træk let; figur 1 viser Skives sociale opdeling omkring 1980, baseret på arbejdsstilling.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "træk let; figur 1 viser Skives sociale opdeling omkring 1980, baseret på arbejdsstilling."

Transkript

1 DE OPDELTE BYER Artiklen beskriver, hvordan byernes sociale fragmentering bliver større og større til trods for stor politisk bevågenhed. Af Jacob Norvig Larsen & Hans Thor Andersen En social opdelig af byen er ikke ny Gennem mere end et århundrede har byernes fysiske og sociale tilstand været genstand for offentlig debat; oprindelig under betegnelsen sanering, hvor sigtet var at gøre byen sund, senere byfornyelse, kvarterløft og helhedsplaner, hvor sigtet er blevet stadigt bredere og indsatsen mere kompliceret. Offentligheden reagerede med krav om indgriben i uacceptable forhold i fattigkvartererne, hvor tusindvis af samfundets fattigste borgere levede under usle forhold. Uvilkårligt kobledes det fysiske forfald og fattigdommen i de fattigste kvarterer med koncentrationen af sociale problemer og sygdomme samt moralsk forfald, dvs. kriminalitet og prostitution. En social opdeling af byerne er på ingen måde ny; middelalderens byer bar tydeligt præg af, at de rigeste og mægtigste, købmændene, adelen, øvrigheden, beboede de mest attraktive bydele (centrum), håndværkere slog sig ned langs hovedgaderne, og i byernes udkant boede så samfundets fattigste, hvis de da ikke blev forvist til at bosætte sig uden for bymuren. Den sociale opdeling eller segregation afspejler både sociale og økonomiske forskelle (uddannelse, indkomst, beskæftigelse) og fysiologiske forskelle som køn, etnicitet, alder samt kulturelt betingede forhold, herunder individernes præferencer. I den moderne by genfindes disse 8 træk let; figur 1 viser Skives sociale opdeling omkring 1980, baseret på arbejdsstilling. Byerne opdeles på nye måder Skives sociale geografi har udgangspunkt i sociale klasser og deres socioøkonomiske positioner; der er en tæt forbindelse mellem arbejde, indkomst, uddannelse og status, og det er grundlaget for opdelingen af Skive. Men også andre faktorer har betydning: Det gælder så basale forhold som køn, alder, familieforhold (vi har ikke samme præferencer for bosætning hele livet igennem) og etnicitet. Mens unge tiltrækkes af byens lys og er ovenud tilfredse med en lille lejlighed bare det er centralt, så søger de fleste børnefamilier større boliger, gerne med have og fredelig beliggenhed. Boligpræferencer kan også styres af fritidsinteresser nogen er passionerede havedyrkere, mens andre ikke vil bruge deres fritid på havearbejde, selvom de i øvrigt har samme økonomiske og sociale baggrund. Generelt synes samfundsudviklingen at gå mod stadig større differentiering; dvs. vi udvikler fortsat særlige forståelser og behov, efterhånden som nye erhverv og uddannelser sammen med nye samlivsformer og livsstile folder sig ud. Det påvirker selvklart også vores boligpræferencer og medvirker således til, at byerne opdeles på nye måder, uden at de gamle opdelinger har mistet deres betydning. Skives sociale geografi omkring 1980: Denne kortlægning demonstrerer tydeligt den sociale opdeling af byen i bestemte klasser. Kilde: Mølgaard, J (2000).

2 En socialgeografisk opdeling af en bys befolkning behøver ikke i sig selv at være et negativt fænomen, det afhænger af, om der er tale om præferencebårne eller ekskluderende opdelinger. Omvendt betyder voksende økonomiske forskelle i samfundet sammen med mindre tolerance over for etniske minoriteter, at segregationen bliver af en mere alvorlig karakter. Boligmarkedet spiller en hovedrolle Segregation den geografiske adskillelse af forskellige grupper i samfundet er imidlertid også afhængig af lokale forhold som topografi og boligmarkedets organisering; det sidste spiller en hovedrolle i denne sammenhæng, idet 2/3 af segregationen skyldes boligejerformen (Andersen et al, 2000). I tabel 1 ses fordelingen af boligtyper Københavns Kommune fordelt efter ejerform. I betragtning af et moderat byggeri gennem de seneste årtier er ændringerne i ejerformen imponerende store; det skyldes, at mange udlejningsboliger er blevet omdannet til andelsboliger eller ejerlejligheder. Denne omdannelse har samtidigt igangsat en påkrævet modernisering af mange boligejendomme, men det har også haft store konsekvenser for beboersammensætningen: Det er blevet sværere for de svageste grupper at finde bolig i København, og de moderniserede andels- eller ejerlejligheder overtages af den nye middelklasse. Den stærkt forbedrede boligstandard med moderne bad og køkken, centralvarme samt sammenlægninger af små lejligheder gør, at det ikke længere er helt så presserende at flytte ud til forstæderne som tidligere; familier med børn bliver i stort omfang boende i de ældre bydele. Den samme udvikling fandt sted et årti tidligere i Stockholm og med nogenlunde samme konsekvens; middelklassen indtager de centrale bydele og efterlader 1960ernes og 1970ernes forstæder til samfundets svagere grupper. Den københavnske succeshistorie har dog en negativ side; de marginaliserede grupper, eksempelvist lavindkomstgrupper, indvandrere, førtidspensionister, enlige er hverken forsvundet eller blevet rige og selverhvervende. De er i stedet koncentreret til de dele af den almene sektor, der har den største beboerudskiftning, hvorved koncentrationen af svage grupper øges, jf. figur 2. Og når netop de nyere almene boligbebyggelser ofte ligger placeret i udkanten af større byer, ja så opstår der netop særlige kvarterer med mange socialt svage beboere. Figur 1: Etageboliger i Københavns kommune fordelt efter ejerform (%). Kilde: Danmarks Statistik, databanken. Byer opdelt i enklaver forsvinder ikke I midten af 1990erne satte en række borgmestre fra den københavnske vestegn gang i en debat om segregationen, især den hurtigt voksende etniske segregation; snart handlede debatten om ghettoer, udstødning og eksklusion af sociale grupper. Indtil da var fænomenet kun kendt fra udlandet, mens den danske velfærdsstat almindeligvis opfattedes som garant mod en sådan opdeling af samfund og byer. Fra starten af 1990erne gjorde to nye træk sig gældende ved udviklingen: Dels begyndte de sociale udgifter i visse bydele at vokse meget hurtigt, dels ændredes den etniske sammensætning sig med nye kulturelle og sociale problemstillinger i de samme bydele. Fra politisk side, dvs. den nyligt tiltrådte socialdemo- 9

3 kratisk-ledede regering, ønskede man at komme de socialdemokratiske vestegns- og storbyborgmestre til hjælp og sætte massivt ind med velfærdspolitiske midler for at hindre ghettoer i at udvikle sig. En stor del af inspirationen til en ny tilgang kom fra andre lande i EU, hvor der også var fokus på at hindre opdeling af byer og samfundet som helhed og sikre den en overgang meget omtalte sociale sammenhængskraft (social cohesion). Med inspiration fra især Nederlandene, England og Skotland blev der, i stedet for den traditionelle byfornyelse, indført nye virkemidler: Kvarterløft, helhedsorienteret byfornyelse, områdeløft og siden også mulighed for salg af almene boliger samt nedrivning ad boliger. Samtidig er der etableret hotspots og visitationszoner, hvor det brænder på social set og rent bogstaveligt, når affaldscontainere og biler bliver sat i brand, mens ambulancer og brandvæsen somme tider ikke kan operere uden at blive mødt med stenkast o. lign. Ligesom de nyere danske indsatser på det bypolitiske område ligner politikken i udlandet, så gælder det også erfaringerne: Mange byer er ikke mindre opdelte, men snarere mere opdelte end før. Indsatser der har fejlet Generel socialpolitik virker lige så godt eller bedre end områdebaserede indsatser (van Gent et al 2009). Det er ganske komplekst, men udenlandske og danske erfaringer peger på især tre felter, hvor områdebaserede indsatser synes at have fejlet: (1) lokalsamfund versus bykvarter, (2) fysisk forandring versus processer og (steds-)identitet og (3) gentrifikation versus mobilitet. Skalaproblemer 1. Kernen i idéen om områdebaserede indsatser er, at hvis man sætter målrettet ind over en bred kam Figur 2: Over- og underrepræsentation af socioøkonomiske grupper i den almene sektor, Kilde: Madsen & Hornstrup, 2000 til både sted og beboere i et afgrænset kvarter, så opnås en større effekt end den almindelige, generelle og sektoropdelte indsats, fx. social-, beskæftigelses- eller kulturpolitik. Den implicitte antagelse er, at der eksisterer en direkte sammenhæng mellem lokalsamfund og sted, dvs. bydel/ bykvarter. Samtidig har det været et kriterium for udvælgelse af kommunale kvarterløftprojekter til statslig støtte, at der ikke kun bor socialt dårligt stillede personer i området, men også ressourcestærke personer og familier, lokale foreninger, virksomheder, institutioner mv. Kvarteret skulle være mangfoldigt og blandet. Selv om der efter års forsøg endnu ikke er dokumentation for, at det skulle hjælpe til at løfte et bykvarter socialt, så fremføres blandingsideologien fortsat i 2011 af for eksempel socialdemokratisk kommunalordfører Rasmus Prehn: Den almindelige antagelse fra boligbevægelserne og kommunerne er, at de kommuner, der har været gode til at blande boligformer med folk fra forskellige baggrunde, skaber mest uddannelsesmæssig mobilitet og mindst kriminalitet. Jeg er overbevist om, at det forholder sig sådan (Due 2011). Et problem er skalaen. Selv om man skulle kunne identificere et lokalsamfund (community) i en bestemt bydel, så findes der ikke lokalsamfund med medlemmer. Evalueringen af 39 bykvarterer i det engelske New Deal For Communities program viste, at bykvarterer i den størrelse simpelthen er for store til at give mening for beboerne (Lawless 2011). Der er næppe grund til at forvente, at det skulle være meget anderledes for beboere i danske kvarter- og områdeløftområder med 8.000, eller endog beboere, som i det nye Skt. Kjelds Kvarter i Københavns Kommune. Lokalsamfund, hvor en eventuel social naboskabseffekt skulle kunne findes, er langt, langt mindre; måske kun på et par 10

4 hundrede medlemmer. Efter 15 år med kvarter- og områdeløft er tendensen, at projektområderne bliver stadigt større. Et andet problem er forestillingen om, at der på et bestemt sted kun findes ét lokalsamfund (community), hvor beboerne mere eller mindre har samme opfattelse af problemer og behov for forbedringer. Både i evalueringen af det engelske New Deal for Communities (Lawless 2011) og undersøgelser af kvarterløft i Danmark kom den indre rivalisering til udtryk: I det engelske tilfælde som en konflikt om at sikre flest midler til sin egen etniske gruppe, i danske kvarterløft som en lammelse af beslutningsprocessen på grund af konflikt om ressourcerne mellem lokale grupper (Agger & Larsen 2009, Agger 2005). Der er et konstant dilemma mellem effektivitet og legitimitet. På den ene side er det væsentligt faktisk at få truffet beslutninger og få dem gennemført i praktiske forbedringer, og det peger i retning af, i stedet for en valgprocedure, at foretage udpegning af the right people in the right place. Det forbedrer effektivitet inden for tidsrammerne (Batty et al 2010). På den anden side, og det gælder især i større områder, som i praksis indeholder mange underområder (communities), vokser risikoen for stridigheder, hvis man benytter udpegning i stedet for en valgprocedure. Færre midler 2. Generelt er midlerne til byfornyelse blevet reduceret betydeligt, siden de første danske kvarterløft startede i 1990erne fra omkring 2 milliarder kroner pr. år til en kvart milliard kr. i De første syv kvarterløft havde for eksempel en samlet budgetramme på over 1 milliard kroner. Hovedparten af de nu færre midler anvendes fortsat til bygningsforbedring, og det lykkes i stigende grad at involvere private investorer og developere i byfornyelsen (Jensen 2009). Alligevel betyder det, at de synlige resultater er blevet færre i takt med, at midlerne er reduceret. Mennesker bliver løftet socialt, og steder bliver løftet fysisk (og økonomisk) bare ikke sammen og på samme tid. Der prioriteres ofte to-cifrede millionbeløb på processen, eksempelvis for at styrke stedsidentitet og tilknytning til kvarteret, idet det antages at fremme sociale og økonomiske forandringer uagtet, at ingen beboere kendte X-kvarter før det, på foranledning af områdeprojektet, blev defineret og afgrænset. Som en virksomhedsejer sagde om et stort københavnsk områdeløftprojekt: Hvorfor skal vi vide, at vi bor i Haraldsgadekvarteret, og at områdeløftet er en aktør, man kan samarbejde med? For eksempel har de fleste fået jakker med logoer på, som de går rundt med for at synliggøre områdeløftet. De skulle hellere træde i baggrunden og fokusere på at samarbejde med lokale (Larsen et al 2011). Desuden synes de lovede fysiske forbedringer sjældent indfriet ved projekternes afslutning (Nielsen et al 2010, Andersen et al 2009, Larsen et al 2003). Succes, men ikke for de oprindelige beboere 3. En områdebaseret indsats har til formål at løfte et område socialt og integrere bydelen i den øvrige by. Mens mange projektaktiviteter er blevet gennemført som planlagt, så er selve løftet af området næppe sket på den måde, som var forventet ud fra forestillingen om social blanding som løftestang. Ideologien ønsker et samlet fysisk og socialt løft af kvarteret til gavn for dets oprindelige beboere i modsætning til ernes totalsanerings social engineering, hvor kvarterets oprindelige befolkning næsten bogstaveligt blev bulldozed ud. I kvarter- og områdeløft er det sket på en anden måde: Enten i form af et individuelt, socialt løft af personer og familier og så flytter de ud af området, så snart de har mulighed for det. For eksempel siger Jesper Rohr Hansen: I Vollsmose så vi, at folk, der fik sig en uddannelse og et vellønnet arbejde, flyttede et andet sted hen. Det er ikke hensigtsmæssigt i forhold til en målsætning om at løfte tilbageværende beboere socioøkonomiske status og kvarteret generelt (Due 2011). Spørgsmålet er dog om ikke, der altid har været sådanne transitionszoner i byerne, som gradvist sluser (nogle men ikke alle) immigranter ud i det omliggende samfund? Det gjaldt i København omkring år 1900, og det gjaldt fortsat omkring år Eller der sker en udskiftning af kvarterets beboere gennem gentrifikation, hvor fysiske forbedringer i kvarteret fører til stigende ejendomspriser og huslejer, som skubber de oprindelige beboere ud. Det tidligere hotspot er blevet hot på en helt anden måde, og velhavende bohemer overtager kvarteret. Kvarteret er blevet løftet op på niveau med andre bydele. 11

5 Med andre ord virker kvarterløft ganske godt både over for mennesker og steder. Mennesker bliver løftet socialt, og steder bliver løftet fysisk (og økonomisk) bare ikke sammen og på samme tid. Det sker bare på en anden måde, end ideologien forudsiger, og der bliver ved med at være forskelle mellem byens kvarterer. demografiske og etniske opdeling i de danske byer, skal der tages fat på en række tunge emner: Boligpolitik, skattepolitik, arbejdsmarkeds- og socialpolitik mm alt sammen emner få politikere tør udfordre. Det er ikke den fysiske planlægning, der skal løse de sociale problemer det er sociale indsatser. De fysiske forbedringer er peanuts i forhold til problemerne Byernes sociale fragmentering har fået større politisk bevågenhed, og resultatet har været et hastigt voksende antal initiativer i hurtig rækkefølge gennem den sidste snes år; ofte uden at afvente eventuelle evalueringer inden den næste indsats præsenteres. I dag er der en udbredt tiltro til blandede bydele og boligområder som effektivt middel mod segregationens negative virkninger. Der er desværre ikke dokumentation herfor; emnet er dårligt undersøgt og overdøves af stålsatte meninger om sprednings- og udtyndingsstrategiers velsignelser. Tilsvarende er der en massiv tillid til fysiske forbedringer som middel til at opnå blandede boligområder og dermed mindske segregationen. Kun sjældent relateres problemstillingen til sociale forhold og processer i samfundet som helhed: Kvarterløft og områdefornyelse har ydet en omfattende indsats, men i sammenligning med forandringer på arbejdsmarkedet, i social- og skattepolitikken, er der tale om peanuts. Er de boligsociale indsatser permanente? Meget tyder på, at de bypolitiske problemer ikke løses ved de hidtil anvendte midler. Skal der for alvor gøres op med segregationen, eller den sociale, Om forfatterne Hans Thor Andersen, dr. Scient. i socialgeografi og bypolitik, forskningschef, SBi, Aalborg Universitet. HTA har udgivet en række bøger og artikler, senest The End of Urbanization? Towards a New Concept or Rethinking Urbanization European Planning Studies, 2011, vol 19:4. Medforfatter til Byen I landskabet - Landskabet I byen Geografforlaget Jacob Norvig Larsen, kandidat i geografi og samfundsfag og PhD i erhvervsøkonomi er seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. Han forsker blandt andet i byudvikling og byfornyelsens organisering. Referencer Agger A (2005) Demokrati og deltagelse - et borgerperspektiv på kvarterløft. PhD-afhandling, Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm. Agger, A & Larsen J N (2009) Exclusion in Area-based Urban Policy Programmes. European Planning Studies, Volume 17, Number 7, July 2009, pp Andersen, H.S; Andersen, H.T og Ærø, T (2000): Social polarisation in a segmented housing market. Social segregation in Greater Copenhagen. Geografisk Tidsskrift, pp Andersen HS, Bjørn, S. Clementsen, A, Gottschalk, G, Nielsen, H, Larsen, JN, Scherg, RH & Suenson, V (2009) Evaluering af indsatsen i fem kvarterløftsområder Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm. Batty, E et al (2010) The New Deal for Communities Experience: A final assessment. The New Deal for Communities Evaluation: Final report Volume 7. Department for Communities and Local Government. London. Due, H (2011) Eksperter: Blandede boligområder er ikke social løftestang. Information 24. juli Jensen, J O (2009) Demokrati og deltagelse. SBI-rapport 2009:25. Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm. Larsen, JN & Andersen, HS (2003) Kvarterløft i Danmark: Integreret byfornyelse i syv danske bydele Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm. Lawless, P (2011) Big Society and community: lessons from the New Deal for Communities Programme in England. People, Place & Policy Online, Vol. 5/2, pp Madsen, B & Hornstrup, M ( 2000) Analyser af situationen på boligmarkedet. Boligselskabernes Landsorganisation, København. Mølgaard, J (1984) Byens sociale geografi. Studier af Skive. SBi-byplanlægning 47, Hørsholm, Nielsen, H, Graulund, A, Scherg, RH & Andersen, HS (2010) Evaluering - Den særlige byfornyelsesindsats Socialministeriet, København. van Gent, W P C, Muster, S & Ostendorf, W (2009) Disentangling neighbourhood problems: area-based interventions in Western European cities. Urban Research and Practice, Vol. 2, pp

Byudvikling befolkningsudvikling

Byudvikling befolkningsudvikling Byudvikling befolkningsudvikling Albertslund i et københavnsk perspektiv Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef Byudvikling befolkningsudvikling Fra lokalsamfund til storby Urbanism as way of life

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Nr. 3 september 2011/63. årgang

Nr. 3 september 2011/63. årgang Nr. 3 september 2011/63. årgang Nr. 3 september 2011/63. årgang byplan Udkommer med 4 numre om året Redaktion Dennis Lund (ansvarshavende) Christina Hoffer Christina Lohfert Rolandsen Redaktionsudvalg

Læs mere

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Den almene sektor i Danmark Den almene sektor og forstaden Segregationen Hvad så? Fremtiden Der findes godt 500.000

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og

Læs mere

REGERINGENS BOLIGPOLITIK

REGERINGENS BOLIGPOLITIK 19. april 2002 Af Lise Nielsen Resumé: REGERINGENS BOLIGPOLITIK Notatet beskriver regeringens boligpolitik fra forskellige synsvinkler De ændrede rammer for boligpolitikken har andet end signalværdi. Økonomi-

Læs mere

Boligmarked, planlægning og mangfoldighed. Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef

Boligmarked, planlægning og mangfoldighed. Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef Boligmarked, planlægning og mangfoldighed Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef tre temaer: 1. arkitektonisk kvalitet og kulturarv 2. bæredygtighed 3. tilgængelighed 10 udvalgte bebyggelser Albertslund

Læs mere

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Program 13:00 Velkomst ved Finn Christensen, formand for KAB s bestyrelse 13.10 Socialminister Benedikte Kiær 13.20 Overborgmester Frank Jensen,

Læs mere

Boliger til unge og ældre fremtidens efterspørgsel. Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef

Boliger til unge og ældre fremtidens efterspørgsel. Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef Boliger til unge og ældre fremtidens efterspørgsel Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef hta@sbi.aau.dk oversigt Introduktion Boligmarkedet i Danmark efterspørgslen Segregation Hvor bor de unge?

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Livsforløb, boligpræferencer og boligkarriere

Livsforløb, boligpræferencer og boligkarriere Om projektet Projektet er en tværgående, tematiseret opsamling af viden fra mange af CBV s projekter Projektet løber frem til 2011 I dagens sammenhæng: udgør en ramme om de øvrige projektpræsentationer

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Segregationen på boligmarkedet - kan den påvirkes?

Segregationen på boligmarkedet - kan den påvirkes? Segregationen på boligmarkedet - kan den påvirkes? Af Hans Skifter Andersen, seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut Segregationen på boligmarkedet kom øverst på den politiske dagsorden i 2004.

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Tendenser på boligmarkedet

Tendenser på boligmarkedet Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,

Læs mere

Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder

Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder Indsatser i udsatte boligområder Hvad virker, hvorfor og hvordan? Gunvor Christensen Det vil jeg tale om: Hvad har vi undersøgt og hvorfor? Hvad har vi fundet

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i 2014 Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende November 2016 Opsummering 2 Opsummering Stadig store udfordringer i udsatte

Læs mere

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet'

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' 17. november 2011 At have en bolig i et godt og trygt miljø vil jeg tro er en selvfølge for de fleste af os, der er her i dag. Men det er det ikke

Læs mere

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over

Læs mere

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder.

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder. 5. april 2002 GG Ældres boligforhold - indlæg ved seniorforsker Georg Gottschalk, By og Byg ved årsmødet for rekvirenter og forskere mandag. d. 8.april 2000 Indledning BY-og Byg har i mange år arbejdet

Læs mere

Udsatte boligområder: Udvikling eller afvikling?

Udsatte boligområder: Udvikling eller afvikling? Udsatte boligområder: Udvikling eller afvikling? Erfaringer fra 24 kommuner Lars A. Engberg, SBi Disposition Undersøgelsen Det generelle billede Hvad gør kommunerne? Ønsker til forbedring af indsatserne

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008 Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling

Læs mere

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER BY- OG BOLIGMINISTERIET SLOTSHOLMSGADE 1, 3. SAL 1216 KØBENHAVN K TFL: 33 92 61 00 OKTOBER 2000 FOTOS: THOMAS TOLSTRUP, BILLEDHUSET, FORSIDEN, S.13

Læs mere

Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg. Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg. Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Menu Investeringer i byomdannelse Hvorfor samarbejde Virksomheders stedstilknytning og ansvar

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

WORKSHOP 3. Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser

WORKSHOP 3. Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser WORKSHOP 3 Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser INDHOLD Fokus på positiv erfaringsudveksling Fokus på fremadrettet aktiviteter Fokus på hvad vi kan gøre (ikke på begrænsninger)

Læs mere

WORKSHOP 1 UDVIKLINGSPERSPEKTIVER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS

WORKSHOP 1 UDVIKLINGSPERSPEKTIVER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS WORKSHOP 1 UDVIKLINGSPERSPEKTIVER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS KAMPEN MOD GHETTOER UDSATTE BOLIGOMRÅDER 2015 Kriterier for udsatte boligområder Udviklingen i Gadehavegård, Tåstrupgård og Charlottekvarteret

Læs mere

GENERELLE BESTEMMELSER

GENERELLE BESTEMMELSER FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR ALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Borgerrepræsentationen har den 26. marts 2015 besluttet at sende dette forslag til tillæg til Kommuneplan 2011 i offentlig høring

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven Vækst (pct.) i befolkningstallet (2007 2012) Udvikling i skattepligtig indkomst Byfornyelsesloven På Finansloven

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Danske byers udfordringer

Danske byers udfordringer Danske byers udfordringer - set i lyset af megatrends Kursus i København 3 dage i november-december 2011 udvidet program: Hvad er danske byers vigtigste udfordringer? Kurset stiller skarpt på dagens planlægningspraksis

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

Fra boligområde til bydel

Fra boligområde til bydel En ambitiøs helhedsplan skal ændre de socialt udsatte boligområder Gellerup og Toveshøj i Århus til en attraktiv bydel med arbejdspladser, specialbutikker en befolkningssammensætning, der afspejler kommunens

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

UDENLANDSKE ERFARINGER

UDENLANDSKE ERFARINGER UDENLANDSKE ERFARINGER Hans Thor Andersen, Ph.D. Lektor Geografisk Institut Indledning projektets baggrund Henvendelse fra BL om at analysere udenlandske erfaringer. Fonden Realdania har finansieret projektet

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

selvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune

selvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune selvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune Kolding et selvværdssamfund Mennesker vil helst selv, og det gælder hele livet. I selvværdssamfundet giver vi plads til, at de kan.

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Efter en udfordrende og spændende etablering af det nye administrationsfællesskab i BO-VEST er det nu tid til at udstikke en fælles kurs for det fremtidige

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Hovedstadens vokseværk - konsekvenser og mulige indsatser

Hovedstadens vokseværk - konsekvenser og mulige indsatser Hovedstadens vokseværk - konsekvenser og mulige indsatser KAB-konferencen 2016 Urbaniseringen og dens konsekvenser På landsplan: Udkantsproblemer (intet nyt) I byerne: Udflytningen mod periferien (intet

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. "De vilde drenge og andre udfordringer" - Strategier i Odense

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. De vilde drenge og andre udfordringer - Strategier i Odense VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE Vores fælles vision I Odense Odense skal være landskendt for attraktive og tidssvarende almene boliger i velfungerende og trygge bydele. Vi skal fremtidssikre de almene boliger

Læs mere

Danske byers udfordringer

Danske byers udfordringer Danske byers udfordringer - set i lyset af megatrends Kursus i København 3 dage i november-december 2011 udvidet program: Hvad er danske byers vigtigste udfordringer? Kurset stiller skarpt på dagens planlægningspraksis

Læs mere

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013 Integration Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed juni 2013 Forord Lolland Kommune rummer borgere med mange forskellige baggrunde, sprog, interesser og kulturer.

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1.

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1. Kirkeudvalget 2009-10 KIU alm. del Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Dato: 16. november 2009 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 09/09368 Sagsbeh.: ETA Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål

Læs mere

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor?

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? 10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd, Realdania Boligdag 2008 Center for Boligforskning Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande.

Læs mere

Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder

Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder I. Indledning I de særligt udsatte boligområder er der en række parallelle problemer, der gør sig gældende i mere eller mindre grad. Beboersammensætningen

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Hvem sørger for boligerne? De rå markedskræfter eller kommunernes planlægning?

Hvem sørger for boligerne? De rå markedskræfter eller kommunernes planlægning? Hvem sørger for boligerne? De rå markedskræfter eller kommunernes planlægning? Oplæg ved ATVs konference om: Den gode bolig. Dansk Design Center d. 6.3.2006 Centerleder Hans Kristensen Igennem temagruppens

Læs mere

NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC.

NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. Vigtigheden af de unges bosætning Sammenhæng mellem boligsituationer i et individs liv Boligkarriere

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Et helt Danmark Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Den kongelige forestilling at bestemme at der oprettes et Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter,

Læs mere

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES?

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? Foredrag ved BL s seminar om almene boligers fremtid d. 8.12.2005 Ved centerleder Hans Kristensen Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8 Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Idekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011

Idekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011 Idekatalog Fra konferencen De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune den 6. april 2011 Vejle skal være en attraktiv bosætningskommune og tiltrække ressourcestærke borgere, som kan være med til

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv Præsentation ved Center for Boligforskning og Dansk Byplanlaboratoriums boligseminar Vejle d. 25.-26.11.2010 Hans Kristensen Center for

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 Del: Danmarks største kommuner håber på bedre integration, når flygtninge

Læs mere

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten Indledning Den kreative og levende by Det er et velfærdsmål at byerne skal være kreative steder at leve og udvikle sig i. Byerne skal have uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Der skal være plads

Læs mere

SSP årsmøde 2016. Opsøgende arbejde. Troels Birk - Sune Brandt Høilund Jacob Holm Jørgensen

SSP årsmøde 2016. Opsøgende arbejde. Troels Birk - Sune Brandt Høilund Jacob Holm Jørgensen SSP årsmøde 2016 Opsøgende arbejde Troels Birk - Sune Brandt Høilund Jacob Holm Jørgensen Hvem er I? Jeres forventninger til dagen? Dagens program Kl. 09.00 Velkommen - Historisk tilbageblik - Definition

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Kira Baun og Henrik M. Larsen Forebyggelsescenter Nørrebro KL temadag 21-05-2015 Dagsorden 1. Hvem er vi og hvordan ser vores område ud? 2. Etablering

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard & velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard Brush up på den almene sektor 1/5 af alle boliger er almene = ca. 545.000 Kun 2 % er opført før 1940 Kun 5% er over

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere