Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt?

Transkript

1 Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt? Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed Tidlig indsats hvad virker? Aarhus 20. juni, 2019

2 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige? 2. Ulighed i evner i løbet af barndommen og konsekvenserne gennem resten af livet. 3. Generelle udfordringer i dag.

3 Hovedpointer:

4 Hovedpointer: 1. En indsats er mere effektiv tidligere i livet.

5 Hovedpointer: 1. En indsats er mere effektiv tidligere i livet. 2. Derfor ligger en mulig nøgle til social mobilitet her.

6 Hovedpointer: 1. En indsats er mere effektiv tidligere i livet. 2. Derfor ligger en mulig nøgle til social mobilitet her. 3. Der er markante forskelle mellem børns færdigheder på tværs af deres baggrund. Forskellene opstår tidligt i livet, og består resten af livet. Tilbud og muligheder kan ende med at gavne de stærkeste mest.

7 Hvorfor tidlige indsatser?

8 Kilde: Heckman, 2006 Hvorfor tidlige indsatser?

9 Hvorfor tidlige indsatser? Færdigheder avler færdigheder Læring avler læring Udbyttet af indsatser afhænger af udgangspunktet

10 Hvorfor tidlige indsatser? Færdigheder avler færdigheder Læring avler læring Udbyttet af indsatser afhænger af udgangspunktet Udfordring: Ved lige formelle muligheder får de, der har meget, endnu mere

11 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle

12 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder

13 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder

14 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder De forskellige evner / færdigheder / kompetencer påvirker hinanden

15 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder De forskellige evner / færdigheder / kompetencer påvirker hinanden Der er kritiske vinduer i løbet af barndommen, hvor de forskellige facetter er særlig formbare = Mulighederne for at udnytte sneboldseffekt er langt større tidligt

16 Hvorfor tidlige indsatser? Hard og soft skills er også komplekse og sammensatte.

17 Hvorfor tidlige indsatser? Hard og soft skills er også komplekse og sammensatte. Soft skill, eller socio-emotionelle færdigheder, består af mange ting. Fx: Hvor ekstrovert man er. Hvor åben man er over for nye udfordringer Vedholdenhed, arbejdsomhed, samvittighedsfuldhed.

18 Hvorfor tidlige indsatser? Hard og soft skills er også komplekse og sammensatte. Soft skill, eller socio-emotionelle færdigheder, består af mange ting. Fx: Hvor ekstrovert man er. Hvor åben man er over for nye udfordringer Vedholdenhed, arbejdsomhed, samvittighedsfuldhed. Specielt det sidste punkt optræder som særligt vigtigt, når vi ser på mulighederne i livet.

19 Hvorfor tidlige indsatser? Hard og soft skills er også komplekse og sammensatte. Soft skill, eller socio-emotionelle færdigheder, består af mange ting. Fx: Hvor ekstrovert man er. Hvor åben man er over for nye udfordringer Vedholdenhed, arbejdsomhed, samvittighedsfuldhed. Specielt det sidste punkt optræder som særligt vigtigt, når vi ser på mulighederne i livet. Det handler om at lære at fordybe sig, og at lære at lære

20 Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser.

21 Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Langt mindre når det kommer til universelle indsatser

22 Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Langt mindre når det kommer til universelle indsatser Gennemsnitligt kun små effekter af universelle indsatser

23 Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Langt mindre når det kommer til universelle indsatser Gennemsnitligt kun små effekter af universelle indsatser Børn med den svageste baggrund klarer sig bedre Børn med den stærkeste baggrund klarer sig ligeså godt

24 MEN: Hvorfor tidlige indsatser?

25 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse.

26 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten.

27 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten. Effekter handler om:

28 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten. Effekter handler om: Kvaliteten af interventionen / indsatsen.

29 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten. Effekter handler om: Kvaliteten af interventionen / indsatsen. Målgruppen og hvor let det er at fokusere på dem, der virkelig har et behov (dvs. de største potentielle effekter).

30 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten. Effekter handler om: Kvaliteten af interventionen / indsatsen. Målgruppen og hvor let det er at fokusere på dem, der virkelig har et behov (dvs. de største potentielle effekter). Hvornår man måler effekterne og hvad måler man dem på.

31 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse.

32 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Hvis vi hjælper den samme person tidligt fremfor sent,

33 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Hvis vi hjælper den samme person tidligt fremfor sent, og adresserer de samme udfordringer ligeså effektivt,

34 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Hvis vi hjælper den samme person tidligt fremfor sent, og adresserer de samme udfordringer ligeså effektivt, så er det forventede afkast per krone investeret større

35 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Hvis vi hjælper den samme person tidligt fremfor sent, og adresserer de samme udfordringer ligeså effektivt, så er det forventede afkast per krone investeret større og løfter de svageste

36 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Hvis vi hjælper den samme person tidligt fremfor sent, og adresserer de samme udfordringer ligeså effektivt, så er det forventede afkast per krone investeret større og løfter de svageste fordi Færdigheder avler færdigheder og Læring avler læring

37 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten.

38 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten. Det handler ikke om fx dagtilbud i sig selv, eller om penge Det handler om kvaliteten af den understøttelse børn får

39 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten. Det handler ikke om fx dagtilbud i sig selv, eller om penge Det handler om kvaliteten af den understøttelse børn får I fraværet af kvalitet og vedvarende tiltag specielt til de svageste kan Heckman-kurven medføre mere ulighed.

40 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten. Det handler ikke om fx dagtilbud i sig selv, eller om penge Det handler om kvaliteten af den understøttelse børn får I fraværet af kvalitet og vedvarende tiltag specielt til de svageste kan Heckman-kurven medføre mere ulighed. Det er oftest de mest ressourcestærke, der er bedst til at udnytte mulighederne.

41 Ulighed i evner gennem barndommen

42 Ulighed i evner gennem barndommen Vurderet evne til selvregulering og samarbejde, 3-5 år Selvregulering og samarbejde efter mors uddannelse Selvregulering og samarbejde (gns.) ,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 Alder (halve år) Ingen Videregående Erhvervsfag. Kilde: Børns tidlige udvikling og læring (2016)

43 Ulighed i evner gennem barndommen Dansk testresulater i nationale tests fra klasse, opdelt på mors uddannelsesniveau Kilde: Beuchert & Nandrup, 2016

44 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år Vurderede Test resultater, færdigheder læsning

45 Ulighed i evner gennem barndommen Andel med en dom for kriminalitet (ikke færdsel) som 25 årig. Kilde: Egne beregninger på baggrund at data fra Danmarks Statistik.

46 Ulighed i evner gennem barndommen Andel uden en dom for kriminalitet (ikke færdsel) som 25 årig. Kilde: Egne beregninger på baggrund at data fra Danmarks Statistik.

47 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år Vurderede Test resultater, Ingen dom færdigheder læsning for kriminalitet

48 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års færdigheder læsning for kri- fuldført minalitet uddannelse

49 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst færdigheder læsning for kri- fuldført minalitet uddannelse

50 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet minalitet uddannelse hospital

51 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år år 54 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke I færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet arbejds minalitet uddannelse hospital styrken

52 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år år 54 år 60 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke I I live færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet arbejds minalitet uddannelse hospital styrken

53 Udfordringer i dag

54 Udfordringer i dag En nødvendig erkendelse: Status quo er det billede vi lige har set

55 Udfordringer i dag En nødvendig erkendelse: Status quo er det billede vi lige har set Men hvorfor?

56 Ulighed i evner gennem barndommen Penge er ikke den begrænsede barriere: Børn har ikke lige muligeder for at udvikle sig - og disse forskelle starter tidligt. 3-5 år 8-14 år Vurderede Test resultater, færdigheder læsning

57 Ulighed i evner gennem barndommen Penge er ikke den begrænsede barriere: Børn har ikke lige muligeder for at udvikle sig - og disse forskelle starter tidligt. 0 år 3-5 år 8-14 år Ikke indlagt Vurderede Test resultater, på neon. færdigheder læsning

58 Ulighed i evner gennem barndommen Penge er ikke den begrænsede barriere: Børn har ikke lige muligeder for at udvikle sig - og disse forskelle starter tidligt. 0 år 0 år 3-5 år 8-14 år Fødsels- Ikke indlagt Vurderede Test resultater, vægt på neon. færdigheder læsning afdeling

59 Markante forskelle i forældres adfærd: På tværs af forældres lønindkomst: Andel af mødre der ryger under graviditeten

60 Markante forskelle i forældres adfærd: Forældres tid brugt på at læse for og samværd med deres børn, delt op på forældres uddannelse, børn mellem 1 og 5 år

61 Men det handler ikke bare om, hvad ens forældre gør. Det handler også om deres grundlæggende tilgang til børns udviklingspotentiale.

62 Andel forældre der er helt uenige i spørgsmålene alt efter deres uddannelsesniveau:

63 Andel forældre der er helt uenige i spørgsmålene alt efter deres uddannelsesniveau:

64 Hvorfor tidlige indsatser? Alle forældre vil deres børn det bedste.

65 Hvorfor tidlige indsatser? Alle forældre vil deres børn det bedste. Kun nogle forældre har ressourcerne til at give deres børn de bedste muligheder; roden til ulighed. Alle ville gøre det, hvis de kunne; mulig løsning.

66 Hvorfor tidlige indsatser? Alle forældre vil deres børn det bedste. Kun nogle forældre har ressourcerne til at give deres børn de bedste muligheder; roden til ulighed. Alle ville gøre det, hvis de kunne; mulig løsning. Ingen forældre vil have deres adfærd med deres børn dikteret.

67 Hvorfor tidlige indsatser? Alle forældre vil deres børn det bedste. Kun nogle forældre har ressourcerne til at give deres børn de bedste muligheder; roden til ulighed. Alle ville gøre det, hvis de kunne; mulig løsning. Ingen forældre vil have deres adfærd med deres børn dikteret. Forældres adfærd og deres tro på muligheden for at forbedre deres børns færdigheder hænger uløseligt sammen

68 Men det handler ikke bare om, hvad ens forældre gør. Det handler også om deres grundlæggende tilgang til børns udviklingspotentiale. Og om hvem man omgås.

69 Kammeraters sprogtestscorer gennem opvæksten.

70 Kammeraters sprogtestscorer gennem opvæksten.

71 Kammeraters sprogtestscorer gennem opvæksten.

72 Kammeraters sprogtestscorer gennem opvæksten.

73 Udfordringer ikke lige fordelt:

74 Udfordringer ikke lige fordelt: Antal års uddannelse som voksen, efter bopæl som 10 årig (rød=høj).

75 Udfordringer ikke lige fordelt: Antal års uddannelse som voksen, efter bopæl som 24 årig (rød=høj)

76 Udfordringer ikke lige fordelt: Antal års uddannelse som voksen, efter bopæl som 36 årig (rød=høj)

77 10 årig 36 årig

78 Hvad mangler?

79 Hvad mangler? Læring

80 Hvad mangler? Læring Sammenhæng med familien i den understøttelse børn får.

81 Hvad mangler? Læring Sammenhæng med familien i den understøttelse børn får. De forskelle der eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritik Det handler ikke om at give nogen skylden - det handler om at finde ud af: hvordan kan vi gøre det bedre?

82 Hvad mangler? Læring Sammenhæng med familien i den understøttelse børn får. De forskelle der eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritik Det handler ikke om at give nogen skylden - det handler om at finde ud af: hvordan kan vi gøre det bedre? Hvad skal vi gøre, når lige formelle muligheder ikke rækker?

83 Hvad mangler? Læring Sammenhæng med familien i den understøttelse børn får. De forskelle der eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritik Det handler ikke om at give nogen skylden - det handler om at finde ud af: hvordan kan vi gøre det bedre? Hvad skal vi gøre, når lige formelle muligheder ikke rækker? Vi har brug for mere viden på området.

84 Ulighed og de forskelle vi ser tidligt har store konsekvenser gennem hele livet.

85 Ulighed og de forskelle vi ser tidligt har store konsekvenser gennem hele livet. Lige muligheder opnås først, når der er lige muligheder for udvikling i barndommen.