TRAFIKKENS FORURENING. - med fokus på partikler, kvælstofoxider og CO2. Fremtidens miljø skabes i dag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRAFIKKENS FORURENING. - med fokus på partikler, kvælstofoxider og CO2. Fremtidens miljø skabes i dag"

Transkript

1 TRAFIKKENS FORURENING - med fokus på partikler, kvælstofoxider og CO2 Fremtidens miljø skabes i dag

2 INDHOLD Trafikkens største dræber 3 Partikler og kvælstofoxider 5 Tekniske løsninger 10 EU-lovgivning 13 Miljøzoner 15 Det Økologiske råds Miljøzoneforslag 17 Sagsanlæg mod staten 18 Tyske Miljøzoner 20 Personbiler 22 Chiptuning 23 Arbejdsmaskiner 24 Trafik og Klima 25 Økonomiske virkemidler 27 Vil du vide mere 31 ISBN: Tekst: Kåre Press-Kristensen, Christian Ege og Eline Crossland, Det Økologiske Råd Layout: DesignKonsortiet, Hanne Koch Fotos: Søren Dyck-Madsen, Kåre Press-Kristensen, Dinex og Københavns Energi Tryk: Økotryk, trykt på svanemærket papir Udgave: 5. reviderede udgave, 1. oplag december 2008 Hæftet kan læses og downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside: Hæftet er gratis og kan bestilles hos Det Økologiske Råd mod betaling af porto og ekspedition. Citering, kopiering og øvrig anvendelse af hæftet kan frit foretages med angivelse af kilde. Hæftet er støttet af Europanævnet. Copyright: Det Økologiske Råd Udgivet af Blegdamsvej 4B 2200 København N Tlf:

3 TRAFIKKENS STØRSTE DRÆBER Trafikkens luftforurening er den væsentligste miljøbetingede dødsårsag i større byer. Samtidig er trafikken ansvarlig for ca. 30 % af Danmarks CO 2 -udslip og derved en væsentlig kilde til forurening med drivhusgassen CO 2.I modsætning til samfundets øvrige sektorer, hvor CO 2 -udslippet har været faldende eller uændret de sidste år, så stiger udslippet fra trafikken støt. En omfattende Hollandsk undersøgelse viser, at der er ca. 50 % overdødelighed blandt personer, der bor under 50 meter fra en stærkt trafikeret gade dvs. en gade med over hverdagskøretøjer. Det gælder ca københavnere og svarer årligt til ca. 500 ekstra dødsfald. Til sammenligning omkommer i gennemsnit 15 personer årligt ved trafikulykker. Dvs. at der i København dør omkring 30 gange så mange personer af trafikkens luftforurening, som der omkommer ved trafikulykker. Ligeledes kan tusinder af bronkitistilfælde, astmaanfald og andre sygdomme relateres direkte til trafikkens luftforurening. Men ikke kun københavnerne døjer med luftforureningen. Ifølge OECDs 2008-rapport om danske miljøforhold udsættes ca. 1 mio. danskere dagligt for farlig luftforurening primært folk i de større byer. Alle typer trafikanter rammes. Bilister er særlig udsatte, da forureningen blæses ind i bilen, hvor luften kun langsomt udskiftes, dvs. chaufføren og passagererne vil inhalere forureningen i lang tid. Til gengæld har cyklister et kraftigere åndedræt og vil derfor indånde relativt meget forurening. Luftforureningen fra trafikken udgør et ofte overset arbejdsmiljøproblem for erhvervschauffører, renovationsmedarbejdere, vejarbejdere m.v. Det er veldokumenteret, at trafikkens forurening med ultrafine partikler og den sundhedsskadelige gas kvælstofdioxid (NO 2 ) skader folkesundheden. Ultrafine partikler er særlig skadelige i forhold til større partikler, idet de ultrafine partikler kan bevæge sig ud i de yderste forgreninger af lungerne, hvor kroppens egne celler - i et forsøg på at rense lungerne - overfører partiklerne til blodet. I blodet øger partiklerne bl.a. mutationshyppigheden. Derfor kan der måles et markant øget antal mutationer i blodet hos personer, der har opholdt sig i trafikken. Dette er bl.a. påvist som led i en større undersøgelse udført af Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet. De ultrafine partikler trænger ligeledes ind i boliger langs stærkt trafikerede veje og forurener derved indeluften. Der er ca. 50 % overdødelighed blandt personer, der bor under 50 meter fra en stærkt trafikeret vej. 3

4 Tabel 1 Tunge køretøjer Varebiler Taxier Dødelighed Indlæggelser Kronisk bronkitis Akut bronkitis Astmaanfald B-dage 1) Gennemsnitlige helbredseffekter grundet partikelforureningen fra erhvervskøretøjer. 1) B-dage er dage med begrænset produktivitet på arbejdsmarkedet grundet sygdom. Kilde: Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre, Institut for Miljøvurdering, Kvælstofdioxid nedsætter lungefunktionen og lungernes modstandskraft mod infektioner, og medvirker samtidig til overgødskning af næringsfattige økosystemer og syreregn, da kvælstofoxider kan omdannes til salpetersyre (HNO 3 ). I Tabel 1 ses nogle gennemsnitlige skøn for sundhedseffekter forårsaget af erhvervstrafikkens forurening med dieselpartikler i Danmark. Der eksisterer flere andre betydelige kilder til forurening med partikler og kvælstofdioxid bl.a. brændeovne, arbejdsmaskiner og skibe. Men i byerne, hvor forureningen er særlig kritisk grundet moderat fortynding kombineret med stor befolkningstæthed, er trafikken den dominerende kilde til ultrafine partikler og kvælstofdioxid. Det gælder især dieselkøretøjer: Lastbiler, busser, varebiler, taxier og dieselpersonbiler. Derfor lægges hovedvægten i dette hæfte på den sundhedsskadelige forureningen fra dieselkøretøjer, men ligeledes sættes fokus på CO 2 -forureningen fra trafikken og metoder til at nedbringe trafikkens luftforurening. 4

5 PARTIKLER OG KVÆLSTOFOXIDER Hvad angår luftforurening ser man på partikler med en diameter under 10 mikrometer de kaldes under ét for PM 10. De kan inddeles videre efter størrelse i: Grove, fine, ultrafine og nanopartikler (se Tabel 2). Tabel 2 Størrelse, PMXX (diameter, mikrometer) Måles som Partikler < 10 PM10: Vægt Fine partikler < 2,5 PM2.5: Vægt Ultrafine partikler < 0,1 PM0,1: Antal Nanopartikler < 0,03 PM0,03 Antal Bemærk at mængden af PM 10 og PM 2,5 måles i vægtenheder, mens mængden af ultrafine partikler og nanopartikler måles i antal. Dette skyldes, at de større partikler udgør størstedelen af partiklernes samlede vægt, men kun en lille del af partikelantallet. Ultrafine partikler og nanopartikler udgør derimod størstedelen af partikelantallet, men kun en ubetydelig del af partiklernes vægt (se Figur 1). Karakterisering af de forskellige typer partikler. Ultrafine partikler og nanopartikler dannes fra udstødningen, mens de fine partikler primært skyldes fjerntransport, og de største partikler skyldes støv fra vej- og dækslid, byggearbejde, ophvirvlet vejsalt og partikler fra naturlige kilder (Figur 1). Antal Masse Kondensater (trafik) Sekundære partikler (fjerntransport) Grove partikler (vej- og dækslid, byggearbejde, naturlige kilder) Sod (trafik) Bremsestøv (trafik) 0,001 0,01 0, µm Nanopartikler Ultrafine partikler PM 25 (fine partikler) PM 10 Figur 1: Større partikler dominerer partikelvægten, mens partikelantal domineres af ultrafine partikler og nanopartikler. Kilde: Luftforurening med partikler i Danmark, Miljøprojekt nr. 1021, Miljøstyrelsen 2005 (side 22). 5

6 Danske kilder til PM 10 forurening Danske kilder til PM 2,5 forurening Andet 9% Andet 8% Landbrug 8% Andre mobile kilder 13% Landbrug 25% Andre mobile kilder 17% Vejtransport 17% Forbrænding husholdninger 36% Vejtransport 20% Forbrænding husholdninger 47% Figur 2: Relative udslip af PM 10 og PM 2,5 (målt som masse) fra danske menneskeskabte kilder. Kilde: Omtegnet efter Luftforurening med partikler i Danmark, Miljøprojekt nr. 1021, Miljøstyrelsen 2005 (side 23 og 47). Ultrafine partikler fra trafikken anses for mest sundhedsskadelige. Da disse dominerer partikelantallet, er det vitalt at måle trafikkens partikelforurening i antallet af partikler, og ikke kun i partikelvægt. Men der er endnu ikke krav om at måle partikelantal. Derfor er der størst viden om kilderne til PM 10 og PM 2,5 (se Figur 2). Vejtransporten udgør ca. 20 % af den nationale forurening med PM 10 og PM 2,5, se figur 2. Men på H.C. Andersens Boulevard i København forårsager vejtransporten omkring 50 % af PM 10 - og 25 % af PM 2,5 -forureningen. Omkring 25 % af trafikkens PM 10 -forurening og 50 % af trafikkens PM 2,5 -forurening stammer fra bilernes udstødning (se Figur 3). PM 10 forureningen fra trafikken på H.C. Andersens Boulevard Vejsalt 24% Udstødning 25% PM 2,5 forureningen fra trafikken på H.C. Andersens Boulevard Vejsalt 7% Udstødning 51% Vejstøv 32% Bremser 8% Vejstøv 43% Bremser 10% Figur 3: PM 10 - og PM 2,5 -forureningen fra trafikken på H.C. Andersens Boulevard i København målt som masse. Kilde: Omtegnet efter Luftforurening med partikler i Danmark, Miljøprojekt nr. 1021, Miljøstyrelsen 2005 (side 38). 6

7 Trafikkens partikeludslip (PM 2,5 ) Varebiler 44% 2 hjulede 2% Personbiler 21% Partikelantal (10 14 /km) Personbiler 1,1 Varebiler 4,4 Mindre lastbiler (< 32 ton) 36 Større lastbiler (> 32 ton) 73 Busser 18,3 Figur 4a Tunge køretøjer 33% Figur 4b Figur 4: Fordelingen af PM 2,5 -forureningen (målt som masse) og emissionsfaktorer i antal fordelt på køretøjskategorier i Kilde: Luftforurening med partikler i Danmark, Miljøprojekt nr. 1021, Miljøstyrelsen 2005 (side 33 og 57). Dvs. alt i alt forårsager udstødningen fra trafikken omkring 12,5 % af PM 10 - og PM 2,5 -forureningen på H.C. Andersens Boulevard. Derimod er trafikkens udstødning den altdominerende kilde til forureningen med ultrafine partikler på stærkt trafikerede gader: op mod 90 % af de ultrafine partikler kan komme fra lokal trafikudstødning og det er disse som er mest sundhedsskadelige. Varebiler og tunge køretøjer bidrager med tilsammen 77% af trafikkens partikeludslip, se figur 4. Emissionen varierer markant afhængig af køretøjets alder, vedligehold m.v. Det har ikke været muligt at finde en tilsvarende opgørelse over trafikkens forurening med ultrafine partikler (PM 0,1 ) fordelt på køretøjskategorier. Men tunge køretøjer bidrager markant til forureningen med ultrafine partikler grundet deres høje emissionsfaktor (Se figur 4b), selv om tunge køretøjer rent antalsmæssigt kun udgør en lille del af trafikken. Benzinmotorer danner også partikler, men i meget lavere koncentrationer end dieselbiler. Samtidig fjerner benzinbilers katalysatorer ca. 90 % af partiklerne. Katalysatorer har været påkrævet på alle nye benzinbiler siden Der er dog ikke katalysatorer på knallerter, hvilket sammen med en ineffektiv forbrænding, får disse køretøjer til at bidrage meget til forureningen, selv om der køres relativt få km på knallerter. De forskellige typer partikler har meget forskellige spredningsegenskaber og bidrager derved forskelligt til den regionale og internationale luftforurening. De største partikler (PM10) ophvirvles i luften og falder dernæst forholdsvis hurtigt til jorden og transporteres derved ikke langt. Ultrafine partikler har en forholdsvis kort levetid i luften og transporteres derved heller ikke langt. De fine partikler (PM 2,5 ) er derimod lette og har en lang levetid, hvorfor de kan transporteres over lange afstande og derved bidrage væsentligt til den regionale og internationale partikelforurening. Dansk forurening med fine partikler bidrager derved også til luftforurening og dødsfald i udlandet, ligesom Danmark importerer størstedelen af luftforureningen med fine partikler fra andre lande. Det Europæiske Miljøagentur har ud fra spredningsberegninger og de fine partiklers skadelige egenskaber beregnet, hvor meget partikelforureningen med fine partikler forkorter middellevetiden i Europa (se Figur 5). 7

8 Figur 5: Forkortelse af middellevetiden i Europa i år 2000 i måneder som følge af forureningen med fine partikler. Kilde: Det Europæiske Miljøagentur. Kvælstofoxider (NO X ) består primært af gasserne kvælstofoxid (NO) og kvælstofdioxid (NO 2 ). Gasserne dannes ved afbrænding under høj temperatur, når luftens fri kvælstof (N 2 ) oxideres eller ved oxidation af kvælstof bundet i brændslet. Vejtrafik er den største NO X -kilde (Se Figur 6). I byerne er trafikken den dominerende kilde til forureningen med NO X (Se Figur 7). Særlig diesel-køretøjer dvs. tunge køretøjer, varebiler, taxier og dieselpersonbiler er væsentlige kilder til NO X. Andet 27% Kraftværker 27% Vejtrafik 33% Arbejdsmaskiner 13% Figur 6: Forurening med NO X fra danske kilder i Kilde: Analyse af Danmarks muligheder for at reducere emissionerne af NOx i 2010, Miljøprojekt nr. 1104, Miljøstyrelsen, 2006 (side 18, hovedrapport). 8

9 NO x -forureningen fra trafikken i København Køretøjsfordeling i København Taxier 20% Personbiler 28% Taxier 8% Varebiler 11% Varebiler 27% Tunge køretøjer 25% Tunge køretøjer 4% Personbiler 77% Figur 7: Forurening med NO X og køretøjsfordelingen i København i Kilde: Virkemidler til overholdelse af NO2 grænseværdier for luftkvalitet i København, Miljøkontrollen, Blot 15 % af trafikken (tunge køretøjer og varebiler) forårsager over halvdelen af NO X -forureningen (Se Figur 7). Personbiler står for en relativt lille del af forureningen, fordi størstedelen af personbilerne er benzinbiler med katalysator, der fjerner 80-90% af NO X -forureningen. Udstødningen fra en traditionel dieselbil indeholder ca. 90 % NO og 10 % NO 2. I moderne dieselbiler udstyret med partikelfilter eller en oxiderende katalysator kan andelen af NO 2 nå helt op på 40 %. I gadeluften kan NO reagere med ozon (O 3 ) og derved omdannes til NO 2.NO 2 er i modsætning til NO en sundhedsskadelig gas. I København kommer ca. 60 % af NO 2 -forureningen fra trafikken, mens de sidste 40 % er baggrundsforurening fra andre kilder, der blæses ind over byen. I byernes gadeluft, hvor der færdes rigtig mange mennesker, er dieseltrafikkens udstødning altså hovedansvarlig for forureningen med sundhedsskadelige ultrafine partikler og kvælstofdioxid. 9

10 TEKNISKE LØSNINGER Over 80 % af partikelforureningen fra dieselkøretøjernes udstødning kan fjernes ved at påmontere et partikelfilter. Dvs. størstedelen af trafikkens forurening med særlig skadelige ultrafine partikler kan fjernes med simpel teknologi. Det samme gælder NO x -forureningen fra tunge dieselkøretøjer, der kan reduceres over 80 % ved at påmontere SCR-katalysatorer (SCR: Selective Catalytic Reduction). Et forskningssamarbejde mellem Haldor Topsøe, Dinex og Grundfos NoNOx har udviklet en kombineret filter- og SCR-løsning, som går under navnet DiNOx-systemet. Et partikelfilter består af en række lukkede kanaler, hvor kun luften kan passere væggene. Partikler i alle størrelser tilbageholdes derved i filteret. For at blive godkendt skal filteret mindst fjerne 80 % af partiklerne, men ofte ses filtre med en tilbageholdelseseffektivitet over 95 %. Partiklerne i filteret fjernes, typisk ved automatisk regenerering af filteret, så tilstopning af filteret undgås. Regenerering består typisk af forbrænding, hvorved partiklerne omdannes til ufarlig CO 2 og vanddamp. Mange partikelfiltre øger imidlertid forureningen med NO 2, idet NO omdannes til NO 2. Dette understreger behovet for at kombinere partikelfiltre med SCR-katalysatorer. Et SCR-system består af en SCR-katalysator, en pumpe med NO X -sensor og en urea-tank. Sensoren sørger for, at pumpen doserer nøjagtig den mængde urea til katalysatoren, som er nødvendig for at fjerne den producerede NO X.I katalysatoren omdannes urea til ammoniak, der omdanner NO X til ufarligt kvælstof og vand. For at blive godkendt skal SCR-katalysatoren min. fjerne 80 % NO X. SCR-katalysatorer er i dag kun udviklet til lastbiler, men rent teknisk er det ikke problematisk at videreudvikle de eksisterende systemer til varebiler. Den danske virksomhed Dinex er en af verdens førende leverandører af partikelfiltre- og SCR-katalysatorer. 10

11 Et samlet DiNOx-system (partikelfilter og SCR-system) koster ca kr. Det holder min. 5 år dvs. det koster ca kr årligt. Dette skal holdes op mod omkostningerne til en typisk lastbil, der er ca. 1 mio. kr årligt (afskrivning, diesel, chaufførløn, vedligeholdelse, forsikring osv.). Dvs. de samlede omkostningerne for vognmanden ved at påmontere DiNOxsystemet øges med ca. 2,5 %. Derfor vil ingen vognmænd påmontere luftrensningsudstyr ad frivillighedens vej. Ligeledes vil ingen producenter frivilligt producere køretøjer med luftrensningsudstyr, da køretøjerne så bliver dyrere end konkurrentens køretøjer uden luftrensningsudstyr. Men bliver det et juridisk krav, at alle lastbiler skal have partikelfilter og SCR-katalysator, så vil alle lastbiler få luftrensningsudstyr, og vognmanden kan viderefakturere omkostningerne til kunderne uden at miste konkurrenceevne. Derved vil det ikke koste vognmændene penge på bundlinjen at påmontere luftrensningsudstyr. Præcis samme betragtning kan laves for busser, varebiler og taxier. De enkelte EU-lande kan imidlertid ikke indføre nationale krav om luftrensningsudstyr på køretøjer, da reglerne i EU er totalharmoniseret - det vil sige at der hverken kan indføres strammere eller lempeligere regler end EUs. Men via miljøzoner og grønne afgifter kan medlemslandene tage selvstændige initiativer, der langt hen af vejen løser forureningsproblemerne (læs mere herom i senere afsnit). DiNOx-systemet kombinerer partikelfilter og SCRkatalysator og gør udstødningen så ren som teknisk muligt. 11

12 Resultaterne viser, at det er overvejende sandsynligt, at samfundet kan opnå en samlet gevinst ved at eftermontere partikelfiltre på tunge køretøjer. Gevinsten kan nå op på 83 mia. kr. i løbet af de næste 15 år. Dette skal dog ses som den ubetinget størst mulige gevinst. Kilde: Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre, Institut for Miljøvurdering, 2002 Boks 1 Eftermontering af SCR på tunge køretøjer vil kunne give en NOx reduktion på tons i SCR giver et velfærdsøkonomisk overskud på 222 mill. kr. Kilde: Samfundsøkonomisk analyse af NOx reduktion, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 21, 2006 Der er udført samfundsøkonomiske cost-benefit studier af flere forskellige myndigheder og uafhængige institutter, der alle viser, at det er særdeles favorabel samfundsøkonomi at indføre krav om partikelfiltre og SCR-katalysatorer på dieselkøretøjer. Dette skyldes, at omkostningerne grundet sygdom og død er væsentligt større end renseomkostningerne (se Boks 1). Det ville give mange mennesker et længere og bedre liv. Samtidig ville et krav om partikelfiltre og SCR-katalysatorer være helt i tråd med forureneren betaler princippet. Ofte hævdes det, at der ikke kan eftermonteres partikelfiltre på persondieselbiler. Dette er ikke korrekt. I Tyskland kan købes partikelfiltre til eftermontering på dieselpersonbiler, hvilket bl.a. er en forudsætning for at ældre dieselpersonbiler kan køre i tyske miljøzoner (se senere). Der er ikke i dag udviklet SCR-katalysatorer eller tilsvarende til varebiler og der sælges kun få systemer til eftermontering på tunge køretøjer. Dette skyldes primært, at der ikke er nogen efterspørgsel, idét der ikke eksisterer krav om eftermontering af SCR-katalysatorer. Derfor er et politisk initiativ, der fremmer SCR-katalysatorer, både en forudsætning for at få udviklet og eftermonteret SCR-katalysatorer eller tilsvarende teknologier til varebiler. I dag er SCR-katalysatorer eller tilsvarende rensningsudstyr automatisk påmonteret på nye tunge køretøjer som følge af EU-krav, mens der ikke eksisterer krav om partikelfiltre (se næste afsnit). 12

13 EU-LOVGIVNING Via direktiver regulerer EU luftforureningen i de enkelte medlemslande. For transportsektoren er det særligt Euro-normerne, luftkvalitetsdirektivet og NEC-direktivet, der er interessante. Forureningen fra køretøjer i EU er reguleret af de fælles Euro-normer (se Tabel 3), der stiller krav til forureningen fra køretøjerne, men ikke til luftrensningsteknologien. Dette motiverer industrien til konstant at udvikle nye og stadig billigere luftrensnings- og transportteknologier, hvis emissionsnormerne da er stramme nok til at stimulere en sådan udvikling. Euro-normerne er totalharmoniserede, så de enkelte medlemslande kan ikke stille strengere krav - herunder krav om f.eks. partikelfiltre og SCRkatalysatorer. Dieselbiler forurener væsentlig mere med partikler og NO X end benzinbiler, og først for biler solgt i 2014 (Euro VI), vil dieselperson- og varebilers forurening nærme sig benzinbilernes. Men selv til den tid vil gå yderligere år, før de eksisterende dieselpersonbiler og varebiler skiftes ud med nye. Dvs. ren luft har lange udsigter med mindre politikerne griber ind ved at oprette miljøzoner eller indføre adfærdsregulerende grønne afgifter (se s ). Lastbilers emissioner måles pr. kwh motorydelse under forskellige driftscykler og kan derved ikke direkte sammenlignes med forureningen fra personbiler og varebiler. Euro-normerne stiller udelukkende krav til vægten af partiklerne (Se Tabel 3), hvilket er et meget dårligt mål for de særlig sundhedsskadelige ultrafine partikler. Derved motiveres lastbilproducenterne ikke til at reducere antallet af ultrafine partikler, tværtimod fokuserer Tabel 3 Køretøj Ikrafttræden Partikelkrav NO X -krav Euro III Euro IV Euro V Euro VI Benzinbil Dieselbil Varebil Lastbil/bus Benzinbil Dieselbil Varebil Lastbil/bus Benzinbil Dieselbil Varebil Lastbil/bus Benzinbil Dieselbil Varebil Lastbil/bus mg/km 100 mg/km 100 mg/kwh mg/km 60 mg/km 20 mg/kwh 5 mg/km 1) 5 mg/km 5 mg/km 20 mg/kwh 5 mg/km 1) 5 mg/km 5 mg/km 7 mg/kwh 150 mg/km 500 mg/km 780 mg/km 5 g/kwh 80 mg/km 250 mg/km 390 mg/km 3,5 g/kwh 60 mg/km 180 mg/km 280 mg/km 2 g/kwh 60 mg/km 80 mg/km 125 mg/km 0,4 g/kwh Kilde: 1) Kun for benzinbiler med direkte indsprøjtning 13

14 producenterne på at reducere større partikler i udstødningen. I stedet burde EU stille krav til antallet af udstødningens ultrafine partikler. Det vurderes dog, at Euro V normen for varebiler og dieselpersonbiler vil kræve partikelfiltre, mens det først er Euro VI normen i 2014, der vil kræve partikelfiltre på tunge køretøjer, og derved sætte en effektiv stopper for forureningen med ultrafine partikler fra nye dieselkøretøjer. Luftkvalitetsdirektivet fastsætter konkrete grænseværdier for en række stoffer herunder partikler og NO 2, der er særlig relevante for transportsektoren (se tabel 4). Bemærk, at der ikke eksisterer en grænseværdi for de særlig sundhedsskadelige ultrafine partikler (PM 0,1 ) fra trafikkens udstødning. Danmark kan ikke leve op til PM 10 -grænseværdien (døgnmiddel) i bl.a. København og Odense - grænseværdien har været overtrådt siden Grænseværdien for PM 10 ville overholdes, hvis der blev stillet krav om filtre også på varebiler, samtidig med at trafikken blev begrænset i byerne f.eks. ved bompenge, hvilket også ville løse trængselsproblemet. Den seneste fremskrivning fra Danmarks Miljøundersøgelser viser samtidig, at grænseværdien for NO 2 (årsmiddel) vil blive overskredet på de fleste trafikerede veje i de større danske byer, når den træder i kraft i Grænseværdien plus en såkaldt tolerancemargen for NO 2 har været overskredet i København flere gange siden tolerancemargen blev indført i Grænseværdien for NO 2 ville overholdes, hvis der blev indført SCR-katalysatorer på tunge køretøjer, og trafikken blev begrænset i byerne. VK-regeringen har imidlertid afvist at indføre krav om trafikbegrænsninger og SCR-katalysatorer i byerne, og der er derfor ikke udsigt til, at grænseværdierne bliver opfyldt. Tværtimod har regeringen besluttet at gå til EU-kommisionen for at få udsat grænseværdierne for PM 10 og NO 2 så længe som overhovedet muligt, så der er lange udsigter til ren luft i de danske byer. En række miljøorganisationer prøver at forhindre udsættelsen (se s. 18). Lykkes det ikke, vil Danmark være med til at udvande EU s miljølovgivning. Via NEC-direktivet (NEC: National Emission Ceilings) fastsættes en øvre grænse for landenes samlede emission af forskellige typer luftforurening. I forhold til transportsektoren er NECdirektivet særlig interessant, idét vejtrafikken er ansvarlig for ca. 33 % af den danske NO x -forurening (Se Figur 6). Den seneste prognose viser, at Danmark i 2010 vil overskride emissions-loftet med ca tons NO X årligt. Hvis der blev påmonteret SCR-katalysatorer på samtlige gamle tunge køretøjer kunne Danmark godt og vel overholde emissionsloftet i NEC-direktivet. Ikrafttræden Mål Grænse Partikler 2005 PM 10 Døgnmiddelværdi 1) 0,05 mg/m 3 Årsmiddelværdi 0,04 mg/m PM 2,5 Årsmiddelværdi 0,025 mg/m 3 NO NO 2 Timemiddelværdi 2) 0,2 mg/m 3 Årsmiddelværdi 0,04 mg/m 3 Tabel 4: Grænseværdier for partikler og NO 2 ifølge luftkvalitetsdirektivet. 1) Må ikke overskrides mere end 35 gange pr. kalenderår. 2) Må ikke overskrides mere end 18 gange pr. kalenderår 14

15 MILJØZONER Miljøzoner med stramme emissionskrav til køretøjer i storbyer er et effektivt middel til at reducere luftforureningen på de steder, hvor der færdes og bor flest mennesker. Samtidig er miljøzoner fuldt ud forenelige med både dansk lov og EU-lovgivningen. Færdselsloven blev ændret i 2000 ( 92d) udelukkende med det formål at indføre miljøzoner. Miljøzonerne skulle imidlertid godkendes af Justitsministeriet før de kunne træde i kraft. I 2002 og 2003 udkom Partikelredegørelsen, den første samfundsøkonomiske cost-benefit analyse fra Institut for Miljøvurdering og nogle faglige artikler om partikelforureningens sundhedseffekter i Ugeskrift for læger. Alle tre undersøgelser anbefalede partikelfiltre og understøttede derved Det Økologiske Råd der rejste kravet første gang i Københavns Kommune søgte om tilladelse til at lave et miljøzoneforsøg med krav om partikelfiltre på tunge køretøjer. Men Justitsministeriet afslog ansøgningen efter to års ventetid - begrundet i, at miljøzonen ville være ekspropriation af de tunge køretøjers ret til at forurene (se Boks 2). Derimod konkluderede Justitsministeriet, at EU-retten ikke forhindrede miljøzonen. En advokatundersøgelse fra Jon Palle Buhl afviste dog Justitsministeriets ekspropriationsargument så ville enhver miljøregulering jo være ekspropriation. Det Økologiske Råd lavede en aktiv mediekampagne for at få kravene i miljøzonerne så stramme som muligt, bl.a. med høringer på Christiansborg. Ultimo 2006 blev der lavet en lovændring i Miljøbeskyttelsesloven, der muliggjorde kommunalt fastlagte miljøzoner, og miljøzonekompetencen blev flyttet fra Justitsministeriet til Miljøministeriet, hvilket fremmede sagsgangen. Men loven har meget strikse begrænsninger. Der måtte kun indføres miljøzoner i fem byer København, Århus, Aalborg, Odense og på Frederiksberg. I miljøzonerne måtte der kun stilles filterkrav til ældre tunge køretøjer, og miljøzonen skulle træde i kraft i to etaper, der tidligst kunne gennemføres hhv. 14 måneder og 3 år efter lovens vedtagelse. I miljøzonerne kan der ikke stilles krav om partikelfiltre på lette varebiler, taxier og dieselpersonbiler. Ligeledes kan der ikke stilles krav om SCR-katalysatorer, og miljøzonerne er derved alt anden end ambitiøse set fra et miljø- og sundhedsmæssigt synspunkt. Der kan heller ikke stilles krav om katalysator på gamle benzinbiler, eller krav til knallerter, som også bidrager til partikelforureningen. De manglende krav til gamle personbiler har ført til, at der nu er en stor import af gamle, stærkt forurenende tyske biler, idet de tyske miljøzoner stiller krav til alle køretøjer (se senere). København og Frederiksberg besluttede i 2007 at indføre en miljøzone. Første etape med filterkrav til tunge køretøjer ældre end Euro III trådte i kraft i september Anden etape med filterkrav til tunge køretøjer ældre end Euro IV træder i kraft juli Etape 1 af miljøzonen dækker ikke hele Københavns kommune, men den udvides fra 1. november 2009 til kommunegrænsen, så også de ydre bydele omfattes af miljøzonen. Aalborg arbejder på at indføre lignende miljøzoner. De meget lempelige miljøzoner vil næppe gøre det lettere for de større danske byer at leve op til EUs grænseværdier for PM 10 (døgnmiddel) og NO 2 (årsmiddel). Tværtimod vil forureningen med NO 2 (som tidligere nævnt) stige som følge af miljøzonens filterkrav, og PM 10 -forureningen vil næsten ikke reduceres, da kun en 15

16 Etape 1 af Københavns Miljøzone trådte i kraft 1. september Kort: Københavns Kommune. O2 O2 lille del af PM10-vægten stammer fra udstødningen. Til gengæld vil miljøzonen reducere antallet af ultrafine partikler, og er derved Boks 2 Hertil kommer, at kommuner i kraft af færdselsloven vil kunne indføre forsøg med miljøzoner med særlige krav til emissioner af for eksempel partikler i tæt befolkede områder. (Beretningsbilag fra V, DF, KF, KrF udsendt i 2002) Det er Justitsministeriets samlede vurdering, at EU-retten ikke er til hinder for en miljøzoneordning (Afslag fra Justitsministeriet på København Kommunes miljøzoneansøgning, maj 2005) 16 bedre end ingen miljøzone. Men en ambitiøs miljøzone kræver væsentlige stramninger af kravene. Det er Justitsministeriets vurdering at miljøzoneordningen rejser alvorlige ekspropriationsretslige spørgsmål... Det skal sammenholdes med, at bestemmelsen i færdselsloven 92d efter forarbejderne ikke giver hjemmel til forsøgsordninger, som indebærer indgreb af ekspropriativ karakter. (Afslag fra Justitsministeriet på København Kommunes miljøzoneansøgning, maj 2005) Det er hovedkonklusionerne i denne redegørelse, at etablering af en miljøzone i København som ansøgt af Københavns Kommune ikke vil være et ekspropriativt indgreb men en erstatningsfri regulering, ligesom der i øvrigt ikke findes at være hjemmelsmæssige betænkeligheder ved miljøzonens etablering. (Advokatredegørelse, Jon Palle Buhl, december 2005)

17 DET ØKOLOGISKE RÅDS MILJØZONEFORSLAG Det Økologiske Råd foreslår følgende krav til miljøzoner : 1) Partikelfilter til alle dieselkøretøjer og dieselmaskiner. 2) SCR-katalysatorer eller tilsvarende til tunge køretøjer og varebiler. 3) Mulighed for at indføre miljøzoner i alle store og mellemstore danske byer. 4) Emissionskrav til knallerter. Det skal endvidere tillades, at byer kan indføre trafikbegrænsninger i form af trængselsafgifter. Partikelfilterkrav I de nuværende og kommende miljøzoner (fra 2010) er det kun muligt at stille krav til de ældste tunge køretøjer, dvs. op til Euro III (solgt før 1. oktober 2006). Miljøstyrelsens egen undersøgelse af forureningen fra nye tunge Euro IV og Euro V køretøjer viser imidlertid, at disse forurener gange så meget med ultrafine partikler som ældre køretøjer med partikelfiltre. Derfor skal nye tunge Euro IV og V køretøjer også omfattes af miljøzonens partikelfilterkrav. Det samme gælder varevogne, taxier, dieselpersonbiler og diverse dieseldrevne arbejdsmaskiner (se senere). Kravet bør træde i kraft sammen med etape 2 af miljøzonen i juli SCR-katalysatorer NO 2 er også et stort luftforureningsproblem, og dieselkøretøjer med partikelfilter øger endda forureningen med NO 2, hvis de ikke har SCR-katalysator. Derfor skal der inden for 1-2 år indføres et krav om SCR-katalysatorer eller tilsvarende på tunge køretøjer og på varebiler et år senere. Dette krav vil motivere industrien til at færdigudvikle SCR-katalysatorer til varebiler. Udtrykket eller tilsvarende dækker over, at f.eks. eldrevne busser og varebiler ikke skal have luftrensningsudstyr. Flere Miljøzoner I dag kan der kun etableres miljøzoner i København, Århus, Aalborg, Odense og på Frederiksberg. Men mange andre store og mellemstore danske byer døjer med dieselkøretøjernes luftforurening. Derfor bør alle store og mellemstore byer med f.eks. over indbyggere kunne indføre miljøzoner. Knallerter Knallerter med forbrændingsmotor forurener uforholdsmæssig meget med partikler og uforbrændte kulbrinter, da motoren er ineffektiv og der ikke er katalysator på knallerter. Desuden bidrager knallerter væsentligt til støjforureningen. I byerne, hvor der er gode alternative transportmuligheder til knallerter, bør miljøzonerne forbyde nuværende forurenende knallerter med forbrændingsmotor. Forbuddet vil fremme salget af eldrevne knallerter og udvikling af mindre forurenende knallerter. Trafikbegrænsninger I bl.a. København vil det (ud over ovenstående tiltag) være nødvendigt med trafikbegrænsninger for at leve op til EUs grænseværdier for PM 10 og NO 2 som supplement til emissionskravene. Derfor skal der åbnes mulighed for, at der indføres et effektivt bompengesystem - trængselsafgifter - som det er kendt fra London og Stockholm. Dette vil ligeledes nedbringe trængslen i København, der dagligt resulterer i ca tabte timer svarende til, at der er fastansat til at holde stille i kø. Trængslen er stærkt stigende. Ved at differentiere taksterne, så de mest forurenende køretøjer betaler mest, opnås store miljøfordele. 17

18 SAGSANLÆG MOD STATEN Det Økologiske Råd har i slutningen af 2008 sammen med Agenda 21 Grøn Nørrebro, NOAH og Danmarks Naturfredningsforening besluttet at gå rettens vej for derved at tvinge staten til at reducere den stærkt sundhedsskadelige luftforurening. Det synes desværre at være eneste udvej for at få reduceret luftforureningen. Inspirationen til sagsanlægget blev hentet af en afgørelse ved EF-Domstolen (dom af 25/ i sag C-237/07), hvor en tysker vandt en lignende sag mod delstaten Bayern. Dommen er en præjudiciel afgørelse, dvs. at den binder medlemslandene. Dommen handler om overskridelsen af døgngrænseværdien for partikler (PM 10 ) og slår fast, at Bayern er forpligtet til at udarbejde og iværksætte en handleplan for at reducere luftforureningen. Som nævnt ovenfor kan Danmark (præcis som Bayern) ikke opfylde grænseværdien for partikler PM 10 og heller ikke den kommende grænse for kvælstofdioxid (NO 2 ). Det er påvist ved målinger i både København og Odense. Den første overskridelse af PM 10 -grænseværdien skete tilbage i Både grænseværdien for PM 10 og NO 2 kan opfyldes ved at indføre krav om partikelfiltre og SCR-katalysatorer på både tunge dieselkøretøjer og varebiler kombineret med trafikbegrænsninger i store byer via bompenge. Men begge foranstaltninger har et folketingsflertal bestående af V, K og DF forkastet. Miljøministeren henviser til, at regeringen har udsendt en redegørelse om luftforurening, kaldet Ren luft til alle. Men denne er ikke en handlingsplan og indeholder ingen nye initiativer. Det Økologiske Råd vil nu gå rettens vej for at tvinge staten til at reducere luftforureningen. 18

19 De danske overskridelser af grænseværdierne er en krænkelse af EUs direktiv om luftforurening. Danmark er derfor forpligtet til at udarbejde, offentliggøre og iværksætte handleplaner som kan reducere forureningen, så grænseværdien overholdes. I stedet har miljøministeren i oktober 2008 bedt EU om at få opfyldelsen af grænseværdierne udsat så længe som direktivet giver mulighed for. Men en sådan udsættelse forudsætter, at regeringen påviser, hvordan man så vil opfylde kravene med de nye tidsfrister. Det har regeringen ikke gjort tværtimod har den afvist de virkemidler, som kunne opfylde kravene, nemlig en kombination af trængselsafgifter og ambitiøse krav i miljøzonerne. mål uden de nødvendige virkemidler har organisationerne alligevel besluttet af gå videre til Kommissionen. Det Økologiske Råd vil således i starten af 2009 indbringe sagen for EU- Kommissionen. Det Økologiske Råd vil nu gå rettens vej for at tvinge staten til at reducere luftforureningen. Derfor har de fire miljøorganisationer besluttet at søge at tvinge staten juridisk til at reducere luftforureningen og leve op til EU s direktiver. Dette kan ske med udgangspunkt i dommen fra EF-domstolen. Enten skal staten stævnes i Landsretten eller også skal sagen føres via EU- Kommissionen. Af hensyn til de involverede organisationers begrænsede ressourcer bliver sagen kørt via Kommissionen. Ifølge en af landets førende eksperter i EU- og miljøret, professor Peter Pagh, så har organisationerne en rigtig god sag. Efter presseomtale af organisationernes planer om et juridisk skridt mod staten, har topembedsmænd fra Miljøministeriet garanteret, at staten vil fremsætte alle nødvendige handleplaner senest i foråret Embedsmændene fandt, at det planlagte juridiske skridt ville være spild af tid, da handlingsplanerne ville være udarbejdet længe før en evt. retssag var afsluttet. Men på grund af tidligere erfaringer med regeringens udmelding af 19

20 TYSKE MILJØZONER Fra 1. januar 2008 har en række tyske byer indført miljøzoner, hvor biler og erhvervskøretøjer kun må køre, hvis de opfylder bestemte miljøkrav, og kan dokumentere dette ved at være i besiddelse af et gældende miljømærke - en såkaldt Umweltplakette eller Feinstaubplakette. Reglerne gælder alle - også udenlandske køretøjer. Bøden for ikke at have et miljømærke er 40 Euro (300 kr). Miljømærkerne kan enten være grønne, gule eller røde (se Tabel 5). Miljøzonemærker til de tyske miljøzoner kan købes hos synsvirksomheder over hele Europa og gælder hele bilens levetid med mindre bilens motor modificeres. Miljøzonerne indføres (som de danske) i to etaper. I Berlin, Hannover og Köln trådte etape 1 i kraft 1. januar Derudover indførte en halv snes større tyske byer etape 1 i løbet af De kommende år forventes de fleste større tyske byer at følge trop, så det bliver næsten umuligt at køre i større tyske byer uden miljøzonemærke. Pr. 1. januar 2010 forventes miljøzonernes etape 2 indført. Alle tre mærker giver køretøjerne ret til at køre i miljøzonen efter etape 1 er trådt i kraft, mens kun et grønt mærke giver ret til at køre i miljøzonen efter 2 etapes ikrafttræden. Bemærk at gamle dieselkøretøjer (Euro II og tidligere) slet ikke må køre i miljøzonen, når etape 2 træder i kraft. I Berlin omfatter miljøzonen det centrale byområde på ca. 88 kvadratkilometer. Det anslås, at 7 % (ca ) af køretøjerne indregistreret i Berlin ikke kunne opfylde miljøzonens krav pr. 1. januar 2008 uden at få påmonteret katalysator eller partikelfilter. Miljøzonen er en del af en større miljøplan for Berlin, der også omfatter bedre forhold for kollektiv trafik, ikke-motoriseret trafik og gasdreven trafik, lavere hastighed, trafikbegrænsninger m.v. Det forventes at når alle virkemidlerne i miljøplanen i Berlin incl. begge etaper af miljøzonen er gennemført, vil antallet af indbyggere der udsættes for en overskridelse af PM 10 -grænseværdien (døgnmiddel jf. tabel 4) falde med 25 % langs større veje, hvor grænseværdien ikke kan opfyldes i dag. Udstødningen forårsager kun ca. 12,5 % af PM 10 -forureningen, selv langs de stærkt trafikerede veje, mens en større del er ophvirvlet vejstøv. Således forventes det primære bidrag til nedsættelse af PM 10 -forureningen at komme fra trafikbegrænsninger. Der er imidlertid intet der tyder på at de kommende trafikbegrænsninger i miljøplanen vil være tilstrækkelige til at opfylde grænseværdien for PM 10 i Berlin. Derimod må miljøzonen antages at sænke de ultrafine partikler (PM 0,1 ) effektivt, især når etape 2 er gennemført dog vil der Krav Alternativt Miljømærke Etape 1 Dieselbiler Euro IV eller højere Euro III + partikelfilter 4: Grønt Euro III Euro II + partikelfilter 3: Gult Euro II Euro I + partikelfilter 2: Rødt Benzinbiler Euro II eller højere Euro I + 3-vejs-katalysator 4: Grønt Etape 2 Dieselbiler Euro IV eller højere Euro III + partikelfilter 4: Grønt Benzinbiler Euro II eller højere Euro I + 3-vejs-katalysator 4: Grønt Tabel 5: Krav til køretøjer i de tyske miljøzoner i to etaper samt de anvendte mærkater 20

LUFTFORURENINGEN PÅ NØRREBRO. - med fokus på partikler og kvælstofoxider. Fremtidens miljø skabes i dag

LUFTFORURENINGEN PÅ NØRREBRO. - med fokus på partikler og kvælstofoxider. Fremtidens miljø skabes i dag LUFTFORURENINGEN PÅ NØRREBRO - med fokus på partikler og kvælstofoxider Fremtidens miljø skabes i dag INDHOLD Trafikkens største dræber 3 Partikler og kvælstofoxider 5 Luftforurening på Nørrebro 10 Borgermøde

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner

Forslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner 2008/1 BSF 54 (Gældende) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Ida Auken (SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Steen Gade (SF), Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

LUFTFORURENINGEN I BRØNSHØJ-HUSUM. - med fokus på partikler og kvælstofoxider. Fremtidens miljø skabes i dag

LUFTFORURENINGEN I BRØNSHØJ-HUSUM. - med fokus på partikler og kvælstofoxider. Fremtidens miljø skabes i dag LUFTFORURENINGEN I BRØNSHØJ-HUSUM - med fokus på partikler og kvælstofoxider Fremtidens miljø skabes i dag INDHOLD Trafikkens største dræber 3 Partikler og kvælstofoxider 5 Luftforurening i Brønshøj-Husum

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

TRAFIKKENS FORURENING. - med fokus på partikler og kvælstofoxider. Fremtidens miljø skabes i dag

TRAFIKKENS FORURENING. - med fokus på partikler og kvælstofoxider. Fremtidens miljø skabes i dag TRAFIKKENS FORURENING - med fokus på partikler og kvælstofoxider Fremtidens miljø skabes i dag INDHOLD Trafikkens største dræber 3 Partikler og kvælstofoxider 5 Tekniske løsninger 10 Drop ineffektive åbne

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 6. januar 2009 Dok.id J. nr. 004-u18-778 Frederiksholms Kanal

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Partikelfiltre til dieselkøretøjer Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Emission og teknologi 27. maj 2015

Emission og teknologi 27. maj 2015 Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere

Læs mere

Luft- og støjforurening i Søgaderne

Luft- og støjforurening i Søgaderne Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening

Læs mere

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler?

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Luftkvalitet i København i forhold til grænseværdier Virkemidler til nedbringelse af trafikforureningen Luftkvalitet

Læs mere

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

I lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler

I lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler Bilag 1 Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøkontrollen NOTAT 14. juli 2006 Høringssvar om lovforslag om miljøzoner Journalnr. 001264-462209 Birte Busch Thomsen Miljøstyrelsen har den 28. juni 2006 fremsendt

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner, om adgang

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 363 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 363 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 363 Offentligt INDHOLD EU s dyreste miljøproblem 3 Partikler og kvælstofoxider 4 Særlig skadelige sodpartikler 6 Lutforureningen i København 8 Tekniske løsninger

Læs mere

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 Til NVP Nordic Property Vision Dokumenttype Notat Dato November 2012 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HERLEV HOVEDGADE 17 Revision V1 Dato 09-11-2012 Udarbejdet

Læs mere

Luftkvalitet i EU. OVERBLIK OVER EU s REGULERING AF LUFTFORURENING

Luftkvalitet i EU. OVERBLIK OVER EU s REGULERING AF LUFTFORURENING Luftkvalitet i EU OVERBLIK OVER EU s REGULERING AF LUFTFORURENING Luftkvalitet i EU Overblik over EU s regulering af luftforurening Indhold ISBN: 78-87-92044-62-4 Tekst: Kåre Press-Kristensen, Ulla Skovsbøl

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport

Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport Niels-Anders Nielsen, Chefkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Temadag: Emissionssystemer til tunge

Læs mere

Titel: Partikelfiltre til biler. Forfatters titel: Diplomingeniør. Navn: Peter Jessen Lundorf

Titel: Partikelfiltre til biler. Forfatters titel: Diplomingeniør. Navn: Peter Jessen Lundorf Titel: Partikelfiltre til biler Forfatters titel: Diplomingeniør Navn: Peter Jessen Lundorf Ansættelsessted: Center for Grøn Transport - Trafikstyrelsen Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN 1603-9696

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK Gode råd til busselskaber som vil være grønnere 1 vejen til en grønnere kollektiv trafik 2 Indhold Spar på diesel og CO 2 -udslip 5 De rigtige dæk 6

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"

Afgrænsning af definitionen større entreprenørmaskiner Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand. Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 284 Offentligt Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund og indhold Lovforslaget indebærer, at der i taxiloven indsættes en bestemmelse om, at transportministeren

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Bilag til Danmarks meddelelse om udsættelse af fristen for overholdelse af grænseværdier for PM 10 i Danmark i medfør af artikel 22 i direktiv 2008/50/EF I 2005 og 2006

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas

Læs mere

Trafikdage på Ålborg Universitet August Linie Køretøjsteknologi

Trafikdage på Ålborg Universitet August Linie Køretøjsteknologi Trafikdage på Ålborg Universitet. 25.-26. August 2003 8. Linie Køretøjsteknologi Overvejelser fra regeringens arbejdsgruppe om partikelforurening af Torkil Eriksen, Trafikministeriet 1 Indledning På baggrund

Læs mere

Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter

Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter Københavns Kommune Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter i forbindelse med en miljøzone i København Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter i forbindelse med en miljøzoneordning i København

Læs mere

Partikelfiltre til biler

Partikelfiltre til biler Partikelfiltre til biler Trafikdage 23. 24. august 2010 i Ålborg Peter Jessen Lundorf Ingeniør Center for Grøn Transport Bilteknisk afdeling Trafikstyrelsen Overblik Emissioner fra dieselmotorer Partikler

Læs mere

Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler

Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler 16% af Danmarks samlede CO 2 udledning kommer fra transport med personbiler. Andre former for transport står for yderligere 13%.

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Køretøjsteknologier - Fremtidsscenarier for erhvervstransport. Henrik Tarp Sektionsleder, Motor- og Køretøjsteknik Teknologisk Institut

Køretøjsteknologier - Fremtidsscenarier for erhvervstransport. Henrik Tarp Sektionsleder, Motor- og Køretøjsteknik Teknologisk Institut Køretøjsteknologier - Fremtidsscenarier for erhvervstransport Henrik Tarp Sektionsleder, Motor- og Køretøjsteknik Teknologisk Institut Hvilke nye teknologier er på vej Videreudviklede konventionelle køretøjer

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA?

Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA? Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA? Specialkonsulent Erik Iversen, Miljøstyrelsen 1. Baggrund Ved "Trafikdage på AUC" i 1995, 1997, 1998 og 1999 er blevet orienteret om de meget vidtgående

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Luftforurening. med særlig vægt på dieselpartikler. Luftforurening - med særlig vægt på dieselpartikler 1

Luftforurening. med særlig vægt på dieselpartikler. Luftforurening - med særlig vægt på dieselpartikler 1 Luftforurening med særlig vægt på dieselpartikler Luftforurening - med særlig vægt på dieselpartikler 1 Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag Indhold Små partikler - trafikkens største dræber

Læs mere

Miljøzonekontrol ved syn

Miljøzonekontrol ved syn Miljøzonekontrol ved syn Niels-Anders Nielsen Hvordan får man et miljøzonemærke? Principgodkendelse af partikelfiltre Vedligeholdelse af partikelfiltre Status for miljøzonemærket Reglerne Loven vedtaget

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

partikelfiltre til lastbiler Erfaringer med

partikelfiltre til lastbiler Erfaringer med Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Erfaringer med partikelfiltre til lastbiler Ove Holm, cheføkonom Ja til miljøzoner som i Sverige og som foreslået i Aalborg Afvejning af Miljø

Læs mere

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en

Læs mere

Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn

Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn Miljøpunkt Indre By Christianshavn 216 Indhold Resumé... 3 Luftforureningens effekt på menneskers helbred... 3 Lovgivning

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 233 Offentligt J.nr. 2008-518-004040 Dato: 29. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april.

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Statslige og kommunale miljø- og klimaplaner

Statslige og kommunale miljø- og klimaplaner Statslige og kommunale miljø- og klimaplaner Special Session, 27. august 2013 // Trafikdage 10. september 2013 Baggrund CO2-udledning, transportsektoren Stigende CO 2 -udledning Store sundhedsproblemer

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt G R UNDNO T AT 9. december 2009 J.nr. 2505/1232-0004 Ref. LHO/svf Forslag til forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjer

Læs mere

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift 2007/1 BSF 11 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Morten Homann (SF), Poul Henrik Hedeboe (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF)

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 August 2007 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København K Udgivet august 2007 ISBN nr.: 87-90661-45-1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Transport- og Turismeudvalget 28.1.2011 2010/0301(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag

Læs mere

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 DK 1402 København K Kerteminde d. 6. november 2015 Sendes på mail til juraogsamfundsoekonomi@skm.dk og nk@skm.dk

Læs mere

Begrænsning af luftforurening fra trafik: Hvor langt kommer vi med kommunale virkemidler?

Begrænsning af luftforurening fra trafik: Hvor langt kommer vi med kommunale virkemidler? Begrænsning af luftforurening fra trafik: Hvor langt kommer vi med kommunale virkemidler? Miljøsagsbehandler Birte Busch Thomsen, Miljøkontrollen i Københavns Kommune Luftmålinger i København viser overskridelse

Læs mere

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM PROGRAMMET Velkomst De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM Forbrugernes forventninger til hybridbiler og el-biler Pascal Feillard, PSA Peugeot Citroën Pause

Læs mere

Efterhånden som fjernelse af partikler er blevet mere rutinepræget, er der kommet mere og mere fokus på reduktion af NO x.

Efterhånden som fjernelse af partikler er blevet mere rutinepræget, er der kommet mere og mere fokus på reduktion af NO x. Side 1 af 6 Modulært, fleksibelt system til begrænsning af forureningen fra dieseldrevne køretøjer Project Chemist Abstract Dinex Emission Technology A/S har udviklet et integreret system til rensning

Læs mere

Miljøzone i København

Miljøzone i København Miljøzone i København Af Civilingeniør Annette Kayser & Cand. Techn. Soc. Vibeke Forsting Københavns Kommune, Vej & Park Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 Baggrund Partikelforureningen fra trafikken

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening.

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Notat Miljøteknologi J.nr. Ref. RASBO/MTH 7. februar 2011 Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Sted: Eigtveds Pakhus; København; fredag den

Læs mere

Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole

Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole Projektleder: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N Indledning Nærværende afrapportering

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere