Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv. Svend Aage Andersen Lektor, mag.art., lic.phil.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv. Svend Aage Andersen Lektor, mag.art., lic.phil."

Transkript

1 Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv Svend Aage Andersen Lektor, mag.art., lic.phil. 2010

2 Svend Aage Andersen Social arv set i et kritisk realistisk perspektiv Copyright: Svend Aage Andersen og Socialrådgiveruddannelsen i Århus Social skriftserie Socialrådgiveruddannelsen i Århus, nr. 15 ISBN Omslagsillustration: Udsnit af Hippolytos en skæbnefortælling, udsmykning i Nobelparken, Århus af Evan Rasmussen. Tryk: Socialrådgiveruddannelsen i Århus, VIA University College Udgivet af: Socialrådgiveruddannelsen i Århus, VIA University College Jens Chr. Skous Vej Århus C Århus, 2010 Kan bestilles pr. telefon eller Denne udgave kan også downloades på er/publikationer.aspx Pris kr evt. forsendelse.

3 Indhold Forord...5 Abstract Problemstilling Kritisk realisme Social arv som proces Det teoretiske perspektivs betydning Problemformulering Afgrænsning og opbygning Et konkret empirisk eksempel Social arv og undersøgelsesmetode Valg af teoretisk perspektiv Hvornår foreligger der en social arv definitionsforsøg Social arv i den danske forskningstradition En præcis og entydig definition af social arv? Gustav Jonssons begreb om social arv Kritikken af begrebet Negativ social arv som en ond cirkel Social arv i socialmedicinsk perspektiv Social arv i den sociologiske tradition Social arv og det skandinaviske velfærdsperspektiv Uddannelsernes formidling af den sociale arv Social arv i socialpolitisk perspektiv Psykologiske perspektiver på social arv Social arv i socialrådgiverdiskurs Social arv i pædagogisk diskurs Det videnskabsteoretiske perspektiv bag forskningen i social arv Social arv i den britiske og amerikanske forskning Teoretiske perspektiver på fattigdom og social arv Divergerende forklaringer på fattigdom i Storbritannien... 77

4 3.3. Patologiske og strukturelle årsager til fattigdom Onde cirkler i britisk og amerikansk forskning Reproduktion af klassestrukturen og fattigdommens onde cirkel Arvebegrebet i amerikansk og britisk sociologi Den britiske debat om transmitted deprivation Web of deprivation Statusarv og intergenerationelle overførelsesprocesser Faktorer i de intergenerationelle overføringsprocesser Ændrede mulighedsstrukturer Familiens rolle i overførelsen af privilegier og afsavn Intergenerationel transmission af økonomisk status Social arv i økonomisk og socialpolitisk belysning Social arv i kritisk realistisk design Hvad er erkendelsesinteressen? Procestænkning og kontingens Årsagsforståelsen i kritisk realisme Kritisk realistisk kausalanalyse Fra variabel-baserede til mekanisme-baserede tilgange Statistiske metoder i studiet af social arv Studiet af fænomener under åbne vilkår Intensive og ekstensive metoder Den sociale arvs følger er kontingente Den sociale arv som mekanisme Tre cases med forskelligt udfald Skitse til en case-undersøgelse Et konkret eksempel: Omsorgssvigt Tre betydninger af eller aspekter af social arv Konklusion Litteratur...158

5 Forord Projektet om Social arv set fra et kritisk realistisk perspektiv udspringer af en personlig interesse for emnet, en langvarig faglig beskæftigelse med det og undervisning i det på Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus. Projektet er frem for alt blevet relevant i og med, at begrebet social arv i de senere år gentagne gange er blevet hårdt kritiseret, ja endog blevet krævet afskaffet. Jeg må her vedgå, at disse gentagne angreb, hvor det bl.a. er blevet hævdet, at begrebet er farligt, og at social arv er en myte, har provokeret mig stærkt. Baggrunden herfor er, at nogle måske metodisk tvivlsomme fremgangmåder i en undersøgelse hos begrebets udmønter, den svenske børnepsykiater Gustav Jonsson, ikke forekommer mig at være tilstrækkeligt grundlag for at afskaffe et centralt socialfagligt begreb. Tilmed er Jonsson efter min mening ikke blevet læst tilstrækkelig nuanceret, forstået på den måde, at social arv hos Jonsson, sådan som jeg læser ham, ikke kan reduceres til, at den sociale arv alene overføres af forældrene. Jonsson medtænker hele opvækstmiljøet, den sociale udstødelsesproces og de samfundsmæssige strukturer i den proces, der formidler den sociale arv. Det har således været afgørende for mig, at jeg slet ikke forstår begrebet social arv på den måde, som kritikerne har forstået det. Det er blevet påpeget, at begrebet social arv både er upræcist og optræder med forskellige betydninger og desuden let forleder til en deterministisk tankegang. I min optik har begrebet social arv aldrig rummet en sådan deterministisk tankegang. Dette peger på betydningen af det teoretiske perspektiv, det paradigme, hvorigennem man 5

6 betragter begrebet. Selv om jeg har taget ovennævnte kritikpunkter op i mit projekt, har projektets hovedsigte dog primært været at vise, hvordan social arv vil kunne udforskes gennem anlæggelsen af et kritisk realistisk perspektiv. Mens meget af den hidtidige forskning i social arv hovedsagelig har været præget af et videnskabsteoretisk udgangspunkt i den positivistiske tradition, vil jeg med skiftet til kritisk realisme understrege en alternativ måde at forstå begrebet på, nemlig som en social proces og ikke som en statistisk sammenhæng mellem variable. Samtidig åbner den kritisk realistiske tilgang op for en forståelse af social arv, hvor udfaldet af sådanne processer ikke ses som determinerede, men som kontingente, dvs. hverken nødvendige eller umulige. Hvorvidt et bestemt udfald indtræffer, vil i vidt omfang afhænge af kontekstuelle forhold, dvs. forhold, som medvirker til at formidle bestemte udfald. Kritisk realisme sætter hermed fokus på samspillet mellem en lang række mekanismer, hvis interaktion i de enkelte tilfælde afgør, hvad der kommer til at ske. Projektet er gennemført på Socialrådgiveruddannelsen, Den Pædagogisk Socialfaglige Højskole i VIA University College, i tidsrummet fra februar 2009 til februar 2010 på grundlag af en bevilling fra Videncenter for Socialpædagogik og socialt arbejde. Jeg vurderer dog, at projektet vil have en bred interesse i mange af de professioner, som indgår i VIA. Jeg takker alle kolleger, frem for alt Abbas Amanzadeh, som har støttet og inspireret mig i arbejdet. Ligeledes takker jeg alle studerende på Socialrådgiveruddannelsen, og specielt deltagerne i fordybelseskursus 3b om Vidensproduktion i 6

7 socialt arbejde, som på forskellig vis har bidraget til udviklingen af mine opfattelser og ansporet mig i arbejdet. Aarhus, marts 2010 Svend Aage Andersen 7

8 8

9 Abstract The purpose of this study is to illustrate the point that methodology matters! I want to point to the necessity for researchers to explicate and account for the methodological and theoretical point of view that are guiding their research. I try to illustrate how different theoretical perspectives will implicate different understandings of the phenomenon in question and different understandings of the causes behind the phenomenon. My subject is the social problem in Scandinavian social research called social inheritance, the social transmission of social problems from one generation to another, connected with the reproduction of social inequality. In my analysis I contrast a positivist, empirical analytical approach with a critical realist approach. I argue for the many advantages of the later and illustrate the approach by an analysis of a concrete social problem, i. e. violent behaviour among young girls. As a means of questioning the accusation that has been raised against the concept of social inheritance by Danish scholars that the concept is deterministic, I endeavour to see social inheritance as a lifelong process. I connection with my endeavours to clarify and redefine the concept I discuss the concept of vicious circles and explicitly draw on the British debate on circles of deprivation versus circles of inequality. It is my argument that the latter will be able to draw attention to the structural and contextual factors that the mentioned Danish researchers find missing in the concept of social inheritance. My point is that precisely the critical realist approach is able to do this, by identifying the interaction between several different mechanisms in the interplay between enabling and disabling mechanisms. Key Words: social inheritance, critical realism, theoretical perspectives, generative mechanisms. 9

10 1. Problemstilling Udgangspunktet for mit projekt, der er gennemført i regi af Videncenter for Socialpædagogik og Social Arbejde i Pædagogisk-Socialfaglig Højskole, er den kritik, der har været rejst mod begrebet social arv. Begrebet social arv har en lang tradition bag sig og er trods kritik stadig et ofte anvendt og aktuelt begreb. På trods af dets popularitet er det dog et meget omstridt og omdebatteret begreb. Det er således gennem de senere år blevet stærkt kritiseret, først af svenskeren Bo Vinnerljung (1998), dernæst af den danske sociolog Morten Ejrnæs, der har anklaget det for ikke blot at være upræcist, men også deterministisk (Ejrnæs 1999). Ejrnæs ønsker i sidste ende begrebet afskaffet som et fagligt begreb og mener, at det i stedet bør udskiftes med alternative begreber som chanceulighed og risikobørn. Jeg har selv indgået i den debat, der har været om begrebet, og har i et modindlæg til Morten Ejrnæs angreb på begrebet i en artikel i tidsskriftet Social kritik forsøgt at forsvare det (Andersen 2000). Mit forsvar er især begrundet i, at jeg ikke ser den determinisme i begrebet, som Ejrnæs og andre synes at knytte uløseligt til det. Ejrnæs har senere sammen med andre gentaget kritikken af begrebet i bogen Social opdrift social arv (Ejrnæs, Gabrielsen og Nørrung 2004). Såvel deres undersøgelse som argumentation hviler dog i udstrakt grad på en kvantitativ tilgang og en logisk positivistisk videnskabsteoretisk position (som de ganske vist ikke noget sted eksplicit bekender sig til). Begrebet social arv afvises således i høj grad ud fra en argumentation om, at den sociale arv ikke forekommer så hyppigt, eller med en sådan lovmæssighed, som den burde, for at et sådant begreb skulle være berettiget. Der er på denne måde, for mig at se, en form for selvmodsigelse eller cirkelslutning i argumentationen. Med andre ord ville begrebet ud fra en sådan argumentation være berettiget, dersom alle (100 %), der var opvokset under socialt belastende vilkår, faktisk blev ramt af den sociale arv, forstået som børn, 10

11 der får problemer af samme sværhedsgrad som forældrene. Så ville der jo være tale om en uafvendelig lovmæssighed. Under alle omstændigheder argumenterer Ejrnæs et al. for, at social arv er et langt mindre hyppigt forekommende fænomen, end tilhængerne af begrebet synes at antage. Begrebet bliver således farligt, når brugerne af det antager, at der ligger en nødvendighed i det, dvs. når de forudsætter, at bestemte børn mekanisk arver deres forældres problemer. Deres argumentation går efterfølgende primært på med udgangspunkt i kvantitative og statistiske analyser at påvise, at den sociale arv ikke optræder med en sådan hyppighed, at der kan være tale om noget fast mønster, snarere tværtimod! Altså: Kan man ikke iagttage den antagne faste sammenhæng mellem de to variabler, forekomsten af sociale problemer hos forældrene og gentagelsen af dem hos børnene, ja så eksisterer den sociale arv ikke! En sådan tankegang hviler efter min opfattelse ikke blot på en for overfladisk empiristisk ontologi, men også på en for snæver binding af undersøgelsesdesignet til en kvantitativ tilgang. Mit hovedanliggende er imidlertid ikke at komme med et nyt forsvar for begrebet, men at applicere en kritisk realistisk tilgang på social arv og herigennem argumentere for vigtigheden af eksplicit at redegøre for og relatere sine undersøgelser til de metodologiske og videnskabsteoretiske positioner, der ligger bag ved dem Kritisk realisme Mit projekt tager udgangspunkt i en opfattelse af, at en kvantitativ tilgang til social arv som eneste tilgang er utilstrækkelig. En virkelig indsigt i social arv forudsætter efter min opfattelse en kvalitativ tilgang, dvs. at man også undersøger socialt arv ud fra kvalitative metoder. Det er således karakteristisk for kritisk realisme, at man ud fra denne tilgang undersøger årsagssammenhænge ud fra kvalitative metoder snarere end ud fra kvantitative metoder (jfr. fx 11

12 Sayer 2000: 21). De kvantitative undersøgelser kan kun afdække sammenhænge mellem variable og kan derfor kun utilstrækkeligt afdække, hvad der fører til hvad. De åbner ikke eller åbner kun i begrænset omfang - op for den sorte boks, som udgør de virkelige processer mellem input og outcome. De kvantitative undersøgelser afdækker statistiske sammenhænge, men ikke virkelige årsagssammenhænge. Som et modererende forhold må det dog medgives, at man i empirisk analytiske tilgange også kan inddrage sociale mekanismer og såkaldte mellemkommende variabler, hvilket i nogen grad imødegår min kritik. Det er imidlertid min påstand, at det kun er gennem en kvalitativ tilgang, at man for alvor vil kunne opnå en mere dybtgående indsigt i den sociale arvs onde cirkel, og herunder afdække den sociale arvs generative mekanismer. Det er således karakteristisk, at Ejrnæs et al. ikke taler om den sociale arvs onde cirkel, men kun om den sociale arv og tilmed i en snæver, individualiserende forståelse som den, at social arv er overførsel af sociale problemer fra forældre til børn (Ejrnæs et al. 2004: 48). Det er en central indsigt i den videnskabsteoretiske position, som kaldes kritisk realisme, at kausalmekanismer langtfra altid bliver aktiveret og således langtfra altid behøver at få de virkninger, som man eventuelt måtte antage, at de ville få. Dette hænger snævert sammen med, at de pågældende mekanismer ikke virker i noget tomrum, men altid i bestemte kontekster. Man kan i modsætning til centrale antagelser i den positivistiske tradition ikke isolere de variabelsammenhænge, man ønsker at studere. Variablerne befinder sig i et åbent system med en kompleks virkelighed, som indvirker på deres samspil. De må derfor altid betragtes i deres kontekst. I disse kontekster kan der meget vel befinde sig såvel befordrende som modvirkende mekanismer. På den ene side kan de modvirkende mekanismer, når vi taler om social arv, meget vel medføre, at følgerne af den sociale 12

13 arv aldrig viser sig, dvs. udebliver. Det vil da fremtræde, som om der ikke foreligger nogen social arv. På den anden side kan en række befordrende mekanismer f.eks. sortering i skolen, arbejdsløshed, boligmangel, osv. være udslaggivende for, at en given person netop bliver ramt af den sociale arv, dvs. får problemer i lighed med forældrene. Sådanne faktorer ikke blot medvirker til, at den sociale arvs virkninger sætter sig igennem, men kan måske i mange tilfælde være afgørende for, hvorvidt det sker. Denne forståelse indebærer, at man for at forklare en given effekt (outcome) eller dens udebliven må identificere de mekanismer, som indvirker på det, der ligger til grund for den (input), eller udløser den. Denne forståelse, der her er skitseret i utilladelig kort udgave, er primært udviklet inden for den videnskabsteoretiske retning, der kaldes kritisk realisme (se fx Buch-Hansen & Nielsen 2005 og Andersen 2007). Morten Ejrnæs og Jens Guldager nærmer sig selv en sådan position i deres nyeste bog, Helhedssyn og forklaring (2008). Det væsentlige for tilgangen er, at man må tænke kontrafaktisk, dvs. gå bag om det empirisk observerbare, dersom man skal kunne afdække virkeligheden i sin dybdedimension. Det er således afgørende, at de generative mekanismer, som frembringer de empiriske begivenheder, ofte er kræfter, strukturer og tilbøjeligheder, som ikke er umiddelbart observerbare. Ud over det empiriske og det faktiske domæne, dvs. erfaringer og begivenheder, rummer virkeligheden således et dybere domæne, som også er virkeligt. Der er her tale om et perspektiv, som anlægger en helt anden forståelse af problematikken end såvel på den ene side positivismen som på den anden side konstruktivismen. Dette perspektiv vil efter min mening kunne tilføre diskussionen nogle nye dimensioner og dermed bidrage til teori- og metodeudviklingen i udforskningen af sociale problemer. Bl.a. mener jeg, denne tilgang vil kunne tage højde for nogle af 13

14 de problemer, som måtte ligge i Morten Ejrnæs påstande om en indbygget determinisme i begrebet social arv Social arv som proces I min argumentation vil jeg inddrage begrebet om den sociale arvs onde cirkel, som har været knyttet til begrebet siden dets fremkomst, og som bl.a. er blevet brugt i den britiske forskning. Begrebet om onde cirkler ser jeg som kontrast til determinismen, dvs. den tankefigur, Ejrnæs m. fl. opfatter som knyttet til begrebet. Forestillingen om processen som en ond cirkel åbner, som jeg ser det, op for en mere kompleks opfattelse af fænomenet og for en langt mere procesorienteret opfattelse af et kontingent forløb. Selv om man også i kvantitativ og positivistisk orienteret forskning har været opmærksom på mangfoldigheden og kompleksiteten i de bagvedliggende årsagsfaktorer, tilbyder den kritiske realisme en problemforståelse, som er helt anderledes sensitiv overfor det processuelle aspekt og det komplekse samspil mellem mange faktorer i afdækningen af, hvad der genererer det studerede fænomen. Det er som om, kritikkerne af begrebet social arv helt har glemt begreberne om onde cirkler, som ellers er meget anvendte i den sociologiske forskning. I den britiske forskning taler man både om en deprivationscirkel, og om en ulighedscirkel (jfr. Field 1974 og 1981, Coffield 1980, og Jones 1994). I de to begreber ligger der en forskellig problemforståelse, og det er især begrebet om en ulighedscirkel, som med fordel kan kombineres med en kritisk realistisk tilgang. Deprivationscirklen giver således en individualistisk forklaring på fattigdom og ulighed, idet den betragter fattigdom som resultatet af de fattiges egne mangler og utilstrækkeligheder, lav intelligens, dårlige sundhedsvaner, manglende færdigheder og motivation. Mangelfuld socialisering i familien (problemfamilier) er i denne tilgang hovedforklaringen på, at problemerne reproduceres i næste generation. Heroverfor står den forståelse, som knytter sig til ulighedscirklen, der bygger på en mere 14

15 strukturel opfattelse af årsagsforholdene. Tilhængere af denne tilgang har således blik for strukturelle påvirkninger i form af bl.a. lønninger, beskæftigelse og arbejdsbetingelser. Ifølge denne forståelse kan de individualistiske forklaringer ikke stå alene, men må suppleres med strukturelle forklaringer. Idet individuelle valg i høj grad bliver formet af strukturelle pres, bliver de ulige betingelser og muligheder reproduceret i uddannelse, arbejde, beskæftigelse og familieliv (Coffield 1980, Jones 1994: 242). Begrebet cycle of inequality, der er udmøntet af Frank Field i 1974 i Unequal Britain: A Report on the Cycle of Inequality (s. 62), kan ses som et begreb, der er foreneligt med en kritisk realistisk inddragelse af den historiske og sociale kontekst, og herunder de strukturelle faktorer, som er afgørende for, hvilke mekanismer, der aktiveres. Mens deprivationscirklen kan knyttes til en strukturfunktionalistisk perspektiv, kan ulighedscirklen knyttes til et konfliktteoretisk og marxistisk inspireret perspektiv. Det mere snævre begreb om deprivationscirklen bygger i vid udstrækning på en individualistisk og adfærdsfikseret forståelse af årsagssammenhængene, og det harmonerer dermed langt hen med den opfattelse, som Ejrnæs mener, der ligger i det Jonssonske begreb om social arv. Ifølge Ejrnæs et al. rummer dette begreb en skæv opfattelse af, at forældrenes problemer er hovedårsag til børns sociale problemer (Ejrnæs, Gabrielsen, Nørrung 2004: omslaget). Det kan tænkeligt være en meget fremherskende opfattelse i befolkningen, og måske endda hos en del socialrådgivere, at det forholder sig sådan, som Ejrnæs et al. mener at påvise det. Det behøver dog langtfra være den styrende opfattelse i den faglige, videnskabelige undersøgelse af fænomenet. Man må her som udgangspunkt omhyggeligt skelne mellem hverdagssprog og fagsprog, hverdagsbegreber og videnskabelige begreber. I den videnskabelige tilgang kan man udmærket tage udgangspunkt i den forståelse, der fremgår af ulighedscirklen og dermed få de strukturelle faktorer med, sådan som Ejrnæs et al. efterlyser det (fx Ejrnæs et al. 2004: 47ff). 15

16 1.3. Det teoretiske perspektivs betydning Mit mål i projektet er at påvise vigtigheden af, at undersøgelser ekspliciterer deres metodologi og hermed også deres videnskabsteoretiske position. Den benyttede metode har en helt afgørende betydning for, hvilket resultat man kommer frem til i undersøgelsen: Som Jesper Jespersen siger, så er valget af metodologi simpelthen styrende for, hvilke analytiske resultater, der nås ( ) (Jespersen 2004: 170). Når det valgte teoretiske perspektiv (og den dermed sammenhængende problemforståelse og undersøgelsesmetode) ikke fremlægges, bliver det vanskeligt at gennemskue - og dermed forholde sig kritisk til - den pågældende undersøgelse. Når eksempelvis Ejrnæs et al. efterlyser en entydig definition af begrebet social arv, overser de således, at forskellige teoretiske perspektiver vil definere begrebet forskelligt og dermed også forstå problemstillingen forskelligt. I lighed med, hvad der gør sig gældende for andre centrale begreber, som fx kultur, fattigdom og sociale problemer, vil der være flere forskellige konkurrerende forståelser af social arv. Hele denne problematik, som også vedrører kampen om definitionsmagten, overses tilsyneladende af Ejrnæs et al. (2004). Dette fører mig frem til min problemformulering Problemformulering Hvordan kan kritisk realisme som (meta)teoretisk perspektiv tilbyde en forståelse, som imødegår den kritik, der har været rejst imod begrebet social arv for at være deterministisk? 1.5. Afgrænsning og opbygning Social arv handler centralt om konsekvenser af belastninger i børns opvækstforhold. Belastningerne medfører problemer i børnenes livssituation og har betydning for deres livschan- 16

17 cer. Der kan imidlertid være tale om social arv inden for mange forskellige områder (sundhed og sygdom, uddannelse, social position, etc.), og dermed mange forskellige former for social arv. Der kan således være tale om mangfoldige former for udtryk for eller følger af social arv. Dette hænger sammen med, at man ikke bare generelt må se social arv i forbindelse med dårlige opvækstbetingelser og belastende sociale vilkår, men for at forstå dens ytringsformer og de specifikke mekanismer, som udløser dem, i hvert enkelt tilfælde må identificere de konkrete belastninger og risikofaktorer, som barnet udsættes for og reagerer på (jfr. begreber om resiliens og mestringsstrategier). Endvidere må det til enhver tid specificeres, hvad begrebet social arv bruges til: Er det eksempelvis til at forklare, hvorfor et individ får bestemte problemer, eller bruges det som delforklaring på, at fattigdom i samfundet reproduceres. I det første tilfælde handler det om en forklaring af et individuelt problem, i det andet om et samfundsmæssigt problem (f.eks. fattigdom). Social arv hænger i første række uløseligt sammen med fattigdom og social ulighed, men er desuden blevet brugt om andre sammenhænge så som arv af misbrug, arv af voldelig adfærd, arv af suicidal adfærd, osv., fænomener, som måske ikke nødvendigvis altid har en baggrund i fattigdom eller social ulighed. Der bliver hermed tale om en udvidet brug af begrebet. Jeg har derfor som eksempel valgt indledningsvis at illustrere dette ved at tage en konkret aktuel problematik omkring unge piger med voldelig adfærd. Ejrnæs et al. har i Social opdrift social arv anvendt en definition af social arv som overførsel af sociale problemer fra forældre til børn eller at børnene arver forældrenes problemer (Ejrnæs et al. 2004: 48, 8, 18, 19, 26, 48, 56, 85, 87, 124, 137, 157, 245, 257). Da det forekommer mig at være en alt for snæver og individcentreret tilgang, vil jeg undersøge, om det nu også er den definition, der bruges i den danske forskningstradition. Jeg vil derfor i kapitel 2 søge at afdække de definitioner og forståelser af begrebet, 17

18 som findes i den danske litteratur om begrebet inden for en række fag og forskningsområder. Jeg vil herunder desuden forholde mig til, hvorvidt begrebet i disse fremstillinger indebærer en sådan automatik og determinisme, som det er blevet hævdet. Det overordnede spørgsmål i diskussionen er her, hvorvidt social arv i det hele taget kan forstås som en determineret eller deterministisk proces. Det er min opfattelse, at social arv på ingen måde kan forstås som prædetermineret, men tværtimod må ses som en kontingent proces. Jeg vil i forlængelse heraf argumentere for, at begrebet social arv hverken kan - eller bør - afskaffes. For om muligt at finde støttepunkter for en sådan forståelse af begrebet vil jeg i kapitel 2 og 3 gennemgå først den danske forskningstradition (kapitel 2) og dernæst den udenlandske, dvs. britiske og amerikanske (kapitel 3), og se på, hvordan begrebet her er blevet brugt. Via denne gennemgang vil jeg forsøge at gøre det klart, hvordan jeg vil forstå begrebet. Til sidst vil jeg i kapitel 4 vende tilbage til, hvordan social arv vil kunne studeres ud fra en kritisk realistisk tilgang Et konkret empirisk eksempel For at anskueliggøre vigtigheden af at præcisere, hvilket område, man beskæftiger sig med, og hvilket fænomen, man har til hensigt at forklare, vil jeg her skitsere, hvordan man kan analysere en aktuel problematik omkring unge piger med voldelig adfærd dels ud fra begrebet social arv og dels ud fra et kritisk realistisk perspektiv. Jeg afgrænser mig altså her til en bestemt problematik, som vedrører social arv af voldelig adfærd. Voldelige piger kommer ofte fra voldelige hjem, hed det i en artikel i 24 timer torsdag den 15. januar 2009: Mange af de voldelige piger har haft en barsk opvækst. Det forklarer kriminolog Annalise Kongstad, der netop har lavet en undersøgelse om voldelige piger. 18

19 De fleste af pigerne har masser af problemer og har selv oplevet vold derhjemme gennem barndommen, og det har stor betydning for, hvorfor de selv bliver voldelige. Det gælder også de drenge, der er voldelige, siger hun. Lederen af pigegruppen på Saxogade Gyda Heding: Indsatsen skal gøres ude i de belastede familier. Det er vores erfaring i Pigegruppen, at langt de fleste piger, der begår vold, selv er blevet udsat for vold i deres familier, og det derfor er den sociale arv, der spiller ind. (24 timer, den ) Disse udtalelser giver anledning til at pege på to ting: Dels, at man, når man taler om social arv, må være meget opmærksom på, hvad det er for et problem, det drejer sig om. In casu: piger, der handler voldeligt (slagsmål med og overfald på andre piger). Der kan nemlig være tale om social arv på mange andre områder, fx i forbindelse med misbrug eller manglende uddannelse. Når jeg understreget dette, er det primært fordi, der meget vel kan være tale om forskellige former for social arv på de forskellige områder, selv om man ofte vil finde en del af forklaringen på adfærden i de opvækstforhold, som de pågældende har gennemlevet. Men man må altså her sondre nøje mellem, hvad det er for problemer, man taler om. Dels vil jeg også pege på en væsentlig sondring mellem det problem, som observeres, og så de generative mekanismer, som skaber problemet. I dette tilfælde er volden problemet og den sociale arv måske snarere en af de mekanismer, som fører til problemet. Måske er social arv i sig selv blevet opfattet som et socialt problem (hvad den jo også er), men jeg er her på vej til at se social arv ikke blot som et socialt problem i sig selv, men snarere som en mekanisme, der kan udløse eller generere et socialt problem. 19

20 Denne mekanisme eller disse mekanismer og eventuelle modvirkende mekanismer bør i hvert enkelt tilfælde undersøges nøjere. Med hensyn til problemet voldelige piger: hvordan kan oplevelse af vold i opvækstfamilien (input) føre til, at pigerne selv bliver voldelige (outcome)? Eller måske mere korrekt: hvad er det, der gør, at man ved at være udsat for vold i barndommen bliver mere tilbøjelig til selv at agere voldeligt? Kan en læringsteoretisk tilgang forklare denne mekanisme: De voksne bliver en slags rollemodeller for barnet. Barnet lærer i opvæksten at godtage forældrenes adfærd som acceptable måder at reagere på. Derfor griber de selv til tilsvarende adfærdsformer, når de står i situationer, som kræver (udløser) en (aggressiv) respons? Betingelsen for pigernes voldelige adfærd er i denne forklaring, at pigerne kommer til at indgå en kontekst (en situation), som udløser eller aktiverer kræfter, dispositioner eller tilbøjeligheder, der hænger sammen med opvæksten, men som under andre omstændigheder ikke ville være kommet til udtryk. Eksisterer der reelt en sådan sammenhæng mellem at have oplevet vold i barndommen og selv udføre voldelige handlinger som ung, eller er det en alt for forenklet opfattelse? Hænger de voldelige pigers situation og adfærd ikke så snævert sammen med den vold, de har oplevet i barndommen, men mere generelt med de belastninger, som de i barndommen har været udsat for? Kan disse belastninger have medført en sårbarhed og højere grad af udsathed end hos piger, som ikke har været udsat for sådanne belastninger? Måske har forældrene kun i utilstrækkelig grad magtet at oplære dem i verbale redskaber til at håndtere konfliktsituationer med? Der kan være tale om mangler og belastninger af forskellig anden art end vold, fx økonomiske belastninger, arbejdsløshed, osv. Det nævnes, at pigerne har været udsat for en barsk opvækst og belastende forhold. Fænomenet med voldelige piger forudsætter med andre ord social ulighed og strukturelle faktorer. Måske kunne man med Johan Galtungs 20

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1 Resiliens hos børn et udbredt fænomen? Og Hvorfor både social arv og mønsterbrydere er vildledende og potentielt stigmatiserende betegnelser? Lektor v. Ålborg Universitet, Morten Ejrnæs. 1. Tilgange til

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Pædagoger, forskere og diskursen om social arv

Pædagoger, forskere og diskursen om social arv Pædagoger, forskere og diskursen om social arv Af Morten Ejrnæs Når jeg redegør for min kritik af begrebet social arv, er der ofte nogen, der hævder, at uenighederne om begrebsanvendelsen kun er en strid

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier Arv: de biologiske

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

INDLEDNING 3 Motivation. 3 Problemformulering.. 5 Læsevejledning. 5 Begrebsafklaring & afgrænsning.. 8

INDLEDNING 3 Motivation. 3 Problemformulering.. 5 Læsevejledning. 5 Begrebsafklaring & afgrænsning.. 8 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 3 Motivation. 3 Problemformulering.. 5 Læsevejledning. 5 Begrebsafklaring & afgrænsning.. 8 ÉT BEGREB MANGE BETYDNINGER. 10 Social arv - et historisk tilbageblik... 10 Kritik

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Social arv og uddannelse

Social arv og uddannelse 12.2 Social arv I Danmark er de fleste stolte af vores velfærdsstat. Det er gratis at tage en uddannelse, og dette skulle gerne sikre, at alle har lige muligheder for at få et godt job og dermed en rimelig

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 10-15 tirsdag og torsdag På mailadressen: btmo@kvuc.dk Eller

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14/15 Institution IBC Kolding Uddannelse Hhx Fag og niveau Psykologi B Lærer(e) Teddy Barrett & Marianne

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Ild som kommunikation

Ild som kommunikation Med støtte fra Ild som kommunikation Dorte Lystrup og Søren Holst Aalborg Universitet København d. 29. januar 2015 Kofoedsminde Danmarks eneste institution for domfældte udviklingshæmmede med sikrede afdelinger

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

Temadag SSP - Silkeborg

Temadag SSP - Silkeborg Gør tanke til handling VIA University College Temadag SSP - Silkeborg Resiliensprocesser, risiko- og beskyttelsesfaktorer og risikoadfærd Hvorfor udvikler nogle børn og unge i højrisiko sig alligevel relativt

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Forord ! "! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! !" # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1#

Forord ! ! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! ! # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1# Forord! "! $!% &% '! () ( '!! * *(! (! ( +!" $ % &,!( (, ''&-, (+,.',/(0 *! 1 1 ** ** 2"+3 2"+'3 Indhold Ulighed i børns livschancer''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' Høj andel

Læs mere

SFO- og fritidspædagogik

SFO- og fritidspædagogik SFO- og fritidspædagogik før, nu og i fremtiden Trine Ankerstjerne (red.) Stig Broström Thomas Gregersen Marcelo Ibanez Jo Niclasen Anja Hvidtfeldt Stanek Indhold Forord...............................................

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Ny karakterskala nye mål?

Ny karakterskala nye mål? Ny karakterskala nye mål? Workshop Camilla Rump Lene Møller Madsen Mål for workshoppen Efter workshoppen skal deltagerne kunne Lave en operationel mål- og kriteriebeskrivelse af 12-tallet og 2-tallet for

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Enkeltfag Psykologi

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Skab samarbejde = skab inklusion?

Skab samarbejde = skab inklusion? Skab samarbejde = skab inklusion? Samarbejde Af Andy Højholdt, lektor Forleden kom min kone, som er underviser på en pædagoguddannelse begejstret ind ad døren. Hun havde netop været på praktikbesøg i en

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND PÆDAGOGUDDANNELSEN KØBENHAVN 2014 BACHELORPROJEKT UDARBEJDET AF: EMILY MARIA MARSTRAND PETERSEN STUDIENUMMER 10544 LOTTE KLAVSTRUP MATHIASEN STUDIENUMMER 10524 VEJLEDER:

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

DIS: Insert. Amerikanske. Title of. Praktik Studerende. Presentation

DIS: Insert. Amerikanske. Title of. Praktik Studerende. Presentation DIS: Insert Amerikanske Title of Praktik Studerende Presentation HVEM ER DIS? DIS står for Danish Institute for Study Abroad. Det er en undervisningsorganisation i i for amerikanske k udvekslingsstuderende

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere