Andersen & Jensen (2003:108) 9

10 PEST-analysen anses som værende relevant i forhold til projektets problemformulering, da denne afdækker de betydende nationale faktorer på makroniveau, der gør sig gældende for den tyske vinbranches konkurrenceevne. I analysen vil der udelukkende fokuseres på de underpunkter i PEST-analysen, der har relevans for projektets problemformulering og formål. 6.3 Kritik af PEST-analysen Som tidligere nævnt er PEST-analysen ikke opbygget som teoretisk materiale, men derimod som et struktureringsværktøj, der i denne forbindelse anvendes med henblik på at klarlægge, hvilke strukturelt betingede kræfter, der gør sig gældende i den tyske vinbranche. Ved anvendelse af PEST-analysen er det essentielt at forholde sig kritisk overfor hvilke faktorer, der udvælges til videre analyse. Trods PEST-analysens store spændvidde over makroøkonomiske faktorer, kan dette værktøj dog ikke anses for værende endegyldigt i en fyldestgørende analyse af omverdenen. 6.4 Porters Diamant samt Porters five forces 12 Modellen tager udgangspunkt i en antagelse om, at hjemmemarkedet er af afgørende betydning for, hvorledes en nation klarer sig på det internationale marked og dermed i den globale konkurrence. Teoriens kerne er, at nogle nationer har succes i specifikke industrier eller brancher grundet det nationale miljø og de forhold og faktorer, som danner dette. Konkurrencemæssige fordele skabes og vedligeholdes med andre ord på hjemmemarkedet. Porters Diamant vil igennem projektet blive anvendt med henblik på at analysere de determinanter, der skaber det konkurrencemiljø, som den tyske vinbranche opererer i. Projektet vil inddrage følgende faktorbetingelser, nationale efterspørgselsforhold, relaterende brancher samt virksomhedsstrategi, rivalisering, struktur. Sidstnævnte determinant, rivalisering, bliver behandlet gennem Porters 5 Forcers, idet modellen giver et dybere indblik i vinbranchens nationale konkurrencesituation. 6.5 Kritik af Porters Diamant og Porters 5 Forces Porters Diamant er blevet kritiseret for ikke at tage højde for den stigende globaliseringsproces, såsom konkurrentreaktioner, samt den tiltagende grad af regionalt samarbejde Porter, Michael (1990:70) 13 Dunning (1993:8) 10

11 Porters five forces inddrager ikke omverdens påvirkning af branchen. Porters antagelse om at generelle samfundsforhold påvirker alle virksomheder ens i branchen vurderes som en grov simplificering, hvorfor modellen anvendes i samspil med PEST-analysen, som inddrager de manglende samfundsforhold Empiri Dette afsnit har til formål at belyse projektets valg af empiri samt anvendelse af denne set i forhold til problemformuleringen. I projektet benyttes både primære og sekundære data, idet disse egner sig bedst til gennemførelsen af en eksplorativ analyse Primærdata Inden for primærdata bruges en kvalitativ research metode, som er kendetegnet ved at være inspireret af en lang række videnskabsfelter, såsom psykologi, antropologi og sociologi. Hensigten med denne dataindsamlingsmetode er at opnå kontekstualiseret data frem for generaliseret. I den forbindelse er det blevet valgt at gennemføre et dybdeinterview. 16 Dette skal fungere som et supplement til vores indsamlede sekundærdata til enten at understøtte eller afvise det. Fremgangsmåden for interviewet har været at udvælge for projektet relevante personer med et bredt fagligt kendskab til den tyske vinbranche. Efter identificeringen af personerne blev disse skriftligt kontaktet, med henblik på et kvalitativt telefonisk dybdeinterview. I dette henseende opfyldte Harro Hallmann 17 kriterierne, grundet hans tidligere ansættelse ved det Dansk-Tyske Handelskammer og hans nuværende engagement i hjemmesiden Harro Hallmann modtog således via Internettet et spørgeskema udformet med åbne spørgsmål, hvorefter det telefoniske dybdeinterview blev foretaget. 7.2 Sekundærdata Under sekundærdata benyttes kvalitative data, såsom procesdata og forskningsdata, desuden indsamles kvantitativt materiale i form af offentlige og private statistiske datasamlinger og registre. 7.3 Kritik af empiri I en informationssøgende proces anvendes der mange kilder og det er vigtigt at være opmærksom på at alle ikke har samme saglighed og objektivitet. Derfor påpeges der i dette afsnit svagheder ved 14 Aarhus Universitet: Forelæsning i ledelse. 15 Andersen og Jensen (2003:226) 16 Bilag Jf. Bilag 1. 11

12 de kilder der er inddrages, og lader derved også læseren vide at empirien er blevet vurderet på et kritisk grundlag for at sikre den bedst mulige validitet. 7.4 Primærdata I dybdeinterviewet eksisterer der nogle usikkerheder, som kan indvirke på interviewets validitet. Eksempelvis skal intervieweren arbejde sig igennem de nedskrevne spørgsmål samtidig med, at han mentalt forbereder sig på næste spørgsmål. Endvidere kan intervieweren ikke benytte sig af visuelle virkemidler til at forklare et spørgsmål og ikke bruge svarpersonens ansigtsudtryk til at aflæse om denne har misforstået et spørgsmål. For at mindske misforståelser, er der blevet foretaget grundig tests af interviewet, hvor spørgeskemaet er forsøgt besvaret af gruppens medlemmer. Samtidig søgtes det at lette interviewerens opgave ved at optage samtalen, således at indtastningen af informationerne og afkodningen kunne foretages senere. Desuden skal interviewet bruges med et vist forbehold, da det bærer præg af Harro Hallmanns subjektive tilhørsforhold til den tyske vinbranche, hvilket ikke giver et komplet objektivt og nuanceret billede. Dog benyttes Harro Hallmanns udtalelser i stor udstrækning i forbindelse med sekundærdata, hvorfor brugen kan retfærdiggøres. 7.5 Sekundærdata I udformningen af dette projekt er der benyttet en række forskellige informationskilder. De tidligere anførte kvalitative informationskilder, såsom procesdata og forskningsdata kan forekomme at være af subjektiv karakter, hvorfor man ved anvendelse af disse kilder bør have en kritisk holdning. Dette er et forhold der kan opfattes som en svaghed i projektet, idet materialet til tider ikke er blevet bekræftet af en anden part. Derudover kan der forekomme uoverensstemmelser af det samlede materiale, da disse har forskellige oprindelser. Dog er størstedelen af de anvendte informationer blevet kritisk sorteret samtidig med at det sammenstilles med det primærdata for at undersøge eventuelle uoverensstemmelser. Modsat vurderes det kvantitative materiale i form af offentlige og private statistiske datasamlinger, at være mere valide, da disse er udarbejdet af staten eller professionelle analytikere, hvorfor en stor del af det anvendte analysedata er indsamlet fra disse kilder og dermed bidrager til et mere troværdigt projekt. 8.0 Beskrivelse af den tyske vinbranche Tyskland er et af de nordligste vinproducerende lande med et køligt klima som følge. Tyskerne er kendt for deres hvidvine, som i 2004 udgjorde 60 % af den producerede vin. Vinen har traditionelt været sødlig med lavt indhold af alkohol, dette billede har dog ændret sig til i dag at være 12

13 overvejende tørre eller halvtørre vine. De tyske vine er oftest lette, frugtige og syrerige vine uden fadsmag, der er dog en stigende tendens til brug af fadlagring. De tyske vine står i kontrast til de kraftige, fadlagrede oversøiske Chadonnayvine. 18 Tysk vin er delt op i fire klassifikationer 19 : Deutscher Tafelwein Deutscher Landwein Qualität bestimmter Anbaugebiete (QbA) Qualitätswein mit Prädikat (QmP) i 2004 var 5,8 % af den producerede af den laveste kategori, Tafelwein, Qualitätswein bestimmter Anbaugebiete stod for 68,6 % og den bedste kategori, Qualitätswein mit Prädikat stod for 25.5 % De to sidste grupper er altså langt de største Geografi Tyskland er delt op i 13 vindistrikter, med omkring 3000 vinmarker. I 2004 var det samlede areal hektar. I 1998 udgjorde det tyske vinområde 1.3 % af verdens samlede vinareal, til trods for den lille procentdel har Tyskland formået at producere 4,1 % af den samlede mængde produceret vin. Tyskland har da også verdens største produktion pr. hektar, på 102,2 hl/ha. 21 Vinavl bliver dyrket på meget forskellige jordsorter i Tyskland. Ikke enhver jordart egner sig til enhver druesort. Klimaet og de forskellige jordsorter bidrager til, at tyske vine ikke er 18 German Wine Statistics, tabel Bilag German Wine Statistics, tabel Klysner (2002:11) Tysklands vindistrikter Ahr, Baden, Franken, Hessische Bergstrasse, Mittelrhein,Württemberg Mosel-Saar-Ruwer, Nahe, Pfalz, Rheingau, Rheinesse og Saale / Unstrut 13

14 homogene, men at der derimod findes adskillige forskellige vine Bedriftsstørrelser I 1999 var der vingårde i Tyskland, hvoraf hovedparten af disse, , var meget små gårde med et dyrkningsareal på under en hektar. Antallet af vingårde er siden 1979 hvor antallet var på , faldet med 23 %, jævnt over perioden. De mindste vingårde, med et dyrkningsareal på under 0,5 hektar, er i perioden faldet med 19 %, mens de største vingårde med et dyrkningsareal på over 5 hektar er steget med 76 % 23. De mellemliggende gårdstørrelser med arealer på mellem 0,5 og 5 hektar faldt også. Da det samlede dyrkningsareal i perioden 1979 til 2000 er øget 19 % 24 til hektar 25, er der sket en konsolidering til færre og større vingårde. Hektar Under 0, Mellem 0,2 og 0, Mellem 0,5 og Mellem 1 og Mellem 2 og Over 5 hektar Total Tabel 1 antallet af tyske vingårde, samt hektarstørrelser Organisationsformer I 1999 var der ca udbydere, som enten har været en del af vingårdene, eller blot har aftaget gårdenes produkter. Ca. 90 % af disse udbydere er desuden medlemmer af kooperativer, derved reduceres antallet af vinproducerende enheder til omkring Udbyderne i kooperativer er også de mindste udbydere, med et gennemsnitligt dyrkningsareal på 0.52 hektar. 27 De forskellige typer vingårde er i projektet blevet klassificeret i fire hovedkategorier: De familieejede vingårde: Dette kan både være små hobbyvingårde og større vingårde som satser på at lave god vin. Det kan dog også være gårde som i enhver anden branche fokuserer på profitmaksimering, uanset kvaliteten. Ejerne i denne kategori er ikke nødvendigvis faguddannede. 22 Deutsches Weininstitut: Boden und Lagen. 23 Basic data on German Wine, side Does ownership matter? side German wine statistics, tabel Basic data on German Wine, side 4 27 Does ownership matter? side Does ownership matter? Side The Effects of Different Management Configurations in German Viniculture, side 4. 14

15 De små, professionelt drevne vingårde: De små og mellemstore vingårde, satser på at lave vin i international topklasse. Disse gårde er drevne med faguddannet, ansat personale. De organisationsdrevne vingårde: Små og mellemstore gruppestyrede vingårde. Her kan også være faguddannede ansatte. Vinproduktion er ikke altid organisationens hovedfokus. Dette kan eksempelvis være vingårde der samtidig har produktion af andre landbrugsprodukter. De store, industrielle vingårde: Disse gårde er de eneste der har en produktion som er stor nok til at kunne afsætte til detailhandlen, samt producere til eksport. Denne produktion vil hovedsagelig være af lavere kvalitet, sammenlignet med ovennævnte. Indenfor disse fire kategorier, er der både gårde som kun avler druer og derefter sælger dem videre, altså gårde som ikke har nogen egen produktion, gårde med egen produktion, samt gårde som indgår i kooperativer. Kooperativgårdene er typisk drueavlere som er gået sammen og producerer vin under et enkelt mærke 30. Disse vinproducenter er uafhængige, men står stærkere udadtil, da de samarbejder om markedsføring og produktion. Nogle vinproducenter er gået sammen af nød, for at få et stærkere brand i konkurrencen, andre er små kvalitetsproducenter som klarer sig rigtigt godt i konkurrencen. 31 Den tyske vinbranche er meget fragmenteret med mange små producenter spredt på de 13 vindistrikter. Netop denne struktur har betydet at flere udbydere søger sammen for at opnå fordele som kommer med størrelsen. De tyske udbydere har derfor valgt at samle sig i nogle større, centrale forbund. Deutscher Weinbauverband (DWV): De fleste af de tyske udbydere er medlemmer af paraplyorganisationen Deutscher Weinbauverband (DWV) gennem lokale eller regionale organisationer. DWV er udbydernes interesseorganisation, som har til formål at repræsentere medlemmernes interesserer for nationale og internationale institutioner, samt at formidle de nyeste forsknings- og udviklingsresultater til medlemmerne The Effects of Different Management Configurations in German Viniculture, side Weine aus aller Welt (2005:29) 32 Deutscher Weinbauverband e.v.: Wir über uns. 15

16 Verband Deutscher Prädikatsweingüter (VDP): VDP er modsat det brede DWV et specialiseret forbund. VDP er sammenslutningen af udbydere af tyske, af VDP klassificerede, kvalitetsvin. Organisation har til formål at pleje og promovere Tysklands traditionelle vinkultur, og har blandt andet over to tredjedele af Tysklands bedste vinproducenter som medlemmer. For at blive medlem kræves der af den enkelte vinproducent både en observations- og prøvetid, samt blindsmagninger af alle producentens vine. Sammenslutningen har sit eget kvalitetsstempel, en ørn, omgivet af bogstaverne VDP 33. Deutsches Weininstitut (DWI): DWI er de tyske udbyderes informations- og promoveringsbureau. Instituttets formål er upartisk at fremme kvaliteten og afsætningen af tysk vin i ind- og udland 34. Bag DWI står flere brancheorganisationer, blandt andet DWV. Både DWV og VDP har lokalforbund i vinregionerne. Derudover findes der mange mindre, specialiserede forbund der ofte arbejder på tværs af regionsgrænser. Et eksempel er Charta, som arbejder med promovering af Rieslingvine af særlig høj kvalitet Produktion I Tyskland blev der i 2003 produceret 8,2 millioner hektoliter vin, hvilket er et tal som har holdt sig stabilt siden Dette er verdens 9. største vinproduktion. Til sammenligning producerede Frankrig, Italien og Spanien i 2003 hver mellem 40 og 45 millioner hektoliter Eksport Af de 8,2 millioner hektoliter som Tyskland i 2003 producerede, blev 5,7 millioner hektoliter solgt på hjemmemarkedet, mens de resterende 2,5 millioner hektoliter blev eksporteret. 37 Volumenmæssigt er Storbritannien den største importør af tysk vin, men gennemsnitsprisen på denne er meget lav. Sammenligner man med USA, som er det land som volumenmæssigt aftager næstmest, ser man at Storbritannien, aftager 260,9 % mere vin end USA, mens den totale værdi af denne kun er 63 % højere end USA s import. USA s import af tysk vin, er altså langt dyrere, end den Storbritannien importerer. 33 Klysner (2005:36) 34 Deutsches Weininstitut: Wir über uns. 35 Klysner (2002:160) 36 German Wine Statistics, table Basic data on German Wine, side 4. 16

17 2005 Værdi i Volumen i hl /hl +/-Værdi 2004/2005 Storbritannien ,7 USA ,6 Holland ,2 Japan Sverige ,1 Frankrig ,7 Norge ,5 Østrig ,5 Belgien / Lux ,6 Danmark ,5 Rusland ,8 Canada ,2 Irland ,7 Schweiz ,4 Polen ,8 Finland ,8 Tjekkiet ,7 Italien ,7 Mexico Estland ,3 Sum ,9 Figur2: Tysklands vineksport kilde: Import Tyskland er verdens største vinimportør. Tyskerne drak i ,1 millioner hektoliter vin. 39 Tyskland har den største markedsandel, med 46,2 %, blev dækket af tysk vin. Resten af markedet var fordelt på Frankrig med en markedsandel på 16,7 %, Italien med 12.1 %, de oversøiske med 5,1 %, samt Spanien med 4,4 %. 9.0 PEST Det følgende afsnit vil analysere makroforholdene i Tyskland. Hvert af nedenstående elementer har separate forklaringsområder, som strukturerer og vægter punkterne, for således at give læseren en klarere forståelse af de forhold som udgør rammerne for den tyske vinbranche. 9.1 Politiske forhold Den tyske vinbranche er påvirket af politiske og lovgivningsmæssige forhold, hvoraf de vigtigste faktorer er styret af den nationale regering, samt EU og internationale organisationer. Disse organer vil samtidig udarbejde lovene, og dermed rammebetingelserne for branchen Basic data on German Wine, side Basic data on German Wine, side 2, International Markedsføring (2003:111) 17

18 National politik Den tyske regering har indført flere skattereformer. Den mest afgørende af disse er en reducering i indkomstskatten, som er blevet gennemført i årene 2000 til Herigennem har den tyske forbruger fået flere penge til sin disposition, hvilket kan påvirke afsætningen af vin, da denne er indkomstbestemt. 42 En anden faktor som kan influere på vinbranchen er pensionsreformen fra 2001, som har betydet en radikal ændring af pensionssystemets struktur. Traditionelt har statspensionen sikret en meget høj dækning, ca. 70 % af den tidligere løn, og dermed i mindre grad nødvendiggjort supplerende dækning. Med reformen sker der frem til 2010 en gradvis nedgang i den procentuelle dækning, hvilket alt andet lige vil medføre lavere udbetaling til pensionisterne samt udsigt til en betydelig stigning på forsikringsbidrag fra de erhvervsaktive. 43 Den ældre samfundsgruppe aftager størstedelen af salget af vin i Tyskland 44, hvorfor en reducering i pensionen kan påvirke afsætningen af vin i en negativ retning. International politik Siden 1970, hvor der blev oprettet en fælles markedsordning (FMO) for vin i EU, er de tyske nationale lovgivers bemyndigelse blevet indskrænket, hvilket medførte en tilpasning af den tyske vinlov til EU - retlige bestemmelser. FMOs formål er at sikre udvikling af en konkurrencedygtigt europæisk vinsektor, ved hjælp af lovgivning foranstaltninger og støtte til strukturomlægninger. FMO er kendetegnet ved at være særdeles kompleks. Dette skyldes blandt andet, at markedsordningen ikke blot regulerer dyrkningen af vin og understøttelsen af vinmarkedet, men også den komplicerede vinfremstillingsproces, regler for kvalitetsvin, geografiske betegnelse, mærkning med videre. Denne kompleksitet i markedsordningen for vin samt handelsliberaliseringen via GATT-aftalerne i , efterfulgt af en stigende efterspørgsel efter kvalitetsvin og EU-udvidelsen i 2004, nødvendiggjorde radikale reformer 46. Af de mest nævneværdige var udspillet til Agenda 2000, hvilket blev vedtaget i 1999 hvor det samtidigt blev besluttet at landbrugsordninger skulle løbe frem til 2006, og en midtvejsevaluering skulle finde sted i Agenda 2000 var et sammenfattende dokument om udvidelsen og reformen af de fælles landbrugspolitikker samt EU's finansielle 41 Markets and consumers: German wine market. 42 Danmarks ambassade Berlin: Kort om det tyske arbejdsmarked. 43 Familiestyrelsen: Betænkning nr. 1466/2005: Ægtefællers pensionsrettigheder. 44 Markets and consumers: German wine market. 45 EUs landbrugspolitik i fortid og fremtid. 46 Third annual conference on global economic analysis: The Agenda 2000 cap reform, world prices URAA GATT- WTO export constraints: 18

19 rammer 47. Reformen medførte, at landbrugene ville modtage en direkte indkomststøtte i stedet for de garanterede mindstepriser. Udover at ændre fremgangsmåden for støtte til landbruget forekom der endvidere nedskæringer i støttebeløbene; for vinsektoren var der tale om en nedskæring på 15-20% med delvis kompensation til landmændene i form af øget hektarstøtte 48. Målsætningen med Agenda 2000 var, at EU-landbrugspriserne skulle nærme sig verdensmarkedspriserne og dermed være medvirkende til at gøre landbrugene i EU mere konkurrencedygtige. Landbrugene skal således i højere grad klare sig selv uden subsidier. Pris Udbud Udbud + støtte P g P w Verdensmarkeds-udbudet Efterspørgsel Qs 1 Q s2 Q d Mængde Figur 3 49 Ved den gennemgribende midtvejsreform i januar 2003 blev der indført en ny ordning, hvor den direkte støtte blev gjort uafhængig af landbrugsproduktionen, og der aftales yderligere prissænkninger på landbrugsvarer såvel som i den direkte støtte. De nye "enkeltbetalinger pr. bedrift" bliver betinget af, at normerne for miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd overholdes. Ophævelsen af forbindelsen mellem støtte og produktion vil gøre EUs landbrug mere konkurrencedygtigt og markedsorienteret og give den, den nødvendige indkomststabilitet. Markedsordningen for vin overgik til den nye ordning i Ifølge Marianne Fischer Boel er reduceringen i støtten samt afkobling af den fra produktionen, bare begyndelsen på afviklingen af landbrugspolitikken. Denne tendens kom desuden til udtryk under WTO- aftalen i 2004, hvor en yderligere liberalisering af handlen med landbrugsvarer blev 47 Europa-Kommissionen: Generaldirektoratet for landbrug: Reform af den fælles landbrugspolitik, Vinsektoren. 48 Europas Agenda 2000: På vej mod et større og stærkere EU, side P w er verdensmarkedsprisen. Udbyderne på hjemmemarkedet producerer kun Q s1 altså til verdensmarkedsprisen. Derfor vil importen svare til Q d Q s1. Staten kan love udbyderne prisen P g ved at subsidiere deres produktion. Det betyder her at staten betaler et bestemt beløb over verdensmarkedsprisen for hver produceret enhed. Med den højere pris vil udbudet øges til Q s2 og reducere importen til Q d Q s2. Det øgede udbud vil betyder at der bliver skabt arbejdspladser og velstand for dem der deltager i den berørte branche. Omvendt forholder det sig i det tilfælde hvor EUs landbrugsstøtte bortfalder og udbyderne ikke længere bliver subsidieret i deres produktion. Det tvinger dem til at sælge deres varer til verdensmarkedsprisen. Således vil de kun udbyde Q s1 med efterfølgende tilbagegang i beskæftigelsen og indtjening i branchen. 19

20 behandlet, herunder en udfasning af eksportstøtten, en betydelig reduktion af den handelsforvridende landbrugsstøtte samt en reduktion af toldsatserne på landbrugsvarerne 50. På trods af at EU oplever et stigende liberaliseringspres fra verdenshandelsorganisationen WTO på sin landbrugsstøtte, grundet dens konkurrenceforvridende elementer, vurderes det indre pres fra medlemslandene, at være stærkere. Desuden vil andre frihandelsområder bibeholdelse af landbrugsstøtten, give EU-landende ugunstige forhold, hvis de alene afvikler landbrugsstøtten. Dermed vil radikale ændringer i vinmarkedet næppe ske fra den ene dag til den anden, men nærmere udfases på sigt. Gennem de sidste ti år har EUs fælles landbrugspolitik undergået store forandringer og tilpasninger. EU skal nu forholde sig til en ny international verdensorden, hvor reguleringer og handelsbetingelser i højere grad skal følge globale regler. Konsekvenserne af den stigende internationale konkurrence kombineret med den nye landbrugsreform vurderes det alt andet lige at have svækket den tyske vinindustris konkurrenceevne, idet støtten er blevet væsentligt formindsket og garantipriserne er bortfaldet. Endvidere antages at den gradvise afvikling af landbrugsstøtten og den tiltagende handelsliberalisering vil betyde større udsving i priser samt indkomst for vinbranchen og vil alt andet lige medføre kapitaltab og dermed et fald i beskæftigelsen indenfor vinsektoren. Den tyske vinlov Den gældende tyske vinlov er fra 1971 og var en reform af den tidligere vinlov som havde eksisteret siden Den opfylder EF-standarderne og indeholder systematiserede kvalitetskategorier og geografiske betegnelser, skitserer procedurer til kvalitetskontrol og fastsætter endvidere reglerne for produktion, emballering og markedsføring. Reformen bragte Tyskland i overensstemmelse med de øvrige medlemslande i EU, men til trods for dette tiltag, anses den tyske vinlovgivning stadigvæk som værende kompliceret 52. Kompleksiteten beror på det omfangsrige klassifikationssystem af vinene i Tyskland. Systemet følger to juridiske kvalitetsniveauer, som er gældende i alle EU-lande, nemlig bordvin og kvalitetsvin. Under disse kategorier findes som tidligere nævnt, forskellige underkategorier: Deutscher Tafelwein, Deutscher Landwein, Qualitätswein bestimmter Anbaugebiete (QbA) og Qualitätswein mit Prädikat (QmP) For prædikatsvinene eksisterer der en yderligere niveauinddeling, således Kabinett, Spätlese, Auslese, Beerenauslese (BA), Eiswein og gruppen: Gennemgang af WTO-aftalen fra 1. august Vinum-Bonum: Historien bag. 52 Vinoversigtens bibliotek: Tyskland. 20

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 11058 Den 14. oktober 2011 FVM 941 REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Kapitel 12 Markedsudvælgelse

Kapitel 12 Markedsudvælgelse Kapitel 12 Markedsudvælgelse Opgave 12 1. Hvilken metode har hver af de to virksomheder anvendt ved markedsudvælgelsen? Trolderiet har anvendt nærmarkedsmetoden ved markedsudvælgelse. DeSign A/S har anvendt

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 30.12.2003 KOM(2003) 838 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om brugen af artskrydsede vinsorter til fremstilling

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0372 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri DFFE/Departementet EUK/DFFE Sagsnr.: 2405-8-03-23 Den 26. juli 2007 KRVO/TAZM/RAER FVM 453 GRUNDNOTAT

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

STRATEGI. i vindervirksomheder

STRATEGI. i vindervirksomheder STRATEGI i vindervirksomheder Appendiks 1 Værktøj til Michael Porters Five Forces-model Den anvendte skala anvendes systematisk, således at værdien 1 udtrykker en gunstig situation for virksomhederne i

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Fur Bryghus ApS - Erhvervscase

Fur Bryghus ApS - Erhvervscase Fur Bryghus ApS - Erhvervscase 1 Virksomhedsbeskrivelse Indholdsfortegnelse Virksomhedsbeskrivelse... 3 Problemstilling # 1... 3 Problemstilling # 2... 3 Problemstilling # 3... 4 Bilag 1... 6 Bilag 2...

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Danmark i Verden 2020 Danmark i Verden 2020 Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020" De usikre! Demographic development

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020 De usikre! Demographic development De usikre! Verden, Give me virksomheder, direction! kompetencer og Erhvervsskoler frem mod 2020" Unge, som har tøj, penge, mobil og I- pod Unge, som har ondt i selvværdet Unge, som ikke kan hente støtte

Læs mere

Kapitel 18 Standardisering eller differentiering af parametermixet

Kapitel 18 Standardisering eller differentiering af parametermixet Kapitel 18 eller differentiering af parametermixet Opgave18.1 1. Opstil nedenstående produkter i rækkefølge efter samme princip som fig. 18.3 side 488 i lærebogen. 100 % 100 % standardiseret differentieret

Læs mere

Dag 2, udflugt til Piacentini

Dag 2, udflugt til Piacentini Dag 2, udflugt til Piacentini Dette område var tidligere kendt for hvide, mousserende og søde vine, men nu produceres også Cabernet, Chardonnay og Sauvignon. Den mest interessante vin er dog rødvinen,

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Polen

Dansk økonomi Eksportanalyse: Polen Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 1. november

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Etablering og ekspansion på det tyske marked.

Etablering og ekspansion på det tyske marked. NORDKRON GmbH, Hamburg, 2013 Etablering og ekspansion på det tyske marked. Tyskland er et af Danmarks vigtigste ekportmarkeder; et nærmarked med stort potentiale og lige syd for grænsen. NORDKRON er en

Læs mere