Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv. Svend Aage Andersen Lektor, mag.art., lic.phil.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv. Svend Aage Andersen Lektor, mag.art., lic.phil."

Transkript

1 Social arv - set i et kritisk realistisk perspektiv Svend Aage Andersen Lektor, mag.art., lic.phil. 2010

2 Svend Aage Andersen Social arv set i et kritisk realistisk perspektiv Copyright: Svend Aage Andersen og Socialrådgiveruddannelsen i Århus Social skriftserie Socialrådgiveruddannelsen i Århus, nr. 15 ISBN Omslagsillustration: Udsnit af Hippolytos en skæbnefortælling, udsmykning i Nobelparken, Århus af Evan Rasmussen. Tryk: Socialrådgiveruddannelsen i Århus, VIA University College Udgivet af: Socialrådgiveruddannelsen i Århus, VIA University College Jens Chr. Skous Vej Århus C Århus, 2010 Kan bestilles pr. telefon eller Denne udgave kan også downloades på er/publikationer.aspx Pris kr evt. forsendelse.

3 Indhold Forord...5 Abstract Problemstilling Kritisk realisme Social arv som proces Det teoretiske perspektivs betydning Problemformulering Afgrænsning og opbygning Et konkret empirisk eksempel Social arv og undersøgelsesmetode Valg af teoretisk perspektiv Hvornår foreligger der en social arv definitionsforsøg Social arv i den danske forskningstradition En præcis og entydig definition af social arv? Gustav Jonssons begreb om social arv Kritikken af begrebet Negativ social arv som en ond cirkel Social arv i socialmedicinsk perspektiv Social arv i den sociologiske tradition Social arv og det skandinaviske velfærdsperspektiv Uddannelsernes formidling af den sociale arv Social arv i socialpolitisk perspektiv Psykologiske perspektiver på social arv Social arv i socialrådgiverdiskurs Social arv i pædagogisk diskurs Det videnskabsteoretiske perspektiv bag forskningen i social arv Social arv i den britiske og amerikanske forskning Teoretiske perspektiver på fattigdom og social arv Divergerende forklaringer på fattigdom i Storbritannien... 77

4 3.3. Patologiske og strukturelle årsager til fattigdom Onde cirkler i britisk og amerikansk forskning Reproduktion af klassestrukturen og fattigdommens onde cirkel Arvebegrebet i amerikansk og britisk sociologi Den britiske debat om transmitted deprivation Web of deprivation Statusarv og intergenerationelle overførelsesprocesser Faktorer i de intergenerationelle overføringsprocesser Ændrede mulighedsstrukturer Familiens rolle i overførelsen af privilegier og afsavn Intergenerationel transmission af økonomisk status Social arv i økonomisk og socialpolitisk belysning Social arv i kritisk realistisk design Hvad er erkendelsesinteressen? Procestænkning og kontingens Årsagsforståelsen i kritisk realisme Kritisk realistisk kausalanalyse Fra variabel-baserede til mekanisme-baserede tilgange Statistiske metoder i studiet af social arv Studiet af fænomener under åbne vilkår Intensive og ekstensive metoder Den sociale arvs følger er kontingente Den sociale arv som mekanisme Tre cases med forskelligt udfald Skitse til en case-undersøgelse Et konkret eksempel: Omsorgssvigt Tre betydninger af eller aspekter af social arv Konklusion Litteratur...158

5 Forord Projektet om Social arv set fra et kritisk realistisk perspektiv udspringer af en personlig interesse for emnet, en langvarig faglig beskæftigelse med det og undervisning i det på Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus. Projektet er frem for alt blevet relevant i og med, at begrebet social arv i de senere år gentagne gange er blevet hårdt kritiseret, ja endog blevet krævet afskaffet. Jeg må her vedgå, at disse gentagne angreb, hvor det bl.a. er blevet hævdet, at begrebet er farligt, og at social arv er en myte, har provokeret mig stærkt. Baggrunden herfor er, at nogle måske metodisk tvivlsomme fremgangmåder i en undersøgelse hos begrebets udmønter, den svenske børnepsykiater Gustav Jonsson, ikke forekommer mig at være tilstrækkeligt grundlag for at afskaffe et centralt socialfagligt begreb. Tilmed er Jonsson efter min mening ikke blevet læst tilstrækkelig nuanceret, forstået på den måde, at social arv hos Jonsson, sådan som jeg læser ham, ikke kan reduceres til, at den sociale arv alene overføres af forældrene. Jonsson medtænker hele opvækstmiljøet, den sociale udstødelsesproces og de samfundsmæssige strukturer i den proces, der formidler den sociale arv. Det har således været afgørende for mig, at jeg slet ikke forstår begrebet social arv på den måde, som kritikerne har forstået det. Det er blevet påpeget, at begrebet social arv både er upræcist og optræder med forskellige betydninger og desuden let forleder til en deterministisk tankegang. I min optik har begrebet social arv aldrig rummet en sådan deterministisk tankegang. Dette peger på betydningen af det teoretiske perspektiv, det paradigme, hvorigennem man 5

6 betragter begrebet. Selv om jeg har taget ovennævnte kritikpunkter op i mit projekt, har projektets hovedsigte dog primært været at vise, hvordan social arv vil kunne udforskes gennem anlæggelsen af et kritisk realistisk perspektiv. Mens meget af den hidtidige forskning i social arv hovedsagelig har været præget af et videnskabsteoretisk udgangspunkt i den positivistiske tradition, vil jeg med skiftet til kritisk realisme understrege en alternativ måde at forstå begrebet på, nemlig som en social proces og ikke som en statistisk sammenhæng mellem variable. Samtidig åbner den kritisk realistiske tilgang op for en forståelse af social arv, hvor udfaldet af sådanne processer ikke ses som determinerede, men som kontingente, dvs. hverken nødvendige eller umulige. Hvorvidt et bestemt udfald indtræffer, vil i vidt omfang afhænge af kontekstuelle forhold, dvs. forhold, som medvirker til at formidle bestemte udfald. Kritisk realisme sætter hermed fokus på samspillet mellem en lang række mekanismer, hvis interaktion i de enkelte tilfælde afgør, hvad der kommer til at ske. Projektet er gennemført på Socialrådgiveruddannelsen, Den Pædagogisk Socialfaglige Højskole i VIA University College, i tidsrummet fra februar 2009 til februar 2010 på grundlag af en bevilling fra Videncenter for Socialpædagogik og socialt arbejde. Jeg vurderer dog, at projektet vil have en bred interesse i mange af de professioner, som indgår i VIA. Jeg takker alle kolleger, frem for alt Abbas Amanzadeh, som har støttet og inspireret mig i arbejdet. Ligeledes takker jeg alle studerende på Socialrådgiveruddannelsen, og specielt deltagerne i fordybelseskursus 3b om Vidensproduktion i 6

7 socialt arbejde, som på forskellig vis har bidraget til udviklingen af mine opfattelser og ansporet mig i arbejdet. Aarhus, marts 2010 Svend Aage Andersen 7

8 8

9 Abstract The purpose of this study is to illustrate the point that methodology matters! I want to point to the necessity for researchers to explicate and account for the methodological and theoretical point of view that are guiding their research. I try to illustrate how different theoretical perspectives will implicate different understandings of the phenomenon in question and different understandings of the causes behind the phenomenon. My subject is the social problem in Scandinavian social research called social inheritance, the social transmission of social problems from one generation to another, connected with the reproduction of social inequality. In my analysis I contrast a positivist, empirical analytical approach with a critical realist approach. I argue for the many advantages of the later and illustrate the approach by an analysis of a concrete social problem, i. e. violent behaviour among young girls. As a means of questioning the accusation that has been raised against the concept of social inheritance by Danish scholars that the concept is deterministic, I endeavour to see social inheritance as a lifelong process. I connection with my endeavours to clarify and redefine the concept I discuss the concept of vicious circles and explicitly draw on the British debate on circles of deprivation versus circles of inequality. It is my argument that the latter will be able to draw attention to the structural and contextual factors that the mentioned Danish researchers find missing in the concept of social inheritance. My point is that precisely the critical realist approach is able to do this, by identifying the interaction between several different mechanisms in the interplay between enabling and disabling mechanisms. Key Words: social inheritance, critical realism, theoretical perspectives, generative mechanisms. 9

10 1. Problemstilling Udgangspunktet for mit projekt, der er gennemført i regi af Videncenter for Socialpædagogik og Social Arbejde i Pædagogisk-Socialfaglig Højskole, er den kritik, der har været rejst mod begrebet social arv. Begrebet social arv har en lang tradition bag sig og er trods kritik stadig et ofte anvendt og aktuelt begreb. På trods af dets popularitet er det dog et meget omstridt og omdebatteret begreb. Det er således gennem de senere år blevet stærkt kritiseret, først af svenskeren Bo Vinnerljung (1998), dernæst af den danske sociolog Morten Ejrnæs, der har anklaget det for ikke blot at være upræcist, men også deterministisk (Ejrnæs 1999). Ejrnæs ønsker i sidste ende begrebet afskaffet som et fagligt begreb og mener, at det i stedet bør udskiftes med alternative begreber som chanceulighed og risikobørn. Jeg har selv indgået i den debat, der har været om begrebet, og har i et modindlæg til Morten Ejrnæs angreb på begrebet i en artikel i tidsskriftet Social kritik forsøgt at forsvare det (Andersen 2000). Mit forsvar er især begrundet i, at jeg ikke ser den determinisme i begrebet, som Ejrnæs og andre synes at knytte uløseligt til det. Ejrnæs har senere sammen med andre gentaget kritikken af begrebet i bogen Social opdrift social arv (Ejrnæs, Gabrielsen og Nørrung 2004). Såvel deres undersøgelse som argumentation hviler dog i udstrakt grad på en kvantitativ tilgang og en logisk positivistisk videnskabsteoretisk position (som de ganske vist ikke noget sted eksplicit bekender sig til). Begrebet social arv afvises således i høj grad ud fra en argumentation om, at den sociale arv ikke forekommer så hyppigt, eller med en sådan lovmæssighed, som den burde, for at et sådant begreb skulle være berettiget. Der er på denne måde, for mig at se, en form for selvmodsigelse eller cirkelslutning i argumentationen. Med andre ord ville begrebet ud fra en sådan argumentation være berettiget, dersom alle (100 %), der var opvokset under socialt belastende vilkår, faktisk blev ramt af den sociale arv, forstået som børn, 10

11 der får problemer af samme sværhedsgrad som forældrene. Så ville der jo være tale om en uafvendelig lovmæssighed. Under alle omstændigheder argumenterer Ejrnæs et al. for, at social arv er et langt mindre hyppigt forekommende fænomen, end tilhængerne af begrebet synes at antage. Begrebet bliver således farligt, når brugerne af det antager, at der ligger en nødvendighed i det, dvs. når de forudsætter, at bestemte børn mekanisk arver deres forældres problemer. Deres argumentation går efterfølgende primært på med udgangspunkt i kvantitative og statistiske analyser at påvise, at den sociale arv ikke optræder med en sådan hyppighed, at der kan være tale om noget fast mønster, snarere tværtimod! Altså: Kan man ikke iagttage den antagne faste sammenhæng mellem de to variabler, forekomsten af sociale problemer hos forældrene og gentagelsen af dem hos børnene, ja så eksisterer den sociale arv ikke! En sådan tankegang hviler efter min opfattelse ikke blot på en for overfladisk empiristisk ontologi, men også på en for snæver binding af undersøgelsesdesignet til en kvantitativ tilgang. Mit hovedanliggende er imidlertid ikke at komme med et nyt forsvar for begrebet, men at applicere en kritisk realistisk tilgang på social arv og herigennem argumentere for vigtigheden af eksplicit at redegøre for og relatere sine undersøgelser til de metodologiske og videnskabsteoretiske positioner, der ligger bag ved dem Kritisk realisme Mit projekt tager udgangspunkt i en opfattelse af, at en kvantitativ tilgang til social arv som eneste tilgang er utilstrækkelig. En virkelig indsigt i social arv forudsætter efter min opfattelse en kvalitativ tilgang, dvs. at man også undersøger socialt arv ud fra kvalitative metoder. Det er således karakteristisk for kritisk realisme, at man ud fra denne tilgang undersøger årsagssammenhænge ud fra kvalitative metoder snarere end ud fra kvantitative metoder (jfr. fx 11

12 Sayer 2000: 21). De kvantitative undersøgelser kan kun afdække sammenhænge mellem variable og kan derfor kun utilstrækkeligt afdække, hvad der fører til hvad. De åbner ikke eller åbner kun i begrænset omfang - op for den sorte boks, som udgør de virkelige processer mellem input og outcome. De kvantitative undersøgelser afdækker statistiske sammenhænge, men ikke virkelige årsagssammenhænge. Som et modererende forhold må det dog medgives, at man i empirisk analytiske tilgange også kan inddrage sociale mekanismer og såkaldte mellemkommende variabler, hvilket i nogen grad imødegår min kritik. Det er imidlertid min påstand, at det kun er gennem en kvalitativ tilgang, at man for alvor vil kunne opnå en mere dybtgående indsigt i den sociale arvs onde cirkel, og herunder afdække den sociale arvs generative mekanismer. Det er således karakteristisk, at Ejrnæs et al. ikke taler om den sociale arvs onde cirkel, men kun om den sociale arv og tilmed i en snæver, individualiserende forståelse som den, at social arv er overførsel af sociale problemer fra forældre til børn (Ejrnæs et al. 2004: 48). Det er en central indsigt i den videnskabsteoretiske position, som kaldes kritisk realisme, at kausalmekanismer langtfra altid bliver aktiveret og således langtfra altid behøver at få de virkninger, som man eventuelt måtte antage, at de ville få. Dette hænger snævert sammen med, at de pågældende mekanismer ikke virker i noget tomrum, men altid i bestemte kontekster. Man kan i modsætning til centrale antagelser i den positivistiske tradition ikke isolere de variabelsammenhænge, man ønsker at studere. Variablerne befinder sig i et åbent system med en kompleks virkelighed, som indvirker på deres samspil. De må derfor altid betragtes i deres kontekst. I disse kontekster kan der meget vel befinde sig såvel befordrende som modvirkende mekanismer. På den ene side kan de modvirkende mekanismer, når vi taler om social arv, meget vel medføre, at følgerne af den sociale 12

13 arv aldrig viser sig, dvs. udebliver. Det vil da fremtræde, som om der ikke foreligger nogen social arv. På den anden side kan en række befordrende mekanismer f.eks. sortering i skolen, arbejdsløshed, boligmangel, osv. være udslaggivende for, at en given person netop bliver ramt af den sociale arv, dvs. får problemer i lighed med forældrene. Sådanne faktorer ikke blot medvirker til, at den sociale arvs virkninger sætter sig igennem, men kan måske i mange tilfælde være afgørende for, hvorvidt det sker. Denne forståelse indebærer, at man for at forklare en given effekt (outcome) eller dens udebliven må identificere de mekanismer, som indvirker på det, der ligger til grund for den (input), eller udløser den. Denne forståelse, der her er skitseret i utilladelig kort udgave, er primært udviklet inden for den videnskabsteoretiske retning, der kaldes kritisk realisme (se fx Buch-Hansen & Nielsen 2005 og Andersen 2007). Morten Ejrnæs og Jens Guldager nærmer sig selv en sådan position i deres nyeste bog, Helhedssyn og forklaring (2008). Det væsentlige for tilgangen er, at man må tænke kontrafaktisk, dvs. gå bag om det empirisk observerbare, dersom man skal kunne afdække virkeligheden i sin dybdedimension. Det er således afgørende, at de generative mekanismer, som frembringer de empiriske begivenheder, ofte er kræfter, strukturer og tilbøjeligheder, som ikke er umiddelbart observerbare. Ud over det empiriske og det faktiske domæne, dvs. erfaringer og begivenheder, rummer virkeligheden således et dybere domæne, som også er virkeligt. Der er her tale om et perspektiv, som anlægger en helt anden forståelse af problematikken end såvel på den ene side positivismen som på den anden side konstruktivismen. Dette perspektiv vil efter min mening kunne tilføre diskussionen nogle nye dimensioner og dermed bidrage til teori- og metodeudviklingen i udforskningen af sociale problemer. Bl.a. mener jeg, denne tilgang vil kunne tage højde for nogle af 13

14 de problemer, som måtte ligge i Morten Ejrnæs påstande om en indbygget determinisme i begrebet social arv Social arv som proces I min argumentation vil jeg inddrage begrebet om den sociale arvs onde cirkel, som har været knyttet til begrebet siden dets fremkomst, og som bl.a. er blevet brugt i den britiske forskning. Begrebet om onde cirkler ser jeg som kontrast til determinismen, dvs. den tankefigur, Ejrnæs m. fl. opfatter som knyttet til begrebet. Forestillingen om processen som en ond cirkel åbner, som jeg ser det, op for en mere kompleks opfattelse af fænomenet og for en langt mere procesorienteret opfattelse af et kontingent forløb. Selv om man også i kvantitativ og positivistisk orienteret forskning har været opmærksom på mangfoldigheden og kompleksiteten i de bagvedliggende årsagsfaktorer, tilbyder den kritiske realisme en problemforståelse, som er helt anderledes sensitiv overfor det processuelle aspekt og det komplekse samspil mellem mange faktorer i afdækningen af, hvad der genererer det studerede fænomen. Det er som om, kritikkerne af begrebet social arv helt har glemt begreberne om onde cirkler, som ellers er meget anvendte i den sociologiske forskning. I den britiske forskning taler man både om en deprivationscirkel, og om en ulighedscirkel (jfr. Field 1974 og 1981, Coffield 1980, og Jones 1994). I de to begreber ligger der en forskellig problemforståelse, og det er især begrebet om en ulighedscirkel, som med fordel kan kombineres med en kritisk realistisk tilgang. Deprivationscirklen giver således en individualistisk forklaring på fattigdom og ulighed, idet den betragter fattigdom som resultatet af de fattiges egne mangler og utilstrækkeligheder, lav intelligens, dårlige sundhedsvaner, manglende færdigheder og motivation. Mangelfuld socialisering i familien (problemfamilier) er i denne tilgang hovedforklaringen på, at problemerne reproduceres i næste generation. Heroverfor står den forståelse, som knytter sig til ulighedscirklen, der bygger på en mere 14

15 strukturel opfattelse af årsagsforholdene. Tilhængere af denne tilgang har således blik for strukturelle påvirkninger i form af bl.a. lønninger, beskæftigelse og arbejdsbetingelser. Ifølge denne forståelse kan de individualistiske forklaringer ikke stå alene, men må suppleres med strukturelle forklaringer. Idet individuelle valg i høj grad bliver formet af strukturelle pres, bliver de ulige betingelser og muligheder reproduceret i uddannelse, arbejde, beskæftigelse og familieliv (Coffield 1980, Jones 1994: 242). Begrebet cycle of inequality, der er udmøntet af Frank Field i 1974 i Unequal Britain: A Report on the Cycle of Inequality (s. 62), kan ses som et begreb, der er foreneligt med en kritisk realistisk inddragelse af den historiske og sociale kontekst, og herunder de strukturelle faktorer, som er afgørende for, hvilke mekanismer, der aktiveres. Mens deprivationscirklen kan knyttes til en strukturfunktionalistisk perspektiv, kan ulighedscirklen knyttes til et konfliktteoretisk og marxistisk inspireret perspektiv. Det mere snævre begreb om deprivationscirklen bygger i vid udstrækning på en individualistisk og adfærdsfikseret forståelse af årsagssammenhængene, og det harmonerer dermed langt hen med den opfattelse, som Ejrnæs mener, der ligger i det Jonssonske begreb om social arv. Ifølge Ejrnæs et al. rummer dette begreb en skæv opfattelse af, at forældrenes problemer er hovedårsag til børns sociale problemer (Ejrnæs, Gabrielsen, Nørrung 2004: omslaget). Det kan tænkeligt være en meget fremherskende opfattelse i befolkningen, og måske endda hos en del socialrådgivere, at det forholder sig sådan, som Ejrnæs et al. mener at påvise det. Det behøver dog langtfra være den styrende opfattelse i den faglige, videnskabelige undersøgelse af fænomenet. Man må her som udgangspunkt omhyggeligt skelne mellem hverdagssprog og fagsprog, hverdagsbegreber og videnskabelige begreber. I den videnskabelige tilgang kan man udmærket tage udgangspunkt i den forståelse, der fremgår af ulighedscirklen og dermed få de strukturelle faktorer med, sådan som Ejrnæs et al. efterlyser det (fx Ejrnæs et al. 2004: 47ff). 15

16 1.3. Det teoretiske perspektivs betydning Mit mål i projektet er at påvise vigtigheden af, at undersøgelser ekspliciterer deres metodologi og hermed også deres videnskabsteoretiske position. Den benyttede metode har en helt afgørende betydning for, hvilket resultat man kommer frem til i undersøgelsen: Som Jesper Jespersen siger, så er valget af metodologi simpelthen styrende for, hvilke analytiske resultater, der nås ( ) (Jespersen 2004: 170). Når det valgte teoretiske perspektiv (og den dermed sammenhængende problemforståelse og undersøgelsesmetode) ikke fremlægges, bliver det vanskeligt at gennemskue - og dermed forholde sig kritisk til - den pågældende undersøgelse. Når eksempelvis Ejrnæs et al. efterlyser en entydig definition af begrebet social arv, overser de således, at forskellige teoretiske perspektiver vil definere begrebet forskelligt og dermed også forstå problemstillingen forskelligt. I lighed med, hvad der gør sig gældende for andre centrale begreber, som fx kultur, fattigdom og sociale problemer, vil der være flere forskellige konkurrerende forståelser af social arv. Hele denne problematik, som også vedrører kampen om definitionsmagten, overses tilsyneladende af Ejrnæs et al. (2004). Dette fører mig frem til min problemformulering Problemformulering Hvordan kan kritisk realisme som (meta)teoretisk perspektiv tilbyde en forståelse, som imødegår den kritik, der har været rejst imod begrebet social arv for at være deterministisk? 1.5. Afgrænsning og opbygning Social arv handler centralt om konsekvenser af belastninger i børns opvækstforhold. Belastningerne medfører problemer i børnenes livssituation og har betydning for deres livschan- 16

17 cer. Der kan imidlertid være tale om social arv inden for mange forskellige områder (sundhed og sygdom, uddannelse, social position, etc.), og dermed mange forskellige former for social arv. Der kan således være tale om mangfoldige former for udtryk for eller følger af social arv. Dette hænger sammen med, at man ikke bare generelt må se social arv i forbindelse med dårlige opvækstbetingelser og belastende sociale vilkår, men for at forstå dens ytringsformer og de specifikke mekanismer, som udløser dem, i hvert enkelt tilfælde må identificere de konkrete belastninger og risikofaktorer, som barnet udsættes for og reagerer på (jfr. begreber om resiliens og mestringsstrategier). Endvidere må det til enhver tid specificeres, hvad begrebet social arv bruges til: Er det eksempelvis til at forklare, hvorfor et individ får bestemte problemer, eller bruges det som delforklaring på, at fattigdom i samfundet reproduceres. I det første tilfælde handler det om en forklaring af et individuelt problem, i det andet om et samfundsmæssigt problem (f.eks. fattigdom). Social arv hænger i første række uløseligt sammen med fattigdom og social ulighed, men er desuden blevet brugt om andre sammenhænge så som arv af misbrug, arv af voldelig adfærd, arv af suicidal adfærd, osv., fænomener, som måske ikke nødvendigvis altid har en baggrund i fattigdom eller social ulighed. Der bliver hermed tale om en udvidet brug af begrebet. Jeg har derfor som eksempel valgt indledningsvis at illustrere dette ved at tage en konkret aktuel problematik omkring unge piger med voldelig adfærd. Ejrnæs et al. har i Social opdrift social arv anvendt en definition af social arv som overførsel af sociale problemer fra forældre til børn eller at børnene arver forældrenes problemer (Ejrnæs et al. 2004: 48, 8, 18, 19, 26, 48, 56, 85, 87, 124, 137, 157, 245, 257). Da det forekommer mig at være en alt for snæver og individcentreret tilgang, vil jeg undersøge, om det nu også er den definition, der bruges i den danske forskningstradition. Jeg vil derfor i kapitel 2 søge at afdække de definitioner og forståelser af begrebet, 17

18 som findes i den danske litteratur om begrebet inden for en række fag og forskningsområder. Jeg vil herunder desuden forholde mig til, hvorvidt begrebet i disse fremstillinger indebærer en sådan automatik og determinisme, som det er blevet hævdet. Det overordnede spørgsmål i diskussionen er her, hvorvidt social arv i det hele taget kan forstås som en determineret eller deterministisk proces. Det er min opfattelse, at social arv på ingen måde kan forstås som prædetermineret, men tværtimod må ses som en kontingent proces. Jeg vil i forlængelse heraf argumentere for, at begrebet social arv hverken kan - eller bør - afskaffes. For om muligt at finde støttepunkter for en sådan forståelse af begrebet vil jeg i kapitel 2 og 3 gennemgå først den danske forskningstradition (kapitel 2) og dernæst den udenlandske, dvs. britiske og amerikanske (kapitel 3), og se på, hvordan begrebet her er blevet brugt. Via denne gennemgang vil jeg forsøge at gøre det klart, hvordan jeg vil forstå begrebet. Til sidst vil jeg i kapitel 4 vende tilbage til, hvordan social arv vil kunne studeres ud fra en kritisk realistisk tilgang Et konkret empirisk eksempel For at anskueliggøre vigtigheden af at præcisere, hvilket område, man beskæftiger sig med, og hvilket fænomen, man har til hensigt at forklare, vil jeg her skitsere, hvordan man kan analysere en aktuel problematik omkring unge piger med voldelig adfærd dels ud fra begrebet social arv og dels ud fra et kritisk realistisk perspektiv. Jeg afgrænser mig altså her til en bestemt problematik, som vedrører social arv af voldelig adfærd. Voldelige piger kommer ofte fra voldelige hjem, hed det i en artikel i 24 timer torsdag den 15. januar 2009: Mange af de voldelige piger har haft en barsk opvækst. Det forklarer kriminolog Annalise Kongstad, der netop har lavet en undersøgelse om voldelige piger. 18

19 De fleste af pigerne har masser af problemer og har selv oplevet vold derhjemme gennem barndommen, og det har stor betydning for, hvorfor de selv bliver voldelige. Det gælder også de drenge, der er voldelige, siger hun. Lederen af pigegruppen på Saxogade Gyda Heding: Indsatsen skal gøres ude i de belastede familier. Det er vores erfaring i Pigegruppen, at langt de fleste piger, der begår vold, selv er blevet udsat for vold i deres familier, og det derfor er den sociale arv, der spiller ind. (24 timer, den ) Disse udtalelser giver anledning til at pege på to ting: Dels, at man, når man taler om social arv, må være meget opmærksom på, hvad det er for et problem, det drejer sig om. In casu: piger, der handler voldeligt (slagsmål med og overfald på andre piger). Der kan nemlig være tale om social arv på mange andre områder, fx i forbindelse med misbrug eller manglende uddannelse. Når jeg understreget dette, er det primært fordi, der meget vel kan være tale om forskellige former for social arv på de forskellige områder, selv om man ofte vil finde en del af forklaringen på adfærden i de opvækstforhold, som de pågældende har gennemlevet. Men man må altså her sondre nøje mellem, hvad det er for problemer, man taler om. Dels vil jeg også pege på en væsentlig sondring mellem det problem, som observeres, og så de generative mekanismer, som skaber problemet. I dette tilfælde er volden problemet og den sociale arv måske snarere en af de mekanismer, som fører til problemet. Måske er social arv i sig selv blevet opfattet som et socialt problem (hvad den jo også er), men jeg er her på vej til at se social arv ikke blot som et socialt problem i sig selv, men snarere som en mekanisme, der kan udløse eller generere et socialt problem. 19

20 Denne mekanisme eller disse mekanismer og eventuelle modvirkende mekanismer bør i hvert enkelt tilfælde undersøges nøjere. Med hensyn til problemet voldelige piger: hvordan kan oplevelse af vold i opvækstfamilien (input) føre til, at pigerne selv bliver voldelige (outcome)? Eller måske mere korrekt: hvad er det, der gør, at man ved at være udsat for vold i barndommen bliver mere tilbøjelig til selv at agere voldeligt? Kan en læringsteoretisk tilgang forklare denne mekanisme: De voksne bliver en slags rollemodeller for barnet. Barnet lærer i opvæksten at godtage forældrenes adfærd som acceptable måder at reagere på. Derfor griber de selv til tilsvarende adfærdsformer, når de står i situationer, som kræver (udløser) en (aggressiv) respons? Betingelsen for pigernes voldelige adfærd er i denne forklaring, at pigerne kommer til at indgå en kontekst (en situation), som udløser eller aktiverer kræfter, dispositioner eller tilbøjeligheder, der hænger sammen med opvæksten, men som under andre omstændigheder ikke ville være kommet til udtryk. Eksisterer der reelt en sådan sammenhæng mellem at have oplevet vold i barndommen og selv udføre voldelige handlinger som ung, eller er det en alt for forenklet opfattelse? Hænger de voldelige pigers situation og adfærd ikke så snævert sammen med den vold, de har oplevet i barndommen, men mere generelt med de belastninger, som de i barndommen har været udsat for? Kan disse belastninger have medført en sårbarhed og højere grad af udsathed end hos piger, som ikke har været udsat for sådanne belastninger? Måske har forældrene kun i utilstrækkelig grad magtet at oplære dem i verbale redskaber til at håndtere konfliktsituationer med? Der kan være tale om mangler og belastninger af forskellig anden art end vold, fx økonomiske belastninger, arbejdsløshed, osv. Det nævnes, at pigerne har været udsat for en barsk opvækst og belastende forhold. Fænomenet med voldelige piger forudsætter med andre ord social ulighed og strukturelle faktorer. Måske kunne man med Johan Galtungs 20

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Det ved vi om. Social arv. Af Morten Ejrnæs. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social arv. Af Morten Ejrnæs. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social arv Af Morten Ejrnæs Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Morten Ejrnæs Det ved vi om Social arv 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion: Ole

Læs mere

Socialrådgiverfaglighed, helhedssyn holdningsmæssig uenighed

Socialrådgiverfaglighed, helhedssyn holdningsmæssig uenighed TEMAFORMIDDAG: tirsdag den 29 november 2011 kl. 9-12 Socialrådgiverfaglighed, helhedssyn holdningsmæssig uenighed v/ Morten Ejrnæs 1 Disposition ved Morten Ejrnæs Tirsdag d. 29. november kl. 9.00-12.00

Læs mere

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen Familiebaggrund og social marginalisering Lars Benjaminsen 1 Hovedpunkter i oplægget Baggrund: Social marginalisering og social arv SFI s undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering -De marginaliserede

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten

Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten ved Professor Hanne Kathrine Krogstrup, Dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet SFI-konference, Det svære evidensbegreb 26.2.2013

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1 Resiliens hos børn et udbredt fænomen? Og Hvorfor både social arv og mønsterbrydere er vildledende og potentielt stigmatiserende betegnelser? Lektor v. Ålborg Universitet, Morten Ejrnæs. 1. Tilgange til

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier Arv: de biologiske

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

NB Den redigerede powerpointpræsentationen indledes med tre slides, der sætter præsentationen ind i en ramme, der kan klargøre hovedpointerne

NB Den redigerede powerpointpræsentationen indledes med tre slides, der sætter præsentationen ind i en ramme, der kan klargøre hovedpointerne NØDVENDIGHEDEN AF ET HELHEDSSYN MORTEN EJRNÆS, LEKTOR I TEORIER OM SOCIALE PROBLEMER PÅ AAU Oplæg ved konference på Brogården: Fokus på værdier og samarbejde med Familieambulatorierier i Region Syddanmark

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn i vuggestuen

Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn i vuggestuen Kirsten Elisa Petersen Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn i vuggestuen AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) Kirsten Elisa Petersen Pædagogisk arbejde med socialt udsatte

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Lene Kaslov: Systemisk terapi

Lene Kaslov: Systemisk terapi Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del

Læs mere

Helbred og sociale relationer. Medicinsk sociologiske perspektiver

Helbred og sociale relationer. Medicinsk sociologiske perspektiver Helbred og sociale relationer Medicinsk sociologiske perspektiver Danskernes sociale relationer Familie og husstand Store forandringer I 1900 ualmindeligt at bo alene de sidste 30 år dramatiske ændringer

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Pædagoger, forskere og diskursen om social arv

Pædagoger, forskere og diskursen om social arv Pædagoger, forskere og diskursen om social arv Af Morten Ejrnæs Når jeg redegør for min kritik af begrebet social arv, er der ofte nogen, der hævder, at uenighederne om begrebsanvendelsen kun er en strid

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt

Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt arbejdsnotat Svend Aage Andersen lektor, mag. art., lic. phil. DSH 2007 Indhold Introduktion 7 Kritisk realisme og

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 25. april 2007 Undersøgelse af den sociale polarisering mellem indbyggerne i Århus Århus Kommune Sociale Forhold og

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20

Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20 Indhold Forord 9 kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11 Sociologiske problemstillinger 13 Et eksempel på et socialt fænomen: selvmordet 14 Betydningen af metodebevidsthed 16 Hvad forstås

Læs mere

Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter.

Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter. Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter. Er der forskelle i forekomsten og karakteren af volden i familier af anden etnisk herkomst end dansk? Karin Helweg-Larsen Hvad ved

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere