Om Kongeriget Danmark 359

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om Kongeriget Danmark 359"

Transkript

1 Om Kongeriget Danmark 359 Foregående Halstedklosters-Amt II. Aalholms- og Marieboeklosters-Amter. Aalholms- og Marieboeklosters-Amter ligger østen for Halstedklosters-Amt, og er det største Amt, fordi Marieboelehn, som fordum var adskilt, er dermed forenet. AaIholms-Amt kaldes saaledes efter det ældgamle og i Historien bekiendte Slot, Aalholm, nu

2 360 Om Kongeriget Danmark Kristiansholm kaldet, hvor de kongelige Lehnsmænd fordum boede. Dette Aalholms-Amt har mere Skov, større og fiskerigere Søer, end Halsteds-Amt. Udi Aalholms-Amt ligge fire Kiøbstæder, nemlig: Nyested, Marieboe, Saxkiøbing og Rødbye; saa og tre Grevskaber. Under dette Amt ligger Sundbye-Færgested imellem Lolland og Falster. Dette Amt deles i tvende Herreder, som ere: 1) Fugelse-Herred, der egentlig hører til Marieboeklosters-Amt; og 2) Musse- Herred under Aalholms-Amt. Vi merke nu hvert Herred i Besynderlighed. C. Fugelse-Herred. Fugelse-Herred, hvis kontribuerende Hartkorn er 4891 Tdr., indbefatter eet Kiøbstædsogn og nitten Landsbyekirkesogne, hvilke ere: 1) Den Kiøbstæd Rødbyes Kirkesogn; 2) Ringsebølle-Sogn; 3) Østofte-Sogn; 4) Ærrindlev-Sogn; 5) Oelstrup-Sogn; 6) Tiiested-Sogn; 7) Skiørringe-Sogn; 8) Veilebye-Sogn; 9) Taagerup-Sogn; 10) Taarslunde-Sogn; 11 Nebbelunde-Sogn; 12) Seddinge-Sogn; 13) Holebye-Sogn; 14) Bursøe-Sogn; 15) Fugelse-Sogn; 16) Krønge-Sogn; 17) Hillested-Sogn; 18) Fæjøe-Sogn; 19) Femøe-Sogn; 20) Askøe-Sogn. Vi merke nu hvert Kirkesogn især, nemlig: 1) Den Kiøbstæd Rødbyes Kirkesogn. Rødbye, en Søekiøbstæd, beliggende to Mile vesten fra Nyested, paa saadan Kant af Lolland, at den ligger overmaade beqvemt til Handelen. Men kan dog ikke efter Ønske komme afsted dermed, fordi at Havnen, Kramnitze kaldet, som efter Kong Kristian den Siettes Tilladelse bruges til at losse Fartøier udi, har ei mere end 5 til 6 Fod dagligt Vand, og Fartøierne maae med tvende Ankre fortøies, formedelst den stærke Strøm, som falder i Formundingen; og desuden er samme Kramnitzehavn 5 Fierdingvei beliggende fra Byen. Rødbyefiord gaaer vel tæt ind til Byen; men Byens Havn er dog besværlig, fordi Fiorden har temmelig flak Vand; og især giøre nogle flakke Sandgrunde, som kun have daglig 2 a 3 Favne Vand, og kaldes den røde Sand, beliggende strax uden for, alt for stor Skilsmisse imellem Dybet og Byen, saa at Vahrene maae kiøres og prammes ud; dog kunde ved en Mudderpram

3 Om Kongeriget Danmark 361 Grunden opmuddres og forbedres. Byens Losse- og Ladeplads har tilforn været ved et Indløb af denne Fiord, Draxminde kaldet, som Toldstedet har sit Navn af, og kaldes Draxminde-Toldsted, hvor Tolderen i Rødbye holder den kongelige Toldbod. Samme Indløb ligger 3 Fierdingvei fra Byen. Byens Fartøier søge deres Vinterhavne enten ved Bandholm i Østofte-Sogn, eller ved Albuen ved Naskov. Kirken er en Korskirke med et got Spiir. Her haves ogsaa et Hospital til 4 Fattige. Byen har ingen egen Magistrat; men Byefogden i Mariboe, er ogsaa Byefoged i Rødbye. Got Fiskerie af Sild og Aal falder ved Byen; men Ærrøeboerne gaae af med Profiten. Indvaanerne have med deres egne Fartøier skiøn Seillads og Handel. Den lollandske Post ankommer her til Byen baade Sommer og Vinter, naar intet Ophold skeer formedelst Iis og stærk Storm, om Mandagaften, og reiser bort igien Tirsdagmorgen. Marked holdes den 3. Julii, saa og 21. Oktobr, med Qvæg og Kramvahre. For dem, som reise til Holsteen, er her et Færgeløb eller Overfart af 4 Mile fra Draxminde over til den Øe Fehmern og Heilgenhavn i Holsteen. Man gaaer og herfra Byen over til Lybek og Rostok. Tiørneberg er en Græsholm, som tilhører Adskillige. Imellem samme Holm og det faste Land har Stranden skaaret et dybt Indløb, som Rødbye betiener sig af til Havn. 2) Ringsebølle-Sogn er et Annex til Kiøbstæden Rødbyes Sognekirke. Til Sognet hører: Ringsebølle; Lundegaard. Ringsebøllekirke ligger eenlig paa Marken ved en Aae, kaldet Ringsebøllesøe. 3) Østofte-Sogn bestaaer af 86 store og smaa Gaarde. Østoftekirke har et Taarn med et lidet Træspiir. Til dette Sogn hører Østofte. Reernis. Hauerlykke, en Herregaard, hvis Hovedgaardstaxt er 34 Tdr. 2 Skpr. 1 Fkr. 2 Alb., Skovskyld 2 Tdr. 4 Skpr.; nu ligger den som en Ladegaard under Grevskabet Knuthenborg. Bandholms Toldsted, hvor den kongelige Tolder for Saxkiøbing- og Mariboe- Kiøbstæder boer og holder den kongelige Toldbod. Der er ogsaa Vinterhavn for Fartøier fra Rødbye. Her have ogsaa Kiøbmændene deres Pakhuse og Kornmagaziner. To gange hver Uge, nemlig Onsdag og Løverdag, komme Bønderne herhid med Korn, som de sælge til Kiøbmændene, og føre tilbage igien, hvad de har nødig. Bandholmgaard, hvis Hovedgaardstaxt er 22 Tdr. 6 Skpr. 2 Fkr. 1 Alb., er en Avlsgaard, som nu ligger under Grevskabet Knuthenborg med Hovedgaardsfrihed.

4 362 Om Kongeriget Danmark Vorskougaard, ogsaa en Avlsgaard med Hovedgaardsfrihed, og hører ligeledes under Grevskabet Knuthenborg. Søerup. Taagerupsgaard. Fuglebek. Nørballe. Lange. Koldinggaard. Paarupbye. 4) Ærindelev-Sogn har 44 Gaardmænd og 60 Huusmænd. Ærrindelevkirke er anseelig og ligger paa en høi Banke. Dertil hører disse Byer: Ærrindelev; Skovbye; Skielstofte; Torpe; Bremmersvold, en Herregaard, hvis Hovedgaardstaxt er 84 Tdr. 3 Skpr. 1 Alb., Skovskyld 5 Tdr. 3 Skpr. 1 Fkr. 1 Alb. Denne Gaard hører med mere Gods til Grevskabet Kristiansholm. Udi dette Sogn er ingen Skov, uden allene nogle Torne. 5) Oelstrup-Sogn er Annexet til Ærrindelevkirke. Oelstrupkirke staaer paa vild Mark; thi Byen Oelstrup, som har fordum ligget ved Kirken, er afbrudt. Sognet bestaaer af 22 Gaardmænd og 17 Huusmænd, som udgiør tre smaa Byer. Biernis. Assenbølle, hvilken Bye har stor Mangel paa Høe og Græsning. Pillet. Kogerup. Lungholm, en Herregaard af prægtig Arkitektur, omgiven paa alle Sider med behagelig og overflødig Skov; dens frie Herregaardstaxt er 71 Tdr. 3 Skpr. 2 Alb., Skovskyld 3 Tdr. 1 Skp. 1 Fkr. 1 Alb. Den blev Aar 1737 lagt under Grevskabet Kristianssæde. Denne Herregaard laae tilforn i Hyldtoftebye, og blev kaldet Ægebølle; thi den blev indrettet af en Bondegaard, kaldet Ægebølle, og en Landsbye, kaldet Hyldtofte, hvilke tilsammen bleve nedbrudte, og deres Eiendomme eller Jorder giorte til Hovmarker, men Aar 1639 forflyttet til det Sted, hvor den nu er opbygt, og fik det Navn Lungholm efter Frue Lisbet Lunge. 6) Tiirsted-Sogn bestaaer af 37 Gaarde og 56 Huusmænd. Til Sognet hører disse Byer: Tiirsted; Aaserup; Brandstrup; Bierringe; Veedbye; Østertiirsted. Tiirstedkirke er et Søemerke for de Seilende. Udi Kirkegaardens søndre Muur er en anseelig Runesteen indmuret, 4 Alen høi, og 7 Alen i Omkreds. Om Opskriften paa samme med Runebogstave findes Forklaring i Wormii Monument. p ) Skiørringe-Sogn er det ene Annex til Tiirstedkirke. Sognet bestaaer af 19 Gaarde og 50 Huusmænd, hvis Byer ere Østerskiørringe; Vesterskiørringe. Kristianssæde, en Herregaard af anseelig Bygning, og den grevelige Residenz for Grevskabet Kristianssæde, hvorfra falder en prægtig

5 Om Kongeriget Danmark 363 og lang Udsigt saavel over Landet som over Havet. Denne Gaard blev i fordum Tid kaldet Taastrup; men Aar 1729 den 25. Julii blev den tilligemed flere Gaarde, nemlig Aalstrup, Pederstrup, Skielstofte og Lungholm, oprettet til et Grevskab, som blev kaldet Kristiansborg, for den grevelige Reventlauiske Familie. Men da det kongelige Residenzslot i Kiøbenhavn Aar 1741 fik af sin høie Bygningsherre, Kong Kristian den Siette, det Navn Kristiansborg, blev Grevskabet Kristiansborg i Lolland til Forskiel kaldet Kristianssæde. Denne Gaards frie Hovedgaardstaxt er 71 Tdr. 7 Skpr. 3 Fkr. Paa Gaarden holdes Birketing om Torsdagen. 8) Veilebye-Sogn er det andet Annex til Tiirstedkirke, og blev dertil annektered Aar 1700, da det tilforn har haft sin egen Sognepræst. Veilebyekirke ligger paa et høit Sted nær ved Søekanten, og tiener de Seilende til et Søemærke. Sognet bestaaer kun af een Bye, nemlig Veilebye, som har 24 Gaardmænd. 9) Taagerup-Sogn, hvis Kirke er anseelig, og har et stort Taarn med fiirkantet Top og Fløi. Til Sognet hører disse Byer: Taagerup; Hyldtofte. Høybyegaard, den største Herregaard i Lolland, hvis Hovedgaardstaxt er 166 Tdr. 1 Skp. 2 Alb., Skovskyld 3 Tdr. 4 Skpr. 2 Fkr. 2 Alb. 10) Thaarslunde- eller Thorslunde-Sogn er Annexet til Taagerupkirke. Til dette Sogn hører allene Thorslundebye. 11) Nebbelunde-Sogn bestaaer af 28 Gaarde og 24 Huse, men har Mangel paa Skov og Tørveskiær. Til Sognet hører: Nebbelunde; Bukkehauge; Nørrebyetofte; Danstedgaard, en gammel Herregaard, som er formindsket i sit Jordegods, og derover er bleven ufrie; men er nu fra Aar 1758 henlagt under Grevskabet Kristianssæde. 12) Seddinge-Sogn er Annexet til Nebbelundelirke, og bestaaer af 14 Gaarde, 24 Huse og 2 Vandmøller. Byerne ere: Store Seddinge; Lille Seddinge. Seddingegaard, en Herregaard, hvis Hovedgaardstaxt er 33 Tdr. 2 Alb. 13) Holebye-Sogn bestaaer nu allene af een Bye, nemlig Holebye, som er adskilt, og Kirken ligger midt imellem paa Marken. Raagehauge; Harebye,

6 364 Om Kongeriget Danmark hvis Gaardmænd ere 23 og Huusmænd 16. Til Sognet hører Nøbbelegaard, en ufrie Sædegaard, som har sine Marker for sig selv uden al Frihed, og er oprettet af tre Bøndergaarde; den hører nu under Grevskabet Knuthenborg. Udi dette Sogn er ingen Skov; Græsgangen og Høeslet er kun ringe. 14) Bursøe-Sogn er Annexet til Holebyekirke. Sognet bestaaer kun af een Bye, som er Bursøe, der har 23 Gaarde og 18 Huusmænd. Østen for Kirken ligger en Bondegaard, som Aar 1609 har været en Herregaard, men er uden al Frihed. Ved Bursøekirke er et Hospital til 12 Lemmer, stiftet Aar Udi dette, Sogn haves meget lidet Græsning og Høebund, men slet intet Tørveskiær, og meget lidet Skov i Bursøe-Hestehauge. 15) Fugelse-Sogn, hvis Kirke, kaldet St. Trinitatiskirke, ligger høit, og tiener de Seilende til et Søemærke. Kirkens Taarn er prydet med et Spiir, 35 Alne høit. Indvendig er Kirken ziret med et Orgelværk Aar Paa den nordre Side af Kirken er en Udbygning, hvori er det prægtige Søeholtske Begravelse; og paa den søndre Side er ligeledes en Udbygning, hvori det Kiærstrupske Begravelse er. Sognets Byer ere: Fuglse eller Fugelse; Bøsseruppe; Hillestolpe; Flaaruppe; Stokkemarke; Alsøe. Ved denne Bye ligger en Søe, kaldet Alsøesøe, med smaa Øer og Underskov. Kierstrup, en Herregaard af en anseelig Bygning, hvis Hovedgaardstaxt er 59 Tdr. 6 Skpr. 2 Fkr. 1 Alb., Skovskyld 1 Td. 1 Skp. 16) Krønge-Sogn er Annexet til Fugelsekirke. Til Sognet hører Krøngebye. Søeholt, en af de prægtigste Herregaarde, med en stor og kostbar Lysthauge, hvis Lige ikke findes ved nogen adelig Herregaard i Danmark, i Henseende til Alleer, Perspektiver, Kaskader og Statuer. Paa Gaarden er Aar 1698 bygt et prægtigt Kirkekapel med Orgelværk. Gaardens Hovedgaardstaxt er 47 Tdr. 3 Skpr. 3 Fkr. 2 Alb., Skovskyld 3 Tdr. 1 Skp. 2 Fkr. 2 Alb. Ved den nordre Side af Gaarden ere store Skove, som omringe Hovmarken, saa og den store Mariboesøe, og lige for Gaarden ligger den Kiøbstæd Marieboe. 17) Hillested-Sogn er Annexet til Mariboe-Kiøbstædkirke udi Musse-Herred. Til Sognet hører Hillested. Raabye. Harridsbye. Binnitse, en ufrie Herregaard, som intet frie Hartkorn har; den er inkorporeret i Grevskabet Knuthenborg.

7 Om Kongeriget Danmark ) Ryde-Sogn er det ene Annex til Landetkirke i Sønderherred. Dertil hører disse Byer: Ryde; Nyebølle; Taarebye; Haubølle. Gammelgaard, en af Landets beste Herregaarde, med stor Skov og anseelige Tiender, saa og store Marker; dens Hovedgaardstaxt er 42 Tdr. 7 Skpr. 1 Alb., Skovskyld 4 Tdr. 1 Skp. 3 Fkr. 1 Alb. Dette Sogn har gode Kornmarker, men mangler Engbund. 19) Aagebye-Sogn er det andet Annex til Landetkirke i Sønderherred, og bestaaer af 16 Gaarde og 16 Huse. Dertil hører Disse Byer: Aagebye, Opager, i hvilken Bye fordum Aar 1619 har ligget en Herregaard, kaldet Opager, som er nu en Bondegaard, og findes sammesteds endnu en Høy, Sparreshøy kaldet, med Grave omkring opkastet. Korterup. Tinstrup. Olstrup eller Aalstrup, en Herregaard, som hører nu under Grevskabet Kristianssæde til den grevelige Reventlauiske Famille, tilligemed Tostrup. Kornegnen er ypperlig, men Græsgangen derimod er kun maadelig. Olstrups Hovedgaardstaxt er 57 Tdr. 1 Skp. 1 Fkr., Skovskyld 1 Td. 5 Skp. 1 Fkr. 2 Alb. 20) Fæjøe-Sogn bestaaer af den Øe Fæjøe, der haver to Byer, nemlig Vesterbye og Østerbye. Til dette Sogn hører ogsaa den Øe Vejerøe, hvorpaa ligger Vejerøebye. 21) Femøe-Sogn bestaaer af den Øe Femøe, som har to Byer, Sønderbye og Nørrebye. Landet bestaaer af 216 Tdr. Hartkorn. Femøekirke hører til Nyekiøbings latinske Skole og Hospitalet sammesteds. 22) Askøe-Sogn bestaaer af den Øe Askøe, som har 13 Gaarde og nogle Huse, og er meget frugtbart paa Korn. Anmerkning. Disse tre Øer findes i Landmaalingen anførte til Falster; men nu omstunder regnes de til Lolland, under Fugelseherred. D. Musse-Herred. Musse-Herred, indbefatter tre Kiøbstædsogne og atten Landsbye-Kirkesogne, hvilke ere: 1) Den Kiøbstæd Saxkiøbings-Kirkesogn;

8 366 Om Kongeriget Danmark 2) den Kiøbstæd Nysteds-Kirkesogn; og 3) den Kiøbstæd Mariboe-Kirkesogn. 4) Maybølle-Kirkesogn; 5) Herredslev-Sogn; 6) Slemmmge-Sogn; 7)Fielde-Sogn; 8) Østerulslev-Sogn; 9) Godsted-Sogn; 10) Vaabensted-Sogn; 11) Ængestofte- Sogn; 12) Taars-Sogn; 13) Vixnesse-Sogn; 14) Thorebye-Sogn; 15) Radsted- Sogn; 16) Vesterulslev-Sogn; 17) Kiertinge-Sogn; 18) Breigninge-Sogn; 19) Hunsebye-Sogn; 20) Døllefelde-Sogn; 21) Musse-Sogn. Vi merke nu hvert Kirkesogn i Særdeleshed. 1) Den Kiøbstæd Saxkiøbings Kirkesogn; hvortil hører den Kiøbstæd Saxkiøbing, samt de Landsbyer Rorsøe, som har 9 Gaarde, og Rørbek, som har 21 Gaarde. Udi denne Bondebye, som ligger strax ved Saxkiøbing, er Aar 1765 anlagt en Uldenfabrik, hvor der forfærdiges Sarser, Barkaner etc., hvilke Vahre ere overmaade gode, og derfor finde god Aftræk. Ved Rørbekbye er en god Kilde, som meget søges. Ourebye, eller Ørebye, har 12 Gaarde; ved denne Bye er der en Skibsbroe eller Havn for Saxkiøbings Skibe, som have her deres Lossested, men henhører under Bandholms Toldsted. Ourebyegaard, en Herregaard, beliggende i en behagelig Egn, og forsynet med en god Dyrehauge. Paa Gaarden er et smukt lidet Kirkekapel med Orgelværk, bygt Aar Dens Hovedgaardstaxt er 37 Tdr. 6 Skpr. 3 Fkr. 1 Alb., Skovskyld 3 Tdr. 3 Skpr. Af Gaardens Eier Aar 1581 er stiftet et lidet grundmuret Hospital, kaldet Ourebyes- Hospital, hvortil er henlagt en Kapital; og er samme i Saxkiøbings Kiøbstæd. Saxkiøbing, en Søekiøbstæd, beliggende een Miil fra Mariboe og fire Mile fra Naskov, ved en stor Aae eller Fiord, kaldet Saxkiøbingsfiord, paa hvilken Vahrene kan af Kiøbmændene udskibes i flade Fartøier eller Pramme, da Byens meeste Næring er Kornhandel. Kiøbmændenes Ladeplads er en halv Miil fra Byen i den Bondebye Ørebye, hvor de have deres Pakhuse og Boder, og med Vogne meest hente derfra og henføre deres Vahre. Byens ældste Frihedsbrev er givet af Kong Kristoffer den Anden. Udi Byens Kirke sees nogle faa Monumenter, og i Kirkens Sakristie har i fordum Tid været en latinsk Skole, som nu er nedlagt. Strax ved Kirken er den danske Skole, hvor Chordegnen er tillige Skoleholder. Et Hospital af Grundmuur

9 Om Kongeriget Danmark 367 for 5 Fattige er opbygt Aar 1581, og kaldes Ørebyes-Hospital, hvortil er henlagt en Kapital. Byens Mark bestaaer af 10 Tdr. Hartkorn, og er inddeelt i to Marker, nemlig Saxemark og Lillemark. Tolderen for denne og tillige for Mariboekiøbstæd boer i Bandholm i Østoftesogn. Byens Magistrat er en Byefoged, som holder Byetinget hver Tirsdag. Den lollandske agende Post ankommer paa sin Retour hver Onsdag hertil; men ellers lader Byens Indvaanere ved deres eget ridende Bud afhænte Postbrevene fra Sundbyefærge om Mandagen. Det aarlige Marked holdes den 4. Julii og 5. Septbr., samt den 7. Oktober. Uden for Saxkiøbing i en Bondebye, som støder derpaa, kaldet Rørbek, er en Uldenfabrik, hvorom allerede er meldt foran ved Sognets tilhørende Udenbyes- Meenighed. 2) Maybølle-Sogn er Annexet til Saxkiøbings Kirke. Til dette Sogn hører: Maybølle, har 25 Gaarde. Hielm, har 20 Gaarde. Søemark, har 12 Gaarde. Guldborghuset ved Stranden, hvorfra, Færgen gaaer over Guldborgsund. over til Falster. 3) Den Kiøbstæd Nyestæd-Kirkesogn, hvortil hører den Kiøbstæd Nyestæd; dernæst Vantøre, saa og Kristiansholm, en Herregaard og Residenzen for Grevskabet Kristiansholm. Denne Herregaard er tilforn kaldet Aalholms-Slot, og har været en stærk Fæstning efter gammeldags Befæstnings-Maade, hvor de lollandske Fyrster og de kongelige Lehnsmand have boet, og mange offentlige Forsamlinger da ere holdne, hvorudover dette Navn, Aalholms-Slot, ofte forekommer i A. Hvitfelds Krønike. Den ligger meget plaisant, thi den er beliggende midt i Søen, er ved en Dæmning, skilt fra Havet; rundt om Søen er Skov, Eng, Agerland, en fersk Søe, og midt for den ligger Kiøbstæden Nyestæd. Udi den borgerlige Krig Aar 1534 blev dette Aalholms-Slot ilde tilredt. Aar 17?6 solgte Kong Friderik den Fierde dette Aalholms-Slot. Derefter blev denne Herregaard med mere Gods, nemlig Bramlykke, Bremmersvold og Kierstrup, Aar 1734 den 16. April oprettet til et Lehngrevskab for den Rabenske Familie. Dens frie Hovedgaardstaxt er 87 Tdr. 2 Skpr. 1 Fkr. 2 Alb., Skovskyld 2 Tdr. 4 Skpr. 3 Fkr. Nyestæd-Ladegaard ligger under Grevskabet Kristiansholm. Nyestæd en god Handelskiøbstæd, beliggende 5 Mile fra Naskov, har faaet Kiøbstæds Rettighed af Kong Erik af Pommern Aar Byen har

10 368 Om Kongeriget Danmark skiøn Handel og Seilads paa inden- og udenlandske Stæder med Landets Vahre, især til Lybek og Rostok, som er kun 8 Mile herfra lige over for mod Sønden. Byens Skibshavn er meget stor og rummelig, skiønt inden for den store Revle, ved uforsigtig Ballasts Udstyrtelse paa urette Steder, ei dyb nok for store Skibe, hvilke derfor ikke kan flyde op til Skibsbroen, men maae lægge sig noget længere ud. Paa denne store Sandrevle, som kaldes Rødesands-Rif, opholder sig en stor Mængde af Vildgiæs, kaldede Graaegiæs eller Kautegiæs. Byen har ofte liidt stor Ildsvaade. Udi de katholske Tider har her været et Graabrødrekloster, stiftet Aar 1287, men er nedbrudt, og deraf er allene tilovers Klostermarken. Byens Sognekirke ligger meget høit, er anseeligt af, sit Taarn og Spiir, og tiener de Søefarende, endog paa mange Miles Distance, til et Søemærke. Indvendig er Kirken vel prydet med Ornamenter, saa og nogle Monumenter; paa en Tavle i Kirken læses alle Lehnsmændenes paa Aalholms- Slot deres Navne. Den kongelige Amtstue for Aalholms- og Marieboeklosters- Amter holdes her i Byen. Til 8 fattige Lemmer er her et Hospital. Byens Magistrat er en Byefoged, som holder Byeting om Mandagen paa Raadhuset. Her er et eget indrettet Fiskerkompagnie, som fanger alle Slags Strandfisk i stor Overflødighed, og sælger samme for en meget facil Priis. Strax uden for Byen i den ferske Søe imellem Nyestæd og Grevskabet Kristiansholm, ligger en Amvams- eller Stivelse- og Puderfabrike. Den lollandske Post ankommer til Nyestæd Mandags Formiddag eller Aften, afgaaer Onsdags Formiddag til Nyekiøbing, hvor Kiøbenhavns Post imodtager samme. Marked holdes den 29. Oktober. 4) Herridslev-Sogn er Annexet til Nyestædkirke. Til dette Sogn hører Kirkebyen Herridslev, hvor der er et Hospital til 6 Fattige. Stubberup; Skaarup; Æigholm; Æigholmgaard eller Ægholm, en ufrie Herregaard, som er henlagt under Grevskabet Kristiansholm. 5) Den Kiøbstæd Marieboe-Kirkesogn, hvortil hører den Kiøbstæd Marieboe; Marieboe-Ladegaard og Revshalebye. Mariboe, en liden, men en skiøn Handelskiøbstæd, liggende næsten midt i Lolland, 3 Mile fra Naskov og halvtredie Miil fra Guldborgsund. Den ligger een Miil fra Toldstedet Bandholm, hvor Kiøbmændene have deres Fartøier liggende, og deres Losse- og Ladeplads, samt deres Kornboder og Pakhuse.

11 Om Kongeriget Danmark 369 Sammesteds kommer Bønderne til med deres Korn eller andre Vahre at sælge til Kiøbmændene, og tage igien derfra, hvad de behøve. Byen har, frem for andre lollandske Kiøbstæder, det beste Forraad paa got Vand, samt adskillig fersk Fisk, da Byen ligger tæt ved den store ferske Søe, kaldet Marieboe Søe, som igiennem en liden Aae tager sit Afløb forbi Knuthenborg lige til Bandholm. Udi denne Bye holdes Lollands og Falsters Landsting; ligeledes Landemodet under Stiftamtmandens og Biskoppens Præsidio. Byens ældgamle Navn har været Skinninge eller Skienninge, men er siden kaldet Marieboe, af det fordum berømte rige Kloster Marieboe, som blev stiftet Aar 1417 baade for Nonner, hvilke Søstre levede efter St. Birgittæ Regel, og for Munke, hvilke Brødre levede efter St. Augustini Regel. Dette rige Kloster blev ikke sekulariseret førend Aar 1622; og Kong Kristian den Fierde lagde alt Marieboeklosters Gods til det adelige Akademies Oprettelse i Sorøe. Byens Sognekirke har tilforn været bemeldte Klosterkirke, og blev Aar 1598 repareret og giort til den rette Sognekirke, i Stedet for den forrige Sognekirke, som ved Byens Ildebrand i Aaret 1596 var bleven ødelagt, og havde staaet paa det Sted, hvor den saa kaldede Dronninggaard har staaet, eller nu Farvergaarden er. Den nu værende Sognekirke blev sat i en prægtig Stand Aar 1741 paa alt Hartkornets Bekostning i Lolland og Falster, og er nu den største og anseeligste Kirke i Lolland, saa og tillige en Kathedralkirke, hvor Landemodet aarligen holdes af Biskoppen i Fyhn. Udi denne Kirke ligge mange høie Standspersoner begravne, og i Jomfrukoret sees Grevinde Æleonara Kristina Ufelds Grav. De Fattiges Hospital, Benignehuset kaldet, er stiftet for 8 Lemmer. Byens Magistrat er en Byefoged, som tillige er ogsaa Byefoged i Rødbye. Byetinget holdes hver Torsdag. Udi denne Bye boer Landphysikus i Lolland og Falster. Byens Skibe ligge ved Bandholm, som er Marieboebyes Skibes Losse- og Ladeplads, hvor og Tolderen og Kontrolleuren boer. Den lollandske agende Post kommer her til Byen om Mandagaften, og gaaer bort om Onsdagmorgm. Da Byen ligger saa beqvemt for Indbyggerne i Lolland fra alle Sider, saa holdes her 3 aarlige Markeder, nemlig den 4. Martii, den 9. og 31. Oktober med Heste, Qvæg og alle Slags Kramvahre. Ikke langt fra Kiøbstæden Marieboe skal i ældgamle Tider have staaet to Slotte; det ene Slot skal have ligget ved Nørresøe paa en Mosegrund, og er kaldet

12 370 Om Kongeriget Danmark Liusemose-Slot; men det andet er kaldet Borre-Slot, hvilke begge ere ødelagte. Marieboe-Ladegaard, er en komplet Herregaard, som har sin egen Birkerettighed; den har i fordum Tid tilhørt det berømte Marieboekloster; men er nu under Knuthenborg-Grevskab henlagt. Dens frie Hovedgaardstaxt er 59 Tdr. 2 Skpr. 2 Alb., Skovskyld 5 Skpr. 2 Alb. 6) Hillested-Sogn er Annexet til Marieboe-Kiøbstædkirke. Men eftersom Hillestedkirke ligger i Fugelse-Herred, saa findes Hillested-Sogn anført ved samme Herred No ) Slemminge-Sogn. Dertil hører: Slemminge; lille Slemminge; Østerbye; Uglstrup; Heirede; Ællehave; Nørregaard, har tilforn været en Herregaard, men er nu som en Ladegaard henlagt under Stamhuset Krenkerup, og tilhører den grevelige Reventlauiske Familie af Kristianssæde. Dens Hovedgaardstaxt er 41 Tdr. 4 Skpr. 1 Fkr. 2 Alb., Skovskyld 6 Skpr. 2 Alb. 8) Fielde-Sogn er Annexet til Slemminge-Kirke. Dertil hører Fielde og Kartofte. 9) Østerulslev-Sogn bestaaer allene af Østerulslevbye. 10) Godsted-Sogn er Annexet til Østerulslevkirke. Til dette Sogn hører disse Byer: Godsted; Kaarupgaard; Røgebølle; Karlebye; Ulriksdahl, en anseelig Herregaard, beliggende ved Marieboesøe, med skiøn Skov og smuk Hauge. Denne Gaard er tilforn kaldet Bispensøe, og har tilhørt de katholske Biskopper i Fyhn; nu tilhører den Eieren af den nærliggende Herregaard Søeholt. Dens Hovedgaardstaxt er 42 Tdr. 3 Fkr. 2 Alb., Skovskyld 2 Tdr. 2 Skpr. Ved den Bondegaard Aalevad her i Sognet sees opkastede Banker og andre Rudera, hvoraf man kiendelig kan slutte, at der maae have i fordum Tid staaet en stor Bygning, saasom et Kloster. Strax derved ere ferske Søer eg Skove. 11) Vaabensted-Sogn. Dertil hører: Vaabensted; Buderup; Maltrudgaard; Truestrup; Leyrupgaard; Aagerup; Kraarup; Nielstrup, en Herregaard, som i de ældre Tider har været befæstet, hvilket endnu kiendes paa de dobbelte Grave. Udi den borgerlige Krig Aar 1534 blev denne

13 Om Kongeriget Danmark 371 Fæstning beleiret. (See A. Hvitfelds Krønike Tom. II. Pag ) Dens frie Hovedgaardstaxt er 60 Tdr. 1 Skp. 3 Fkr. 1 Alb., Skovskyld 3 Tdr. 7 Skpr. 1 Fkr. 12) Ængestofte-Sogn er Annexet til Vaabenstedkirke. Ængestoftekirke er ziret med et Spiir paa Taarnet, og ved Kirken er et Hospital til 5 fattige Lemmer, som foruden frie Ildebrand nyde hver aarlig en Tønde Rug og 4 Skiepper Byg. Sognet bestaaer af 19 Gaardmænd og følgende Byer: Ængestofte, Taarnebye, Ølstrup; Ængestofte, en Herregaard, som af nogle kaldes Ængelstofte; dens frie Hovedgaardstaxt er 54 Tdr. 7 Skpr. 2 Fkr. 2 Alb, Skovskyld 5 Tdr. 2 Skpr. 2 Alb. 13) Taars-Sogn, hvis Kirke er prydet med et Orgelværk. Til Sognet hører: Taars, Kalløe, Bramstoftegaard, Tudderød, Kellerup, Fauerstedgaard; Berritzgaard, en Herregaard, tilhørende den Lehnske Familie; dens frie Hovedgaardstaxt er 66 Tdr. 6 Skpr., Skovskyld 2 Tdr. 3 Fkr. 1 Alb. 14) Vixnæs-Sogn er Annexet til Taarskirke, og bestaaer allene af een Bye, nemlig Vixnæsbye. 15) Thorebye-Sogn. Dertil hører disse Byer: Thorebye, Flintinge, hvor Præstegaarden ligger. Uden for Præstegaarden ere to deilige Kilder, og ligeledes to gode Kilder neden for Thorebye. Nagelfrie; Sundbye, hvor Sundbye- Færgegaard ligger, hvorfra man gaaer over til Vandet til Nyekiøbing i Falster. Birket; Røgerup; Grænge; Sløsserup; Korsemarke; Ploustrup; Prierskov, en Herregaard, men kun med en Ladegaardsbygning; dens frie Hovedgaardstaxt er 61 Tdr. 2 Fkr., Skovskyld 1 Skp. 1 Fkr. 2 Alb. Rosenlund, en Herregaard med herlige Skove og Marker; den ligger under Stamhuset Krenkerup, og tilhører den grevelige Reventlauiske Familie. 16) Radsted-Sogn, hvis Kirke ligger midt i Sognet, har et høit Taarn, som Aar 1621 er forhøiet med en Kuppel og Spiir, som hviler paa tolv Pillere, beklædt med Blye, og Spiret tækket med Skieversteen. Til Sognet hører: Radstedbye; Pugermosetofte; Krungerup; Nørrelanget, Teglgaard; Krenkerup, en anseelig Herregaard, som tilligemed to dertil hørende

14 372 Om Kongeriget Danmark Herregaarde, nemlig Rosenlund og Nørregaard, med deres underliggende Jordegods, er oprettet til et Stamhuus, tilhørende den grevelige Reventlauiske Familie til Kristianssæde. Gaarden har otte skiønne Kornmarker, god Græsning, og Høebierring, som ligger deels i Skoven, deels i en tør Søe. Den frie Hovedgaardstaxt ved Krenkerup er 58 Tdr. 7 Skpr. 1 Alb., Skovskyld 11 Tdr. 6 Skpr. 1 Fkr. 1 Alb. Dette Stamhuus har sin egen frie Birkeret. Det ganske Krenkerupske Stamgodses Hovedgaardstaxt er 151 Tdr. 6 Skpr. 3 Fkr. 2 Alb., Skovskyld 25 Tdr. 2 Skpr 1 Alb., Bøndergods 775 Tdr. 2 Skpr. 1 Fkr. 2 1/2 Alb., Skovskyld 12 Tdr. 1 Skp. 3 Fkr. 1/2 Alb. Til dette Stamhuus hører et got Hospital til 16 Fattige, bygt af Grundmuur ved Siden af Radstedkirke; til dette Hospital er henlagt Bøndergods, samt visse Kapitaler og en Skovpart, kaldet Helliggiestesskov, hvoraf de Fattige nyde en rigelig Underholdning. 17) Vesterulslev-Sogn, hvis Kirke har et stort Taarn og Spiir, som de Seilende i Øersøen tage Sigte af, for at undgaae det saa kaldede Rødsands-Rif. Til Sognet hører: Vesterulslev; Handermelle; Ollebøllej Søerup; Sløse; Sandager. 18) Hunsebye-Sogn, hvis Kirke er indvendig overmaade smuk, og prydet med et Orgelværk. Ved Kirken er det grevelige Knuthiske Begravelse, meget anseligt. Til Sognet hører: Hunsebye, hvor der er et got Hospital for 8 Lemmer, stiftet Aar 1715, og en Skole for fattige Børn, og til begge disse Stiftelser ere gode Kapitaler henlagte. Anderstrup; Skielstrup; Strandbye; Maglemerbye; Grimstrup; Knuthenborg, en Herregaard, som tillige er Hovedgaarden paa der Lehngrevskab Knuthenborg, og den grevelige Residenz. Denne Gaard er tilforn kaldet Aasmark, fordi den laae ved Aaen af samme Navn Men Aar 1714 den 19. April blev denne Herregaard, tilligemed flere adelige Gaarde under sig, nemlig: Marieboe-Ladegaard, Knuthenlund, Haverlykke, Bennitze, Nobøllegaard, Vorskov og Bandholmsgaard, giort til et Grevskab, som blev kaldet Grevskabet Knuthenborg for den grevelige Knuthiske Familie. Fra Gaarden, som har en anseelig Hauge, gaaer sex lange Alleer med høie Hækker ned til Stranden. Dens Hovedgaardstaxt er 40 Tdr. 1 Alb., Skovskyld 4 Tdr. 2 Skpr. 1 Fkr. 1 Alb.

15 Om Kongeriget Danmark ) Døllefelde-Sogn bestaaer af disse to Byer: Døllefelde og Langetbye. Man seer endnu Kiendetegn af den afbrudte Bye Tostrup, som Hertug Kristoffer af Lolland gav til Præsten i Døllefelde, for at holde Sielemesse. 20) Musse-Sogn er Annexet til Døllefeldekirke; dertil hører Mussebye. Bramlykke, en ypperlig Herregaard med Grave omkring; den hører nu under Grevskabet Kristiansholm til den grevelige Rabeske Familie. Dens frie Hovedgaardstaxt er 33 Tdr. 7 Skpr. 1 Fkr. 1 Alb., Skovskyld 3 Skpr. 2 Fkr. 21) Kiettinge-Sogn bestaaer af disse Byer: Kiettingebye; Raagelunde; Tokkerup; Freylev. 22) Breininge-Sogn er Annexet til Kiettingekirke. Dertil hører: Breininge; Underup; Laagerup; Torup. Fortegnelse paa de smaa Øer og Holme, som ligge omkring de lollandske og falsterske Søekyster og udi Fjordene, og anføres i alphabetisk Orden. 1) Askøe, i Fugelse-Herred, No ) Bogøe, i Naskou-Herred. 3) Bogøe ligger i Kappel-Sogn i Sønder-Herred. 4) Bottøe, en Halvøe ved Giedesøre i Falster. 5) Ængelholm, som gemeenlig kaldes Slotsøe. 6) Ænehøie. 7) Femøe, i Fugelse-Herred No ) Fæjøe, i Fugelse-Herred No ) Fergeland. 10) Flatøe, Flatøekalv, ved Hesseløe i Guldborgsund. 11) Hyllekrogland, ved Myggefied. 12) Langøe, ligger i Kappel-Sogn i Sønder-Herred. 13) Lindholm, i Stokkemarke-sogn i Sønder-Herred. 14) Lilløe, ved Askøe. 15) Myggefied, uden for Draxminde. 16) Raaeøe, i Herslunde-Sogn i Nørre-Herred. 17) Raaeøe, i Beltet ved Færjøe. 18) Raaeøekalv, ved Raaeøe. 19) Rammersholm, ved Naskov. 20) Skaløe, ved Fæjøe. 21) Steensøe, ved Naskovsfiord. 22) Stubbeholm. 23) Teelholm. 24) Veierøe, i Beltet ved Fæjøe. 25)Vens. Kilde: Nicolay Jonge, Kongeriget Danmarks chrorografiske Beskrivelse. Kiøbenhavn 1777 Johan Rudolph Thieles Bogtrykkerie og paa hans Forlag, boende i store Helliggieststrædet No. 150 Side

Om Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt.

Om Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt. Om Kongeriget Danmark 279 Foregående Odense amt. II. Rugaards-Amt. Rugaards-Amt grændser mod Norden til Beltet; mod Vesten til Vends-Herred og Baag-Herred; men mod Sønden og Østen indsluttes det af Odense-Amt.

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 781

Om Kongeriget Danmark 781 Om Kongeriget Danmark 781 Foregående Dronningborg Amt VIII. Mariageramt. Mariageramt eller Mariagerklostersamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Aalborghuusamt; most Østen til Dronningborgamt; mod

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 103. V. Jægerspriis-Amt.

Om Kongeriget Danmark 103. V. Jægerspriis-Amt. Om Kongeriget Danmark 103 Foregående Hirschholm Amt V. Jægerspriis-Amt. Jægerspriis-Amt er ikkuns lidet, thi det bestaaer kun, af eet eneste Herred, som er Horns-Herred. Dette Amt er en Peninsel, eller

Læs mere

VI. Tranekiær-Amt. Tranekiær-Amt, som er samlet med Nyeborg-Amt, og har fælles een Amtmand og een Amtsforvalter, udgiør. Den Øe Langeland.

VI. Tranekiær-Amt. Tranekiær-Amt, som er samlet med Nyeborg-Amt, og har fælles een Amtmand og een Amtsforvalter, udgiør. Den Øe Langeland. 338 Om Kongeriget Danmark VI. Tranekiær-Amt. Tranekiær-Amt, som er samlet med Nyeborg-Amt, og har fælles een Amtmand og een Amtsforvalter, udgiør Den Øe Langeland. Den Øe Langeland (saaledes kaldet af

Læs mere

180 Om Kongeriget Danmark. XIV. Draxholms-Amt. Foregående Kallundborgs Amt.

180 Om Kongeriget Danmark. XIV. Draxholms-Amt. Foregående Kallundborgs Amt. 180 Om Kongeriget Danmark Foregående Kallundborgs Amt. XIV. Draxholms-Amt. Draxholms-Amt, som er samlet med 3 andre Amter under een Amtmand, (see Pag. 161), er kun et lidet, men særdeles frugtbart og vel

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 173

Om Kongeriget Danmark 173 Om Kongeriget Danmark 173 Foregående Holbæks Amt XIII. Kallundborgs-Amt. Kallundborg-Amt er (som allerede forhen er meldt Pag. 161) samlet med tre andre Amter under een Amtmand. Dette Amt er 3 1/2 Miil

Læs mere

III. Om Lollands Stift, og Stiftamtmandskabet over Lolland og Falster.

III. Om Lollands Stift, og Stiftamtmandskabet over Lolland og Falster. III. Om Lollands Stift, og Stiftamtmandskabet over Lolland og Falster. Det Stiftamtmandskab over den Øe Lolland og den Øe Falster indbefatter to Amtmandskaber og tre Amter, af hvilke to Amter ligge i Lolland;

Læs mere

Om Øen Falster. 374 Om Kongeriget Danmark. Foregående Lolland, Maribo Amt.

Om Øen Falster. 374 Om Kongeriget Danmark. Foregående Lolland, Maribo Amt. 374 Om Kongeriget Danmark Foregående Lolland, Maribo Amt. Om Øen Falster. Den Øe Falster ligger ved Lollands østre Side, og skilles derfra formedelst det imellemløbende smalle Guldborgsund, som er saa

Læs mere

X. Korsøer-Amt. Slagelse-Herred.

X. Korsøer-Amt. Slagelse-Herred. 154 Om Kongeriget Danmark Foregående Antvorskov-Amt. X. Korsøer-Amt. Korsøer-Amt er samlet (som forhen Pag. 140 er meldt) tilligemed Antvorskov-Amt under een Amtmand. Korsøer-Amt strækker sig mod Norden

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 741. VI. Dronnnigborgamt.

Om Kongeriget Danmark 741. VI. Dronnnigborgamt. Om Kongeriget Danmark 741 Foregående Kalløe Amt. VI. Dronnnigborgamt. Dronnnigborgamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Amt, mod Vesten til Viborgstift og Silkeborgamt, mod Sønden til Havreballegaardsamt,

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 303

Om Kongeriget Danmark 303 Om Kongeriget Danmark 303 Foregående afslutter Hindsgavls Amt. V. Nyeborg-Amt Nyeborg-Amt er beliggende imellem Odense og Nyeborg og er det største af alle de fyhnske Amter; thi det udgiør en tredie Deel

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 715. V. Kalløeamt.

Om Kongeriget Danmark 715. V. Kalløeamt. Om Kongeriget Danmark 715 Foregående Aakiær Amt V. Kalløeamt. Kalløeamt ligger paa den østlige Kant af Jylland, og skyder sig langt ud i Kattegat frem for den øvrige Deel af Jylland, saa at dette Amt er

Læs mere

250 Om Kongeriget Danmark. I. Odense-Amt. Foregående Fyhns Stift og Stiftamtsmandsskab.

250 Om Kongeriget Danmark. I. Odense-Amt. Foregående Fyhns Stift og Stiftamtsmandsskab. 250 Om Kongeriget Danmark Foregående Fyhns Stift og Stiftamtsmandsskab. I. Odense-Amt. Odense-Amt grændser mod Østen og Sønden til Nyeborg-Amt, mod Vesten til Assens-Amt, og mod Norden til Rugaards-Amt.

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 631. III. Aalborghuusamt.

Om Kongeriget Danmark 631. III. Aalborghuusamt. Om Kongeriget Danmark 631 Foregående Skivehuus Amt, eller Sallingland. III. Aalborghuusamt. Aalborghuusamt har sit Navn af det gamle Slot i Aalborg, kaldet Aalborghuus, hvor fordum Lehnsmændene før Souverainitæten

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 185. XV. Tryggevelde-Amt.

Om Kongeriget Danmark 185. XV. Tryggevelde-Amt. Om Kongeriget Danmark 185 Foregående Dragsholm Amt, Nyekiøbing. XV. Tryggevelde-Amt. Tryggevelde-Amt grændser mod Norden til Roeskilde-Amt; mod Østen til Havet eller Østersøen; mod Vesten til Ringsted-Amt;

Læs mere

850 Sønderjylland eller

850 Sønderjylland eller 850 Sønderjylland eller Foregående Haderslev Amt. II. Om Staden Apenrade, Apenrade- og Lygomklosteramter. I. Om Staden Apenrade. Den Stad Apenrade, som ogsaa kaldes Aabenraae, er en af de beste og nærsomste

Læs mere

IV. Koldinghuusamt. I. Bruskherred.

IV. Koldinghuusamt. I. Bruskherred. 566 Om Kongeriget Danmark Foregående Bøvling Amt. IV. Koldinghuusamt. Koldinghuusamt grændser mod Vesten til Riberamt; mod Norden til Lundenæsamt; mod Østen til Stiernholmsamt og det lille Belt; mod Sønden

Læs mere

IV. Om Aarhuusstift og Stiftamtmandskab.

IV. Om Aarhuusstift og Stiftamtmandskab. IV. Om Aarhuusstift og Stiftamtmandskab. Aarhuusstift grændser mod Østen til Kattegat; mod Norden til Mariagerfiord og Viborgstift; mod Vesten og Sønden til Riberstift, hvorfra det skilles ved Veilefiord.

Læs mere

XVI. Vordingborg-Amt.

XVI. Vordingborg-Amt. 196 Om Kongeriget Danmark Foregående Tryggevelde Amt. XVI. Vordingborg-Amt. Vordingborg-Amt ligger allernederst i Siælland mod Sønden, og grændser mod Norden til Sorøe- og Ringsted-Amt; mod Østen til Tryggevelde-Amt;

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 71

Om Kongeriget Danmark 71 Om Kongeriget Danmark 71 Foregående Københavns Amt II. Frideriksborg-Amt. Frideriksborg Amt strækker sig mod Norden og Østen til Kronborg-Amt og Hirschholms Amt; men mod Sønden til Roskilde-Amt, og mod

Læs mere

III. Om Viborgstift og Stiftamtmandskab.

III. Om Viborgstift og Stiftamtmandskab. III. Om Viborgstift og Stiftamtmandskab. Viborgstift grændser mod Norden og Vesten til Aalborgstift, hvor Liimfiorden skiller disse to Stifter fra hinanden. En Deel af den vestlige Kant, saa og en Deel

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 399. 1) Om Aalborgstift og Stiftamtmandskab.

Om Kongeriget Danmark 399. 1) Om Aalborgstift og Stiftamtmandskab. Om Kongeriget Danmark 399 1) Om Aalborgstift og Stiftamtmandskab. Aalborgstift er af Naturen selv indgrændset paa de tre Sider, nemlig den vestlige, den nordlige og den østlige Side, med Nordsøen og Kattegat;

Læs mere

292 Om Kongeriget Danmark. IV. Hindsgavls-Amt. Foregående Assens Amt.

292 Om Kongeriget Danmark. IV. Hindsgavls-Amt. Foregående Assens Amt. 292 Om Kongeriget Danmark Foregående Assens Amt. IV. Hindsgavls-Amt. Hindsgavls-Amt er samlet med Assens-Amt under een, Amtmand. Det grændser mod Vesten og Norden til Lillebelts Vande; mod Østen til Skoubye-

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 107

Om Kongeriget Danmark 107 Om Kongeriget Danmark 107 Foregående, Jægerspriis Amt. VI Roeskilde-Amt. Roeskilde-Amt grændser mod Østen til Kiøbenhavns-Amt; mod Vesten til Holbeks-Amt; mod Sønden til Ringsteds- og Tryggevelde-Amter;

Læs mere

II. Om Riberstift og Stiftamtmandskab.

II. Om Riberstift og Stiftamtmandskab. Om Kongeriget Danmark 487 II. Om Riberstift og Stiftamtmandskab. Riberstift, eller, som Nogle skrive, Ribestift, er paa den vestlige Side inddgrændset af Vesterhavet; mod Norden af Liimfiorden; mod Østen

Læs mere

I Om Staden og Amtet Hadersleben.

I Om Staden og Amtet Hadersleben. det Hertugdom Slesvig. 827 Foregående, om Sønderjylland eller det Hertugdom Slesvig. I Om Staden og Amtet Hadersleben. a) Om Staden Hadersleben. Staden Hadersleben er en florisant Handelsstad, beliggende

Læs mere

VIII. Om de Amter Sønderborg, Nordburg og Gravenstein.

VIII. Om de Amter Sønderborg, Nordburg og Gravenstein. 928 Sønderjylland eller VIII. Om de Amter Sønderborg, Nordburg og Gravenstein. 1. Om Amtet Sønderborg. Det Amt Sønderborg udgiorde fordum, indtil Aar 1764, den sydlige Deel af den overmaade frugtbare Øe

Læs mere

1. Om Siællands Stift.

1. Om Siællands Stift. 28 Om Kongeriget Danmark Foregående, generel beskrivelse om kongeriget Danmark. 1. Om Siællands Stift. Siælland Stift er efter Ordenen det første. Under Siællands Stifts Bispestol ligge alt 496 Kirker,

Læs mere

Om den Halvøe eller Peninsel Jylland. I. Nørre-Jylland.

Om den Halvøe eller Peninsel Jylland. I. Nørre-Jylland. Om den Halvøe eller Peninsel Jylland. Den Halvøe eller Peninsel Jylland, som i fordum Tid blev kaldet Cimbrien, og var de Gamle bekiendt under Navn af Cherfonesus Cimbria, adskilles fra Holsteen ved Eiderstrømmen

Læs mere

det Hertugdom Slesvig. 875

det Hertugdom Slesvig. 875 det Hertugdom Slesvig. 875 Foregående Tønder amt. IV. Om den Stad og det Amt Flensborg; om Landskabet Bredstedt og det Stiftsfogderie Borlum. I. Om Staden Flensborg. Flensborg er en stor, meget anseelig

Læs mere

XVIII. Bornholms Amt, som indbefatter Den Øe Bornholm.

XVIII. Bornholms Amt, som indbefatter Den Øe Bornholm. 224 Om Kongeriget Danmark XVIII. Bornholms Amt, som indbefatter Den Øe Bornholm. Bornholm er en temmelig stor Øe, beliggende i Østersøen, 16 Mile fra den yderste Pynt af Siælland, hart ad midt imellem

Læs mere

ter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende

ter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende 20. Om Fiskerierne. Jeg maae her begynde fra Laxe-Fiskeriet, hvoraf Eger især er berømt, og som den fornemmelig har den store Elv at takke for, som flyder derigiennem ned til Drammen. Dette Fiskerie har

Læs mere

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

134 Om Kongeriget Danmark

134 Om Kongeriget Danmark 134 Om Kongeriget Danmark Foregående Ringsted Amt VII. Sorøe-Amt. Sorøe-Amt ligger saa got som midt i Siælland, og paa ingen Kant rører det vilde Hav: thi det er omgivet mod Vesten af Anderskovs- og Sæbyegaards-

Læs mere

III. Kronborg-Amt. A. Liungekronborg-Herred.

III. Kronborg-Amt. A. Liungekronborg-Herred. 84 Om Kongeriget Danmark III. Kronborg-Amt. Kronborg-Amt strækker sig i Længden fra Tiisvilde til Helsingør 6 Mile og i Breden fra Gilleleie til Nivaae 3 Mile. Dette Amt er omgiven mod Østen med Øresund;

Læs mere

127 Om Kongeriget Danmark. VII. Ringsted-Amt. Foregående Roskilde Amt.

127 Om Kongeriget Danmark. VII. Ringsted-Amt. Foregående Roskilde Amt. 127 Om Kongeriget Danmark Foregående Roskilde Amt. VII. Ringsted-Amt. Ringsted-Amt ligger midt i Siælland, og ingen Steds rører Havet. Dette Amt indbefatter 4664 Tønder kontribuerende Hartkorn, foruden

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning.

15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning. 15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning. Havre er her Bondens sædvanligste Kost til Brød, følgelig og den Sæd han meest lægger Vin paa, saa man i det mindste kan regne, at han

Læs mere

2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation.

2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation. 2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation. Naar man nøie betragter denne Egnes Beskaffenhed, kan man ikke vel bare sig for den Tanke, at den engang har staaet under Vand,

Læs mere

7. Om det slesvigske Domkapitels Amt og Amtet Hüten.

7. Om det slesvigske Domkapitels Amt og Amtet Hüten. det Hertugdom Slesvig. 923 Forgående Slesvig Frederiksstadt m.v. 7. Om det slesvigske Domkapitels Amt og Amtet Hüten. 1. Om det slesvigske Domkapitels Amt. Det slesvigske Domkapitel har været sammenføiet

Læs mere

INDHOLD AF KIØBENHAVNS BESKRIVELSES ANDEN TOME Første Bog om det gamle eller ældre Kiøbenhavn:

INDHOLD AF KIØBENHAVNS BESKRIVELSES ANDEN TOME Første Bog om det gamle eller ældre Kiøbenhavn: INDHOLD AF KIØBENHAVNS BESKRIVELSES ANDEN TOME Første Bog om det gamle eller ældre Kiøbenhavn: Syvende Kapitel om Rosenborg-Qvarteer... 1 Stadens Gader i Rosenborg-Qvarteer... 2 Publiqve Bygninger, Kirker,

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

19. Om Kreaturenes Røgt

19. Om Kreaturenes Røgt 19. Om Kreaturenes Røgt Da de fleste paa detet Sted giøre Førsel og Kiørsel til deres fornemste Næringsvei, som jeg ofte tilforn har erindret, saa ere Heste de Kreature, de fornemmelig lægge Vind paa at

Læs mere

En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China

En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China Hvilken Reyse begyndtes den 25 Octobr. 1730, og fuldendtes den 25 Junii 1732. I samme beskrivelse indføres

Læs mere

XIV. Om de Stykker, som ligge i Hertugdommet Slesvig, men høre dog ind under Nørrejylland.

XIV. Om de Stykker, som ligge i Hertugdommet Slesvig, men høre dog ind under Nørrejylland. 972 Sønderjylland eller XIV. Om de Stykker, som ligge i Hertugdommet Slesvig, men høre dog ind under Nørrejylland. Udi Hertugdommet Slesvigs Distrikt forefinder man elleve Kirkesogne, som vel i gamle Dage

Læs mere

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg.

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. I sin Beskrivelse over Thy, pag. 60, nævner Forfatteren Knud Ågård, der var Præst i Skjoldborg 1799-1806, en

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

7. Om Træerne og Skovens Tilstand

7. Om Træerne og Skovens Tilstand 7. Om Træerne og Skovens Tilstand I gamle Dage har den hele Egn været begroet af Skov, især af Fyrre og Gran. Men er siden efterhaanden blottet ved Skovens Bortrøddelse, i hvis Sted Gaarder ere oprøddede,

Læs mere

Tab.23. Fig.63 og Fig.64

Tab.23. Fig.63 og Fig.64 Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814.. Fig.63 og Fig.64 76 Naar der gives en ret

Læs mere

34 Om Kongeriget Danmark. 1. Kiøbenhavns Amt. Foregående, Sjælland og Sjællands Stift

34 Om Kongeriget Danmark. 1. Kiøbenhavns Amt. Foregående, Sjælland og Sjællands Stift 34 Om Kongeriget Danmark Foregående, Sjælland og Sjællands Stift 1. Kiøbenhavns Amt. Kiøbenhavns Amt strækker sig fire Mile i Længde og Brede. Dette Amt grændser til Øresunds Vande paa den østlige Side,

Læs mere

23. Om Folkets Character og Tilstand.

23. Om Folkets Character og Tilstand. 23. Om Folkets Character og Tilstand. I Almindelighed gives paa Eger smukke og velvoxne Folk, der tillige i Henseende til Opførsel og Klædedragt kan lignes med gammeldags Borgere i smaa Kiøbstæder. Af

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

Side 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709

Læs mere

Hovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger

Hovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger Hovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger Rigsarkivet, Københavns Universitet, Den centrale økonomiske forvaltning Regnskaber udgiftsbilag (18.22.22) Transskriberet af Jesper Vang

Læs mere

Tab.21. Fig.46. Tab.22. Fig.47.

Tab.21. Fig.46. Tab.22. Fig.47. Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814. 61 Tab.21. Fig.37. Paa en afstukken Linie

Læs mere

I allerunderdanigst følge af Hans Kongl. Majsts.

I allerunderdanigst følge af Hans Kongl. Majsts. Udskrift af Auktionsforretning over Riberhus Ladegårds Jorder samt Fanø, Sønderho og Mandø 1741. (Rigsarkivet. Rentekammeret. Danske Afdeling. 2. Jyske Renteskriverkontor. Journalsager. 1833. Arkivnr.

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. 66 Aar 1856 den 18de Juni blev under de almindelige Omtaxationsforretninger afholdt en saadan Forretning paa Handelsstedet Lyngseidet over Handelsmand

Læs mere

Møller Christen Andersen

Møller Christen Andersen Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

TREDIE BOG OM CHRISTIANSHAVN

TREDIE BOG OM CHRISTIANSHAVN TREDIE BOG OM CHRISTIANSHAVN CHRISTIANSHAVN skilles fra Kiøbenhavn ved det Revier eller Havnens stærke Strøm, som Knippels-Broe gaaer over. Denne Stad, ziiret med mange Gader og smukke Bygninger, er beliggende

Læs mere

Om Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket.

Om Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket. II. Part Om Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket. 13. Om Jordbruget i Almindelighed. I Almindelighed har Agerlandet her, en for Jord- Dyrkningen meget fordeelagtig Indretning, fornemmelig

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Sønderjylland eller det Hertugdom Slesvig.

Sønderjylland eller det Hertugdom Slesvig. Sønderjylland eller det Hertugdom Slesvig. Det Hertugdom Slesvig kaldes (især af de gamle Skribentere) sædvanlig altid Sønderjylland. Dette Hertugdom har sit Navn af Hovedstaden Slesvig. Det er en Feiltagelse,

Læs mere

Andet Kapitel om Vester-Qvarteer.

Andet Kapitel om Vester-Qvarteer. . 8. Budolphi Kloster. 59 Foregående Nørre-Qvarteer Andet Kapitel om Vester-Qvarteer. 1. Vester-Qvarteer, i Henseende til dets forrrige Inddeling og Strekning, begyndte med Hiørne-Huset af Nye Torv og

Læs mere

Falsters Birk Skøde- og panteprotokol 1852-1854, side 42-43 og 427-428 Købekontrakt og skøde til Adolph Ferdinand Christian Dieckmann, 1853

Falsters Birk Skøde- og panteprotokol 1852-1854, side 42-43 og 427-428 Købekontrakt og skøde til Adolph Ferdinand Christian Dieckmann, 1853 Falsters Birk Skøde- og panteprotokol 1852-1854, side 42-43 og 427-428 Købekontrakt og skøde til Adolph Ferdinand Christian Dieckmann, 1853 Kjøbecontract imellem Peder Hansen af Alkestrup som Sælger og

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Deres Kongelige Høihed Naadigste Arveprinz og Herre!

Deres Kongelige Høihed Naadigste Arveprinz og Herre! Deres Kongelige Høihed Naadigste Arveprinz og Herre! Iblandt saa mange Undersaattere; som dagligen ofre Gud deres Bønner for Deres Kongelige Høiheds Beskiermelse og Lyksaligheder fordrister jeg mig herved

Læs mere

Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905.

Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905. Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905. Syns- og taksationsforretning over Morten Andersens gård i Lille Karleby, Lyndby Sogn, 1792. Johannes Galschiøt Lands

Læs mere

Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen.

Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen. 21 November 1810. Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen. Cancel. p. 302. (Pl. 27 April 1832 og Lov 8 Marts 1856 om Giordemødres Lønning. Se iøvrigt

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

De bortbøxlede Steders Navne og Stræckninger, m: v:

De bortbøxlede Steders Navne og Stræckninger, m: v: Copie Litr L: Extract Af de ved Østerdalens Foged Regnskaber fremlagde Designationer over og Gjenparter af Fogdernes Udstædte Bøxelbreve paa Strækninger i Almindingen, Hands Kongelig Majestæt tilhørende,

Læs mere

Michael Dupont. Pasprotokoller. Et redskab for slægtsforskeren

Michael Dupont. Pasprotokoller. Et redskab for slægtsforskeren Michael Dupont Pasprotokoller Et redskab for slægtsforskeren Hvad kan pasprotokoller bruges til? - Følge en persons færden - Hvor en person kommer fra - Hvor en person rejser hen Hvad vi skal se på - Rejsepas

Læs mere

[Teksterne transskriberet og analyseret af Per Ole Schovsbo 1997 og 2014]

[Teksterne transskriberet og analyseret af Per Ole Schovsbo 1997 og 2014] 1 Kommercekollegiet Tyske sekretariat Diverse Linned- og Sejlmanufaktur 1773-97 nr 89 1) Niels Rybergs ansøgning 7/11 1786 2) Voelkers efterretning om Køng Fabrik 31/12 1786 Rigsarkivet [Teksterne transskriberet

Læs mere

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en

Læs mere

Niels Jensens dagbog ---

Niels Jensens dagbog --- Niels Jensens dagbog Den 7de December 1863 melte jeg mig i Kiøbenhavn Natten mellem 13de og 14de klokken et Reiste vi fra Kjøbenhavn med Jernbanen. Klokken 7 Syv om Morgenen var vi Korsør der blev vi Indqvarteret

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L.

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L. 1866 d. 7. decbr. blev læst: Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort Udskrift af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L Skjøde Undertegnede Selveiergaardmand Jørgen

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg.

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg. Da den kendte kogebogsforfatter Anne-Marie Mangor, også kendt som Madam Mangor, hørte, at soldaterne sultede, udgav hun Kogebog for Soldaten i Felten med 12 opskrifter på fx kogte æg, boller til suppen,

Læs mere

Thisted Amt. 1. v. Provst Schades Beskrivelse over Øen Mors, 1811, Side 80.

Thisted Amt. 1. v. Provst Schades Beskrivelse over Øen Mors, 1811, Side 80. Indhold Side Thisted Amt... 1 1. Jordernes Beskaffenhed... 57 2. Om Kilder, Aaer og Bække, Indsøer, disses Udtørring, Vandmassens Til- og Aftagen... 157 3. Klimaet... 175 4. Udskiftning. Udparcellering,

Læs mere

22. Om Handelen, Priserne og Arbeidslønnen

22. Om Handelen, Priserne og Arbeidslønnen 22. Om Handelen, Priserne og Arbeidslønnen De mange og meget adskillige Næringsveie, jeg nu har talet om, maae nødvendig give Handelen en stærk Rørelse, og da Bord-og Bielke-Lasten er den fornemste Green

Læs mere

Om Kongeriget Danmark.

Om Kongeriget Danmark. Om Kongeriget Danmark. Kongeriget Dannemark eller Danmark ligger lige tversover for Tydskland mod Norden, og skilles fra Tydskland ved Levens Aae og Eiderstrømmen. Fra ældgamle Tider af har Eiderstrømmen

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig:

-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig: A ar 1811, Mandagen den 20de Maji, ved Sommertingets Fremholdelse for Giisunds Tinglaug, blev af mig, i Overværelse af de 2de eedsorne Vitterligheds vidner, nemlig: John Johannessen, Wasjord, og Ole Diderichsen,

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Om Egnens naturlige Beskaffenhed

Om Egnens naturlige Beskaffenhed I. Part Om Egnens naturlige Beskaffenhed 1. Om Stedets Navn, Strænder, Strækning, Bierge etc. Eger, som Hoved-Sognet kaldes efter den nu brugelige bløde Udtale, heder dog rettere efter Bøndernes Mundart

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

Bugges Astronomi 1796, Mathematisk Geographie, 21-23

Bugges Astronomi 1796, Mathematisk Geographie, 21-23 Bugges Astronomi 1796, Mathematisk Geographie, 21-23 Teksten er transkriberet fra den oprindelige. Figurerne, der oprindeligt var gengivet på tavler bag i bogen, er her indsat i teksten.. 21. Længdens

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

(foto 21) Øster og Vester Hanherred Skøde og panteprotokol 11. 10/8 1839 21/10 1843 1842 20 rigsdaler sølv Skifteattest Christen Jensen

(foto 21) Øster og Vester Hanherred Skøde og panteprotokol 11. 10/8 1839 21/10 1843 1842 20 rigsdaler sølv Skifteattest Christen Jensen (foto 21) Øster og Vester Hanherred Skøde og panteprotokol 11. 10/8 1839 21/10 1843 1842 20 rigsdaler sølv Skifteattest Christen Jensen At boet efter selveiergaardmand Christen Jensen af Sønderøxe under

Læs mere

Instruction, hvorefter enhver Degn og Skolemester paa Landet i Danmark i Skoleholdet sig skal forholde.

Instruction, hvorefter enhver Degn og Skolemester paa Landet i Danmark i Skoleholdet sig skal forholde. 23. januar 1739. Instruction, hvorefter enhver Degn og Skolemester paa Landet i Danmark i Skoleholdet sig skal forholde. [Cancel.]. p..25. Forandret ved Pl. 29 Apr. 1740 og Adn. f. Landet 29 Jul. 1814.

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere