Strategi og handlingsplan: Brug brugerne i biblioteket - udviklet i projektet "Brugerdrevet innovation som udviklingskraft"
|
|
- Rikke Line Rasmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strategi og handlingsplan: Brug brugerne i biblioteket - udviklet i projektet "Brugerdrevet innovation som udviklingskraft" Herning Bibliotekerne, Roskilde Bibliotekerne og Århus Kommunes Biblioteker
2 Indhold 1. Indledning... 3 Formålet med strategien og brugbrugerne.dk... 3 Fra antagelser til viden... 3 En strategi med tre afsnit Brugerdrevet innovation er både et fænomen og en metode... 4 Brugerdrevet innovation som fænomen... 4 Brugerdrevet innovation som metode... 5 Bibliotekerne bør tænke både fænomen og metode Strategiske overvejelser centrale forandringsfelter... 5 Organisation... 5 Faglighed... 6 Motivation Handlingsplan Anbefalinger til tiltag på den korte og den lange bane... 7 A: Konkrete tiltag der kan implementeres nu... 7 B: Langsigtede tiltag for at fastholde fokus på brugerdrevet innovation i bibliotekerne C. Tre konkrete projektforslag Herning Bibliotekerne, Roskilde Bibliotekerne og Århus Kommunes Biblioteker Projektdeltagere: Line Frømann, Herning Bibliotekerne Stine Staunsager Larsen, Roskilde Bibliotekerne Sidsel Bech-Petersen, Århus Kommunes Biblioteker Projektets website: brugbrugerne.dk Projektet er støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier
3 Herning Bibliotekerne, Roskilde Bibliotekerne og Århus Kommunes Biblioteker december 2008 Side 3 1. Indledning Brugerdrevet innovation som metode til udvikling i bibliotekerne kan være med til at føre bibliotekerne videre ind i videnssamfundet. Brugerne i videnssamfundet er kendetegnet ved at forvente stor indflydelse på den service, de modtager både fra offentlige institutioner og den private sektor. Samtidig viser erfaringerne med stor tydelighed, at man ikke kun gør det for brugernes skyld, men at man kan få fordel af at inddrage sine brugeres kompetencer i mange forskellige dele af udviklingsarbejdet. Det kræver naturligvis, at man er indstillet på at åbne op for brugerne, og at man har den rette viden og de nødvendige kompetencer for at kunne håndtere så kompleks en arbejdsmetode, som brugerdrevet innovation er. Formålet med strategien og brugbrugerne.dk Følgende strategi har til formål at introducere biblioteksvæsenet for forskellige tilgange til brugerdrevet innovation i form af en begrebsafklaring, en kortlægning af hvilken betydning metoderne til brugerdrevet innovation vil have for netop biblioteksvæsenet, samt en række anbefalinger til tiltag man nemt kan gå i gang med i bibliotekerne. Strategien suppleres af en proces-, rolle- og metodegennemgang beskrevet til konkret brug for bibliotekernes udviklingsarbejde. Metoderne findes på Fra antagelser til viden Brugerdrevet innovation kan sikre, at vi bygger vores processer på viden om brugerne frem for antagelser om brugerne. Brugerdrevet innovation er, når brugeren eller viden om denne er med til at ændre en eksisterende service eller produkt eller opfinde en ny service eller produkt. Brugerdrevet innovation i bibliotekerne handler altså ikke om at spørge brugerne - det handler om at inddrage dem: Det handler om, at man vil skabe forandring og nytænkning frem for gentænkning. Det handler om at inddrage brugerne og aktivere den viden, de måske ikke ved, de har. Det handler om at skabe et forum for forandring og samskabelse, hvor brugerne kan se sig som en del af helheden og bibliotekerne kan drage nytte af al den viden og kompetence, deres brugere ligger inde med. For at få brugerdrevet innovation og fordelen ved disse metoder til at slå konstruktivt igennem i bibliotekerne, skal der sættes ind på flere planer. På den korte bane skal der ske ændringer nedefra i det daglige arbejde på bibliotekerne, og på den lange bane er det også vigtigt, at der kommer strategiske ændringer fra ledelsen. En strategi med tre afsnit Denne strategi giver et bud på, hvad der skal til for at operationalisere brugerdrevet innovation i bibliotekerne. Den består af tre dele med tre tilgange til brugerdrevet innovation:
4 Herning Bibliotekerne, Roskilde Bibliotekerne og Århus Kommunes Biblioteker december 2008 Side 4 I afsnittet "Brugerdrevet innovation er både et fænomen og en metode" beskrives to perspektiver på brugerdrevet innovation. De er vigtige at kunne adskille, hvis man vil arbejde målrettet med brugerdrevet innovation. Det anbefales at læse dette afsnit uanset, hvilken del af strategien man efterfølgende ønsker at læse. Dernæst gennemgås i afsnittet "Strategiske overvejelser - centrale forandringsfelter" en række områder i biblioteksvæsenet, der har indflydelse på, hvorvidt det er muligt at introducere og gennemføre en tilgang til innovation i bibliotekerne, der inddrager brugerne. Afsnittet er delt op i fire delområder, der beskriver de udfordringer og muligheder, man bør være opmærksom på og arbejde med, når man ønsker at aktivere brugerne i udviklingsarbejdet. Den sidste del af strategien "Handlingsplan - anbefalinger til tiltag på den korte og den lange bane" er først en række konkrete tiltag, der nemt og hurtigt kan implementeres i det daglige arbejde i bibliotekerne. Der beskrives herefter tre konkrete forslag til mere langsigtede tiltag i form af konkrete projektforslag, med fokus på gevinst på nationalt plan. 2. Brugerdrevet innovation er både et fænomen og en metode Brugerdrevet innovation dækker over et bredt felt, og det kan være vanskeligt at finde en dækkende definition. Hvis man vil arbejde med og forstå brugerdreven innovation, kan det derfor være en fordel at betragte begrebet adskilt som enten et fænomen eller en metode. Brugerdrevet innovation som fænomen Som fænomen er brugerdrevet innovation noget, der sker når nogle "rigtige" faktorer er til stede. Internettet og SMS-kulturen er innovationer, som er opstået ved, at en stor gruppe brugere har tilegnet sig en teknologi i en uventet skala eller form. Innovationen i disse områder er tilfældig i den forstand, at det er uintenderede innovationer. Hvis man vil igangsætte brugerdreven innovation som et fænomen kræver det, at man etablerer en meget fleksibel og åben platform for den "tilfældige" innovation - f.eks. ved at give brugerne redskaber, de ikke har haft før, eller adgang til områder de ikke har haft adgang til tidligere. Denne type af innovation kan opstå med mange brugere, som Wikipedia.com er et godt eksempel på, eller få brugere, som Statens Museum for Kunst med ULK 1 eller LEGO Mindstorms 2. Det er altså, når man åbner sin organisation og sit arbejde op, og giver brugerne adgang til data og nye muligheder, at det brugerdrevne kan opstå som et fænomen snarere end en metode. Resultatet af dette vil ofte være brugerskabt indhold
5 Herning Bibliotekerne, Roskilde Bibliotekerne og Århus Kommunes Biblioteker december 2008 Side 5 Brugerdrevet innovation som metode Brugerdreven innovation kan også ses som betegnelsen for en metode frem for et fænomen. Metoderne kan bruges til at opnå nogle bestemte forandringer eller resultater i forhold til at adressere et enten specifikt eller uerkendt problem. Brugerdreven innovation betyder i denne sammenhæng, at det som kommer ud af en proces eller en undersøgelse ikke er drevet af et fokus på organisationens ønsker eller en idé i maven på en designer, men gennem et fokus på og forståelse af brugernes situationer og behov. Metoderne dækker over et stort område. Det kan være alt fra de små ting: Snak med brugerne, spørg hvad de synes om services eller inddrag dem i materialevalg. Hvis de virker engagerede så spørg, om vi må kontakte dem igen og så videre. Metoderne kan dog også være ganske omfattende. Hvis vi fx vil have et systematisk indblik i brugernes behov, er der brug for mere grundige undersøgelser. Til denne type innovation hentes der metoder som workshops, observationer, interviews inspireret af antropologiske studier, designfeltet, user centred design og participatory design. Det er, når man har en bevidst og værktøjsbaseret tilgang til brugerne som drivkraften i innovationen, at man kan betragte brugerdreven innovation som en metode frem for et fænomen. Resultatet vil være et produkt, der er udviklet med viden om brugernes behov. Bibliotekerne bør tænke både fænomen og metode Det anbefales, at bibliotekerne indarbejder brugerdrevet innovation både som et fænomen ved at åbne organisationen op og en metode ved systematisk at anvende velafprøvede metoder i udviklingsarbejdet. I følgende strategi og handlingsplan er der ideer til, hvordan dette gøres. 3. Strategiske overvejelser centrale forandringsfelter Felterne Organisation, faglighed og motivation, som beskrives nedenfor er afgørende for, hvordan bibliotekerne tager metoderne til brugerdreven innovation til sig, og for hvorvidt de bliver i stand til at få fuldt udbytte af dem. Afsnittet skal tjene til at skabe en dybereliggende forståelse for de barrierer, der gør sig gældende set fra især et ledelsesmæssigt synspunkt, men er forsøgt beskrevet, så alle kan få glæde af og forståelse for de underliggende mekanismer, der rører sig i det fokusskift, der ligger i arbejdet med brugeren i forbindelse med brugerdrevet innovation. Organisation - at åbne organisationen mod det ukendte: Brugerbegrebet bør genforhandles i lyset af den moderne brugers forventning om gennemskuelighed og medindflydelse Udfordring: Med den øgede fokus på at tilpasse bibliotekernes services og tilbud til brugernes behov, er der også brug for en bevægelse fra et lukket innovationsmiljø til et
6 Herning Bibliotekerne, Roskilde Bibliotekerne og Århus Kommunes Biblioteker december 2008 Side 6 mere åbent innovationsmiljø i bibliotekerne. Et lukket innovationsmiljø er karakteriseret ved, at man ikke deler idéer med hinanden. Innovationen sker internt på biblioteket, og først herefter bliver den kanaliseret ud til brugerne. I forbindelse med en brugerdreven innovationsmodel er der brug for en mere åben innovationsproces, hvor grænsen mellem biblioteket og omverdenen bliver mere flydende, og bibliotekerne kan bruge ideer, som er skabt uden for biblioteket og sammen med brugerne. Mulighed: Brugerne skal tænkes længere ind i organisationen og arbejdet end bare til nogen, der skal serviceres i udlånet. Tænk dem som en ressource i stedet. Biblioteker skal også blive bedre til at udveksle ideer på tværs. Tværfagligt samarbejde bør opprioriteres og organisationen skal i sin personalesammensætning afspejle det komplekse samfund, der omgiver bibliotekerne. Dette er også med til at sikre, at brugerdrevet innovation som fænomen kan opstå. Faglighed - ikke bare imødekomme brugeren, men også bruge brugeren: Brugerbegrebet bør genforhandles i lyset af den moderne brugers selvstændighed og forventning om målrettet service Udfordring Tidligere var informationskompetencer forbeholdt bibliotekaren på grund af brugerens begrænsede adgang til søgebaser og samlinger. Men i takt med udviklingen af den digitale verden har den moderne bruger opnået mange af de kompetencer, som før var forbeholdt bibliotekaren. Samtidig består samlingen ikke længere af en begrænset, håndterbar og overskuelig mængde materialer, men er principielt uendelig, autonom og uoverskuelig. Bibliotekaren skal vænne sig til, at en bruger gennem Google og andre forfinede webteknologier er blevet vant til at stille store krav og forventninger om individualitet i service. Mulighed Da brugerdreven innovation er et forholdsvis uprøvet område i biblioteksverden, bør der tages initiativer, hvor man "øver" sig på at inddrage brugerne mere i det daglige arbejde og i projektudviklingsøjemed. Der skal arbejdes med et mindset som tør "slippe brugerne løs" i arbejdet med kvalificering og udvikling af institutionen og dens service. Dette kræver et bevidst skridt i den faglige udvikling mod mere uforudsigelighed i det daglige arbejde og mere åbenhed over for brugeren. Bibliotekaren kan i dag opbygge sin faglighed med et langt større fokus på brugeren, men mangler ofte de faglige kompetencer og uddannelse til at arbejde professionelt brugerrettet. I forbindelse med den brugerdrevne udvikling bør det biblioteksfaglige personale opfordres til og understøttes i at udvikle og tillære sig kompetencer og forståelse for det brugerrettede.
7 Herning Bibliotekerne, Roskilde Bibliotekerne og Århus Kommunes Biblioteker december 2008 Side 7 Motivation - egen vinding og vilje til at dygtiggøre sig ved at prøve nyt: Brugerbegrebet bør genforhandles i lyset af, at der er brug for tværfaglige samarbejder og metodekendskab for at opfylde brugernes behov Udfordring: Biblioteket er en institution, der har traditionelle bindinger til at være en kulturog vidensbevarende organisation, og som i sit udgangspunkt er styret af politiske motiver, hvilket også gør det sværere at finde motiverne for den brugerdrevne innovation i forhold til andre innovationstyper. Mulighed: Mange andre brancher vi kan sammenligne os med har haft succes med brugerdrevet innovation, ved at satse på tværfaglige samarbejder og nye måder at inddrage brugerne. Brugerinddragelsen kan også give et nyt pust til medarbejderne, og ligesom det kan være med til at udvikle nye ting kan det også være med til at bekræfte, at vi gør noget rigtigt. Der er allerede en lang række konkrete metoder til brugerdrevet innovation. Gennem kompetenceudvikling bør disse blive en del af bibliotekernes værktøjskasse. 4. Handlingsplan Anbefalinger til tiltag på den korte og den lange bane Brugerdreven innovation bør integreres i mange forskellige aspekter af arbejdet i bibliotekerne, både på kort sigt i nuværende rutiner og det daglige arbejde og på længere sigt i form af konkrete projekter, der tager direkte udgangspunkt i brugernes input og medindflydelse. Herunder præsenteres først en række tiltag til, hvordan man hurtigt og enkelt kan implementere en brugerdreven tilgang i det daglige arbejde. Det anbefales, at man bevidst arbejder med at gøre opmærksom på værktøjerne i sin organisation ved for eksempel at diskutere på afdelingsmøder, hvordan man bedst integrerer dem i det daglige arbejde, at man laver aftaler om at evaluere, hvordan de har virket, man kan hænge dem op på døren ind til kantinen eller andre steder, hvor personalet ofte kommer og lignende. Efter gennemgangen af værktøjerne præsenteres nogle eksempler på konkrete projekter, som man i biblioteksvæsenet kan tage op og arbejde videre med. Projektforslagene skal fungere som illustrative eksempler på brugerdrevet innovation, og de kan danne grundlag for fremtidig erfaringsopsamling, videndeling og inspiration for bibliotekerne. A: Konkrete tiltag der kan implementeres nu Følgende tiltag kan med fordel indarbejdes både i bibliotekets dagligdag og som værktøjer i konkrete projektsammenhænge. Uanset hvordan man ønsker at arbejde med det, kan en eller flere af nedenstående tiltag med fordel inddrages rutinemæssigt i mange forskellige arbejdssituationer.
8 Herning Bibliotekerne, Roskilde Bibliotekerne og Århus Kommunes Biblioteker december 2008 Side 8 Gør aldrig noget uden brugerne! Hvorfor?: Vi kan ikke gætte os til brugernes behov. Hvordan?: Benyt metoder og værktøjer som fx er beskrevet på brugbrugerne.dk til hele tiden at have fokus på brugerne. Vær bevidst om, at der er brugere i alle væsentlige beslutninger vedrørende biblioteket. Tænk altid brugeren ind i processen fra starten. Definér jeres brugere! Hvorfor?: Vi skal ikke antage noget om brugerne, men i stedet have viden om brugerne. For at vide noget om brugerne er det nødvendigt at vide, hvem de er. Hvordan?: Tænk målgrupper og hav et personasgalleri. Hver gang I udvikler en service eller ydelse, så tænk på, hvem det er der skal bruge ydelsen. Tænk altid på brugerne: Har de behov for ydelsen, og kan de forstå den måde den præsenteres på. Synliggør brugerne ved at have personasbeskrivelser og billeder hængt op i kantinen eller ved kaffeautomaten. Brug de rigtige brugere Hvorfor?: Forskellige brugertyper gør, at man skal handle forskelligt i forhold til brugerdrevet innovation. Hvordan?: Brugere kan deles op i tre typer: 1. Almindelige brugere ved ofte ikke, hvad de vil have, og man må derfor først interviewe og observere dem for at få en dybere forståelse af deres behov. 2. Aktive brugere kommer med feedback, men bidrager ikke med innovationer 3. Lead users 3 /first movers 4 er brugere, der besidder innovative evner og er bevidste om, hvad de vil have! Tilrettelæg din proces efter, hvilken brugertype du har fat i. Hvis du skal teste og udvikle en konkret service kan det være en ide at bruge almindelige og aktive brugere. Skal du udvikle et fremtidigt bibliotekstilbud kan lead users og first movers være relevante at inddrage. Almindelige og aktive brugere kan også bidrage til udvikling af fremtidige services, men her er det vigtigt at give brugerne mulighed for at opleve fremtiden og ikke blot vise dem en tegning af, hvad man har tænkt sig. Giver man dem ikke mulighed for at opleve fremtiden, risikerer man nemt, at få svar og input fra brugerne, som man ville have kunnet gætte sig til på forhånd. 3 Leadusers er brugere som selv laver innovation. Lead users er på forkant med udviklingen, har en specifik viden om emnet, og de giver engagement og personligt bidrag. For at kunne bruges, skal de dog også have en grund til selv at innovere. Det er også lead userne der kan hjælpe bibliotekerne med at spotte, hvad andre brugere vil have af behov i fremtiden. 4 First movers dækker over de brugere, der rykker først på nye tendenser og teknologier. Det er de brugere, der er de første til at gå en bestemt retning. Det kan være at tage de nye sociale teknologier til sig eller bruge de nye muligheder medierne giver. Biblioteket kan inddrage first movers for at spotte trends.
9 Herning Bibliotekerne, Roskilde Bibliotekerne og Århus Kommunes Biblioteker december 2008 Side 9 Få et andet perspektiv! Hvorfor?: Det er ofte de nye perspektiver på en ide, et produkt eller en service, der kan være med til at udvikle det. Hvordan?: Inspirer hinanden og udnyt tværfagligheden. Gå i dialog med ikkebrugerne/lead-users. Tag ud i andre miljøer og bliv inspireret. Brug hinanden til at teste nye produkter eller tiltag. Brug de metoder der kan give et nyt perspektiv på en ide for eksempel extreme-users-metoden 5 beskrevet på Arbejd metodisk! Hvorfor: Der findes mange velafprøvede og dokumenterede metoder, der i andre sammenhænge virker og er med til at skabe et bedre produkt, end man kunne have lavet uden brugerne. Brug og tilpas disse metoder i stedet for at opfinde nye. Hvordan?: Se beskrivelsen af værktøjer på brugbrugerne.dk. Husk altid at inddrage brugerne tidligt i processen. Vær åben! Hvorfor?: Husk at der kan være omkostning ved at holde en innovationsproces lukket. Vi er ikke de klogeste i verden. Hvordan?: Ifølge designfirmaet IDEO er der fire regler, som altid bør tænkes ind, når du vil holde fokus på brugeren: learn, look, ask and try. Vær åben og sensitiv overfor, at der er brugere. Tag jeres egen medicin og brug de brugerdrevne metoder internt. Vær selv en bruger. Hav fokus på, hvilke processer det giver mening at have brugerne med, og hvilke det ikke giver mening at have dem med i. Analyser brugernes input Hvorfor?: "Hvis jeg havde spurgt kunderne direkte, ville de have haft en hurtigere hest" sagde Henry Ford engang om, hvad der ville være sket, hvis han havde lyttet til brugerne, da han var i gang med at udvikle den første Ford-bil. Det er ikke altid at brugerne ved, hvad det er de vil have, så analyser deres input. Hvordan?: Sæt jer ned og gennemgå brugernes input. Kategoriser dem og stil jer selv disse spørgsmål: "Hvad ligger der bag dette ønske fra brugerne, og hvilket behov er det et udtryk for?", "Hvorfor foreslår de dette?" og "Er der et mønster i brugernes input?". 5 At vælge extreme users eller ekstreme brugere (det kan fx være brugere, der aldrig har været på et bibliotek, brugere der er ekstremt bekendte med bibliotekerne elller måske brugere med ekstreme karaktertræk) giver et nyt indblik i, hvad bibliotekerne kan forbedre og kan bidrage til udviklingen af systemer eller services i retninger, som man ellers ikke selv havde kunnet forestille sig.
10 Herning Bibliotekerne, Roskilde Bibliotekerne og Århus Kommunes Biblioteker december 2008 Side 10 Beløn og respektér brugerne! Hvorfor?: Når brugerne bruger deres tid på at give biblioteket input, er det vigtigt, at de får feedback om, hvad der sker med deres input. Pas på med oversalg - hvis brugerne ikke reelt er med til at bestemme og komme med input, så lad være med at give udtryk for, at de er det! Hvordan?: Giv brugerne en kvittering: hvad vil vi bruge deres input til? Skab synlighed over, hvad der skal ske med brugernes input ved for eksempel at vende tilbage til de brugere, der har givet input og synliggør resultater. Vær klar til at behandle brugernes input - også hvis der kommer mange flere svar end forventet. Ved at give brugeren en kvittering og eventuelt følge op ved at lade brugerne bestemme mere og mere, knytter man også brugerne tættere til biblioteket, og det kan være med til at skabe en række ambassadører for biblioteket. Godt nok er perfekt! Hvorfor?: Fordi bare lidt mere viden om brugerne er bedre end ingenting. Hvis man skal have videnskabelige veldokumenterede resultater, kan brugerinddragelse ofte blive en unødvendig kostbar affære. Hvordan? Husk også de små ting: Når I har indført et nyt produkt, så snak med brugerne: Har du set vores nye udstilling herovre? Hvad synes du om den? Har du set, at vi har denne service? Tror du at det er noget, du vil bruge. Når I har afholdt et arrangement: Hvor har I set PR for dette arrangement (for at blive klogere på, hvilke former for PR, der virker). Husk at synliggøre denne viden for andre. Tag konsekvensen! Hvorfor?: Du skal acceptere brugerens kompetencer og tage hans input alvorligt, hvis du beder om hans hjælp. Hvordan?: Brug brugernes input og omsæt deres input. Hvis brugerne ikke forstår jeres ide, så tag konsekvensen og skrot den og find på noget bedre. Dokumenter og formidl Hvorfor?: Der oparbejdes viden om brugerne, men hvis det ikke dokumenteres og formidles, inspirerer man ikke hinanden, og det kommer kun få til gode. Hvordan?: Lav strategier for hvordan I kan dele viden internt. Afrapporter og dokumenter med billeder, tekst og video. Lav en brugerdreven innovationsbase, hvor viden om brugerne formidles. Lav en fælles ide-bank på tværs af bibliotekerne, hvor brugernes ideer løbende opsamles til fælles gavn for alle. Gør det rentabelt! Hvorfor?: Fordi vi gerne vil have noget ud af brugerinddragelsen Hvordan?: Gør det målbart og opstil kriterier for succes, inden I går i gang. Brugerne skal ikke inddrages i alle dele af en proces. Find ud af, hvornår det giver bedst mening at inddrage dem.
11 Herning Bibliotekerne, Roskilde Bibliotekerne og Århus Kommunes Biblioteker december 2008 Side 11 B: Langsigtede tiltag for at fastholde fokus på brugerdrevet innovation i bibliotekerne Nedenfor præsenteres konkrete projekter og tiltag, som kan bringe bibliotekerne i en retning, hvor metoderne til brugerdrevet innovation bliver lettere og mere naturlige i bibliotekernes udviklingsarbejde. Projektforslagene skal tjene som eksempler ud fra deres indhold og præsenterer hver deres område. I sammenhæng ville de give et godt ryk i den rigtige retning, hvis der også sker en erfarings- og vidensopsamling, som er nødvendig at opbygge i biblioteksvæsenet. Puljemidler: Det anbefales, at man via udviklingsmidler fra Styrelsen for Bibliotek og Medier lægger vægt på - ikke bare brugerinddragelse - men brugerdrevet innovation i udviklingsprojekter. Det kan enten gøres ved at lave et indsatsområde om brugerdrevet innovation eller konkret stille krav om, at de enkelte projekter skal forholde sig til - og bør kunne dokumentere - hvordan de inddrager brugerne eller viden om brugernes behov i udviklingsarbejdet. Det anbefales samtidig, at der afsættes midler til direkte udvikling og erfaringsopsamling på området. Især de traditionelle kerneområder: udvikling af systemer samt services og kommunikation bør undersøges via en eksperimenterende tilgang da disse områder, i kraft af deres stærke biblioteksfaglige status, kan give en indsigt i, hvorledes selve fagligheden kan og bør udvikles i forbindelse med inddragelse af brugerne. C. Tre konkrete projektforslag 1) Kompetenceudvikling: Det anbefales at udvikle et uddannelsesforløb, som udbydes nationalt, målrettet det biblioteksfaglige personale. Kompetenceudviklingen skal bygge på viden, holdninger og færdigheder. Kompetenceudviklingen kan gennem færdigheder udstyre det biblioteksfaglige personale med de rette værktøjer til brugerdreven innovation. Samtidig kan viden og holdninger være med til at skabe det mindset, der skal til for at skabe en naturlighed i forhold til at tænke brugerne ind i udviklingsarbejdet. Skitse til et uddannelsesforløb Uddannelsen bør bestå af en kombineret teoretisk og praktisk del, hvori det teoretiske grundlag blive synliggjort via praktiske eksempler samt idé- og udviklingsworkshops. Samtidig bør undervisningsforløbet bygges op således, at der naturligt lægges op til samarbejds- og netværksdannelse blandt bibliotekerne. Erhvervs- og Byggestyrelsens Program for brugerdrevet innovation giver støtte til kompetenceudvikling og medarbejderdrevet innovation indenfor feltet, og det vil være relevant at søge til et nationalt kompetenceudviklingsprojekt her. Kompetenceudviklingen kan desuden arrangeres i de kompetencenetværk, der allerede eksisterer.
12 Herning Bibliotekerne, Roskilde Bibliotekerne og Århus Kommunes Biblioteker december 2008 Side 12 2) Lead-users: Udvikling af fremtidens bibliotek Lead-users kan være en hjælp til at kigge ud i fremtiden. Det kan for eksempel være brugere, der har taget nye teknologier (blogs, sociale teknologier og lignende) til sig eller for eksempel brugere, der har taget nye arbejdsmetoder til sig. Da lead-users kan være metoden til at se, hvad andre brugere har behov for om 2-3 år anbefales det at udvikle et projekt i bibliotekerne, hvor en lead userproces gennemføres. I en lead-user-proces kan det være vanskeligt at finde frem til lead-usere, når man ikke som fx LEGO har et produkt, som brugerne er deciderede fans af. Man bør starte med at afdække, hvem der vil kunne hjælpe os. Det kan også være, at lead-userne skal findes blandt andre vidensmiljøer eller i andre brancher (nyhedsmedier, kirker eller lignende). Det kunne derfor være en fordel at lave strategiske alliancer med andre vidensmiljøer og first movers. 3) Videndeling Et nyt område og en ny arbejdsmetode, samt de mange forskellige vinkler man kan gribe brugerdreven innovation an på, opfordrer til mere samarbejde og videndeling på tværs af projekter og institutioner. Det anbefales, at der afsættes midler og igangsættes initiativer, der understøtter organiseret videndeling og samarbejde på tværs af bibliotekssektoren gennem udvikling af værktøjer og processer, der letter videndeling og netværksdannelse på tværs af biblioteksvæsenet. Herigennem skabes blandt andet et overblik over, hvad vi ved om brugerne samt erfaringer med inddragelse af brugerne. Det er en organisatorisk udfordring at bruge den viden, vi har om brugerne. Konkrete initiativer kan være at oprette en "Do-tank" (i stedet for think-tank), der afholder møder og konferencer. Det kunne være en årlig konference, hvor der indkaldes til posterpresentations af den nyeste viden om brugerne. En anden idé kunne være, at etablere en projektbørs, hvor man kan se, hvilke projekter der er i gang og undervejs i biblioteksverdenen.
I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereTrafikkonference 2011
Trafikkonference 2011 Jacob Rolf Jensen Innovationsnetværket Service Platform Alexandra Instituttet A/S jacob.r.jensen@alexandra.dk 1 Brugerdrevet innovation hvad er det? Hvorfor involvere brugerne i innovation?
Læs merePotentielle temaer for centralbibliotekets kompetenceudvikling 2020
Potentielle temaer for centralbibliotekets kompetenceudvikling 2020 På biblioteksledermødet den 4. oktober 2019 skal vi bruge en del af mødet på at arbejde med mulige temaer for centralbibliotekets kompetenceudviklingsindsats
Læs mereOm erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereMETODER. til intern videndeling. - dokument til download
METODER til intern videndeling - dokument til download VIDENDELING HVORFOR NU DET? Om forskellen på information og viden kan der siges meget. Ganske kort er én definition at viden er information som fører
Læs mereSystematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter
Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter Praksisnær innovation I 2013 fik professionshøjskolerne, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og erhvervsakademierne midler til at igangsætte
Læs mereBrugerdreven innovation
Brugerdreven innovation - værktøjer til udvikling med brugeren i centrum Det får du ud af at deltage: n Få en innovationsprofil af din virksomhed n Skab optimale produkter og processer gennem brugernes
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereBrugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig
Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN
Læs mereLær jeres kunder - bedre - at kende
Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereSamskabende udviklingsarbejde
Samskabende 6 Samskabende I denne fase begynder det sam skabende arbejde på de enkelte udvik lings platforme. Co-creation initiativet skifter gear. Arbejdsgruppens arbejde er fuldført og ankerpersonens
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereAndet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø
Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø Indhold: Hvorfor en innovationsmodel?...3 Hvordan definerer vi innovation i Furesø?...3 Principper for innovation...3 Innovationsmodellen
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereFagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis
Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt
Læs mereMasterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation
Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs mereIVA København 24.November 2010
IVA København 24.November 2010 Hovedbiblioteket Aarhus Jannik Mulvad Overvejelser for brugerinddragelse Konkrete eksempler på metoder til brugerinddragelse og brugerdreven innovation Materialer og værktøjer
Læs mereFælles workshop på Alternativets Halvårsmøde 2018
Fælles workshop på Alternativets Halvårsmøde 2018 Demokratisk samtale På Landsmødet 2017 blev det besluttet at igangsætte en evaluering af, hvordan vi i Alternativet udvikler politik. Hovedbestyrelsen
Læs mereMetodebevidsthed og synliggørelse af metoder
Metodebevidsthed og synliggørelse af metoder TurBo, som er en afdeling under Ungdomscentret i Aarhus Kommune, begyndte i april 2011 på et udviklingsprojekt, som havde til formål at skabe bevidsthed om
Læs mereVÆRDIGHED MED TEKNOLOGI OG DIGITALISERING SENIOR- OG SOCIALFORVALTNINGEN
VÆRDIGHED MED TEKNOLOGI OG DIGITALISERING SENIOR- OG SOCIALFORVALTNINGEN VISION: VI VIL HAVE TEKNOLOGI OG DIGITALISERING TIL AT SKABE SELVVÆRD OG SAMMENHÆNG FOR MENNESKER Teknologi og digitale løsninger
Læs mereLukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer
Lukke-øvelser til dine processer En e-bog om at afslutte og samle op på processer I denne e-bog får du tre øvelser, du kan bruge, når du skal afslutte en proces. Øvelserne har til formål at opsamle idéer
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereGenerelle lederkompetencer mellemledere
Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereLEDELSE I SAMSPIL LØSNINGER PÅ TVÆRS
LEDELSE I SAMSPIL LØSNINGER PÅ TVÆRS Ledertræf 2017 TÆNKNING Vi går helhjertet ind for tværgående løsninger og sætter os selv i spil LEDELSE Vi ser på, hvordan vi selv og vores eget område skal bidrage
Læs mereLEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.
LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereForstå og forme fremtiden. Udviklingsstrategi
Forstå og forme fremtiden Udviklingsstrategi 2019-2022 Hvorfor har vi en udviklingsstrategi for koncernen? EFKMs strategiske fokus på udvikling skal sikre, at vi som en effektiv koncern er gearet til fremtiden.
Læs mereODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering
ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereEmployer Branding ift. de digitale unge via Social Media
Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Og så deler vi masser af viden Agenda Social Media et af dine ansigter udad til Social Media Value Chain Strategisk indgang ift. de digitale unge
Læs mereDen digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond
Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereBrugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006
Brugercentreret innovation i den offentlige sektor Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Slide 1 Indhold 1 2 3 Innovationsproblemet i den offentlige sektor Brugercentreret innovation
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mereSynlighed og kommunikation sparker processen
Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling
Læs mereYngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel
Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre
Læs mereVelkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere
Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereInnovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent
Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ
Læs mereParticipation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation
Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereForhandling som ledelsesredskab
Generelle overvejelser omkring forhandlinger, som du kan benytte i forbindelse med implementering af de nye arbejdstidsregler til det kommende skoleår. Forhandling som ledelsesredskab En skoleleders hverdag
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereSOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN
SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs meregladsaxe.dk HR-strategi
gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,
Læs mereInspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere
Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere Her finder du inspiration til, hvordan du kan tilrettelægge indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere. Anbefalingerne tager afsæt i gode
Læs merePublic Governance fra forskerbidrag til topledelse i hverdagen
27. August 2004 Public Governance fra forskerbidrag til topledelse i hverdagen Det talte ord gælder. Overskriften for i dag var: På sporet af god offentlig topledelse. Og jeg synes, at dagen i dag viser,
Læs mereFORNYELSE I FÆLLESSKAB. -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET
FORNYELSE I FÆLLESSKAB -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET FORNYELSE I FÆLLESSKAB OVERBLIK OVER TRIN OG VÆRKTØJER TRIN FORMÅL VÆRKTØJER Kulturtermometer Finde frem til hvilken
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereDigitaliseringsstrategi
gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem
Læs mereUNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN
UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for de vigtigste
Læs mereBrugerinddragelse i produktudviklingen
Brugerinddragelse i produktudviklingen OPEN HERE KONFERENCE OM BRUGERVENLIG EMBALLAGE 08.03.2012 ARKITEKTSKOLEN AARHUS Hvorfor bruge indsigt At skabe idéer er at være kreativ, at omsætte idéer til resultater
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereHANDLINGSPLAN Aalborg Bibliotekernes centralbiblioteksvirksomhed 2019
HANDLINGSPLAN Aalborg Bibliotekernes centralbiblioteksvirksomhed 2019 Materialeoverbygning Opgaver Aalborg Bibliotekerne vil sikre en effektiv medieforsyning til regionens biblioteker og sikre effektive
Læs mereBeskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL
Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige
Læs mereStrategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019
Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune har et stort fokus på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs merestrategi for nærdemokrati
strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil
Læs mereGuide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow
Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet
Læs mereDESIGN THINKING I BIBLIOTEKET
DESIGN THINKING I BIBLIOTEKET LÆR NOGET NYT OM DET BIBLIOTEK, I KENDER SÅ GODT! Hvem står bag design thinking i biblioteket? ET INTERNATIONALT TOOLKIT Det oprindelige Design Thinking for Libraries-toolkit
Læs mereForudsætninger for innovation ved Trine Nielsen
Forudsætninger for innovation ved Trine Nielsen Mine to verdener u Innovation til alle tider Vinderkoncepter - Brugerdrevet innovation og forretningsudvikling Hvordan identificerer vi fremtidens behov
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereManual til gruppearbejde
Manual til gruppearbejde Personalepolitisk arbejdskonference 26. marts 2007 1 Personalepolitisk arbejdskonference Gruppearbejde 1 A: Region Midtjyllands værdier Forslaget til Ledelses og Styringsgrundlaget
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker
LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer
Læs mereLedelses- og medarbejdergrundlag
Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være
Læs mereSynlig læring i 4 kommuner
Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereEr de sociale medier også et ledelsesværktøj?
Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereBallerup Kommunes kommunikationspolitik
Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad
Læs mereUDVIKLINGSSPOR PROJEKT FOLKETS BIBLIOTEK
UDVIKLINGSSPOR PROJEKT FOLKETS BIBLIOTEK UDVIKLINGSSPOR Projekt Folkets Bibliotek har lavet fem udviklingsspor til folkebibliotekerne, som er lavet på baggrund af indsigter, læringer og erfaringer fra
Læs mereBilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre
Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv
Læs mereSystemisk projektlederuddannelse
Systemisk projektlederuddannelse En kombination af klassiske og nye projektstyringsfærdigheder og relationelle forståelser Giv din projektpraksis et løft Kan du navigere i de mange komplekse projektopgaver?
Læs mereFaglige Udviklingsfora
Side 1 af 7 - Gentofte Centralbibliotek Faglige Udviklingsfora 2013 Nytænkning af vagtbegrebet (2) - fra tanker til forandring Formidling uden udlån Civilsamfundet metoder til samarbejder og brugerinvolvering
Læs mere16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.
P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereFørste del: indsatsen
Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereMentor eller certificeret coaching
Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8
Læs mereGiv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.
Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereCand.it ledelse, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017
Cand.it ledelse, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017 Indhold Indhold... 1 Indledning... 3 Forretningsvalgsmøder... 3 Semester- og Uddannelsesevaluering... 3 Samlet status... 3 Hvem er din specialevejleder?...
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mere