Kapitel 2 - Hvad er internethandel 12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 2 - Hvad er internethandel 12"

Transkript

1 Kapitel 2 - Hvad er internethandel Dette afsnit vil sætte scenen for den videre diskussion. Først vil det brede teknologihistoriske perspektiv blive ridset op, dernæst vil udviklingen af Internettet som forretningsredskab blive behandlet, og endelig vil der ske en nødvendig afklaring af centrale begreber Teknologihistorisk ramme Internettet og internethandel og de andre teknologiske og forretningsmæssige betingelser, der er til stede i dag, er en konsekvens af den udvikling, som har fundet sted siden den første industrielle revolution i midten/slutningen af 1700-tallet. I store træk kan historien beskrives i fem lange bølger, perioder, af omkring 50 års varighed, som er domineret af bestemte teknologiske ændringer og af de opfindelser og ændringer, de medfører. Idéen om at historien kan beskrives i lange bølger, tilskrives den russiske økonom Nicolai Kondratieff, som i 1920 erne identificerede nogle lange vækstbølger i industriproduktionen i de vestlige økonomier. Det lykkedes ham imidlertid ikke at finde frem til en forklaring på disse bølger, men i slutningen af 1930 erne blev hans idé genoplivet og populariseret af den østrigske økonom Joseph A. Schumpeter, som knyttede bølgerne til teknologisk innovation eller rettere til adoptionen af teknologiske landvindinger, som han mente lå til grund for strukturelle ændringer i økonomierne. 2 Freeman & Perez (1988) bygger videre på dette og udlægger teorien om lange bølger i forhold til informationsteknologien. De understreger desuden, at det ikke er nok, at den rigtige teknologi er til stede. Der skal også være et match mellem teknologien og de samfundsmæssige strukturer, der omgiver den. 3 Det er en vigtig pointe også i forhold til internethandel. Den første bølge (ca ) markerer begyndelsen af industrialiseringen (også kaldet den første industrielle revolution). Det industrielle gennembrud sker i England. Dampmaskinen bliver opfundet, og en mekanisering af værktøjer gør det muligt for individuelle entreprenører og små virksomheder at øge produktiviteten. Perioden er også præget af øget international handel som følge af en liberal engelsk frihandelspolitik. Denne tendens intensiveres i den anden bølge (ca ), hvor dampdrevne transportmidler (skibe og tog) bliver almindelige. Større virksomheder fører an i den industrielle udvikling, som spreder sig til større dele af verden, herunder dele af Sydamerika og Asien. De førende nationer er de vesteuropæiske lande samt USA. Den tredje bølge (ca ) er præget af store omskiftninger. En afmatning i begyndelsen af perioden afløses af nye industrielle gennembrud (den anden industrielle revolution). Teknologiske innovationer inden for blandt andet elektricitet, 2 Schumpeter argumenterede for, at klynger af teknologiske landvindinger udvikles langsomt, over årtier. På et tidspunkt kan de så danne fundamentet for dybe strukturelle ændringer, et nyt produktionsparadigme. Scumpeter kalder det for creative destruction. 3 Den korte fremlægning i det følgende er baseret på Freeman & Perez (1988) og Christensen (1997a). Jeg medgiver, at min fremstilling kan virke en smule teknologideterministisk. Teknologi spiller en vigtig rolle, men er på ingen måde det eneste, der bestemmer den udvikling, som er beskrevet. De sociale, økonomiske og politiske dimensioner i udviklingen er underrepræsenteret i denne simple fremstilling. For en mere nuanceret diskussion af skiftet fra industrisamfund til informationssamfund se, foruden ovenstående, Webster (1995). Kapitel 2 - Hvad er internethandel 12

2 biler, kemi og produktionsteknologi (samlebånd) betyder et nyt opsving, særlig i Tyskland og i USA, der bliver verdens førende industrination. Flere lande oplever et industrielt gennembrud, heriblandt Japan, Rusland og Danmark. Sidste del af denne periode er præget af krig og økonomisk ustabilitet. Nationalstaterne begynder at indtage en mere aktiv og regulerende rolle end tidligere. Fascismen er på fremmarch i Europa, og i Rusland bliver markedsøkonomi i stor udstrækning udskiftet med planøkonomi. Efter første verdenskrig er det USA, som investerer i genopbygningen af den europæiske industri og økonomi, og verdenshandlen er igen i fremgang ernes opsving erstattes af 30 ernes verdensomspændende depression. Den fjerde bølge (ca ) starter med oprustning og krig. Den bibringer stor vækst og teknologisk innovation inden for en række nye områder heriblandt energi- (olie), våben- og transportteknologi, computere og mikroelektronik. Efter anden verdenskrig investerer USA voldsomt i en genopbygning af Europas ødelagte industri. 4 Som følge af amerikanernes investeringer er Europa allerede omkring 1950 igen et vækstområde. Amerikanerne presser på for international frihandel, og den deraf følgende stigning i international handel betyder, at virksomhederne bliver større og mere internationalt orienterede. I slutningen af perioden sker der en acceleration af internationaliseringen (multinationale selskaber) og de teknologiske landvindinger inden for en lang række industrier særligt fly, telekommunikation, computere og præcisionsinstrumenter. Kombination af viden og evnen til at udnytte den bliver vigtigere end nogensinde før. Den femte bølge (fra ca. 1980) har informations- og kommunikationsteknologi i centrum. De nye muligheder inden for disse felter er en vigtig faktor i den globalisering af økonomien, som finder sted (tredje industrielle revolution). USA, Japan og Vesteuropa dominerer. I starten af 1990 erne bliver Internettet kommercialiseret, 5 og det bliver gradvist et vigtigt forretningsredskab, der har indflydelse i alle led af værdikæden og værdisystemet Internettet som forretningsredskab Virksomheder har lavet forretning ved hjælp af computernetværk længe før, Internettet kom på banen. Lige så længe som virksomhederne har benyttet computere i deres håndtering af forretningsprocesser, har man søgt at udnytte teknologien til at effektivisere kontakten med leverandører og kunder for eksempel ved at erstatte papirdokumenter med elektroniske dokumenter, der kan udveksles via computernetværk. I begyndelsen udviklede hver virksomhed sin egen datastandard, og derfor var det både dyrt og ineffektivt at udveksle data med leverandører og kunder. Electronic Data Interchange (EDI), som blev lanceret i 1975, var det første forsøg på at lave en standard for elektronisk dataudveksling mellem virksomheder. Det var et skridt i den rigtige retning, men krævede stadig, at virksomheder, som ville udveksle data, var forbundet direkte til hinanden i en såkaldt point-to-point forbindelse. Det var natur- 4 Blandt andet motiveret af begyndelsen på den kolde krig. Man var bange for at flere europæiske lande, som det var sket i Rusland, opgav den kapitalistiske model. 5 Internettet er ikke oprindeligt et kommercielt projekt, men udspringer af et forskningsprojekt under det amerikanske forsvarsministerium. Se Christensen (1997b) for en gennemgang af Internettets historie fra begyndelsen i 1960 erne frem. Kapitel 2 - Hvad er internethandel 13

3 ligvis en kostbar løsning at etablere og opretholde en forbindelse til hver af de andre virksomheder, man ønskede at udveksle data med. Derfor opstod der Value Added Networks (VANs), hvor man med én forbindelse kunne kommunikere med alle de virksomheder, som var tilsluttet netværket. VANs var typisk lukkede netværk, som virksomhederne skulle betale for at få adgang til, og der blev ofte benyttet særlige kommunikationsstandarder. Samlet set betød det, at de forskellige netværk sjældent kunne tale med hinanden. I modsætning hertil er Internettet baseret på åbne standarder, og enhver computer og ethvert netværk kan forbindes til Internettet ved hjælp en fælles kommunikationsprotokol. 6 De åbne standarder giver en række fordele: The openness of the Internet facilitates interoperability between different computer platforms and supports the exchange of human-readable messages. Because of this, the potential of electronic commerce over the Internet far surpasses that of EDI or private VANs. [ ] The Internet, in contrast [to EDI], offers a very different medium of communication. The strength of the Internet lies in its versatility in transmitting various file formats and the nature of open-ended networking. (Choi et al. 1997: 6) Internettet er altså langt mere fleksibelt end de lukkede netværk, og brugen af dette netværk af netværk blev hurtigt mere almindeligt. Ifølge Metcalfes lov vokser værdien af et netværk med kvadratet på antallet af brugere. 7 Med andre ord: The more people who use [your network] the more valuable it becomes, and the more new users it will attract, increasing both its utility and the speed of its adoption by still more users. (Downes & Mui 2000: 24). Figur 1 - Antallet af værtsmaskiner tilsluttet Internettet. Med introduktionen af Mosaic i blev det for første gang nemt at navigere på Internettet. Det markerede starten på en ekstrem vækst i antallet af computere tilsluttet Internettet (se Figur 1), og 6 Den såkaldte TCP/IP protokol, der dels styrer adressering og levering af information (IP - Internet Protocol) og dels sikrer at hele beskeden når frem til modtageren (TCP Transmission Control Protocol). 7 Robert M. Metcalfe opfandt Ethernet standarden og grundlagde virksomheden 3Com Corporation (www). For mere om Metcalfes lov og netværkstænkning se Gilder, George: Metcalfe s Law And Legacy, Forbes ASAP, 13. September NCSA Mosaic var det første grafisk baserede Internet klientprogram (browser). Den blev konstrueret af Marc Andreessen, der året efter var med til at grundlægge Netscape. Kilde: Netscape (www): About Netscape A Company on Internet Time. Kapitel 2 - Hvad er internethandel 14

4 snart var det ikke bare virksomheder og forskere på universiteterne, som var brugte Internettet. Flere og flere almindelige mennesker forbrugere begyndte også at komme på nettet, og dermed blev det attraktivt for virksomhederne at udvikle Internettet som markedsførings- og salgskanal over for slutbrugere. Det er imidlertid langtfra det eneste område, hvor Internettet har fundet forretningsmæssig anvendelse Internet og værdikæden Når man vil illustrere den påvirkning, som informationsteknologien påfører virksomheder, er værdikæden (Porter 1985a) et godt værktøj. Værdikæden består af de aktiviteter, en virksomhed udfører for at frembringe et produkt (eller en service) og levere det til kunderne. Enhver virksomhed udfører en række afgrænsede, men forbundne, værdiskabende aktiviteter, når den udøver sin forretning. Aktiviteterne er for eksempel indkøb af et delkomponent, selve produktionen, salg eller levering til kunden. Værdikæden er et værktøj til at identificere disse aktiviteter og analysere, hvordan de påvirker virksomhedens omkostninger og den værdi, som virksomheden tilbyder sine kunder. Figur 2 - Værdikæden og Internettets indflydelse på virksomhedens aktiviteter (Porter 2001: 75). I hver enkelt aktivitet i værdikæden bliver der skabt, behandlet og formidlet en masse information. Derfor påvirker brugen af informationsteknologi grundliggende værdiskabelsen i en virksomhed. I forhold til værdikæden gør Internettet det muligt at forbinde én aktivitet med andre og på den måde Kapitel 2 - Hvad er internethandel 15

5 gøre data skabt i en aktivitet tilgængelig i andre aktiviteter både i virksomheden og hos leverandører og kunder. Dette faciliteres, som beskrevet i det foregående afsnit, af Internettets åbne struktur og lave omkostninger. En virksomhed kan anvende internetteknologi på mange måder, men grundliggende handler det om at omlægge fysiske aktiviteter til informationsopgaver, som kan håndteres on-line og/eller gøre de fysiske aktiviteter mere effektive. Internettet er det seneste skridt i udviklingen af computerbaserede netværk. På samme måde kan Internettets påvirkninger af værdikædens aktiviteter ses som det seneste skridt i virksomhedernes brug af informationsteknologi. Altså en udvikling, som ikke pludselig er fremsprunget sammen med Internettet, men som har været længe undervejs. Udviklingen i virksomhedernes brug af informationsteknologi kan historisk set beskrives i fem overlappende faser (Porter 2001): De tidligste IT systemer automatiserede afgrænsede transaktioner, så som ordreindtastning og bogføring. Den næste fase omfattede en større automatisering og funktionel forbedring af individuelle aktiviteter, som for eksempel ressourceplanlægning, salgsaktiviteter og produktdesign. Den tredje fase, som særligt accelereres af Internettet, omfatter integration på tværs af værdikædens aktiviteter. For eksempel kan salgsaktiviteter forbindes med ordrebehandlingen. I den fjerde fase, som først lige er begyndt omkring årtusindeskiftet, kan virksomhedens egen værdikæde integreres med forretningsområdets samlede værdisystem, som består af værdikæderne fra alle virksomhederne i forretningsområdet. Det betyder for eksempel, at råvarerne automatisk bliver bestilt, at der træffes aftale om transport af varen til kunden og måske indgås en kontrakt om serviceforpligtelser over for kunden i det øjeblik, han bestiller en vare. Altså en integration af aktiviteter, der foregår i virksomhedens egen værdikæde og aktiviteter, der foregår i andre virksomheders værdikæder. Porter forudser, at informationsteknologi i den kommende femte fase ikke blot vil blive anvendt til at integrere forskellige aktiviteter og aktører i et forretningsområde. Det vil det også være muligt løbende at optimere de enkelte aktiviteter på baggrund af information fra flere forskellige aktiviteter i værdisystemet. For eksempel kan beslutninger vedrørende produktion af et produkt automatisk indregne kundernes efterspørgsel, den tilgængelige kapacitet på flere forskellige fabrikker, lagersituationen hos flere forskellige leverandører osv. Integrationen kan gå dybere end denne relative simple optimering af indløbs-, produktions-, logistik- og servicetransaktioner. På sigt vil der også kunne ske løbende optimering af selve produktdesignet på baggrund af input fra leverandører, producenter og endda fra kunderne. Som det ses, påvirker informationsteknologi i almindelighed og Internettet i særdeleshed i stadig større grad alle aspekter af en virksomheds eksistens. Men man skal huske, at informationsteknologi ikke spiller en lige stor rolle i alle virksomheder. Uanset hvor stor en betydning, Internettet har, er det hverken den eneste eller den vigtigste faktor, der har indflydelse på omkostningerne ved og kvaliteten af virksomhedens aktiviteter. De traditionelle faktorer, som stordriftsfordele, dygtige medarbejdere, veludviklet produkt- og produktionsteknologi samt investering i fysiske aktiver, spiller også stadig en betydelig rolle. Desuden er det vigtigt at holde sig for øje, at en succesfuld introduktion af informati- Kapitel 2 - Hvad er internethandel 16

6 onsteknologi i alle faser ikke blot afhænger af de tekniske værktøjer, som er til rådighed. Det kræver vilje og evne til forandring både hos de enkelte medarbejdere og hos organisationen som helhed. Dette speciale handler om internethandel mellem virksomheder og forbrugere. Derfor vil fokus naturligvis være på de virksomheder, som har direkte kontakt til slutbrugerne, og mere specifikt de aktiviteter i deres værdikæde, som er rettet mod forbrugerne. Når jeg alligevel har valgt en bred introduktion af værdikædebegrebet, er det for at placere disse aktiviteter i en større sammenhæng. Særligt vil jeg understrege, at succesfuld internethandel afhænger af andet og mere end de kunderettede faktorer, der præsenteres her i specialet. Desuden er værdikædebegrebet brugbart, når det i følgende afsnit præciseres, hvordan internethandel defineres i dette speciale, samt når der i kapitel 4 diskuteres incitamenter og barrierer for virksomhedernes internethandel E-business, e-handel eller internethandel Med opblomstringen af Internettet er fulgt en lang række forskellige benævnelser for kommercielle aktiviteter. E-business, e-handel (elektronisk handel) og internethandel er de mest almindelige udtryk. Kombineret med akronymer som b2b (business to business) eller b2c (business to consumer) bruges de ofte synonymt til at beskrive alt, der har med handel på Internettet at gøre. Det er imidlertid fejlagtigt eller i bedste fald upræcist, og jeg vil derfor i det følgende redegøre for betydningen af disse begreber. E-business ses ofte brugt som synonym for handel mellem virksomheder. Men begrebet har også en bredere betydning som et overordnet paraplybegreb for al forretningsmæssig udnyttelse af internetteknologien til at effektivisere/forbedre eller ligefrem forandre virksomheden og organisationen. (Bove-Nielsen & Ørsted 1999: 32). E-business handler altså om at sætte strøm på alle aktiviteter i virksomhedens værdikæde ikke bare de, som direkte har noget med køb og salg at gøre. E-handel (eng: e-commerce) ses ofte brugt som synonym for handel mellem virksomheder og forbrugere, men også her er en bredere definition at foretrække. Man kan sige, at e-handel betegner enhver handel, hvor en eller flere delprocesser foregår elektronisk. Danmarks Statistik og OECD definerer e- handel som modtagelse eller afgivelse af ordrer via computerbaserede netværk (Konkurrencestyrelsen 2002). I forhold til e-business er der her en klar fokus på handelsaspektet, men definitionen er stadig meget bred. Definitionen betyder, at det er e-handel, hvis en forbruger ser en elektronisk reklame (for eksempel på tv eller Internet) og efterfølgende køber varen i en butik. 9 Det er e-handel, hvis et oliefyr automatisk bestiller en opfyldning, når tanken er ved at være tom. I bred forstand betyder definitionen også, at det er e-handel, hvis en privatperson over mobiltelefonen aftaler at sælge sin bil til en anden 9 Undersøgelser viser, at op mod 60% går på Internettet for at finde informationer, før de går i byen og køber varen i en fysisk butik, som ikke nødvendigvis har noget at gøre med den internetbutik, hvor de fandt varen. Se Svarre, Erik: Servicegennembrud i dansk e-business, Børsen, 29. januar 2002; Bertelsen, Jens: Forbrugere søger på nettet køber i byen, Computerworld Online, 22. august 2002 samt BizReport: Multi-Channel Shopping for Home Electronics, 30. juli 2002 Kapitel 2 - Hvad er internethandel 17

7 privatperson. Med andre ord giver ovenstående definition af begrebet e-handel ikke noget svar på, hvilke processer der bør regnes som del af en handel, hvad det vil sige, at den foregår elektronisk, og hvem der handler med hvem. Det er altså nødvendigt med en yderligere afgrænsning af begrebet, hvis det skal give mening som analyseobjekt. Begrebet internethandel løser en del af disse problemer. Her præciseres, at der er tale om elektronisk handel på Internettet. Men i dag kan vi ikke alene få adgang til Internettet på computeren, men også gennem mobiltelefonen og en række andre håndholdte enheder. Flere og flere ting taler med hinanden over Internettet, og om få år vil vi sikkert bruge Internettet flere gange dagligt uden at vide det. Heller ikke når det drejer sig om internethandel, er det ikke lige meget, hvem der handler med hvem. Handel mellem virksomheder er på flere punkter afgørende forskellig fra handel mellem en forbruger og en virksomhed. For at undgå misforståelser, er det derfor vigtigt at vide, hvad man taler om. Man støder ofte på akronymerne b2b (business to business) og b2c (business to consumer) i forbindelse med ordet e-handel. Forkortelserne bruges til skelne, hvornår virksomheder handler med virksomheder, og hvornår virksomheder handler med forbrugere. Det skal nævnes, at det for mange virksomheder ikke er enten-eller men både-og. Det er en forudsætning for, at internethandel kan fungere optimalt, at en virksomhed har optimeret sine processer (e-business), så både handel med leverandører (b2b) og handel med forbrugere (b2c) kan forløbe så gnidningsfrit som muligt. Denne undersøgelse handler om internethandel mellem virksomheder og forbrugere. Internethandel defineres som handel mellem en virksomhed og en forbruger i en internetbutik. Det er ikke et forsøg på at begrænse internethandel til det øjeblik, hvor en forbruger trykker send bestilling på hjemmesiden. Hele købsprocessen er vigtig, og Internettet kan finde anvendelse i alle købsprocessens faser. I en undersøgelse som denne er det imidlertid nødvendigt at gøre sig klart, hvornår der er tale om internethandel, og hvornår en handel falder uden for undersøgelsens område. I denne definition er det ikke internethandel, hvis et køleskab tilsluttet Internet selv bestiller mælk hos købmanden, når der er brug for det. 10 Det er ikke internethandel, hvis forbrugeren ser en reklame for mælk på køleskabets skærm og går ned til købmanden og køber mælken. Det er derimod internethandel, hvis man bruger køleskabets indbyggede Internet browser til at bestille mælken hos købmanden. 11 Mange af pointerne i denne undersøgelse vil også være gyldige i bredere forstand, men når jeg herefter udtaler mig om internethandel, vil det, med mindre andet eksplicit anføres, ske med udgangspunkt i ovenstående definition. 10 Dette er i overensstemmelse med definitioner fra Danmarks Statistik og OECD, som kræver, at der er menneskelig deltagelse i en transaktion, før den kan klassificeres som e-handel. 11 Det er et tænkt eksempel, der viser definitionen i brug. Det er imidlertid ikke fri fantasi. Flere virksomheder (blandt andre Electrolux) har eksperimenteret med at indbygge computer og skærm i køleskabet, og man kan faktisk købe et køleskab med indbygget Internet browser. Se Andersen & Johannsen (www): Persuasive.dk for mere om pervasive computing og det intelligente køleskab. Kapitel 2 - Hvad er internethandel 18

8 2.4. Fysiske varer, digitale varer og serviceydelser I traditionel handel er der forskel på at handle med for eksempel legetøj, aviser og flyrejser det gælder også, når de samme varer handles på Internettet. Derfor er det vigtigt fra starten at anerkende, at internethandel ikke er nogen homogen størrelse, men giver køber og sælger en række muligheder og udfordringer, der varierer både i karakter og betydning afhængig af, hvilken vare der handles med. Ønsker man at få et retvisende billede af status for og potentialet i internethandel, er det derfor afgørende, at man afskriver idéen om at kunne se al internethandel under ét. Omvendt giver det heller ikke nogen mening at behandle alle varianter af internethandel individuelt. Hvis man vil undersøge status eller potentiale for et enkelt forretningsområde, er det selvfølgelig nødvendigt at analysere de enkelte produkter detaljeret. Hvis man derimod, som det er tilfældet i nærværende afsnit, søger at danne sig et overordnet billede af internethandel i Danmark, må man identificere centrale ligheder og forskelle, så en klassificering og deraf følgende kompleksitetsreduktion bliver mulig. Når man taler om internethandel, er produkter blevet klassificeret ud fra forskellige parametre og til forskellige formål. 12 Det er et definerende træk ved internethandel, at en eller flere dele af en handel foregår elektronisk. Jo flere af delprocesserne, der kan foregå elektronisk, des større er de potentielle rationaliseringsgevinster. Derfor synes det naturligt at lade en klassifikation tage udgangspunkt i en delproces, som for visse varer 13 ikke kan foretages elektronisk; leveringen. Jeg foreslår således, at man skelner mellem fysiske varer, som kræver fysisk levering, digitale varer, som kan leveres elektronisk og serviceydelser, som slet ikke leveres i traditionel forstand. Vi tænker ikke over det til daglig, men når vi handler i en fysisk butik, løser vi faktisk et logistikproblem for butikken. Når vi køber et par bukser eller en liter mælk, sker leveringen med det samme, og vi transporterer selv den købte vare fra butikken og hen til det sted, hvor den skal bruges. Helt så let går det ikke, hvis vi køber det nævnte par bukser i en internetbutik. Her bliver det pludselig en meget virkelig udfordring for butikken at sikre en tilfredsstillende levering af varen. Uanset hvordan man vender og drejer det, vil leveringen af en fysisk vare altid kræve en fysisk transport af varen fra butikkens lager til kunde eller forbruger. Men ikke alle varer kræver fysisk levering. Nogle varer kan digitaliseres, så det er muligt at levere dem elektronisk. Det gælder mange informations- og underholdningsprodukter, for eksempel nyheder og musik. I de tilfælde forvandles sælgerens logistikproblem til et informationsproblem, hvor der er rig mulighed for at drage fordel af de muligheder for hurtig og billig informationshåndtering, som Internettet giver. Varian kalder varer, som kan digitaliseres for, information goods (Varian 1998, Shapiro & Varian 1999). De defineres som anything that can be digitized a book, a movie, a record, a telephone conversation. Det skal bemærkes, at mange varer, som kan digitaliseres, bliver solgt sammen med en fysisk vare eller i en fysisk indpakning så begge dele skal leveres fysisk. Et litterært værk bliver for eksempel tit solgt sammen med en bunke papir (i daglig 12 For eksempel opdelt efter branche (Mønsted et. al. 2000: 195 ff.), grad af standardisering (de Figueiredo 2000), varekategori og distributionsmåde (Turban et. al. 2002: 101 ff.) eller mellem produkter, der kan digitaliseres og produkter, der ikke kan digitaliseres (Varian 1998). 13 Bemærk, at begrebet vare her bruges i bred forstand og dækker både varer og serviceydelser. Kapitel 2 - Hvad er internethandel 19

9 tale; en bog), og et antal musikstykker sælges sammen med en rund plastikskive (i daglig tale; en cd). 14 Varian vælger at præcisere, at der er tale om anything that can be digitized og stiller altså ikke krav om, at produktet faktisk bliver digitaliseret (Varian 1998). Ovennævnte grænsetilfælde, bogen og cd en, hører med andre ord hjemme i kategorien digitale varer. Andre varer, serviceydelser, skal slet ikke leveres i traditionel forstand. Det gælder for eksempel en forsikring eller en hotelreservation. Her skal det præciseres, at det afgørende er, om den bestilte vare digitaliseres og overføres elektronisk til køberen der sker ikke levering, hvis det, der overføres til kunden, blot er et bevis på købet eller lignende. Der er således tale om en digital vare, når man køber adgang til en database på Internet (man køber retten til at se den information, der udgør databasen, og levering sker ved at tilgå den information). Der er derimod tale om en serviceydelse, når man køber en forsikring på Internettet og får policen tilsendt med (man køber en forsikring og ikke en police). Der er også tale om en serviceydelse, når man køber taletid til mobiltelefonen på Internettet. Begrebet taletid er en abstraktion over retten til at anvende teleselskabets sendemaster og kan på den måde sammenlignes med den reservationsbekræftelse, man modtager, når man køber retten til at anvende et hotelværelse i en given periode. Opdelingen af ovennævnte varekategorier er ikke blot begrebsgymnastik. Den er nødvendig, fordi de tre varetyper giver forskellige udfordringer og muligheder for både sælger og køber. Jeg vil løbende referere til de tre forskellige kategorier, men først vil de finde anvendelse, når jeg i det følgende tegner et statusbillede af internethandel i Danmark. 1 4 Varian kalder denne strategi for bundling (Varian 1998). Kapitel 2 - Hvad er internethandel 20

- incitamenter og barrierer for virksomheder og forbrugere.

- incitamenter og barrierer for virksomheder og forbrugere. - incitamenter og barrierer for virksomheder og forbrugere. Speciale af Mads Pedersen Årskortnummer 19970401 Vejleder Dr. phil. Jens Christensen Institut for Informations- og Medievidenskab Aarhus Universitet,

Læs mere

Kapitel 1 - Indledning

Kapitel 1 - Indledning Kapitel 1 - Indledning I dette speciale vil jeg analysere grundliggende forudsætninger for og konkrete erfaringer med internethandel mellem virksomheder og forbrugere i Danmark. Baggrunden er min egen

Læs mere

Virksomheder B-t-B B-t-C Internetbaseret samarbejde Virksomheder, der markedsfører

Virksomheder B-t-B B-t-C Internetbaseret samarbejde Virksomheder, der markedsfører 8 E-Business 227 Internettet er i dag så udbredt i forretningsmæssig sammenhæng, at det skal behandles i et kapitel for sig. Internettet kan ses som en global, elektronisk forbindelse mellem virksomheder,

Læs mere

Åbnes døren til produktivitetens himmel? v/ Ebbe B. Petersen

Åbnes døren til produktivitetens himmel? v/ Ebbe B. Petersen ebusiness? Åbnes døren til produktivitetens himmel? - eller er det data syndflodens helvede? v/ Ebbe B. Petersen Grundlæggende definitioner ebusiness er anvendelsen af elektronisk medium til at gennemføre

Læs mere

E-tailhandel. Hvad foregår der her? Agenda. Karakteristika ved e-tail handel Succesfulde varer Købsprocessen Forretningsmodeller

E-tailhandel. Hvad foregår der her? Agenda. Karakteristika ved e-tail handel Succesfulde varer Købsprocessen Forretningsmodeller E-tailhandel E-tailhandel beskriver situationen, hvor detailhandleren sælger sine fysiske og evt. digitale varer i mindre mængder til den endelige forbruger via en Internetbutik. Hvad foregår der her?

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

Mobil e-handel. Af Jakob Schultz. Virksomhederne

Mobil e-handel. Af Jakob Schultz. Virksomhederne Af Jakob Schultz [ jakob.schultz@altomnet.dk ] Mobil e-handel Virksomhederne Motorola, AirClic, Symbol Technologies og Connect Thing har lagt 500 millioner dollar i et nyt m-commerce projekt. Projektet

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

IT OG LOGISTIK. It som salgsværktøj i butikken 2. It som forretningsunderstøttelse 3. Hjemmesiden 4. HTH er ordreproducerende 5

IT OG LOGISTIK. It som salgsværktøj i butikken 2. It som forretningsunderstøttelse 3. Hjemmesiden 4. HTH er ordreproducerende 5 IT OG LOGISTIK It som salgsværktøj i butikken 2 It som forretningsunderstøttelse 3 Oms 3,9b Hjemmesiden 4 HTH er ordreproducerende 5 It i administrationen 6 1 IT SOM SALGSVÆRKTØJ I BUTIKKEN Kunder gribes

Læs mere

Multichannel Retail & Marketing

Multichannel Retail & Marketing Multichannel Retail & Marketing Fundamental anvendelse E-handel bruges til: Køb Prækvalificering Danske kunder researcher på nettet før køb (fra kædernes konkurrencekraft 2009) Kun 36% af danske detailkæder

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

EDI til Microsoft Dynamics

EDI til Microsoft Dynamics EDI til Microsoft Dynamics EDI til Microsoft Dynamics Anvend EDI og udnyt potentialet fuldt ud i økonomisystemer fra Microsoft Dynamics herved opnår din virksomhed et mindre ressourceforbrug og færre fejl.

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Markedsføring IV e-business

Markedsføring IV e-business Markedsføring IV e-business Målet for 5. lektionsgang Tilgang til udvikling: strategi & implementering Opbygning Fremtiden for EC Opgaven Dias 1 - Markedsføring IV - 5. Lektionsgang - Andy Skovby Hvorfor

Læs mere

Kom godt i gang med din webs. Dato: 14. marts 2013 Jan Overgaard, Sektionsleder i IBIZ-Center, ved Teknologisk Institut

Kom godt i gang med din webs. Dato: 14. marts 2013 Jan Overgaard, Sektionsleder i IBIZ-Center, ved Teknologisk Institut Kom godt i gang med din webs Dato: 14. marts 2013 Jan Overgaard, Sektionsleder i IBIZ-Center, ved Teknologisk Institut Program Kl. 14.00-14.10 Velkommen v/dansk Erhverv Kl. 14.10-14.30 Rammer og tendenser

Læs mere

KONKURRENCE STRATEGI & THE BRAND VALUE CHAIN

KONKURRENCE STRATEGI & THE BRAND VALUE CHAIN KONKURRENCE STRATEGI & THE BRAND VALUE CHAIN Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 18. Marts 2002 PORTERS VÆRDIKÆDE Læs gerne Organisation s. 20-22 M. Porter, Competitive Advantages Aktiviteter

Læs mere

BRAINS BUSINESS - På Herrens Mark Nordjyske virksomheder i den globale og digitale økonomi

BRAINS BUSINESS - På Herrens Mark Nordjyske virksomheder i den globale og digitale økonomi BRAINS BUSINESS - På Herrens Mark Nordjyske virksomheder i den globale og digitale økonomi Jun-13 Ph.D., Business Researcher, Associate professor Reimer Ivang Aalborg University Reimer@ivang.dk hej, mit

Læs mere

M A D S L A R S E N, A S G E R B A L L E G A A R D & J O N A S K R O N B O R G R O S K I L D E T E K N I S K E G Y M N A S I U M.

M A D S L A R S E N, A S G E R B A L L E G A A R D & J O N A S K R O N B O R G R O S K I L D E T E K N I S K E G Y M N A S I U M. M A D S L A R S E N, A S G E R B A L L E G A A R D & J O N A S K R O N B O R G R O S K I L D E T E K N I S K E G Y M N A S I U M mininet EN ØVELSE I AT ETABLERE ET NETVÆRK S E R V I C E O G K O M M U N

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2010 juni 2011 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Eksportrådet, USA Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Agenda Eksportrådet Det amerikanske marked Den typiske vej til marked Vores anbefalinger Konklusion Eksportrådet Eksportrådet er den del af

Læs mere

ODIN. eshop for IT-forhandlere

ODIN. eshop for IT-forhandlere ODIN eshop for IT-forhandlere Når vi snakker om løsninger indenfor IT branchen så er det svært at komme udenom Emini. Vi har arbejdet sammen med dem i flere år og for Scribona har vores webløsning været

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2011 juni 2012 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Markedsføring med IT som værktøj

Markedsføring med IT som værktøj Markedsføring med IT som værktøj Søren Koed Lars Frandsen Præsentation Hvem er vi? Søren Koed & Lars Frandsen Cand.merc studerende i international virksomhedsøkonomi HA afgangsprojekt indenfor internettets

Læs mere

Produkt- og serviceinnovation

Produkt- og serviceinnovation Produkt- og serviceinnovation Om ligheder og forskelle, og om hvordan serviceydelser for alle virksomheder bliver en central værdiskaber Møde d. 26. oktober 2011 1 Hvad er service? Det er ikke en let opgave

Læs mere

Internethandel en Oversigt. Hvordan kan infrastrukturen se ud på en Internethandelsløsning? Internet Butik. Internet Salgsafdeling

Internethandel en Oversigt. Hvordan kan infrastrukturen se ud på en Internethandelsløsning? Internet Butik. Internet Salgsafdeling Internethandel en Oversigt Når man overvejer internet handel skal man først beslutte sig for om man ønsker at åbne en butik, hvor alle har adgang eller, om man ønsker at åbne en salgsafdeling uden for

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

E-handel anno 2007. Kåre Petersen, partner i EasyFlow kgp@easyflow.dk

E-handel anno 2007. Kåre Petersen, partner i EasyFlow kgp@easyflow.dk E-handel anno 2007 Kåre Petersen, partner i EasyFlow kgp@easyflow.dk Danmark blandt Europas bedste til e- handel I gennemsnit har danskerne brugt for 9.917 kroner på nettet i løbet af seks måneder i 2006

Læs mere

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Virksomhedernes oplæringskapacitet Virkemidler der virker! Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Undersøgelsen Interview med 2o virksomheder Telefonundersøgelse med

Læs mere

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD Konference om Cloud Computing 18. maj 2011 Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD POC, hvad er det? En søgning på internettet viser, at de fleste sites

Læs mere

e-trade vejen til et globalt marked

e-trade vejen til et globalt marked e-trade vejen til et globalt marked Per Rasmussen, adm. direktør ecapacity Sarfarissoq Den 19 20 august 2008 2 ecommerce udviklingen - Globale og Lokale ecommerce udviklingen i Danmark og globalt Den globale

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

DA EN MAND FRA IT MØDTE EN MAND FRA MARKETING

DA EN MAND FRA IT MØDTE EN MAND FRA MARKETING DA EN MAND FRA IT MØDTE EN MAND FRA MARKETING EN LILLE KONKURRENCE Hvem stiller det bedste spørgsmål på Twitter? #ThorupMajlund AGENDA 1. Quiz med en suveræn præmie 2. Om os 3. Digital Transformation på

Læs mere

Systemudvikling 1. Silotænkning. CRM-tankegang. Forretningsudvikling med IT. Vertikalt informationsflow. Horisontalt informationsflow

Systemudvikling 1. Silotænkning. CRM-tankegang. Forretningsudvikling med IT. Vertikalt informationsflow. Horisontalt informationsflow D irek tør Ind k øb P ro du k ti on Dis tribu ti on M e da rb ejd er M ed arbe jde r M e da rbe jd er R e gn sk a b S tøttefu nk tion er Salg og m a rk e ting M e da rb ejd er S ervic e M ed arbe jde r

Læs mere

Møde med Holger Christiansen 06/10/14

Møde med Holger Christiansen 06/10/14 Møde med Holger Christiansen 06/10/14 Hvem er jeg? Lidt statistik Konkrete B2B data fra undersøgelse Dansk industri, 2013 Fremtidens salg og E-business En undersøgelse af mere end 400 handels virksomheder

Læs mere

IKV materiale til Handel - og Logistik området Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse

IKV materiale til Handel - og Logistik området Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse IKV materiale til Handel - og Logistik området Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Undervisningsministeriet. 12. januar 2011 Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel til en værdi af 33 mia. SEK FORORD Den nordiske e-handel fortsatte stærkt i 2. kvartal 2014. De nordiske forbrugere har i alt købt

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Bruger v1.5 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk

Bruger v1.5 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk Bruger v1.5 QUICK GUIDE Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk INTRODUKTION TIL REKVI-SKOLE Ideen med Rekvi-skole systemet udsprang fra et behov

Læs mere

Foredrag nr. 7 Har du en IT-strategi?

Foredrag nr. 7 Har du en IT-strategi? Foredrag nr. 7 Har du en IT-strategi? IT-drift Landsdækkende IT-service til landbrug Installation og drift af netværk IT support (via fjernbetjening) Softwareudvikling Datalogi Herd Management Statistik

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Etablering og ekspansion på det tyske marked.

Etablering og ekspansion på det tyske marked. NORDKRON GmbH, Hamburg, 2013 Etablering og ekspansion på det tyske marked. Tyskland er et af Danmarks vigtigste ekportmarkeder; et nærmarked med stort potentiale og lige syd for grænsen. NORDKRON er en

Læs mere

Fremtidens erhverv og uddannelse:

Fremtidens erhverv og uddannelse: Fremtidens erhverv og uddannelse: Hellere en god håndværker end en dårlig akademiker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000

Læs mere

Kommunikation og teknologi

Kommunikation og teknologi Kommunikation og teknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Kommunikation er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7.,

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Definition af E-handel

Definition af E-handel Definition af E-handel 1 Definition af E-handel Dette undervisningsnotat uddyber første kursusgang i e-handelskurset på cand.merc. marketing 9. semester på Aalborg Universitet der forgik i efteråret 2001.

Læs mere

Det bedste af to verdener

Det bedste af to verdener Det bedste af to verdener Stefan Funch Jensen Direktør ehandel og Marketing, AO Den Digitale Verden - 14. sept. 2015 Side 1 Vi er lige om hjørnet Håndværkerens lokale grossist Dansk ejet og dansk ledet

Læs mere

VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media

VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media Born Creative! VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media Kommercielle partnerskaber? En virksomhed // Et brand Et område // En rettighed Et medie Jeg mener, at vi har

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

I har fat i kunderne, men udnytter ikke kontakten

I har fat i kunderne, men udnytter ikke kontakten I har fat i kunderne, men udnytter ikke kontakten Seminar Har du fat i tidens forbruger, SAS Institute Morten Schrøder, Wilke 7. oktober 2014 2014 Side 1 Sharing Community Truly Customer Centric 2014 Side

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

Få kontrol over omkostninger, indkøb og overblik over likviditet. Purchase-to-Pay Canon Business Solutions

Få kontrol over omkostninger, indkøb og overblik over likviditet. Purchase-to-Pay Canon Business Solutions Få kontrol over omkostninger, indkøb og overblik over likviditet Purchase-to-Pay Canon Business Solutions Purchase-to-Pay automatisering giver et samlet styresystem for både indkøbs- og økonomiafdelingen

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Ny bog fyldt med præcise vejledninger giver tip til, hvordan virksomheder kan få noget kommercielt ud af LinkedIn. Af Ulla Bechsgaard, Ledersucces.dk Arbejd professionelt

Læs mere

Markedsføring og e-handel

Markedsføring og e-handel Eniro Danmark A/S Markedsføring og e-handel Lederanalyse blandt små og mellemstore private virksomheder Figurrapport, landsdele 14.11.2014 Indhold Om analysen... 3 Resultater... 4 Spørgsmål 1 - Hvor stor

Læs mere

I har ikke brug for endnu et nyt website!

I har ikke brug for endnu et nyt website! I har ikke brug for endnu et nyt website! Tusindvis af websites svæver formålsløst rundt i cyberspace. Mange af vores nye kunder har siddet med følelsen af, at de ikke fik nok ud af deres website. Og mange

Læs mere

CRM-system markedet i overblik. ForretningsSystemer 2013 Peter Ulka, HerbertNathan & Co. A/S

CRM-system markedet i overblik. ForretningsSystemer 2013 Peter Ulka, HerbertNathan & Co. A/S CRM-system markedet i overblik ForretningsSystemer 2013 Peter Ulka, HerbertNathan & Co. A/S Agenda Intro til CRM Trends i CRM-system markedet Markedsoverblik 6 grundlæggende overvejelser ved valg af CRM-system

Læs mere

E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK

E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK Nordisk e-handel for 34 milliarder i første kvartal Forord Værdien af den nordiske e-handel i første kvartal af 2014 beløb sig til omkring 34.000 millioner

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

RETHINK Kulturturisme Dagens værktøj Anna Porse Nielsen Den 27. 11. 2013

RETHINK Kulturturisme Dagens værktøj Anna Porse Nielsen Den 27. 11. 2013 RETHINK Kulturturisme Dagens værktøj Anna Porse Nielsen Den 27. 11. 2013 Manto Hvad laver vi? Det vil jeg tale om Hvad er en forretningsmodel? Hvordan får man styr på den - introduktion af Business Model

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Idegrundlag. -Mail & Kalender funktion.

Idegrundlag. -Mail & Kalender funktion. Idegrundlag. Vores ide er at vi vil føre en dansk handels- og servicevirksomhed, som sælger større printere til virksomheder af høj kvalitet.- (B2B). Vi vil opkøbe printerne fra en producent i Kina, som

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation. Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation. Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk Ekspertviden direkte til dig Landets bedste hoveder klæder dig på. Børsen Ledelse dækker

Læs mere

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT IKT kompetencekatalog ikt forum har fra april til oktober 2006 gennemført en afdækning af ikt kompetencerne i Norddanmark inden for

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

TEST DIN VIRKSOMHED: OMNICHANNEL ANVENDT I PRAKSIS: VÆRKTØJSKASSEN: OMNICHANNEL MARKETING I DANSK ERHVERVSLIV UDGIVET I SAMARBEJDE MED

TEST DIN VIRKSOMHED: OMNICHANNEL ANVENDT I PRAKSIS: VÆRKTØJSKASSEN: OMNICHANNEL MARKETING I DANSK ERHVERVSLIV UDGIVET I SAMARBEJDE MED OMNICHANNEL MARKETING I DANSK ERHVERVSLIV UDGIVET I SAMARBEJDE MED TEST DIN VIRKSOMHED: - HVOR OMNICHANNEL-MODEN OG PARAT ER DU? OMNICHANNEL ANVENDT I PRAKSIS: - CASES FRA MAGASIN, FLÜGGER OG TOP-TOY VÆRKTØJSKASSEN:

Læs mere

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv.

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K BILAG 4 Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København K T +45 3520 3040 www.dr.dk Peter Kyhl D +45 3520 8013 F

Læs mere

Table of Contents. Om Popupmore. Hvad er en pop up Butik. Hvorfor er Popup godt for din forretning? Hvordan kan POP UP butikkerhjælpe min forretning?

Table of Contents. Om Popupmore. Hvad er en pop up Butik. Hvorfor er Popup godt for din forretning? Hvordan kan POP UP butikkerhjælpe min forretning? Table of Contents Om Popupmore Hvad er en pop up Butik Hvorfor er Popup godt for din forretning? Hvordan kan POP UP butikkerhjælpe min forretning? Effektiv marketing Kontakt os 3 4 5 7 8 10 2 Om Popupmore

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, som arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Målet er at

Læs mere

UDVIDET INVESTERING I NETBANK

UDVIDET INVESTERING I NETBANK UDVIDET INVESTERING I NETBANK Udvidet investering i netbank er en integreret del af Danske Netbank og giver dig et bedre overblik over dine værdipapirhandler, depoter og afkast. Du kan også bruge Udvidet

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

FORTROLIGHEDSPOLITIK. Hvem er vi?

FORTROLIGHEDSPOLITIK. Hvem er vi? FORTROLIGHEDSPOLITIK Inwear ved, at det er vigtigt for dig, hvordan dine oplysninger behandles og videregives, og vi er glade for, at du har tillid til os i den henseende. Følgende beskriver vores fortrolighedspolitik.

Læs mere

Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank

Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank Af BEC og FortConsult, januar 2005. Hvad kan du konkret gøre for at beskytte din pc? Målgruppe Denne vejledning er skrevet

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

RCS WEB Shop. WEB Shop modul 100% integreret i EPR system

RCS WEB Shop. WEB Shop modul 100% integreret i EPR system RCS WEB Shop WEB Shop modul 100% integreret i EPR system RCS WEB Shop er en enkelt, integreret og overkommelig ERP-løsning for virksomheder, hvis værdier fokuserer på e-handel. VIRKSOMHEDSPROBLEM Behov

Læs mere

Introduktion til Pervasive Computing

Introduktion til Pervasive Computing Version: 27-05-2003 Introduktion til Pervasive Computing Ingeniørhøjskolen i Århus den 27. maj 2003 Ingeniørdocent Finn Overgaard Hansen, foh@eit.iha.dk Agenda Pervasive Computing Introduktion til begrebet

Læs mere

Danmark, Region Syd, og. Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.

Danmark, Region Syd, og. Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk. Danmark, Region Syd, og ingeniører frem mod 2020 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.)

Læs mere

CRM. v. Philip Riis, CRM Team-Lead, EG

CRM. v. Philip Riis, CRM Team-Lead, EG CRM v. Philip Riis, CRM Team-Lead, EG Hvad er CRM, og hvorfor er det vigtigt? Hvordan implementerer man CRM? Hvad kan Microsoft Dynamics CRM? Agenda En CRM-kundecase fra forsyningsbranchen CRM i kontekst

Læs mere

Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net

Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net Indholdsfortegnelse 1. PRÆAMBEL... 2 2. DEFINITIONER... 2 3. PRODUKTBESKRIVELSE... 3 3.1 Kundeinstallation... 3 3.2 Provisionering / aktivering...

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

www.morten-rask.dk oktober 2001

www.morten-rask.dk oktober 2001 Opbygning af e-handelssystemer Implementering er en transformationsproces Agenda! Case: Det er nemt med Jubii Butik! Turban giver overblikket! Pernille Kræmmergaards fokus på ERP! Mortens model (igen)!

Læs mere

Danske virksomheders brug af it 2006

Danske virksomheders brug af it 2006 Bedes indsendt til Danmarks Statistik senest CVR-nr. Danske virksomheders brug af it 2006 Spørgsmålene skal besvares ud fra virksomhedens it-anvendelse i januar 2006, hvis intet andet fremgår. Generel

Læs mere

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier Gode råd om... Markedsføring via sociale medier INDHOLD Indledning 3 Generelt om sociale medier 3 Reklameidentifikation 3 Markedsføringsloven og de sociale medier 5 Hvem er omfattet? 5 Samtykke 5 Hvad

Læs mere