Værløse Kommune Mastepolitik

Transkript

1 Værløse Kommune Ref Udg. 1 Dato Godk. NAS Kontrol TTE Udarb. NAS Rambøll Bredevej 2 DK-2830 Virum Danmark Tlf:

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og lovgivning Indledning Lovgivning Byggelovgivningen Plan- og naturbeskyttelseslovgivningen Mastelovgivning Radioplanlægning Trådløse teknologier GSM 900 og DCS UMTS (3G) 6 2. Opdeling i underområder 7 3. Vurdering af fremtidigt behov samt løsningsmodeller for underområder Baggrund Underområde Hareskov by nord Birkevang Månedalsstien Lindevej Underområde Hareskovby syd Rolighedsvej Gammel Hareskovvej Birketoften Underområde Jonstrup Walgerholm Jonstruphøj Chr. Haughs Alle Underområde Kirke Værløse Tårnhøjgård Lejrvej Underområde Værløse by nord Klostergårdsvej Fiskebækvej Underområde Værløse by syd Syvstjernehusene Underområde Værløse by øst Skolekrogen Stigager - Værløse Idrætsanlæg Stiager Værløsehallerne Underområde Værløse by vest Kirke Værløsevej - erhvervsområde Kirke Værløsevej ved svømmehallen Kirke Værløsevej - boligejendom Underområde Kolle kolle Frederiksborgsvej for underområderne Kilder Bilag Bilag 1 Eksempel på en 24 m rørmast Bilag 2 Eksempel på en 30 m rørmast Bilag 3 Eksempel på en 30 m gittermast Bilag 4 Eksempel på en 36 m gittermast 37

3 6.5 Bilag 5 Eksempel på en 42 m gittermast Bilag 6 Eksempel på en flagstang Bilag 7 Eksempel på en teknikkabine Bilag 8 Eksempel på et teknikskab Bilag 9 Eksempel på en standard lejekontrakter Bilag 10 - Camouflageløsninger til antennesystemer på tag Bilag 11 - Udtalelser vedrørende stråling 44

4 1. Baggrund og lovgivning 1.1 Indledning Mediernes har i den seneste tid haft fokus på antennernes strålingsniveauer. Seneste undersøgelser viser dog, at mobiltelefoni er ufarligt, men alligevel har dette fokuspunkt medført et stigende behov for politisk og forvaltningsmæssig åbenhed i forbindelse med behandlingen af byggetilladelser. Med baggrund i dette ønsker Værløse Kommune, at der skal udarbejdes en mastepolitik, der i fremtiden vil styrke og lette den politiske og dermed den forvaltningsmæssige behandling af ansøgninger om byggetilladelse til etablering af master og antennesystemer i kommunen. Kommunens overordnede formål er, at minimere belastningen fra antennesystemer i kommunen, men ønsker samtidig at sikre borgernes krav om optimal mobildækning. Nærværende mastepolitik er derfor udarbejdet med det formål at få klarlagt Værløse Kommunes fremtidige håndtering af forhold vedrørende master og antennesystemer til telekommunikation i kommunen. 1.2 Lovgivning Tre forskellige lovgivningsområder byggelovgivningen, planlovgivning og mastelovgivning er relevante i forbindelse med behandlingen af sager om opsætning af master eller antennesystemer. I det følgende gennemgås de mest relevante dele af de tre lovgivningsområder i hovedtræk Byggelovgivningen Master og antennesystemer til radiokommunikationsformål falder ind under byggelovens definition af bebyggelse, og byggeloven bruges således kun på konstruktionerne. Master og antennesystemer er bebyggelse i lovens forstand. Derfor er de omfattet af byggelovgivningen, som handler om ny bebyggelse, om ombygninger og om visse forandringer og ændringer i benyttelsen af en bebyggelse. Det betyder, at opstilling af en mast med et antennesystem eller opsætning af et nyt antennesystem på en eksisterende mast eller bygning, er omfattet af denne lovgivning. Det samme er tilfældet, hvis man ønsker at forhøje en eksisterende mast Plan- og naturbeskyttelseslovgivningen Master og antennesystemer til radiokommunikationsformål skal ligesom andre tekniske bygningsanlæg indpasses i forhold til omgivelserne under størst mulig hensyntagen til især værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber og til de omboende. Disse hensyn varetages gennem myndighedsbehandlingen efter plan- og naturbeskyttelsesloven af ansøgninger om opstilling af master eller opsætning af antennesystemer. Hvis en påtænkt mast eller et antennesystem ikke strider mod kommune- og lokalplanlægningen eller anden lovgivning, kan kommunen som hovedregel ikke afvise det ansøgte. Dog kan kommunen nedlægge forbud mod det ansøgte, f.eks. hvis det findes uforeneligt med særlige arkitektoniske hensyn. Et sådant forbud bortfalder efter senest et år, hvis det ikke afløses af en lokalplan. Hvis den påtænkte mast eller antennesystem strider mod kommuneplanens rammebestemmelser eller mod bestemmelserne i en lokalplan, kan det ansøgte kun etableres, hvis kommunen enten giver dispensation eller udarbejder en ny lokalplan. 1

5 1.2.3 Mastelovgivning Master og opsætning af antennesystemer er reguleret af masteloven. Loven handler dels om fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål dels om adgang til at sætte antennesystemer op på egnede bygninger og på master, der ikke i forvejen bruges til radiokommunikationsformål. Med egnede bygninger menes bygninger, hvor ydervægge eller tag er hævet mere end 8,5 meter over terræn. Masteloven slår blandt andet fast, at ejere af master til radiokommunikationsformål har pligt til at imødekomme alle anmodninger om fælles udnyttelse af den pågældende mast fra andre, der er tildelt radiofrekvenser, og som har behov for at sætte antennesystemer op. Det hænger sammen med de to modstående hensyn, som skal tages, nemlig på den ene side behovet for flere antennesystemer for at sikre så god mobiltelefoni som muligt, og på den anden side behovet for at begrænse antallet af nye master. I mastelovens formålsparagraf er det angivet, at intentionen med loven er at sikre optimal radiokommunikation samtidig med, at det samlede antal master og disses påvirkning af omgivelserne begrænses mest muligt. Af samme grund har også ejere af bygninger eller andre høje konstruktioner, herunder ejere af master, der anvendes til andre formål end radiokommunikation, pligt til at imødekomme anmodninger om opsætning af antennesystemer på den pågældende bygning eller mast. Kommunen kan give påbud om fælles udnyttelse, hvis en maste- eller bygningsejer afviser at give en ansøger adgang, eller hvis en ansøger ønsker at etablere en ny mast, selv om det er muligt at bruge en eksisterende mast eller bygning. Derudover kan kommunen knytte bestemte vilkår om f.eks. størrelse til en tilladelse til at opføre en ny mast. Det vil typisk ske for at sikre, at masten fremtidssikres, så den kan bruges til fælles udnyttelse senere. Altså vil det i sådanne tilfælde kunne kræves, at masten skal bygges større, end ansøgeren umiddelbart selv har brug for. Masteloven giver typisk anledning til fire forskellige sagstyper to typer, som parterne selv skal klare, og to, hvor myndighederne indblandes: Fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål Man kan kun få adgang til fælles udnyttelse af en mast til radiokommunikationsformål, hvis man har en frekvenstilladelse. Desuden skal man have de nødvendige tilladelser efter planloven og byggelovgivningen samt eventuelle nødvendige dispensationer efter naturbeskyttelsesloven og anden lovgivning. Parterne skal indgå en aftale om betaling. Hvis parterne ikke kan blive enige, kan spørgsmålet om betaling forelægges en voldgiftsret. Derudover skal der være klarhed over ret til adgang til tredjemands arealer. Hvis der ikke kan opnås enighed om det, kan spørgsmålet forelægges for ITog Telestyrelsen, der vurderer, hvorvidt der eventuelt skal iværksættes ekspropriation Opsætning af antenner på bygninger og master, der ikke bruges til radiokommunikation Man kan kun få tilladelse til at sætte et antennesystem op på en bygning eller en mast, der ikke er beregnet til radiokommunikation, hvis man har en frekvenstilladelse. Desuden skal man have de nødvendige tilladelser efter planloven og byggelovgivningen samt eventuelle nødvendige dispensationer efter naturbeskyttelsesloven og anden lovgivning. Generelt gælder det imidlertid, at ejere af bygninger skal imødekomme anmodninger om opsætning af antennesystemer, medmindre der er påviselige teknisk hindringer. 2

6 Påbud om fælles udnyttelse af master og opsætning af antenner på høje bygninger Hvis en ejer af en mast til radiokommunikation eller af andre egnede høje bygninger afviser en anmodning om fælles udnyttelse af masten eller om opsætning af et antennesystem på bygningen, kan ansøgeren anmode kommunen om at udstede et påbud. Kommunen kan også give påbud om fælles udnyttelse, hvis en ansøger ønsker at etablere en ny mast, selv om det er muligt at bruge en eksisterende mast eller bygning. Hvis kommunen udsteder et påbud, skal følgende forhold være i orden: Det skal kontrolleres, at den part, der skal opnå fælles udnyttelse af master eller adgang til at sætte et antennesystem på en bygning, har en frekvenstilladelse. Det skal konkret vurderes, hvorvidt hensynet til almenvellet taler for den fælles udnyttelse af masten eller for opsætning af et antennesystem på en bygning. Hvis en ansøger anmoder kommunen om at udstede påbud, skal ansøgeren sandsynliggøre, at det ikke har været muligt at indgå en aftale med ejeren. Det skal kontrolleres, om der foreligger de nødvendige tilladelser efter planloven og byggelovgivningen samt eventuelle nødvendige dispensationer efter naturbeskyttelsesloven og anden lovgivning. Hvis ejeren af masten hævder, at opsætning af antennesystemer radioteknisk ikke er muligt, skal kommunen indhente en radioteknisk udtalelse fra IT- og Telestyrelsen. Hvis denne udtalelse bekræfter, at opsætningen ikke er radioteknisk mulig, kan der ikke udstedes påbud. Angiver udtalelsen derimod det modsatte, er kommunen ikke bundet af IT- og Telestyrelsens udtalelse, idet også andre betingelser for påbuddet skal være til stede. Hvis der er indsigelse om, at opsætning af antennesystemer ikke er konstruktivt muligt, kan kommunen indhente en udtalelse fra en byggesagkyndig. Herefter tager kommunen stilling til, hvorvidt indsigelsen skal følges. Der skal være klarhed over betalingen. Hvis parterne ikke kan blive enige, kan spørgsmålet forelægges en voldgiftsret. Der kan først udstedes påbud, når der er endelig klarhed om betalingen. Endelig skal kommunen sikre, at der er klarhed over ret til adgang til tredjemands arealer. Hvis det ikke er tilfældet, skal det tilvejebringes mellem parterne. Hvis der er uenighed, skal spørgsmålet forelægges IT- og Telestyrelsen, der vurderer, hvorvidt der skal iværksættes ekspropriation. Der kan først udstedes påbud, når der er endelig klarhed om adgangen til tredjemands arealer. Et påbud fra kommunen om fælles udnyttelse af en mast kan godt betyde, at ejeren bliver nødt til at bygge masten om. Det kan et påbud om udnyttelse af en bygning derimod ikke. Der kan nemlig ikke udstedes påbud, som medfører forpligtelse til ændre en bygning Fastsættelse af vilkår ved nyetablering eller ved ud- eller ombygning af master Kommunen kan ved ansøgning om tilladelse til at opføre nye master til radiokommunikationsformål fastsætte vilkår om den samlede dimensionering af masten med henblik på at gøre efterfølgende fælles udnyttelse mulig. Den type vilkår kan også fastsættes i forbindelse med ansøgninger om udbygning eller ombygning af eksisterende master til radiokommunikationsformål. 3 Først skal kommunen dog indhente en udtalelse fra IT- og Telestyrelsen om,

7 hvorvidt andre indehavere af tilladelse til at anvende radiofrekvenser har planer om at opstille master eller antennesystemer i det pågældende område. Kommunen kan ikke fastsætte vilkår, der fører til krav om ændring af bygninger. 1.3 Radioplanlægning Der er en del tekniske overvejelser at gøre som grundlag for en ansøgning om en given antenne- eller masteposition. Det er ikke altid nødvendigt at opstille nye master, da udbyderen af et trådløst net kan anvende såvel en allerede eksisterende mast som en eksisterende høj bygning til antennesystemerne. I det følgende gennemgås nogle af de forhold, som kan tages i betragtning, inden den bedste løsning kan vælges. Et dækningsområde er det område, hvor et antennesystem kan kommunikere med en mobiltelefon. Dækningsområdet, eller rækkevidden, kan begrænses af f.eks. interferens, hvilket vil sige at to samtaler forstyrrer hinanden. Derudover kan rækkevidden begrænses af frekvenser og kanaler, mastens placering, sendestyrke og antennesystemernes placeringshøjde. Dækningsområdet er karakteriseret ved, at signalstyrken bliver mindre, jo længere væk man kommer fra antennesystemet. En udbyder af et trådløst kommunikationssystem har typisk nøje udvalgt den antenne- eller masteposition, der søges om. Den position, der vælges, er den, som efter ansøgerens beregninger af dækningsområde m.m. bedst understøtter ansøgerens netplanlægning under givne vilkår. For at en mobilsamtale kan gennemføres med en tilstrækkelig god kvalitet, kræves en vis signalstyrke, der er forskellig i de enkelte systemer. Jo højere signalstyrke en mobiltelefon har, jo bedre er kvaliteten på samtalen. Derfor ønsker teleudbyderen at have så høj signalstyrke som muligt i de områder, hvor det forventes, at brugen af mobiltelefoni er størst, ligesom operatøren typisk ønsker at have en position centralt i en bymidte og ikke i udkanten af byen. Den udendørs målte signalstyrke skal være højere i et tæt bymiljø end i landsbymiljø. Derfor skal antennesystemerne stå tættere i større byer end på landet. Topografien og miljøet, dvs. de forhold, der omgiver et antennesystem, har også betydning for signalets udbredelse. Således spiller omkringliggende bygninger, bevoksninger og terrænet i al almindelighed en stor rolle for, hvor meget signalet dæmpes undervejs. For eksempel opnås et større dækningsområde, hvis en mast anbringes på toppen af en bakke frem for nedenfor bakken. På samme måde skal et antennesystem helst anbringes i en vis afstand over omkringliggende bygninger og høje træer, så de ikke skygger for signalet. Tilladelse til at drive f.eks. et radiokommunikationsnet indebærer tilladelse til at anvende et antal præcist definerede kanaler. Hvert dækningsområde skal tildeles mindst én kanal. For at undgå interferens skal udvælgelsen af kanaler foretages med omhu. Interferens kan opstå, hvis en mobiltelefon kan høre flere basisstationer med samme frekvens. Det undgås ved, at dækningsområderne så præcist som muligt dækker de områder, hvor der er behov for dem, og i den størrelse, der er nødvendig for at dække det ønskede område. Der bruges derfor ikke højere udstrålet effekt end nødvendigt for at dække et område. Særlig i tættere bymiljøer ses, at dækningsområderne er mindre, end hvad der er praktisk muligt. En af mulighederne, der anvendes for at begrænse et dækningsområder, er tilt af antennesystemerne, dvs. antennesystemerne vippes, så retningen peger en lille smule mod jorden i stedet for direkte vandret. Det øger signalstyrken i det ønskede dækningsområde samtidig med, at det begrænser dækningsområdets areal. 4

8 Udbygning af trådløse kommunikationssystemer er en dynamisk proces, hvor det ofte er hensigtsmæssigt, at der i planlægningsfasen åbnes mulighed for, at basisstationen senere kan udvides eller ændres med andre antennesystemer. Flere faktorer kan bevirke, at der opstår behov for at justere udstyret i forhold til det oprindeligt ansøgte. Eksempelvis udbygges radiokædeforbindelserne efterhånden som de nye basisstationer færdigbygges. Det betyder ofte, at der skal en link-parabol op på en af de tilstødende basisstationer. Derudover er det ikke altid muligt på forhånd at angive den optimale monteringshøjde for en link-parabol. Den skal oftest justeres endelig på plads af montøren. Det kan ligeledes være nødvendigt at ændre på panelantennerne, efterhånden som nettet udbygges. Justeringerne kan omfatte antenneretning såvel som antennetype, tilt og højde. Behovet for justeringer opstår typisk i planlægnings- og etableringsfasen og ikke mindst i driftsfasen. Vedrørende stråling fra antennesystemer henvises der til bilag 11, hvor der er samlet nogle udtagelser fra IT- og Telestyrelsen omkring dette emne. 1.4 Trådløse teknologier I øjeblikket er der fem mobilkommunikationssystemer. Det drejer sig om personsøgenettet OPS, mobiltelefonnettene GSM900, DCS1800 og UMTS (3G) samt TETRA. Derudover er der udstedt tilladelser til drift af et fast trådløst kommunikationssystem, FWA. Derudover kræves der master til radiokæde-forbindelser og til radio og TV. Radiosystemer som f.eks. WLAN, trådløse datanet, er en anden form for radiokommunikation, der kræver maste eller antennepositioner. I det følgende beskrives de mest udbredte teknologier nemlig GSM 900, DCS 1800 og UMTS GSM 900 og DCS 1800 GSM 900 og DCS 1800 er baseret på den samme teknologi. GSM er et digitalt 2. generations mobilkommunikationssystem. GSM 900 bruges i frekvensområdet omkring 900 MHz, og DCS 1800 anvendes i frekvensbåndet omkring 1800 MHz. GSM-systemerne er udviklet, så de kan udbygges med nye faciliteter specielt med henblik på datakommunikation. De nye teknologier kaldes GPRS og EDGE. De bliver også kaldt for 2,5 generationssystemer. De er forløbere for 3G-systemerne. Der er uddelt i alt fire tilladelser til hver af de to systemer. TDC, Sonofon, Telia og Orange har en tilladelse i hvert bånd. Sonofon og TDC fik deres GSM900- tilladelser i I tilladelserne indgik et krav om udendørsdækning i 95% af landet. Sonofon og TDC har for længst opfyldt disse krav. I 1997 fik de fire operatører hver deres tilladelse til DCS 1800 og i januar 2001 fik Telia og Orange hver en tilladelse til drift af GSM 900. I juli 2004 blev Orange opkøbt af Telia. Alt tyder på at Telia vil beholde Orange oprindelige GSM 900 og DSC 1800 frekvenser. Der er forskel på, hvor mange master eller antennesystemer, der er behov for i de to frekvensbånd. For at dække et givet område kræves ca. fire gange så mange basisstationer for DCS 1800 som for GSM 900. I tætbyggede områder er det imidlertid ikke dækningen, der styrer antallet af nødvendige stationer, men derimod kapacitetsbehovet. At dækningskravene er opfyldt, betyder ikke nødvendigvis, at nettene ikke længere skal udvides med flere master og antennesystemer. Dels ønsker udbyderne at kunne tilbyde deres kunder indendørsdækning, dels kan en fortsat stigning i kapacitetsbehovet ventes. Nye tjenester, f.eks. datatjene- 5

9 ster, der kræver høj datahastighed, udvikles hele tiden, og de tekniske muligheder øges tilsvarende, så der kan tilbydes højere datahastighed. Da frekvenseffektiviteten ikke øges tilsvarende, vil der opstå et behov for flere basisstationer og dermed flere master og antennesystemer UMTS (3G) Til UMTS bruges en anden teknologi end i GSM-systemet. Det betyder, at der kan opnås høje datahastigheder. I et UMTS-system opdeles frekvenserne ikke på samme måde i kanaler som i GSM-systemet. I UMTS-systemet bruger mange brugere samme frekvens, men de enkelte forbindelser har forskellige koder, der sikrer, at telefonen kun hører det tiltænkte signal. Datahastigheden afhænger blandt andet af antallet af brugere på frekvensen. I UMTS-systemet skal man ud over dækningsønsker også tage højde for den forventede trafikbelastning i et område. Omhyggelig placering af basisstationerne og dermed master og antennesystemer er derfor yderst vigtig. Der er ved auktion i 2001 uddelt fire tilladelser til UMTS til TDC, Orange, Telia og 3. Licenskravene er at operatørerne skal dække 30 % af Danmark per den og 70 % per den Da Telia opkøbte Orange blev der derved en licens tilovers, og i januar 2005 leverede Telia licensen tilbage til IT- og Telestyrelsen. IT- og Telestyrelsen har ikke for nuværende (februar 2005) ikke givet nogle udmeldinger om, hvad de agter at gøre med tiloversblevne licens. 6

10 2. Opdeling i underområder På baggrund af oplysninger fra IT- og Telestyrelsens mastedatabase samt tilbagemeldinger fra teleoperatørerne omkring deres ønsker for fremtidige mastepositioner i kommunen, er kommunen blevet inddelt i følgende underområder: Hareskov by nord Hareskov by syd Jonstrup Kirke Værløse Værløse by nord Værløse by syd Værløse by øst Værløse by vest Kolle kolle Nedenfor vises underområderne. Underområde Hareskovby nord Underområde Hareskovby syd Kort 1. Hareskovby 7

11 Underområde Jonstrup Kort 2. Jonstrup Kirke Værløse 8 Kort 3. Kirke Værløse

12 Underområde Værløse by nord Underområde Værløse by øst Kirke Værløse Underområde Kolle Kolle Underområde Værløse by vest Underområde Værløse by Syd Kort 4. Værløse by og Kolle kolle 9

13 3. Vurdering af fremtidigt behov samt løsningsmodeller for underområder 3.1 Baggrund I det følgende vil der for hvert af underområderne blive foretaget en vurdering af det fremtidige behov samt løsningsmodeller for disse. De fremtidige behov er vurderet udfra de tilbagemeldinger som er fremkommet af forespørgsler til teleoperatørerne samt IT- og Telestyrelsens mastedatabase. Løsningsmodellerne er fremkommet i samarbejde med Værløse Kommunes tekniske forvaltning. Det er blevet tilstræbt, at de fremtidige master og antennesystemer, så vidt muligt kan placeres på kommunal grund eller i erhvervsområder. For at fremtidssikre løsningsmodellerne er der i nogle tilfælde lagt op til en udskiftning af eksisterende høje strukturer (master), således at de højde- samt bæreevnemæssige forhold som operatørerne efterspørger kan honoreres. 3.2 Underområde Hareskov by nord I underområde Hareskovby nord er det vurderet, at tre teleoperatører umiddelbart har behov for et antennesystem. På grund af det meget kuperede terræn i området, har operatørerne ytret ønske om, at antennepositionerne gerne sås placeret i den nordlige del af området, hvor terrænet er højest, således at en antenneposition kan dække hele området. Der er fundet 3 mulige placeringer som vist på nedenstående kort. Kort 5 10

14 3.2.1 Birkevang Ved Hareskov Idrætsanlæg, Birkevang 17 er der to eksisterende lysmaster på ca. 12 m som kan udskiftes til to 24 m rørmaster. I bilag 1 er der vist et eksempel på en 24 m rørmast. På hver rørmast kan der etableres to operatører, således at ved udskiftning af to lysmaster er kapacitet til i alt 4 teleoperatører. Foto 1. Birkevang 17, Hareskov Idrætsanlæg Månedalsstien Ved Hareskovhallen, Månedalsstien 8-18 kan der etableres en 36 m gittermast ved siden af den eksisterende skorsten. I bilag 4 er der vist et eksempel på en 36 m gittermast. 11

15 Foto 2. Månedalsstien 8-18, Hareskovhallen Lindevej Ved Lindevej 6A-6G er der en eksisterende ca. 21 m gittermast på privat grund som kan udskiftes til 36 m gittermast. 12 Foto 3. Lindevej 6A-6G.

16 3.3 Underområde Hareskovby syd I underområde Hareskovby syd er det vurderet, at en teleoperatør umiddelbart har behov for et antennesystem. Der er fundet 3 mulige placeringer som alle er fremtidssikret til mindst to operatører og er vist på nedenstående kort. Kort Rolighedsvej Ved Rolighedsvej 53 er der en erhvervsbygning, hvor der er placeret to flagstænger på ca. 8 m, som kan udskiftes med 2 nye flagstænger med indbygget antenner på ca. 14 m. I bilag 6 er der vist en ca. 14 m flagstang. 13

17 Foto 4. Rolighedsvej Gammel Hareskovvej Ved Gammel Hareskovvej 233, Ågårdens Rideskole kan der etableres en 36 m høj gittermast på bagsiden af en af bygningerne som erstatning for en af de ca. 12 m høje lysmaster ved ridebanen. 14 Foto 5. Gammel Hareskovvej 233.

18 3.3.3 Birketoften Ved erhvervsområdet Birketoften kan der etableres en 36 m mast ud til Ring 4, således at det er muligt for teleoperatørerne at dække denne vejstrækning. Foto 6. Birketoften. 15

19 3.4 Underområde Jonstrup I underområde Jonstrup er det vurderet, at to teleoperatører umiddelbart har behov for et antennesystem. Der er fundet tre mulige placeringer, som alle er fremtidssikret til mindst tre operatører, og som er vist på nedenstående kort. Kort Walgerholm Ved erhvervsområdet Walgerholm kan der etableres en 36 m mast ud til Jonstrupvangvej, således at det er muligt for teleoperatørerne at dække selve Jonstrup samt vejstrækningen til ind til Ballerupvej. 16

20 Foto 7: Jonstrupvangvej ved Walgerholm Jonstruphøj Ved Jonstruphøj 29 er der en eksisterende ca. 21 m gittermast på privat grund, som kan udskiftes til 36 m gittermast. Grunden er fællesareal og ejet af ejerlavet. 17 Foto 8. Jonstruphøj 29.

21 3.4.3 Chr. Haughs Alle Ved Chr. Haughs Alle 11 er der en eksisterende ca. 21 m gittermast på privat grund ejet af Spastikerforeningen. Masten kan udskiftes til 36 m gittermast. Foto 9. Chr. Haughs Alle

22 3.5 Underområde Kirke Værløse I underområde Kirke Værløse er det vurderet, at en teleoperatør umiddelbart har behov for et antennesystem. Der er fundet to mulige placeringer som vist på nedenstående kort. På grund af pladsmangel på Tårnhøjgård (vandtårnet), er der kun plads til en teleoperatør. Derfor er der fundet en yderligere mulig placering ved erhvervsområdet Lejrvej som en fremtidssikring af området. Kort Tårnhøjgård Ved Tårnhøjgård 15 er der et 14 m høj vandtårn hvor der kan etableres yderligere et antennesystem. 19

23 Foto 10. Tårnhøjgård Lejrvej Ved erhvervsområdet Lejrvej kan der etableres en 36 m mast. Masten kan etableres ved den første stikvej (Lejrvej 1-19). For at masten ikke skal virke så synlig fra golfbanen, kan masten placeres bagved Lejrvej 1-19 s bygninger. Endvidere kan masten dække Kirke Værløsevej fra Kirke Værløse og ind til Værløse by. Foto 11. Lejrvej. 20

24 3.6 Underområde Værløse by nord I underområde Værløse by nord er det vurderet, at to teleoperatører umiddelbart har behov for et antennesystem. Der er fundet to mulige placeringer som vist på nedenstående kort. Den ene mulighed: fjernvarme skorstenen på Klostergårdsvej kan kun benyttes yderligere af ca. en til to operatører, på grund af at antennerne da vil komme til at sidde for lavt, og dermed vil dækningen ikke blive tilstrækkelig. For at dække den nordlige del af området samt motorvejen, er der fundet en mulig placering af en mast på Fiskebækvej. Kort Klostergårdsvej Ved Klostergårdsvej 59 er der en 40 m høj skorsten, hvor teleoperatørerne allerede har monteret antennesystemer fra kote ca. 25 m til kote ca. 40 m. På skorsten skal der monteres yderligere en til to antennesystemer. 21

25 Foto 12. Klostergårdsvej Fiskebækvej Ved Fiskebækvej på hjørnet af Skovlinien kan der etableres en 42 m mast til at dække Fiskebækvej og Motorvejen på dette område. På grund af træerne i området er masten nødsaget til at etableres i en højde på 42 m for at være fremtidssikret for andre teleoperatører. Bilag 5 viser et eksempel på en 42 m mast. 22 Foto 13. Fiskebækvej

26 3.7 Underområde Værløse by syd I underområde Værløse by syd er det vurderet, at der umiddelbart ikke er behov for yderligere dækning i dette område. Hvis der i fremtiden skulle være behov for at dække dette underområde, er der fundet en mulige placering som vist på nedenstående kort. Kort Syvstjernehusene Ved syvstjernehusene 1-39 ved banelegemet er der en eksisterende ca. 36 m mast ejet af DSB. Hvis en teleoperatør ønsker at benytte masten til opsætning af antenner, er vurderingen at mastens fulde kapacitet er udnyttet. Derfor foreslås det at masten udskiftes til en ny kraftigere 36 m mast. 23 Foto 14. Syvstjernehusene 1-39.

27 3.8 Underområde Værløse by øst I underområde Værløse øst er det vurderet at to teleoperatører umiddelbart har behov for antennesystemer. Der er fundet tre mulige placeringer som vist på nedenstående kort. Alle placeringer på nær Skolekrogen 2 er fremtidssikret for tre teleoperatører. Flagstangen på Skolekrogen 2 kan kun bære et antennesystem. Kort Skolekrogen Ved Skolekrogen 2 ved Q8 benzintanken er der placeret en flagstang på ca.14 m som kan udskiftes med en ny flagstang med indbygget antenner på ca. 18 m. 24 Foto 15. Skolekrogen 2

28 3.8.2 Stigager - Værløse Idrætsanlæg Ved Værløse Idrætsanlæg, Stigager 6 er der otte eksisterende lysmaster på ca. 15 m ved en indhegnet boldbane, hvor to af lysmasterne kan udskiftes til 30 m gittermaster. Foto 16. Stigager 6, Værløse Idrætsanlæg Stiager Værløsehallerne Bag ved Værløse hallerne, Stigager 6 kan der etableres en 36 m gittermast. 25 Foto 17. Stigager 6, Værløse hallerne

29 3.9 Underområde Værløse by vest I underområde Værløse vest er det vurderet at to teleoperatører umiddelbart har behov for et antennesystem. Der er fundet tre mulige placeringer som vist på nedenstående kort. Rørmasten på Kirke Værløsevej 60 (svømmehallen) kan bære to antennesystemer. De andre to løsningsmuligheder kan bærer hver et antennesystem på hver bygning. Kort Kirke Værløsevej - erhvervsområde Ved erhvervsområdet Kirke Værløsevej kan der etableres et antennesystem på taget af et eller flere af de tre etages erhvervsbygninger. 26 Foto 18. Kirke Værløsevej.

30 3.9.2 Kirke Værløsevej ved svømmehallen Bag ved svømmehalen, Kirke Værløsevej 60, kan der etableres en 30 m rørmast. Rørmasten placeres således, at en del af masten bliver skjult bag ved svømmehallen, og således at man ikke kan se masten inde fra svømmehallen. Foto 19. Værløse Svømmehal Kirke Værløsevej - boligejendom Ved boligejendommen Kirke Værløsevej 5-55 kan der etableres et antennesystemer på taget af ejendommen. Antennesystemet kan eventuelt camoufleres med en glasfiber- eller plastkappe omkring antennerne. I bilag 10 kan der ses, hvordan en sådan camouflage kan udføres. 27 Foto 20. Kirke Værløsevej 5-55

31 3.10 Underområde Kolle kolle I underområde Kolle kolle er det vurderet, at en teleoperatør umiddelbart har behov for dækning i dette område. Der er fundet en mulig placering som vist på nedenstående kort. Kort Frederiksborgsvej Ved Kolle kolle, Kursus og konference center, Frederiksborgvej 105 er der en eksisterende skorsten hvor to operatører har deres antennesystem på. Skorstens kapacitet er fuldt udnyttet. Derfor anbefales det, at forstærke skorstenen eller udskifte skorstenen med en skorsten med en større diameter. 28

32 4. for underområderne I det følgende er der for hvert af underområderne angivet forslag til placeringer af nye master og antennesystemer med angivelse af placering, maksimum højder samt eventuelle bemærkninger. Underområde Hareskovby nord: Kandidat Adresse Eksisterende struktur Hareskov Idrætsanlæg (kommunal grund) Hareskovhallen (kommunal grund) Lindevej (privat grund) Birkevang 17 Månedalsstien 8-18 Lindevej 6A- 6G 2 lysmaster på 12 m Forslag til ny struktur 2 rørmaster på max. 24 m - Gittermast på max. 36 m Gittermast på ca. 21 m. Gittermast på max. 36 m Forslag til placering af udstyr Udsyr kan placeres ved gavl af klubhus eller ved langs med hegn bagved rørmaster Udstyr kan placeres ved siden af mast Udstyr kan placeres langs med skel. Bemærkninger Trang plads til udstyr. Tæt på vuggestue. Tæt på skole. Meget trang plads til udstyr. Underområde Hareskovby syd: Kandidat Adresse Eksisterende struktur Rolighedsvej (privat grund) Ågårdens Rideskole (privat grund) Birketoften (privat grund) Rolighedsvej 53 Gammel Hareskovvej 233 Birketoften 15A, 15B, 22, 32, 34 2 flagstænger på ca. 8 m Lysmast på ca. 12 m Forslag til ny struktur 2 flagstænger på max. 14 m Gittermast på max. 36 m - Gittermast på max. 36 m Forslag til placering af udstyr Udsyr kan placeres i gården eller langs med bygning Udstyr kan placeres ved siden af mast Udstyr kan placeres ved siden af mast Bemærkninger Trang plads til udstyr. Trang plads til udstyr - 29

33 Underområde Jonstrup: Kandidat Adresse Eksisterende struktur Walgerholm (privat grunde) Jonstruphøj (privat grund) Chr. Haugs Alle (privat grund) Walgerholm 2-22 Jonstruphøj 29 Chr. Haughs Alle 11 Forslag til ny struktur - Gittermast på max. 36 m Gittermast på ca. 21 m Gittermast på ca. 21 m Gittermast på max. 36 m Gittermast på max. 36 m Forslag til placering af udstyr Udstyr kan placeres ved siden af mast Udstyr kan placeres ved siden af mast Udstyr kan placeres ved siden af mast Bemærkninger Kan bære 3 antennesystemer Kan bære 3 antennesystemer Kan bære 3 antennesystemer Underområde Kirke Værløse: Kandidat Adresse Eksisterende struktur Tårnhøjgård (privat grund) Lejrvej (privat grunde) Tårnhøjgård 15 Lejrvej 1-19 Vandtårn Forslag til ny struktur Antennesystem på tag af vandtårn - Gittermast på max. 36 m Forslag til placering af udstyr Udstyr kan placeres ved siden af vandtårn Udstyr kan placeres ved siden af mast Bemærkninger Kun plads til et yderligere ante n- nesystem Kan bære 3 antennesystemer Underområde Værløse by nord: Kandidat Adresse Eksisterende struktur Kloste r- gårdsvej 59 (privat grund) Fiskebækvej (kommunal grund) Kloste r- gårdsvej 59 På hjørnet af Fiskebækvej og Skovlinien, umatrikuleret Forslag til ny struktur 40 m skorsten Antennesystem på siden skorsten - Gittermast på max. 42 m Forslag til placering af udstyr Udstyr kan placeres ved siden af skorsten Udstyr kan placeres ved siden af mast Bemærkninger Kun plads til et måske to yderligere antennesystemer. Antenner indfarves i samme farve som skorsten. Kan bære 3 antennesystemer 30

34 Underområde Værløse by syd: Kandidat Adresse Eksisterende struktur Syvstjern e- husene (DSB ejet areal) Umatrikuleret. Placeret på DSB s baneterræn Gittermast på 36 m Forslag til ny struktur Gittermast på max. 36 m Forslag til placering af udstyr Udstyr kan placeres ved siden af mast Bemærkninger Restbæreevne af eksisterende mast er 0 %. Ny kraftigere gittermast påkrævet Kan bære 3 antennesystemer Underområde Værløse by øst: Kandidat Adresse Eksisterende struktur Skolekrogen (privat grund) Værløse Idrætsanlæg (kommunal grund) Værløsehallerne (kommunal grund) Skolekrogen 2 Stigager 6 En flagstang på ca. 14 m 8 gittermaster på ca. 15 m Forslag til ny struktur En flagstang på max. 18 m 2 gittermast på max. 30 m Stigager 6 - Gittermast på max. 36 m Forslag til placering af udstyr Udstyr kan placeres ved siden af flagstang eller ved langs med bygning Udstyr kan placeres ved siden af mast Udstyr kan placeres ved siden af mast Bemærkninger Kan bære et antennesystem Hver mast kan bære 2 antennesystemer. Master kan placeres ved hjørne af boldbane Kan bære 3 antennesystemer Underområde Værløse by vest: Kandidat Adresse Eksisterende struktur Kirke Værløsevej (privat grunde) Kirke Værløsevej - svømmehallen (kommunal grund) Kirke Værløsevej - boligejendom (privat grund) Kirke Værløsevej 8-40 Læssevej 3-5 Ny Vestergårdsvej 1-40 Kirke Værløsevej 60 Kirke Værløsevej 5-55 Forslag til ny struktur - Antennesystem på tag på max. 5,5 m over tageniveau på 3 etagers bygninger. - Rørmast på max. 30 m - Antennesystem på tag på max. 5,5 m over tageniveau Forslag til placering af udstyr Udstyr kan placeres på tag, i bygning eller ved siden af bygning Udstyr kan placeres langs med bygning Udstyr kan placeres i bygning eller langs med bygning Bemærkninger Kan bære et antennesystem per bygning. Kan bære 2 antennesystemer Kan bære 1 antennesystem. Antennesystemet kan camoufleres 31

35 Underområde Kolle kolle Kandidat Adresse Eksisterende struktur Frederiksborgvej (Privat grund) Frederiksborgvej 105 Skorsten Forslag til ny struktur Forstærkning af eksisterende skorsten eller udskiftning af til en kraftigere skorsten Forslag til placering af udstyr Udstyr kan placeres ved af skorsten. Bemærkninger Restbæreevne af eksisterende skorsten er tæt på 0 %. 32

36 5. Kilder 1. Mastevejledning, regelsættet. IT- og Telestyrelsen april 2003, opdateret juli Mastevejledning, eksempler. IT- og Telestyrelsen april Placering af master og antennesystemer. IT- og Telestyrelsen april 2003, opdateret juli Net og netplanlægning. IT- og telestyrelsen april 2003, opdateret januar

37 6. Bilag 6.1 Bilag 1 Eksempel på en 24 m rørmast 34

38 6.2 Bilag 2 Eksempel på en 30 m rørmast 35

39 6.3 Bilag 3 Eksempel på en 30 m gittermast 36

40 6.4 Bilag 4 Eksempel på en 36 m gittermast 37

41 6.5 Bilag 5 Eksempel på en 42 m gittermast 38

42 6.6 Bilag 6 Eksempel på en flagstang 39

43 6.7 Bilag 7 Eksempel på en teknikkabine 40

44 6.8 Bilag 8 Eksempel på et teknikskab 41

45 6.9 Bilag 9 Eksempel på en standard lejekontrakter 9.1. Grund-areal-fremlejekontrakt med masteudskiftning. Anvendes f.eks. hvor antenneforening har en mast på et stykke lejet jordde fremlejer herefter arealet til en teleoperatør med ret til udskiftning af masten Grund-areal-lejekontrakt med masteudskiftning. Anvendes hvor udlejer ejer grunden hvor der står en mast, teleoperatøren lejer grunden med ret til udskiftning af masten Grund-areal-lejekontrakt Anvendes hvor teleoperatøren lejer et stykke jord med ret til at rejse en mast Lokalitets-lejekontrakt Anvendes hvor teleoperatøren lejer sig ind på en bygning Maste-udskiftningsaftale Anvendes hvor teleoperatøren laver aftale med masteejer om udskiftning af eksisterende mast, hvor masteejer ikke ejer grundareal,skal anvendes sammen med Grund-areal-lejekontrakt Mastelejekontrakt Anvendes hvor teleoperatøren lejer sig ind på en eksisterende mast, uden at den udskiftes. 42

46 6.10 Bilag 10 - Camouflageløsninger til antennesystemer på tag 43

47 6.11 Bilag 11 - Udtalelser vedrørende stråling 11.1 Sundhedsmæssige forhold vedrørende radiobølger i mobilnet 11.2 Brev fra videnskabsminister Helge Sander til landets kommunalbestyrelser vedr. mobilmaster m.m Pressemeddelelse fra Kræftens bekæmpelse vedr. mobiltelefoni 44