Strategi og handlingsplan: Brug brugerne i biblioteket - udviklet i projektet "Brugerdrevet innovation som udviklingskraft"

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi og handlingsplan: Brug brugerne i biblioteket - udviklet i projektet "Brugerdrevet innovation som udviklingskraft""

Transkript

1 Strategi og handlingsplan: Brug brugerne i biblioteket - udviklet i projektet "Brugerdrevet innovation som udviklingskraft" Herning Bibliotekerne, Roskilde Bibliotekerne og Århus Kommunes Biblioteker

2 Indhold 1. Indledning... 3 Formålet med strategien og brugbrugerne.dk... 3 Fra antagelser til viden... 3 En strategi med tre afsnit Brugerdrevet innovation er både et fænomen og en metode... 4 Brugerdrevet innovation som fænomen... 4 Brugerdrevet innovation som metode... 5 Bibliotekerne bør tænke både fænomen og metode Strategiske overvejelser centrale forandringsfelter... 5 Organisation... 5 Faglighed... 6 Motivation Handlingsplan Anbefalinger til tiltag på den korte og den lange bane... 7 A: Konkrete tiltag der kan implementeres nu... 7 B: Langsigtede tiltag for at fastholde fokus på brugerdrevet innovation i bibliotekerne C. Tre konkrete projektforslag Herning Bibliotekerne, Roskilde Bibliotekerne og Århus Kommunes Biblioteker Projektdeltagere: Line Frømann, Herning Bibliotekerne Stine Staunsager Larsen, Roskilde Bibliotekerne Sidsel Bech-Petersen, Århus Kommunes Biblioteker Projektets website: brugbrugerne.dk Projektet er støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier

3 Herning Bibliotekerne, Roskilde Bibliotekerne og Århus Kommunes Biblioteker december 2008 Side 3 1. Indledning Brugerdrevet innovation som metode til udvikling i bibliotekerne kan være med til at føre bibliotekerne videre ind i videnssamfundet. Brugerne i videnssamfundet er kendetegnet ved at forvente stor indflydelse på den service, de modtager både fra offentlige institutioner og den private sektor. Samtidig viser erfaringerne med stor tydelighed, at man ikke kun gør det for brugernes skyld, men at man kan få fordel af at inddrage sine brugeres kompetencer i mange forskellige dele af udviklingsarbejdet. Det kræver naturligvis, at man er indstillet på at åbne op for brugerne, og at man har den rette viden og de nødvendige kompetencer for at kunne håndtere så kompleks en arbejdsmetode, som brugerdrevet innovation er. Formålet med strategien og brugbrugerne.dk Følgende strategi har til formål at introducere biblioteksvæsenet for forskellige tilgange til brugerdrevet innovation i form af en begrebsafklaring, en kortlægning af hvilken betydning metoderne til brugerdrevet innovation vil have for netop biblioteksvæsenet, samt en række anbefalinger til tiltag man nemt kan gå i gang med i bibliotekerne. Strategien suppleres af en proces-, rolle- og metodegennemgang beskrevet til konkret brug for bibliotekernes udviklingsarbejde. Metoderne findes på Fra antagelser til viden Brugerdrevet innovation kan sikre, at vi bygger vores processer på viden om brugerne frem for antagelser om brugerne. Brugerdrevet innovation er, når brugeren eller viden om denne er med til at ændre en eksisterende service eller produkt eller opfinde en ny service eller produkt. Brugerdrevet innovation i bibliotekerne handler altså ikke om at spørge brugerne - det handler om at inddrage dem: Det handler om, at man vil skabe forandring og nytænkning frem for gentænkning. Det handler om at inddrage brugerne og aktivere den viden, de måske ikke ved, de har. Det handler om at skabe et forum for forandring og samskabelse, hvor brugerne kan se sig som en del af helheden og bibliotekerne kan drage nytte af al den viden og kompetence, deres brugere ligger inde med. For at få brugerdrevet innovation og fordelen ved disse metoder til at slå konstruktivt igennem i bibliotekerne, skal der sættes ind på flere planer. På den korte bane skal der ske ændringer nedefra i det daglige arbejde på bibliotekerne, og på den lange bane er det også vigtigt, at der kommer strategiske ændringer fra ledelsen. En strategi med tre afsnit Denne strategi giver et bud på, hvad der skal til for at operationalisere brugerdrevet innovation i bibliotekerne. Den består af tre dele med tre tilgange til brugerdrevet innovation:

4 Herning Bibliotekerne, Roskilde Bibliotekerne og Århus Kommunes Biblioteker december 2008 Side 4 I afsnittet "Brugerdrevet innovation er både et fænomen og en metode" beskrives to perspektiver på brugerdrevet innovation. De er vigtige at kunne adskille, hvis man vil arbejde målrettet med brugerdrevet innovation. Det anbefales at læse dette afsnit uanset, hvilken del af strategien man efterfølgende ønsker at læse. Dernæst gennemgås i afsnittet "Strategiske overvejelser - centrale forandringsfelter" en række områder i biblioteksvæsenet, der har indflydelse på, hvorvidt det er muligt at introducere og gennemføre en tilgang til innovation i bibliotekerne, der inddrager brugerne. Afsnittet er delt op i fire delområder, der beskriver de udfordringer og muligheder, man bør være opmærksom på og arbejde med, når man ønsker at aktivere brugerne i udviklingsarbejdet. Den sidste del af strategien "Handlingsplan - anbefalinger til tiltag på den korte og den lange bane" er først en række konkrete tiltag, der nemt og hurtigt kan implementeres i det daglige arbejde i bibliotekerne. Der beskrives herefter tre konkrete forslag til mere langsigtede tiltag i form af konkrete projektforslag, med fokus på gevinst på nationalt plan. 2. Brugerdrevet innovation er både et fænomen og en metode Brugerdrevet innovation dækker over et bredt felt, og det kan være vanskeligt at finde en dækkende definition. Hvis man vil arbejde med og forstå brugerdreven innovation, kan det derfor være en fordel at betragte begrebet adskilt som enten et fænomen eller en metode. Brugerdrevet innovation som fænomen Som fænomen er brugerdrevet innovation noget, der sker når nogle "rigtige" faktorer er til stede. Internettet og SMS-kulturen er innovationer, som er opstået ved, at en stor gruppe brugere har tilegnet sig en teknologi i en uventet skala eller form. Innovationen i disse områder er tilfældig i den forstand, at det er uintenderede innovationer. Hvis man vil igangsætte brugerdreven innovation som et fænomen kræver det, at man etablerer en meget fleksibel og åben platform for den "tilfældige" innovation - f.eks. ved at give brugerne redskaber, de ikke har haft før, eller adgang til områder de ikke har haft adgang til tidligere. Denne type af innovation kan opstå med mange brugere, som Wikipedia.com er et godt eksempel på, eller få brugere, som Statens Museum for Kunst med ULK 1 eller LEGO Mindstorms 2. Det er altså, når man åbner sin organisation og sit arbejde op, og giver brugerne adgang til data og nye muligheder, at det brugerdrevne kan opstå som et fænomen snarere end en metode. Resultatet af dette vil ofte være brugerskabt indhold

5 Herning Bibliotekerne, Roskilde Bibliotekerne og Århus Kommunes Biblioteker december 2008 Side 5 Brugerdrevet innovation som metode Brugerdreven innovation kan også ses som betegnelsen for en metode frem for et fænomen. Metoderne kan bruges til at opnå nogle bestemte forandringer eller resultater i forhold til at adressere et enten specifikt eller uerkendt problem. Brugerdreven innovation betyder i denne sammenhæng, at det som kommer ud af en proces eller en undersøgelse ikke er drevet af et fokus på organisationens ønsker eller en idé i maven på en designer, men gennem et fokus på og forståelse af brugernes situationer og behov. Metoderne dækker over et stort område. Det kan være alt fra de små ting: Snak med brugerne, spørg hvad de synes om services eller inddrag dem i materialevalg. Hvis de virker engagerede så spørg, om vi må kontakte dem igen og så videre. Metoderne kan dog også være ganske omfattende. Hvis vi fx vil have et systematisk indblik i brugernes behov, er der brug for mere grundige undersøgelser. Til denne type innovation hentes der metoder som workshops, observationer, interviews inspireret af antropologiske studier, designfeltet, user centred design og participatory design. Det er, når man har en bevidst og værktøjsbaseret tilgang til brugerne som drivkraften i innovationen, at man kan betragte brugerdreven innovation som en metode frem for et fænomen. Resultatet vil være et produkt, der er udviklet med viden om brugernes behov. Bibliotekerne bør tænke både fænomen og metode Det anbefales, at bibliotekerne indarbejder brugerdrevet innovation både som et fænomen ved at åbne organisationen op og en metode ved systematisk at anvende velafprøvede metoder i udviklingsarbejdet. I følgende strategi og handlingsplan er der ideer til, hvordan dette gøres. 3. Strategiske overvejelser centrale forandringsfelter Felterne Organisation, faglighed og motivation, som beskrives nedenfor er afgørende for, hvordan bibliotekerne tager metoderne til brugerdreven innovation til sig, og for hvorvidt de bliver i stand til at få fuldt udbytte af dem. Afsnittet skal tjene til at skabe en dybereliggende forståelse for de barrierer, der gør sig gældende set fra især et ledelsesmæssigt synspunkt, men er forsøgt beskrevet, så alle kan få glæde af og forståelse for de underliggende mekanismer, der rører sig i det fokusskift, der ligger i arbejdet med brugeren i forbindelse med brugerdrevet innovation. Organisation - at åbne organisationen mod det ukendte: Brugerbegrebet bør genforhandles i lyset af den moderne brugers forventning om gennemskuelighed og medindflydelse Udfordring: Med den øgede fokus på at tilpasse bibliotekernes services og tilbud til brugernes behov, er der også brug for en bevægelse fra et lukket innovationsmiljø til et

6 Herning Bibliotekerne, Roskilde Bibliotekerne og Århus Kommunes Biblioteker december 2008 Side 6 mere åbent innovationsmiljø i bibliotekerne. Et lukket innovationsmiljø er karakteriseret ved, at man ikke deler idéer med hinanden. Innovationen sker internt på biblioteket, og først herefter bliver den kanaliseret ud til brugerne. I forbindelse med en brugerdreven innovationsmodel er der brug for en mere åben innovationsproces, hvor grænsen mellem biblioteket og omverdenen bliver mere flydende, og bibliotekerne kan bruge ideer, som er skabt uden for biblioteket og sammen med brugerne. Mulighed: Brugerne skal tænkes længere ind i organisationen og arbejdet end bare til nogen, der skal serviceres i udlånet. Tænk dem som en ressource i stedet. Biblioteker skal også blive bedre til at udveksle ideer på tværs. Tværfagligt samarbejde bør opprioriteres og organisationen skal i sin personalesammensætning afspejle det komplekse samfund, der omgiver bibliotekerne. Dette er også med til at sikre, at brugerdrevet innovation som fænomen kan opstå. Faglighed - ikke bare imødekomme brugeren, men også bruge brugeren: Brugerbegrebet bør genforhandles i lyset af den moderne brugers selvstændighed og forventning om målrettet service Udfordring Tidligere var informationskompetencer forbeholdt bibliotekaren på grund af brugerens begrænsede adgang til søgebaser og samlinger. Men i takt med udviklingen af den digitale verden har den moderne bruger opnået mange af de kompetencer, som før var forbeholdt bibliotekaren. Samtidig består samlingen ikke længere af en begrænset, håndterbar og overskuelig mængde materialer, men er principielt uendelig, autonom og uoverskuelig. Bibliotekaren skal vænne sig til, at en bruger gennem Google og andre forfinede webteknologier er blevet vant til at stille store krav og forventninger om individualitet i service. Mulighed Da brugerdreven innovation er et forholdsvis uprøvet område i biblioteksverden, bør der tages initiativer, hvor man "øver" sig på at inddrage brugerne mere i det daglige arbejde og i projektudviklingsøjemed. Der skal arbejdes med et mindset som tør "slippe brugerne løs" i arbejdet med kvalificering og udvikling af institutionen og dens service. Dette kræver et bevidst skridt i den faglige udvikling mod mere uforudsigelighed i det daglige arbejde og mere åbenhed over for brugeren. Bibliotekaren kan i dag opbygge sin faglighed med et langt større fokus på brugeren, men mangler ofte de faglige kompetencer og uddannelse til at arbejde professionelt brugerrettet. I forbindelse med den brugerdrevne udvikling bør det biblioteksfaglige personale opfordres til og understøttes i at udvikle og tillære sig kompetencer og forståelse for det brugerrettede.

7 Herning Bibliotekerne, Roskilde Bibliotekerne og Århus Kommunes Biblioteker december 2008 Side 7 Motivation - egen vinding og vilje til at dygtiggøre sig ved at prøve nyt: Brugerbegrebet bør genforhandles i lyset af, at der er brug for tværfaglige samarbejder og metodekendskab for at opfylde brugernes behov Udfordring: Biblioteket er en institution, der har traditionelle bindinger til at være en kulturog vidensbevarende organisation, og som i sit udgangspunkt er styret af politiske motiver, hvilket også gør det sværere at finde motiverne for den brugerdrevne innovation i forhold til andre innovationstyper. Mulighed: Mange andre brancher vi kan sammenligne os med har haft succes med brugerdrevet innovation, ved at satse på tværfaglige samarbejder og nye måder at inddrage brugerne. Brugerinddragelsen kan også give et nyt pust til medarbejderne, og ligesom det kan være med til at udvikle nye ting kan det også være med til at bekræfte, at vi gør noget rigtigt. Der er allerede en lang række konkrete metoder til brugerdrevet innovation. Gennem kompetenceudvikling bør disse blive en del af bibliotekernes værktøjskasse. 4. Handlingsplan Anbefalinger til tiltag på den korte og den lange bane Brugerdreven innovation bør integreres i mange forskellige aspekter af arbejdet i bibliotekerne, både på kort sigt i nuværende rutiner og det daglige arbejde og på længere sigt i form af konkrete projekter, der tager direkte udgangspunkt i brugernes input og medindflydelse. Herunder præsenteres først en række tiltag til, hvordan man hurtigt og enkelt kan implementere en brugerdreven tilgang i det daglige arbejde. Det anbefales, at man bevidst arbejder med at gøre opmærksom på værktøjerne i sin organisation ved for eksempel at diskutere på afdelingsmøder, hvordan man bedst integrerer dem i det daglige arbejde, at man laver aftaler om at evaluere, hvordan de har virket, man kan hænge dem op på døren ind til kantinen eller andre steder, hvor personalet ofte kommer og lignende. Efter gennemgangen af værktøjerne præsenteres nogle eksempler på konkrete projekter, som man i biblioteksvæsenet kan tage op og arbejde videre med. Projektforslagene skal fungere som illustrative eksempler på brugerdrevet innovation, og de kan danne grundlag for fremtidig erfaringsopsamling, videndeling og inspiration for bibliotekerne. A: Konkrete tiltag der kan implementeres nu Følgende tiltag kan med fordel indarbejdes både i bibliotekets dagligdag og som værktøjer i konkrete projektsammenhænge. Uanset hvordan man ønsker at arbejde med det, kan en eller flere af nedenstående tiltag med fordel inddrages rutinemæssigt i mange forskellige arbejdssituationer.

8 Herning Bibliotekerne, Roskilde Bibliotekerne og Århus Kommunes Biblioteker december 2008 Side 8 Gør aldrig noget uden brugerne! Hvorfor?: Vi kan ikke gætte os til brugernes behov. Hvordan?: Benyt metoder og værktøjer som fx er beskrevet på brugbrugerne.dk til hele tiden at have fokus på brugerne. Vær bevidst om, at der er brugere i alle væsentlige beslutninger vedrørende biblioteket. Tænk altid brugeren ind i processen fra starten. Definér jeres brugere! Hvorfor?: Vi skal ikke antage noget om brugerne, men i stedet have viden om brugerne. For at vide noget om brugerne er det nødvendigt at vide, hvem de er. Hvordan?: Tænk målgrupper og hav et personasgalleri. Hver gang I udvikler en service eller ydelse, så tænk på, hvem det er der skal bruge ydelsen. Tænk altid på brugerne: Har de behov for ydelsen, og kan de forstå den måde den præsenteres på. Synliggør brugerne ved at have personasbeskrivelser og billeder hængt op i kantinen eller ved kaffeautomaten. Brug de rigtige brugere Hvorfor?: Forskellige brugertyper gør, at man skal handle forskelligt i forhold til brugerdrevet innovation. Hvordan?: Brugere kan deles op i tre typer: 1. Almindelige brugere ved ofte ikke, hvad de vil have, og man må derfor først interviewe og observere dem for at få en dybere forståelse af deres behov. 2. Aktive brugere kommer med feedback, men bidrager ikke med innovationer 3. Lead users 3 /first movers 4 er brugere, der besidder innovative evner og er bevidste om, hvad de vil have! Tilrettelæg din proces efter, hvilken brugertype du har fat i. Hvis du skal teste og udvikle en konkret service kan det være en ide at bruge almindelige og aktive brugere. Skal du udvikle et fremtidigt bibliotekstilbud kan lead users og first movers være relevante at inddrage. Almindelige og aktive brugere kan også bidrage til udvikling af fremtidige services, men her er det vigtigt at give brugerne mulighed for at opleve fremtiden og ikke blot vise dem en tegning af, hvad man har tænkt sig. Giver man dem ikke mulighed for at opleve fremtiden, risikerer man nemt, at få svar og input fra brugerne, som man ville have kunnet gætte sig til på forhånd. 3 Leadusers er brugere som selv laver innovation. Lead users er på forkant med udviklingen, har en specifik viden om emnet, og de giver engagement og personligt bidrag. For at kunne bruges, skal de dog også have en grund til selv at innovere. Det er også lead userne der kan hjælpe bibliotekerne med at spotte, hvad andre brugere vil have af behov i fremtiden. 4 First movers dækker over de brugere, der rykker først på nye tendenser og teknologier. Det er de brugere, der er de første til at gå en bestemt retning. Det kan være at tage de nye sociale teknologier til sig eller bruge de nye muligheder medierne giver. Biblioteket kan inddrage first movers for at spotte trends.

9 Herning Bibliotekerne, Roskilde Bibliotekerne og Århus Kommunes Biblioteker december 2008 Side 9 Få et andet perspektiv! Hvorfor?: Det er ofte de nye perspektiver på en ide, et produkt eller en service, der kan være med til at udvikle det. Hvordan?: Inspirer hinanden og udnyt tværfagligheden. Gå i dialog med ikkebrugerne/lead-users. Tag ud i andre miljøer og bliv inspireret. Brug hinanden til at teste nye produkter eller tiltag. Brug de metoder der kan give et nyt perspektiv på en ide for eksempel extreme-users-metoden 5 beskrevet på Arbejd metodisk! Hvorfor: Der findes mange velafprøvede og dokumenterede metoder, der i andre sammenhænge virker og er med til at skabe et bedre produkt, end man kunne have lavet uden brugerne. Brug og tilpas disse metoder i stedet for at opfinde nye. Hvordan?: Se beskrivelsen af værktøjer på brugbrugerne.dk. Husk altid at inddrage brugerne tidligt i processen. Vær åben! Hvorfor?: Husk at der kan være omkostning ved at holde en innovationsproces lukket. Vi er ikke de klogeste i verden. Hvordan?: Ifølge designfirmaet IDEO er der fire regler, som altid bør tænkes ind, når du vil holde fokus på brugeren: learn, look, ask and try. Vær åben og sensitiv overfor, at der er brugere. Tag jeres egen medicin og brug de brugerdrevne metoder internt. Vær selv en bruger. Hav fokus på, hvilke processer det giver mening at have brugerne med, og hvilke det ikke giver mening at have dem med i. Analyser brugernes input Hvorfor?: "Hvis jeg havde spurgt kunderne direkte, ville de have haft en hurtigere hest" sagde Henry Ford engang om, hvad der ville være sket, hvis han havde lyttet til brugerne, da han var i gang med at udvikle den første Ford-bil. Det er ikke altid at brugerne ved, hvad det er de vil have, så analyser deres input. Hvordan?: Sæt jer ned og gennemgå brugernes input. Kategoriser dem og stil jer selv disse spørgsmål: "Hvad ligger der bag dette ønske fra brugerne, og hvilket behov er det et udtryk for?", "Hvorfor foreslår de dette?" og "Er der et mønster i brugernes input?". 5 At vælge extreme users eller ekstreme brugere (det kan fx være brugere, der aldrig har været på et bibliotek, brugere der er ekstremt bekendte med bibliotekerne elller måske brugere med ekstreme karaktertræk) giver et nyt indblik i, hvad bibliotekerne kan forbedre og kan bidrage til udviklingen af systemer eller services i retninger, som man ellers ikke selv havde kunnet forestille sig.

10 Herning Bibliotekerne, Roskilde Bibliotekerne og Århus Kommunes Biblioteker december 2008 Side 10 Beløn og respektér brugerne! Hvorfor?: Når brugerne bruger deres tid på at give biblioteket input, er det vigtigt, at de får feedback om, hvad der sker med deres input. Pas på med oversalg - hvis brugerne ikke reelt er med til at bestemme og komme med input, så lad være med at give udtryk for, at de er det! Hvordan?: Giv brugerne en kvittering: hvad vil vi bruge deres input til? Skab synlighed over, hvad der skal ske med brugernes input ved for eksempel at vende tilbage til de brugere, der har givet input og synliggør resultater. Vær klar til at behandle brugernes input - også hvis der kommer mange flere svar end forventet. Ved at give brugeren en kvittering og eventuelt følge op ved at lade brugerne bestemme mere og mere, knytter man også brugerne tættere til biblioteket, og det kan være med til at skabe en række ambassadører for biblioteket. Godt nok er perfekt! Hvorfor?: Fordi bare lidt mere viden om brugerne er bedre end ingenting. Hvis man skal have videnskabelige veldokumenterede resultater, kan brugerinddragelse ofte blive en unødvendig kostbar affære. Hvordan? Husk også de små ting: Når I har indført et nyt produkt, så snak med brugerne: Har du set vores nye udstilling herovre? Hvad synes du om den? Har du set, at vi har denne service? Tror du at det er noget, du vil bruge. Når I har afholdt et arrangement: Hvor har I set PR for dette arrangement (for at blive klogere på, hvilke former for PR, der virker). Husk at synliggøre denne viden for andre. Tag konsekvensen! Hvorfor?: Du skal acceptere brugerens kompetencer og tage hans input alvorligt, hvis du beder om hans hjælp. Hvordan?: Brug brugernes input og omsæt deres input. Hvis brugerne ikke forstår jeres ide, så tag konsekvensen og skrot den og find på noget bedre. Dokumenter og formidl Hvorfor?: Der oparbejdes viden om brugerne, men hvis det ikke dokumenteres og formidles, inspirerer man ikke hinanden, og det kommer kun få til gode. Hvordan?: Lav strategier for hvordan I kan dele viden internt. Afrapporter og dokumenter med billeder, tekst og video. Lav en brugerdreven innovationsbase, hvor viden om brugerne formidles. Lav en fælles ide-bank på tværs af bibliotekerne, hvor brugernes ideer løbende opsamles til fælles gavn for alle. Gør det rentabelt! Hvorfor?: Fordi vi gerne vil have noget ud af brugerinddragelsen Hvordan?: Gør det målbart og opstil kriterier for succes, inden I går i gang. Brugerne skal ikke inddrages i alle dele af en proces. Find ud af, hvornår det giver bedst mening at inddrage dem.

11 Herning Bibliotekerne, Roskilde Bibliotekerne og Århus Kommunes Biblioteker december 2008 Side 11 B: Langsigtede tiltag for at fastholde fokus på brugerdrevet innovation i bibliotekerne Nedenfor præsenteres konkrete projekter og tiltag, som kan bringe bibliotekerne i en retning, hvor metoderne til brugerdrevet innovation bliver lettere og mere naturlige i bibliotekernes udviklingsarbejde. Projektforslagene skal tjene som eksempler ud fra deres indhold og præsenterer hver deres område. I sammenhæng ville de give et godt ryk i den rigtige retning, hvis der også sker en erfarings- og vidensopsamling, som er nødvendig at opbygge i biblioteksvæsenet. Puljemidler: Det anbefales, at man via udviklingsmidler fra Styrelsen for Bibliotek og Medier lægger vægt på - ikke bare brugerinddragelse - men brugerdrevet innovation i udviklingsprojekter. Det kan enten gøres ved at lave et indsatsområde om brugerdrevet innovation eller konkret stille krav om, at de enkelte projekter skal forholde sig til - og bør kunne dokumentere - hvordan de inddrager brugerne eller viden om brugernes behov i udviklingsarbejdet. Det anbefales samtidig, at der afsættes midler til direkte udvikling og erfaringsopsamling på området. Især de traditionelle kerneområder: udvikling af systemer samt services og kommunikation bør undersøges via en eksperimenterende tilgang da disse områder, i kraft af deres stærke biblioteksfaglige status, kan give en indsigt i, hvorledes selve fagligheden kan og bør udvikles i forbindelse med inddragelse af brugerne. C. Tre konkrete projektforslag 1) Kompetenceudvikling: Det anbefales at udvikle et uddannelsesforløb, som udbydes nationalt, målrettet det biblioteksfaglige personale. Kompetenceudviklingen skal bygge på viden, holdninger og færdigheder. Kompetenceudviklingen kan gennem færdigheder udstyre det biblioteksfaglige personale med de rette værktøjer til brugerdreven innovation. Samtidig kan viden og holdninger være med til at skabe det mindset, der skal til for at skabe en naturlighed i forhold til at tænke brugerne ind i udviklingsarbejdet. Skitse til et uddannelsesforløb Uddannelsen bør bestå af en kombineret teoretisk og praktisk del, hvori det teoretiske grundlag blive synliggjort via praktiske eksempler samt idé- og udviklingsworkshops. Samtidig bør undervisningsforløbet bygges op således, at der naturligt lægges op til samarbejds- og netværksdannelse blandt bibliotekerne. Erhvervs- og Byggestyrelsens Program for brugerdrevet innovation giver støtte til kompetenceudvikling og medarbejderdrevet innovation indenfor feltet, og det vil være relevant at søge til et nationalt kompetenceudviklingsprojekt her. Kompetenceudviklingen kan desuden arrangeres i de kompetencenetværk, der allerede eksisterer.

12 Herning Bibliotekerne, Roskilde Bibliotekerne og Århus Kommunes Biblioteker december 2008 Side 12 2) Lead-users: Udvikling af fremtidens bibliotek Lead-users kan være en hjælp til at kigge ud i fremtiden. Det kan for eksempel være brugere, der har taget nye teknologier (blogs, sociale teknologier og lignende) til sig eller for eksempel brugere, der har taget nye arbejdsmetoder til sig. Da lead-users kan være metoden til at se, hvad andre brugere har behov for om 2-3 år anbefales det at udvikle et projekt i bibliotekerne, hvor en lead userproces gennemføres. I en lead-user-proces kan det være vanskeligt at finde frem til lead-usere, når man ikke som fx LEGO har et produkt, som brugerne er deciderede fans af. Man bør starte med at afdække, hvem der vil kunne hjælpe os. Det kan også være, at lead-userne skal findes blandt andre vidensmiljøer eller i andre brancher (nyhedsmedier, kirker eller lignende). Det kunne derfor være en fordel at lave strategiske alliancer med andre vidensmiljøer og first movers. 3) Videndeling Et nyt område og en ny arbejdsmetode, samt de mange forskellige vinkler man kan gribe brugerdreven innovation an på, opfordrer til mere samarbejde og videndeling på tværs af projekter og institutioner. Det anbefales, at der afsættes midler og igangsættes initiativer, der understøtter organiseret videndeling og samarbejde på tværs af bibliotekssektoren gennem udvikling af værktøjer og processer, der letter videndeling og netværksdannelse på tværs af biblioteksvæsenet. Herigennem skabes blandt andet et overblik over, hvad vi ved om brugerne samt erfaringer med inddragelse af brugerne. Det er en organisatorisk udfordring at bruge den viden, vi har om brugerne. Konkrete initiativer kan være at oprette en "Do-tank" (i stedet for think-tank), der afholder møder og konferencer. Det kunne være en årlig konference, hvor der indkaldes til posterpresentations af den nyeste viden om brugerne. En anden idé kunne være, at etablere en projektbørs, hvor man kan se, hvilke projekter der er i gang og undervejs i biblioteksverdenen.

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Brugercentreret innovation i den offentlige sektor Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Slide 1 Indhold 1 2 3 Innovationsproblemet i den offentlige sektor Brugercentreret innovation

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Og så deler vi masser af viden Agenda Social Media et af dine ansigter udad til Social Media Value Chain Strategisk indgang ift. de digitale unge

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Brugerdreven Innovation

Brugerdreven Innovation Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdi grundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

MindKey - Data. Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder

MindKey - Data. Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder Kompetencekatalog Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder Færdighedstyper FT1000 Forretning Evnen til at udvikle og implementere

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Side 1 af 6. Fokus på social kapital, som en måde at fremme brugerdreven innovation - og til at udnytte og udvide ressourcer.

Side 1 af 6. Fokus på social kapital, som en måde at fremme brugerdreven innovation - og til at udnytte og udvide ressourcer. Side 1 af 6 IDEKATALOG 2008 www.lederweb.dk Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf: 33 70 35 29 Mail: info@lederweb.dk Tilsendte ideer og ideer udviklet på V- dag 2008 1. Social Kapital (Ledelse af relationer)

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab KURSUS Offentlig innovation på - for innovatører i regioner og kommuner MidtLab Region Midtjylland MidtLab Afdelingsnavn Afdelingsnavn Afdelingsnavn Kursus: Offentlig innovation på - for innovatører i

Læs mere

Besøg på virksomheden

Besøg på virksomheden Besøg på virksomheden Hvordan gøres det i praksis? Side 1 Side 2 Side 3 Side 4-5 Side 6 Kort og godt Afgørende faktorer for succes Temaer Konkrete forslag til programmer Eksempler fra 3 virksomheder Har

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne Stine Ravn Harlou Vejle Bibliotekerne 22-02-2013 De IT-svage ældre har de senere år vagt stor opmærksomhed, men hvad med de IT-svage unge? Især på produktionsskolerne findes der en stor gruppe unge mennesker

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Strategi og handleplan

Strategi og handleplan Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland 1 1. Indledning Dansk Sygeplejeråds kongres har vedtaget Udviklingsretning for TR i fremtidens DSR, der skal

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

Børn og unges læring og trivsel i en global verden

Børn og unges læring og trivsel i en global verden September 2011 Børn og unges læring og trivsel i en global verden 3. Tids- og procesplan I dette afsnit skitseres tids- og procesplanen for projektets fase 1 overordnet. Nedenstående tabel viser måned

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE

Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Udfordringer for velfærdsledere Stigende

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere