træk let; figur 1 viser Skives sociale opdeling omkring 1980, baseret på arbejdsstilling.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "træk let; figur 1 viser Skives sociale opdeling omkring 1980, baseret på arbejdsstilling."

Transkript

1 DE OPDELTE BYER Artiklen beskriver, hvordan byernes sociale fragmentering bliver større og større til trods for stor politisk bevågenhed. Af Jacob Norvig Larsen & Hans Thor Andersen En social opdelig af byen er ikke ny Gennem mere end et århundrede har byernes fysiske og sociale tilstand været genstand for offentlig debat; oprindelig under betegnelsen sanering, hvor sigtet var at gøre byen sund, senere byfornyelse, kvarterløft og helhedsplaner, hvor sigtet er blevet stadigt bredere og indsatsen mere kompliceret. Offentligheden reagerede med krav om indgriben i uacceptable forhold i fattigkvartererne, hvor tusindvis af samfundets fattigste borgere levede under usle forhold. Uvilkårligt kobledes det fysiske forfald og fattigdommen i de fattigste kvarterer med koncentrationen af sociale problemer og sygdomme samt moralsk forfald, dvs. kriminalitet og prostitution. En social opdeling af byerne er på ingen måde ny; middelalderens byer bar tydeligt præg af, at de rigeste og mægtigste, købmændene, adelen, øvrigheden, beboede de mest attraktive bydele (centrum), håndværkere slog sig ned langs hovedgaderne, og i byernes udkant boede så samfundets fattigste, hvis de da ikke blev forvist til at bosætte sig uden for bymuren. Den sociale opdeling eller segregation afspejler både sociale og økonomiske forskelle (uddannelse, indkomst, beskæftigelse) og fysiologiske forskelle som køn, etnicitet, alder samt kulturelt betingede forhold, herunder individernes præferencer. I den moderne by genfindes disse 8 træk let; figur 1 viser Skives sociale opdeling omkring 1980, baseret på arbejdsstilling. Byerne opdeles på nye måder Skives sociale geografi har udgangspunkt i sociale klasser og deres socioøkonomiske positioner; der er en tæt forbindelse mellem arbejde, indkomst, uddannelse og status, og det er grundlaget for opdelingen af Skive. Men også andre faktorer har betydning: Det gælder så basale forhold som køn, alder, familieforhold (vi har ikke samme præferencer for bosætning hele livet igennem) og etnicitet. Mens unge tiltrækkes af byens lys og er ovenud tilfredse med en lille lejlighed bare det er centralt, så søger de fleste børnefamilier større boliger, gerne med have og fredelig beliggenhed. Boligpræferencer kan også styres af fritidsinteresser nogen er passionerede havedyrkere, mens andre ikke vil bruge deres fritid på havearbejde, selvom de i øvrigt har samme økonomiske og sociale baggrund. Generelt synes samfundsudviklingen at gå mod stadig større differentiering; dvs. vi udvikler fortsat særlige forståelser og behov, efterhånden som nye erhverv og uddannelser sammen med nye samlivsformer og livsstile folder sig ud. Det påvirker selvklart også vores boligpræferencer og medvirker således til, at byerne opdeles på nye måder, uden at de gamle opdelinger har mistet deres betydning. Skives sociale geografi omkring 1980: Denne kortlægning demonstrerer tydeligt den sociale opdeling af byen i bestemte klasser. Kilde: Mølgaard, J (2000).

2 En socialgeografisk opdeling af en bys befolkning behøver ikke i sig selv at være et negativt fænomen, det afhænger af, om der er tale om præferencebårne eller ekskluderende opdelinger. Omvendt betyder voksende økonomiske forskelle i samfundet sammen med mindre tolerance over for etniske minoriteter, at segregationen bliver af en mere alvorlig karakter. Boligmarkedet spiller en hovedrolle Segregation den geografiske adskillelse af forskellige grupper i samfundet er imidlertid også afhængig af lokale forhold som topografi og boligmarkedets organisering; det sidste spiller en hovedrolle i denne sammenhæng, idet 2/3 af segregationen skyldes boligejerformen (Andersen et al, 2000). I tabel 1 ses fordelingen af boligtyper Københavns Kommune fordelt efter ejerform. I betragtning af et moderat byggeri gennem de seneste årtier er ændringerne i ejerformen imponerende store; det skyldes, at mange udlejningsboliger er blevet omdannet til andelsboliger eller ejerlejligheder. Denne omdannelse har samtidigt igangsat en påkrævet modernisering af mange boligejendomme, men det har også haft store konsekvenser for beboersammensætningen: Det er blevet sværere for de svageste grupper at finde bolig i København, og de moderniserede andels- eller ejerlejligheder overtages af den nye middelklasse. Den stærkt forbedrede boligstandard med moderne bad og køkken, centralvarme samt sammenlægninger af små lejligheder gør, at det ikke længere er helt så presserende at flytte ud til forstæderne som tidligere; familier med børn bliver i stort omfang boende i de ældre bydele. Den samme udvikling fandt sted et årti tidligere i Stockholm og med nogenlunde samme konsekvens; middelklassen indtager de centrale bydele og efterlader 1960ernes og 1970ernes forstæder til samfundets svagere grupper. Den københavnske succeshistorie har dog en negativ side; de marginaliserede grupper, eksempelvist lavindkomstgrupper, indvandrere, førtidspensionister, enlige er hverken forsvundet eller blevet rige og selverhvervende. De er i stedet koncentreret til de dele af den almene sektor, der har den største beboerudskiftning, hvorved koncentrationen af svage grupper øges, jf. figur 2. Og når netop de nyere almene boligbebyggelser ofte ligger placeret i udkanten af større byer, ja så opstår der netop særlige kvarterer med mange socialt svage beboere. Figur 1: Etageboliger i Københavns kommune fordelt efter ejerform (%). Kilde: Danmarks Statistik, databanken. Byer opdelt i enklaver forsvinder ikke I midten af 1990erne satte en række borgmestre fra den københavnske vestegn gang i en debat om segregationen, især den hurtigt voksende etniske segregation; snart handlede debatten om ghettoer, udstødning og eksklusion af sociale grupper. Indtil da var fænomenet kun kendt fra udlandet, mens den danske velfærdsstat almindeligvis opfattedes som garant mod en sådan opdeling af samfund og byer. Fra starten af 1990erne gjorde to nye træk sig gældende ved udviklingen: Dels begyndte de sociale udgifter i visse bydele at vokse meget hurtigt, dels ændredes den etniske sammensætning sig med nye kulturelle og sociale problemstillinger i de samme bydele. Fra politisk side, dvs. den nyligt tiltrådte socialdemo- 9

3 kratisk-ledede regering, ønskede man at komme de socialdemokratiske vestegns- og storbyborgmestre til hjælp og sætte massivt ind med velfærdspolitiske midler for at hindre ghettoer i at udvikle sig. En stor del af inspirationen til en ny tilgang kom fra andre lande i EU, hvor der også var fokus på at hindre opdeling af byer og samfundet som helhed og sikre den en overgang meget omtalte sociale sammenhængskraft (social cohesion). Med inspiration fra især Nederlandene, England og Skotland blev der, i stedet for den traditionelle byfornyelse, indført nye virkemidler: Kvarterløft, helhedsorienteret byfornyelse, områdeløft og siden også mulighed for salg af almene boliger samt nedrivning ad boliger. Samtidig er der etableret hotspots og visitationszoner, hvor det brænder på social set og rent bogstaveligt, når affaldscontainere og biler bliver sat i brand, mens ambulancer og brandvæsen somme tider ikke kan operere uden at blive mødt med stenkast o. lign. Ligesom de nyere danske indsatser på det bypolitiske område ligner politikken i udlandet, så gælder det også erfaringerne: Mange byer er ikke mindre opdelte, men snarere mere opdelte end før. Indsatser der har fejlet Generel socialpolitik virker lige så godt eller bedre end områdebaserede indsatser (van Gent et al 2009). Det er ganske komplekst, men udenlandske og danske erfaringer peger på især tre felter, hvor områdebaserede indsatser synes at have fejlet: (1) lokalsamfund versus bykvarter, (2) fysisk forandring versus processer og (steds-)identitet og (3) gentrifikation versus mobilitet. Skalaproblemer 1. Kernen i idéen om områdebaserede indsatser er, at hvis man sætter målrettet ind over en bred kam Figur 2: Over- og underrepræsentation af socioøkonomiske grupper i den almene sektor, Kilde: Madsen & Hornstrup, 2000 til både sted og beboere i et afgrænset kvarter, så opnås en større effekt end den almindelige, generelle og sektoropdelte indsats, fx. social-, beskæftigelses- eller kulturpolitik. Den implicitte antagelse er, at der eksisterer en direkte sammenhæng mellem lokalsamfund og sted, dvs. bydel/ bykvarter. Samtidig har det været et kriterium for udvælgelse af kommunale kvarterløftprojekter til statslig støtte, at der ikke kun bor socialt dårligt stillede personer i området, men også ressourcestærke personer og familier, lokale foreninger, virksomheder, institutioner mv. Kvarteret skulle være mangfoldigt og blandet. Selv om der efter års forsøg endnu ikke er dokumentation for, at det skulle hjælpe til at løfte et bykvarter socialt, så fremføres blandingsideologien fortsat i 2011 af for eksempel socialdemokratisk kommunalordfører Rasmus Prehn: Den almindelige antagelse fra boligbevægelserne og kommunerne er, at de kommuner, der har været gode til at blande boligformer med folk fra forskellige baggrunde, skaber mest uddannelsesmæssig mobilitet og mindst kriminalitet. Jeg er overbevist om, at det forholder sig sådan (Due 2011). Et problem er skalaen. Selv om man skulle kunne identificere et lokalsamfund (community) i en bestemt bydel, så findes der ikke lokalsamfund med medlemmer. Evalueringen af 39 bykvarterer i det engelske New Deal For Communities program viste, at bykvarterer i den størrelse simpelthen er for store til at give mening for beboerne (Lawless 2011). Der er næppe grund til at forvente, at det skulle være meget anderledes for beboere i danske kvarter- og områdeløftområder med 8.000, eller endog beboere, som i det nye Skt. Kjelds Kvarter i Københavns Kommune. Lokalsamfund, hvor en eventuel social naboskabseffekt skulle kunne findes, er langt, langt mindre; måske kun på et par 10

4 hundrede medlemmer. Efter 15 år med kvarter- og områdeløft er tendensen, at projektområderne bliver stadigt større. Et andet problem er forestillingen om, at der på et bestemt sted kun findes ét lokalsamfund (community), hvor beboerne mere eller mindre har samme opfattelse af problemer og behov for forbedringer. Både i evalueringen af det engelske New Deal for Communities (Lawless 2011) og undersøgelser af kvarterløft i Danmark kom den indre rivalisering til udtryk: I det engelske tilfælde som en konflikt om at sikre flest midler til sin egen etniske gruppe, i danske kvarterløft som en lammelse af beslutningsprocessen på grund af konflikt om ressourcerne mellem lokale grupper (Agger & Larsen 2009, Agger 2005). Der er et konstant dilemma mellem effektivitet og legitimitet. På den ene side er det væsentligt faktisk at få truffet beslutninger og få dem gennemført i praktiske forbedringer, og det peger i retning af, i stedet for en valgprocedure, at foretage udpegning af the right people in the right place. Det forbedrer effektivitet inden for tidsrammerne (Batty et al 2010). På den anden side, og det gælder især i større områder, som i praksis indeholder mange underområder (communities), vokser risikoen for stridigheder, hvis man benytter udpegning i stedet for en valgprocedure. Færre midler 2. Generelt er midlerne til byfornyelse blevet reduceret betydeligt, siden de første danske kvarterløft startede i 1990erne fra omkring 2 milliarder kroner pr. år til en kvart milliard kr. i De første syv kvarterløft havde for eksempel en samlet budgetramme på over 1 milliard kroner. Hovedparten af de nu færre midler anvendes fortsat til bygningsforbedring, og det lykkes i stigende grad at involvere private investorer og developere i byfornyelsen (Jensen 2009). Alligevel betyder det, at de synlige resultater er blevet færre i takt med, at midlerne er reduceret. Mennesker bliver løftet socialt, og steder bliver løftet fysisk (og økonomisk) bare ikke sammen og på samme tid. Der prioriteres ofte to-cifrede millionbeløb på processen, eksempelvis for at styrke stedsidentitet og tilknytning til kvarteret, idet det antages at fremme sociale og økonomiske forandringer uagtet, at ingen beboere kendte X-kvarter før det, på foranledning af områdeprojektet, blev defineret og afgrænset. Som en virksomhedsejer sagde om et stort københavnsk områdeløftprojekt: Hvorfor skal vi vide, at vi bor i Haraldsgadekvarteret, og at områdeløftet er en aktør, man kan samarbejde med? For eksempel har de fleste fået jakker med logoer på, som de går rundt med for at synliggøre områdeløftet. De skulle hellere træde i baggrunden og fokusere på at samarbejde med lokale (Larsen et al 2011). Desuden synes de lovede fysiske forbedringer sjældent indfriet ved projekternes afslutning (Nielsen et al 2010, Andersen et al 2009, Larsen et al 2003). Succes, men ikke for de oprindelige beboere 3. En områdebaseret indsats har til formål at løfte et område socialt og integrere bydelen i den øvrige by. Mens mange projektaktiviteter er blevet gennemført som planlagt, så er selve løftet af området næppe sket på den måde, som var forventet ud fra forestillingen om social blanding som løftestang. Ideologien ønsker et samlet fysisk og socialt løft af kvarteret til gavn for dets oprindelige beboere i modsætning til ernes totalsanerings social engineering, hvor kvarterets oprindelige befolkning næsten bogstaveligt blev bulldozed ud. I kvarter- og områdeløft er det sket på en anden måde: Enten i form af et individuelt, socialt løft af personer og familier og så flytter de ud af området, så snart de har mulighed for det. For eksempel siger Jesper Rohr Hansen: I Vollsmose så vi, at folk, der fik sig en uddannelse og et vellønnet arbejde, flyttede et andet sted hen. Det er ikke hensigtsmæssigt i forhold til en målsætning om at løfte tilbageværende beboere socioøkonomiske status og kvarteret generelt (Due 2011). Spørgsmålet er dog om ikke, der altid har været sådanne transitionszoner i byerne, som gradvist sluser (nogle men ikke alle) immigranter ud i det omliggende samfund? Det gjaldt i København omkring år 1900, og det gjaldt fortsat omkring år Eller der sker en udskiftning af kvarterets beboere gennem gentrifikation, hvor fysiske forbedringer i kvarteret fører til stigende ejendomspriser og huslejer, som skubber de oprindelige beboere ud. Det tidligere hotspot er blevet hot på en helt anden måde, og velhavende bohemer overtager kvarteret. Kvarteret er blevet løftet op på niveau med andre bydele. 11

5 Med andre ord virker kvarterløft ganske godt både over for mennesker og steder. Mennesker bliver løftet socialt, og steder bliver løftet fysisk (og økonomisk) bare ikke sammen og på samme tid. Det sker bare på en anden måde, end ideologien forudsiger, og der bliver ved med at være forskelle mellem byens kvarterer. demografiske og etniske opdeling i de danske byer, skal der tages fat på en række tunge emner: Boligpolitik, skattepolitik, arbejdsmarkeds- og socialpolitik mm alt sammen emner få politikere tør udfordre. Det er ikke den fysiske planlægning, der skal løse de sociale problemer det er sociale indsatser. De fysiske forbedringer er peanuts i forhold til problemerne Byernes sociale fragmentering har fået større politisk bevågenhed, og resultatet har været et hastigt voksende antal initiativer i hurtig rækkefølge gennem den sidste snes år; ofte uden at afvente eventuelle evalueringer inden den næste indsats præsenteres. I dag er der en udbredt tiltro til blandede bydele og boligområder som effektivt middel mod segregationens negative virkninger. Der er desværre ikke dokumentation herfor; emnet er dårligt undersøgt og overdøves af stålsatte meninger om sprednings- og udtyndingsstrategiers velsignelser. Tilsvarende er der en massiv tillid til fysiske forbedringer som middel til at opnå blandede boligområder og dermed mindske segregationen. Kun sjældent relateres problemstillingen til sociale forhold og processer i samfundet som helhed: Kvarterløft og områdefornyelse har ydet en omfattende indsats, men i sammenligning med forandringer på arbejdsmarkedet, i social- og skattepolitikken, er der tale om peanuts. Er de boligsociale indsatser permanente? Meget tyder på, at de bypolitiske problemer ikke løses ved de hidtil anvendte midler. Skal der for alvor gøres op med segregationen, eller den sociale, Om forfatterne Hans Thor Andersen, dr. Scient. i socialgeografi og bypolitik, forskningschef, SBi, Aalborg Universitet. HTA har udgivet en række bøger og artikler, senest The End of Urbanization? Towards a New Concept or Rethinking Urbanization European Planning Studies, 2011, vol 19:4. Medforfatter til Byen I landskabet - Landskabet I byen Geografforlaget Jacob Norvig Larsen, kandidat i geografi og samfundsfag og PhD i erhvervsøkonomi er seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. Han forsker blandt andet i byudvikling og byfornyelsens organisering. Referencer Agger A (2005) Demokrati og deltagelse - et borgerperspektiv på kvarterløft. PhD-afhandling, Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm. Agger, A & Larsen J N (2009) Exclusion in Area-based Urban Policy Programmes. European Planning Studies, Volume 17, Number 7, July 2009, pp Andersen, H.S; Andersen, H.T og Ærø, T (2000): Social polarisation in a segmented housing market. Social segregation in Greater Copenhagen. Geografisk Tidsskrift, pp Andersen HS, Bjørn, S. Clementsen, A, Gottschalk, G, Nielsen, H, Larsen, JN, Scherg, RH & Suenson, V (2009) Evaluering af indsatsen i fem kvarterløftsområder Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm. Batty, E et al (2010) The New Deal for Communities Experience: A final assessment. The New Deal for Communities Evaluation: Final report Volume 7. Department for Communities and Local Government. London. Due, H (2011) Eksperter: Blandede boligområder er ikke social løftestang. Information 24. juli Jensen, J O (2009) Demokrati og deltagelse. SBI-rapport 2009:25. Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm. Larsen, JN & Andersen, HS (2003) Kvarterløft i Danmark: Integreret byfornyelse i syv danske bydele Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm. Lawless, P (2011) Big Society and community: lessons from the New Deal for Communities Programme in England. People, Place & Policy Online, Vol. 5/2, pp Madsen, B & Hornstrup, M ( 2000) Analyser af situationen på boligmarkedet. Boligselskabernes Landsorganisation, København. Mølgaard, J (1984) Byens sociale geografi. Studier af Skive. SBi-byplanlægning 47, Hørsholm, Nielsen, H, Graulund, A, Scherg, RH & Andersen, HS (2010) Evaluering - Den særlige byfornyelsesindsats Socialministeriet, København. van Gent, W P C, Muster, S & Ostendorf, W (2009) Disentangling neighbourhood problems: area-based interventions in Western European cities. Urban Research and Practice, Vol. 2, pp

Nr. 3 september 2011/63. årgang

Nr. 3 september 2011/63. årgang Nr. 3 september 2011/63. årgang Nr. 3 september 2011/63. årgang byplan Udkommer med 4 numre om året Redaktion Dennis Lund (ansvarshavende) Christina Hoffer Christina Lohfert Rolandsen Redaktionsudvalg

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

UDENLANDSKE ERFARINGER

UDENLANDSKE ERFARINGER UDENLANDSKE ERFARINGER Hans Thor Andersen, Ph.D. Lektor Geografisk Institut Indledning projektets baggrund Henvendelse fra BL om at analysere udenlandske erfaringer. Fonden Realdania har finansieret projektet

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Danske byers udfordringer

Danske byers udfordringer Danske byers udfordringer - set i lyset af megatrends Kursus i København 3 dage i november-december 2011 udvidet program: Hvad er danske byers vigtigste udfordringer? Kurset stiller skarpt på dagens planlægningspraksis

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

Er indvandrernes bosætningsmønster et samfundsproblem?

Er indvandrernes bosætningsmønster et samfundsproblem? Artikel til Dansk Sociologi Er indvandrernes bosætningsmønster et samfundsproblem? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut og Center for Bolig og Velfærd ved Sociologisk Institut Især gennem

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg. Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg. Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Menu Investeringer i byomdannelse Hvorfor samarbejde Virksomheders stedstilknytning og ansvar

Læs mere

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES?

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? Foredrag ved BL s seminar om almene boligers fremtid d. 8.12.2005 Ved centerleder Hans Kristensen Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning

Læs mere

Bosætning i yderområder

Bosætning i yderområder Bosætning i yderområder Helle Nørgaard og Thorkild Ærø, Statens Byggeforskningsinstitut Der er gennem de senere år kommet fokus på bosætning i landets yderområder, både i den generelle debat og i planlægningskredse.

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten Indledning Den kreative og levende by Det er et velfærdsmål at byerne skal være kreative steder at leve og udvikle sig i. Byerne skal have uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Der skal være plads

Læs mere

Boligpolitisk Program

Boligpolitisk Program Boligpolitisk Program Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 22. november 2014. Boligpolitisk Program 1.0 Indledning Boligen er en helt grundlæggende del af alle danskeres

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Den 16. august 2006 Århus Kommune

Den 16. august 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. august 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kombineret udlejning i Bispehaven 1. Resume I integrationspolitikkens

Læs mere

SBi 2009:17. Evaluering af indsatsen i fem kvarterløftsområder 2000-2008

SBi 2009:17. Evaluering af indsatsen i fem kvarterløftsområder 2000-2008 SBi 2009:17 Evaluering af indsatsen i fem kvarterløftsområder 2000-2008 Evaluering af indsatsen i fem kvarterløftsområder 2002-2008 Hans Skifter Andersen, Sille Bjørn, Anne Clementsen, Georg Gottschalk,

Læs mere

Integrationen skal have en ny start

Integrationen skal have en ny start Integrationen skal have en ny start Danmark har fået en etnisk underklasse og den bliver endnu større, hvis vi ikke sadler om. De nye danskere må ud i de gamle danskeres skoler og boligområder. Integrationen

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tak for invitationen. Jeg er glad for at få lejlighed til at fortælle om Økonomi- og Erhvervsministeriets boligpolitiske initiativer.

Tak for invitationen. Jeg er glad for at få lejlighed til at fortælle om Økonomi- og Erhvervsministeriets boligpolitiske initiativer. TALE Grundlag for departementchef Michael Dithmers indlæg om "Den boligpolitiske udvikling" på Center for boligforsknings årsmøde 8. april 2002. BY og BYG Hørsholm. Tak for invitationen. Jeg er glad for

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Redegørelse for integrationsindsatsen i Økonomiforvaltningen

Redegørelse for integrationsindsatsen i Økonomiforvaltningen Bilag 10a Redegørelse for integrationsindsatsen i Økonomiforvaltningen Borgerrepræsentationen har besluttet, at et nyt forslag til integrationspolitik for Københavns Kommune skal kunne behandles inden

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalgets. handleplan for inklusionspolitikken. politikken

Teknik- og Miljøudvalgets. handleplan for inklusionspolitikken. politikken Teknik- og Miljøudvalgets handleplan for inklusions politikken Teknik- og Miljøudvalgets handleplan for inklusionspolitikken Borgerrepræsentationen vedtog den 16. december 2010 en ny inklusionspolitik

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo FORSLAG Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik november 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

en ny, unik bydel i Rødovre

en ny, unik bydel i Rødovre en ny, unik bydel i Rødovre ELF DEVELOPMENT A/S Udviklingsdirektør Anette Krarup ELFDEVELOPMENT.DK 2014 ELF Development Præsentation af ELF Tendenser for udvikling i Københavnsområdet IrmaByen - Fakta

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Paper til boligforskningsseminar i Center for Boligforskning, 16-17.9 2004 Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Hans Skifter Andersen Abstrakt

Læs mere

Boligmarkedet - nye behov

Boligmarkedet - nye behov Boligmarkedet - nye behov Boligbehovet i Danmark frem til 2030 Den fremtidige boligefterspørgsel Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i marts 2000 udarbejdet en prognose for den fremtidige boligefterspørgsel

Læs mere

Flere på udkig efter en ejerbolig

Flere på udkig efter en ejerbolig NR. 5 JUNI 2015 Flere på udkig efter en ejerbolig Selv om foråret fortsat viser sig fra sin kølige side, tegner boligmarkedet en del lunere end for tre måneder siden. Det næste halve år kan ejendomsmæglere

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Storbykultur 06-10-2014. Sagsnr. 2014-0038979

Storbykultur 06-10-2014. Sagsnr. 2014-0038979 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen NOTAT Storbykultur København som storby København har som landets største by og som Danmarks hovedstad et naturligt udsyn og orienterer sig ud over byens

Læs mere

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010 Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og Til deltagerne. Tak for interesse og lydhørhed. Her er min powerpointpræsentation, som dog kun rummer stikord. Spørgsmålet om, hvorvidt problemet i de 29

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

UDREDNING OM BLANDEDE EJERFORMER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

UDREDNING OM BLANDEDE EJERFORMER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER BY, BOLIG OG EJENDOM A.C. MEYERS VÆNGE 15 2450 KØBENHAVN SV SBI.DK CVR 29 10 23 84 DATO 5.2.2015 UDREDNING OM BLANDEDE EJERFORMER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Arbejdsnotat udarbejdet af SBI (Claus Bech- Danielsen,

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Fordelingen af gode og dårlige boligforhold

Fordelingen af gode og dårlige boligforhold Jytte Kristensen og Jørgen Elm Larsen Fordelingen af gode og dårlige boligforhold Resume: Formålet med artiklen er at sammenligne boligforholdene for lejere med lave indkomster med hele befolkningen og

Læs mere

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv Præsentation ved Center for Boligforskning og Dansk Byplanlaboratoriums boligseminar Vejle d. 25.-26.11.2010 Hans Kristensen Center for

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Livsformer og byroller

Livsformer og byroller Livsformer og byroller Plan 09 Aalborg # 1 Plan 09 ekspertseminar 26. maj 2008 i Aalborg Formål Supplerende undersøgelse i Plan 09 projektet for Aalborg Prøve at bruge livsformbegrebet som en synsvinkel

Læs mere

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE 28. april 2008 Af Niels Glavind DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE Resumé: SUNDHEDSFORSIKRINGER Behandling på privat sygehus af en sundheds omfatter sjældent de svage grupper. Også når det gælder

Læs mere

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Tirsdag 23. juni 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Baggrund Århus Kommune og Brabrand Boligforening indgik i 2007 aftalen om

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

2009-Boligundersøgelsen

2009-Boligundersøgelsen Præsentation af 2009-Boligundersøgelsen Slutrapport fra undersøgelse af elever og studerendes boligvilkår i Hovedstadsområdet og Århus 18. januar 2011 v. seniorkonsulent Mads Engholm UngdommensAnalyseEnhed

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 2 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder er

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

Antoniusfonden blev stiftet 17. januar 1949 af Landsforeningen for Mentalhygiejne. Den 17. januar er i helgenkalenderen Skt. Antonius dag.

Antoniusfonden blev stiftet 17. januar 1949 af Landsforeningen for Mentalhygiejne. Den 17. januar er i helgenkalenderen Skt. Antonius dag. FONDEN Antoniusfonden blev stiftet 17. januar 1949 af Landsforeningen for Mentalhygiejne. Den 17. januar er i helgenkalenderen Skt. Antonius dag. Fonden fik navn efter Skt. Antonius, som levede omkring

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

DE 12 BOLIGSOCIALE DILEMMAER OG UDFORDRINGER

DE 12 BOLIGSOCIALE DILEMMAER OG UDFORDRINGER Boligsocialt Serviceeftersyn Tverskov Kommunikation & Udvikling Udviklingsnotat september 2015 DE 12 BOLIGSOCIALE DILEMMAER OG UDFORDRINGER Flytter der flere ressourcestærke borgere ind? Har I nok fokus

Læs mere

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 24-09-2010 Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 Sagsnr. 2010-134295 Dokumentnr. 2010-619375 Parterne er enige om, at de københavnske

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Lejernes prioriteringer og ønsker - vær forberedt på nye krav

Lejernes prioriteringer og ønsker - vær forberedt på nye krav Lejernes prioriteringer og ønsker - vær forberedt på nye krav Ved Claus Asger Olsen, afdelingsdirektør Investeringsejendomme 1 / 28. maj 2015 28. Maj 2015 Hvad skal jeg tale om? Kort om DEAS Hvad fortæller

Læs mere