TRAFIKKENS FORURENING. - med fokus på partikler, kvælstofoxider og CO2. Fremtidens miljø skabes i dag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRAFIKKENS FORURENING. - med fokus på partikler, kvælstofoxider og CO2. Fremtidens miljø skabes i dag"

Transkript

1 TRAFIKKENS FORURENING - med fokus på partikler, kvælstofoxider og CO2 Fremtidens miljø skabes i dag

2 INDHOLD Trafikkens største dræber 3 Partikler og kvælstofoxider 5 Tekniske løsninger 10 EU-lovgivning 13 Miljøzoner 15 Det Økologiske råds Miljøzoneforslag 17 Sagsanlæg mod staten 18 Tyske Miljøzoner 20 Personbiler 22 Chiptuning 23 Arbejdsmaskiner 24 Trafik og Klima 25 Økonomiske virkemidler 27 Vil du vide mere 31 ISBN: Tekst: Kåre Press-Kristensen, Christian Ege og Eline Crossland, Det Økologiske Råd Layout: DesignKonsortiet, Hanne Koch Fotos: Søren Dyck-Madsen, Kåre Press-Kristensen, Dinex og Københavns Energi Tryk: Økotryk, trykt på svanemærket papir Udgave: 5. reviderede udgave, 1. oplag december 2008 Hæftet kan læses og downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside: Hæftet er gratis og kan bestilles hos Det Økologiske Råd mod betaling af porto og ekspedition. Citering, kopiering og øvrig anvendelse af hæftet kan frit foretages med angivelse af kilde. Hæftet er støttet af Europanævnet. Copyright: Det Økologiske Råd Udgivet af Blegdamsvej 4B 2200 København N Tlf:

3 TRAFIKKENS STØRSTE DRÆBER Trafikkens luftforurening er den væsentligste miljøbetingede dødsårsag i større byer. Samtidig er trafikken ansvarlig for ca. 30 % af Danmarks CO 2 -udslip og derved en væsentlig kilde til forurening med drivhusgassen CO 2.I modsætning til samfundets øvrige sektorer, hvor CO 2 -udslippet har været faldende eller uændret de sidste år, så stiger udslippet fra trafikken støt. En omfattende Hollandsk undersøgelse viser, at der er ca. 50 % overdødelighed blandt personer, der bor under 50 meter fra en stærkt trafikeret gade dvs. en gade med over hverdagskøretøjer. Det gælder ca københavnere og svarer årligt til ca. 500 ekstra dødsfald. Til sammenligning omkommer i gennemsnit 15 personer årligt ved trafikulykker. Dvs. at der i København dør omkring 30 gange så mange personer af trafikkens luftforurening, som der omkommer ved trafikulykker. Ligeledes kan tusinder af bronkitistilfælde, astmaanfald og andre sygdomme relateres direkte til trafikkens luftforurening. Men ikke kun københavnerne døjer med luftforureningen. Ifølge OECDs 2008-rapport om danske miljøforhold udsættes ca. 1 mio. danskere dagligt for farlig luftforurening primært folk i de større byer. Alle typer trafikanter rammes. Bilister er særlig udsatte, da forureningen blæses ind i bilen, hvor luften kun langsomt udskiftes, dvs. chaufføren og passagererne vil inhalere forureningen i lang tid. Til gengæld har cyklister et kraftigere åndedræt og vil derfor indånde relativt meget forurening. Luftforureningen fra trafikken udgør et ofte overset arbejdsmiljøproblem for erhvervschauffører, renovationsmedarbejdere, vejarbejdere m.v. Det er veldokumenteret, at trafikkens forurening med ultrafine partikler og den sundhedsskadelige gas kvælstofdioxid (NO 2 ) skader folkesundheden. Ultrafine partikler er særlig skadelige i forhold til større partikler, idet de ultrafine partikler kan bevæge sig ud i de yderste forgreninger af lungerne, hvor kroppens egne celler - i et forsøg på at rense lungerne - overfører partiklerne til blodet. I blodet øger partiklerne bl.a. mutationshyppigheden. Derfor kan der måles et markant øget antal mutationer i blodet hos personer, der har opholdt sig i trafikken. Dette er bl.a. påvist som led i en større undersøgelse udført af Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet. De ultrafine partikler trænger ligeledes ind i boliger langs stærkt trafikerede veje og forurener derved indeluften. Der er ca. 50 % overdødelighed blandt personer, der bor under 50 meter fra en stærkt trafikeret vej. 3

4 Tabel 1 Tunge køretøjer Varebiler Taxier Dødelighed Indlæggelser Kronisk bronkitis Akut bronkitis Astmaanfald B-dage 1) Gennemsnitlige helbredseffekter grundet partikelforureningen fra erhvervskøretøjer. 1) B-dage er dage med begrænset produktivitet på arbejdsmarkedet grundet sygdom. Kilde: Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre, Institut for Miljøvurdering, Kvælstofdioxid nedsætter lungefunktionen og lungernes modstandskraft mod infektioner, og medvirker samtidig til overgødskning af næringsfattige økosystemer og syreregn, da kvælstofoxider kan omdannes til salpetersyre (HNO 3 ). I Tabel 1 ses nogle gennemsnitlige skøn for sundhedseffekter forårsaget af erhvervstrafikkens forurening med dieselpartikler i Danmark. Der eksisterer flere andre betydelige kilder til forurening med partikler og kvælstofdioxid bl.a. brændeovne, arbejdsmaskiner og skibe. Men i byerne, hvor forureningen er særlig kritisk grundet moderat fortynding kombineret med stor befolkningstæthed, er trafikken den dominerende kilde til ultrafine partikler og kvælstofdioxid. Det gælder især dieselkøretøjer: Lastbiler, busser, varebiler, taxier og dieselpersonbiler. Derfor lægges hovedvægten i dette hæfte på den sundhedsskadelige forureningen fra dieselkøretøjer, men ligeledes sættes fokus på CO 2 -forureningen fra trafikken og metoder til at nedbringe trafikkens luftforurening. 4

5 PARTIKLER OG KVÆLSTOFOXIDER Hvad angår luftforurening ser man på partikler med en diameter under 10 mikrometer de kaldes under ét for PM 10. De kan inddeles videre efter størrelse i: Grove, fine, ultrafine og nanopartikler (se Tabel 2). Tabel 2 Størrelse, PMXX (diameter, mikrometer) Måles som Partikler < 10 PM10: Vægt Fine partikler < 2,5 PM2.5: Vægt Ultrafine partikler < 0,1 PM0,1: Antal Nanopartikler < 0,03 PM0,03 Antal Bemærk at mængden af PM 10 og PM 2,5 måles i vægtenheder, mens mængden af ultrafine partikler og nanopartikler måles i antal. Dette skyldes, at de større partikler udgør størstedelen af partiklernes samlede vægt, men kun en lille del af partikelantallet. Ultrafine partikler og nanopartikler udgør derimod størstedelen af partikelantallet, men kun en ubetydelig del af partiklernes vægt (se Figur 1). Karakterisering af de forskellige typer partikler. Ultrafine partikler og nanopartikler dannes fra udstødningen, mens de fine partikler primært skyldes fjerntransport, og de største partikler skyldes støv fra vej- og dækslid, byggearbejde, ophvirvlet vejsalt og partikler fra naturlige kilder (Figur 1). Antal Masse Kondensater (trafik) Sekundære partikler (fjerntransport) Grove partikler (vej- og dækslid, byggearbejde, naturlige kilder) Sod (trafik) Bremsestøv (trafik) 0,001 0,01 0, µm Nanopartikler Ultrafine partikler PM 25 (fine partikler) PM 10 Figur 1: Større partikler dominerer partikelvægten, mens partikelantal domineres af ultrafine partikler og nanopartikler. Kilde: Luftforurening med partikler i Danmark, Miljøprojekt nr. 1021, Miljøstyrelsen 2005 (side 22). 5

6 Danske kilder til PM 10 forurening Danske kilder til PM 2,5 forurening Andet 9% Andet 8% Landbrug 8% Andre mobile kilder 13% Landbrug 25% Andre mobile kilder 17% Vejtransport 17% Forbrænding husholdninger 36% Vejtransport 20% Forbrænding husholdninger 47% Figur 2: Relative udslip af PM 10 og PM 2,5 (målt som masse) fra danske menneskeskabte kilder. Kilde: Omtegnet efter Luftforurening med partikler i Danmark, Miljøprojekt nr. 1021, Miljøstyrelsen 2005 (side 23 og 47). Ultrafine partikler fra trafikken anses for mest sundhedsskadelige. Da disse dominerer partikelantallet, er det vitalt at måle trafikkens partikelforurening i antallet af partikler, og ikke kun i partikelvægt. Men der er endnu ikke krav om at måle partikelantal. Derfor er der størst viden om kilderne til PM 10 og PM 2,5 (se Figur 2). Vejtransporten udgør ca. 20 % af den nationale forurening med PM 10 og PM 2,5, se figur 2. Men på H.C. Andersens Boulevard i København forårsager vejtransporten omkring 50 % af PM 10 - og 25 % af PM 2,5 -forureningen. Omkring 25 % af trafikkens PM 10 -forurening og 50 % af trafikkens PM 2,5 -forurening stammer fra bilernes udstødning (se Figur 3). PM 10 forureningen fra trafikken på H.C. Andersens Boulevard Vejsalt 24% Udstødning 25% PM 2,5 forureningen fra trafikken på H.C. Andersens Boulevard Vejsalt 7% Udstødning 51% Vejstøv 32% Bremser 8% Vejstøv 43% Bremser 10% Figur 3: PM 10 - og PM 2,5 -forureningen fra trafikken på H.C. Andersens Boulevard i København målt som masse. Kilde: Omtegnet efter Luftforurening med partikler i Danmark, Miljøprojekt nr. 1021, Miljøstyrelsen 2005 (side 38). 6

7 Trafikkens partikeludslip (PM 2,5 ) Varebiler 44% 2 hjulede 2% Personbiler 21% Partikelantal (10 14 /km) Personbiler 1,1 Varebiler 4,4 Mindre lastbiler (< 32 ton) 36 Større lastbiler (> 32 ton) 73 Busser 18,3 Figur 4a Tunge køretøjer 33% Figur 4b Figur 4: Fordelingen af PM 2,5 -forureningen (målt som masse) og emissionsfaktorer i antal fordelt på køretøjskategorier i Kilde: Luftforurening med partikler i Danmark, Miljøprojekt nr. 1021, Miljøstyrelsen 2005 (side 33 og 57). Dvs. alt i alt forårsager udstødningen fra trafikken omkring 12,5 % af PM 10 - og PM 2,5 -forureningen på H.C. Andersens Boulevard. Derimod er trafikkens udstødning den altdominerende kilde til forureningen med ultrafine partikler på stærkt trafikerede gader: op mod 90 % af de ultrafine partikler kan komme fra lokal trafikudstødning og det er disse som er mest sundhedsskadelige. Varebiler og tunge køretøjer bidrager med tilsammen 77% af trafikkens partikeludslip, se figur 4. Emissionen varierer markant afhængig af køretøjets alder, vedligehold m.v. Det har ikke været muligt at finde en tilsvarende opgørelse over trafikkens forurening med ultrafine partikler (PM 0,1 ) fordelt på køretøjskategorier. Men tunge køretøjer bidrager markant til forureningen med ultrafine partikler grundet deres høje emissionsfaktor (Se figur 4b), selv om tunge køretøjer rent antalsmæssigt kun udgør en lille del af trafikken. Benzinmotorer danner også partikler, men i meget lavere koncentrationer end dieselbiler. Samtidig fjerner benzinbilers katalysatorer ca. 90 % af partiklerne. Katalysatorer har været påkrævet på alle nye benzinbiler siden Der er dog ikke katalysatorer på knallerter, hvilket sammen med en ineffektiv forbrænding, får disse køretøjer til at bidrage meget til forureningen, selv om der køres relativt få km på knallerter. De forskellige typer partikler har meget forskellige spredningsegenskaber og bidrager derved forskelligt til den regionale og internationale luftforurening. De største partikler (PM10) ophvirvles i luften og falder dernæst forholdsvis hurtigt til jorden og transporteres derved ikke langt. Ultrafine partikler har en forholdsvis kort levetid i luften og transporteres derved heller ikke langt. De fine partikler (PM 2,5 ) er derimod lette og har en lang levetid, hvorfor de kan transporteres over lange afstande og derved bidrage væsentligt til den regionale og internationale partikelforurening. Dansk forurening med fine partikler bidrager derved også til luftforurening og dødsfald i udlandet, ligesom Danmark importerer størstedelen af luftforureningen med fine partikler fra andre lande. Det Europæiske Miljøagentur har ud fra spredningsberegninger og de fine partiklers skadelige egenskaber beregnet, hvor meget partikelforureningen med fine partikler forkorter middellevetiden i Europa (se Figur 5). 7

8 Figur 5: Forkortelse af middellevetiden i Europa i år 2000 i måneder som følge af forureningen med fine partikler. Kilde: Det Europæiske Miljøagentur. Kvælstofoxider (NO X ) består primært af gasserne kvælstofoxid (NO) og kvælstofdioxid (NO 2 ). Gasserne dannes ved afbrænding under høj temperatur, når luftens fri kvælstof (N 2 ) oxideres eller ved oxidation af kvælstof bundet i brændslet. Vejtrafik er den største NO X -kilde (Se Figur 6). I byerne er trafikken den dominerende kilde til forureningen med NO X (Se Figur 7). Særlig diesel-køretøjer dvs. tunge køretøjer, varebiler, taxier og dieselpersonbiler er væsentlige kilder til NO X. Andet 27% Kraftværker 27% Vejtrafik 33% Arbejdsmaskiner 13% Figur 6: Forurening med NO X fra danske kilder i Kilde: Analyse af Danmarks muligheder for at reducere emissionerne af NOx i 2010, Miljøprojekt nr. 1104, Miljøstyrelsen, 2006 (side 18, hovedrapport). 8

9 NO x -forureningen fra trafikken i København Køretøjsfordeling i København Taxier 20% Personbiler 28% Taxier 8% Varebiler 11% Varebiler 27% Tunge køretøjer 25% Tunge køretøjer 4% Personbiler 77% Figur 7: Forurening med NO X og køretøjsfordelingen i København i Kilde: Virkemidler til overholdelse af NO2 grænseværdier for luftkvalitet i København, Miljøkontrollen, Blot 15 % af trafikken (tunge køretøjer og varebiler) forårsager over halvdelen af NO X -forureningen (Se Figur 7). Personbiler står for en relativt lille del af forureningen, fordi størstedelen af personbilerne er benzinbiler med katalysator, der fjerner 80-90% af NO X -forureningen. Udstødningen fra en traditionel dieselbil indeholder ca. 90 % NO og 10 % NO 2. I moderne dieselbiler udstyret med partikelfilter eller en oxiderende katalysator kan andelen af NO 2 nå helt op på 40 %. I gadeluften kan NO reagere med ozon (O 3 ) og derved omdannes til NO 2.NO 2 er i modsætning til NO en sundhedsskadelig gas. I København kommer ca. 60 % af NO 2 -forureningen fra trafikken, mens de sidste 40 % er baggrundsforurening fra andre kilder, der blæses ind over byen. I byernes gadeluft, hvor der færdes rigtig mange mennesker, er dieseltrafikkens udstødning altså hovedansvarlig for forureningen med sundhedsskadelige ultrafine partikler og kvælstofdioxid. 9

10 TEKNISKE LØSNINGER Over 80 % af partikelforureningen fra dieselkøretøjernes udstødning kan fjernes ved at påmontere et partikelfilter. Dvs. størstedelen af trafikkens forurening med særlig skadelige ultrafine partikler kan fjernes med simpel teknologi. Det samme gælder NO x -forureningen fra tunge dieselkøretøjer, der kan reduceres over 80 % ved at påmontere SCR-katalysatorer (SCR: Selective Catalytic Reduction). Et forskningssamarbejde mellem Haldor Topsøe, Dinex og Grundfos NoNOx har udviklet en kombineret filter- og SCR-løsning, som går under navnet DiNOx-systemet. Et partikelfilter består af en række lukkede kanaler, hvor kun luften kan passere væggene. Partikler i alle størrelser tilbageholdes derved i filteret. For at blive godkendt skal filteret mindst fjerne 80 % af partiklerne, men ofte ses filtre med en tilbageholdelseseffektivitet over 95 %. Partiklerne i filteret fjernes, typisk ved automatisk regenerering af filteret, så tilstopning af filteret undgås. Regenerering består typisk af forbrænding, hvorved partiklerne omdannes til ufarlig CO 2 og vanddamp. Mange partikelfiltre øger imidlertid forureningen med NO 2, idet NO omdannes til NO 2. Dette understreger behovet for at kombinere partikelfiltre med SCR-katalysatorer. Et SCR-system består af en SCR-katalysator, en pumpe med NO X -sensor og en urea-tank. Sensoren sørger for, at pumpen doserer nøjagtig den mængde urea til katalysatoren, som er nødvendig for at fjerne den producerede NO X.I katalysatoren omdannes urea til ammoniak, der omdanner NO X til ufarligt kvælstof og vand. For at blive godkendt skal SCR-katalysatoren min. fjerne 80 % NO X. SCR-katalysatorer er i dag kun udviklet til lastbiler, men rent teknisk er det ikke problematisk at videreudvikle de eksisterende systemer til varebiler. Den danske virksomhed Dinex er en af verdens førende leverandører af partikelfiltre- og SCR-katalysatorer. 10

11 Et samlet DiNOx-system (partikelfilter og SCR-system) koster ca kr. Det holder min. 5 år dvs. det koster ca kr årligt. Dette skal holdes op mod omkostningerne til en typisk lastbil, der er ca. 1 mio. kr årligt (afskrivning, diesel, chaufførløn, vedligeholdelse, forsikring osv.). Dvs. de samlede omkostningerne for vognmanden ved at påmontere DiNOxsystemet øges med ca. 2,5 %. Derfor vil ingen vognmænd påmontere luftrensningsudstyr ad frivillighedens vej. Ligeledes vil ingen producenter frivilligt producere køretøjer med luftrensningsudstyr, da køretøjerne så bliver dyrere end konkurrentens køretøjer uden luftrensningsudstyr. Men bliver det et juridisk krav, at alle lastbiler skal have partikelfilter og SCR-katalysator, så vil alle lastbiler få luftrensningsudstyr, og vognmanden kan viderefakturere omkostningerne til kunderne uden at miste konkurrenceevne. Derved vil det ikke koste vognmændene penge på bundlinjen at påmontere luftrensningsudstyr. Præcis samme betragtning kan laves for busser, varebiler og taxier. De enkelte EU-lande kan imidlertid ikke indføre nationale krav om luftrensningsudstyr på køretøjer, da reglerne i EU er totalharmoniseret - det vil sige at der hverken kan indføres strammere eller lempeligere regler end EUs. Men via miljøzoner og grønne afgifter kan medlemslandene tage selvstændige initiativer, der langt hen af vejen løser forureningsproblemerne (læs mere herom i senere afsnit). DiNOx-systemet kombinerer partikelfilter og SCRkatalysator og gør udstødningen så ren som teknisk muligt. 11

12 Resultaterne viser, at det er overvejende sandsynligt, at samfundet kan opnå en samlet gevinst ved at eftermontere partikelfiltre på tunge køretøjer. Gevinsten kan nå op på 83 mia. kr. i løbet af de næste 15 år. Dette skal dog ses som den ubetinget størst mulige gevinst. Kilde: Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre, Institut for Miljøvurdering, 2002 Boks 1 Eftermontering af SCR på tunge køretøjer vil kunne give en NOx reduktion på tons i SCR giver et velfærdsøkonomisk overskud på 222 mill. kr. Kilde: Samfundsøkonomisk analyse af NOx reduktion, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 21, 2006 Der er udført samfundsøkonomiske cost-benefit studier af flere forskellige myndigheder og uafhængige institutter, der alle viser, at det er særdeles favorabel samfundsøkonomi at indføre krav om partikelfiltre og SCR-katalysatorer på dieselkøretøjer. Dette skyldes, at omkostningerne grundet sygdom og død er væsentligt større end renseomkostningerne (se Boks 1). Det ville give mange mennesker et længere og bedre liv. Samtidig ville et krav om partikelfiltre og SCR-katalysatorer være helt i tråd med forureneren betaler princippet. Ofte hævdes det, at der ikke kan eftermonteres partikelfiltre på persondieselbiler. Dette er ikke korrekt. I Tyskland kan købes partikelfiltre til eftermontering på dieselpersonbiler, hvilket bl.a. er en forudsætning for at ældre dieselpersonbiler kan køre i tyske miljøzoner (se senere). Der er ikke i dag udviklet SCR-katalysatorer eller tilsvarende til varebiler og der sælges kun få systemer til eftermontering på tunge køretøjer. Dette skyldes primært, at der ikke er nogen efterspørgsel, idét der ikke eksisterer krav om eftermontering af SCR-katalysatorer. Derfor er et politisk initiativ, der fremmer SCR-katalysatorer, både en forudsætning for at få udviklet og eftermonteret SCR-katalysatorer eller tilsvarende teknologier til varebiler. I dag er SCR-katalysatorer eller tilsvarende rensningsudstyr automatisk påmonteret på nye tunge køretøjer som følge af EU-krav, mens der ikke eksisterer krav om partikelfiltre (se næste afsnit). 12

13 EU-LOVGIVNING Via direktiver regulerer EU luftforureningen i de enkelte medlemslande. For transportsektoren er det særligt Euro-normerne, luftkvalitetsdirektivet og NEC-direktivet, der er interessante. Forureningen fra køretøjer i EU er reguleret af de fælles Euro-normer (se Tabel 3), der stiller krav til forureningen fra køretøjerne, men ikke til luftrensningsteknologien. Dette motiverer industrien til konstant at udvikle nye og stadig billigere luftrensnings- og transportteknologier, hvis emissionsnormerne da er stramme nok til at stimulere en sådan udvikling. Euro-normerne er totalharmoniserede, så de enkelte medlemslande kan ikke stille strengere krav - herunder krav om f.eks. partikelfiltre og SCRkatalysatorer. Dieselbiler forurener væsentlig mere med partikler og NO X end benzinbiler, og først for biler solgt i 2014 (Euro VI), vil dieselperson- og varebilers forurening nærme sig benzinbilernes. Men selv til den tid vil gå yderligere år, før de eksisterende dieselpersonbiler og varebiler skiftes ud med nye. Dvs. ren luft har lange udsigter med mindre politikerne griber ind ved at oprette miljøzoner eller indføre adfærdsregulerende grønne afgifter (se s ). Lastbilers emissioner måles pr. kwh motorydelse under forskellige driftscykler og kan derved ikke direkte sammenlignes med forureningen fra personbiler og varebiler. Euro-normerne stiller udelukkende krav til vægten af partiklerne (Se Tabel 3), hvilket er et meget dårligt mål for de særlig sundhedsskadelige ultrafine partikler. Derved motiveres lastbilproducenterne ikke til at reducere antallet af ultrafine partikler, tværtimod fokuserer Tabel 3 Køretøj Ikrafttræden Partikelkrav NO X -krav Euro III Euro IV Euro V Euro VI Benzinbil Dieselbil Varebil Lastbil/bus Benzinbil Dieselbil Varebil Lastbil/bus Benzinbil Dieselbil Varebil Lastbil/bus Benzinbil Dieselbil Varebil Lastbil/bus mg/km 100 mg/km 100 mg/kwh mg/km 60 mg/km 20 mg/kwh 5 mg/km 1) 5 mg/km 5 mg/km 20 mg/kwh 5 mg/km 1) 5 mg/km 5 mg/km 7 mg/kwh 150 mg/km 500 mg/km 780 mg/km 5 g/kwh 80 mg/km 250 mg/km 390 mg/km 3,5 g/kwh 60 mg/km 180 mg/km 280 mg/km 2 g/kwh 60 mg/km 80 mg/km 125 mg/km 0,4 g/kwh Kilde: 1) Kun for benzinbiler med direkte indsprøjtning 13

14 producenterne på at reducere større partikler i udstødningen. I stedet burde EU stille krav til antallet af udstødningens ultrafine partikler. Det vurderes dog, at Euro V normen for varebiler og dieselpersonbiler vil kræve partikelfiltre, mens det først er Euro VI normen i 2014, der vil kræve partikelfiltre på tunge køretøjer, og derved sætte en effektiv stopper for forureningen med ultrafine partikler fra nye dieselkøretøjer. Luftkvalitetsdirektivet fastsætter konkrete grænseværdier for en række stoffer herunder partikler og NO 2, der er særlig relevante for transportsektoren (se tabel 4). Bemærk, at der ikke eksisterer en grænseværdi for de særlig sundhedsskadelige ultrafine partikler (PM 0,1 ) fra trafikkens udstødning. Danmark kan ikke leve op til PM 10 -grænseværdien (døgnmiddel) i bl.a. København og Odense - grænseværdien har været overtrådt siden Grænseværdien for PM 10 ville overholdes, hvis der blev stillet krav om filtre også på varebiler, samtidig med at trafikken blev begrænset i byerne f.eks. ved bompenge, hvilket også ville løse trængselsproblemet. Den seneste fremskrivning fra Danmarks Miljøundersøgelser viser samtidig, at grænseværdien for NO 2 (årsmiddel) vil blive overskredet på de fleste trafikerede veje i de større danske byer, når den træder i kraft i Grænseværdien plus en såkaldt tolerancemargen for NO 2 har været overskredet i København flere gange siden tolerancemargen blev indført i Grænseværdien for NO 2 ville overholdes, hvis der blev indført SCR-katalysatorer på tunge køretøjer, og trafikken blev begrænset i byerne. VK-regeringen har imidlertid afvist at indføre krav om trafikbegrænsninger og SCR-katalysatorer i byerne, og der er derfor ikke udsigt til, at grænseværdierne bliver opfyldt. Tværtimod har regeringen besluttet at gå til EU-kommisionen for at få udsat grænseværdierne for PM 10 og NO 2 så længe som overhovedet muligt, så der er lange udsigter til ren luft i de danske byer. En række miljøorganisationer prøver at forhindre udsættelsen (se s. 18). Lykkes det ikke, vil Danmark være med til at udvande EU s miljølovgivning. Via NEC-direktivet (NEC: National Emission Ceilings) fastsættes en øvre grænse for landenes samlede emission af forskellige typer luftforurening. I forhold til transportsektoren er NECdirektivet særlig interessant, idét vejtrafikken er ansvarlig for ca. 33 % af den danske NO x -forurening (Se Figur 6). Den seneste prognose viser, at Danmark i 2010 vil overskride emissions-loftet med ca tons NO X årligt. Hvis der blev påmonteret SCR-katalysatorer på samtlige gamle tunge køretøjer kunne Danmark godt og vel overholde emissionsloftet i NEC-direktivet. Ikrafttræden Mål Grænse Partikler 2005 PM 10 Døgnmiddelværdi 1) 0,05 mg/m 3 Årsmiddelværdi 0,04 mg/m PM 2,5 Årsmiddelværdi 0,025 mg/m 3 NO NO 2 Timemiddelværdi 2) 0,2 mg/m 3 Årsmiddelværdi 0,04 mg/m 3 Tabel 4: Grænseværdier for partikler og NO 2 ifølge luftkvalitetsdirektivet. 1) Må ikke overskrides mere end 35 gange pr. kalenderår. 2) Må ikke overskrides mere end 18 gange pr. kalenderår 14

15 MILJØZONER Miljøzoner med stramme emissionskrav til køretøjer i storbyer er et effektivt middel til at reducere luftforureningen på de steder, hvor der færdes og bor flest mennesker. Samtidig er miljøzoner fuldt ud forenelige med både dansk lov og EU-lovgivningen. Færdselsloven blev ændret i 2000 ( 92d) udelukkende med det formål at indføre miljøzoner. Miljøzonerne skulle imidlertid godkendes af Justitsministeriet før de kunne træde i kraft. I 2002 og 2003 udkom Partikelredegørelsen, den første samfundsøkonomiske cost-benefit analyse fra Institut for Miljøvurdering og nogle faglige artikler om partikelforureningens sundhedseffekter i Ugeskrift for læger. Alle tre undersøgelser anbefalede partikelfiltre og understøttede derved Det Økologiske Råd der rejste kravet første gang i Københavns Kommune søgte om tilladelse til at lave et miljøzoneforsøg med krav om partikelfiltre på tunge køretøjer. Men Justitsministeriet afslog ansøgningen efter to års ventetid - begrundet i, at miljøzonen ville være ekspropriation af de tunge køretøjers ret til at forurene (se Boks 2). Derimod konkluderede Justitsministeriet, at EU-retten ikke forhindrede miljøzonen. En advokatundersøgelse fra Jon Palle Buhl afviste dog Justitsministeriets ekspropriationsargument så ville enhver miljøregulering jo være ekspropriation. Det Økologiske Råd lavede en aktiv mediekampagne for at få kravene i miljøzonerne så stramme som muligt, bl.a. med høringer på Christiansborg. Ultimo 2006 blev der lavet en lovændring i Miljøbeskyttelsesloven, der muliggjorde kommunalt fastlagte miljøzoner, og miljøzonekompetencen blev flyttet fra Justitsministeriet til Miljøministeriet, hvilket fremmede sagsgangen. Men loven har meget strikse begrænsninger. Der måtte kun indføres miljøzoner i fem byer København, Århus, Aalborg, Odense og på Frederiksberg. I miljøzonerne måtte der kun stilles filterkrav til ældre tunge køretøjer, og miljøzonen skulle træde i kraft i to etaper, der tidligst kunne gennemføres hhv. 14 måneder og 3 år efter lovens vedtagelse. I miljøzonerne kan der ikke stilles krav om partikelfiltre på lette varebiler, taxier og dieselpersonbiler. Ligeledes kan der ikke stilles krav om SCR-katalysatorer, og miljøzonerne er derved alt anden end ambitiøse set fra et miljø- og sundhedsmæssigt synspunkt. Der kan heller ikke stilles krav om katalysator på gamle benzinbiler, eller krav til knallerter, som også bidrager til partikelforureningen. De manglende krav til gamle personbiler har ført til, at der nu er en stor import af gamle, stærkt forurenende tyske biler, idet de tyske miljøzoner stiller krav til alle køretøjer (se senere). København og Frederiksberg besluttede i 2007 at indføre en miljøzone. Første etape med filterkrav til tunge køretøjer ældre end Euro III trådte i kraft i september Anden etape med filterkrav til tunge køretøjer ældre end Euro IV træder i kraft juli Etape 1 af miljøzonen dækker ikke hele Københavns kommune, men den udvides fra 1. november 2009 til kommunegrænsen, så også de ydre bydele omfattes af miljøzonen. Aalborg arbejder på at indføre lignende miljøzoner. De meget lempelige miljøzoner vil næppe gøre det lettere for de større danske byer at leve op til EUs grænseværdier for PM 10 (døgnmiddel) og NO 2 (årsmiddel). Tværtimod vil forureningen med NO 2 (som tidligere nævnt) stige som følge af miljøzonens filterkrav, og PM 10 -forureningen vil næsten ikke reduceres, da kun en 15

16 Etape 1 af Københavns Miljøzone trådte i kraft 1. september Kort: Københavns Kommune. O2 O2 lille del af PM10-vægten stammer fra udstødningen. Til gengæld vil miljøzonen reducere antallet af ultrafine partikler, og er derved Boks 2 Hertil kommer, at kommuner i kraft af færdselsloven vil kunne indføre forsøg med miljøzoner med særlige krav til emissioner af for eksempel partikler i tæt befolkede områder. (Beretningsbilag fra V, DF, KF, KrF udsendt i 2002) Det er Justitsministeriets samlede vurdering, at EU-retten ikke er til hinder for en miljøzoneordning (Afslag fra Justitsministeriet på København Kommunes miljøzoneansøgning, maj 2005) 16 bedre end ingen miljøzone. Men en ambitiøs miljøzone kræver væsentlige stramninger af kravene. Det er Justitsministeriets vurdering at miljøzoneordningen rejser alvorlige ekspropriationsretslige spørgsmål... Det skal sammenholdes med, at bestemmelsen i færdselsloven 92d efter forarbejderne ikke giver hjemmel til forsøgsordninger, som indebærer indgreb af ekspropriativ karakter. (Afslag fra Justitsministeriet på København Kommunes miljøzoneansøgning, maj 2005) Det er hovedkonklusionerne i denne redegørelse, at etablering af en miljøzone i København som ansøgt af Københavns Kommune ikke vil være et ekspropriativt indgreb men en erstatningsfri regulering, ligesom der i øvrigt ikke findes at være hjemmelsmæssige betænkeligheder ved miljøzonens etablering. (Advokatredegørelse, Jon Palle Buhl, december 2005)

17 DET ØKOLOGISKE RÅDS MILJØZONEFORSLAG Det Økologiske Råd foreslår følgende krav til miljøzoner : 1) Partikelfilter til alle dieselkøretøjer og dieselmaskiner. 2) SCR-katalysatorer eller tilsvarende til tunge køretøjer og varebiler. 3) Mulighed for at indføre miljøzoner i alle store og mellemstore danske byer. 4) Emissionskrav til knallerter. Det skal endvidere tillades, at byer kan indføre trafikbegrænsninger i form af trængselsafgifter. Partikelfilterkrav I de nuværende og kommende miljøzoner (fra 2010) er det kun muligt at stille krav til de ældste tunge køretøjer, dvs. op til Euro III (solgt før 1. oktober 2006). Miljøstyrelsens egen undersøgelse af forureningen fra nye tunge Euro IV og Euro V køretøjer viser imidlertid, at disse forurener gange så meget med ultrafine partikler som ældre køretøjer med partikelfiltre. Derfor skal nye tunge Euro IV og V køretøjer også omfattes af miljøzonens partikelfilterkrav. Det samme gælder varevogne, taxier, dieselpersonbiler og diverse dieseldrevne arbejdsmaskiner (se senere). Kravet bør træde i kraft sammen med etape 2 af miljøzonen i juli SCR-katalysatorer NO 2 er også et stort luftforureningsproblem, og dieselkøretøjer med partikelfilter øger endda forureningen med NO 2, hvis de ikke har SCR-katalysator. Derfor skal der inden for 1-2 år indføres et krav om SCR-katalysatorer eller tilsvarende på tunge køretøjer og på varebiler et år senere. Dette krav vil motivere industrien til at færdigudvikle SCR-katalysatorer til varebiler. Udtrykket eller tilsvarende dækker over, at f.eks. eldrevne busser og varebiler ikke skal have luftrensningsudstyr. Flere Miljøzoner I dag kan der kun etableres miljøzoner i København, Århus, Aalborg, Odense og på Frederiksberg. Men mange andre store og mellemstore danske byer døjer med dieselkøretøjernes luftforurening. Derfor bør alle store og mellemstore byer med f.eks. over indbyggere kunne indføre miljøzoner. Knallerter Knallerter med forbrændingsmotor forurener uforholdsmæssig meget med partikler og uforbrændte kulbrinter, da motoren er ineffektiv og der ikke er katalysator på knallerter. Desuden bidrager knallerter væsentligt til støjforureningen. I byerne, hvor der er gode alternative transportmuligheder til knallerter, bør miljøzonerne forbyde nuværende forurenende knallerter med forbrændingsmotor. Forbuddet vil fremme salget af eldrevne knallerter og udvikling af mindre forurenende knallerter. Trafikbegrænsninger I bl.a. København vil det (ud over ovenstående tiltag) være nødvendigt med trafikbegrænsninger for at leve op til EUs grænseværdier for PM 10 og NO 2 som supplement til emissionskravene. Derfor skal der åbnes mulighed for, at der indføres et effektivt bompengesystem - trængselsafgifter - som det er kendt fra London og Stockholm. Dette vil ligeledes nedbringe trængslen i København, der dagligt resulterer i ca tabte timer svarende til, at der er fastansat til at holde stille i kø. Trængslen er stærkt stigende. Ved at differentiere taksterne, så de mest forurenende køretøjer betaler mest, opnås store miljøfordele. 17

18 SAGSANLÆG MOD STATEN Det Økologiske Råd har i slutningen af 2008 sammen med Agenda 21 Grøn Nørrebro, NOAH og Danmarks Naturfredningsforening besluttet at gå rettens vej for derved at tvinge staten til at reducere den stærkt sundhedsskadelige luftforurening. Det synes desværre at være eneste udvej for at få reduceret luftforureningen. Inspirationen til sagsanlægget blev hentet af en afgørelse ved EF-Domstolen (dom af 25/ i sag C-237/07), hvor en tysker vandt en lignende sag mod delstaten Bayern. Dommen er en præjudiciel afgørelse, dvs. at den binder medlemslandene. Dommen handler om overskridelsen af døgngrænseværdien for partikler (PM 10 ) og slår fast, at Bayern er forpligtet til at udarbejde og iværksætte en handleplan for at reducere luftforureningen. Som nævnt ovenfor kan Danmark (præcis som Bayern) ikke opfylde grænseværdien for partikler PM 10 og heller ikke den kommende grænse for kvælstofdioxid (NO 2 ). Det er påvist ved målinger i både København og Odense. Den første overskridelse af PM 10 -grænseværdien skete tilbage i Både grænseværdien for PM 10 og NO 2 kan opfyldes ved at indføre krav om partikelfiltre og SCR-katalysatorer på både tunge dieselkøretøjer og varebiler kombineret med trafikbegrænsninger i store byer via bompenge. Men begge foranstaltninger har et folketingsflertal bestående af V, K og DF forkastet. Miljøministeren henviser til, at regeringen har udsendt en redegørelse om luftforurening, kaldet Ren luft til alle. Men denne er ikke en handlingsplan og indeholder ingen nye initiativer. Det Økologiske Råd vil nu gå rettens vej for at tvinge staten til at reducere luftforureningen. 18

19 De danske overskridelser af grænseværdierne er en krænkelse af EUs direktiv om luftforurening. Danmark er derfor forpligtet til at udarbejde, offentliggøre og iværksætte handleplaner som kan reducere forureningen, så grænseværdien overholdes. I stedet har miljøministeren i oktober 2008 bedt EU om at få opfyldelsen af grænseværdierne udsat så længe som direktivet giver mulighed for. Men en sådan udsættelse forudsætter, at regeringen påviser, hvordan man så vil opfylde kravene med de nye tidsfrister. Det har regeringen ikke gjort tværtimod har den afvist de virkemidler, som kunne opfylde kravene, nemlig en kombination af trængselsafgifter og ambitiøse krav i miljøzonerne. mål uden de nødvendige virkemidler har organisationerne alligevel besluttet af gå videre til Kommissionen. Det Økologiske Råd vil således i starten af 2009 indbringe sagen for EU- Kommissionen. Det Økologiske Råd vil nu gå rettens vej for at tvinge staten til at reducere luftforureningen. Derfor har de fire miljøorganisationer besluttet at søge at tvinge staten juridisk til at reducere luftforureningen og leve op til EU s direktiver. Dette kan ske med udgangspunkt i dommen fra EF-domstolen. Enten skal staten stævnes i Landsretten eller også skal sagen føres via EU- Kommissionen. Af hensyn til de involverede organisationers begrænsede ressourcer bliver sagen kørt via Kommissionen. Ifølge en af landets førende eksperter i EU- og miljøret, professor Peter Pagh, så har organisationerne en rigtig god sag. Efter presseomtale af organisationernes planer om et juridisk skridt mod staten, har topembedsmænd fra Miljøministeriet garanteret, at staten vil fremsætte alle nødvendige handleplaner senest i foråret Embedsmændene fandt, at det planlagte juridiske skridt ville være spild af tid, da handlingsplanerne ville være udarbejdet længe før en evt. retssag var afsluttet. Men på grund af tidligere erfaringer med regeringens udmelding af 19

20 TYSKE MILJØZONER Fra 1. januar 2008 har en række tyske byer indført miljøzoner, hvor biler og erhvervskøretøjer kun må køre, hvis de opfylder bestemte miljøkrav, og kan dokumentere dette ved at være i besiddelse af et gældende miljømærke - en såkaldt Umweltplakette eller Feinstaubplakette. Reglerne gælder alle - også udenlandske køretøjer. Bøden for ikke at have et miljømærke er 40 Euro (300 kr). Miljømærkerne kan enten være grønne, gule eller røde (se Tabel 5). Miljøzonemærker til de tyske miljøzoner kan købes hos synsvirksomheder over hele Europa og gælder hele bilens levetid med mindre bilens motor modificeres. Miljøzonerne indføres (som de danske) i to etaper. I Berlin, Hannover og Köln trådte etape 1 i kraft 1. januar Derudover indførte en halv snes større tyske byer etape 1 i løbet af De kommende år forventes de fleste større tyske byer at følge trop, så det bliver næsten umuligt at køre i større tyske byer uden miljøzonemærke. Pr. 1. januar 2010 forventes miljøzonernes etape 2 indført. Alle tre mærker giver køretøjerne ret til at køre i miljøzonen efter etape 1 er trådt i kraft, mens kun et grønt mærke giver ret til at køre i miljøzonen efter 2 etapes ikrafttræden. Bemærk at gamle dieselkøretøjer (Euro II og tidligere) slet ikke må køre i miljøzonen, når etape 2 træder i kraft. I Berlin omfatter miljøzonen det centrale byområde på ca. 88 kvadratkilometer. Det anslås, at 7 % (ca ) af køretøjerne indregistreret i Berlin ikke kunne opfylde miljøzonens krav pr. 1. januar 2008 uden at få påmonteret katalysator eller partikelfilter. Miljøzonen er en del af en større miljøplan for Berlin, der også omfatter bedre forhold for kollektiv trafik, ikke-motoriseret trafik og gasdreven trafik, lavere hastighed, trafikbegrænsninger m.v. Det forventes at når alle virkemidlerne i miljøplanen i Berlin incl. begge etaper af miljøzonen er gennemført, vil antallet af indbyggere der udsættes for en overskridelse af PM 10 -grænseværdien (døgnmiddel jf. tabel 4) falde med 25 % langs større veje, hvor grænseværdien ikke kan opfyldes i dag. Udstødningen forårsager kun ca. 12,5 % af PM 10 -forureningen, selv langs de stærkt trafikerede veje, mens en større del er ophvirvlet vejstøv. Således forventes det primære bidrag til nedsættelse af PM 10 -forureningen at komme fra trafikbegrænsninger. Der er imidlertid intet der tyder på at de kommende trafikbegrænsninger i miljøplanen vil være tilstrækkelige til at opfylde grænseværdien for PM 10 i Berlin. Derimod må miljøzonen antages at sænke de ultrafine partikler (PM 0,1 ) effektivt, især når etape 2 er gennemført dog vil der Krav Alternativt Miljømærke Etape 1 Dieselbiler Euro IV eller højere Euro III + partikelfilter 4: Grønt Euro III Euro II + partikelfilter 3: Gult Euro II Euro I + partikelfilter 2: Rødt Benzinbiler Euro II eller højere Euro I + 3-vejs-katalysator 4: Grønt Etape 2 Dieselbiler Euro IV eller højere Euro III + partikelfilter 4: Grønt Benzinbiler Euro II eller højere Euro I + 3-vejs-katalysator 4: Grønt Tabel 5: Krav til køretøjer i de tyske miljøzoner i to etaper samt de anvendte mærkater 20

LUFTFORURENINGEN PÅ NØRREBRO. - med fokus på partikler og kvælstofoxider. Fremtidens miljø skabes i dag

LUFTFORURENINGEN PÅ NØRREBRO. - med fokus på partikler og kvælstofoxider. Fremtidens miljø skabes i dag LUFTFORURENINGEN PÅ NØRREBRO - med fokus på partikler og kvælstofoxider Fremtidens miljø skabes i dag INDHOLD Trafikkens største dræber 3 Partikler og kvælstofoxider 5 Luftforurening på Nørrebro 10 Borgermøde

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Emission og teknologi 27. maj 2015

Emission og teknologi 27. maj 2015 Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Luftkvalitet i EU. OVERBLIK OVER EU s REGULERING AF LUFTFORURENING

Luftkvalitet i EU. OVERBLIK OVER EU s REGULERING AF LUFTFORURENING Luftkvalitet i EU OVERBLIK OVER EU s REGULERING AF LUFTFORURENING Luftkvalitet i EU Overblik over EU s regulering af luftforurening Indhold ISBN: 78-87-92044-62-4 Tekst: Kåre Press-Kristensen, Ulla Skovsbøl

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening

Læs mere

Miljøzone i København

Miljøzone i København Miljøzone i København Af Civilingeniør Annette Kayser & Cand. Techn. Soc. Vibeke Forsting Københavns Kommune, Vej & Park Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 Baggrund Partikelforureningen fra trafikken

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.12.2008 SEK(2008) 2938 C6-0470/08 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN Ledsagedokument til KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Læs mere

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg - Renere luft i byerne Miljøstyrelsen Februar 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Sammenfatning... 4 3.

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler Anbefalinger Indkøb af personog varebiler August 2012 +++ A Indhold Anbefalinger indkøb af person- og varebiler.... side 3 Trin for trin før du køber biler............................. side 4 Anbefalinger

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Indledning...2

Læs mere

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw.

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw. NOTAT Miljøteknologi J.nr. / MST-5230-00221 Ref. lahal, brk, chste Den 29. juni 2015 Høringsnotat om ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer v/ Kathrine Fjendbo Jørgensen 10.10.2012 Center for Grøn Transport Videns- og kompetencecenter Reduktion af vejtransportens CO2-udledning Synergi mellem

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Bilteknologi, nu og i fremtiden Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner

Læs mere

Vedrørende L 217 Forslag om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven

Vedrørende L 217 Forslag om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N Tlf. 35361212 Fax. 35361217 noah@noah.dk www.noah.dk København 1. maj 2007 Skatteministeriet Folketingets Skatteudvalg Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v.

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v. UDKAST Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 www.trafikstyrelsen.dk Sagsnummer:TS20703-00028 Sagsbehandler: PJL Dato 30.04.2013 Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse

Læs mere

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Ingen skal blive syge af at gå på arbejde i Københavns Lufthavn. Vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere den luftforurening, der er forbundet med at arbejde

Læs mere

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Go Green Grøn kørsel kurser Operationel leasing af El-biler Køb af klimakvoter for klimaneutralitet CO ² Rapporter Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Spar penge på dieselbiler Bilpolitik baseret på

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats NOTAT 14. marts 2013 J.nr. 2598/1244-0021 Ref. jtj/pb/ Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats Besparelser i transport indgår i aften af 13. november 2012 om

Læs mere

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER 1 FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk

Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk 1 Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk Opgave, formål I EU-kommissionens forslag af 23.1.8 til EU s energi- og klimapakke skal landenes CO 2 -udledning fra landbrug,

Læs mere

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Notat Erhverv J.nr. MST-523-00072 Ref. RALAS Den 4. juni 2008 Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Miljøministeriet får et utal af henvendelser vedr. røggener fra brændeovne

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Gas til transport v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Aktiviteter med gas i transport - Forsøgsprojekter - Måleprogram - Gaspartnerskab - TINV-gasnetværk - Flere fyldestationer

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric. Agenda - Baggrund - Aktiviteter - Erfaringer - Hvad gør I nu Baggrund Elpersonbiler

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 20. september 2012 JARA Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K DI har den 23. august 2012 modtaget et lovforslag om ændring af lov om afgift af elektricitet og

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fyr med god samvittighed. skorstensfejerlauget om miljødebatten

Fyr med god samvittighed. skorstensfejerlauget om miljødebatten Fyr med god samvittighed Informationsbrochure fra skorstensfejerlauget om miljødebatten Fyr med god samvittighed Debatten om brændefyring og miljø har verseret i Danmark i flere år uden, at nogen er blevet

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1903-1092 Fagfællebedømt 1

Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1903-1092 Fagfællebedømt 1 NO 2 virkemiddelkatalog - virkemidler til begrænsning af overskridelser af NO 2 grænseværdien for luftkvalitet i større danske byer Seniorforsker Steen Solvang Jensen og Seniorforsker Matthias Ketzel Danmarks

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

2.3 Lokale effekter af luftforurening

2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3.1 Udvikling i luftkvaliteten lokalt Indledning Det er velkendt at menneskelig aktivitet har en betydelig indflydelse på luftkvaliteten i byområder og har skadelige

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 18 Status for miljø. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 18 Status for miljø. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april 2015 Joachim Reinhard Danchell 18 Status for miljø Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om status

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

VM i partikelmålinger. Indledning Baggrund Undersøgelsens målinger. Undersøgelsens målesteder

VM i partikelmålinger. Indledning Baggrund Undersøgelsens målinger. Undersøgelsens målesteder M I LJ Ø P U N K T INDRE BY CHRISTIANSHAVN Indledning Baggrund Undersøgelsens målinger Undersøgelsens målesteder Forudsætninger 30% lavere niveau H.C. Andersens Boulevard Kystbane-perronen Bremerholm En

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Region Hovedstadens arbejde med fremme af elbiler. Punkter. - Baggrund. - Organisering. - Aktiviteter. - Erfaringer

Region Hovedstadens arbejde med fremme af elbiler. Punkter. - Baggrund. - Organisering. - Aktiviteter. - Erfaringer Region Hovedstadens arbejde med fremme af elbiler Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric Punkter - Baggrund - Organisering - Aktiviteter - Erfaringer Baggrund Klimastrategi

Læs mere

Leasing - hvad skal du være opmærksom på?

Leasing - hvad skal du være opmærksom på? Forberedelse Budget Benzin, diesel eller el Leasing eller køb Bilen ved forhandleren Udstyr Garanti Prøvetur Service Rabat Finansiering Gode råd Forsikring Slutseddel BilBasens købsguide til nye biler

Læs mere

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Analyse fra AutoBranchen Danmark Nr. 1 20. marts 2014 (1. kvartal) Analyse fra AutoBranchen Danmark Effekten af højere totalskadegrænse kan allerede ses Forsikringsbranchen skummer fløden Stigning i antallet af totalskader Salget i 2014

Læs mere

Pga. forkert angivelse af dag for tilbudsfristen i udbudsbetingelserne, ændres tilbudsfristen til onsdag, den 27. juni 2012 kl. 12:00.

Pga. forkert angivelse af dag for tilbudsfristen i udbudsbetingelserne, ændres tilbudsfristen til onsdag, den 27. juni 2012 kl. 12:00. Spørgsmål og Svar Vejledning Nedenfor følger Movias løbende besvarelse af spørgsmål til udbuddet samt eventuelle ændringer. Alle svar på spørgsmål samt ændringer er hermed en del af udbudsvilkårene. Den

Læs mere

Reduktion af partikelemissioner fra varebiler og taxier. Johan Nielsen, Michael Henriques og Tim Gustav Weibel TetraPlan A/S

Reduktion af partikelemissioner fra varebiler og taxier. Johan Nielsen, Michael Henriques og Tim Gustav Weibel TetraPlan A/S Reduktion af partikelemissioner fra varebiler og taxier Johan Nielsen, Michael Henriques og Tim Gustav Weibel TetraPlan A/S Miljøprojekt Nr. 939 2006 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre

Læs mere

Info- og spørgemøde for udbud af elbiler og plug-in hybridbiler

Info- og spørgemøde for udbud af elbiler og plug-in hybridbiler Info- og spørgemøde for udbud af elbiler og plug-in hybridbiler Københavns Kommune, TMF, d. 24. april 2015 Mødets forløb Mødet blev startet med en kort navnerunde, med efterfølgende gennemgang af mødets

Læs mere

CITROËN. Gode råd fra UDSTØDNING. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig

CITROËN. Gode råd fra UDSTØDNING. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig UDSTØDNING mere viden bedre vedligeholdelse Oplev hvad kan gøre for dig UDSTØDNING mere viden bedre vedligeholdelse Udstødningen er en teknisk kompliceret del, som både er underlagt lovgivningens miljønormer

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver

Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver Udvalgte emner inden for Forurening Fysisk aktivitet og natur Kost Kemikalier 11. juli 2007 Inspiration til handling! Nuværende og kommende generationer

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold

Læs mere