Den tyske vinbranches konkurrencesituation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den tyske vinbranches konkurrencesituation"

Transkript

1 Den tyske vinbranches konkurrencesituation CBS Copenhagen Business School Gruppe 16 Peter Rydahl Mols Thora Kristine Sørensen Pelle Zbigniew Frederiksen Christine Madelene Bentzen Andrea Elisabeth Amelie Diestel Holdnummer 2TY2 2TY2 2TY1 2TY2 2TY2 Satsenheder: Vejleder: Inger Bjerg Møller Associate Professor of German Studies, PhD Department of Intercultural Communication and Management

2 1.0 Formål Indledning: Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Metode Projektets struktur Teori- og modelvalg Kritik af PEST-analysen Porters Diamant samt Porters five forces Kritik af Porters Diamant og Porters 5 Forces Empiri Primærdata Sekundærdata Kritik af empiri Primærdata Sekundærdata Beskrivelse af den tyske vinbranche Geografi Organisationsformer Produktion Eksport Import PEST Politiske forhold Økonomiske forhold Sociokulturelle forhold Teknologiske forhold Delkonklusion på PEST Analyse af den tyske vinbranche gennem Porters five forces

3 10.1 Rivalisering i branchen Konkurrence fra substituerende produkter Leverandørens forhandlingsstyrke Truslen fra nye udbydere Delkonklusion på Porters 5 forces Tysklands internationale konkurrenceevne Porters diamant Faktorforhold Nationale efterspørgselsforhold Relaterede brancher Virksomhedernes strategi, struktur og interne rivalisering i en branche Delkonklusion på Porters Diamant Konklusion...46 Litteraturliste gruppen: Gennemgang af WTO-aftalen fra 1. august 2004:

4 1.0 Formål Projektets formål er via analyse at finde frem til de tyske forhold og faktorer på makroniveau samt mesoniveau, der har indflydelse på den tyske vinbranches konkurrenceevne. Ydermere betragtes effekten af den tiltagende globalisering, herunder indtrædelsen af oversøiske vinproducenter på det tyske marked. 2.0 Indledning: Growth in the global market will continue and this will primarily be driven by increased consumption of New World wines, whilst traditional producing countries such as Germany will have to work hard to keep up 1. Denne fremtidsprognose opstiller et forenklet todelt verdensmarked, hvor konkurrence-kampen opstilles som the Old World versus the New World nærmere betegnet som, de traditionelle europæiske vinlande overfor de innovative vinindustri lande, såsom USA, Sydafrika, Argentina, og Chile. Denne globaliseringstendens har været en medvirkende faktor til vores interesse for emnet og har desuden virket som en generator for de videre undersøgelsesområder. I denne proces viste det sig, at den tyske vinbranche havde flere forhold imod sig end først antaget. Klimatiske og geografiske forhold, en fragmenteret branchestruktur med begrænset innovations- og teknologi forhold, imageproblemer samt en indgroet ølkultur, er eksempler på udfordringer, den tyske vinbranche står stillet overfor. Umiddelbart synes den tyske vinbranche at operere under vanskelige vilkår, ikke mindst på grund af de ovennævnte forhold, men også grundet at den tyske vinbranche står midt i en transformationsproces. Tidligere tiders overlevelse på store mængder og billige priser kan ikke længere modsvare presset fra den oversøiske konkurrence. De tyske forbrugere vælger i større grad oversøiske vine, som har fængende navne, innovative etiketter og flere smagsvarianter, hvilket intensiverer konkurrencen om markedsandele på det nationale samt internationale marked. 2 For at opnå en forståelse for de betingelser, som den tyske vinindustri opererer under, anses det som nødvendigt, at klarlægge konkurrencesituationen i den tyske vinindustri nationalt samt internationalt. Dette ønsker vi at belyse via følgende problemstilling samt problemformulering. 1 Business insights: The Alcoholic Drinks Market Outlook to 2008, side 5. 2 Business insights: The Alcoholic Drinks Market Outlook to 2008, side 5. 4

5 3.0 Problemstilling Den tyske vinbranche står overfor en række aktuelle udfordringer, både af national samt international karakter. Nationale udfordringer Tyskland er EUs største økonomi. Igennem en længere årrække er den økonomiske udvikling gået langsomt og har manglet vækst. 3 Det vil gerne undersøges hvilken indflydelse denne situation har på vinbranchen. Befolkningen er også i kraft af den nuværende situation tilbageholdende, 4 hvilket må antages at have en indflydelse på vinbranchens muligheder. Endvidere er det interessant at betragte den påvirkning EU har på lovgivningsområdet. Branchens interne struktur er præget af stor fragmentering 5, hvilket leder til nogle udfordringer idet små og store producenter konkurrerer på samme marked, og det er derfor interessant at se på hvorledes strukturen fordrer til innovation og samarbejde. Internationale faktorer Udfordringen fra de oversøiske producenter er stærkt stigende på de europæiske markeder. 6 Den tyske vinbranche oplever således ændrede vilkår på hjemmemarkedet, idet nytilplantning på grund af lovgivningsmæssige begrænsninger ikke er muligt, bliver konkurrencen på de eksisterende markedsandele derfor intensiveret. Det bliver derfor interessant at se hvordan indflydelsen fra de oversøiske udbydere presser de hjemlige producenter alene i Tyskland har de oversøiske producenter opnået en markedsandel på 5,1 %. 7 Tyskland har efter mange års overproduktion eksporteret meget lavkvalitetsvin som har været med til at give vinbranchen et dårligt image på de internationale markeder. 8 Det er således interessant at se hvad dette betyder i konkurrencen om markedsandelene på hjemmemarkedet. De ovennævnte forhold samt problemstillinger har ledt os frem til følgende problemformulering: 3 CIA: The world factbook, Germany 4 Jyske bank 5 Basic data on German Wine, side 3. 6 German Wine Statistics, table 5. 7 German Wine Statistics, table Bilag 1, Harro Hallmann 5

6 4.0 Problemformulering De ovennævnte forhold samt spørgsmålet om udviklingen indenfor branchen har ledt os frem til følgende problemformulering: Hvilke forhold og faktorer i den tyske vinbranche har indvirkning på konkurrenceevnen såvel nationalt, som internationalt? Udover besvarelsen af problemformuleringen vil projektets mål endvidere være at analysere effekten af den tiltagende globalisering, og betydningen af dette for konkurrencevilkårene for tysk vin på det tyske marked. Derfor er der rejst følgende underspørgsmål. Hvorledes har oversøiske vine påvirket den tyske vinbranches konkurrenceevne? 5.0 Afgrænsning Dette afsnit vil gøre rede for hvilke områder projektet vil berøre, samtidig med at der bliver fremhævet hvorledes nogle begreber er blevet forenklet. Dette er gjort for at gøre fokus mere klart og begrænse muligheden for fejlagtige fortolkninger på opgavens konklusioner. Branchemæssige afgrænsninger Gennem projektet vil den tyske vinbranche blive betragtet som de producenter der fremstiller vin, altså ikke separate drueavlere. Konkurrencen på vinmarkedet er præget af mange producenter, både nationalt og internationalt. I opgaven vil der på nationalt niveau blive analyseret på to segmenter i den tyske vinbranche, segmentet for bordvin og segmentet for kvalitetsvin. Igennem projektet vil vin blive betragtet som en alkoholholdig drikkevare baseret på gæret druesaft. Da der ikke har været fyldestgørende sekundært materiale vedrørende en opdeling af rød- og hvidvin, vil en kontinuerlig sondring mellem disse ikke forefindes gennem projektet. Dog vil sondringen inddraget hvor kildematerialet tillader det. Konkurrencemæssige afgrænsninger Ved de konkurrencemæssige analyser vil der blive set på den snævre konkurrence, et udtryk for konkurrence mellem produkter, der dækker et behov på samme måde. Afsnittet, substituerende produkter, i Porters five forces, vil adskille sig ved at se på den brede konkurrence, forstået som konkurrence mellem produkter, der dækker et bestemt behov på andre måder. Den brede 6

7 konkurrence er her valgt, for at tydeliggøre vinbranchens konkurrencedygtighed set i forhold til resten alkoholbranchen. Geografiske afgrænsninger I analysen af den internationale konkurrence, vil de oversøiske vinproducerende lande være forstået som udfordringen fra USA, Chile, Argentina, Sydafrika, New Zealand og Australien. De lande er udvalgt, idet de repræsenterer et bredt udsnit af den konkurrence som den tyske vinbranche står overfor på hjemmemarkedet. Det er valgt ikke at inddrage øvrige europæiske lande. Dette begrundes med at konkurrencen i disse lande, i samme grad som i Tyskland, er præget af oversøiske vine. Således repræsenterer Tyskland de europæiske vinproducenter. Analysen af de konkurrerende lande vil ikke have samme udstrækning. Dette begrundes med at Tyskland er markedet i fokus. Igennem projektet vil Tyskland blive betragtet fra et holistisk perspektiv, der ser Tyskland som en helhed uden særlig fokus på enkelte forbundslande. Tidsmæssig afgrænsning Projektet afgrænser sig til at se på tiden efter Genforeningen, det vil sige efter dette gøres for at vurdere hele landet og branchen udefra et helhedsperspektiv. Dog vælger vi at se lidt længere tilbage i tiden, når vi kigger på EU, hvor vi går tilbage til året når vi vælger at se på udviklingen af bedriftsstørrelser i Tyskland, ser vi på årstallene til Metode I dette afsnit vil det klarlægges, hvordan projektet er opbygget og hvilke tanker der ligger til grund for projektets disponering. Metodebeskrivelsens overordnede formål er at give et overblik over projektets struktur og indhold, samt strukturere teori og empiri. Gennem projektet benyttes en eksplorativ samt en diagnosticerende undersøgelsestype. 9 Den eksplorative undersøgelsestype har til formål, at undersøge mindre kendte fænomener og forhold for at frembringe interessante spørgsmål til behandling igennem opgaven. Den eksplorative type vil i projektet ydermere bruges til at være problemidentificerende. Den diagnosticerende undersøgelsestype vil på basis af de identificerede problemer give bud på, hvilke faktorer der skaber gode eller dårlige forudsætninger for vinbranchen, samt på baggrund af de identificerende problemfelter vil undersøgelsestypen forsøge at klarlægge fremtidlige tilpasninger. 9 Andersen (2005:20) 7

8 Ydermere konkretiseres undersøgelsesmetoden til at anvende den deduktive samt den induktive metode, hvor begge angiver de fremgangsmåder, hvorpå man kan drage videnskabelige slutninger. Deduktion betyder, at man lader en givet teori styre forståelsen af et fænomen, hvor induktion tager udgangspunkt i empirien for at slutte sig til en generel viden om teorien. Den induktive metode tages i brug i den eksplorative undersøgelse. 6.1 Projektets struktur Med inspiration fra fiskemodellen 10 er projektet disponeret i følgende 5 dele, hvilket er illustreret i nedenstående model. Den første del behandler indledning, problemformulering samt det metodologiske afsnit. Anden del er en beskrivende del, der har til formål at give læseren kendskab til den tyske vinbranche. I den tredje del analyseres og vurderes vinbranchens nationale situation via de valgte teorier samt empiri. Herigennem tilsigtes en besvarelse på vores problemformulering vedrørende de nationale faktorer samt brancheforholdenes indflydelse på den tyske konkurrenceevne. I den fjerde del bevæger vi os over på et internationalt niveau, hvor den internationale konkurrencesituation for den tyske vinbranche analyseres. Dette skal ligge til grund for besvarelsen i det første underspørgsmål. Den sidste del behandler den endelige konklusion, der vil svare på vores problemformulering. 10 Andersen (2005:299) 8

9 Del 1: Indledning, Problemformulering og Metode Indledning Problemformulering Metode Del 2: Branchens Nationale Situation Beskrivelse af den Tyske Vinbranche PEST, Tysklands nationale faktorer Porters 5 Forces konkurrence situationen i branchen Del 3: Branchens Internationale Situation Porters Diamant Faktor betingelser Strategi Struktur Rivalisering Efterspørgsels forhold Relaterede Brancher Del 4: Konklusion Konklusion Figur 1: Opgavestruktur egen design. 6.2 Teori- og modelvalg I det efterfølgende afsnit afklares, hvilke teorier samt værktøjer, der anvendes til at besvare problemformuleringen. 6.3 PEST-analysen 11 PEST-analysen opererer på makroniveau, og beskriver, hvilke nuværende og fremtidige strukturelt betingede kræfter, der har indflydelse på branchen og dens strategiske beslutninger. PEST kan ikke defineres som en egentlig teori, men nærmere som et struktureringsværktøj, der fokuserer på rammebetingelser indenfor fire hovedkategorier: Politiske, økonomiske, sociokulturelle og teknologiske forhold. 11 Andersen & Jensen (2003:108) 9

10 PEST-analysen anses som værende relevant i forhold til projektets problemformulering, da denne afdækker de betydende nationale faktorer på makroniveau, der gør sig gældende for den tyske vinbranches konkurrenceevne. I analysen vil der udelukkende fokuseres på de underpunkter i PEST-analysen, der har relevans for projektets problemformulering og formål. 6.3 Kritik af PEST-analysen Som tidligere nævnt er PEST-analysen ikke opbygget som teoretisk materiale, men derimod som et struktureringsværktøj, der i denne forbindelse anvendes med henblik på at klarlægge, hvilke strukturelt betingede kræfter, der gør sig gældende i den tyske vinbranche. Ved anvendelse af PEST-analysen er det essentielt at forholde sig kritisk overfor hvilke faktorer, der udvælges til videre analyse. Trods PEST-analysens store spændvidde over makroøkonomiske faktorer, kan dette værktøj dog ikke anses for værende endegyldigt i en fyldestgørende analyse af omverdenen. 6.4 Porters Diamant samt Porters five forces 12 Modellen tager udgangspunkt i en antagelse om, at hjemmemarkedet er af afgørende betydning for, hvorledes en nation klarer sig på det internationale marked og dermed i den globale konkurrence. Teoriens kerne er, at nogle nationer har succes i specifikke industrier eller brancher grundet det nationale miljø og de forhold og faktorer, som danner dette. Konkurrencemæssige fordele skabes og vedligeholdes med andre ord på hjemmemarkedet. Porters Diamant vil igennem projektet blive anvendt med henblik på at analysere de determinanter, der skaber det konkurrencemiljø, som den tyske vinbranche opererer i. Projektet vil inddrage følgende faktorbetingelser, nationale efterspørgselsforhold, relaterende brancher samt virksomhedsstrategi, rivalisering, struktur. Sidstnævnte determinant, rivalisering, bliver behandlet gennem Porters 5 Forcers, idet modellen giver et dybere indblik i vinbranchens nationale konkurrencesituation. 6.5 Kritik af Porters Diamant og Porters 5 Forces Porters Diamant er blevet kritiseret for ikke at tage højde for den stigende globaliseringsproces, såsom konkurrentreaktioner, samt den tiltagende grad af regionalt samarbejde Porter, Michael (1990:70) 13 Dunning (1993:8) 10

11 Porters five forces inddrager ikke omverdens påvirkning af branchen. Porters antagelse om at generelle samfundsforhold påvirker alle virksomheder ens i branchen vurderes som en grov simplificering, hvorfor modellen anvendes i samspil med PEST-analysen, som inddrager de manglende samfundsforhold Empiri Dette afsnit har til formål at belyse projektets valg af empiri samt anvendelse af denne set i forhold til problemformuleringen. I projektet benyttes både primære og sekundære data, idet disse egner sig bedst til gennemførelsen af en eksplorativ analyse Primærdata Inden for primærdata bruges en kvalitativ research metode, som er kendetegnet ved at være inspireret af en lang række videnskabsfelter, såsom psykologi, antropologi og sociologi. Hensigten med denne dataindsamlingsmetode er at opnå kontekstualiseret data frem for generaliseret. I den forbindelse er det blevet valgt at gennemføre et dybdeinterview. 16 Dette skal fungere som et supplement til vores indsamlede sekundærdata til enten at understøtte eller afvise det. Fremgangsmåden for interviewet har været at udvælge for projektet relevante personer med et bredt fagligt kendskab til den tyske vinbranche. Efter identificeringen af personerne blev disse skriftligt kontaktet, med henblik på et kvalitativt telefonisk dybdeinterview. I dette henseende opfyldte Harro Hallmann 17 kriterierne, grundet hans tidligere ansættelse ved det Dansk-Tyske Handelskammer og hans nuværende engagement i hjemmesiden Harro Hallmann modtog således via Internettet et spørgeskema udformet med åbne spørgsmål, hvorefter det telefoniske dybdeinterview blev foretaget. 7.2 Sekundærdata Under sekundærdata benyttes kvalitative data, såsom procesdata og forskningsdata, desuden indsamles kvantitativt materiale i form af offentlige og private statistiske datasamlinger og registre. 7.3 Kritik af empiri I en informationssøgende proces anvendes der mange kilder og det er vigtigt at være opmærksom på at alle ikke har samme saglighed og objektivitet. Derfor påpeges der i dette afsnit svagheder ved 14 Aarhus Universitet: Forelæsning i ledelse. 15 Andersen og Jensen (2003:226) 16 Bilag Jf. Bilag 1. 11

12 de kilder der er inddrages, og lader derved også læseren vide at empirien er blevet vurderet på et kritisk grundlag for at sikre den bedst mulige validitet. 7.4 Primærdata I dybdeinterviewet eksisterer der nogle usikkerheder, som kan indvirke på interviewets validitet. Eksempelvis skal intervieweren arbejde sig igennem de nedskrevne spørgsmål samtidig med, at han mentalt forbereder sig på næste spørgsmål. Endvidere kan intervieweren ikke benytte sig af visuelle virkemidler til at forklare et spørgsmål og ikke bruge svarpersonens ansigtsudtryk til at aflæse om denne har misforstået et spørgsmål. For at mindske misforståelser, er der blevet foretaget grundig tests af interviewet, hvor spørgeskemaet er forsøgt besvaret af gruppens medlemmer. Samtidig søgtes det at lette interviewerens opgave ved at optage samtalen, således at indtastningen af informationerne og afkodningen kunne foretages senere. Desuden skal interviewet bruges med et vist forbehold, da det bærer præg af Harro Hallmanns subjektive tilhørsforhold til den tyske vinbranche, hvilket ikke giver et komplet objektivt og nuanceret billede. Dog benyttes Harro Hallmanns udtalelser i stor udstrækning i forbindelse med sekundærdata, hvorfor brugen kan retfærdiggøres. 7.5 Sekundærdata I udformningen af dette projekt er der benyttet en række forskellige informationskilder. De tidligere anførte kvalitative informationskilder, såsom procesdata og forskningsdata kan forekomme at være af subjektiv karakter, hvorfor man ved anvendelse af disse kilder bør have en kritisk holdning. Dette er et forhold der kan opfattes som en svaghed i projektet, idet materialet til tider ikke er blevet bekræftet af en anden part. Derudover kan der forekomme uoverensstemmelser af det samlede materiale, da disse har forskellige oprindelser. Dog er størstedelen af de anvendte informationer blevet kritisk sorteret samtidig med at det sammenstilles med det primærdata for at undersøge eventuelle uoverensstemmelser. Modsat vurderes det kvantitative materiale i form af offentlige og private statistiske datasamlinger, at være mere valide, da disse er udarbejdet af staten eller professionelle analytikere, hvorfor en stor del af det anvendte analysedata er indsamlet fra disse kilder og dermed bidrager til et mere troværdigt projekt. 8.0 Beskrivelse af den tyske vinbranche Tyskland er et af de nordligste vinproducerende lande med et køligt klima som følge. Tyskerne er kendt for deres hvidvine, som i 2004 udgjorde 60 % af den producerede vin. Vinen har traditionelt været sødlig med lavt indhold af alkohol, dette billede har dog ændret sig til i dag at være 12

13 overvejende tørre eller halvtørre vine. De tyske vine er oftest lette, frugtige og syrerige vine uden fadsmag, der er dog en stigende tendens til brug af fadlagring. De tyske vine står i kontrast til de kraftige, fadlagrede oversøiske Chadonnayvine. 18 Tysk vin er delt op i fire klassifikationer 19 : Deutscher Tafelwein Deutscher Landwein Qualität bestimmter Anbaugebiete (QbA) Qualitätswein mit Prädikat (QmP) i 2004 var 5,8 % af den producerede af den laveste kategori, Tafelwein, Qualitätswein bestimmter Anbaugebiete stod for 68,6 % og den bedste kategori, Qualitätswein mit Prädikat stod for 25.5 % De to sidste grupper er altså langt de største Geografi Tyskland er delt op i 13 vindistrikter, med omkring 3000 vinmarker. I 2004 var det samlede areal hektar. I 1998 udgjorde det tyske vinområde 1.3 % af verdens samlede vinareal, til trods for den lille procentdel har Tyskland formået at producere 4,1 % af den samlede mængde produceret vin. Tyskland har da også verdens største produktion pr. hektar, på 102,2 hl/ha. 21 Vinavl bliver dyrket på meget forskellige jordsorter i Tyskland. Ikke enhver jordart egner sig til enhver druesort. Klimaet og de forskellige jordsorter bidrager til, at tyske vine ikke er 18 German Wine Statistics, tabel Bilag German Wine Statistics, tabel Klysner (2002:11) Tysklands vindistrikter Ahr, Baden, Franken, Hessische Bergstrasse, Mittelrhein,Württemberg Mosel-Saar-Ruwer, Nahe, Pfalz, Rheingau, Rheinesse og Saale / Unstrut 13

14 homogene, men at der derimod findes adskillige forskellige vine Bedriftsstørrelser I 1999 var der vingårde i Tyskland, hvoraf hovedparten af disse, , var meget små gårde med et dyrkningsareal på under en hektar. Antallet af vingårde er siden 1979 hvor antallet var på , faldet med 23 %, jævnt over perioden. De mindste vingårde, med et dyrkningsareal på under 0,5 hektar, er i perioden faldet med 19 %, mens de største vingårde med et dyrkningsareal på over 5 hektar er steget med 76 % 23. De mellemliggende gårdstørrelser med arealer på mellem 0,5 og 5 hektar faldt også. Da det samlede dyrkningsareal i perioden 1979 til 2000 er øget 19 % 24 til hektar 25, er der sket en konsolidering til færre og større vingårde. Hektar Under 0, Mellem 0,2 og 0, Mellem 0,5 og Mellem 1 og Mellem 2 og Over 5 hektar Total Tabel 1 antallet af tyske vingårde, samt hektarstørrelser Organisationsformer I 1999 var der ca udbydere, som enten har været en del af vingårdene, eller blot har aftaget gårdenes produkter. Ca. 90 % af disse udbydere er desuden medlemmer af kooperativer, derved reduceres antallet af vinproducerende enheder til omkring Udbyderne i kooperativer er også de mindste udbydere, med et gennemsnitligt dyrkningsareal på 0.52 hektar. 27 De forskellige typer vingårde er i projektet blevet klassificeret i fire hovedkategorier: De familieejede vingårde: Dette kan både være små hobbyvingårde og større vingårde som satser på at lave god vin. Det kan dog også være gårde som i enhver anden branche fokuserer på profitmaksimering, uanset kvaliteten. Ejerne i denne kategori er ikke nødvendigvis faguddannede. 22 Deutsches Weininstitut: Boden und Lagen. 23 Basic data on German Wine, side Does ownership matter? side German wine statistics, tabel Basic data on German Wine, side 4 27 Does ownership matter? side Does ownership matter? Side The Effects of Different Management Configurations in German Viniculture, side 4. 14

15 De små, professionelt drevne vingårde: De små og mellemstore vingårde, satser på at lave vin i international topklasse. Disse gårde er drevne med faguddannet, ansat personale. De organisationsdrevne vingårde: Små og mellemstore gruppestyrede vingårde. Her kan også være faguddannede ansatte. Vinproduktion er ikke altid organisationens hovedfokus. Dette kan eksempelvis være vingårde der samtidig har produktion af andre landbrugsprodukter. De store, industrielle vingårde: Disse gårde er de eneste der har en produktion som er stor nok til at kunne afsætte til detailhandlen, samt producere til eksport. Denne produktion vil hovedsagelig være af lavere kvalitet, sammenlignet med ovennævnte. Indenfor disse fire kategorier, er der både gårde som kun avler druer og derefter sælger dem videre, altså gårde som ikke har nogen egen produktion, gårde med egen produktion, samt gårde som indgår i kooperativer. Kooperativgårdene er typisk drueavlere som er gået sammen og producerer vin under et enkelt mærke 30. Disse vinproducenter er uafhængige, men står stærkere udadtil, da de samarbejder om markedsføring og produktion. Nogle vinproducenter er gået sammen af nød, for at få et stærkere brand i konkurrencen, andre er små kvalitetsproducenter som klarer sig rigtigt godt i konkurrencen. 31 Den tyske vinbranche er meget fragmenteret med mange små producenter spredt på de 13 vindistrikter. Netop denne struktur har betydet at flere udbydere søger sammen for at opnå fordele som kommer med størrelsen. De tyske udbydere har derfor valgt at samle sig i nogle større, centrale forbund. Deutscher Weinbauverband (DWV): De fleste af de tyske udbydere er medlemmer af paraplyorganisationen Deutscher Weinbauverband (DWV) gennem lokale eller regionale organisationer. DWV er udbydernes interesseorganisation, som har til formål at repræsentere medlemmernes interesserer for nationale og internationale institutioner, samt at formidle de nyeste forsknings- og udviklingsresultater til medlemmerne The Effects of Different Management Configurations in German Viniculture, side Weine aus aller Welt (2005:29) 32 Deutscher Weinbauverband e.v.: Wir über uns. 15

16 Verband Deutscher Prädikatsweingüter (VDP): VDP er modsat det brede DWV et specialiseret forbund. VDP er sammenslutningen af udbydere af tyske, af VDP klassificerede, kvalitetsvin. Organisation har til formål at pleje og promovere Tysklands traditionelle vinkultur, og har blandt andet over to tredjedele af Tysklands bedste vinproducenter som medlemmer. For at blive medlem kræves der af den enkelte vinproducent både en observations- og prøvetid, samt blindsmagninger af alle producentens vine. Sammenslutningen har sit eget kvalitetsstempel, en ørn, omgivet af bogstaverne VDP 33. Deutsches Weininstitut (DWI): DWI er de tyske udbyderes informations- og promoveringsbureau. Instituttets formål er upartisk at fremme kvaliteten og afsætningen af tysk vin i ind- og udland 34. Bag DWI står flere brancheorganisationer, blandt andet DWV. Både DWV og VDP har lokalforbund i vinregionerne. Derudover findes der mange mindre, specialiserede forbund der ofte arbejder på tværs af regionsgrænser. Et eksempel er Charta, som arbejder med promovering af Rieslingvine af særlig høj kvalitet Produktion I Tyskland blev der i 2003 produceret 8,2 millioner hektoliter vin, hvilket er et tal som har holdt sig stabilt siden Dette er verdens 9. største vinproduktion. Til sammenligning producerede Frankrig, Italien og Spanien i 2003 hver mellem 40 og 45 millioner hektoliter Eksport Af de 8,2 millioner hektoliter som Tyskland i 2003 producerede, blev 5,7 millioner hektoliter solgt på hjemmemarkedet, mens de resterende 2,5 millioner hektoliter blev eksporteret. 37 Volumenmæssigt er Storbritannien den største importør af tysk vin, men gennemsnitsprisen på denne er meget lav. Sammenligner man med USA, som er det land som volumenmæssigt aftager næstmest, ser man at Storbritannien, aftager 260,9 % mere vin end USA, mens den totale værdi af denne kun er 63 % højere end USA s import. USA s import af tysk vin, er altså langt dyrere, end den Storbritannien importerer. 33 Klysner (2005:36) 34 Deutsches Weininstitut: Wir über uns. 35 Klysner (2002:160) 36 German Wine Statistics, table Basic data on German Wine, side 4. 16

17 2005 Værdi i Volumen i hl /hl +/-Værdi 2004/2005 Storbritannien ,7 USA ,6 Holland ,2 Japan Sverige ,1 Frankrig ,7 Norge ,5 Østrig ,5 Belgien / Lux ,6 Danmark ,5 Rusland ,8 Canada ,2 Irland ,7 Schweiz ,4 Polen ,8 Finland ,8 Tjekkiet ,7 Italien ,7 Mexico Estland ,3 Sum ,9 Figur2: Tysklands vineksport kilde: Import Tyskland er verdens største vinimportør. Tyskerne drak i ,1 millioner hektoliter vin. 39 Tyskland har den største markedsandel, med 46,2 %, blev dækket af tysk vin. Resten af markedet var fordelt på Frankrig med en markedsandel på 16,7 %, Italien med 12.1 %, de oversøiske med 5,1 %, samt Spanien med 4,4 %. 9.0 PEST Det følgende afsnit vil analysere makroforholdene i Tyskland. Hvert af nedenstående elementer har separate forklaringsområder, som strukturerer og vægter punkterne, for således at give læseren en klarere forståelse af de forhold som udgør rammerne for den tyske vinbranche. 9.1 Politiske forhold Den tyske vinbranche er påvirket af politiske og lovgivningsmæssige forhold, hvoraf de vigtigste faktorer er styret af den nationale regering, samt EU og internationale organisationer. Disse organer vil samtidig udarbejde lovene, og dermed rammebetingelserne for branchen Basic data on German Wine, side Basic data on German Wine, side 2, International Markedsføring (2003:111) 17

18 National politik Den tyske regering har indført flere skattereformer. Den mest afgørende af disse er en reducering i indkomstskatten, som er blevet gennemført i årene 2000 til Herigennem har den tyske forbruger fået flere penge til sin disposition, hvilket kan påvirke afsætningen af vin, da denne er indkomstbestemt. 42 En anden faktor som kan influere på vinbranchen er pensionsreformen fra 2001, som har betydet en radikal ændring af pensionssystemets struktur. Traditionelt har statspensionen sikret en meget høj dækning, ca. 70 % af den tidligere løn, og dermed i mindre grad nødvendiggjort supplerende dækning. Med reformen sker der frem til 2010 en gradvis nedgang i den procentuelle dækning, hvilket alt andet lige vil medføre lavere udbetaling til pensionisterne samt udsigt til en betydelig stigning på forsikringsbidrag fra de erhvervsaktive. 43 Den ældre samfundsgruppe aftager størstedelen af salget af vin i Tyskland 44, hvorfor en reducering i pensionen kan påvirke afsætningen af vin i en negativ retning. International politik Siden 1970, hvor der blev oprettet en fælles markedsordning (FMO) for vin i EU, er de tyske nationale lovgivers bemyndigelse blevet indskrænket, hvilket medførte en tilpasning af den tyske vinlov til EU - retlige bestemmelser. FMOs formål er at sikre udvikling af en konkurrencedygtigt europæisk vinsektor, ved hjælp af lovgivning foranstaltninger og støtte til strukturomlægninger. FMO er kendetegnet ved at være særdeles kompleks. Dette skyldes blandt andet, at markedsordningen ikke blot regulerer dyrkningen af vin og understøttelsen af vinmarkedet, men også den komplicerede vinfremstillingsproces, regler for kvalitetsvin, geografiske betegnelse, mærkning med videre. Denne kompleksitet i markedsordningen for vin samt handelsliberaliseringen via GATT-aftalerne i , efterfulgt af en stigende efterspørgsel efter kvalitetsvin og EU-udvidelsen i 2004, nødvendiggjorde radikale reformer 46. Af de mest nævneværdige var udspillet til Agenda 2000, hvilket blev vedtaget i 1999 hvor det samtidigt blev besluttet at landbrugsordninger skulle løbe frem til 2006, og en midtvejsevaluering skulle finde sted i Agenda 2000 var et sammenfattende dokument om udvidelsen og reformen af de fælles landbrugspolitikker samt EU's finansielle 41 Markets and consumers: German wine market. 42 Danmarks ambassade Berlin: Kort om det tyske arbejdsmarked. 43 Familiestyrelsen: Betænkning nr. 1466/2005: Ægtefællers pensionsrettigheder. 44 Markets and consumers: German wine market. 45 EUs landbrugspolitik i fortid og fremtid. 46 Third annual conference on global economic analysis: The Agenda 2000 cap reform, world prices URAA GATT- WTO export constraints: 18

19 rammer 47. Reformen medførte, at landbrugene ville modtage en direkte indkomststøtte i stedet for de garanterede mindstepriser. Udover at ændre fremgangsmåden for støtte til landbruget forekom der endvidere nedskæringer i støttebeløbene; for vinsektoren var der tale om en nedskæring på 15-20% med delvis kompensation til landmændene i form af øget hektarstøtte 48. Målsætningen med Agenda 2000 var, at EU-landbrugspriserne skulle nærme sig verdensmarkedspriserne og dermed være medvirkende til at gøre landbrugene i EU mere konkurrencedygtige. Landbrugene skal således i højere grad klare sig selv uden subsidier. Pris Udbud Udbud + støtte P g P w Verdensmarkeds-udbudet Efterspørgsel Qs 1 Q s2 Q d Mængde Figur 3 49 Ved den gennemgribende midtvejsreform i januar 2003 blev der indført en ny ordning, hvor den direkte støtte blev gjort uafhængig af landbrugsproduktionen, og der aftales yderligere prissænkninger på landbrugsvarer såvel som i den direkte støtte. De nye "enkeltbetalinger pr. bedrift" bliver betinget af, at normerne for miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd overholdes. Ophævelsen af forbindelsen mellem støtte og produktion vil gøre EUs landbrug mere konkurrencedygtigt og markedsorienteret og give den, den nødvendige indkomststabilitet. Markedsordningen for vin overgik til den nye ordning i Ifølge Marianne Fischer Boel er reduceringen i støtten samt afkobling af den fra produktionen, bare begyndelsen på afviklingen af landbrugspolitikken. Denne tendens kom desuden til udtryk under WTO- aftalen i 2004, hvor en yderligere liberalisering af handlen med landbrugsvarer blev 47 Europa-Kommissionen: Generaldirektoratet for landbrug: Reform af den fælles landbrugspolitik, Vinsektoren. 48 Europas Agenda 2000: På vej mod et større og stærkere EU, side P w er verdensmarkedsprisen. Udbyderne på hjemmemarkedet producerer kun Q s1 altså til verdensmarkedsprisen. Derfor vil importen svare til Q d Q s1. Staten kan love udbyderne prisen P g ved at subsidiere deres produktion. Det betyder her at staten betaler et bestemt beløb over verdensmarkedsprisen for hver produceret enhed. Med den højere pris vil udbudet øges til Q s2 og reducere importen til Q d Q s2. Det øgede udbud vil betyder at der bliver skabt arbejdspladser og velstand for dem der deltager i den berørte branche. Omvendt forholder det sig i det tilfælde hvor EUs landbrugsstøtte bortfalder og udbyderne ikke længere bliver subsidieret i deres produktion. Det tvinger dem til at sælge deres varer til verdensmarkedsprisen. Således vil de kun udbyde Q s1 med efterfølgende tilbagegang i beskæftigelsen og indtjening i branchen. 19

20 behandlet, herunder en udfasning af eksportstøtten, en betydelig reduktion af den handelsforvridende landbrugsstøtte samt en reduktion af toldsatserne på landbrugsvarerne 50. På trods af at EU oplever et stigende liberaliseringspres fra verdenshandelsorganisationen WTO på sin landbrugsstøtte, grundet dens konkurrenceforvridende elementer, vurderes det indre pres fra medlemslandene, at være stærkere. Desuden vil andre frihandelsområder bibeholdelse af landbrugsstøtten, give EU-landende ugunstige forhold, hvis de alene afvikler landbrugsstøtten. Dermed vil radikale ændringer i vinmarkedet næppe ske fra den ene dag til den anden, men nærmere udfases på sigt. Gennem de sidste ti år har EUs fælles landbrugspolitik undergået store forandringer og tilpasninger. EU skal nu forholde sig til en ny international verdensorden, hvor reguleringer og handelsbetingelser i højere grad skal følge globale regler. Konsekvenserne af den stigende internationale konkurrence kombineret med den nye landbrugsreform vurderes det alt andet lige at have svækket den tyske vinindustris konkurrenceevne, idet støtten er blevet væsentligt formindsket og garantipriserne er bortfaldet. Endvidere antages at den gradvise afvikling af landbrugsstøtten og den tiltagende handelsliberalisering vil betyde større udsving i priser samt indkomst for vinbranchen og vil alt andet lige medføre kapitaltab og dermed et fald i beskæftigelsen indenfor vinsektoren. Den tyske vinlov Den gældende tyske vinlov er fra 1971 og var en reform af den tidligere vinlov som havde eksisteret siden Den opfylder EF-standarderne og indeholder systematiserede kvalitetskategorier og geografiske betegnelser, skitserer procedurer til kvalitetskontrol og fastsætter endvidere reglerne for produktion, emballering og markedsføring. Reformen bragte Tyskland i overensstemmelse med de øvrige medlemslande i EU, men til trods for dette tiltag, anses den tyske vinlovgivning stadigvæk som værende kompliceret 52. Kompleksiteten beror på det omfangsrige klassifikationssystem af vinene i Tyskland. Systemet følger to juridiske kvalitetsniveauer, som er gældende i alle EU-lande, nemlig bordvin og kvalitetsvin. Under disse kategorier findes som tidligere nævnt, forskellige underkategorier: Deutscher Tafelwein, Deutscher Landwein, Qualitätswein bestimmter Anbaugebiete (QbA) og Qualitätswein mit Prädikat (QmP) For prædikatsvinene eksisterer der en yderligere niveauinddeling, således Kabinett, Spätlese, Auslese, Beerenauslese (BA), Eiswein og gruppen: Gennemgang af WTO-aftalen fra 1. august Vinum-Bonum: Historien bag. 52 Vinoversigtens bibliotek: Tyskland. 20

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11 PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Fødevareøkonomisk Institut EU s direkte støtte Konsekvenser og mulige reformstrategier Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Baggrund Stigende betydning af den direkte støtte Midtvejsevaluering af CAP

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Fremtidens landbrug bliver Big Business

Fremtidens landbrug bliver Big Business Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fremtidens landbrug bliver Big Business På sporet af fremtidens landbrug Plantekongres 2016 21. januar Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Institut for Fødevare-

Læs mere

Vejledning til læseren

Vejledning til læseren OECD Regions at a Glance Summary in Danish OECD Regions at a Glance Sammendrag på dansk Hvorfor OECD Regions at A Glance? Vejledning til læseren I de seneste år er regionale udviklingsspørgsmål kommet

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg

Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres Kirsten Due Dansk Kvæg Disposition Først lidt baggrund: Hvordan fungerer EU- og verdensmarkedet for mælk og mejeriprodukter Markedsudviklingen

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige 18. april, 2011 DI s høringssvar til Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige (KOM(2011) 15 endelig) Evaluering gennemføres frem mod

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Globalisering/regionalisering og Dansk Landbrug. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Globalisering/regionalisering og Dansk Landbrug. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Globalisering/regionalisering og Dansk Landbrug Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug 1846-2004 i Danmark Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Lanbrug Den 11. juli 2006 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Lanbrug Den 11. juli 2006 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 575 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Lanbrug Den 11. juli 2006 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Kapitel 12 Markedsudvælgelse

Kapitel 12 Markedsudvælgelse Kapitel 12 Markedsudvælgelse Opgave 12 1. Hvilken metode har hver af de to virksomheder anvendt ved markedsudvælgelsen? Trolderiet har anvendt nærmarkedsmetoden ved markedsudvælgelse. DeSign A/S har anvendt

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien

Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Om analysen (1) Udviklingen Brød 1 i overnatninger i Danmark er velkendt, men hvordan ser billedet ud, hvis vi sætter udviklingen i perspektiv?

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET

INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET Januar 2003 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET EU's statsledere har vedtaget en finansiel ramme for landbrugspolitikken, der indebærer en fastfrysning

Læs mere

Reform af EU s vinsektor

Reform af EU s vinsektor E u r o p a k o m m i s s i o n e n G e n e r a l d i r e k t o r a t e t f o r L a n d b r u g o g U d v i k l i n g a f L a n d d i s t r i k t e r Europakommissionen Denne publikation er udelukkende

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 02/17 11-01-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7.

Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. november 2008 Grønbog om landbrugsprodukters kvalitet: produktstandarder,

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013 VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA #4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere

Læs mere

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Passion for fashion Modebranchen er i bedring, og flere virksomheder har overskud. Deloitte, august 2011

Passion for fashion Modebranchen er i bedring, og flere virksomheder har overskud. Deloitte, august 2011 Passion for fashion Modebranchen er i bedring, og flere virksomheder har overskud Deloitte, august 2011 Passion for fashion Indledning Deloitte præsenterer hermed endnu en midtvejsanalyse af den økonomiske

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere