LUFTFORURENINGEN PÅ NØRREBRO. - med fokus på partikler og kvælstofoxider. Fremtidens miljø skabes i dag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LUFTFORURENINGEN PÅ NØRREBRO. - med fokus på partikler og kvælstofoxider. Fremtidens miljø skabes i dag"

Transkript

1 LUFTFORURENINGEN PÅ NØRREBRO - med fokus på partikler og kvælstofoxider Fremtidens miljø skabes i dag

2 INDHOLD Trafikkens største dræber 3 Partikler og kvælstofoxider 5 Luftforurening på Nørrebro 10 Borgermøde på Nørrebro 11 Tekniske løsninger 13 EU-lovgivning 16 Miljøzoner 18 Det Økologiske råds Miljøzoneforslag 20 Sagsanlæg mod staten 21 Tyske Miljøzoner 23 Personbiler 25 Chiptuning 26 Arbejdsmaskiner 27 Økonomiske virkemidler 28 Vil du vide mere 30 Layout: DesignKonsortiet, Hanne Koch Fotos: Søren Dyck-Madsen, Kåre Press-Kristensen, Dinex og Københavns Energi Publikationen kan downloades fra Nørrebro Lokaludvalgs hjemmeside: Citering, kopiering og øvrig anvendelse af publikationen kan frit foretages med angivelse af kilde. Publikationen er udarbejdet takket være støtte fra Nørrebro Lokaludvalg. Copyright: Det Økologiske Råd Udgivet af Blegdamsvej 4B 2200 København N Tlf: Nørrebro Lokaludvalg Blågårds Plads 3, 3. sal 2200 København N Tlf

3 TRAFIKKENS STØRSTE DRÆBER Trafikkens luftforurening er en væsentlig miljøbetinget dødsårsag på Nørrebro. En omfattende Hollandsk undersøgelse viser, at der er ca. 50 % overdødelighed blandt personer, der bor under 50 meter fra en stærkt trafikeret gade dvs. en gade med over hverdagskøretøjer. Det gælder ca københavnere og svarer årligt til ca. 500 ekstra dødsfald. Til sammenligning omkommer i gennemsnit 15 personer årligt ved trafikulykker. Dvs. at der i København dør omkring 30 gange så mange personer af trafikkens luftforurening, som der omkommer ved trafikulykker. Ligeledes kan tusinder af bronkitistilfælde, astmaanfald og andre sygdomme relateres direkte til trafikkens luftforurening. På Nørrebro bor eller færdes titusinder af borgere tæt ved de trafikerede gader og en væsentlig del af dødsfaldene og de alvorlige sygdomme knyttet til trafikkens luftforurening rammer derfor borgerne på Nørrebro." Men ikke kun københavnerne døjer med luftforureningen. Ifølge OECDs 2008-rapport om danske miljøforhold udsættes ca. 1 mio. danskere dagligt for farlig luftforurening. Alle typer trafikanter rammes. Bilister er særlig udsatte, da forureningen blæses ind i bilen, hvor luften kun langsomt udskiftes, dvs. chaufføren og passagererne vil inhalere forureningen i lang tid. Til gengæld har cyklister et kraftigere åndedræt og vil derfor indånde relativt meget forurening. Luftforureningen fra trafikken udgør et ofte overset arbejdsmiljøproblem for erhvervschauffører, renovationsmedarbejdere, vejarbejdere m.v. Det er veldokumenteret, at trafikkens forurening med ultrafine partikler og den sundhedsskadelige gas kvælstofdioxid (NO 2 ) skader folkesundheden. Ultrafine partikler er særlig skadelige i forhold til større partikler, idet de ultrafine partikler kan bevæge sig ud i de yderste forgreninger af lungerne, hvor kroppens egne celler - i et forsøg på at rense lungerne - overfører partiklerne til blodet. I blodet øger partiklerne bl.a. mutationshyppigheden. Derfor kan der måles et markant øget antal mutationer i blodet hos personer, der har opholdt sig i trafikken. Dette er bl.a. påvist som led i en større undersøgelse udført af Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet. De ultrafine partikler trænger ligeledes ind i boliger langs stærkt trafikerede veje og forurener derved indeluften. Der er ca. 50 % overdødelighed blandt personer, der bor under 50 meter fra en stærkt trafikeret vej. 3

4 Tabel 1 Tunge køretøjer Varebiler Taxier Dødelighed Indlæggelser Kronisk bronkitis Akut bronkitis Astmaanfald B-dage 1) Gennemsnitlige helbredseffekter grundet partikelforureningen fra erhvervskøretøjer. 1) B-dage er dage med begrænset produktivitet på arbejdsmarkedet grundet sygdom. Kilde: Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre, Institut for Miljøvurdering, Kvælstofdioxid nedsætter lungefunktionen og lungernes modstandskraft mod infektioner, og medvirker samtidig til overgødskning af næringsfattige økosystemer og syreregn, da kvælstofoxider kan omdannes til salpetersyre (HNO 3 ). I Tabel 1 ses nogle gennemsnitlige skøn for sundhedseffekter forårsaget af erhvervstrafikkens forurening med dieselpartikler i Danmark. bl.a. brændeovne, arbejdsmaskiner og skibe. Men i byerne, hvor forureningen er særlig kritisk grundet moderat fortynding kombineret med stor befolkningstæthed, er trafikken den dominerende kilde til ultrafine partikler og kvælstofdioxid. Det gælder især dieselkøretøjer: Lastbiler, busser, varebiler, taxier og dieselpersonbiler. Derfor lægges hovedvægten i denne publikation på den sundhedsskadelige forurening fra dieselkøretøjer på Nørrebro. Der eksisterer flere andre betydelige kilder til forurening med partikler og kvælstofdioxid 4

5 PARTIKLER OG KVÆLSTOFOXIDER Hvad angår luftforurening ser man på partikler med en diameter under 10 mikrometer de kaldes under ét for PM 10. De kan inddeles videre efter størrelse i: Grove, fine, ultrafine og nanopartikler (se Tabel 2). Tabel 2 Størrelse, PMXX (diameter, mikrometer) Måles som Partikler < 10 PM10: Vægt Fine partikler < 2,5 PM2.5: Vægt Ultrafine partikler < 0,1 PM0,1: Antal Nanopartikler < 0,03 PM0,03 Antal Bemærk at mængden af PM 10 og PM 2,5 måles i vægtenheder, mens mængden af ultrafine partikler og nanopartikler måles i antal. Dette skyldes, at de større partikler udgør størstedelen af partiklernes samlede vægt, men kun en lille del af partikelantallet. Ultrafine partikler og nanopartikler udgør derimod størstedelen af partikelantallet, men kun en ubetydelig del af partiklernes vægt (se Figur 1). Karakterisering af de forskellige typer partikler. Ultrafine partikler og nanopartikler dannes fra udstødningen, mens de fine partikler primært skyldes fjerntransport, og de største partikler skyldes støv fra vej- og dækslid, byggearbejde, ophvirvlet vejsalt og partikler fra naturlige kilder (Figur 1). Antal Masse Kondensater (trafik) Sekundære partikler (fjerntransport) Grove partikler (vej- og dækslid, byggearbejde, naturlige kilder) Sod (trafik) Bremsestøv (trafik) 0,001 0,01 0, µm Nanopartikler Ultrafine partikler PM 25 (fine partikler) PM 10 Figur 1: Større partikler dominerer partikelvægten, mens partikelantal domineres af ultrafine partikler og nanopartikler. Kilde: Luftforurening med partikler i Danmark, Miljøprojekt nr. 1021, Miljøstyrelsen 2005 (side 22). 5

6 Danske kilder til PM 10 forurening Danske kilder til PM 2,5 forurening Andet 9% Andet 8% Landbrug 8% Andre mobile kilder 13% Landbrug 25% Andre mobile kilder 17% Vejtransport 17% Forbrænding husholdninger 36% Vejtransport 20% Forbrænding husholdninger 47% Figur 2: Relative udslip af PM 10 og PM 2,5 (målt som masse) fra danske menneskeskabte kilder. Kilde: Omtegnet efter Luftforurening med partikler i Danmark, Miljøprojekt nr. 1021, Miljøstyrelsen 2005 (side 23 og 47). Ultrafine partikler fra trafikken anses for mest sundhedsskadelige. Da disse dominerer partikelantallet, er det vitalt at måle trafikkens partikelforurening i antallet af partikler, og ikke kun i partikelvægt. Men der er endnu ikke krav om at måle partikelantal. Derfor er der størst viden om kilderne til PM 10 og PM 2,5 (se Figur 2). Vejtransporten udgør ca. 20 % af den nationale forurening med PM 10 og PM 2,5, se figur 2. Men på H.C. Andersens Boulevard i København forårsager vejtransporten omkring 50 % af PM 10 - og 25 % af PM 2,5 -forureningen. Omkring 25 % af trafikkens PM 10 -forurening og 50 % af trafikkens PM 2,5 -forurening stammer fra bilernes udstødning (se Figur 3). PM 10 forureningen fra trafikken på H.C. Andersens Boulevard Vejsalt 24% Udstødning 25% PM 2,5 forureningen fra trafikken på H.C. Andersens Boulevard Vejsalt 7% Udstødning 51% Vejstøv 32% Bremser 8% Vejstøv 43% Bremser 10% Figur 3: PM 10 - og PM 2,5 -forureningen fra trafikken på H.C. Andersens Boulevard i København målt som masse. Kilde: Omtegnet efter Luftforurening med partikler i Danmark, Miljøprojekt nr. 1021, Miljøstyrelsen 2005 (side 38). 6

7 Trafikkens partikeludslip (PM 2,5 ) Varebiler 44% 2 hjulede 2% Personbiler 21% Partikelantal (10 14 /km) Personbiler 1,1 Varebiler 4,4 Mindre lastbiler (< 32 ton) 36 Større lastbiler (> 32 ton) 73 Busser 18,3 Figur 4a Tunge køretøjer 33% Figur 4b Figur 4: Fordelingen af PM 2,5 -forureningen (målt som masse) og emissionsfaktorer i antal fordelt på køretøjskategorier i Kilde: Luftforurening med partikler i Danmark, Miljøprojekt nr. 1021, Miljøstyrelsen 2005 (side 33 og 57). Dvs. alt i alt forårsager udstødningen fra trafikken omkring 12,5 % af PM 10 - og PM 2,5 -forureningen på H.C. Andersens Boulevard. Derimod er trafikkens udstødning den altdominerende kilde til forureningen med ultrafine partikler på stærkt trafikerede gader: op mod 90 % af de ultrafine partikler kan komme fra lokal trafikudstødning og det er disse som er mest sundhedsskadelige. Varebiler og tunge køretøjer bidrager med tilsammen 77% af trafikkens partikeludslip, se figur 4. Emissionen varierer markant afhængig af køretøjets alder, vedligehold m.v. Det har ikke været muligt at finde en tilsvarende opgørelse over trafikkens forurening med ultrafine partikler (PM 0,1 ) fordelt på køretøjskategorier. Men tunge køretøjer bidrager markant til forureningen med ultrafine partikler grundet deres høje emissionsfaktor (Se figur 4b), selv om tunge køretøjer rent antalsmæssigt kun udgør en lille del af trafikken. Benzinmotorer danner også partikler, men i meget lavere koncentrationer end dieselbiler. Samtidig fjerner benzinbilers katalysatorer ca. 90 % af partiklerne. Katalysatorer har været påkrævet på alle nye benzinbiler siden Der er dog ikke katalysatorer på knallerter, hvilket sammen med en ineffektiv forbrænding, får disse køretøjer til at bidrage meget til forureningen, selv om der køres relativt få km på knallerter. De forskellige typer partikler har meget forskellige spredningsegenskaber og bidrager derved forskelligt til den regionale og internationale luftforurening. De største partikler (PM10) ophvirvles i luften og falder dernæst forholdsvis hurtigt til jorden og transporteres derved ikke langt. Ultrafine partikler har en forholdsvis kort levetid i luften og transporteres derved heller ikke langt. De fine partikler (PM 2,5 ) er derimod lette og har en lang levetid, hvorfor de kan transporteres over lange afstande og derved bidrage væsentligt til den regionale og internationale partikelforurening. Dansk forurening med fine partikler bidrager derved også til luftforurening og dødsfald i udlandet, ligesom Danmark importerer størstedelen af luftforureningen med fine partikler fra andre lande. Det Europæiske Miljøagentur har ud fra spredningsberegninger og de fine partiklers skadelige egenskaber beregnet, hvor meget partikelforureningen med fine partikler forkorter middellevetiden i Europa (se Figur 5). 7

8 Figur 5: Forkortelse af middellevetiden i Europa i år 2000 i måneder som følge af forureningen med fine partikler. Kilde: Det Europæiske Miljøagentur. Kvælstofoxider (NO X ) består primært af gasserne kvælstofoxid (NO) og kvælstofdioxid (NO 2 ). Gasserne dannes ved afbrænding under høj temperatur, når luftens fri kvælstof (N 2 ) oxideres eller ved oxidation af kvælstof bundet i brændslet. Vejtrafik er den største NO X -kilde (Se Figur 6). På Nørrebro er trafikken den dominerende kilde til forureningen med NO X (Se Figur 7). Særlig diesel-køretøjer dvs. tunge køretøjer, varebiler, taxier og dieselpersonbiler er væsentlige kilder til NO X. Andet 27% Kraftværker 27% Vejtrafik 33% Arbejdsmaskiner 13% Figur 6: Forurening med NO X fra danske kilder i Kilde: Analyse af Danmarks muligheder for at reducere emissionerne af NOx i 2010, Miljøprojekt nr. 1104, Miljøstyrelsen, 2006 (side 18, hovedrapport). 8

9 NO x -forureningen fra trafikken i København Køretøjsfordeling i København Taxier 20% Personbiler 28% Taxier 8% Varebiler 11% Varebiler 27% Tunge køretøjer 25% Tunge køretøjer 4% Personbiler 77% Figur 7: Forurening med NO X og køretøjsfordelingen i København i Kilde: Virkemidler til overholdelse af NO2 grænseværdier for luftkvalitet i København, Miljøkontrollen, Blot 15 % af trafikken (tunge køretøjer og varebiler) forårsager over halvdelen af NO X -forureningen (Se Figur 7). Personbiler står for en relativt lille del af forureningen, fordi størstedelen af personbilerne er benzinbiler med katalysator, der fjerner 80-90% af NO X -forureningen. Udstødningen fra en traditionel dieselbil indeholder ca. 90 % NO og 10 % NO 2. I moderne dieselbiler udstyret med partikelfilter eller en oxiderende katalysator kan andelen af NO 2 nå helt op på 40 %. I gadeluften kan NO reagere med ozon (O 3 ) og derved omdannes til NO 2.NO 2 er i modsætning til NO en sundhedsskadelig gas. I København kommer ca. 60 % af NO 2 -forureningen fra trafikken, mens de sidste 40 % er baggrundsforurening fra andre kilder, der blæses ind over byen. På Nørrebro, hvor der færdes rigtig mange mennesker, er dieseltrafikkens udstødning altså hovedansvarlig for forureningen med sundhedsskadelige ultrafine partikler og kvælstofdioxid. 9

10 Figur 8: Kortlægning af forureningen på Nørrebro med udgangspunkt i Københavns Kommunes seneste trafiktællinger og beregninger fra Danmarks Miljøundersøgelser. På gader markeret med gule prikker er markant overdødelighed blandt beboerne sammenholdt med beboere langs mindre trafikerede gader. På gader markeret med røde prikker eller røde linjer er omkring 50 % overdødelighed blandt beboerne sammenholdt med beboere langs mindre trafikerede gader. De orange linjer viser de gader, der ikke vil leve op til EU's grænseværdi for kvælstofdioxid. Grønne prikker viser gader, der tidligere havde markant luftforurening, men grundet trafikbegrænsninger har fået markant bedre luftkvalitet. Signatur: Gule prikker: Gader med hverdagskøretøjer. Røde prikker: Gader med hverdagskøretøjer. Røde linjer: Gader med over hverdagskøretøjer. Orange linjer: Gader der ikke kan leve op til EU's grænseværdi for kvælstofdioxid LUFTFORURENING PÅ NØRREBRO Som tidligere fremhævet bor eller færdes titusinder af borgere tæt ved de trafikerede gader på Nørrebro og en væsentlig del af dødsfaldene og de alvorlige sygdomme knyttet til trafikkens forurening rammer derfor borgerne på Nørrebro. Derfor besluttede Nørrebro Lokaludvalg i samarbejde med Det Økologiske Råd, NOAH Trafik og Danmarks Naturfredningsforening at sætte fokus på luftforureningen på Nørrebro med særlig vægt på kortlægning af forureningen på Nørrebro, hvad borgerne kan gøre for at reducere sundhedseffekterne, og hvilke løsninger kommunens embedsmænd og politikere arbejder med. Som led i samarbejdet blev afholdt et stort borgermøde om luftforureningen på Nørrebro og udarbejdet denne publikation. Som fremhævet er det særlig trafikkens forurening med ultrafine partikler og kvælstofdioxid, som udgør et alvorligt sundhedsproblem på Nørrebro. Som led i kortlægningen af forureningen på Nørrebro blev identificeret gader, hvor der statistisk set er 50 % overdødelighed blandt beboerne på grund af trafikkens luftforurening og gader, som ikke kan leve op til EUs kommende grænseværdi for kvælstofdioxid. Kortlægningen blev gennemført med udgangspunkt kommunens trafiktællinger og beregninger fra Danmarks Miljøundersøgelser. Kortlægningen er ikke nødvendigvis fuldstændig, men giver et godt overblik over forureningen på Nørrebro (Figur 8). Ikke overraskende fremgår det klart, at luftforureningen et stort sundhedsproblem på det meste af Nørrebro. 10

11 BORGERMØDE PÅ NØRREBRO D. 21. april satte Nørrebro Lokaludvalg i samarbejde med Det Økologiske Råd, NOAH Trafik og Danmarks Naturfredningsforening fokus på luftforureningen på Nørrebro ved et debatseminar i Verdens Kultur Centeret. Både forureningen og løsningerne blev præsenteret og debatteret. "Løsningerne på forureningsproblemerne på Nørrebro er bedre miljøzoner, mindre trafik, mere eldreven trafik, flere cyklister/fodgængere og at beboerne langs de trafikerede veje holder vinduerne lukkede og muligvis investerer i en indendørs luftrensere" Kåre Press-Kristensen, Det Økologiske Råd Formanden for Nørrebro Lokaludvalg Kim Christensen bød velkommen til mødet og understregede, at luftforureningen var et af de problemer, som lokaludvalget var meget interesserede i at finde en løsning på, og at han derfor så frem til en god konstruktiv debat mellem borgerne, eksperterne og politikerne. Samtidig havde han en personlig interesse i emnet, da han i mange år havde boet i det meget trafikerede kryds mellem Nørrebrogade og Jagtvej. "Mens beboerne langs de stærkt trafikerede gader på Nørrebro vil dø for tidligt pga. trafikkens forurening, så kan beboerne langs Nørrebrogade nu ånde lettet op, da de ikke længere er i farezonen" Kåre Press-Kristensen, Det Økologiske Råd Derefter blev banen for den politiske debat kridtet op gennem to oplæg fra Det Økologiske Råd og Center for Trafik ved Københavns Kommune. risiko for luftvejs- og hjertelidelser. Samtidig fremhævede Kåre Press-Kristensen, at beregninger fra Danmarks Miljøundersøgelser viser, at større trafikerede veje på Nørrebro ikke kan opfylde EUs grænseværdi for kvælstofdioxid. Miljøministeren har besluttet at bede EU om dispensation fra at opfylde EUs grænseværdier i stedet for at stille miljøkrav til dieselkøretøjernes forurening. Men man må for Guds skyld ikke stoppe med at cykle pga. forureningen. Tværtimod skyldes langt de fleste dødsfald hjertesygdomme og blodpropper ifølge Kåre Press-Kristensen. Derfor skal man dyrke massere af motion og holde hjertet sundt, så man bliver mere immun overfor forureningen, og samtidig er cyklisterne i sig selv med til at nedsætte forureningen. Civilingeniør, Ph.D. Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd fortalte, at der er næsten 50 % overdødelighed blandt personer, der bor mindre end 50 meter fra en stærkt trafikeret vej dvs. en vej med over hverdagskøretøjer. Beboerne langs disse veje får således kortet adskillige år af deres levetid og har øget 11

12 Programchef Andreas Røhl i Center for Trafik ved Københavns Kommune fortalte i detaljer om, hvad kommunen gør for at få flere københavnere op på cyklerne, så folkesundheden kan forbedres og forureningen samt trængslen nedbringes. Det er en ren win-win situation og Andreas Røhl lagde vægt på, at hele verden allerede i dag misunder den københavnske cykelkultur og valgfarter hertil for at lære, hvordan man får befolkningen til at cykle. Trygheden og fremkommeligheden skal være i orden for cyklisterne og det er noget af det kommunen har hovedfokus på. Trods de forholdsvis få deltagere var en livlig debat om alt lige fra miljøzoner og kørselsafgifter til flere og bredere cykelstier samt færre parkeringspladser. Der blev taget referat af debatseminaret incl. den politiske debat. Hele referatet, denne publikation og oplægsholdernes præsentationer kan downloades fra: eller bestilles hos lokaludvalgets sekretariat på tlf Efter en kort kaffepause blev åbnet for fri debat, hvor de fremmødte kunne debattere forurening med et veloplagt politisk debatpanel bestående af Politisk ordfører Anne Vang (A), Klimapolitisk koordinator Steffen Kjær Johansen (V), Miljøordfører Signe Goldmann (SF) og Bo Normander (B). 12

13 TEKNISKE LØSNINGER Over 80 % af partikelforureningen fra dieselkøretøjernes udstødning kan fjernes ved at påmontere et partikelfilter. Dvs. størstedelen af trafikkens forurening med særlig skadelige ultrafine partikler kan fjernes med simpel teknologi. Det samme gælder NO x -forureningen fra tunge dieselkøretøjer, der kan reduceres over 80 % ved at påmontere SCR-katalysatorer (SCR: Selective Catalytic Reduction). Et forskningssamarbejde mellem Haldor Topsøe, Dinex og Grundfos NoNOx har udviklet en kombineret filter- og SCR-løsning, som går under navnet DiNOx-systemet. Et partikelfilter består af en række lukkede kanaler, hvor kun luften kan passere væggene. Partikler i alle størrelser tilbageholdes derved i filteret. For at blive godkendt skal filteret mindst fjerne 80 % af partiklerne, men ofte ses filtre med en tilbageholdelseseffektivitet over 95 %. Partiklerne i filteret fjernes, typisk ved automatisk regenerering af filteret, så tilstopning af filteret undgås. Regenerering består typisk af forbrænding, hvorved partiklerne omdannes til ufarlig CO 2 og vanddamp. Mange partikelfiltre øger imidlertid forureningen med NO 2, idet NO omdannes til NO 2. Dette understreger behovet for at kombinere partikelfiltre med SCR-katalysatorer. Et SCR-system består af en SCR-katalysator, en pumpe med NO X -sensor og en urea-tank. Sensoren sørger for, at pumpen doserer nøjagtig den mængde urea til katalysatoren, som er nødvendig for at fjerne den producerede NO X.I katalysatoren omdannes urea til ammoniak, der omdanner NO X til ufarligt kvælstof og vand. For at blive godkendt skal SCR-katalysatoren min. fjerne 80 % NO X. SCR-katalysatorer er i dag kun udviklet til lastbiler, men rent teknisk er det ikke problematisk at videreudvikle de eksisterende systemer til varebiler. Den danske virksomhed Dinex er en af verdens førende leverandører af partikelfiltre- og SCR-katalysatorer. 13

14 Et samlet DiNOx-system (partikelfilter og SCR-system) koster ca kr. Det holder min. 5 år dvs. det koster ca kr årligt. Dette skal holdes op mod omkostningerne til en typisk lastbil, der er ca. 1 mio. kr årligt (afskrivning, diesel, chaufførløn, vedligeholdelse, forsikring osv.). Dvs. de samlede omkostningerne for vognmanden ved at påmontere DiNOx-systemet øges med ca. 2,5 %. Derfor vil ingen vognmænd påmontere luftrensningsudstyr ad frivillighedens vej. Ligeledes vil ingen producenter frivilligt producere køretøjer med luftrensningsudstyr, da køretøjerne så bliver dyrere end konkurrentens køretøjer uden luftrensningsudstyr. Men bliver det et juridisk krav, at alle lastbiler skal have partikelfilter og SCR-katalysator, så vil alle lastbiler få luftrensningsudstyr, og vognmanden kan viderefakturere omkostningerne til kunderne uden at miste konkurrenceevne. Derved vil det ikke koste vognmændene penge på bundlinjen at påmontere luftrensningsudstyr. Præcis samme betragtning kan laves for busser, varebiler og taxier. De enkelte EU-lande kan imidlertid ikke indføre nationale krav om luftrensningsudstyr på køretøjer, da reglerne i EU er totalharmoniseret - det vil sige at der hverken kan indføres strammere eller lempeligere regler end EUs. Men via miljøzoner og grønne afgifter kan medlemslandene tage selvstændige initiativer, der langt hen af vejen løser forureningsproblemerne (læs mere herom i senere afsnit). DiNOx-systemet kombinerer partikelfilter og SCRkatalysator og gør udstødningen så ren som teknisk muligt. 14

15 Resultaterne viser, at det er overvejende sandsynligt, at samfundet kan opnå en samlet gevinst ved at eftermontere partikelfiltre på tunge køretøjer. Gevinsten kan nå op på 83 mia. kr. i løbet af de næste 15 år. Dette skal dog ses som den ubetinget størst mulige gevinst. Kilde: Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre, Institut for Miljøvurdering, 2002 Boks 1 Eftermontering af SCR på tunge køretøjer vil kunne give en NOx reduktion på tons i SCR giver et velfærdsøkonomisk overskud på 222 mill. kr. Kilde: Samfundsøkonomisk analyse af NOx reduktion, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 21, 2006 Der er udført samfundsøkonomiske cost-benefit studier af flere forskellige myndigheder og uafhængige institutter, der alle viser, at det er særdeles favorabel samfundsøkonomi at indføre krav om partikelfiltre og SCR-katalysatorer på dieselkøretøjer. Dette skyldes, at omkostningerne grundet sygdom og død er væsentligt større end renseomkostningerne (se Boks 1). Det ville give mange mennesker et længere og bedre liv. Samtidig ville et krav om partikelfiltre og SCR-katalysatorer være helt i tråd med forureneren betaler princippet. Ofte hævdes det, at der ikke kan eftermonteres partikelfiltre på persondieselbiler. Dette er ikke korrekt. I Tyskland kan købes partikelfiltre til eftermontering på dieselpersonbiler, hvilket bl.a. er en forudsætning for at ældre dieselpersonbiler kan køre i tyske miljøzoner (se senere). Der er ikke i dag udviklet SCR-katalysatorer eller tilsvarende til varebiler og der sælges kun få systemer til eftermontering på tunge køretøjer. Dette skyldes primært, at der ikke er nogen efterspørgsel, idét der ikke eksisterer krav om eftermontering af SCR-katalysatorer. Derfor er et politisk initiativ, der fremmer SCR-katalysatorer, både en forudsætning for at få udviklet og eftermonteret SCR-katalysatorer eller tilsvarende teknologier til varebiler. I dag er SCR-katalysatorer eller tilsvarende rensningsudstyr automatisk påmonteret på nye tunge køretøjer som følge af EU-krav, mens der ikke eksisterer krav om partikelfiltre (se næste afsnit).

16 EU-LOVGIVNING Via direktiver regulerer EU luftforureningen i de enkelte medlemslande. For transportsektoren er det særligt Euro-normerne, luftkvalitetsdirektivet og NEC-direktivet, der er interessante. Forureningen fra køretøjer i EU er reguleret af de fælles Euro-normer (se Tabel 3), der stiller krav til forureningen fra køretøjerne, men ikke til luftrensningsteknologien. Dette motiverer industrien til konstant at udvikle nye og stadig billigere luftrensnings- og transportteknologier, hvis emissionsnormerne da er stramme nok til at stimulere en sådan udvikling. Euro-normerne er totalharmoniserede, så de enkelte medlemslande kan ikke stille strengere krav - herunder krav om f.eks. partikelfiltre og SCRkatalysatorer. Dieselbiler forurener væsentlig mere med partikler og NO X end benzinbiler, og først for biler solgt i 2014 (Euro VI), vil dieselperson- og varebilers forurening nærme sig benzinbilernes. Men selv til den tid vil gå yderligere år, før de eksisterende dieselpersonbiler og varebiler skiftes ud med nye. Dvs. ren luft har lange udsigter med mindre politikerne griber ind ved at oprette miljøzoner eller indføre adfærdsregulerende grønne afgifter (se s ). Lastbilers emissioner måles pr. kwh motorydelse under forskellige driftscykler og kan derved ikke direkte sammenlignes med forureningen fra personbiler og varebiler. Euro-normerne stiller udelukkende krav til vægten af partiklerne (Se Tabel 3), hvilket er et meget dårligt mål for de særlig sundhedsskadelige ultrafine partikler. Derved motiveres lastbilproducenterne ikke til at reducere antallet af ultrafine partikler, tværtimod fokuserer Tabel 3 Køretøj Ikrafttræden Partikelkrav NO X -krav Euro III Euro IV Euro V Euro VI Benzinbil Dieselbil Varebil Lastbil/bus Benzinbil Dieselbil Varebil Lastbil/bus Benzinbil Dieselbil Varebil Lastbil/bus Benzinbil Dieselbil Varebil Lastbil/bus mg/km 100 mg/km 100 mg/kwh mg/km 60 mg/km 20 mg/kwh 5 mg/km 1) 5 mg/km 5 mg/km 20 mg/kwh 5 mg/km 1) 5 mg/km 5 mg/km 7 mg/kwh 150 mg/km 500 mg/km 780 mg/km 5 g/kwh 80 mg/km 250 mg/km 390 mg/km 3,5 g/kwh 60 mg/km 180 mg/km 280 mg/km 2 g/kwh 60 mg/km 80 mg/km 125 mg/km 0,4 g/kwh Kilde: 1) Kun for benzinbiler med direkte indsprøjtning 16 16

17 producenterne på at reducere større partikler i udstødningen. I stedet burde EU stille krav til antallet af udstødningens ultrafine partikler. Det vurderes dog, at Euro V normen for varebiler og dieselpersonbiler vil kræve partikelfiltre, mens det først er Euro VI normen i 2014, der vil kræve partikelfiltre på tunge køretøjer, og derved sætte en effektiv stopper for forureningen med ultrafine partikler fra nye dieselkøretøjer. Luftkvalitetsdirektivet fastsætter konkrete grænseværdier for en række stoffer herunder partikler og NO 2, der er særlig relevante for transportsektoren (se tabel 4). Bemærk, at der ikke eksisterer en grænseværdi for de særlig sundhedsskadelige ultrafine partikler (PM 0,1 ) fra trafikkens udstødning. Danmark kan ikke leve op til PM 10 -grænseværdien (døgnmiddel) i bl.a. København og Odense - grænseværdien har været overtrådt siden Grænseværdien for PM 10 ville overholdes, hvis der blev stillet krav om filtre også på varebiler, samtidig med at trafikken blev begrænset i byerne f.eks. ved bompenge, hvilket også ville løse trængselsproblemet. Den seneste fremskrivning fra Danmarks Miljøundersøgelser viser samtidig, at grænseværdien for NO 2 (årsmiddel) vil blive overskredet på de fleste trafikerede veje i de større danske byer, når den træder i kraft i Grænseværdien plus en såkaldt tolerancemargen for NO 2 har været overskredet i København flere gange siden tolerancemargen blev indført i Grænseværdien for NO 2 ville overholdes, hvis der blev indført SCR-katalysatorer på tunge køretøjer, og trafikken blev begrænset i byerne. VK-regeringen har imidlertid afvist at indføre krav om trafikbegrænsninger og SCR-katalysatorer i byerne, og der er derfor ikke udsigt til, at grænseværdierne bliver opfyldt. Tværtimod har regeringen besluttet at gå til EU-kommisionen for at få udsat grænseværdierne for PM 10 og NO 2 så længe som overhovedet muligt, så der er lange udsigter til ren luft i de danske byer. En række miljøorganisationer prøver at forhindre udsættelsen (se s. 18). Lykkes det ikke, vil Danmark være med til at udvande EU s miljølovgivning. Via NEC-direktivet (NEC: National Emission Ceilings) fastsættes en øvre grænse for landenes samlede emission af forskellige typer luftforurening. I forhold til transportsektoren er NECdirektivet særlig interessant, idét vejtrafikken er ansvarlig for ca. 33 % af den danske NO x -forurening (Se Figur 6). Den seneste prognose viser, at Danmark i 2010 vil overskride emissions-loftet med ca tons NO X årligt. Hvis der blev påmonteret SCR-katalysatorer på samtlige gamle tunge køretøjer kunne Danmark godt og vel overholde emissionsloftet i NEC-direktivet. Ikrafttræden Mål Grænse Partikler 2005 PM 10 Døgnmiddelværdi 1) 0,05 mg/m 3 Årsmiddelværdi 0,04 mg/m PM 2,5 Årsmiddelværdi 0,025 mg/m 3 NO NO 2 Timemiddelværdi 2) 0,2 mg/m 3 Årsmiddelværdi 0,04 mg/m 3 Tabel 4: Grænseværdier for partikler og NO 2 ifølge luftkvalitetsdirektivet. 1) Må ikke overskrides mere end 35 gange pr. kalenderår. 2) Må ikke overskrides mere end 18 gange pr. kalenderår 17

TRAFIKKENS FORURENING. - med fokus på partikler, kvælstofoxider og CO2. Fremtidens miljø skabes i dag

TRAFIKKENS FORURENING. - med fokus på partikler, kvælstofoxider og CO2. Fremtidens miljø skabes i dag TRAFIKKENS FORURENING - med fokus på partikler, kvælstofoxider og CO2 Fremtidens miljø skabes i dag INDHOLD Trafikkens største dræber 3 Partikler og kvælstofoxider 5 Tekniske løsninger 10 EU-lovgivning

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner

Forslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner 2008/1 BSF 54 (Gældende) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Ida Auken (SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Steen Gade (SF), Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

LUFTFORURENINGEN I BRØNSHØJ-HUSUM. - med fokus på partikler og kvælstofoxider. Fremtidens miljø skabes i dag

LUFTFORURENINGEN I BRØNSHØJ-HUSUM. - med fokus på partikler og kvælstofoxider. Fremtidens miljø skabes i dag LUFTFORURENINGEN I BRØNSHØJ-HUSUM - med fokus på partikler og kvælstofoxider Fremtidens miljø skabes i dag INDHOLD Trafikkens største dræber 3 Partikler og kvælstofoxider 5 Luftforurening i Brønshøj-Husum

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Luft- og støjforurening i Søgaderne

Luft- og støjforurening i Søgaderne Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening

Læs mere

TRAFIKKENS FORURENING. - med fokus på partikler og kvælstofoxider. Fremtidens miljø skabes i dag

TRAFIKKENS FORURENING. - med fokus på partikler og kvælstofoxider. Fremtidens miljø skabes i dag TRAFIKKENS FORURENING - med fokus på partikler og kvælstofoxider Fremtidens miljø skabes i dag INDHOLD Trafikkens største dræber 3 Partikler og kvælstofoxider 5 Tekniske løsninger 10 Drop ineffektive åbne

Læs mere

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler?

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Luftkvalitet i København i forhold til grænseværdier Virkemidler til nedbringelse af trafikforureningen Luftkvalitet

Læs mere

Emission og teknologi 27. maj 2015

Emission og teknologi 27. maj 2015 Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 6. januar 2009 Dok.id J. nr. 004-u18-778 Frederiksholms Kanal

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Partikelfiltre til dieselkøretøjer Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

I lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler

I lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler Bilag 1 Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøkontrollen NOTAT 14. juli 2006 Høringssvar om lovforslag om miljøzoner Journalnr. 001264-462209 Birte Busch Thomsen Miljøstyrelsen har den 28. juni 2006 fremsendt

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 363 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 363 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 363 Offentligt INDHOLD EU s dyreste miljøproblem 3 Partikler og kvælstofoxider 4 Særlig skadelige sodpartikler 6 Lutforureningen i København 8 Tekniske løsninger

Læs mere

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Luftkvalitet i EU. OVERBLIK OVER EU s REGULERING AF LUFTFORURENING

Luftkvalitet i EU. OVERBLIK OVER EU s REGULERING AF LUFTFORURENING Luftkvalitet i EU OVERBLIK OVER EU s REGULERING AF LUFTFORURENING Luftkvalitet i EU Overblik over EU s regulering af luftforurening Indhold ISBN: 78-87-92044-62-4 Tekst: Kåre Press-Kristensen, Ulla Skovsbøl

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner, om adgang

Læs mere

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut

Læs mere

Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"

Afgrænsning af definitionen større entreprenørmaskiner Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med

Læs mere

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 Til NVP Nordic Property Vision Dokumenttype Notat Dato November 2012 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HERLEV HOVEDGADE 17 Revision V1 Dato 09-11-2012 Udarbejdet

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand. Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder

Læs mere

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Bilag til Danmarks meddelelse om udsættelse af fristen for overholdelse af grænseværdier for PM 10 i Danmark i medfør af artikel 22 i direktiv 2008/50/EF I 2005 og 2006

Læs mere

Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter

Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter Københavns Kommune Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter i forbindelse med en miljøzone i København Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter i forbindelse med en miljøzoneordning i København

Læs mere

Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport

Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport Niels-Anders Nielsen, Chefkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Temadag: Emissionssystemer til tunge

Læs mere

Titel: Partikelfiltre til biler. Forfatters titel: Diplomingeniør. Navn: Peter Jessen Lundorf

Titel: Partikelfiltre til biler. Forfatters titel: Diplomingeniør. Navn: Peter Jessen Lundorf Titel: Partikelfiltre til biler Forfatters titel: Diplomingeniør Navn: Peter Jessen Lundorf Ansættelsessted: Center for Grøn Transport - Trafikstyrelsen Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN 1603-9696

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Måling af partikelforureningen i Søgaderne

Måling af partikelforureningen i Søgaderne Måling af partikelforureningen i Søgaderne Afrapporteret af: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 22 København N 1 Indledning Nærværende afrapportering

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas

Læs mere

Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn

Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn Miljøpunkt Indre By Christianshavn 216 Indhold Resumé... 3 Luftforureningens effekt på menneskers helbred... 3 Lovgivning

Læs mere

Partikelfiltre til biler

Partikelfiltre til biler Partikelfiltre til biler Trafikdage 23. 24. august 2010 i Ålborg Peter Jessen Lundorf Ingeniør Center for Grøn Transport Bilteknisk afdeling Trafikstyrelsen Overblik Emissioner fra dieselmotorer Partikler

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Trafikdage på Ålborg Universitet August Linie Køretøjsteknologi

Trafikdage på Ålborg Universitet August Linie Køretøjsteknologi Trafikdage på Ålborg Universitet. 25.-26. August 2003 8. Linie Køretøjsteknologi Overvejelser fra regeringens arbejdsgruppe om partikelforurening af Torkil Eriksen, Trafikministeriet 1 Indledning På baggrund

Læs mere

Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole

Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole Projektleder: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N Indledning Nærværende afrapportering

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler

Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler 16% af Danmarks samlede CO 2 udledning kommer fra transport med personbiler. Andre former for transport står for yderligere 13%.

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,

Læs mere

Luftforurening. med særlig vægt på dieselpartikler. Luftforurening - med særlig vægt på dieselpartikler 1

Luftforurening. med særlig vægt på dieselpartikler. Luftforurening - med særlig vægt på dieselpartikler 1 Luftforurening med særlig vægt på dieselpartikler Luftforurening - med særlig vægt på dieselpartikler 1 Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag Indhold Små partikler - trafikkens største dræber

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK Gode råd til busselskaber som vil være grønnere 1 vejen til en grønnere kollektiv trafik 2 Indhold Spar på diesel og CO 2 -udslip 5 De rigtige dæk 6

Læs mere

Miljøzone i København

Miljøzone i København Miljøzone i København Af Civilingeniør Annette Kayser & Cand. Techn. Soc. Vibeke Forsting Københavns Kommune, Vej & Park Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 Baggrund Partikelforureningen fra trafikken

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

Miljøzonekontrol ved syn

Miljøzonekontrol ved syn Miljøzonekontrol ved syn Niels-Anders Nielsen Hvordan får man et miljøzonemærke? Principgodkendelse af partikelfiltre Vedligeholdelse af partikelfiltre Status for miljøzonemærket Reglerne Loven vedtaget

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 284 Offentligt Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund og indhold Lovforslaget indebærer, at der i taxiloven indsættes en bestemmelse om, at transportministeren

Læs mere

Begrænsning af luftforurening fra trafik: Hvor langt kommer vi med kommunale virkemidler?

Begrænsning af luftforurening fra trafik: Hvor langt kommer vi med kommunale virkemidler? Begrænsning af luftforurening fra trafik: Hvor langt kommer vi med kommunale virkemidler? Miljøsagsbehandler Birte Busch Thomsen, Miljøkontrollen i Københavns Kommune Luftmålinger i København viser overskridelse

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Referat: Luftforureningen i Brønshøj Husum

Referat: Luftforureningen i Brønshøj Husum Referat: Luftforureningen i Brønshøj Husum 19.00-19.10: Velkomst Christian Hesselberg, formand for Brønshøj-Husum Lokaludvalg Velkommen til mødet her om luftforurening. I lokaludvalget er vi meget glade

Læs mere

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Transport- og Turismeudvalget 28.1.2011 2010/0301(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag

Læs mere

Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA?

Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA? Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA? Specialkonsulent Erik Iversen, Miljøstyrelsen 1. Baggrund Ved "Trafikdage på AUC" i 1995, 1997, 1998 og 1999 er blevet orienteret om de meget vidtgående

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

partikelfiltre til lastbiler Erfaringer med

partikelfiltre til lastbiler Erfaringer med Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Erfaringer med partikelfiltre til lastbiler Ove Holm, cheføkonom Ja til miljøzoner som i Sverige og som foreslået i Aalborg Afvejning af Miljø

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Referat fra Nørrebro Luftforureningsseminar d. 21. april 2009

Referat fra Nørrebro Luftforureningsseminar d. 21. april 2009 Referat fra Nørrebro Luftforureningsseminar d. 21. april 2009 Velkomst Kim Christensen, formand for Nørrebro Lokaludvalg Det er i EU disse ting vedrørende luftforurening bliver besluttet. Vi skal tage

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Efterhånden som fjernelse af partikler er blevet mere rutinepræget, er der kommet mere og mere fokus på reduktion af NO x.

Efterhånden som fjernelse af partikler er blevet mere rutinepræget, er der kommet mere og mere fokus på reduktion af NO x. Side 1 af 6 Modulært, fleksibelt system til begrænsning af forureningen fra dieseldrevne køretøjer Project Chemist Abstract Dinex Emission Technology A/S har udviklet et integreret system til rensning

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Luftforurening med partikler

Luftforurening med partikler Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 333 Offentligt MILJØstyrelsen 15. juni 2005 Industri & Transport 4034-0053 CLF/PBL/FPJ/MAG Luftforurening med partikler Miljøstyrelsen har

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

Statslige og kommunale miljø- og klimaplaner

Statslige og kommunale miljø- og klimaplaner Statslige og kommunale miljø- og klimaplaner Special Session, 27. august 2013 // Trafikdage 10. september 2013 Baggrund CO2-udledning, transportsektoren Stigende CO 2 -udledning Store sundhedsproblemer

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.12.2008 SEK(2008) 2938 C6-0470/08 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN Ledsagedokument til KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Læs mere

Støjforureningen på Nørrebro

Støjforureningen på Nørrebro Støjforureningen på Nørrebro Kåre Press-Kristensen Civilingeniør, Ph.D. Det Økologiske Råd Baggrund Ca. 700.000 danske boliger er belastet med vejstøj over grænseværdien (58 db). Heraf er ca. 150.000 boliger

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Partikelredegørelse. Juni 2003. Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0

Partikelredegørelse. Juni 2003. Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0 Partikelredegørelse Partikelredegørelse Juni 2003 Udgivet af: Trafikministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0 Udarbejdet af: Trafikministeriet

Læs mere

Nr. 5-2008 Den rene os Fag: Kemi A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, februar 2009

Nr. 5-2008 Den rene os Fag: Kemi A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, februar 2009 Nr. 5-2008 Den rene os Fag: Kemi A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, februar 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Hvilke fordele er der ved dieselmotorer i forhold til benzinmotorer?

Læs mere

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg - Renere luft i byerne Miljøstyrelsen Februar 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Sammenfatning... 4 3.

Læs mere

Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening

Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Tlf. (+45) 22 81 10 27 Karp@env.dtu.dk Det Økologiske Råd Forurening fra

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,

Læs mere

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening - el-regningen i et nyt lys Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser:

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 233 Offentligt J.nr. 2008-518-004040 Dato: 29. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april.

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Sundhedsmæssige effekter af partikler Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jacob Klenø Nøjgaard, Peter Wåhlin Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Afdelingen for Atmosfærisk Miljø Aarhus Universitet

Læs mere

Køretøjsteknologier - Fremtidsscenarier for erhvervstransport. Henrik Tarp Sektionsleder, Motor- og Køretøjsteknik Teknologisk Institut

Køretøjsteknologier - Fremtidsscenarier for erhvervstransport. Henrik Tarp Sektionsleder, Motor- og Køretøjsteknik Teknologisk Institut Køretøjsteknologier - Fremtidsscenarier for erhvervstransport Henrik Tarp Sektionsleder, Motor- og Køretøjsteknik Teknologisk Institut Hvilke nye teknologier er på vej Videreudviklede konventionelle køretøjer

Læs mere

Miljøzoneordning i Odense. 1. Resume

Miljøzoneordning i Odense. 1. Resume Miljøzoneordning i Odense 1. Resume Folketinget vedtog i december 2006 en ændring af lov om miljøbeskyttelse, vedrørende partikelfiltre på køretøjer i kommunalt fastlagte miljøzoner. Loven, der trådte

Læs mere

MILJØstyrelsen 2. oktober 2006 Industri J.nr. 502-00002. Høringsnotat

MILJØstyrelsen 2. oktober 2006 Industri J.nr. 502-00002. Høringsnotat Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 1 Offentligt MILJØstyrelsen 2. oktober 2006 Industri J.nr. 502-00002 Høringsnotat vedrørende Forslag til lov om ændring om lov om miljøbeskyttelse (Partikelfiltre

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 Luftpakken ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 1 Oversigt Luftforurening i DK DK overskrider EU s grænseværdi for NO2. NO2 kommer primært fra dieselkøretøjer Partikelproblemet i forhold til diesel

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere