Analyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater

Transkript

1 Analyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater i Horsens Kommune 1. Indledning Børne- og Uddannelsesudvalget i Horsens Kommune har et politisk mål om, at øge alle børns læring, trivsel og personlig mestring. Det fremgår af udvalgets arbejdsgrundlag. I dagtilbuddene omhandler målområdet læring hovedsageligt børnenes sproglige udvikling. Vi ved, at børns sproglige udvikling er vigtig for barnets videre livsmuligheder. Små børns sproglige udvikling er dels vigtig på kort sigt, eksempelvis for børnenes trivsel i dagtilbuddet, men også på længere sigt, da det har betydning for barnets læringsmuligheder i skolen (Bleses og Højen, 2009: 14). Ifølge dagtilbudsloven skal der gennemføres en sprogvurdering af 3-årige børn i dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. I Horsens Kommune er det en fælles standard, at alle børn i de kommunale dagtilbud sprogvurderes den måned de bliver 3 år og 3 måneder, og igen når de bliver 5 år. Derudover er det obligatorisk, at alle børn sprogvurderes i børnehaveklassen. Det er besluttet for at sikre et systematisk arbejde med børnenes sproglige udvikling, så sproglige udfordringer kan imødekommes allerede tidligt i barnets liv. I februar 2018 godkendte Børne- og Uddannelsesudvalget Horsens Kommunes kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet. Rapporten viser, at en fjerdedel af de 3- årige børn ikke har et alderssvarende dansk sprog, men at børnenes sproglige kompetencer stiger fra de er 3 år til de bliver 5 år. Selvom dagtilbuddene ser ud til at få løftet børnenes sproglige niveau fra børnene er 3 år til de bliver 5 år, er det interessant at se nærmere på, hvordan de sproglige udfordringer hos de 3-årige børn kan imødekommes tidligere. Derfor besluttede Børne- og Uddannelses-udvalget som opfølgning på kvalitetsrapporten, at der skulle foretages en analyse af, hvorfor der er så stor en andel af børn i Horsens Kommune, der ved 3-årsvurderingen har behov for en særlig sprogindsats. Dette notat præsenterer resultaterne af analysen. Formålet med analysen er at undersøge, hvorfor en forholdsvist stor andel af børnene i Horsens Kommune er sprogligt udfordret som 3-årige. Konkret har analysen undersøgt, om det er bestemte børnegrupper, der får sprogvurderingsresultater i kategorien særlig indsats. Rapporten herefter indeholder følgende afsnit: Analysen undersøger om følgende karakteristika har betydning for børnenes sprogvurderingsresultater: Socioøkonomiske forhold: Forældres uddannelsesniveau Barnets køn Barnets sproglige baggrund (tosproget eller ikke-tosproget) Sagsnr P Barnets pasningsordning: Alder ved indmeldelse i dagtilbud Antal skift mellem dagtilbud indtil barnet fylder 3 år og 4 måneder Barnets mest brugte pasningsordning indtil barnet fylder 3 år Afsnit 2: Analysens hovedkonklusioner og diskussion af, hvorfor så stor en andel af børnene i Horsens Kommune er sprogligt udfordret som 3-årige. Afsnit 3: Præsentation af sprogvurderingsresultaterne fra 2015 til Afsnit 4 og afsnit 5: Analysens resultater for hver af de seks indikatorer i tekstboksen ovenfor. Dato:

2 2. Hovedkonklusioner Da det ikke er alle kommuner, der sprogvurderer alle børn, findes der ikke et landsgennemsnit for sprogvurderingsresultaterne. Resultaterne kan i stedet sammenlignes med et normstudie. Ifølge normstudiet bør 5 % af børnene ligge i en særlig indsats, 10 % af børnene bør ligge i fokuseret indsats, og 85 % af børnene bør ligge i generel indsats. I kvalitetsrapporten for Horsens Kommune fremgår det, at cirka 15 % af de 3-årige børn fik sprogvurderingsresultater i kategorien særlig indsats både i 2016 og Det er altså 10 procentpoint mere end normfordelingen, svarende til cirka 70 børn årligt. Formålet med analysen af de 3-åriges sprogvurderingsresultater i Horsens Kommune har derfor været at undersøge, hvorfor så mange børn i Horsens Kommune er sprogligt udfordret som 3-årige. Konkret har analysen undersøgt, om det er bestemte børnegrupper, der får sprogvurderingsresultater i kategorien særlig indsats. 2.1 Risikofaktorer: Mors uddannelsesniveau, barnets sproglige baggrund og indmeldelsesalderen i dagtilbud På baggrund af analysen kan det konkluderes at Børnene i Horsens Kommune er oftere sprogligt udfordret, når deres mor ikke har en højere uddannelse en grundskolen, sammenlignet med børn, hvor moren har minimum en ungdomsuddannelse. Børnene i Horsens Kommune er oftere sprogligt udfordret i det danske sprog, når begge barnets forældre er født udenfor Danmark, sammenlignet med børn, hvor én eller begge forældre er født i Danmark. Børnene i Horsens Kommune er oftere sprogligt udfordret, hvis de er startet i dagtilbud efter de fyldte 1 år sammenlignet med børn, som er startet i dagtilbud inden de blev 1 år. Ovennævnte tre risikofaktorer forstærkes, hvis de kombineres. Indmeldelsesalderen har især stor betydning, når barnets mor ikke har en højere uddannelse end grundskolen, eller når begge barnets forældre er født udenfor Danmark. Figur 1: Risikofaktorer for at være sprogligt udfordret som 3-årig. Hovedkonklusionerne er skitseret i figur 1. Det skal bemærkes, at analysens resultater er udtryk for gennemsnitlige resultater. Analysen viser eksempelvis, at børn, hvor moren højest har en grundskoleuddannelse, generelt er mere udfordret Side 2

3 end børn, hvor moren har fuldført en højere uddannelse. Derfor kan nogle børn med en lavt uddannet mor godt have et aldersvarende sprog som 3-årige, ligesom nogle børn med en højere uddannet mor kan være sprogligt udfordret som 3-årige. Analysens resultater siger noget om hvilke børnegrupper, der er i størst risiko for at være sprogligt udfordret som 3-årige, men ikke noget om hvilke børn, der vil være sprogligt udfordret. 2.2 Ikke tilstrækkeligt datagrundlag fra de private dagtilbud I Horsens Kommune har det siden 2014 været en fælles standard, at alle børn i de kommunale dagtilbud sprogvurderes den måned de bliver 3 år og 3 måneder og når de bliver 5 år. Systematikken omkring børnenes sproglige udvikling har betydet, at dagtilbuddene opdager flere børn med sproglige vanskeligheder tidligt og derved har mulighed for at igangsætte en sproglig indsats tidligt i barnets liv. Når alle børn i de kommunale dagtilbud sprogvurderes, giver det desuden mulighed for at lave analyser som denne med børnenes sprogvurderingsresultater. Ét af ønskerne med denne analyse har været at klarlægge, om der er forskel på det sproglige niveau hos børn i private dagtilbud og børn i kommunale dagtilbud. Det har dog ikke været muligt, da det ikke er alle private dagtilbud, der systematisk sprogvurderer alle 3- og 5-årige børn. Ifølge Dagtilbudsloven er de private dagtilbud kun forpligtet til at sprogvurdere et barn, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Det er op til det enkelte dagtilbud, hvorvidt de øvrige børn sprogvurderes. Det har derfor ikke været muligt at inddrage børn fra private dagtilbud i analysen. Analysen omhandler sprogvurderinger, som er foretaget i et kommunalt dagtilbud i Horsens Kommune. Nogle børn fra private vuggestuer er skiftet til en kommunal børnehave inden de blev 3 år. Her er de ligesom alle de andre børn i de kommunale dagtilbud blevet sprogvurderet. Det drejer sig dog om få børn, og det kan derfor ikke forventes, at disse børn er repræsentative for alle børn, som har gået i en privat vuggestue. I analysen af dagtilbudstypens betydning for børnenes sprogvurderingsresultater (afsnit 5.3), har Administrationen vurderet, at det ikke er retvisende at inddrage børnene fra private dagtilbud i analysen. 2.3 Hvorfor er så mange af de 3-årige børn sprogligt udfordret i Horsens Kommune? Formålet med analysen har som nævnt være at svare på, hvorfor så mange børn i Horsens Kommune er sprogligt udfordret som 3-årige. På baggrund af hovedkonklusionerne er det undersøgt, om der i Horsens Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet er flere mødre, som højest har en grundskoleuddannelse, om der er flere tosprogede børn, og om flere børn i Horsens Kommune indmeldes sent i dagtilbud. Svarerne uddybes nedenfor. Overordnet ses at: 1. Der er en lidt større andel af de årige kvinder i Horsens Kommune, der højest har en grundskoleuddannelse, sammenlignet med på landsplan. Det kan øge den forventede andel af børn med sproglige udfordringer. 2. Der er ikke flere børn med udenlandsk statsborgerskab i Horsens Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Det kan altså ikke forklare den større andel børn med sproglige udfordringer i Horsens. 3. Det ser ikke ud til, at flere børn i Horsens Kommune starter i dagtilbud efter de er fyldt 1 år sammenlignet med landsgennemsnittet. Det kan altså heller ikke forklare den større andel børn med sproglige udfordringer i Horsens. Side 3

4 Flere potentielle mødre har højest en grundskoleuddannelse i Horsens Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet Analysen har vist, at når barnets mor ikke har en højere uddannelse end grundskolen, er flere børn sprogligt udfordret, sammenlignet med børn, hvor moren har minimum en ungdomsuddannelse. Dette resultat kendes også fra forskningen. Tal fra Danmarks Statistik viser, at en anelse flere af de potentielle mødre (kvinder i alderen år) fra Horsens Kommune højest har en grundskoleuddannelse sammenlignet med landsgennemsnittet 1. I januar 2018 havde 18 % af alle årige kvinder fra Horsens Kommune højest en grundskoleuddannelse. På landsplan var det 15 %. Tallene fremgår af bilag 1. Forskellen mellem potentielle mødres uddannelsesniveau i Horsens Kommune og på landsplan kan betyde, at en lidt større andel af børnene i Horsens Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet kan forventes at komme i risikogruppen for at være sprogligt udfordret, fordi deres mor højest har en grundskoleuddannelse. Det kan dog ikke forklare, hvorfor 10 procentpoint flere børn fra Horsens Kommune sammenlignet med normscoren har fået et sprogvurderingsresultat i kategorien særlig indsats. Der er tegn på, at der i fremtiden bliver færre og færre mødre med en grundskoleuddannelse som højeste uddannelse både på landsplan og i Horsens Kommune. For det første er andelen af de årige med højest en grundskoleuddannelse faldende, både i Horsens og på landsplan. Horsens Kommunes kvalitetsrapport for skoleområdet viser desuden at flere og flere unge fra Horsens Kommune starter på og fuldfører en ungdomsuddannelse. Der er ikke flere børn med et andet statsborgerskab end dansk i Horsens Kommune sammenlignet med på landsplan Analysen har også vist, at når begge barnets forældre er født udenfor Danmark, er der en større andel børn, der ikke har et alderssvarende dansk sprog, sammenlignet med børn, hvor én eller begge forældre er født i Danmark. Dette resultat kendes også fra forskningen. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der ikke er flere 0-4-årige børn med et andet statsborgerskab end dansk i Horsens Kommune sammenlignet med på landsplan. Tallene fremgår af bilag 2. Det kan derfor ikke forklare, at flere børn i Horsens Kommune sammenlignet med normscoren er sprogligt udfordret. Tallene fra Danmarks Statistik viser desuden, at andelen af børn med statsborgerskab fra et andet land end Danmark er steget fra 5 % til 10 % både for Horsens Kommune og på landsplan. Det kan derfor tyde på, at der i de seneste år er kommet flere tosprogede børn i alle landets dagtilbud. Børnene indmeldes ikke senere i Horsens Kommune sammenlignet med på landsplan Analysen fandt yderligere, at børnene i Horsens Kommune oftere er sprogligt udfordret, hvis de er startet i dagtilbud efter de fyldte 1 år sammenlignet med børn, som er startet i dagtilbud inden de blev 1 år. Det ser ikke ud til, at flere børn i Horsens Kommune er indmeldt efter de blev 1 år sammenlignet med landsgennemsnittet. Det viser opgørelsen i bilag 3. Det kan derfor ikke forklare, at flere børn i Horsens Kommune sammenlignet med normscoren er sprogligt udfordret. Sammenfattende er den bedste forklaring på, at flere børn i Horsens Kommune er sprogligt udfordret, at det ser ud til, at en lidt større andel af mødrene i Horsens 1 Udviklingen er den samme for mænd i alderen år. Forskellen mellem Horsens Kommune og landsgennemsnittet er dog en anelse mindre for mænd end for kvinder (se bilag 1). Side 4

5 Kommune højest har en grundskoleuddannelse sammenlignet med på landsplan. Det kan dog ikke forklare, hvorfor 10 procentpoint flere børn fra Horsens Kommune sammenlignet med normscoren har fået et sprogvurderingsresultat i kategorien særlig indsats. 2.4 Vi vil øge børn og unges læring, trivsel og personlige mestring I Børne- og Uddannelsesudvalgets arbejdsgrundlag er ét af målene, at børn og unges læring, trivsel og personlige mestring skal øges. Der er således fortsat et stort fokus på børnenes sproglige udvikling i dagtilbuddene i Horsens Kommune. Børn med sproglige udfordringer skal opdages tidligt Det er svært at opdage, at et 3-årigt barn er sprogligt udfordret, hvis ikke man har de rigtige redskaber dertil. Systematikken i de kommunale dagtilbud i Horsens Kommune, hvor alle børn sprogvurderes, når de er 3 år og 3 måneder, og igen når de er 5 måneder, har betydet, at dagtilbuddene i dag opdager flere børn med sproglige vanskeligheder allerede som 3-årige. Det giver dagtilbuddene mulighed for at igangsætte en sproglig indsats tidligt i barnets liv, så barnets sproglige udfordringer kan imødekommes tidligt. Og den systematiske indsats hjælper. Det så vi i den seneste kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet, hvor det fremgik at dagtilbuddene formår at vende udviklingen, sådan at betydeligt færre børn er sprogligt udfordret, når de bliver 5 år. Højkvalitetsdagtilbud Fra forskningen ved vi, at såkaldte højkvalitetsdagtilbud er gavnlige for alle børns sproglige kompetencer. Flere studier finder, at børn der går i et højkvalitetsdagtilbud har stærkere sproglige kompetencer end børn, der går i et dagtilbud, som ikke er et højkvalitetsdagtilbud (Bleses et al., 2015, Burchinal et al., 2012 metaanalyse, Pianta 2008, Justice et al 2008, Nichid 2001). Derfor er et andet af Børne- og Uddannelsesudvalgets mål i arbejdsgrundlaget, at alle dagtilbud i Horsens Kommune er højkvalitets-dagtilbud. Personalet i dagtilbuddene skal være veluddannet og have god viden om, hvordan man skaber trivsel, stærke relationer og gode lege- og læringsmiljøer for børnene. Administrationen har ikke et overblik over, hvor mange af dagtilbuddene i Horsens Kommune, der er højkvalitetsdagtilbud. Et højkvalitetsdagtilbud er et dagtilbud, hvor barnets progression er større, end hvad der kan forventes ud fra socioøkonomiske forhold. Højkvalitetsdagtilbud er kendetegnet ved: At dagtilbuddet både har fokus på børns læring og børns sociale udvikling. Et stærkt lederskab og erfarne medarbejdere med viden om og forståelse for læreplaner/læringsindholdet i dagtilbud, samt viden om hvordan små børn lærer. At der er god balance mellem planlagte aktiviteter og fri leg. At der er udfordrende pædagogiske interaktioner mellem voksne og børn vedvarende dialog og refleksion mellem børn og voksne. At dagtilbuddet har fokus på børns konfliktløsning. Dagtilbuddet hjælper forældre med at støtte børns læring i hjemmet. Taggart, et al, 2015 (om EPPSE-studiet) Forældresamarbejde Vi ved fra forskning og erfaringer, at forældrene har stor betydning for børnenes sproglige udvikling. Derfor arbejder dagtilbuddene i Horsens Kommune på forskellige måder med at inddrage forældrene i arbejdet med børnenes sproglige udvikling. Forældre kan eksempelvis låne højtlæsningsbøger med hjem fra dagtilbuddet, de deltager i samtaler med det pædagogiske team omkring barnet, de får formidlet barnets sprogvurderingsresultater fra en af barnets pædagoger, og de informeres generelt om dagtilbuddets sprogindsats. I forskningsprojektet Vi lærer Side 5

6 sprog i vuggestuen og dagplejen har dagtilbuddene desuden arbejdet med ugens sprogtip, der giver forældrene inspiration til samtaler i hjemmet. Analysen viser, at samarbejdet mellem dagtilbud og hjem fortsat er vigtigt for at sikre sprogstimuleringen i barnets hjem især for børn, hvor moren højest har en grundskoleuddannelse samt for børn, hvor begge forældre er født i et andet land end Danmark. Side 6

7 Sådan har vi gjort Analysen udgangspunkt er de 3- årige børns sprogvurderingsresultater. Sprogvurderingerne er foretaget i de kommunale dagtilbud i Horsens Kommune fra Tommelfingerreglen er, at børnene sprogvurderes når de er tre år og tre måneder. Sprogvurderingsmaterialet er dog validt fra børnene er 2 år og 10 måneder til de er 3 år og 4 måneder (begge inklusiv). Sprogvurderinger foretaget udenfor dette aldersinterval indgår ikke i analysen. Hvert barn indgår kun i analysen én gang. Nogle børn får lavet flere sprogvurderinger for at følge børnenes sproglige udvikling tættere. I så fald er det barnets første sprogvurdering (i ovenstående aldersinterval), som indgår i analysen. Analysen tager ikke højde for om sprogvurderingen er foretaget i 2015, 2016 eller Der er ikke større forskelle mellem resultaterne de tre år, og det forventes derfor ikke, at det har betydning for barnets resultat, hvorvidt man er sprogvurderet i 2015 frem for Der er lavet en analyse for hver af de seks karakteristika nævnt i indledningen (se side 1). I hver analyse sammenlignes børnenes resultater fra sprogvurderingen på tværs af to eller flere børnegrupper. Eksempelvis undersøger analysen om børnenes køn, om flere eller færre drenge er sprogligt udfordret sammenlignet med pigerne (det er ikke tilfældet). For hver analyse er der desuden lavet en chi 2 -test, som undersøger, om forskellen mellem grupperne er statistisk signifikant. Det vil sige om forskellen kan tilskrives tilfældighed, eller om vi kan forvente, at faktoren har betydning for børnenes sprogvurderingsresultat. 3. Sprogvurderingsresultater og population Analysen tager udgangspunkt i sprogvurderinger fra 3-årige børn foretaget i kommunale dagtilbud i Horsens Kommune fra 2015 til Der indgår i alt børn i analysen. Figur 2 viser børnenes sprogvurderingsresultater. I hele analysen præsenteres sprogvurderingsresultaterne ved at angive andel børn i hver af de tre indsatsgrupper generel indsats, fokuseret indsats og særlig indsats. Du kan læse mere om indsatsgrupperne i tekstboksen på næste side. Figur 2: Fordeling af 3-årige børn i indsatsgrupper ved sprogvurderinger fra 2015 til 2017 i Horsens Kommune 8% 12% 80% n=2.361 Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats Kilde: Administrationens beregninger med datatræk fra Rambøll Sprog Figur 2 viser, at 80 % af børnene fra Horsens Kommune har fået resultater, der falder i kategorien generel indsats. Fire ud af fem børn havde således et alderssvarende sprogligt niveau som 3-årige. 8 % af børnenes resultater viste et behov for en fokuseret indsats, hvilket er en smule færre end de forventede 10 % fra normfordelingen. Til gengæld viste sprogvurderingerne et behov for en særlig indsats for 12 % af børnene. Normfordelingen angiver, at 5 % bør ligge i denne kategori. Børnenes sprogvurderingsresultater indikerer således, at væsentlig flere af de 3-årige børn i Horsens Kommune har et ikke alderssvarende dansk sprog sammenlignet med, hvad man ud fra normfordelingen kan forvente. Det var årsagen til, at Børne- og Uddannelsesudvalget i februar 2018, da de godkendte kvalitetsrapporten, vedtog at der skulle gennemføres en analyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater. Analysens formål er at undersøge, hvilke faktorer der kan forklare, hvorfor så stor en andel børnene har behov for en særlig indsats ved sprogvurderingen som 3-årige. Konkret undersøges, hvorvidt en række Side 7

8 faktorer ser ud til at have haft betydning for, at nogle børn som 3-årige har behov for en særlig indsats. Nogle faktorer indgår i analysen, fordi forskning peger på, at det har betydning for børnenes sprog (særligt forældres uddannelsesniveau). Andre faktorer indgår i analysen ud fra en nysgerrighed eller en forventning om, at det kan have betydning for sproget (eksempelvis antal skift i dagtilbud). En baggrundsanalyse viser desuden, at andel af børn i Horsens Kommune, der har behov for en særlig indsats har været stigende fra 2015 til I 2015 havde 10 % af børnene behov for en særlig indsats, mens det var steget til 14 % i Forskellene mellem de tre år er dog forholdsvist små og ikke signifikante. Det vil sige, at forskellene mellem de tre år kan skyldes tilfældigheder. Derfor ser denne analyse ikke på forskellen mellem sprogvurderinger i henholdsvis 2015, 2016 og I den resterende del af rapporten præsenteres analysernes resultater. Sprogvurderinger og indsatsgrupper I Horsens Kommune har det siden 2014 været en fælles standard, at alle børn i de kommunale dagtilbud og i folkeskolerne sprogvurderes når de er 3 år og 3 måneder, når de fylder 5 år og inden efterårsferien i børnehaveklassen. Ligesom ved de øvrige aktiviteter i dagtilbuddene, foretages sprogvurderingerne gennem en legende tilgang. På baggrund af børnenes resultater ved sprogvurderingen inddeles børnenes i sproglige indsatsgrupper. Indsatsgrupperne viser, hvilken sproglig indsats det på baggrund af sprogvurderingen anbefales, at det pågældende barn får. Tabellen nedenfor præsenterer de tre indsatsgrupper. Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats Omfatter børn, som har en alderssvarende sproglig udvikling. Fælles for børnene er, at de bruger et varieret sprog og har en god forståelse for sproget. Omfatter børn, som vurderes at have behov for en indsats indenfor mindst ét sprogområde. Fælles for børnene er, at de bruger sproget, og de viser, at de forstår det talte sprog, men begge dele kun i et vist omfang. Børnene kan have sproglige vanskeligheder. Omfatter børn, som vurderes at have behov for en særlig sprogstimulerende indsats. Den sprogstimulerende indsats varetages af barnets daginstitution eventuelt i samarbejde med Tværgående Enhed for Læring. Normfordeling: 85 % Normfordeling: 10 % Normfordeling: 5 % Normfordeling: Det er ikke alle kommuner, der sprogvurderer alle børn. Derfor kan man ikke sammenligne Horsens Kommunes resultater med et landsgennemsnit. I stedet kan man sammenligne børnenes fordeling i indsatsgrupperne med normfordelingen, som er lavet på baggrund af et normstudie. Indsatsgrupperne er nemlig lavet, sådan at 5 % af børnene bør ligge i særlig indsats, 10 % af børnene bør ligge i fokuseret indsats, og 85 % af børnene bør ligge i generel indsats. Derfor angiver denne analyse resultatet af børnenes sprogvurdering ved at angive, hvor stor en andel af børnene, der er placeret i hver af de tre indsatsgrupper. 2 Resultaterne varierer en smule fra de resultater, som er præsenteret i kvalitetsrapporten. Det skyldes, at enkelte børn har fået to resultater og/eller har fået lavet sprogvurderingen før de blev 2 år og 10 måneder eller efter de fyldte 3 år og 5 måneder. I begge tilfælde indgår resultaterne i kvalitetsrapporten, men i denne analyse er de frasorteret, så alle børn kun indgår én gang og i det aldersinterval, hvor sprogvurderingen er valid. Side 8

9 4. Socioøkonomiske forhold Det er undersøgt, hvorvidt en række socioøkonomiske forhold ved børnene har betydning for børnenes sprog. Socioøkonomiske forhold er alle mere eller mindre fastsatte fra fødslen. Barnets køn og sproglige baggrund er faste hele livet. Forældrene kan naturligvis tage en længere uddannelse, men det er som sådan ikke noget, som barnet kan påvirke. Såfremt nogle af disse faktorer har betydning for børnenes sprog, kan man altså ikke ændre på dem. Men viden om, hvorvidt eksempelvis forældres uddannelse, har betydning for børnenes sprog, kan give forældre, dagtilbud, politikere og andre aktører en mulighed for at handle efter det, og for eksempel have særligt fokus på den sproglige udvikling ved børn med bestemte socioøkonomiske karakteristika. 4.1 Forældres uddannelse Forskning om forældres uddannelse Meget dansk forskning peger på, at mors uddannelsesniveau har betydning for børnenes sprog som 3-årige (og senere i livet). Når barnets mor har en lang uddannelse, er barnets sproglige kompetencer generelt bedre, end når barnets mor har en kort uddannelse (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016; Egmont Fonden 2016; Deding et al., 2016). Mors uddannelsesniveau ser desuden ud til at kunne forudsige børnenes sproglige udfordringer bedre end mors indkomstniveau, som oftest fremhæves som en anden relevant socioøkonomisk faktor (Deding et al., 2016). Forskningen giver også nogle svar på, hvorfor mors uddannelsesniveau har betydning for børnenes sprog. Forældres understøttelse af barnets læring i hjemmet har stor betydning for børnenes udvikling, og det er ressourcestærke forældre generelt mere bevidste om, ligesom de har en større viden om, hvilke værktøjer de kan understøtte børnenes udvikling med (Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2017). Eksempelvis finder en undersøgelse, at i hjem, hvor mor har en længerevarende uddannelse, understøtter forældre barnets sproglige udvikling mere, end i hjem, hvor mor har en kortere uddannelse (Rambøll et al., 2016). Analyseresultater Som det ses ovenfor er fokus i sprogforskningen på mors højst fuldførte uddannelse, hvilket også vil være fokus i denne del af analysen. I en baggrundsanalyse er det undersøgt, om resultaterne vil ændre sig, hvis vi i stedet for mors uddannelsesniveau ser på betydningen af forældrenes højeste uddannelse. Det ændrer ikke resultaterne. Analysen opdeler mors uddannelsesniveau i tre kategorier: Kort uddannelse: Højest fuldførte uddannelse er grundskolen. Mellemlang uddannelse: Højst fuldførte uddannelse er en ungdomsuddannelse. Lang uddannelse: Højst fuldførte uddannelse er en videregående uddannelse eller højere. Side 9

10 Figur 3: Fordeling af 3-årige børn i indsatsgrupper ved sprogvurderinger fra 2015 til 2017 i Horsens Kommune opdelt på mors uddannelsesniveau Kilde: Danmarks Statistik samt Administrationens beregninger med datatræk fra Rambøll Sprog. Note: Der er signifikant forskel mellem uddannelseskategorierne (p=0,00 (chi 2 -test)). I tråd med ovenstående forskningsresultater finder denne analyse også, at mors uddannelsesniveau ser ud til at have betydning for børnenes sproglige udvikling i Horsens Kommune. Når børnenes mødre højst har en grundskoleuddannelse, er væsentlig flere børn sprogligt udfordret sammenlignet med børn, hvis mødre har enten en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Det ses i figur 3. Forskellen er signifikant. Det vil sige, at forskellen mellem mors uddannelsesniveau og børnenes sprogvurderingsresultater ikke blot skyldes tilfældigheder. 4.2 Køn Forskning om køn Analysen har ligeledes undersøgt, hvorvidt barnets køn har betydning for sprogvurderingsresultatet. I forskningspublikationer ser det ikke ud til, at det er tilfældet (Deding et al., 2016). Analysens resultater Figur 4: Fordeling af 3-årige børn i indsatsgrupper ved sprogvurderinger fra 2015 til 2017 i Horsens Kommune opdelt på barnets køn Drenge n=1193 Piger n= % 13% 9% 7% 80% 80% Kilde: Administrationens beregninger med datatræk fra Rambøll Sprog Note: Der er ikke signifikant forskel mellem de to køn (p=0,08 (chi 2 -test)). Der er ikke betydelige forskelle mellem sprogvurderingsresultaterne for piger og drenge. Det ses i figur 4. Både for piger og drenge har 80 % fået resultater i Side 10

11 kategorien generel indsats. 11 % af drengene og 13 % af pigerne har fået et resultat i kategorien særlig indsats. Forskellen er ikke signifikant, hvilket vil sige, at den lille forskel mellem kønnene i figur 4 kan skyldes tilfældighed. Det ser således ikke ud til, at barnets køn har betydning for sprogvurderingsresultaterne. 4.3 Barnets sproglige baggrund Forståelse af tosproget 3 I dansk lovgivning defineres tosprogede børn som børn, der har et andet modersmål end dansk, og først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk (Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven). Med denne definition er barnet tosproget, hvis barnet først tilegner sig ét sprog (som ikke er dansk) i hjemmet og dernæst et andet sprog (dansk) i mødet med det omgivende samfund, eksempelvis når barnet starter i et dagtilbud. I Horsens Kommune forstås et barn også som tosproget, hvis barnet udvikler to eller flere sprog sideløbende i hjemmet, eller hvis barnet har dansk som modersmål, men samtidig lærer et andet sprog. Derfor defineres tosprogede børn i Horsens Kommune med følgende definition: Tosprogede børn er børn, der i det daglige møder og har brug for to eller flere sprog (Holmen, 2006). Ovenstående påpeger dog også, at begrebet tosproget er komplekst, og at alle tosprogede børn ikke har de samme forudsætninger for at lære det danske sprog. Vi skelner derfor mellem simultant tosprogede børn og sekventielt tosprogede børn. Sondringen omhandler, hvorvidt begge barnets forældre har et andet sprog end dansk som modersmål, eller om det kun er én af barnets forældre, der ikke har dansk som modersmål. Sondringen er relevant, fordi det er forventeligt, at når begge barnets forældre har et andet modersmål end dansk (det vil sige de er sekventielt tosproget ), så vil barnet først lærer dansk i mødet med det omgivende samfund, eksempelvis i dagtilbuddet. Tabellen nedenfor definerer de to typer af tosproget. I analysen afgrænses et barn som tosproget, hvis minimum én af forældrene er født i et andet land end Danmark. I bilag 4 er det uddybet, hvornår et barn i denne analyse forstås som henholdsvist simultant tosproget, sekventielt tosproget og ikke-tosproget. Tabel 1: Definition af simultant og sekventielt tosproget Simultant tosproget Sekventielt tosproget Definition Barnet lærer første- og andetsproget omtrent samtidig. Det vil sige, at der i barnets hjem både tales dansk og et andet sprog. Barnet tilegner sig først ét sprog (forældrenes modersmål) og efterfølgende, eksempelvis når barnet starter i dagtilbud, tilegnes det andet sprog (dansk). Det vil sige, at der ikke tales dansk i barnets hjem. Barnet tilegner sig først dansk ved mødet med det omgivne samfund. Det svarer til lovgivningens definition af tosproget (jf. øverst i afsnittet). I analysen Barnets ene forælder er født i Danmark og barnets anden forælder er født udenfor Danmark. Begge barnets forældre er født i et andet land end Danmark. 3 Læs mere på TEfL s hjemmeside: Side 11

12 Sidst i rapporten i analyserne af dagtilbuds betydning for barnets sproglige udvikling vil grupperingen tosproget i forhold til ikke-tosprogede børn indgå. På grund af diskretionshensyn har det i disse analyser ikke været muligt at opdele de tosprogede børn i henholdsvis simultant og sekventielt tosprogede. Her bruges en bredere sondring mellem tosprogede børn og ikke-tosprogede børn. Forskning om barnets sproglige baggrund Fra forskningen ved vi, at når et barn tilegner sig to sprog samtidig, tager det længere tid end at lære ét sprog. Det er derfor forventeligt, at tosprogede børn generelt er længere tid om at tilegne sig det danske sprog sammenlignet med jævnaldrende ikke-tosprogede børn (Undervisningsministeriet, 2015). Et simultant tosproget barn, det vil sige børn som taler både dansk og et andet sprog i hjemmet, vil normalt tilegne sig sprogene på samme vis som et ikke-tosproget barn. Barnet vil dog typisk udvikle sit ordforråd langsommere end de ikke-tosprogede børn, fordi barnet lærer to sprog samtidig (Bleses og Højen, 2009: 285). Sekventielt tosprogede børn lærer først ét sprog (forældrenes modersmål) i hjemmet, og derefter, i De tosprogede børn, som får sprogvurderingsresultater i kategorierne særlig indsats eller fokuseret indsats, kan inddeles i to grupper. Den ene gruppe vil have alderssvarende kompetencer på modersmålet, men deres danske sprog vil ligge under normen for danske børn på barnets alder. I disse tilfælde vil dagtilbuddene rette sprogindsatsen mod barnets danske sprog. Den anden gruppe er de tosprogede børn, som har sproglige vanskeligheder både på modersmålet- og andetsproget. Disse børn har muligvis specifikke sproglige vanskeligheder (for eksempelvis udtalevanskeligheder). Dagtilbuddene vurderer, om der er behov for at en talehørekonsulent inddrages. Denne forskel kan ikke ses i børnenes sprogvurderingsresultater, men afdækkes er pædagogerne i dagtilbuddet. (Bleses et al., 2010: 14). mødet med det omgivne samfund, begynder de at lære dansk. Hvis et barn først møder dansk, når han/hun starter i dagtilbuddet, er det forventeligt, at barnet ved sprogvurderingen, som tester den dansksproglige udvikling, generelt vil score lavere end børn, der har lært dansk (og eventuelt et andet sprog), siden fødslen. Normeringsstudiet, som danner grundlag for brugen af sprogvurderingsmaterialet, fastslår som nævnt at 85 % af den samlede børnegruppe bør få sprogvurderingsresultater i kategorien generel indsats. Normstudiet inkluderer kun normer for børn med dansk som modersmål. Der er dog lavet et landsdækkende studie af sprogvurderinger af 3-årige børn fra 2008 til 2009, som kan give sammenligningsgrundlag for de sekventielt tosprogede børns sprogvurderinger. Studiet har vist, at 32 % 4 af de sekventielt tosprogede børn (med enten ikke vestlig eller vestlig baggrund) får sprogvurderingsresultater i kategorien generel indsats (Bleses et al., 2010: 26). Det kan derfor forventes, at omkring 30 % af de sekventielt tosprogede børn placeres i generel indsats ved sprogvurderingen af 3- årige. Ovenfor så vi, at mors uddannelsesniveau har betydning for børnenes sprogvurderingsresultater. Hvis flere tosprogede børn ikke har et alderssvarende dansk sprog sammenlignet med ikke-tosprogede børn, vil det være relevant at se, om det er fordi de tosprogede børns mødre generelt har en lavere uddannelse end ikke-tosprogede børns mødre. Dette undersøges sidst i analyseafsnittet. 4 I alt indgår 407 børn med en ikke dansk baggrund i studiet. Der er flere med ikke-vestlig baggrund i forhold til børn med en anden vestlig baggrund end dansk. 28 børn med en anden vestlig baggrund end dansk og 99 børn med ikke-vestlig baggrund har fået resultater i kategorien generel indsats. Når de to kategorier lægges sammen har 32 % af børnene fået resultat i kategorien generel indsats. Side 12

13 Analysens resultater Alle tosprogede børn Figur 5: Fordeling af 3-årige børn i indsatsgrupper ved sprogvurderinger fra 2015 til 2017 i Horsens Kommune opdelt på ikke-tosprogede og tosprogede børn Ikke-tosproget 7% 6% n=1823 Tosproget n=431 38% 52% 87% 10% Kilde: Administrationens beregninger med datatræk fra Rambøll Sprog og Folkeregistret. Note: Ved 99 børn er der ikke angivet et fødselsland for hverken barnets mor og far, og for 8 børn kan barnets cpr-nummer ikke kobles med minimum én af forældrenes cpr-numre. Disse børn indgår ikke i figuren. Der er signifikant forskel mellem tosprogede børn og ikke-tosprogede børns sprogvurderinger (p=0,00 (chi 2 -test)). I tråd med forventningerne fra forskning og nationale erfaringer er der flere af de tosprogede børn, som ikke har et alderssvarende dansk sprog som 3-årige, sammenlignet med de ikke-tosprogede børn. Det ses i figur 5, hvor ikke-tosprogede og tosprogede børns resultater sammenlignes. 87 % af de ikke-tosprogede børn har fået resultater i kategorien generel indsats, hvilket kun er tilfældet for lidt over halvdelen af de tosprogede børn. Der er cirka en lige stor andel af tosprogede og ikke-tosprogede børn, som falder i kategorien fokuseret indsats. Til gengæld har 38 % af de tosprogede børn behov for en særlig indsats, hvilken kun er gældende for 6 % af de ikke-tosprogede børn. Forskellen mellem de to grupper er signifikant. Figuren viser således, at risikoen for ikke at have alderssvarende dansksproglige kompetencer er større for tosprogede børn end for de ikke-tosprogede børn. Det er i overensstemmelse med forskningsresultater. Side 13

14 Simultant og sekventielt tosprogede elever Figur 6: Fordeling af 3-årige børn i indsatsgrupper ved sprogvurderinger fra 2015 til 2017 i Horsens Kommune opdelt på ikke-tosprogede, simultant tosprogede børn og sekventielt tosprogede børn Ikke-tosproget 7% 6% n=1823 Simultant tosproget n=191 17% 6% Sekventielt tosproget n=240 32% 55% 87% 77% 13% Kilde: Administrationens beregninger med datatræk fra Rambøll Sprog og Folkeregistret. Note: Se note i figur 5. Der er signifikant forskel mellem simultant tosprogede børn, sekventielt tosprogede børn og ikke-tosprogede børns sprogvurderinger (p=0,00 (chi 2 -test)). Det er især er de sekventielt tosprogede børn, der er ikke har alderssvarende dansksproglige kompetencer som 3-årige. Det ses i figur 6. Sekventielt tosprogede børn er som nævnt børn, hvor begge forældre er født i et andet land end Danmark. Over halvdelen af disse børn får resultater i kategorien særlig indsats, og kun en tredjedel af de sekventielt tosprogede børn har et aldersvarende sprogligt niveau på dansk. Som nævnt ovenfor kan det forventes, at omkring 30 % af de sekventielt tosprogede børn få resultater i kategorien generel indsats. Det er på niveau med resultatet for Horsens Kommune. Figur 6 viser, at 32 % af de sekventielt tosprogede børn fra Horsens Kommune får resultater i kategorien generel indsats. Figur 6 viser også, at simultant tosprogede børn, det vil sige de børn, hvor én af forældrene er født i Danmark og den anden foræder er født udenfor Danmark, næsten klarer sig ligeså godt som de ikke-tosprogede børn. 77 % af de simultant tosprogede børn får resultater i kategorien generel indsats, hvilket kun er 10 procentpoint færre end de ikke-tosprogede børn. Forskellen mellem de tre grupper er signifikant. Figuren viser således, at barnets sproglig baggrund har betydning for barnets sprogvurderingsresultater. I nogle af de følgende analyser inddrages barnets sproglige baggrund. På grund af diskretionshensyn har det i disse analyser ikke været muligt at opdele de tosprogede børn i henholdsvis simultant og sekventielt tosprogede. Analysen viser dog, at sondringen er relevant i forhold til børnenes sproglige udvikling. Mors uddannelsesniveau og tosprogede elever En baggrundsanalyse har desuden undersøgt, om mors uddannelsesniveau kan forklare forskellen mellem tosprogede og ikke-tosprogede børns sprogvurderingsresultater. Med andre ord, når færre af de tosprogede børn har et alderssvarende dansk som 3-årige, er det så fordi deres mor har et lavere uddannelsesniveau? En baggrundsanalyse viser, at dette ikke er tilfældet. Også indenfor hver af de tre uddannelseskategorier er der en større andel af de tosprogede børn, som ikke har et alderssvarende dansk sammenlignet med de ikke-tosprogede børn. Analysen vises ikke i denne rapport. Side 14

15 5. Barnets pasningsordning 0-3 år Analyserne ovenfor viser, at børnenes socioøkonomiske forhold kan have betydning for deres sproglige udvikling. Hvis begge barnets forældre er født udenfor Danmark, eller hvis barnets mor højest har en grundskoleuddannelse, så vil der være større risiko for, at barnet ikke har et aldersvarende dansk sprog som 3-årig. Resten af rapporten undersøger, om faktorer omkring barnets pasning i dagtilbud kan have betydning for børnenes sproglige udvikling, og om disse faktorer kan mindske betydningen af henholdsvis barnets sproglige baggrund og mødrenes uddannelsesniveau. 5.1 Alder ved indmeldelse i dagtilbud Forskning om barnets indmeldelsesalder Der er så vidt vides ingen forskning, der peger på, at barnets indmeldelsesalder i dagtilbud har betydning for barnets sprog. Hvis indmeldelsesalder skulle have betydning for barnets sprog, vil argumentet enten være, at det er positivt for barnets sproglige udvikling at starte i dagtilbud tidligt eller omvendt, at det er negativt for barnets sproglige udvikling at starte i dagtilbud tidligt. Hvis barnet sprogstimuleres mere i dagtilbuddet end i hjemmet, vil det være positivt for barnet at starte tidligt i dagtilbud. Hvis barnet omvendt sprogstimuleres mere i hjemmet end i dagtilbuddet, vil det være positivt for barnet at starte sent i dagtilbud. Hvis et barn går hjemme sammen med en af sine forældre de første år, kan forældrene koncentrere samtalen omkring ét eller måske et par børn. I et hjem, hvor forældrene arbejder grundigt med barnets sprogstimulering, og hvor der desuden tales og læses meget, vil barnets sprogstimulering være mere intensiv end i et dagtilbud, hvor personalet ikke kan have samme fokus på det enkelte barn. Det er derfor forventeligt, at hvis forældrene arbejder aktivt med barnets sproglige udvikling, vil barnets sprog have gavn af, at barnet går derhjemme frem for at komme tidligt i dagtilbud. Men dette er kun forventeligt, hvis forældrene arbejder grundigt med barnets sproglige udvikling. Hvis det ikke er tilfældet, forventes det at være mere gavnligt for barnet at indgå i dagtilbuddets hverdag, hvor den sproglige udvikling er et af personales opmærksomhedspunkter, og hvor personalet er uddannet til at identificere og arbejde med børns sproglige udvikling. Hvis forældrene ikke arbejder aktivt med barnets sproglige udvikling i hjemmet, er det derfor forventeligt, at barnets sproglige udvikling vil være bedre, hvis barnet starter tidligt i dagtilbud. Som nævnt tidligere finder forskning, at ressourcestærke forældre er mere bevidste om deres betydning for børnenes læring, og at de har større viden om, hvilke værktøjer de kan anvende for at understøtte barnets udvikling (Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2017). Til analysen af barnets sprog har vi således to modsatrettede forventninger. Det forventes at: Børn med ressourcesvage forældre er mere sprogligt udfordret, hvis de starter sent i dagtilbud, sammenlignet med hvis de starter tidligt i dagtilbud. Børn med ressourcestærke forældre ikke er mere sprogligt udfordret, hvis de starter sent i dagtilbud, sammenlignet med hvis de starter tidligt i dagtilbud. For at tage højde for forældrenes ressourcer i analysen inddrages forældres uddannelsesniveau og børnenes sproglige baggrund. Side 15

16 Analysens resultater Tal fra Danmarks Statistik viser, at næsten 90 % af alle børn er startet i dagtilbud, når de fylder 1 år (Danmarks Statistik, 2013). Derfor skelner analysen mellem børn, der var yngre end 12 måneder, da de startede i dagtilbud, og børn der var 12 måneder eller ældre, da de startede. De to grupper betegnes nedenfor også som henholdsvist tidlige startere og sene startere. Figur 7: Fordeling af 3-årige børn i indsatsgrupper ved sprogvurderinger fra 2015 til 2017 i Horsens Kommune opdelt på barnets alder ved indmeldelse i dagtilbud Indmeldelsesalder er barnets alder den måned, hvor barnet første gang bliver indmeldt i et dagtilbud i Horsens Kommune. Hvis barnet efterfølgende meldes ud af dagtilbuddet for en kortere eller længere periode, vil det stadig være den første indmeldelse, der tæller. 7% Yngre end 12 måneder 8% n= måneder eller ældre n=619 24% 10% 66% 85% Kilde: Administrationens beregninger med datatræk fra Rambøll Sprog og KMD institution. Note: Der er signifikant forskel mellem sprogvurderingsresultaterne for børn, der er startet i dagtilbud inden de blev 12 måneder, og børn, der er startet i dagtilbud senere (p=0,00 (chi 2 -test)). Indmeldelsesalder ser ud til at have betydning for de 3-årige børns sproglige niveau. En større andel af de børn, som er startet i dagtilbud efter de blev 12 måneder, er sprogligt udfordret, sammenlignet med børn som er startet i dagtilbud før de blev 12 måneder. Det ses i figur 7. Forskellen er signifikant. Det vil sige, at børnenes indmeldelsesalder i dagtilbud ser ud til at have betydning for de 3-årige børns sprogvurderingsresultater. I Horsens Kommune er børn, der er startet sent i dagtilbud, oftere sprogligt udfordret sammenlignet med børn, der er startet tidligt i dagtilbud. Side 16

17 Mors uddannelse og indmeldelsesalder Indmeldelsesalder ser især ud til at have betydning for den sproglige udvikling hos de børn, hvor de socioøkonomiske faktorer sætter dem i risiko for ikke at have et alderssvarende dansk sprog det vil sige hvis barnets mor højest har en grundskoleuddannelse, eller hvis barnet er tosproget. Figur 8: Fordeling af 3-årige børn i indsatsgrupper ved sprogvurderinger fra 2015 til 2017 i Horsens Kommune opdelt på barnets alder ved indmeldelse i dagtilbud og mors højeste fuldførte uddannelse Grundskoleuddannelse, yngre end 12 måneder Grundskoleuddannelse, 12 måneder eller ældre 16% n=212 n=138 10% 41% 44% 74% Ungdomsuddannelse, yngre end 12 måneder 9% 8% n=679 15% Ungdomsuddannelse, 12 måneder eller ældre 23% n=188 10% 67% 83% Videregående uddannelse, yngre end 12 måneder Videregående uddannelse, 12 måneder eller ældre 5% 5% n=823 12% n=271 7% 90% 81% Kilde: Danmarks Statistik samt Administrationens beregninger med datatræk fra Rambøll Sprog og KMD institution. Note: Der er signifikant forskel mellem indmeldelsesalder og sprogvurderingsresultaterne både når mors højest fuldførte uddannelse er en grundskoleuddannelse, en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse (p=0,00 (chi 2 -test)). Figur 8 sammenligner indmeldelsesalders betydning for sprogvurderingsresultaterne henholdsvis når barnets mor højest har en grundskoleuddannelse, en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse eller højere. For det første viser figuren en tendens til, at mødrenes uddannelsesniveau har betydning for, hvornår børnene indmeldes. Når barnets mor ikke har en højere uddannelse end Side 17

18 grundskolen er 39 % af børnene (138 ud af 350) først indmeldt efter de fylder ét år. Til sammenligning er det kun henholdsvis 22 % (188 ud af 867) og 25 % (271 ud af 1094) af børnene, der er indmeldt sent, når barnets mor har en højere uddannelse end grundskolen. Dette siger dog ikke direkte noget om børnenes sprogvurderingsresultater. Figur 8 viser også, at på alle tre uddannelsesniveauer klarer børnene sig gennemsnitligt bedre ved sprogvurderingen, når de er indmeldt tidligt i dagtilbud. Forskellen er signifikant på alle tre uddannelsesniveauer. Det vil sige, at indmeldelsesalder har betydning for alle børns sprogvurderingsresultater. Uafhængigt af morens uddannelsesniveau er børnene oftere sprogligt udfordret, hvis de er startet sent i dagtilbud sammenlignet med, hvis de er startet tidligt i dagtilbud. Forskellen mellem tidlige starter og sene startere er dog klart størst for de børn, hvor moren højest har en grundskoleuddannelse. For disse børn er der 16 % af de tidlige startere og 41 % af de sene startere, der har fået et sprogvurderingsresultat i kategorien særlig indsats. Når barnets mor højest har en grundskoleuddannelse, ser det altså ud til, at det kan forstærke barnets risiko for at være sprogligt udfordret, hvis barnet starter sent i dagtilbud. Omvendt ser en tidlig indmeldelsesalder ud til at kunne minimere risikoen for at børn med en lavt uddannet mor har sproglige udfordringer. Tosprogede børn og indmeldelsesalder Figur 9: Fordeling af 3-årige børn i indsatsgrupper ved sprogvurderinger fra 2015 til 2017 i Horsens Kommune opdelt på barnets alder ved indmeldelse i dagtilbud og barnets sproglige baggrund Tosproget, yngre end 12 måneder 27% n=221 Tosproget, 12 måneder eller ældre n=209 50% 40% 10% 63% 10% Ikke tosproget, yngre end 12 måneder Ikke tosproget, 12 måneder eller ældre 7% 5% n= % 10% n=362 88% 80% Kilde: Administrationens beregninger med datatræk fra Rambøll Sprog, KMD institution og Folkeregistret Note: Der er signifikant forskel mellem indmeldelsesalder og sprogvurderingsresultaterne både for tosprogede og ikke-tosprogede børn (p=0,00 (chi 2 -test)). Side 18

19 På samme måde har indmeldelsesalderen især betydning for tosprogede børn. Det ses i figur 9 på forrige side. Igen er der signifikant forskel mellem tidlige og sene startere, både når børnene er tosproget og når de er ikke-tosproget. Det vil sige at både tosprogede børn og ikke-tosprogede børn har oftere et ikke alderssvarende dansk sprog, når de er startet sent i dagtilbud sammenlignet med dem, der er startet tidligt i dagtilbud. Forskellen mellem tidlige startere og sene startere er dog især tydelig for de tosprogede børn. 50 % af de tosprogede børn, som er startet sent i dagtilbud, får et sprogvurderingsresultat i kategorien særlig indsats. Dette er omvendt kun tilfældet for 27 % af de tosprogede børn, som starter i dagtilbud inden de fyldte 12 måneder. Samlet set viser analyserne i dette afsnit for det første, at indmeldelsesalder har betydning for alle børns sprogvurderingsresultater. For det andet viser analyserne, at indmeldelsesalder især ser ud til at have betydning for sprogvurderingsresultaterne for børn, hvor moren har en lav uddannelse, og for tosprogede børn. Det ser altså ud til, at det forstærker risikoen for at de socioøkonomisk udfordrede børn har sproglige udfordringer som 3-årige, hvis de indmeldes i dagtilbud når de er ældre end 1 år. Omvendt ser en tidlig indmeldelsesalder ud til at kunne minimere risikoen for at de socioøkonomisk udfordrede børn får sproglige udfordringer. 5.2 Antal skift mellem dagtilbud indtil barnet fylder 3 år og 4 måneder Forskning om skift Fra forskningen ved vi, at overgange og skift i børnenes hverdag kan have negative konsekvenser for børnenes læring. Ifølge Inge Schoug Larsen er barnets første oplevelser med overgange med til at skabe et mønster, som reaktiveres ved de efterfølgende overgange (Larsen, 2016). Hvis barnet har haft en dårlig oplevelse med overgangen fra hjem til dagtilbud, kan det altså have betydning for de efterfølgende overgange mellem dagtilbud og mellem dagtilbud og skole. I international forskning finder Hattie desuden, at skole-mobilitet, det vil sige skift mellem skoler, har negative effekter for børnenes læring (Hattie, 2009: 81-82). Det er sandsynligt, at skift mellem dagtilbud ligeledes vil have negativ betydning for børnenes sprog. I denne analyse undersøges det derfor, om børn som har skiftet dagtilbud mange gange er mere sprogligt udfordret end børn, som ikke har oplevet mange skift mellem dagtilbud. Ligesom ved analysen af indmeldelsesalder undersøges det også, hvorvidt skift mellem dagtilbud kan påvirke risikoen for at være sprogligt udfordret henholdsvis for børn, hvor morens højeste uddannelse er grundskolen, og for tosprogede børn. Skift fra vuggestue til børnehave i en integreret daginstitution tælles i denne analyse også med som skift i dagtilbud. Det ændrer dog ikke væsentligt på resultaterne, hvis disse skift ikke tælles med. Analysens resultater 5 Analysen undersøger hvor mange skift mellem dagtilbud et barn har haft, inden barnet fyldte 3 år og 4 måneder, det vil sige indtil sprogvurderingen, som de fleste børn får lavet, når de er 3 år og 3 måneder børn har aldrig skiftet dagtilbud. De indgår ikke i analysen. Halvdelen af børnene er sprogligt udfordret ved 3-årsvurderingen (det vil sige at de har fået resultater i kategorierne særlig indsats eller fokuseret indsats). Alle undtagen tre af børnene er dog først startet i dagtilbud lige omkring 3- årsalderen. Det er derfor ikke antal skift i dagtilbud inden 3-årsalderen, der har haft betydning for børnenes sprogvurdering. Side 19