Mødedato: Den 17. februar 2015 Kl. 14:00-16:00

Transkript

1 Giv mening VIA University College Uddannelsesudvalg for 3K 14:00-16:00 Sted: Diakonhøjskolen i Aarhus Mødedato: Den 17. februar 2015 Kl. 14:00-16:00 Deltagere Johannes Nissen (Aarhus Universitet), Bodil Therkelsen (Landsforeningen af menighedsråd), Esther Jensen (Kirkekultur.nu), Per Thomsen (Foreningernes Hus/Brabrand Boligforening), Nanna Jensen (Studerende), Lars Bundgaard (De Kirkelige organisationer), Anette Gimm (underviser), Lars Østerkjærhus (underviser), Jens Maibom Pedersen (Diakonhøjskolen/3K), (Uddannelsesleder 3K) og Peter Møller Pedersen (Uddannelseschef for 3K) Afbud Lone Sandholdt Jacobsen (Gymnasier og HF i Region Midtjylland), John Lorenzen (Saralystkirken) Referat INDKALDELSE/ REFERAT Referent: Trine Sumborg E: TSU@VIA.DK T: Dato: 18. februar 2015 Punkt 1 Punkt 2 Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt. Besøg af to dimitterede 3K-ere To færdigt uddannede deltager i første del af mødet. De vil fortælle om hvad de arbejder med og hvordan de oplever uddannelsen har klædt dem på til det. Lisbeth Ploughman ansat i to deltidsjobs i hhv. Aarhus bykirke og viva-impact. - i bykirken er det meget koordinerende og administrative funktioner. Kommunikationsopgaverne er lidt udfordrende, fordi ansættelsesstedet har forventet at ens kvalifikationer er stærkere indenfor det felt. Ledelse af frivillige fylder rigtigt meget og det har været godt, at det var noget man havde beskæftiget sig med i løbet af studiet. - i viva impact hjælper hun volontører der bl.a. skal i udlandsophold og gennemfører forløb som ruster dem til at rejse ud og begå sig i fremmede kulturer. - netværk og frivilligt praktisk arbejde har betydet meget ift. at kunne få et job. Henrik Videbeck ansat som distriktskonsulent for KFUM/KFUK i område syd (Vejle/trekantsområdet). 1/6

2 - understøtter tværgående projekter for de forskellige afdelinger, teenageprojekter, fundraising, kommunikationsopgaver. - understøtter også frivillige i deres opgaver og projekter. - forsøger at skabe en stærk frivilligkultur. - journalistikforløbet på uddannelsen har været vigtigt for kompetencer indenfor dette efterspørges kraftigt. - ledelse af frivillige er også vigtigt selv om mange 3K-ere ikke kommer ud og fungerer som ledere formelt. Men man kan let komme til at sidde i en ledelseslignende eller strategisk position. 2/6 Esther har uddannelsen rustet jer til at arbejde alene som 3K-er? Henrik ikke så meget på studiet men samarbejder tæt med de andre der har tilsvarende funktioner på arbejdspladsen. Typisk kommer 3K-ere nok til mindre arbejdspladser. Lars B. er der en særlig 3K identitet? Henrik oplever klart, at man har en faglighed at spille ind med og indsigt og kendskab til mange forskellige elementer, hvor kolleger kommer med andre baggrunde. Johannes hvordan adskiller funktionerne og kompetencerne sig fra før man havde færdiggjort 3K uddannelsen? Lisbeth svært at adskille det men oplever nu, at man formelt set har de nødvendige kompetencer sammenlignet med dengang man kun var frivilligt involveret. Johannes i hvilket omfang retter vi uddannelsen mod personer, der primært i forvejen er engageret i frivilligt arbejde eller mod personer, som kommer med en helt anden baggrund. Lisbeth oplever, at de job man har, kan give adgang til andre typer stillinger hvor måske frivilligheden ikke dominerer. Fordi man har en faglighed at byde ind med. Henrik det der er unikt ved denne uddannelse er, at så mange har været frivillige under uddannelsen det har givet et godt afsæt og netværk på holdet. Henrik man kunne godt bruge mere tid på uddannelsen til projektledelse og gennemførelse af projekter. - arbejde lidt mere med metodekritik. Jens tror på genrealistperspektivet som det vigtige og betydningsfulde i uddannelsen. - derefter er det de studerende og kandidaterne selv som skal forstå at navigere rundt og skabe sig et arbejdsfelt evt. gennem praktikkerne. Lisbeth gav ikke mening at blive undervist i musik på den måde som det skete. Henrik der var rigtigt mange små forløb hvor man ikke kom så meget i dybden. Jens hvordan kan man arbejde med, at de studerende bruger mere selvstudietid til at grave sig mere i dybden, fremfor at det skal være gennem regulær undervisning.

3 Lisbeth måske er det vigtigt, at gøre opmærksom på at profilering eller mere dybdegående indsigt forudsætter mere selvstændig indsats for nogle ventede på det kom i løbet af uddannelsen. 3/6 Henrik nogle ting kan man selv træne men andre ting kan man have sværere ved at lære selvstændigt. Så det skal nok overvejes nøje. Måske er der behov for mere facilitering fremfor regulær undervisning. Peter hvordan kan uddannelsen her bevare kontakten til dimittender? Lisbeth det giver god mening at bidrage med erfaringer og respons ind i uddannelsen. Henrik 3K dagen ville være en god ide. Ullrich her kunne afsættes konkret tid til dimittenderne. Anette forsøger at bruge dimittender i relation til at finde nye praktikpladser og på uddannelsesmesser. Uddannelsesudvalget vil i fremtiden arbejde videre med et muligt koncept for hvordan dimittend-kontakten kan sikres og udvikles. Punkt 3 Opgørelse over dimittenders beskæftigelse Ullrich gennemgik resultaterne fra en afholdt praktikworkshop. De studerende havde arbejdet med to hovedfelter - hhv. frivillighed og kommunikation. - dimittendundersøgelsen viste at: 47% er i arbejde, 19% er på videreuddannelse, 28% arbejdssøgende og 5% kender vi ikke status på. Resten er blevet forsinket i uddannelsesforløbet og endnu ikke gjort det færdigt. - der udarbejdes procedurer for at følge udviklingen for dimittendundersøgelser fremadrettet. - kirkekulturelle stillinger er svære at komme ind på der er mange ansøgere og vores nyuddannede har ikke helt den erfaring som ofte efterspørges. Lars B vigtigt at huske, at det er det første hold og vi ikke ved hvor repræsentative de er. Udvalget opfordrer til, at der laves denne type statistik fremadrettet, så man senere kan se nogle klarere tendenser. Punkt 4 Orientering om studentertilfredshedsundersøgelsen og opfølgende evalueringer samt forslag til handleplan Ullrich undersøgelsen viser en fremgang ift. studieglæden hvor 3K lå særligt lavt sidste gang. - svarprocenten er nu på 60% og det er også bedre end tidligere.

4 - har drøftet resultaterne med de studerende, så de oplever, at det bruges ind i uddannelsen efterfølgende. - de er særligt kritiske overfor det faglige niveau på uddannelsen. Bl.a. pga. lidt for mange og tynde forløb, manglende klarhed over krav, manglende formidlingskompetencer blandt nogle undervisere trods faglige kvalifikationer, overlap mellem forskellige undervisere. - de der har svaret giver alle udtryk for, at være blandt de meget eller ret trofast og loyale studerende. - de fysiske rammer kritiseres, bl.a. manglende grupperum, manglende strømforsyning i klasserne. Jens det er interessant, at diakoni og socialpædagogik uddannelsen viser et langt mere positivt syn på disse forhold. Lisbeth man har nok haft nogle helt andre forestillinger. Jens og måske italesættes det ret forskelligt på de to uddannelser. Det kan vi godt udvikle på. Lars Ø. hvordan bruges undersøgelserne? Peter det danner grundlag for den fremtidige handleplan og forskellige indsatser. Lars Ø. det er nogle meget problematiske undersøgelser for der bruges rigtigt meget tid på det og det er ret svært at tolke på det. Bare ganske få flyttede svar rykker billedet meget. Peter det værdifulde er den efterfølgende analyse af tallene og drøftelserne med studerende omkring fremtidige tiltag. Lars Ø. - den daglige løbende evaluering med de studerende er langt mere afgørende og retvisende og brugbar. Jens den lave svarprocent er problematisk. Måske burde man skrive ind i studieordningen, at evaluering er obligatorisk på linje med almindelige afleveringer. - hvordan kan vi italesætte mulighederne for at udnytte klasselokalerne i yderperioder til undervisning? Helena er der udsigt til at 3K bliver en del af Campus C i Aarhus i VIA fremfor af Diakonhøjskolen. 4/6 Peter uddannelsen er akkrediteret og godkendt til at ligge på Diakonhøjskolen men kan sagtens fremadrettet knyttes tættere til Campus C. Det blev besluttet, at mulighederne for dette drøftes på et kommende møde i uddannelsesudvalget. Lars B. bør arbejde meget intenst på at få svarprocenten højere op. Punkt 5 Peter Møller Pedersen Strategi for PSH Bilag 5.1. Strategiske initiativer i PSH version 1, Bilag 5.2. VIA-strategi-2015 version 1.4. og Bilag 5.3. Skabelon til respons og input inden 27 feb.15 Nu er der formuleret et udspil strategiske initiativer i Pædagogisk Socialfagligt Hovedområdet. Disse initiativer drøftes med henblik på at give respons samt foreslå mere konkrete initiativer. Peter på baggrund af strategien skal der udarbejdes en

5 handleplan for 3K. - det vigtigste for 3K er nok a) nye læringsformer og tæt samarbejde med aftagerfeltet og b) øget samfundsengagement. Kan her se meget som 3K uddannelsen kan byde ind med. 5/6 Kommentarer: Lars B er ikke uenig. Lars Ø. det tværprofessionelle element kunne stå stærkere i indsatsen om øget engegement. Jens religion bør skrives ind som en del af dannelsesbegrebet og indsatsen. Ullrich bør tage begrebet om engagement helt konkret gøre det mere fremtrædende, så det ikke kun står som noget teoretisk. Herunder det samfundspolitiske engagement. Lars Ø. det nye hold på diakon- og socialpædagogikuddannelsen sendes ud som besøgsvenner. 3K-erne kunne også komme ud i lignende funktioner. Udvalget er positive overfor at især dannelsesbegrebet nu er kommet ind i strategiarbejdet. Det skrives ind i responsskemaet af Peter og Trine. Punkt 6 Punkt 7 Orientering om studieordningsarbejdet Ullrich der arbejdes med indholdselementer, modulmål og placering af fagmål. - desuden arbejdes der med studieordningens fællesdel og institutionsdel. - der samarbejdes tæt med uddannelsen i København. - i marts eller april inviteres eksterne parter til drøftelser. - de studerende skal også involveres. Orientering om 2 planlagte innovationsprojekter Ullrich er endnu ikke endeligt formuleret. - Det ene projekt handler om feedback processer mellem studerende og underviser. - det anden projekt handler om samarbejde med livsværkstederne om innovative modeller, der kan skaffe sponsorer/finansiering. Skal udvikle kompetencer både hos studerende, undervisere og praksis. Projekterne startes op i begyndelsen af april. Punkt 8 Johannes Nissen Erfaringer fra cand. mag i diakoni og 3 K-ere Johannes kandidat i diakoni der er startet op i somme-

6 ren 2014 havde oprindeligt stor tilslutning men ca. halvdelen faldt fra/søgte ikke ind. - der er 11 meget dedikerede studerende. - de kommer med meget forskellige baggrunde heraf 1 med 3K baggrund, 2 med professionsbachelor i diakoni og socialpædagogik. - svært endnu at se hvorvidt den kommer til at tiltrække flere 3K-ere fremadrettet. Ullrich - en af de frafaldne 3K-ere oplyste at niveauet var for svært. 6/6 Jens når vi har gjort os nogle erfaringer kan vi sammen drøfte hvordan vi fremadrettet kan matche uddannelsen og de dimittender fra professionsbacheloruddannelserne der går ind på den. - kan professionsbacheloruddannelserne klæde dimittenderne bedre på, så flere søger ind i videreuddannelse. Johannes der er lagt op til at der nedsættes en følgegruppe hvor bl.a. repræsentanter fra professionsbacheloruddannelserne skal indgå. Punkt 9 Orientering om nyansatte og organisering af uddannelsen fremadrettet Ullrich Anette går snart på barsel. Der er ansat en ekstra medarbejder som planlagt. Der ansættes sandsynligvis en barselsvikar for Anette så vi alligevel kan blive ca. 3. Punkt 10 Evt. og næste møde Næste møde 14. april kl D. 24/9 holdes heldagsmøde med Københavns 3 K. Mødet holdes på diakonhøjskolen i Aarhus.