Ressourcepersoners rolle i den. pædagogiske praksis
|
|
- Bo Frandsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 50 Ressourcepersoners rolle i den pædagogiske praksis
2 NR. 9 AUGUST 11 Frode Boye Andersen Lektor, programkoordinator i CLOU (Center for Ledelse og Organisationsudvikling), Ledelse og organisationsudvikling, VIA University College Ressourcepersoner anvendes i stigende grad i dagtilbud og skoler. Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført en række undersøgelser og evalueringer af brugen af ressourcepersoner. De tegner et billede af forskellige tilgange til brugen af ressourcepersonen i skoler og dagtilbud og af, hvad man som leder af skole eller dagtilbud bør holde sig for øje, hvis man vil anvende kompetencerne optimalt. Når ny viden og nye metoder skal indarbejdes i daginstitutioner og skolers praksis, er der flere mulige strategier. I folkeskolen er det gennem en årrække blevet udbredt at anvende en organisering med ressourcepersoner for at understøtte og fremme anvendelse af ny viden og nye metoder. Eksempler på udmøntning af strategien er introduktionen af it-vejledere, læsevejledere, vejledere i dansk som andet sprog og AKT-vejledere 1. Også på dagtilbudsområdet anvender en række kommuner ressourcepersoner i daginstitutionerne som fx sprogansvarlige pædagoger, inklusionspædagoger og naturpædagoger. Ressourcepersonerne udgør en investering i den faglige udvikling af dagtilbud og skole. I mange tilfælde anvendes der ressourcer på uddannelse af ressourcepersoner, og der allokeres timer til, at de kan varetage deres funktioner. Det er derfor væsentligt, at man som leder af dagtilbud eller skole er opmærksom på, hvordan ressourcepersoner kan understøttes, så de får mulighed for at tilføre mest mulig værdi til organisationerne i hverdagen. Inden for de seneste år har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemført en række undersøgelser og evalueringer af brugen af ressourcepersoner 2. De tegner et billede af, at en vellykket organisering med ressourcepersoner er afhængig af seks faktorer: 1 AKT står for Adfærd, Kontakt og Trivsel. AKT sætter fokus på elevers sociale trivsel i skolen. 2 Se fx Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn (EVA, 2008). Særlige ressourcepersoner i Folkeskolen (EVA, 2009), Fokus på sprog daginstitutioners indsatser for treårige (EVA, 2010a), Særlige ressourcepersoner i Københavns Kommune (EVA, 2010b), Pædagogiske indsatser og nye initiativer på dagtilbudsområdet. Evaluering af Socialministeriets ansøgningspulje til Bedre kvalitet i dagtilbud (EVA 2010c), Sprogvurderinger på dagtilbudsområdet og børnenes resultater (EVA 2010d) og Fælles indsats for sproget. Evaluering af særlig sprogindsatser for treårige børn (EVA, 2011). Ressourcepersonernes faglige kompetencer Ressourcepersonernes vejledningskompetencer Ressourcepersonernes legitimitet Kollegers viden Klar funktionsbeskrivelse Ledelsesopbakning og dialog Denne artikel beskriver de seks faktorer og viser forskellige tilgange til brugen af ressourcepersoner, der afspejler forskellige forståelser af læring og veje til udvikling af praksis. Artiklen indeholder for det første en definition af begrebet ressourceperson. Dernæst følger en analyse af seks forudsætninger, der skal være til stede for at indfri rationalet bag anvendelsen af ressourcepersoner. I forlængelse heraf diskuteres, hvordan skole- og daginstitutionsledere kan bidrage til, at organiseringen med ressourcepersoner fører til, at ny viden og nye metoder rent faktisk omsættes til ny praksis. Afslutningsvis indkredses tre forskellige tilgange til anvendelsen af ressourcepersoner. I den forbindelse introduceres begrebet transfer og de fokuspunkter, det giver for analysen af brugen af ressourcepersoner. Dét er ressourcepersoner i skoler og dagtilbud Med begrebet ressourcepersoner forstår vi personer, som er formelt udpeget af ledelsen til at varetage en særlig opgave på skolen eller i daginstitutionen. Ressourcepersoner varetager opgaver på egen hånd, og/ eller rådgiver og vejleder kolleger inden for det område, hvor ressourcepersonerne har en særlig faglig indsigt. Der er altså ikke tale om personer, som uformelt rådgiver og vejleder kolleger. Ressourcepersonerne har ofte, men ikke altid, en efteruddannelse på det område, de vejleder inden for. De kan være ansat på en anden skole eller daginstitution end den, hvor de vejleder, idet flere institutioner i nogle tilfælde deler ressourceperson (EVA, 2009; 14). 51
3 RESSOURCEPERSONERS ROLLE I DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS Kommuner og institutioner vælger at anvende ressourcepersoner i dagtilbud og folkeskoler, fordi man har en antagelse om, at man ved at uddanne eller på anden måde formidle ny viden og nye metoder til ressourcepersonerne kan skabe en ændret praksis i skolen eller daginstitutionen. En virksom organisering For at en organisering med ressourcepersoner i skole eller dagtilbud bliver vellykket, skal ressourcepersonernes kompetencer være på plads, ligesom der skal være en klar definition af vedkommendes rammer og arbejdsopgaver. Som leder af ressourcepersoner skal man have øje for følgende seks områder, der har betydning for, at rationalet bag anvendelsen af ressourcepersoner kan indfris: Tilstrækkelige faglige kompetencer En central forudsætning for ressourcepersonernes arbejde er, at de har tilstrækkelige faglige kvalifikationer. Kollegerne forventer, at ressourcepersonerne har fingeren på pulsen inden for deres faglige område. Derfor er kvalificeret efteruddannelse og mulighed for ajourføring med henblik på en løbende introduktion af ny viden afgørende. Ressourcepersonernes faglige kompetencer har både betydning for, om kollegerne efterspørger vejledning og sparring fra ressourcepersonerne, og for, i hvor høj grad ressourcepersonerne aktivt udbyder vejledning og sparring. I EVA s undersøgelser peger ressourcepersonerne således på, at deres faglige selvopfattelse er vigtig det gør det fx vanskeligt at udfylde rollen som ressourceperson, hvis sprogpædagoger i daginstitutioner ikke føler sig tilstrækkeligt fagligt klædt på (EVA, 2010a; 52). Vejledningskompetencer Gode vejledningsfaglige kompetencer og indsigt i egen rolle er derudover centrale kompetencer for ressourcepersonerne. Arbejdet som vejleder nødvendiggør hyppige positionsskift i hverdagen, når ressourcepersonen skal træde ind og ud af de forskellige roller og løbende iklæde sig forskellige kasketter. På grundskoleområdet efterspørger lærere og ledere ressourcepersoner, der både er fagligt kvalificerede og besidder tilstrækkelige vejledningsfaglige kompetencer. Lærerne, skoleledelserne og ressourcepersonerne selv betoner, at tillidsfulde og ligeværdige relationer, en konstruktiv, praksisnær dialog og anerkendende tilgange er centrale faktorer for lærernes tilbøjelighed til at anvende ressourcepersoner. Legitimitet blandt kolleger Ressourcepersonernes faglige kvalifikationer kan imidlertid ikke stå alene. Når der udpeges ressourcepersoner, er det vigtigt, at skoleledere og dagtilbudsledere overvejer, om de udvalgte personer besidder eller har mulighed for at udvikle en tilstrækkelig grad af legitimitet blandt kollegerne. Skolelederne er da også ofte opmærksomme på at udpege personer med legitimitet i lærerkollegiet, som generelt er eksponenter for fagligt engagement, og som besidder kommunikative kompetencer (EVA, 2009; 77). På dagtilbudsområdet fremhæves det i forhold til etableringen af ressourcepersoner på sprogområdet, at det har været en erfaring i institutionerne, at ressourcepersonerne skal have legitimitet blandt kollegerne for at opnå den fornødne gennemslagskraft (EVA, 2010a; 52). Kollegernes viden Ressourcepersoner kan ikke gøre arbejdet alene. Kollegernes vidensniveau er afgørende for den faglige dialog. Kollegernes basisviden og etablering og/eller vedligeholdelse af et fælles sprog, faglige begreber mv. spiller en rolle for ressourcepersonernes muligheder for at understøtte udvikling af den pædagogiske praksis. Løbende opkvalificering af alle lærere eller pædagoger kan skabe en faglig modtagelighed og klangbund i forhold til at modtage vejledning fra ressourcepersonerne. Det er derfor er vigtigt at diskutere, hvordan man skaber den rette balance mellem prioriteringen af uddannelse af ressourcepersoner og lærernes eller pædagogernes generelle efteruddannelse. Klar funktionsbeskrivelse Afklaring af ressourcepersonens arbejdsopgaver og forventningsafstemning i forhold til de tidsmæssige ressourcer, der stilles til rådighed, er afgørende for, at ressourcepersonerne kan varetage deres funktion. 52
4 NR. 12 SEPTEMPER 12 Funktionsbeskrivelser kan medvirke til at skabe klarhed for både ressourcepersonerne, ledelsen og ressourcepersonernes kolleger i forhold til, hvad funktionen indebærer. Overblik over, hvilke funktioner skolen råder over, og viden om, hvad funktionerne indebærer, er centrale faktorer for lærernes brug af ressourcepersoner. Det er derfor væsentligt at sikre synlighed og tilgængelighed i forhold til alle funktioner på den enkelte skole. Det er også vigtigt, at det drøftes, hvilken tilgang til organiseringen med ressourcepersonerne man vælger. Både for ressourceperson og kolleger kan en forventningsafstemning tydeliggøre og fremme samarbejdet. Der er behov for at inddrage kollegerne i diskussioner af, hvilken rolle ressourcepersonerne skal spille, da ressourcepersonens kolleger ikke nødvendigvis har de samme forventninger som ledelsen og ressourcepersonen. Ledelsesopbakning og dialog Ledelsen, det være sig i skoleregi eller på dagtilbudsområdet, har en central rolle i forhold til at formidle, at det område, ressourcepersonen skal fremme, er prioriteret, og signalere til ressourcepersonernes kolleger, at ressourcepersonerne besidder en relevant faglig viden, som kollegerne bør anvende til kvalificering af deres praksis. Ressourcepersonerne formulerer et klart behov for ledelseskontakt og ledelsesopbakning. De har ikke, og ønsker ikke at besidde, egentlig formel ledelseskompetence, men vurderer samtidig, at de varetager mange opgaver, som det er meget vanskeligt at udføre uden en tæt kontakt med ledelsen. I folkeskolen vurderer ressourcepersoner, at de til tider befinder sig i en loyalitetskonflikt mellem lærere og ledelse, og at arbejdet indebærer vanskelige balancegange. På dagtilbudsområdet er der eksempler på, at ressourcepersonerne møder modstand hos kolleger, der enten oplever, at ressourcepersonerne søger at fremme én dagsorden på bekostning af andre vigtige dagsordener, eller at de ikke er enige i ressourcepersonernes faglige vurderinger. Det er relevant, at ressourcepersoner og ledelsen drøfter disse situationer og på den baggrund når frem til fælles forståelser af ressourcepersonernes roller og ansvarsforhold. På nogle skoler indgår ressourcepersoner som centrale sparringspersoner for ledelsen i det strategiske udviklingsarbejde, og de holder ledelsen informeret både om elever med særlige behov og om lærernes planlægning og gennemførelse af undervisningen. Ressourcepersonerne besidder en opdateret faglig viden, som kan klæde ledelsen på i forhold til strategiske beslutninger og prioriteringer, og de fungerer på nogle skoler som det centrale led, der kan sætte disse strategiske beslutninger på dagsordenen blandt lærerne på skolen og bringe dem i spil i undervisningen i klasseværelserne. Der er på dette område et klart potentiale for at arbejde strategisk med at bruge ressourcepersoner som faglig løftestang for udvikling af den faglige kvalitet i organisationerne. 53
5 RESSOURCEPERSONERS ROLLE I DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS som aktør på egen hånd som rådgiver og formidler af faglig viden til kolleger foretager praksisændring på baggrund af ny viden/metode/ teknologi Kollega foretager praksisændring på baggrund af ny viden/ metode/teknologi tilegner sig ny viden/ metode/teknologi tilegner sig ny viden/ metode/teknologi rådgiver kollega Tre tilgange til ressourcepersonernes virke I forlængelse af behovet for en fælles definition af rammer, roller og arbejdsopgaver for ressourcepersonerne er det, som nævnt ovenfor, centralt, at ledere, medarbejdere og ressourcepersoner i skoler og dagtilbud foretager en fælles forventningsafstemning i forhold til, hvordan ressourcepersonerne mere præcist skal medvirke til at omsætte viden til ny praksis. I EVA s undersøgelser ser vi tre forskellige tilgange til, hvordan ressourcepersonerne omsætter viden til ny praksis i daginstitution eller skole: som aktør på egen hånd som rådgiver og formidler af faglig viden til kolleger som vejleder og sparringsperson i en samskabende proces med kolleger. Den enkelte ressourcepersons opgavevaretagelse kan indeholde elementer af en eller flere af de tre tilgange. De forskellige tilgange afspejler forskellige forståelser af læring og veje til udvikling af praksis. Samtidig er samarbejdsrelationerne mellem ressourceperson og kolleger meget forskellige alt efter, hvilken tilgang til ressourcepersonens virke der er i spil. I det følgende uddybes og eksemplificeres de tre tilgange, og tilgangene diskuteres i relation til transferbegrebet. Transfer handler om overførsel af viden fra en situation til en anden. Aktør på egen hånd Med denne tilgang får ressourcepersonen gennem forskellige efteruddannelsesaktiviteter ny viden, som de på egen hånd omsætter til praksis i organisationen. Der er tale om forskellige typer af praksisændringer og aktiviteter alt efter, hvilken funktion ressourcepersonen varetager. På dagtilbudsområdet kan det fx være sprogansvarlige pædagoger, som gennemfører sprogvurderinger af treårige (EVA, 2010a), mens der i grundskolen fx er tale om it-vejledere, som fører tilsyn med skolens it-udstyr, læsevejledere, som tester eleverne i læsning, eller AKT-vejledere, som gennemfører forløb med enkeltelever eller grupper af elever (EVA, 2009). 54
6 NR. 12 SEPTEMPER 12 som vejleder og sparringsperson i en samskabende proces med kolleger Praksisændring af enten kollegaen eller af kollega og ressourceperson i fællesskab tilegner sig ny viden/ metode/teknologi indgår i sparringsrelation med kollega For nogle funktioner fylder denne tilgang ganske meget. For læsevejlederne viser EVA s evalueringer, at 54 % af læsevejlederne i høj grad tester elever, og 35 % gennemfører forløb med enkelt elever uden for klassen. 70 % af it-vejlederne fører i høj grad tilsyn med skolens it-udstyr, og 44 % af AKT-vejlederne gennemfører forløb med elever uden for klassen (EVA, 2009; 32-38). Selvom mange ressourcepersoner på skoleområdet gennemfører en uddannelse eller dele af en uddannelse, som betoner vejledningen som en væsentlig del af arbejdet, er der altså tale om, at de fleste funktioner også varetager en række opgaver, hvor de arbejder på egen hånd med børnene, varetager opgaver i forhold til testning eller vedligeholdelse af teknisk udstyr eller andre typer af opgaver, som er centrale for den løbende drift af organisationen. Rådgiver og formidler af faglig viden til kolleger Her videreformidler ressourcepersonen ny viden til sine kolleger, der omsætter den til praksis. Som rådgiver besvarer ressourcepersonen relativt konkrete spørgsmål fra sine kolleger. spiller derudover ikke nogen aktiv rolle i forhold til at omsætte viden til praksis i konkrete situationer. Ressourcepersonerne opfattes i denne tænkning som eksperter, der kan levere hurtige svar på påtrængende spørgsmål. Svar, som kollegerne kan anvende i deres praksis. På dagtilbudsområdet varetager fx sprogvejledere og ressourcepersoner vedrørende udsatte børn og inklusion denne type af opgaver. Formidling af ressourcepersonernes viden til lærerne på skolerne sker på forskellige niveauer. Det sker fx, når ressourcepersoner formidler deres viden mundtligt i pædagogisk råd eller skriftligt på skolens intranet. Men det sker også løbende og uformelt i hverdagen, når kolleger efterspørger konkret hjælp og rådgivning i forhold til helt konkrete problemstillinger. 61 % af læsevejlederne giver i høj grad konkret sparring på specifikke spørgsmål fra andre lærere, mens det tilsvarende tal for AKT-vejlederne er 42 % (EVA, 2009; 32-38). Lærerne sætter pris på den uformelle rådgivning og formidling af viden, som fx foregår i frikvartererne. Frikvartersrådgivningen passer godt ind i de kollegiale samværsformer (EVA, 2009; 52). Ressourcepersoner vurderer, at den uformelle rådgivning fylder ganske meget i hverdagen, og de peger også på udfordringer 55
7 RESSOURCEPERSONERS ROLLE I DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS i denne form for anvendelse af deres viden. Dels kan det være svært at komme med kvalificerede svar på ganske kort tid, og dels kan det være svært at foretage de positionsskift, som det kræver, når man på ganske kort tid fx skal bevæge sig fra rollen som kollega og teammakker til rollen som ekspert med særlig viden inden for et bestemt fagligt område. Ressourcepersoner oplever, at det til tider kan være en udfordring at tage kasketten af og på i de forskellige relationer, de indgår i. Denne udfordring peger på behovet for egentlige vejledningsforløb, som i højere grad rammesættes i tid og rum. Langt de fleste ressourcepersoner varetager opgaver, der også kræver mere systematiske forløb, og denne tredje tilgang til arbejdet præsenteres nedenfor. Vejleder og sparringsperson i en samskabende proces med kolleger Ressourcepersonerne indgår her i en sparringsrelation med kolleger på arbejdspladsen, hvori den nye viden videreformidles til kollegerne og derefter i et samarbejde bliver omsat til praksis enten af kollegaen eller af kollega og ressourceperson i fællesskab. I vejlederog sparringsfunktionen bidrager ressourcepersonerne altså til videndeling og faglig udvikling i en proces, hvor læring anskues som noget, der aktivt konstrueres og forhandles i en særlig kontekst og med aktiv deltagelse af ressourcepersonens kolleger. Denne tilgang til arbejdet fylder mindre end de to øvrige i grundskolen. Mens 36 % af læsevejlederne i høj grad gennemfører vejledningsforløb med lærerne med henblik på udvikling af undervisningen, gælder det samme for 14 % af AKT-vejlederne og 27 % af itvejlederne. Der er dog også en del ressourcepersoner, som deltager i forløb i klasserne i samarbejde med lærerne. Det gælder for 43 % for læsevejlederne og 34 % af AKT-vejlederne, at de i høj grad gennemfører forløb med hele klasser/grupper af elever i samarbejde med klassens lærere. For it-vejlederne gælder det for 22 % (EVA, 2009; 32-38). Denne tilgang til arbejdet som ressourceperson vurderes af ressourcepersonerne som meget væsentlig, og EVA s rapporter konkluderer, at denne del af arbejdet bør prioriteres. Fx viser en evaluering af læsevejlederens arbejde i Hvidovre kommune, at det kan være gavnligt, at læsevejlederen deltager i afsøgende processer i klasseværelset og dermed medvirker i de processer, hvor ny viden og nye løsninger omsættes i praksis (EVA, 2008; 66). Også i relation til sprogindsatser for børn i daginstitutioner med behov for en fokuseret indsats vurderes samskabende processer positivt (EVA, 2011). Ressourcepersonernes virke i et transferperspektiv Omsætning af viden fra en situation til en anden, fx fra uddannelse til praksis på arbejdspladsen, er i fokus inden for transferforskning, hvor der siden midten af 1800-tallet har været formuleret forskellige teorier om processen fra læring til anvendelse (Aarkrog, 2010; 25). Transfer defineres forskelligt i forskellige sammenhænge, men der er imidlertid enighed om, at personers anvendelse af det lærte er det centrale (Wahlgren, 2009; 8). At overkomme udfordringen med at omsætte viden til (ny) praksis er central for udvikling af organisationer. Der har derfor naturligt været gennemført mange undersøgelser af transfer og faktorer, der henholdsvis hæmmer og fremmer transfer inden for forskellige erhverv. Anskuer vi de tre tilgange til ressourcepersonernes virke i et transferperspektiv, ser vi en tydelig forskel i forståelsen af læring og veje til udvikling af praksis de tre perspektiver imellem: Når ressourcepersonen arbejder som aktør på egen hånd, kan rollen beskrives med det klassiske transferbegreb om overførsel af viden til praksis. Når ressourcepersonen rådgiver og videreformidler sin nye viden til kolleger, så de kan anvende den viden i deres praksis, kan man tale om dobbelttransfer i den forstand, at ressourcepersonen først omsætter egen læring til den situation, som kollegaen beder om vejledning til og videreformidler sin viden til kollegaen. Derefter omsætter kollegaen, den nye viden, hun har fået af ressourcepersonen, til praksis i en efterfølgende transferproces. 56
8 NR. 12 SEPTEMPER 12 Når ressourcepersonen vejleder og sparrer med sine kolleger i en samskabende proces, udvides transferprocessen tidsmæssigt, idet ressourceperson og kollega i fællesskab søger at koble ressourcepersonens viden med kollegaens praksis i et forløb, der rækker længere end i den rådgivende relation. De processer for overførsel fra uddannelse til praksis, som ressourcepersonerne i folkeskole og dagtilbud indgår i, er altså i nogle tilfælde langt mere komplekse end de processer, som dele af transferforskningen beskæftiger sig med. En helt central forskel er, at ressourcepersonerne som oftest ikke blot selv skal omsætte viden til praksis, men understøtte kollegers læreprocesser. I et fremadrettet perspektiv er det er værd at notere, at den tilgang, hvor ressourcepersonerne indgår i en sparringsrelation med kolleger i en samskabende proces, er væsentlig, hvis man ønsker, at ressourcepersoner skal medvirke til egentlige forandringer i den pædagogiske praksis. EVA s undersøgeler og evalueringer peger på, at det er en tilgang, der bør prioriteres. Det er derfor værd at bemærke, at denne tilgang ikke er lige udbredt i forhold til alle funktioner og i alle organisationer. En forklaring kan være, at den samskabende tilgang opleves tidskrævende, og at den indebærer, at ressourcepersonen indtager en markant anderledes rolle i forhold til kollegerne. Mange skoler og dagtilbud, der anvender ressourcepersoner, vil have glæde af, at ledelsen sætter fokus på, hvordan ressourcepersonernes arbejde kan rammesættes og styrkes, så ressourcepersonernes kompetencer bruges optimalt. Evalueringsinstitut EVA (2010a): Fokus på sprog daginstitutioners indsatser for treårige. Danmarks Evalueringsinstitut EVA (2010b): Særlige ressourcepersoner i Københavns Kommune. Danmarks Evalueringsinstitut EVA (2010c): Pædagogiske indsatser og nye initiativer på dagtilbudsområdet. Evaluering af Socialministeriets ansøgningspulje til Bedre kvalitet i dagtilbud. Danmarks Evalueringsinstitut EVA (2010d): Sprogvurderinger på dagtilbudsområdet og børnenes resultater. Danmarks Evalueringsinstitut EVA (2011): Fælles indsats for sproget. Evaluering af særlig sprogindsatser for treårige børn. Danmarks Evalueringsinstitut Wahlgren, Bjarne (2009): Transfer mellem uddannelse og arbejde. Nationalt Center for Kompetenceudvikling Litteratur Aarkog, Vibe (2010): Fra teori til praksis. Undervisning med fokus på praksis. Munksgaard EVA (2008): Viden der forandrer virkningsevaluering af læsevejlederen som fagligt fyrtårn. Danmarks Evalueringsinstitut EVA (2008): Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn. Danmarks Evalueringsinstitut EVA (2009): Særlige ressourcepersoner i Folkeskolen. Danmarks 57
9
10 Ønsker du at abonnere på tidsskriftet kan du bestille det online på Husk at oplyse navn, adresse, ansættelsessted og EAN nummer Henvendelse om cepra-striben Tidsskrift for Evaluering i Praksis rettes til mail: yvm@ucn.dk eller på tlf.:
11
Ressourcepersoners rolle i den pædagogiske praksis
Ressourcepersoners rolle i den pædagogiske praksis Ressourcepersoner anvendes i stigende grad i dagtilbud og skoler. Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført en række undersøgelser og evalueringer af
Læs mereTabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen 2009 Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereSagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 22-02-2017 Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet Kompetenceudviklingsplanen er formuleret på baggrund af en behovsafdækning
Læs mereVelkommen til Fyraftensmøde om børn og voksnes læring i Vejen Kommune Dagtilbud
Velkommen til Fyraftensmøde om børn og voksnes læring i Vejen Kommune Dagtilbud Aftenens program Kl. 17.30-17.45 Kl. 17.45-18.45 Kl. 18.45-19.15 Kl. 19.15-20.15 Kl. 20.15-20.30 Velkomst og rammesætning
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereSprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog
Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat
Læs mereSprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem
Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereLedelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?
Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereDen faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente?
Den faglige vejleder Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig? Hvad kan du nu forvente? Konteksten. Vigtigheden af den, mulighederne i den. At vejlede. Hvad indebærer det? Vejlederens rolle i
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereLæseplan for sprog og læsning
Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereLedelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV
Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i
Læs mereUndervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Læs mereRessourcepersoner som organisatoriske mellemmænd
Gør tanke til handling VIA University College Ressourcepersoner som organisatoriske mellemmænd Forum for læringsvejledere d. Overskrifter og formål Overskrifter tre perspektiver Distribueret ledelse Ledelse
Læs mereViden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.
Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse
Læs mereFORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.
FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,
Læs mereKompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud.
Kompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud. Struktur Indhold Tidshorisont Århus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling Kirsten Sørensen Århus
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereTosprogede børn og unge
FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDE Tosprogede børn og unge Definition og afgrænsning af indsatsområdet I Partnerskab om Folkeskolen har 34 kommuner og KL sat sig som mål at øge elevernes udbytte af undervisningen.
Læs mereStrategi for udvikling og innovation
Strategi for udvikling og innovation Endvidere har Horsens Kommune udarbejdet en Innovations- og udviklingsstrategi, som skal: Sikre en mere innovativ organisationskultur, hvor ledere og medarbejdere opmuntres
Læs mereIND I FÆLLESSKABET JANNE HEDEGAARD HANSEN CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL)
IND I FÆLLESSKABET (AU) CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL) INKLUSION: RETTEN OG PLIGTEN TIL DELTAGELSE Sikre alle elevers ret til deltagelse
Læs mereEn genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner
En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereKompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereOrganiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune
1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger
Læs mereVelkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015
Velkommen til! Kl. 9.00-10.00: Deltagere på hold 1 samt relevante ledere (deltagere på hold 2 er velkomne - men det er ikke et must!) Fælles indblik i hold 1's læringsudbytte, samt forventningsafstemning
Læs mereFælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune
Fælles fagligt grundlag Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune Et fælles fagligt grundlag en trædesten Det fælles faglige grundlag er en beskrivelse af de rammer,
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereSammenhæng for børn og unge. Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole
Sammenhæng for børn og unge Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole Undersøgelsens baggrund og formål Børn og unge møder i deres første leveår mange forskellige fagprofessionelle
Læs mereStyrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1
Styrk Sproget Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer Side 1 Formål med dagen At sætte fokus på ledelse og organisering af sprogmiljøer. Udvikling og forankring gennem løbende
Læs mereVelkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole
Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent
Læs mereNationalt Videncenter for Læsning
side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den
Læs mereOm ledelse af vejledere
Om ledelse af vejledere Kompetenceudviklingsforløb for skoleledelser Odder Torsdag d. 5. februar 2015 Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At
Læs mereDanske erfaringer med sprogindsatser. Status og fremtidige udfordringer Syddansk Universitet/CfB 19. januar 2010
Danske erfaringer med sprogindsatser: Status og fremtidige udfordringer Syddansk Universitet/CfB 19. januar 2010 Hans Månsson, Kompetenceenheden for logopædi Lena Basse, Kompetenceenheden for logopædi
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereUDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN
UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN 8 TEMA: DE NYE LÆREPLANER. INTRODUKTION SAMT DE FØRSTE EKSEMPLER OG ERFARINGER. Senest til sommeren 2020 skal dagtilbuddet have sin nye læreplan på plads.
Læs merePædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud
Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling
Læs mereTabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Læs mereNotat Status over it strategi Dagtilbud & Skole
Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole 2016-2020 14. marts 2018 Formål Målet er, at børn og elever i Assens Kommune bliver kritiske undersøgere, analyserende modtagere, kreative producenter og
Læs mereFaglig ledelse gennem ressourcepersoner i dagtilbud. hvor er vi aktuelt? Og hvor skal vi hen?
Faglig ledelse gennem ressourcepersoner i dagtilbud hvor er vi aktuelt? Og hvor skal vi hen? Om os Uddannelse Forskning Samfundets investeringer Innovation Værdiskabelse FAGLIG LEDELSE GENNEM RESSOURCEPERSONER
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereIndledning. Mål. Målgruppe
1 2 Indledning I henhold til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 er fire forudsætninger afgørende for, at børn og unge kan begå sig i en digital fremtid 1 : I en tidlig alder at blive
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereVirkningsevaluering i praksis Erfaringer og udfordringer
Virkningsevaluering i praksis Erfaringer og udfordringer Specialkonsulent Eva Pallesen Metodekonsulent Niels M. Søndergaard Danmarks Evalueringsinstitut Parallelsession 2,3. DES-konference 11. september
Læs mereInklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune
Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereVejledning, dokumentation og samarbejde i forhold til børns sprog - styrket sprogvejledning i dagtilbud
Vejledning, dokumentation og samarbejde i forhold til børns sprog - styrket sprogvejledning i dagtilbud Et fagligt valgmodul fra PD i Børns sprog Foråret 2019 1 Et diplomforløb for sprogvejledere med fokus
Læs mereEvaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter
Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs mereMen hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?
I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereKvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Hedensted kommune. Kvalitetsrapport. Læring i Dagtilbud
Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2017-2018 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Sammenfatning af kvalitetsrapporten... 3 3. Kvalitet i pædagogisk praksis... 4 3.1. Politik i bevægelse... 4 3.2.
Læs mereVidere med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag
Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:
Læs mereSkoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.
Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne
Læs mereBind 2: Implementering
Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 2: Implementering Billeder:Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og skoler
Læs mereSKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Læs mereEt sammenhængende børneliv. Sammenhæng i overgange for 5-7-årige børn i Vejen Kommune
Et sammenhængende børneliv Sammenhæng i overgange for 5-7-årige børn i Vejen Kommune Baggrund for projektet Et sammenhængende børneliv har politisk bevågenhed herunder vigtigheden af at skabe sammenhæng
Læs mere3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I
3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I DAGINSTITUTIONER Pædagoguddannede medarbejdere fra daginstitutioner, der har eller er tiltænkt en særlig funktion, i forhold til at fremme faglig refleksion og udvikling
Læs mereOpnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år.
Oktober 2018. Opnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år. Stevns kommune har i de senere år fået en del flere tosprogede børn. PPR og talehøreteamet ønsker at disse børn tilbydes bedre støtte i
Læs mereSprog- og læsepolitik
Sprogog læsepolitik d Forord Forord Forord Vores sprog er adgangsbilletten til at tage del i livet. Vi har brug for at magte talesproget, og talesproget er en vigtig forudsætning for en god læse- og skriveudvikling.
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Dagplejen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: DAGPLEJEN Antal dagplejere: 140 Dato for tilsynet: 22/1 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra dagplejen: 3 gagplejepædagoger,
Læs mereTransfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:
Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog (2012): Transfer Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereTemperaturmåling 2010
Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført
Læs mereAlle daginstitutioner Mariehønen Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% Rapporten viser resultaterne for følgende afsnit: - Fagpersonalet:
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereFaglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år
Pædagogisk tilsyn i KKFO Børneborgen d. 2.6.2014 Tilstede: KKFO leder Nicole Pehrson & Souschef Tina Ong. Pædagogisk konsulent: Jesper Roos Nielsen. Det er ikke et mål at enheder og inst. befinder sig
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mere