Kaysersuite En hyldest til jubilaren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kaysersuite En hyldest til jubilaren"

Transkript

1 Kaysersuite En hyldest til jubilaren Leif Kayser, dansk orgelmusiks hovedkomponist par excellence, ville 13/6 i år have fyldt 90. Kayser var fra et orgelsynspunkt som bekendt yderst produktiv: Fra sit 23ende til sit 73styvende år - en periode på 50 år - skrev han 30 værker for orgel alene, og her er to af dem, Pezzi Sacre I + II, i sig selv samlinger af selvstændige kortere orgelstykker velegnet til liturgisk brug. Hertil kommer værker for orgel og en til flere solister, værker for orgel og kor og endelig en lang række ledsagesatser og koralforspil der i deres kunstfærdighed og udformning i mange tilfælde fungerer glimrende som selvstændig salmebaseret kunstmusik. For mange organister står Kayser dog først og fremmes som ham med C-nøglerne! Underforstået, ham, der gør det hele så besværligt. Uden nødvendigvis at skulle fremhæve det alment sunde i at spille C-nøgle, - såvel som at spise levertran -, må jeg nu alligevel beklage en sådan forhåndsafvisning. Ikke fordi Kayser ikke bruger C-nøgle. Det gør han. Rigtig ofte endda. Men den musik, der gemmer sig bag C-nøglen er så rigeligt arbejdet værd. Blandt de mange værker, har jeg særligt været interesseret i hans fire suiter: Suite Caratteristica (1956), Suite No 2 (1958), og Suite No.3 ( ) og Suite No 4 (1973). Dels danner de en særlig form for enhed, dels afspejler de, som årstallene viser, tre faser i komponistens virke. I de to første møder man den unge frejdige komponist, fra hvem musikken synes at flyde ubesværet og samtidigt teknisk velkomponeret. I den tredje suite synes komponisten at tage livtag med moderniteten. Musikken er ganske vist ikke seriel, men de melodiske forløb udfoldes i et univers af en dissonansgrad, der langt overstiger de øvrige suiters. Fjerde suite viser den modne komponist. Suiten er præget af en klassisk ro og balance. Hvad angår enheden udgår alle fire suiter fra og ender på C. Som var de fire beslægtede personer. Suiter er som det er kutyme sammensat af en række karaktersatser med satsbetegnelser hentet fra barokken såsom cantilena, pastorale, toccata, recitativo, rondo, passacaglia, bicinio, og fuga. Samt naturligvis preludio og postludio/finale. Men også her synes de forbundet. Som om Kayser i de fire suiter har haft et ønske om at komme omkring så mange af disse karaktérsatser som muligt. Bortset fra preludio og postludio/finale, som indleder og afslutter alle suiterne, er det nemlig kun Cantilena og Recitativo, der optræder mere end én gang. Første sats, Preludio Èn af mine grunde til at interessere mig for suiterne har åbenlyst været ønsket om at finde gudstjenesteegnet musik. Og et blik på suiternes indledningstakter har straks vakt håb. For ser vi på de fire suiters åbninger er der et særligt fællestræk: De første to takter klinger umiddelbart indtagende. Man når lige at tænke, at nu er søndagsmusikken i land, inden musikken drejer bort og i bevægelser af mindre vante baner udfolder Kaysers sikre men dissonante - kontrapunkt. Spil f.eks indledningsfrasen til Suite Caratteristicas Preludio: Cm7 til Dm7. Lækkert!

2 Så bevæger bassen sig op til Es hvor alt er klart til en lige så lækker Ebmaj7. Som altså bare har et overhængende A i sig. Aet går til C, tritonussen A- Es forvinder hermed og klangen bliver blødere; Men da alten skal fra sit D op til F sker det trinvist med ledetone E (!!) henover bassens Eb. Og tredje takt er alt håb om at bruge præludiet i Søndre Mellemstrup landsbykirke muligvis ude: Asmolmaj7b5! Og herfra er det sådan der fortsættes. Dissonant, men samtidigt lysende klart. Fire melodilinjer bevæger sig selvstændigt i forhold til hinanden. Alle dissonanser forberedes og opløses mere eller mindre klassisk. Det interessante er, at efterhånden som man kommer ind i musikken, står dens lysende klarhed så stærkt, at alt begynder at lyde rigtigt. Samme træk kan som nævnt iagttages i de øvrige Suiters åbningstakter. Suite No 2 s lysende C-dur skal igennem en D-dur med C og B i bassen før Ebmaj7 igen med et A, der går til C momentant skaber velklang. Og sådan skifter satsen hele tiden mellem velkendte maj7klange og stemmeføringsbetingede mellemklange. Men spil selv eksemplerne: Jeg hár fjernet venstre hånds C-nøgle!

3 Som det ses er første, tredje og fjerde Suite indledningsvist bygget parallelt op: Et materiale præsenteres og føres til en første lille afrunding, hvorfra musikken på forskellig vis kan bevæge sig videre. Bemærk Suite No 3 s harmonik t.7 og 11. I langsomt tempo er det krasse sager. Harmonisk snyder uddraget fra Suite No 4 lidt. Her er vellyden nemlig fastholdt gennem hele det indledende forløb (bortset fra t.6 s D#9 med C i bassen og den obligatoriske kobling af Eb og A..). Først i takt 8 drejer musikken så at sige ud til siden. Suite No 3 Centralt blandt suiterne står ubetinget den 45 min. lange Suite No. 3. Den er ikke blot den længste, vægtigste og mest dissonante af suiterne, men overhovedet et af de betydeligste værker i dansk orgellitteratur. For interessant nok er dette, det måske mest dissonante af Kaysers værker, et af de mest udadvendte. Når musikken spiller høres ikke dissonanser, men derimod dragende linjeføringer og bevægelige klangmasser, der former sig i prægnante gestalter. Også selvom alt, som næsten altid hos Kayser, i bund og grund er bygget af et netværk af melodiske bevægelser. Denne grundlæggende melodiske basis adskiller Kayser fra jævnaldrende komponister som O.Messiaen og 90ernes store idol, Petr Eben, og knytter ham snarere an til en komponist som J.S.Bach. Suite No 3 er i særlig grad gennemsyret af melodiske netværk, der dels tjener som vehikler for klangmassernes bevægelser, dels står frem i deres egen polyfone ret. I det ovenfor gengivne eksempel fra Suiten, ses stemmebevægelserne noteret som akkordgange. Splitter man disse akkordbevægelser afsløres imidlertid et fint kontrapunktisk linjespil, som rækker langt ud over simpel akkordisk parallelføring. Se f.eks. hvorledes det kan tage sig ud, når stemmerne deles op som i nedenstående eksempel. Takt af suitens Preludio :

4 Teknisk er dette ikke meget anderledes end man finder det i f.eks. Bachs store fugaer. Men melodiog klang-idealet er et noget andet. I Suitens anden sats, Rondo, intensiveres dette linjespil. Der er nu kun fire melodilinjer. Til gengæld har de hver deres karaktér. Øverst ligger en enkel lille melodi, der spillet alene nærmest lyder som en børnesang (A,B), i e-mol måske. Herunder høres i det øverste midterlag først en trinvis stigende og faldende melodik (W), der i vid udstrækning kunne tolkes indenfor a-mol. Bassens linjer udgør henholdsvis en faldende F- durskala (X) og en brudt A-dur treklang (Y). Sidst er der tenorlaget, hvis små motiviske kerner udfoldes i en kromatisk skiftende diatonik. Ved VQ synes motivikken mere klar i kraft af den indledende ottendedelsansats og imitationen de to mellemstemmer imellem. Tilsammen danner linjerne et komplekst hele, der får selv de meget enkle yderstemmebevægelser til at fremstå som særegne.

5 Suite No 3 indeholder også en Passacaglia. Baseret på tre temaer, der naturligvis kan spilles samtidigt:

6 De tre temaer bevæger sig alle vekseldiatonisk. Deres melodik inkluderer forskellige tonaliteter, om end de alle ender på en tone, hvorfra de naturligt kan starte forfra igen. Bærende i denne vekseldiatonik synes at være ønsket om at inddrage hele den kromatiske skala. Den er indeholdt i Tema 1 og 2, mens tema 3 mangler et Cis. Tematikken ligner altså en hilsen til dodekafonien. Som et statement om, at man skam godt kan være dodekafon på et tonalt grundlag. Dog er der udover temastrukturen ingen dodekafon indflydelse at spore i satsen. Som det kan ses af eksemplet, danner de tre temaer tilsammen en smuk treklangsharmonik. Og det er naturligvis Passacagliaens pointe at bringe de tre melodier sammen i et afsluttende fortefortisssimo. Men eftersom Suitens grundklang er dissonant, optræder de tre temaer i dette klimaks med tilføjede stemmer, hvilket giver følgende melodiske kompleks: Med sit tjørnekrat af sammenviklet melodik fremstår Suiten med en blanding af klassisk tyngde og skrigende modernitet. Skrevet som den er midt i de heftige tressere er det næppe nogen tilfældighed. Suiten kan ses som Leif Kaysers indlæg i det danske ny musik miljøs forsøg på at

7 formulere en musik, der ekvivalerer udlandets herskende mentalitet uden at miste sig selv, danskheden, eller måske bedre: CarlNielsenheden - musik bygget op af melodi. Værket skal altså teknisk leve op til den herskende lyd af ny musik samtidig med, at komponisten er tro mod sig selv, sin tradition. At værket vitterligt er en kommentar til verden hinsides rigets grænser fremgår af den hommage Kayser lader gå til Nadia Boulanger. En hilsen til en person i det fremmede, der hylder melodik og fri tonal fundering. Suiten kommenterer imidlertid ikke blot lyden af dissonans. Som det ses af Rondo-citatet kan også teknikker fra den danske ny-enkelhed genfindes: Naive moduler (f.eks linjerne A,B og Y) sættes ind i en ny ramme og afgiver et nyt udtryk. Denne grundlæggende enkelhed kan også ses i Preludio s melodik: Her er baslinjen rent diatonisk, kun med brug af løst B som nedadrettet ledetone, og hvor dissonansen er skarpest (fra t.20) synger også overstemmen i al enkelhed en a-mol, der med understøttelse fra bassen vover at byde mellemstemmerne trods. De tidlige og den sene. Det er dog ikke kun Suite No 3, der kan udvise tæt melodik og udspekuleret kontrapunkt. Også den unge Kayser kunne sit håndværk. Se f.eks. disse tæt komprimerede takter fra Suite No 2 s anden sats, Intermezzo. Og bemærk særligt den intense udtryksfuldhed kontrapunktet udfolder. Det gennemgående motiv er angivet ved en klamme. Eksemplets første indsats afsluttes dog med kvint i stedet for kvart. Selvom Kayser altså tidligt har mestret sin teknik, er de første suiter er dog overvejende karakteriseret ved en ungdommelig frisk leg med enkle elementer. Som i 2. Suites 3. sats, Quarte eller den første suites Cantilena. Begge ovenstående eksempler har den rene parallelføring som karakteristika. Og begge steder bliver denne sat op imod en overstemmemelodik (som sætter ind i Quarta præcis hvor citatet slutter). Her er afstanden til Eben og det tyvende århundredes franske komponister ikke længere stor. Sammenligner vi med et parallelt sted fra Suite No 4 s Cantilenasats står denne ungdommelighed måske endnu tydeligere frem.

8 Der er flere fællestræk de to Cantilenacitater imellem: Begge udfolder sig over et orgelpunkt i pedalet, begge har et akkompagnement baseret på parallelførte treklange og begges melodik forholder sig samklangsmæssigt forholdsvist frit til akkompagnementet (sammenlign f.eks D/Cis sammenstødet i 2. citerede takt af den første suites Cantilena med Es/D sammenstødet i første citerede takt af 4 suites Cantilena). Og samtidig er der forskel. Parallelføringen er hos den modne Kayser ikke nær så mekanisk som hos den yngre. Den parallelførte akkord spalter sig i små selvstændige melodiske bevægelser. Sammenlignet med Suite No 3 er harmonikken meget blødere. Væk er de næsten konstante små sekunder og noner. Ikke at de slet ikke forekommer. Det overordnede billede er blot blidere. Dissonanserne opstår oftest af diatoniske bevægelser indenfor samme skala, med små afvigelser i b- eller # -retning. Som når det ene øjeblik tonerne C og F og det næste Ces og Fes (eller omvendt) høres. Og selvom parallelføringens opbrud i småmelodier slet ikke er nær så radikal som i eksemplerne fra Suite No 3, så gør de små motivdannelser stadig en verden til forskel: Akkorden brydes op i tre selvstændige toner i stedet for blot at optræde som en blok. Begge Cantilena er indledes med en solostemme. I Suite Caratteristica ser den således ud: I Suite No. 4 ses denne indledning: En præcis og enkel melodisk kurve præsenteres. Ikke blot er indledningen nu væsentligt længere (den ældre komponist er ikke bange for at kede sit publikum). Den er også langt mere detaljeret i sin rytmiske udformning. Ja, ungdommens Cantilena ser nu helt skitseagtig ud i sammenligning. Men samtidig med sit meget længere og mere udarbejdede forløb er den overordnede gestus langt enklere end i ungdomsværket. De seks takter er dybest set en udfoldelse af kvintfaldet: A-D. Ungdomsværkets melodik er i denne optik mere diffus. Også selv om man sammenholder med fortsættelsen (første citat fra satsen) udstråler melodikken en ungdommelig rastløshed. Hvilket naturligvis lige så vel kan kategoriseres som en friskhed overfor alderdommens sathed. Forskellen mellem de to aldres Kaysersats er under alle omstændigheder tydelig. Leif Kayser foreslog mig engang at skrive en musik, der både kunne spilles kraftigt og svagt. Med andre ord, en musik der hvilede i sine noder uden at skulle forlade sig på styrkegrader for at gøre indtryk. Denne holdning til musikken forekommer mig betegnende for Leif Kayser. De fire suiter giver et godt og varieret bud på en sådan musik. Og om man er interesseret i stiltræk, oplevelser eller kortere stykker til kirkebrug er de fire Suiter en velegnet indgang til Kaysers univers.

9 For jo, efter megen øvning og tilvænning har jeg alligevel spillet disse satser i min egen Søndre Mellemstrups kirke her på Frederiksberg. Svend Hvidtfelt Nielsen (Suite No 3 kan høres 31/10 i Vor Frue Kirke og 15/11 i Vestkirken i Ballerup) Satsbetegnelser er de fire suiter: Suite Caratteristica (1956) Preludio Ghirlanda Interludio ribelle Cantilena Pezzo ostinato Finale Suite No 2 (1958) Preludio Intermezzo Quarte Pastorale Toccata Recitativo Finale Suite No 3 ( ) Preludio Rondo Interludio Passacaglia Contrasti Bicinio Fuga og Postludio. Suite No 4 (1973) Preludio Cantilena Danza Sacra Recitativo e Inno Postludio

Sikke noget lort! Strejftog i Leif Kaysers Suite No 3 for orgel.

Sikke noget lort! Strejftog i Leif Kaysers Suite No 3 for orgel. Sikke noget lort! Strejftog i Leif Kaysers Suite No 3 for orgel. De, der finder Leif Kaysers musik blot tør og kedelig, har tydeligvis ikke hørt hans Suite No 3 for orgel fra 1966-68. - Den er nemlig slet

Læs mere

1. Forstærkning af melodien

1. Forstærkning af melodien http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,

Læs mere

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone: Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt

Læs mere

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603

Læs mere

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det

Læs mere

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... 28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t Respect Skrevet af Otis Redding. Indspillet af Aretha Franklin i 1967. Analyse: Gert Uttenthal Jensen FORM: Intro 1. omkv 2. omkv 3. omkv Kontrast- 4. Omkv Break Outro (omkv) vers vers vers stykke vers

Læs mere

Kort indføringi funktionsharmonisk sats

Kort indføringi funktionsharmonisk sats 1 Kort indføringi funktionsharmonisk sats vend Hvidtfelt Nielsen 1999-2006 Akkordrepertoiret fra barok til romantik er sådan set det samme. Man kan sige, at klassikkens komponister skar ned i antallet

Læs mere

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætning: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætningen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

Kort indføring i Barokkontrapunkt

Kort indføring i Barokkontrapunkt Kort indføring i Barokkontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 200204 Så godt som alle de regler, man kan stille op for at karakterisere Palestrinas musik, gælder også i karakteriseringen af Bachs musik. Dissonanserne

Læs mere

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag Systematisk oversigt 1. del. Det lineære grundlag Tonematerialet... 6 1. Tonesystemet... 6 1.1 Stamtonerne... 6 1.2 Orientering af dybe og høje toner... 6 1.3 Stamtonebetegnelser i de forskellige oktaver...

Læs mere

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet

Læs mere

Ren versus ligesvævende stemning

Ren versus ligesvævende stemning Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse

Læs mere

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed

Læs mere

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement September 2012 Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Niels Brynjolf og Kristian Larsen 1 Indledning I 2010 forfattede

Læs mere

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave Kompendium efter Leif Thybo 6. udgave 1998 2 Harmonilære Indhold Intervallæren............................................................... 3 Komplementære intervaller.................................................

Læs mere

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold Poparrangement Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen Indhold Flyde/akkordkor flyd, rytmer og svar... 1 Basstemme... 2 Trommestemme... 3 Medstemme 1... 4 Medstemme 2 Fra terts til sekst... 5 Medstemme

Læs mere

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold Side 1 At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Der er mange detaljer der adskiller harmonisering i forskellige

Læs mere

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen Akkordsamling til guitar René B. Christensen Akkordsamling til guitar c René B. Christensen, 0 Du er velkommen til at dele dette dokument - helt eller delvist - med andre, sålænge du henviser til det originale

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold..side 3 - Teknik..side 4 - Kor/ det at synge sammen side 5 - Indstudering side 6 - Musikalske udtryk side 7 - Gehør/Improvisation

Læs mere

Mads Pagsberg composer & conductor

Mads Pagsberg composer & conductor M Mads Pagsberg composer & conductor copyright Mads J. Pagsberg If you wish to copy this score please contact Mads J. Pagsberg, Svinget 5 st. tv. 2300 Cph. S, Denmark Phone: + 45 28448807 / + 45 32571175

Læs mere

Af Per Nørgård. 3. Oplevede du sats II som overvejende mørk eller lys, i klange og melodisk stemning

Af Per Nørgård. 3. Oplevede du sats II som overvejende mørk eller lys, i klange og melodisk stemning H I M M E L K I M ( 2 0 0 3 ) 2 M E L O D I E R, 3 KO R S T Y K K E R, 4 S AT S E R : 1 V Æ R K LY T T E Ø V E L S E R ( 2 0 0 3 ) Af Per Nørgård Indledende note. Teksten er et oplæg til under visningstime(r)

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over rammer, begreber og principper for analyseteori 1) Akkordlæsning Rammer: - klaverpartitur - funktionsharmonik, primært tertsopbygning - fokus på forsk.

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

FOLKEKIRKENS KIRKEMUSIKSKOLER Målbeskrivelse og målopfyldelse januar 2009 PRÆLIMINÆR ORGANISTUDDANNELSE

FOLKEKIRKENS KIRKEMUSIKSKOLER Målbeskrivelse og målopfyldelse januar 2009 PRÆLIMINÆR ORGANISTUDDANNELSE ORGEL a. Kunstspil Målet er, at den studerende opnår indsigt, kundskab og færdighed som forudsætning for at udvikle indstuderingsteknik, herunder kendskab til opførelsespraksis og registreringspraksis.

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

MGK-undervisningsplan for faget violin

MGK-undervisningsplan for faget violin MGK-undervisningsplan for faget violin Målet med undervisningen: Det overordnede mål med undervisningen på MGK er, at den studerende opnår et niveau svarende til optagelsesprøven på et dansk musikkonservatorium.

Læs mere

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006 OPGAVETYPE 3 Skriftlig musikteori Færdigheder Denne progression er tænkt som en slags studieplan for den enkelte elev i disciplinen. Man kan således lade de målrettede elever arbejde-der-ud-ad. Samtidigt

Læs mere

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Når skalaen ligger fast har man materialet til melodisk og harmonisk stof i skalaens toneart Vi spiller Lille Peter Edderkop i C dur og kan derfor betjene

Læs mere

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER MUSIKKENS GRUNDBEGREBER Arbejdshæfte til hørelære og almen musikteori af INGE BJARKE LÆRERHÆFTE Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende

Læs mere

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Jazzvokal Gert Uttenthal Jensen Flydestemme og akkorder 1. Typer af flydestemmer Flydestemmer er den 4-stemmige vokale satsteknik, der primært skrives over temaets akkorder. Flydestemmens funktion er dels

Læs mere

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt.

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Det at ændre på grundfeelingen i et nummer Ole Skou august 2012 side1 Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Indhold Indledning... 1 Eksempel 1, start for

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal give udtryk for deres oplevelse af sangen ved sammen at finde det stemningsbillede, som de synes passer til sangen. Sådan bliver de fortrolige med sangen,

Læs mere

Carl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied "In der Fremde", op.39 nr.1

Carl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied In der Fremde, op.39 nr.1 Carl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied "In der Fremde", op.39 nr.1 Schumann's "Liederkreis" op.39 til tekster af Eichendorff rummer nogle af komponistens mest uovertrufne sange (f.eks. "Mondnacht",

Læs mere

MODERNE KLAVER 3 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 3 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 3 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-185-8 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Oktober 2008 / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt

Læs mere

Kort indføring i Dodekafon sats Svend Hvidtfelt Nielsen 2003-2004

Kort indføring i Dodekafon sats Svend Hvidtfelt Nielsen 2003-2004 Kort indføring i Dodekafon sats Svend Hvidtfelt Nielsen 00-00 På dette kursus skal vi med forbillede i Arnold Schoenbergs (-9) kompositioner beskæftige os med dodekafon sats. Det betyder, at emnet ikke

Læs mere

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-183-4 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

TONALITET. Maj 2007/MW

TONALITET. Maj 2007/MW INDLEDNING Indledning s. 2 Tonalitet s. 3 Form s. 4 Melodi s. 5-7 Rytme s. 8 Karakter s. 9 3 eksempler på analyser: Den danske sang s. 10 Svantes lykkelige dag s. 11 Yesterday s. 12 Liste over fagudtryk

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Herefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen.

Herefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen. 32 32 Værktøj til valg af improvisationsskala Værktøj til bestemmelse af skala til improvisation over akkorderne i den harmoniserede skala, bidominanter, tritonussubstitutionsakkorder, altererede akkorder

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Program: Gabriel Fauré ( ): Cellosonate nr. 2, op Allegro. -Andante. György Ligeti ( ): Etude nr.

Program: Gabriel Fauré ( ): Cellosonate nr. 2, op Allegro. -Andante. György Ligeti ( ): Etude nr. Program: Gabriel Fauré (1845-1924): Cellosonate nr. 2, op. 117 -Allegro -Andante cello: Amelie Helmstad György Ligeti (1923-2006): Etude nr. 5: Arc-en-ciel L.v. Beethoven (1770-1827): Klaversonate nr.

Læs mere

Nattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik

Nattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik Nattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik Stravinsky (1882-1971) påbegyndte operaen Nattergalen efter H.C. Andersens eventyr i 1908. Arbejdet blev

Læs mere

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1 1. lektion side 1 I musiklokalet bruger vi de almindelige "musik" ord: noder, toner, melodi, frase, tema, interval, akkord, rundgang, intro = indledning = forspil, A og B-stk, vers og omkvæd, bro, C-stk,

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

Funktionstonal harmonisering

Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering TH 2016 Denne lille manual er rettet mod løsningen af de simple harmoniseringsopgaver man finder i M1 opgave 3. Det supplerende stof s. 9-11 er

Læs mere

Grundbegreber & Satslære

Grundbegreber & Satslære Grundbegreber & Satslære 5-ugers kursus E09 Grunduddannelse 1.årstrin v/ Anders Müller Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Afdeling for Musikvidenskab Københavns Universitet I. DEL - Lektion 1-5 I.

Læs mere

Kirkemusikhøjskole 2012-13. Storring-Stjær, Skivholme-Sjelle-Skørring, Skovby og Galten sogne.

Kirkemusikhøjskole 2012-13. Storring-Stjær, Skivholme-Sjelle-Skørring, Skovby og Galten sogne. Kirkemusikhøjskole 2012-13 Storring-Stjær, Skivholme-Sjelle-Skørring, Skovby og Galten sogne. Velkommen til endnu en sæson i Kirkemusikhøjskolen. Denne sæson vil være præget af variation, inspiration og

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - brudte akkorder - Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver. Fra den frivillige musikundervisning

Læs mere

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion Chromatic staff Af Peter Hass Introduktion Der har været musik, længe inden der var nodesystemer. Inden man indførte nodelinier, forsøgte man at notere musik ved hjælp af neumer som blot var upræcise angivelser

Læs mere

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Fagkonsulent Claus Levinsen I. De skriftlige censorers

Læs mere

Groove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo

Groove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo Groove på et ark Vælg et groove til hvert af de to stykker i din opgave (variér gerne, men lad være med i første omgang at nødvendigvis finde på noget helt nyt). De to groves skal komme fra hver sin gruppe

Læs mere

Mål og fagplan for musik og sang

Mål og fagplan for musik og sang Mål og fagplan for musik og sang Kompetencemål efter 9. klasse: Kunne udtrykke sig musikalsk i fælleskab med andre Kunne deltage opmærksomt i sang og sammenspil. Kunne udtrykke sig skabende i musikalske

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Optagelsesprøve til Musikvidenskab

Optagelsesprøve til Musikvidenskab Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet

Læs mere

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Jazzvokal. Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Grundlæggende teori Akkorder & becifring: 1. Dur-treklange Vi beskriver tonerne ud fra en dur-skala. Tonerne har fået navn efter C-dur-skalaen

Læs mere

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik egentlig? (Hvad mener du?) Musik? Det skal bare lyde godt Hvad er musik? Følelser Rytme Klang Melodi Stilart - Genre Harmoni Overtoner

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer:

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer: Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10 Salmer: Jeg tænker, at alle mennesker flere gange i deres liv har oplevet at møde fællesskaber, der lukkede sig om sig selv. Fællesskaber, man egentlig gerne ville være

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Nodelæsning. Guitarister

Nodelæsning. Guitarister Nodelæsning for Guitarister Jesper og Morten Nordal Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2012 MUFO ISMN-nr:

Læs mere

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj I. Censorernes kommentarer til årets opgavesæt og til besvarelserne

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj I. Censorernes kommentarer til årets opgavesæt og til besvarelserne Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2009 September / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt og

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse. 10.30-højmesser. i Christianskirken. Årsmødet 23. august 2015

Spørgeskemaundersøgelse. 10.30-højmesser. i Christianskirken. Årsmødet 23. august 2015 Spørgeskemaundersøgelse 2015 i Christianskirken Årsmødet 23. august 2015 Spørgeskemaundersøgelse 2015 i Christianskirken, Frederikshaldgade 15, 8200 Aarhus N. 109 besvarelser i alt 63 på papir 46 elektronisk

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 27. juni 2008 Kære 9. årgang. Vi skal sige farvel til jer og I skal sige

Læs mere

Villa. Din drømmebolig? NORDIC. Pris eksklusiv byggegrund Villa Nordic Brochure. Forbehold for ændringer

Villa. Din drømmebolig? NORDIC. Pris eksklusiv byggegrund Villa Nordic Brochure. Forbehold for ændringer Villa NORDIC r Prise fra Din drømmebolig? 0.00 5 7.3 Kr. 1 rdig æ f le *) Nøg g i l bo *) Pris eksklusiv byggegrund Villa Nordic Brochure. Forbehold for ændringer Villa Nordics boligkoncept Villa Nordic

Læs mere

Arven fra forgængerne af organist Svend Hvidtfelt Nielsen

Arven fra forgængerne af organist Svend Hvidtfelt Nielsen Arven fra forgængerne af organist Svend Hvidtfelt Nielsen Organist i Mariendal Kirke Adventssøndag 1991 var for mig en ganske særlig dag. Det var begyndelsen på ikke blot et nyt kirkeår men også på en

Læs mere

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning Sangskriverne pibler frem fra alle kanter. De har fået deres egen uddannelse, de har deres egen festival, og enhver hip café har sin egen sangskriveraften. Sangskrivning er en genre i opblomstring, og

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold.side 3 - Teknik..side 4 - Indstudering side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Holdning side 7 Tilrettelæggelse

Læs mere

Om sange, gåder og fundne ting

Om sange, gåder og fundne ting - 203 - Om sange, gåder og fundne ting Struktur hos Ib Nørholm, Pelle Gudmundsen-Holmgreen og Per Nørgård - en fremstilling af tre forskellige komponisters tre forskellige tilgange til musik baseret på

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2010

Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2010 Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2010 September / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt

Læs mere

Rytmer. Skalaer i dur og mol

Rytmer. Skalaer i dur og mol Rytmer Treklange og D7 akkorder Nodelæsning Intervaller Skalaer i dur og mol Taktering 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik, Udtryk og viden..side 3 - Indstudering side 4 - Gehør/Improvisation side 5 - Hørelære/teori.side 6

Læs mere

PIBEORGLET ER MED PÅ BEATET

PIBEORGLET ER MED PÅ BEATET PIBEORGLET ER MED PÅ BEATET Skal der spilles rytmisk i kirken er det helt oplagt at bruge orglet til det, argumenterer Henrik Strøm, som her kommer med en række anbefalinger til, hvor man kan begynde.

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal indledningsvist møde komponisten Jeppe Just Christensen i sit værksted. Derefter skal de først lytte til Song no. 2 (varighed 6:33) og efterfølgende opleve

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Beat the Clock Sorteringsnetværk

Beat the Clock Sorteringsnetværk Aktivitet 8 Beat the Clock Sorteringsnetværk Resumé Selvom computer er hurtige, er der en grænse for, hvor hurtigt de kan løse et problem. En måde at speed e det op på er at bruge flere computere til at

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Jule-gudstjeneste ,00 - Brændkjærkirken

Jule-gudstjeneste ,00 - Brændkjærkirken Jule-gudstjeneste 241214 14.45 + 16,00 - Brændkjærkirken Prædiken af: sognepræst Ole Pihl Bibeltekster: Es 9,1-6a, Luk 2,1-14 Salmer: DDS 94 Det kimer nu DDS 117 En rose så jeg skyde DDS 120 - Glade jul

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Generelt indtryk. Objektivet har seks lameller.

Generelt indtryk. Objektivet har seks lameller. Generelt indtryk Jeg har tidligere anmeldt mit Helios 44M-2 samt mit 44M-4. Dette er altså tredje gang, at jeg ser nærmere på det samme objektiv. For det er jo ikke det samme objketiv, der er sket forandringer

Læs mere

Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil

Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil Remix Shock The Monkey Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil Analyse af originalen Peter Gabriel: Shock the Monkey + tre remix Vi brugte to moduler men kunne nok godt ha brugt lidt

Læs mere

Gradsprøver - introduktion

Gradsprøver - introduktion Gradsprøver - introduktion E u r o p e a n P i a n o T e a c h e r s A s s o c i a t i o n Bestil prøvemateriale De detaljerede prøveopgaver og repertoireliste tilsendes for 25 kr. + porto ved henvendelse

Læs mere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere den 27. februar 2012 på Vinde Helsinge Fri- og efterskole i samarbejde med Vestmus University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Stenstuegade

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011

Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011 Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011 September / Fagkonsulent Claus Levinsen 245 besvarelser fra den 18. maj og 1605 besvarelser fra den 26. maj. I alt har

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Tegn på læring sådan gør I

Tegn på læring sådan gør I Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere