Tillægsbevillinger. Korrigeret budget 2011

Transkript

1 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Udvalgsberetning BØRNE- OG UNGEUDVALGET Udvalgets hovedopgaver Børne- og Ungeudvalgets ansvarsområder er opdelt i fire budgetområder. Budgetområde 3.01 Skoler, budgetområde 3.02 Dagpleje og daginstitutioner 0-6 år, budgetområde 3.03 Forebyggelse og anbringelse samt budgetområde 3.04 Fritid unge. Regnskabet på Børne- og Ungeudvalgets område udviser i 2011 udgifter på 985,9 mio. kr. og indtægter på 168,4 mio. kr. Det vil sige kommunale nettoudgifter på 817,5 mio. kr. Det er 5,6 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetlagt. Der er i årets løb givet tillægsbevillinger til udvalgets område, som har resulteret i et korrigeret budget på 837,8 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget er der et mindreforbrug på udvalgets område på 20,3 mio. kr. Der overføres i alt 17,5 mio. kr. til 2012 efter Greve Kommunes overførselsregler. Børne- og Ungeudvalgets fordeling på budgetområder ses af nedenstående oversigt. Oprindeligt Overførsler og omplaceringer 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret Regnskab 2011 Afvigelser til korrigeret Budgetområde 3.01 Skoler har et mindreforbrug på 14,2 mio. kr., og der overføres et netto mindreforbrug på 12,0 mio. kr. til Afvigelser overført til år 2012 Budgetområde Budgetområde Budgetområde Budgetområde I alt = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. Budgetområde 3.02 Dagpleje og daginstitutioner har et mindreforbrug på 9,3 mio. kr., og der overføres et netto mindreforbrug på 5,2 mio. kr. til Budgetområde 3.03 Forebyggelse og anbringelse giver et merforbrug på 3,2 mio. kr. I henhold til de økonomiske styringsregler overføres et netto mindreforbrug på nogle områder under budgetområdet på 0,4 mio. kr. til Budgetområde 3.04 Fritid - unge viser et forbrug svarende til budgettet. I henhold til de økonomiske styringsregler overføres et mindreforbrug på 3 tusinde kr. til 2012.

2 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Udvalgsberetning Børne- og Ungeudvalgets fordeling på budgetområder ses af nedenstående figur. Nettoforbrug pr. budgetområde i 2011 i alt -817,5 mio. kr Fritid - unge -17,1 2% 3.03 Forebyggelse og anbringelse -147,8 18% 3.01 Skoler -442,0 54% 3.02 Dagpleje og daginstitutioner 0-6 år -210,5 26% på udgifter indenfor og udenfor servicerammen For Børne- og Ungeudvalgets vedkommende omhandler 1 % af det samlede oprindelige budget områder udenfor servicerammen. Det drejer sig om: Erhvervsgrunduddannelser Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v. Sociale formål, såsom merudgiftsydelse og hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne For opgaver inden for servicerammen på udvalgets område viser regnskabet for 2011 et mindreforbrug på 16,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Børne- og Ungeudvalgets områder udenfor og indenfor servicerammen ses af nedenstående figur. Uden for servicerammen -8,9 1% Nettoforbrug i ,5 mio. kr. Inden for servicerammen -808,6 99%

3 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.01 BØRNE- OG UNGEUDVALGET Beskrivelse af område 3.01 Skoler Budgetområde 3.01 omfatter udgifter til skolegang klasse for kommunens børn og unge, samt udgifter til skolefritidsordning (SFO), som er folkeskolens pasningstilbud til børn i børnehaveklasse til 3. klasse. 90 % af eleverne i kommunen undervises på egne skoler, mens de resterende 10 % undervises i andre kommuner, på privatskoler, efterskole eller i et specialtilbud. Befordring af skoleelever hører også til under budgetområdet. Økonomi - så meget koster budgetområde 3.01 Skoler Oprindeligt Overførsler og omplaceringer 2011 Tillægsbevillinger Korrigeret Regnskab 2011 Afvigelser til korrigeret Afvigelser overført til år 2012 Udgifter Indtægter Netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. Afvigelsesbemærkninger Korrektioner i forhold til oprindeligt Det oprindelige budget for 2011 var på 445,8 mio. kr. I løbet af året er der givet tillægsbevillinger på 3,1 mio. kr. Tillægsbevillingerne er givet til dækning af forventede merudgifter som følge af reviderede skøn over aktiviteten, og dels til konkrete formål. De væsentligste tillægsbevillinger er givet til følgende formål: Mindreforbrug på 1,0 mio. kr. vedr. bidrag til elever i frie grundskoler, statslige og private skoler m.v. Merforbrug på 1,1 mio. kr. til uddannelsesforløb i inkluderende praksis for medarbejdere og ledere Merforbrug på 3,0 mio. kr. til undervisning i andre kommuners specialskoler Årsregnskab 2011 sammenholdt med korrigeret Regnskabet viser et forbrug på 442,0 mio. kr. mod et korrigeret budget på 456,2 mio. kr. Mindreforbrug på området udgør 14,2 mio. kr. og svarer til 3,1 %. Nettomindreforbruget er sammensat af såvel mersom mindreforbrug på en række områder. De væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret budget er følgende: Mindreforbrug på 3,1 mio. kr.på lærerlønninger Mindreforbrug på 0,3 mio. kr.på inklusion Mindreforbrug på 1,7 mio. kr. på central driftsramme Merforbrug på 1,1 mio. kr. på mellemkommunale betalinger Mindreforbrug på 0,6 mio. kr. på profilskoler Mindreforbrug på 0,5 mio. kr. på undervisningsassistenter Merforbrug på 0,2 mio. kr. på syge- og hjemmeundervisning Mindreforbrug på 0,7 mio. kr. på andre skoleformer

4 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.01 Mindreforbrug på 1,0 mio. kr. på befordring af elever i grundskolen Mindreforbrug på 0,6 mio. kr. på Erhvervsgrunduddannelser Mindreforbrug på 0,5 mio. kr. på projekt fritidsguidning og fritidsvejledning Merforbrug på på 0,1 mio. kr. på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning mv. Mindreforbrug på 0,6 mio. kr. på kommunale specialskoler jf. FSL 20 stk. 2 og stk. 5 inkl. Skolefritidsordninger Mindreforbrug på 0,6 mio.kr. på Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen Mindreforbrug på 3,1 mio. kr. på lærerlønninger Udgifterne, der vedrører lønninger til skoleledere, lærere, konsulenter m.fl., løber i skoleåret 2011/12. Mindreforbruget i 2011 udmøntes i 2. halvår af skoleåret 2011/12. Der er ansøgt om at få det fulde mindreforbrug overført til 2012, men jf. økonomistyringsreglerne overføres 1,3 mio. kr. som en pose penge, og derudover 0,8 mio. kr. som formålsbestemt overførsel. Mindreforbrug på 0,3 mio. kr. på inklusion Mindreforbruget skyldes, at en del af inklusionskurserne først afholdes i 2012, og i den forbindelse sker en del af refusionsudbetalingen også først i Mindreforbrug på 1,7 mio. kr. på central driftsramme Driftsrammen indeholder midler til dækning af blandt andet uddannelse for skoleledere, konsulenter mm., hvor pengene skal bruges i skoleåret 2011/12. Der har i 2011 været et mindre behov for øvrige driftsudgifter til blandt andet monteringsbeløb og andet på skolerne. Merforbrug på 1,1 mio. kr. på mellemkommunale betalinger Merforbruget skyldes, at der er lavet om på den måde, hvor på der opkræves betalinger fra de andre kommuner. Dette betyder, at hvor vi i 2011 har opkrævet 7/12 betaling for andre kommuners elever i vores skoler, har vi betalt vores indkomne regninger med helårsvirkning. Denne betalingsforskydning forventes at være udlignet næste år, da alle regninger fremover skal fremsendes med hhv. 5/12 og 7/12 jævnfør aftale kommunerne imellem. Mindreforbrug på 0,6 mio. kr. på profilskoler Udgifterne løber i skoleåret 2011/12, og mindreforbruget i 2011 udmøntes i 2. halvår af skoleåret 2011/12. Mindreforbrug på 0,5 mio. kr. på undervisningsassistenter Mindreforbruget er ikke bundet til et projekt eller en bestemt indsats, men er et overskud fra projektåret, og er fremkommet dels ved, at ikke alle stillinger har været besat undervejs på de skoler, som ikke var med i ministerieprojektet, og dels ved en forsigtig økonomistyring af projektet. Midlerne er ikke disponeret i 2012 og tilgår kommunekassen. Merforbrug på 0,2 mio. kr. på syge- og hjemmeundervisning Merforbruget skyldes, der har været flere børn end forudset, som har haft behov for syge- eller hjemmeundervisning. Der vil i 2012 blive taget højde for dette, og budgettet bliver justeret. Mindreforbrug på 0,7 mio. kr. på andre skoleformer Mindreforbruget skyldes et fald i antallet af elever på efterskoler og overføres til De overførte midler skal blandt andet bruges til finansiering af den øgede efterspørgsel på produktionsskoler. Mindreforbrug på 1,0 mio. kr. på befordring af elever i grundskolen Af mindreforbruget skyldes 0,6 mio. kr. betalingsforskydninger for regninger, der betales i 2012, men som vedrører Desuden er der under Bugtskolens én pose penge et mindreforbrug til befordring på 0,3 mio. kr. bl.a. som følge af en tvist med en vognmand om opkrævning af udenlandsk moms. Under PPRs én pose penge er der et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. afsat til befordringsudgifter som opkræves fra andre kommuner. Midlerne indgår som en del af den samlede overførsel til 2012.

5 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.01 Mindreforbrug på 0,6 mio. kr. på Erhvervsgrunduddannelser Det blev besluttet i 2010, at der skulle indgås samarbejde med Greve Produktionsskole om varetagelse af EGU. Det har givet øgede refusionsindtægter, som nu tilgår kassen. Mindreforbrug på 0,5 mio. kr. på projekt fritidsguidning og fritidsvejledning Mindreforbruget er primært som følge af, at der er modtaget flere midler fra staten til projekt fritidsguidning og fritidsvejledning end brugt i Beløbet søges formålsbestemt overført til brug i 2012 både i Greve Byråd og ministeriet. Bruges midler fra staten ikke, som ansøgt, skal de tilbagebetales. Merforbrug på på 0,1 mio. kr. på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning mv. PPR, herunder PPR s konti til elever i specialklasser, har samlet set et merforbrug, som søges overført under én pose penge. PPR er ved at nedjustere sin aktivitet som følge af budgetreduktion. Det sker efter en plan med naturlig afgang og under én pose penge. Mindreforbrug på 0,6 mio. kr. på kommunale specialskoler jf. FSL 20 stk. 2 og stk. 5 inkl. Skolefritidsordninger Det samlede mindreforbrug udgøres af et mindreforbrug på Bugtskolen på 0,5 mio. kr. og på Kirkemosegaard på 0,4 mio. kr., samt en merudgift fra PPR på 0,3 mio. kr. netto, som primært vedrører køb af plads i andre kommuner. Beløbene indgår i opgørelse af ansøgte overførsler under én pose penge for hver af de 3 institutioner. Mindreforbrug på 0,6 mio.kr. på Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen Mindreforbruget vedrører primært PPR og indgår i den samlede overførsel af deres virksomhed under én pose penge. Mindreforbruget skal ses i sammenhæng med, at der ovenfor under Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er et merforbrug. De 2 områder indgår samlet i planen for gennemførelse af den besluttede budgetreduktion på personalesiden i PPR. Endvidere er der et mindreforbrug fra Inklusions- og Ressourceteamets én pose penge, som medfører, at der er søgt overført 0,046 mio. kr. Budgetoverførsler fra 2011 til 2012 Der er på budgetområdet overført i alt 12,0 mio. kr. mio. kr. fra til budget 2012 efter Greve Kommunes overførselsregler. Beløbet er fordelt med 9,3 mio. kr. til overførsler efter reglerne om Én pose penge samt 2,7 mio. kr. til formålsbestemte overførsler, som Byrådet har godkendt. Én pose penge overførsler: Beløb i kr. It drift, skoler 124 PPR 695 Kirkemosegaard 417 Bugtskolen 275 Inklusions- og ressourceteamet 46 Lærerlønninger Center for skoler 615 Andre skoleformer 678 Hedelyskolen Karlslunde Skole 203 Krogårdskolen 404 Mosedeskolen -757 Strandskolen 280 Tune Skole 1.679

6 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.01 Tjørnelyskolen -615 Arenaskolen Damagerskolen 683 Holmeagerskolen 442 EGU 92 I alt Formålsbestemte overførsler: Beløb i kr. PPR 450 Lærerlønninger 797 Inklusion 250 Mellemkommunale betalinger 623 Profilskoler 584 I alt = mindreforbrug/merindtægt i 2011, - = merforbrug/mindreindtægt i 2011.

7 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.01 på indsatsområder og budgetbemærkninger fra I det følgende gives der en status på de vedtagne indsatsområder for udvalget i. De oprindelige indsatsområder fra budgettet er beskrevet i boksene, og derefter gives en opfølgning og status på indsatsområdet. Øgede udgifter på det specialiserede socialområde samt specialundervisningsområde I aftaler mellem regering og KL er der et særligt fokus på det specialiserede socialområde for at få styr på en udvikling, hvor der på landsplan er tale om udgiftsstigninger langt over aftalernes generelle niveau på 1-2 % årligt. For Byrådet kan de strategiske muligheder være at have fokus på nye indsatser og muligheder for at opnå større effekt for de investerede ressourcer. Væksten på landsplan findes både i forhold til specialundervisning og indenfor anbringelse og forebyggelse heraf, hvilket også gælder for Greves økonomi. I forhold til antal etablerede specialundervisningspladser så har kommunen i årene udbygget sin kapacitet. Dette betyder at kommunen på den ene side har øget sin vifte så den kan dække efterspørgslen. Men modsat betyder det også at der i årene har fundet en udskillelse sted fra skolegang i normalskolens regi som nu er afløst af specialundervisningstilbud primært i klasserækker på skolerne. Det helt generelle fokus i Center for Børn & Familier går på hvordan der omkring det enkelte barn kan skabes den mest optimale løsning som gør at barnet ud fra sine behov kan føle sig som deltager og et aktiv inkluderet individ. Dette sker i et meget tæt samarbejde med Center for Dagtilbud, Center for Skoler og Center for Kultur & Fritid. Økonomien i Center for Børn & Familier er således afhængig af hvor mange børn der identificeres med behov, hvor behovet ikke kan tilgodeses udelukkende indenfor normalinstitution eller skolers rammer. Inklusion som medfører at børn ikke blot er til stede, men at de også føler sig hørt og kan fungere som aktive deltagere i dialog og sociale relationer er derfor det absolut største indsatsområde centret arbejder med. Nogle børn er udfordret af komplekse sociale problemstillinger der giver en udfordring for et normalt begavet barn, mens udfordringen for andre af børnene kan være fysiske og/eller psykiske handicaps som nedsætter deres intellekt. Centret arbejder i denne sammenhæng både med løsninger som inddrager forældre, kommunale institutioner, øvrige fritidsaktiviteter og børnene selv. Der er i 2011 igangsat et omfattende inklusionsprojekt, som over de nærmeste år har som målsætning at nedbringe eksklusion af børn i dagtilbud og skole, samt øge andelen af unge, som får sig en ungdomsuddannelse.

8 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.01 Skolestruktur I projektet organisering og kvalitetsudvikling af specialundervisningen (OK Projektet) forudsættes det, at specialfunktioner i høj grad lægges ind på frie kvadratmeter på skolerne. Skal dette kunne omsættes fordres der en tæt kontakt mellem Center for Skoler og Center for Børn og Familier når der drøftes skolestruktur, så de små enheder med specialtilbud ikke kommer i klemme. Greve Kommune gør brug af muligheden for køb af plads til børn med specielle behov i udenbys skoletilbud. Det kan ske som følge af PPRs indstilling til det Centrale Visitationsudvalg Cvi omkring vidtgående specialundervisning. Udvalget vurderer hvordan et barns behov bedst tilgodeses i helt specifikke rammer, som kun findes på få meget specialiserede skoler/klassetilbud eller som følge af frit skolevalg, hvor forældre vælger udenbys tilbud frem for det primære tilbud PPR anbefaler. Det er kommunens strategi så langt det giver mening at forsøge at skabe lokale løsninger som kan tilgodese børnenes behov. Er der tale om børn som har behov for dagskoletilbud er det familierådgiveren som koordinerer opgaven med at finde de muligheder som kan bruges. Det er fortsat kommunens strategi at have fokus på lokale løsninger. Inklusionsprojektet vil lægge styringsmuligheden hos skolelederen, som får penge og råderum til at skabe fleksible og lokale løsninger for kommunens børn. Udfordring vedr. læsning Overordnet læsemål for Greve Kommune er, at alle elever, der udgår af folkeskolen, dels besidder læsekompetence til at klare sig i en ungdomsuddannelse, og dels får styrket den alsidige personlige udvikling og deres handlemuligheder. Det overordnede mål for hele læseindsatsen i Greve Kommune skal ses i relation til, at de afsluttende afgangsprøver 2009 viste et fald på 1,8 procentpoint (fra 6,5 til 4,8) i forhold til afgangsprøven i Endvidere viser den seneste læseundersøgelse på 9. klassetrin (forår 2010), at 16 % af den samlede elevmasse ikke besidder en tilstrækkelig god læsekompetence. I denne forbindelse har Børneog Ungeudvalget efterspurgt forslag til, hvordan læsekompetencen kunne øges. I sammenligning med det seneste landsresultat på 79 % sikre læsere på 9. klassetrin, ligger kommunen fem procentpoint over med 84 % sikre læsere. Samlet set viser læseresultaterne i kommunen fremgang i læseresultaterne, dog bør der være øget opmærksomhed på indsatsen på mellemtrinnet. Endvidere er der igangsat en målrettet læseindsats for at styrke de tosprogedes læsekompetence. De tosprogede læseniveau er på alle klassetrin under de etsprogedes niveau. Der er ligeledes stor forskel i læseniveauet mellem de tre skoleområder. Læseindsatsen i skoleområde Nord bør styrkes. Samlet set er der stadig brug for en særlig indsats inden for dette område. I Læseundersøgelsen fremgår det, at alle klassetrin ligger på, eller over seneste, landsgennemsnit, undtagen 5. klassetrin som trods en fremgang i andelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse på 4,4 procentpoint i forhold til skoleåret stadig ligger lidt under. Der er fremgang i forhold til skoleåret på alle klassetrin, undtagen på 1., 2. og 9. klassetrin. Fremgangen på

9 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.01 mellemtrinnet tyder på, at indsatsen i forhold til læsning i fagene: Læs-Lær-Læs har haft en positiv effekt, og Center for Skoler anbefaler, at det fortsatte arbejde med faglig læsning afspejles i de enkelte klassers årsplaner. Tilbagegangen i andelen af sikre læsere på 1. og især 2. klassetrin er bekymrende, og Center Skoler anbefaler at videreudvikle og intensivere indsatsen: LUS og læseløft, som med stor succes blev indført på samtlige skoler i kommunen i skoleåret På alle klassetrin ligger de tosprogede elever under det kommunale læseniveau, og i forhold til skoleåret er afstanden mellem et- og tosprogede elevers læseresultater på 5. til 7. klassetrin øget. Dette tyder på, at det især er de etsprogede elever, der har profiteret af indsatsen: Læs-Lær-Læs, og derfor anbefaler Center for Skoler, at mulighederne for at iværksætte nye tiltag, der øger de tosprogedes læseforståelse undersøges. Børne- og Ungeudvalget har efterspurgt forslag til, hvordan elevernes læsekompetence kan øges, og i Læseundersøgelsen er der fremlagt en strategi for arbejdet. Udfordring vedr. inklusion Greve Kommune har siden 2000 haft målrettet fokus på den rummelige/inkluderende skole. På trods af dette, er det ikke lykkes kommunen at knække kurven på specialundervisningsområdet. I Greve Kommune modtager i alt 4,2 % af alle elever særlig tildelt støtte indenfor almenområdet inklusiv enkelt integrerede elever (sept. 2008) og 5,3 % af alle elever undervises udenfor den almindelige klasse i specialklasser eller specialskoler (maj 2009). Til sammenligning viser landsgennemsnittet, at 3,8 % undervises udenfor almindelige klasser 2007/08. Center for Skoler bidrager til implementering af Børne- og Ungepolitikkens mål om Inklusion og Læring. Det sker ved at tage udgangspunkt i almenområdet og aktivt forsøge at udvikle den pædagogiske tænkning og praksis gennem kompetenceudvikling. Projektet er startet i Center for Skolers inklusionsprojekt har til hensigt at fremme en koordineret indsats blandt lærere og pædagoger for at fange grå-zone-børnene (og dermed mindske en ekskluderende virksomhed) og for at styrke den almindelige opfattelse af inklusion og inklusionstænkning blandt alle medarbejdere. Formålet med inklusionsindsatsen er at skabe en bedre undervisning for alle elever. Den almene kompetenceudvikling er gennemført planmæssigt med udgangen af december I alt har ca medarbejdere gennemført et ugekursusforløb om inklusion som pædagogisk tænkning med henblik på at skabe en ny inkluderende praksis. Januar 2012 påbegyndes diplomforløb for både medarbejdere og ledere. Disse diplomforløb fortsættes efterår 2012 og forår Alle skoler har endvidere udarbejdet strategi og handleplaner for den enkelte skoles arbejde med inklusion og for inddragelsen af forældrene som nødvendige samarbejdspartnere i inklusionsprocessen. Der er således foretaget en samlet koordineret indsats med henblik på dels at fange gråzone børnene dels for at mindske omfanget af den ekskluderende virksomhed. Fra skoleåret 2012/2013 er den inkluderende økonomi udlagt til skolerne. I forbindelse med kursusindsatsen er der et følgeforskningskoncept under udarbejdelse med UC-Capitol, som har til formål at af-

10 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.01 dække den inkluderende praksis over for de børn, som fremover vil være i almenmiljøet frem for et ekskluderende tilbud. Udfordring vedr. Det digitale Læringsrum og e-learning Greve Kommune har gennem en investeringsplan fra 2007 afsat midler til indkøb af interaktive white-boards til skolernes normalklasser for på den måde at fremme brugen af såvel interaktive som digitale læringsmidler og metoder. Siden 2005 har Greve Kommune ligeledes via den centrale uddannelsespulje og skolernes egne uddannelsesmidler initieret, at lærerne har haft mulighed for at erhverve Det pædagogiske it-kørekort. I alt har 56,8 % af lærerne nu erhvervet denne it-kompetence. Men da tiden er løbet fra denne type af kompetencegivende kursus, vil Center for Skoler fremover satse på uddannelsesforløb inden for interaktive (digitale) medier som eksempelvis uddannelse i brugen af interaktive white-boards og e-learning. De fortsatte tiltag inden for it som uddannelsesområde indgår i Center for Skolers uddannelsesplan. Der har med succes været afholdt to heldagskurser for 2x25 lærere i brug af interaktive whiteboards i uge 32/2011. Center for Skoler vurderer, at der også i nogle år fremover vil være brug for lignende heldagskurser kombineret med lokale lærer-til-lærer-kurser ude på den enkelte skole i takt med at alle klasselokaler ad åre forventeligt udstyres med interaktive whiteboards. Der har med stor succes, også i uge 32/2011, været afholdt et heldags lærerkursus, med 15 deltagere, med efterfølgende klassekurser for ti klasser i Lommefilm, dvs. optagelse, redigering og formidling ved hjælp af mobiltelefoners kameraer. Kurset forventes udbudt igen i lignende form i uge 32/2012. Center for Skoler vil fortsat arbejde med en yderligere digitalisering af kommunens folkeskoler med henblik på, på kort sigt, at tilbyde en tablet pc (f.eks. en ipad) til samtlige elever og medarbejdere på skolerne. Dette gennemføres allerede i det kommende skoleår for 10. klasses elever og lærere på Damagerskolen. Center for Skoler indhenter fortsat erfaringer fra og er i dialog med andre uddannelsesinstitutioner/kommuner/skoler om brug af fjernundervisning og e-læring for at vurdere mulighederne, skolernes parathed og deres behov. Dette arbejde forventes afsluttet forår/sommer 2012.

11 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.01 Udfordring vedr. elevernes faglige resultater Danmarks muligheder for vækst er afhængigt af et uddannelsessystem, der kan måle sig med de bedste i verden. Vi skal leve af menneskelig formåen. Fundamentet for den videre uddannelse bliver støbt i folkeskolen, og ønsket for Greve Kommunes skolevæsen er netop at styrke alle kommunens elevers formåen ved at tilbyde skoler i verdensklasse. Som en blandt mange indikatorer er de opnåede resultater ved de afsluttende afgangsprøver efter 9. klasse. For at tackle denne udfordring er det nødvendigt også at fokusere på de opnåede resultater, og hvordan læring og undervisning sammen kan give et endnu bedre udbytte af 9-10 års skolegang. Inden for dette udfordringsområde er der endvidere to særlige temaer: Forskellen mellem drenges generelle faglige niveau sammenlignet med pigernes i fagene dansk og matematik, samt niveauforskellen mellem tosprogede og etnisk danske elever. Drenge-pigeproblematikken er endvidere et særligt politisk fokusområde (Børne- og Ungeudvalget, december 2009), som efterfølgende er blevet indarbejdet i aftalestyringen mellem skolerne og Center for Skoler. Af resultaterne ved de afsluttende prøver 2011 fremgår det, at der stadig er store forskelle mellem de opnåede resultater for drenge og piger. På alle områder på nær i matematik (problemregning) scorer pigerne langt højere ved de afsluttende prøver. Derfor er Center for Skoler af den opfattelse, at dette område fortsat skal være et særligt opmærksomhedspunkt for almenskolerne. Med undtagelse af sprogfagene engelsk og tysk må man i det store og hele konstatere en lille tilbagegang i karaktergennemsnittet i fagene fra prøveterminen i maj 2010 til prøveterminen i Der er ikke tale om nogen alarmerende tilbagegang; formodentlig drejer det sig om den tilfældighedsfaktor, der kan være indbygget i enhver årgang. Fx vil man se, at læseresultatet i 2011 er på 5,5, medens det i 2010 var på 6,0. Det er dog værd at minde om, at gennemsnittet i 2009 lå helt nede på 4,8. Et sådant udsving på ca. 0,5 procentpoint er formodentlig, hvad man kan forvente af forskydninger fra år til år. Sammenligning af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver mellem et- og tosprogede elever Gennemsnitligt er der sket forbedringer i fagene læsning, mundtlig og skriftlig dansk og problemregning, mens der er sket et fald i de gennemsnitlige karakterer i retskrivning, færdighedsregning og problemregning ved prøveterminen 2011 i sammenligning med De tosprogede elever klarer sig bedst i mundtlig dansk og dårligst i retskrivning og læsning. På tre ud af 10 skoler klarer de tosprogede elever sig bedre eller ligger næsten på samme niveau som tidligere. Elevernes faglige udbytte efter endt skolegang, forskellen mellem drenge-pigeresultater og de tosprogedes resultater set i forhold til de etsprogede er områder, som fortsat er opmærksomhedspunkter dels for at øge den enkelte elevs kompetencer dels for at leve op til regeringens målsætning om, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

12 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.01 Udfordring vedr. elevfravær I forbindelse med den politiske udvalgsbehandling af Kvalitetsrapporten for skoleåret blev elevfravær fremhævet som et område, der skal være særlig opmærksomhed på, idet det kommunale gennemsnit på 6,3 % (svarer til et elevfravær på 12 dage i gennemsnit) må karakteriseres som værende højt. For at rette fokus mod dette område blev elevfraværet indarbejdet i aftalestyringskomplekset for 2010 for alle skoler, selv om en del skoler allerede havde truffet deres egne forholdsregler (f.eks. teaterringning, gule sedler m.v.). Det kommunale gennemsnit for elevfravær i almenområdet udgjorde 6,5 % ved sidste opgørelse for skoleåret 2010/2011, hvilket svarer til et elevfravær på dage i gennemsnit. Dette forhold må karakteriseres som værende højt og skal derfor fortsat være et opmærksomhedspunkt for skolerne og for skolevæsenet som helhed. Udfordring vedr. efteruddannelse Uddannelse er et af de fire vedtagne politiske fokusområder (vedtaget af Byrådet 2009). Kvalitetsrapporten viser et fald i antal kursustimer på 9,5 % fra Når det er et mål at opretholde et fagligt højt kvalifikationsniveau også på undervisningsdelen, betyder det, at Center for Skoler sammen med skolelederne til stadighed må se på, hvordan fagligheden kan styrkes yderligere gennem en målrettet indsats med både en central og en lokal kursusvirksomhed, dels for at fastholde og efteruddanne de pædagogiske medarbejdere, og dels for at tiltrække nyuddannede medarbejdere. Nedgangen i antallet af kursustimer er bekymrende for den fortsatte faglige kvalificering og udvikling inden for normalområdet og vil være et opmærksomhedspunkt i kommende handlingstiltag herunder ved indgåelse af nye aftaler mellem Center for Skoler og de enkelte skoler begyndende med aftalestyringen 2009/10. Greve Kommune har gennem de sidste mange år arbejdet med både et generelt og specifikt kompetenceløft gennem faglige kurser, diplomuddannelser og de særlige vejlederuddannelser. I tilknytning hertil er der i skoleåret igangsat et bredt kompetenceprogram inden for området inkluderende praksis med ugekursusforløb om inklusion for mere end medarbejdere og tilbud om medarbejderdiplom inden for samme område. Hvis der ses bort fra den inkluderende indsats inden for efteruddannelsesområdet, er det generelle billede (ved opgørelsen for skoleåret 2010/2011), at der fortsat er en nedgang i antallet af kursustimer for medarbejdergruppen som helhed. Dette skyldes ændrede rammebetingelser og skolernes heraf følgende prioritering af skolens samlede virksomhed. Udvikling af nye efteruddannelsestiltag (blandt andet som følge af en naturlig afgang i undervisningsstaben på skolerne) som eksempelvis et øget brug af digitale læremidler vil være et særligt opmærksom-

13 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.01 hedspunkt for kommende handlingstiltag for at øge den fortsatte faglige kvalificering inden for almenområdet. Udfordring vedr. strukturtilpasning Nordområdet profilskolerne Hundigeskolen og Gersagerskolen. Greve Kommune har en ambition om, at alle elever får et godt afsæt for at tage en ungdomsuddannelse. Det optimale grundlag for succes er, at skolen i distriktet er attraktiv for forældre og elever. På nordskolerne Hundigeskolen og Gersagerskolen har man siden 2000 oplevet, at forældre fravalgte skolerne. I 2000 var det samlede elevgrundlag på almenområdet 701 elever fordelt på 41 klasser. I foråret 2010 var tallene 299 elever fordelt på 20 klasser. I skoleåret 2007/08 igangsattes et projekt, som skulle profilere de to skoler gennem indsatsområderne idræt, kost og sundhed. Indsatsen førte dog ikke til væsentlige ændringer i fravalgsmønstret, og derfor har skolerne fra skoleåret 2010/11 fået fælles ledelse og er blevet lagt på samme matrikel med henblik på formel sammenlægning fra august Hundigeskolen og Gersagerskolen er formelt lagt sammen fra skoleåret 2011/12. De ledelses- og personalemæssige tilpasninger er gennemført fra skoleårets start, ligesom de nødvendige fysiske tilpasninger er foretaget. Skolen har nu navnet Arenaskolen og er i drift fra august Udfordring vedr. strukturtilpasning Tune Sammenlægning af Lundegårdskolen og Tune Skole. I Tune er der to selvstændige folkeskoler, Lundegårdskolen med 232 elever og Tune Skole med 502 elever. Fra 1. januar 2009 har skolerne været drevet med fælles skoleleder, men som selvstændige skoler. Driften af små og mindre skoler giver en række smådriftsulemper. Økonomien bliver skrøbelig ved små enheder, og desuden kan det på en mindre skole være svært at dække alle fag med linjeuddannet personale. Med baggrund i ovenstående blev der i foråret 2010 iværksat en proces med henblik på sammenlægning af de to skoler. Den traf Byrådet beslutning om at lægge skolerne sammen med virkning fra 1. august Skolen vil være fordelt på de to nuværende matrikler med alle elever i klasse, samt SFO, placeret på den nuværende Lundegårdskoles matrikel, og alle elever fra klasse placeret på den nuværende Tune Skoles matrikel. Skolerne er lagt sammen med effekt pr Den økonomiske ramme for sammenlægningen er overholdt, og skolen er nu i drift.

14 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.01 Udfordring vedr. strukturtilpasning generelt Strukturtilpasning på skoleområdet har været et særligt fokusområde for dette serviceområde fra 2002, hvor elevtallet var stigende. Stigningen krævede tilpasning af bygningsmassen, hvilket har medført tilbygninger på flere skoler i perioden 2003 til I samme periode er der renoveret faglokaler, især fysik, natur/teknik, skolekøkken, billedkunst og sløjd. I 2002 var der i almenklasserne elever fordelt på 282 klasser. Elevtallet toppede i skoleåret 2006/07 med elever fordelt på 294 klasser. I indeværende skoleår er tallet opgjort til fordelt på 276 klasser. For 8 år siden havde vi samme elevtal for almenundervisningen som i indeværende skoleår. Ind imellem har Greve Kommune haft en til- og afgang på ca. 280 elever. Virkningen af især en elevreduktion kan resultere i merudgifter med mindre rammekapaciteten tilpasses, således at en evt. strukturændring kan befordre optimering af klasseantal og dermed klassekvotient. Medio 2012 fremlægger Center for Dagtilbud & Skoler et forslag til en ny skolepolitik. Efter den politiske behandling af skolepolitikken igangsættes arbejdet med en strukturproces. Forslag til proces og rammer for arbejdet forventes fremlagt til politisk behandling i efteråret Udfordring vedr. undervisningsassistenter For bedre at udnytte lærerens hovedkompetence, nemlig at tilrettelægge og gennemføre undervisning, har Greve Kommune valgt at afprøve den finske model med undervisningsassistenter. Forsøget med undervisningsassistenter gennemføres i særligt udvalgte timer på visse klassetrin. Undervisningsassistenten skal tage sig af opgaver, som ikke nødvendigvis skal varetages af en uddannet lærer. Assistenten skal fungere, som betegnelsen antyder, som lærerens forlængede arm før, under, og efter undervisningen. Forsøget med undervisningsassistenter er igangsat for skoleåret 2010/11 og bliver støttet gennem Undervisningsministeriets forsøgspulje. På baggrund af det datamateriale, der er udarbejdet til brug ved evalueringen af projektet, kan det konkluderes, at projektet har opnået effekt på væsentlige projektmål. Udvalgte punkter er: Som følge af projektet er der generelt færre forstyrrelser i timerne og dermed mere tid til undervisning. De svar, som et udsnit af de i projektet deltagende lærere afgiver i marts måned 2011, viser et klart fald i forstyrrelser i forhold til de svar et udsnit af lærere afgiver i august Det betyder, at der er mere tid til og fokus på undervisning. Flere elever oplever bedre trivsel og glæde i skolen. Elever giver udtryk for tilfredshed med at have en undervisningsassistent i klassen til at hjælpe med det faglige og det sociale. En del elever oplever at have lært mere, når der er en undervisningsassistent i klassen. De deltagende lærere udtrykker stor tilfredshed med at have undervisningsassistenter i klassen.

15 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.01 Mange lærere oplever at undervisningen bliver mere effektiv. De økonomiske rammer for projektets gennemførelse er overholdt. Projektet er afsluttet, og ordningen betragtes fremadrettet som værende i drift. Udfordring vedr. tosprogede elever Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven, og Undervisningsministeriet anvender folkeskolelovens definition af tosprogede. Den fremgår af 4 a, stk. 2: "Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk". Definitionen dækker både børn, som kun taler et andet modersmål end dansk, og børn, som mestrer flere sprog, herunder dansk som andetsprog. Hvert år opgør skolerne antallet af tosprogede elever på baggrund af denne definition til undervisningsministeriet. Opgørelsen danner ligeledes baggrund for tildeling af timer til undervisning i dansk som andetsprog på skolerne. Det er byrådet/buu, der fastlægger den ressource, som skal anvendes på området og en besparelse på budgettet vil medføre færre lektioner til undervisning. På baggrund af den udmeldte ressource tildeles skolerne lektioner efter følgende model, som er let at administrere og forstå for skoleledere og lærere. Den nuværende ressourcemodel ser således ud: Elever i indskolingsgrupperne* tildeles 2 lektioner pr. uge Elever i børnehaveklasse og 1. klasse tildeles 1 lektion pr. uge Alle andre tosprogede elever tildeles 0,2 lektion pr. uge *Indskolingsgrupper er for de tosprogede elever, som ved skolestart efter en sproglig vurdering henvises til en anden skole end distriktsskolen. (Folkeskolelovens 36, stk. 3) På skolen vurderes de tosprogede elevers behov på baggrund af sprogvurderinger, test og de daglige præstationer, hvorefter der planlægges undervisning på hold eller i mindre grupper i og uden for klassen, således at den enkelte elev samlet får flere undervisningstimer end eleven udløser. Skolen differentierer altså undervisningen efter den enkelte elevs behov, så der er elever, som ikke får de tildelte lektioner, fordi der er andre elever, som har behov for flere timer, end de har fået tildelt. Greve Kommune er forpligtet til at følge folkeskolens definition, som beskrevet ovenfor. Modellen fungerer tilfredsstillende, fordi det er skolen, som kender elevernes behov, der endeligt tilrettelægger og fordeler timerne. Ressourcetildelingen til tosprogede elever er reduceret med ca. 10 %, hvilket har medført et behov for at tilpasse tildelingen af ressourcer til skolerne. Ressourcemodellen for er ændret således: Elever i indskolingsgrupper fra bh.kl. til og med 3. klasse tildeles 2 lektioner pr. uge

16 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.01 Elever som har gået i indskolingsgrupper tildeles 1 lektion pr. uge fra 4. kl. (tidligere 2 lektioner) Andre tosprogede elever fra bh.kl. og 1. kl. tildeles 0,50 lektioner pr. uge (tidl.1 lektion) Alle andre tosprogede elever tildeles 0,2 lektioner pr. uge.

17 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.02 BØRNE- OG UNGEUDVALGET Beskrivelse af område 3.02 Dagpleje og daginstitutioner Økonomi - så meget koster budgetområde 3.02 Dagpleje og daginstitutioner Oprindeligt Overførsler og omplaceringer 2011 Budgetområde 3.02 omfatter udgifter til pasning af børn i aldersgruppen 0-6 år. Kommunens daginstitutioner og dagpleje tilstræber i samarbejde med forældrene at fremme barnets udvikling, trivsel og selvstændighed. Tillægsbevillinger Korrigeret Regnskab 2011 Afvigelser til korrigeret Afvigelser overført til år 2012 Udgifter Indtægter Netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. Afvigelsesbemærkninger Korrektioner i forhold til oprindeligt Det oprindelige budget for 2011 var på 224,1 mio. kr. I løbet af året er der givet tillægsbevillinger på 5,3 mio. kr. Tillægsbevillingerne er givet til dækning af forventede merudgifter som følge af reviderede skøn over aktiviteten og dels til konkrete formål. De væsentligste tillægsbevillinger er givet til følgende formål: Mindreforbrug på 1,5 mio. kr. vedr. inklusion Mindreforbrug på 1,5 mio. kr. vedr. hjemmetræning 36 klub mv. Merforbrug på 1,4 mio. kr. på kapacitetskonti vedr. børnetallet Mindreforbrug på 0,7 mio. kr. på mellemkommunale betalinger Mindreforbrug på 0,3 mio. kr. vedr. kompetenceudvikling Mindreforbrug på 0,4 mio. kr. på Åsagergård vuggestue Mindreforbrug på 2,0 mio. kr. på befordring særlige dagtilbud Mindreforbrug på 0,4 mio. kr. vedr. ændret periodisering af betalinger Årsregnskab 2011 sammenholdt med korrigeret Regnskabet viser et forbrug på 210,5 mio. kr. mod et korrigeret budget på 219,8 mio. kr. Mindreforbrug på området udgør 9,3 mio. kr. og svarer til 4,2 %. Nettomindreforbruget er sammensat af såvel mer- som mindreforbrug på en række områder. De væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret budget er følgende: Merforbrug på 0,4 mio. kr. på kapacitet Mindreforbrug på 0,4 mio. kr. på sprogstimulering af børn i førskolealderen Mindreforbrug på 2,0 mio. kr. på institutionernes centrale driftsramme Mindreforbrug på 1,0 mio. kr. på mellemkommunale betalinger Mindreforbrug på 0,1 mio. kr. på tilskud til privat pasning og pasning af egne børn

18 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.02 Merforbrug på 0,4 mio. kr. på kapacitet Kapaciteten indeholder driftsudgifter til institutionerne samt forældrebetaling, søskenderabat og økonomiske fripladser for både institutionerne og dagplejen. Områderne ses samlet under ét, da de har en naturlig sammenhæng. Driftsudgifterne til dagplejen er ikke medregnet, da området ikke har pengene følger barnet. Allerede ved budgetopfølgning 2/2011 viste indmeldelserne i såvel vuggestuer som børnehaver, at der er flere børn i daginstitutionerne, end prognoserne forudså ved budgetvedtagelsen. Ved budgetbehandlingen blev der indregnet i alt års børn. Det drejede sig om 265 børn i dagplejen, 753 børn i vuggestuer og børn i børnehaver. Ved regnskabsafslutningen har det vist sig, at der har været 755 vuggestuebørn og børnehavebørn og 250 dagplejebørn dvs børn, dvs. 41 flere end budgetteret. For vuggestuer og børnehaver alene var der budgetteret med børn, men der har reelt været børn i institutionerne. Derimod var der budgetteret med 265 børn i dagplejen, men det reelle antal var i 2011 på 250. Mindreforbrug på 0,4 mio. kr. på sprogstimulering af børn i førskolealderen Mindreforbruget drejer sig om uforbrugte midler til opkvalificering af personale i dagtilbuddene. I 2011 har der været stor fokus på inklusion, og i den forbindelse har mange af institutionernes ansatte været på kursus i dette. Derfor har man valgt at udsætte ellers planlagt efteruddannelse i forhold til sprog, kultur og forældresamarbejde til Desuden er der fra 2012 et nyt tiltag i form af en landsdækkende sprogpakke, som netop dækker behovet for efteruddannelse, og også af denne grund er den planlagte uddannelse rykket til 2012 for at kunne benytte dette nye tilbud. Mindreforbrug på 2,0 mio. kr. på institutionernes centrale driftsramme Driftsrammen indeholder gevinstrealisering samt driftsudgifter til bl.a. mindre monteringsbeløb, supervision, inklusion, uddannelse og kurser osv. Der har i 2011 været et mindre behov indenfor dette. Mindreforbruget på uddannelse vil indgå i indsatsen i 2012 i forbindelse med strukturændringer. Der er ansøgt om at få det fulde mindreforbrug overført til 2012, men jf. økonomistyringsreglerne overføres 0,430 mio. kr. Mindreforbrug på 1,0 mio. kr. på mellemkommunale betalinger Mindreforbruget på 0,6 mio. kr. skyldes betalingsforskydninger, idet 10 kommuner har sendt regninger efter endt bogføringsfrist for Det resterende mindreforbrug skyldes færre børn end forventet. Mindreforbrug på 0,1 mio. kr. på tilskud til privat pasning og pasning af egne børn Jf. Dagtilbudslovens 86 ydes der tilskud til forældre der ønsker pasning af egne børn i alderen fra 24 uger og op til skolestart. I Greve kommune er der truffet politisk beslutning om, at ordningen tilbydes børn i alderen 24 uger til 3 år. Der har i 2011 været et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. svarende 3,5 årsbørn færre end forventet. Jf. Dagtilbudslovens 80 ydes der tilskud til forældre, der vælger at finde en privat børnepasser i stedet for at benytte en plads i dagtilbud. Fra at der i 2010 blev ydet tilskud efter ordningen til et barn i to måneder, er interessen for ordningen steget i 2011 til at 20 børn periodevis har fået tilskud til ordningen, hvilket omregnet svarer til 6,79 årsbørn. Dette har medført, at 5 private børnepassere har søgt og fået godkendelse til ordningen i Der har i 2011 været et merforbrug på 0,2 mio. kr. Der søges om regulering af budgettet ved BO

19 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.02 Budgetoverførsler fra 2011 til 2012 Der er på budgetområdet overført i alt 5,2 mio. kr. fra til budget 2012 efter Greve Kommunes overførselsregler om Én pose penge. Én pose penge overførsler: Beløb i kr. Center for Dagtilbud 237 Leg & Sprog Lederlønninger 352 Fællesudgifter institutioner 193 Dagplejen 141 Børnehuset Sirius 304 Børnehuset Pinocchio 636 Børnehuset Jupiter 248 Børnehuset Firkløveren 701 Børnehuset Troldelunden 317 Børnehuset Nordlyset Selvejende Børnehuset Karlsvognen 441 Selvejende Børnehuset Karlslunde Strand -87 Selvejende, øvrige 474 I alt = mindreforbrug/merindtægt i 2011, - = merforbrug/mindreindtægt i på indsatsområder og budgetbemærkninger fra I det følgende gives der en status på de vedtagne indsatsområder for udvalget i. De oprindelige indsatsområder fra budgettet er beskrevet i boksene, og derefter gives en opfølgning og status på indsatsområdet. Effektivisering/besparelser samtidig med flere opgaver og decentralisering Udfordring: Det er en stor udfordring at udvikle og kvalitetssikre kerneydelsen på dagtilbudsområdet samtidig med nye opgaver og tilbagevendende effektiviseringer og decentraliseringer. Indsatsområde: Det vil være centralt fortsat at fokusere på kerneydelsen, som den ydelse kommunen er forpligtet til at levere i henhold til dagtilbudsloven og holde igen med at iværksætte kommunale projekter og arbejdsopgaver, som ikke direkte relatere sig til kerneydelsen, eller har sit udspring heri. Der har i 2011 fortsat været behov for økonomiske tilpasninger og løbende effektiviseringer, hvilket har krævet ressourcer uden direkte relation til kerneydelsen.

20 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.02 Børnetalsprognosen Udfordring: Det er en tilbagevendende udfordring på dagtilbudsområdet, at der er en manglende sammenhæng mellem det prognosticerede børnetal og det faktiske børnetal, hvilket de senere år har betydet, at der indskrives flere børn, end der er forudsat i budgettildelingen. På dagtilbudsområdet anvendes principperne om, at pengene følger barnet og der er pasningsgaranti, men der sker ikke en automatisk efterregulering, når der passes flere børn end forudsat i prognoserne. Området har kun mulighed for at blive efterreguleret via budgetopfølgninger, men har ingen sikkerhed for at få pengene for de ekstra indskrevne børn. Det betyder, at hvis Center for Dagtilbud skal overholde den politisk besluttede aftale om, at institutionerne skal have ressourcer til de børn, der passes ekstra kan centret stå i den situation, hvor pengene skal findes inden for budgetområde 3.02 og der er ingen overskydende budgetmidler, fordi området netop udelukkende reguleres via demografien. Indsatsområde: Det er et vigtigt, at der arbejdes på yderligere at kvalificere børnetalsprognoserne, så der bliver en større sammenhæng mellem børnetalsprognosen og det faktiske antal indskrevne børn. I situationer med manglende sammenhæng bør princippet om, at pengene følger barnet anvendes både i tilfælde af, at der indskrives flere børn og færre børn end prognosen forudsætter. Der er blevet arbejdet med at kvalificere børnetalsprognoserne, men i 2011 var det prognosticerede børnetal igen mindre end det faktiske antal indskrevne børn, grundet uventet øget tilflytning. Det er fortsat en udfordring, når der indskrives flere børn, end prognosen forudsætter, idet dagtilbuddene tildeles budget efter princippet om at pengene følger barnet, hvorimod dette princip ikke gælder for budgettildeling til Center for Dagtilbud. Decentral økonomistyring, hvor pengene følger barnet Udfordring: Princippet pengene følger barnet anvendes i alle daginstitutioner, for at sikre fleksibiliteten i kapaciteten. Udfordringen ved dette princip er dog, at der i ressourcetildelingen til de enkelte dagtilbud ikke tages hensyn til, at personalesammensætningen er forskellig i de enkelte institutioner (uddannede/ikke uddannede, unge/ældre, sygdom og barsel mv.). Det kan medføre en kvalitativ og kvantitativ uensartet normering (barn/voksen ratio). Indsatsområde: For at imødekomme denne uhensigtsmæssighed kan der i institutionernes budgettildeling indarbejdes en udligningsfaktor i relation til personalesammensætning og/eller særlige personaleforhold. Det må dog forventes, at en sådan ordning vil være omfattende at administrere. Der er i 2011 gennemført delvis kompensation i budgettildelingen til institutionerne, således at nogle institutioner tildeles særlige tillæg. Dette vil kun være aktuelt i en overgangsperiode.

21 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.02 Nedgang i børnetallet Udfordring: Befolkningsprognosen skønner, at der bliver færre børn i kommunen, der fremover skal have et pasningstilbud. Hvis prognosen holder betyder det, at der vil være behov for kapacitetstilpasninger på området. Indsatsområde: Det vil være nødvendigt med en løbende tilpasning på området, som kan ske gennem fx personaletilpasninger og på sigt sammenlægning eller lukning af institutioner samt tilpasning af dagplejen. I 2011 lukkede institutionen Grøften, og i 2012 lukkes Tejstgården. Der arbejdes løbende med kapacitetstilpasning på dagtilbudsområdet. Ændret søgemønster på dagtilbudsområdet Udfordring: Forældrenes søgemønster på dagtilbudsområdet har de senere år vist en stigende tendens til, at forældrene ønsker vuggestuepladser frem for dagplejepladser. Dagplejen tildeles ikke ressourcer efter princippet pengene følger barnet som daginstitutionerne. Det betyder, at når børnene indmeldes i vuggestue, og der samtidig er ledige pladser i dagplejen, skal der alligevel betales for den ledige kapacitet i dagplejen. Indsatsområde: Der blev i 2010 igangsat en kapacitetstilpasning på området i form af personalereduktioner i dagplejen. Men der vil være behov for yderligere tilpasning, hvis forældrenes søgemønster fortsætter og børnetallet falder. Der er også i 2011 gennemført en kapacitetstilpasning af dagplejen. Området følges løbende ligesom resten af dagtilbudsområdet.

22 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.02 Frokostordning i daginstitutioner Udfordring: Greve Kommune skal, efter de nye regler, og senest 1. august 2011, tilbyde et dagligt sundt frokostmåltid til alle børn i kommunens daginstitutioner. Frokostordningen er samtidig gjort fleksibel for forældrene, således at forældrene har mulighed for at fravælge kommunens tilbud om frokost. Reglerne for forældrebetalingen er ligeledes ændret, så der ud over en basistakst skal opkræves en særlig frokosttakst pr. barn i de institutioner, hvor forældrene ikke har fravalgt kommunens tilbud om frokost, med mindre kommunen tilbyder frokosten som en del af dagtilbudsydelsen. Hvis forældrene i en institution takker nej til kommunens tilbud, kan de etablere en forældrearrangeret frokostordning. Den øgede fleksibilitet medfører øget administration for kommunen og der kan være en stor risiko for, at de mange ressourcer, der bliver brugt på at implementere ordningen ikke står mål med forældrenes konkrete ønsker og valg. Indsatsområde: Der blev i eftersommeren 2010 gennemført et testforløb i 3 institutioner med henblik på at kvalificere det endelige udbudsmateriale samt forbedre kommunens og forældrenes beslutningsgrundlag. Evalueringen af testforløbet blev sendt til orientering i Byrådet og forældrebestyrelser i november Der vil ligeledes være fokus på, at administrationen af ordningen bliver så lidt ressourcekrævende som muligt. Pr. 1. august 2011 er der tre integrerede institutioner, der tilbyder frokost til børnehavebørnene i Greve Kommune. Frokosten tilberedes i institutioner ved en udvidelse af produktionen til vuggestuebørnene. I 2012 skal der gennemføres en ny afstemning om tilslutning til frokostordning blandt forældrene. Stigende fokus på dokumentation og evaluering af praksis (kvalitetsmåling) Udfordring: Kravene om øget dokumentation og evaluering på dagtilbudsområdet er igennem en årrække steget, både som følge af krav i dagtilbudsloven, men også i form af lovgivning om kvalitetskontrakter, økonomiaftale om bl.a. offentliggørelse af faglige kvalitetsoplysninger, KL s partnerskabsprojekt om kvalitet i dagtilbud og Greve Kommunes eget aftalestyringskoncept og det nyligt udviklede kvalitetsstyringskoncept på dagtilbudsområdet. Udfordringen i forhold til de stigende dokumentationskrav er, at de forskellige afrapporteringsformer (kvalitetskontrakter, offentliggørelse af faglige kvalitetsoplysninger, kvalitetsrapporter og aftalestyring) overlapper hinanden og ikke afrapporteringsmæssigt passer helt ind i hinanden. Indsatsområde: Det er vanskeligt at gøre noget ved de dokumentationskrav, som er lovgivningsmæssigt bestemt, dog kan brug af udfordringsretten overvejes. Derfor er det vigtigt i forhold til kommunens egne indsatser at skelne mellem dokumentation, der er nice to know and need to know. Derudover er det afgørende, at dokumentations- og kvalitetsudviklingsværktøjerne giver mening i praksis og at de kan kunne bruges i udviklingen af kerneydelsen. Dette har været omdrejningspunktet for Greve Kommunes eget kvalitetsstyringskoncept på dagtilbudsområdet, fordi det netop er lokalt forankret og har et udviklingsperspektiv.