ARBEJDSMARKEDET I REBILD KOMMUNE - ET INDLEDENDE VISITKORT BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND

Transkript

1 ARBEJDSMARKEDET I REBILD KOMMUNE - ET INDLEDENDE VISITKORT BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND AALBORG, JUNI 2006

2 Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af nogle få, overordnede arbejdsmarkedspolitiske data for Rebild Kommune. Det er beregnet til at give et hurtigt overblik og til en vurdering af kommunen i forhold til gennemsnittet for regionen. Notatet bygger primært på oplysninger fra Danmarks Statistik, hvor man i kan hente en lang række detaljerede tal dog endnu kun i begrænset omfang for de nye kommuner. Det betyder, at hovedparten af dataene i dette notat er egne beregninger på baggrund af tal for de nuværende kommuner. Offentliggørelsen af de nye beskæftigelsestal m.v. er forsinket i Danmarks Statistik og forventes først at være tilgængelige i forsommeren. Derfor er de seneste tal fra 1. januar Arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelser på er også brugt i nogle tilfælde. Denne hjemmeside er under udvikling og vil efterhånden rumme en lang række data også om jobcentrenes produktion. En række statistiske opgørelser, hvor opdelingen er den kommende kommunestruktur i regionen, kan i øvrigt findes på På Arbejdsmarkedsrådets hjemmeside: kan man endvidere finde månedlige og årlige ledighedstal, årlige beskæftigelsestal, prognoser for udviklingen i beskæftigelse og ledighed, en flaskehalsredegørelse, statistik for tilmeldte ledige stillinger til AF, oversigt over antal aktiverede, et notat om erhvervspendling m.v. Det er Beskæftigelsesregionens håb, at kommuner, jobcentre, uddannelsesinstitutioner, lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, m.fl. med dette notat får nyttig viden om de lokale arbejdsmarkedsforhold. Der vil senere blive udarbejdet mere detaljerede beskrivelser af kommunen. Indholdet her vil være afhængig af de lokale ønsker. Eksemplarer af notatet kan gratis rekvireres i beskæftigelsesregionen tlf eller hentes på Beskæftigelsesregion Nordjyllands hjemmeside Denne hjemmeside udbygges løbende, og man kan allerede nu finde informationer om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesrådet. Er der behov for yderligere data om kommunen, medvirker Beskæftigelsesregionen gerne med at fremskaffe dem. Aalborg Juni 2006 Med venlig hilsen Direktør Karsten Simensen Beskæftigelsesregion Nordjylland

3 Det nye beskæftigelsessystem fra 1. januar 2007 Beskæftigelsessystemet ændres pr.1. januar Ressourcerne fra Arbejdsformidlingen og fra kommunerne lægges nu sammen, så jobcentrene fremover varetager servicen over for både de forsikrede ledige og de ikke-forsikrede ledige. Alle ledige serviceres fra et jobcenter, som oprettes i alle kommuner. Her løfter stat og kommune i fællesskab opgaverne for forsikrede og ikke-forsikrede ledige og giver service til virksomhederne. 14 kommuner på landsplan etablerer de såkaldte pilotjobcentre. I Nordjylland bliver det Thisted, Rebild og Brønderslev-Dronninglund kommuner. I pilotjobcentrene er kommunen ansættelsesmyndighed for alle medarbejdere, og det får ansvaret for indsatsen over for alle ledige. I punktform lyder hovedopgaverne således for det nye beskæftigelsessystem: At de ledige skal have job hurtigst muligt. At virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger. At sygemeldte kan vende tilbage til jobbet så hurtigt som muligt. At der er rummelighed på arbejdsmarkedet. At fremtidens velfærd sikres - med den størst mulige arbejdsstyrke og et effektivt arbejdsudbud. Overordnet ser det nye beskæftigelsessystem således ud: Beskæftigelsessystemet opdeles i 3 niveauer. På alle tre niveauer suppleres det administrative system med et beskæftigelsesråd. 3

4 På landsplan oprettes der fire nye beskæftigelsesregioner, hvoraf den ene er Region Nordjylland. Beskæftigelsesregionen er sekretariat for det regionale beskæftigelsesråd og udfører alle opgaver i et tæt samspil med det regionale beskæftigelsesråd. Beskæftigelsesregionerne får følgende hovedopgaver: Regionerne overvåger og analyserer udviklingen på det regionale arbejdsmarked. Regionerne stiller viden om udviklingen på arbejdsmarkedet til rådighed for jobcentrene, andre aktører, a-kasser mv. Regionerne overvåger og følger op på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene og har mulighed for at reagere, hvis enkelte jobcentre har alvorlige resultatproblemer. Regionerne gennemfører rammeudbud af indsatsen for målgrupper, som har særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet, og som er spredt på tværs af jobcentre og kræver en specialiseret indsats. Regionerne skal - efter det regionale beskæftigelsesråds beslutninger - administrere en statslig bevilling til at forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft (flaskehalse). Regionerne skal - efter det regionale beskæftigelsesråds beslutninger - administrere en statslig bevilling til en aktiv indsats ved større virksomhedslukninger eller større afskedigelser. Med denne struktur og med opgaverne for beskæftigelsesregionen er der lagt op til et tæt samarbejde imellem beskæftigelsesregionen og jobcentrene. Der er fælles interesse i at nå de arbejdsmarkedspolitiske mål, og beskæftigelsesregionen vil med sin analyser af arbejdsmarkedet medvirke til, at jobcentrene får en nyttig viden til den praktiske gennemførelse af aktiviteterne. 4

5 1. Befolkningsudviklingen Befolkningen i Rebild Kommune er pr. 1. januar 2005 på personer. Det er en stigning på godt fra 1995, hvilket illustreres af søjlerne under i alt. Der forventes yderligere en stigning fra 2005 til Udviklingen i Rebild Kommune afspejler i det store hele udviklingen i regionen dog er der i modsætning til regionen en pæn stigning i befolkningen igennem hele perioden Der forventes også en større stigning i aldersgrupperne fra 45 år og op end i regionen. Index 1995= Befolkningsudvikling og -fremskrivning fordelt på aldersgrupper 1995, 2005 og 2015, Rebild år 1995 år 2005 år over 66 I alt Der er tale om en betydelig stigning i befolkningen på 45 år og op på ca i hele perioden, mens der er tale om et fald i aldersgruppen år på ca

6 2. Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Er det en god idé at tage en uddannelse, hvis man gerne vil have gode chancer for at være i beskæftigelse? Ja, det viser statistikken, idet man i diagrammet kan se, at de personer, der ikke har nogen uddannelse ud over folkeskolen, udgør godt 25% af de beskæftigede, men de udgør knap 45% af de ledige. Det er næsten alene blandt personer uden anden baggrund end grundskolen, at der er denne stærke overrepræsentation af ledige. Grafen omfatter godt beskæftigede og godt 734 ledige. Andel af alle i procent Uddannelsesniveau i Rebild, højest fuldførte uddannelse for beskæftigede og ledige, 1. jan Beskæftigede Ledige Grundskole Alment gym. Erhvervsgym. Erhvervsudd. Bachelor Det fremgår også, at beskæftigede personer med mellemlange og videregående uddannelser udgør mere end dobbelt så høj en andel som ledige med en mellemlang og videregående uddannelse. De udgør 21% af de beskæftigede, men kun 8% af de ledige. I Rebild udgør personer med en erhvervsuddannelse den største gruppe blandt de beskæftigede, mens personer, der ikke har nogen uddannelse ud over folkeskolen, udgør den største gruppe blandt de ledige. Sammenlignet med hele Nordjylland er der en lidt større andel med en mellemlang eller lang videregående uddannelse i Rebild, mens andelen af personer, der ikke har nogen uddannelse ud over folkeskolen, er lidt mindre i Rebild end i hele regionen. 6

7 3. Indvandrere/efterkommeres andel af antal personer med dansk oprindelse Indvandrere og deres efterkommere har det generelt sværere på det danske arbejdsmarked især hvis de kommer fra ikke-europæiske lande. Denne tabel viser det samlede antal indvandrere og efterkommere, uanset hvor de kommer fra, som en andel af antal personer med dansk oprindelse. Indvandrere og deres efterkommere udgør godt 3% af personer med dansk oprindelse i Rebild. Det er noget under Nordjylland, hvor andelen er knap 5%. Aalborg har den klart største andel. I Rebild drejer det sig om ca. 776 indvandrere og ca. 100 efterkommere. For hele regionen er de tilsvarende tal knap og ca Pct. 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Indvandrere/efterkommeres andel af antal personer med dansk oprindelse Thisted Rebild Vesthimmerland Frederikshavn Aalborg Jammerbugt Mariagerfjord Region NJ. 7

8 4. Antal beskæftigede En kommunes udviklingsmuligheder er meget afhængig af, hvordan erhvervsstrukturen er sammensat. Tabellen viser den overordnede beskæftigelse. Rebild har fulgt den generelle udvikling, hvor der bliver færre arbejdspladser i landbrug/fiskeri, men har til gengæld fået en positiv udvikling inden for industri, bygge- og anlæg og offentlig service. I de seneste år har der også været et fald i beskæftigelsen inden for privat handel og service. Samlet betyder udviklingen i Rebild, at der fra 1994 til 2004 er en stigning på ca. 450 eller en stigning på 5%. Der er kommet 650 beskæftigede til fra 1994 til 1999, mens der er mistet ca. 200 beskæftigede fra 1999 til Der er en noget mere positiv udvikling end for regionen som helhed, idet beskæftigelsen i Nordjylland i den samme periode steg med 3,3%. Den samlede beskæftigelse er gået fra i 1994 via i 1999 til i Antal beskæftigede i Rebild kommune, 1994, 1999 og 2004 (m. arbejdssted) Landbrug m.v. Industri Bygge- og anlæg Privat handel og service Off. service

9 Uoplyst aktivitet Energi- og vandforsyning Udlejning og ejendomsformidling Foreninger, kultur og renovation Offentlig administration Undervisning Landbrug, gartneri og skovbrug Post og tele Finansiering og forsikring Sten-, ler- og glasindustri Transport Sociale institutioner Engroshandel Autohandel, service og tankstationer Forretningsservice Detailhandel Jern- og metalindustri Kemisk og plastindustri Fiskeri Hoteller og restauranter 5. Andel af beskæftigede over 50 år Det er interessant at se på andelen af beskæftigede over 50 år, fordi det siger noget om behovet for arbejdskraft i de kommende år. En stor andel ældre i en branche vil hvis branchen ikke går tilbage i beskæftigelse betyde, at der vil være et stort behov for nyansættelser inden for de nærmeste år. Grafen viser klare forskelle imellem brancherne. Andelen af 50 årige er lavest i hotelog restauration og i flere industribrancher (jern- og metalindustri, kemisk og træ-, papir- og grafisk industri). Her er mindre end 20% over 50 år. I den anden ende af skalaen ligger større brancher som landbrug, undervisning og offentlig administration med en andel af beskæftigede over 50 år på omkring 40%. Nogle af brancherne i denne ende af skalaen er i øvrigt så små, at der ikke er udsigt til store ansættelser i de kommende år, så selv om andelen af over 50 årige er stor, vil det næppe blive et arbejdsmarkedspolitisk problem. I den offentlige sektor er der generelt udsigt til behov for rekruttering af nye medarbejdere i de kommende år. I undervisning, offentlig administration, sundhedsvæsen og sociale institutioner er der således over beskæftigede over 50 år. Procent 70 Andelen af 50 årige og derover i Rebild i pct. af det samlede antal beskæftigede fordelt på brancher Kilde. Danmarks Statistik 9

10 6. Erhvervspendling Et dynamisk og velfungerende arbejdsmarked forudsætter, at den kvalificerede arbejdskraft er der, hvor der er brug for den eller at personerne er villige til dagligt at transportere sig kortere eller længere for at nå frem til arbejdspladsen. Mange personer rejser også relativt langt inden for egen kommune, men erhvervspendling handler om de personer, der kører ud over deres egen kommune for at komme på arbejde. Tallene findes for øjeblikket kun for de nuværende kommuner, men i det følgende er der foretaget beregninger, som om den nye kommunestruktur allerede var gennemført. Grafen stammer fra en analyse, som Arbejdsmarkedsrådet Nordjylland gennemførte i Samlet ind- og udpendling i Rebild Kommune, Antal personer Indpendling Udpendling Grafen viser bl.a., at der er næsten dobbelt så mange, som udpendler fra Rebild, som indpendler til Rebild. Fra 1994 til 2002 er der sket en stigning i såvel ind- som udpendling på ca Det illustrerer, at Rebild i høj grad er en udpendlingskommune primært til Aalborg. Tabellen viser således, at mere end indbyggere i Rebild pendler til Aalborg, men der er også mere end som arbejder i Mariager Fjord. Rebild er et attraktivt område for personer, der bor i Aalborg. Næsten pendler ind i kommunen for at arbejde. Rebild Top 5 indpendlingskommuner Top 5 udpendlingskommuner 1. Aalborg Aalborg Mariager Fjord Mariager Fjord Vesthimmerland Vesthimmerland Jammerbugt Århus Århus Randers

11 7. Ledighedsudviklingen fra 2000 til 2005 sammenlignet med Nordjylland Ledigheden i Nordjylland har været kraftigt stigende fra 2002 til 2004, mens der har været et fald i ledigheden fra 2004 til Samlet er ledigheden i 2005 godt højere end i I Rebild har der været en tilsvarende udvikling, men dog en lidt kraftigere stigning i ledigheden fra 2002 til Som i Nordjylland er ledigheden i 2005 højere end ledighedsniveauet i I 2000 var der 820 fuldtidsledige i Rebild. I 2002 var der ca. 770 ledige, mens der i 2005 var ca Index 2000=100 Ledighedsudviklingen Rebild og Nordjylland Rebild Nordjylland 11

12 8. Ledigheden fordelt på a-kassegrupper procentvis udvikling Det gennemsnitlige antal ledige for året 2005 var 898. Det er en stigning på 79 personer, svarende til næsten 9% i forhold til For Nordjylland er der i samme periode også tale om en stigning i ledigheden. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at 2000 var et år med en ret lav ledighed, hvilket kan få år 2005 til at fremstå som mindre positivt end det faktisk var. De største procentvise stigninger fra 2000 til 2005 har Akademikerne (næsten en fordobling) og Funktionærer og Tjenestemænd haft, mens de største ledighedsfald findes i byggefagene og Offentligt Ansatte. Ledighedsudvikling Rebild og Nordjylland A-kassegrupper Index 2000= Rebild Nordjylland Tekn.Funkt. HK FTF AC Selvst. Metal Offentlig I alt Ikke-fors.mv. 12

13 9. Ledigheden fordelt på alder og køn procentvis udvikling Grafen viser, at der fra 2000 til 2005 har været en stigning i ledigheden for begge køn. For begge køn er der en klar stigning i ledigheden for personer på 40 år og derover, - kraftigst for kvinderne på 50 år og derover, mens der for mændene har været en stigning i ledigheden for alle aldersgrupper. Den samlede stigning er på 79 personer i perioden. Index 2000=100 Udvikling i ledigheden i Rebild , fordelt på aldersgrupper og køn I alt Mænd kvinder I alt 13

14 10. Ledighedsanciennitet for ledige tilmeldt i marts 2006 Mange personer berøres af ledighed i løbet af et år. De kan være registreret som ledige fra nogle få dage op til hele året. I Morsø var det således personer såvel dagpengeberettigede ledige som ikke-forsikrede, der var registreret som ledige i marts Langt de fleste tilmeldte ledige kommer dog hurtigt i arbejde igen. Grafen giver et billede af, hvor længe de ledige, der var tilmeldt AF i marts 2006, har været uafbrudt ledige målt over en periode op til 36 måneder. Grafen viser kun uafbrudt ledighed. Det betyder, at den samme person kan have været ledig flere gange i løbet af denne 36 måneders periode, men grafen viser kun varigheden af den seneste ledighedsperiode. Andel 100% 80% 60% Ledighedsanciennitet for ledige tilmeldt marts Rebild og regionen Rebild total=1.436 Region Total= % 20% 0% Måneder Det fremgår, at ledighedsancienniteten i Rebild er lidt lavere end i Nordjylland. Der kan ses to forhold ud af kurven. For det første er faldet på Rebild-kurven en anelse stejlere end på Nordjyllands-kurven. Det betyder, at de ledige generelt har kortere ledighed end i Nordjylland. For det andet er Rebild-kurven efter 36 måneder lidt lavere end Nordjylland. Det betyder, at der er lidt færre med en lang ledighed i Rebild end i Nordjylland. 14

15 11. Kontanthjælpsmodtagere og alder De ledige kontanthjælpsmodtagere har en anden aldersfordeling end ledige dagpengemodtagere. Kontanthjælpsmodtagerne er langt yngre, og i gruppen af ledige kontanthjælpsmodtagere det vil sige dem, der er registreret som arbejdsmarkedsparate udgør de årige omkring én tredjedel af det samlede tal på 62. Figuren viser aldersfordelingen af ledige kontanthjælpsmodtagere omregnet til fuldtidsledige i Rebild. Billedet svarer i store træk til den fordeling på alder, man ser i hele regionen; dog er der en større andel årige og en større andel årige i Rebild i forhold til Nordjylland. Andel af alle i procent 35,0% Andel fuldtidsledige kontanthjælpsmodtagere i Rebild i 3. kvartal (rul. år) opdelt på aldersgrupper 30,0% Regionen Total=3.160 Rebild Total=62 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0%

16 12. Varighed af sygedagpengeforløb Udgifterne til sygedagpenge er steget betydeligt de seneste år. Indsatsen for sygedagpengemodtagere drejer sig bl.a. om en hurtig opfølgning for at forebygge længerevarende fravær fra arbejdsmarkedet. Figuren viser den relative fordeling af sygedagpengemodtagere opgjort på, hvor længe forløbet varer. Der sammenlignes med hele Nordjylland. Som i hele Nordjylland varer mellem 20% og 25% af alle sygedagpengeforløb uger. Imidlertid er der betydeligt flere sygedagpengemodtagere i korte forløb i Rebild end i Nordjylland og til gengæld flere i længere forløb i regionen end i Rebild. I Rebild er det således kun 3%, som har modtaget sygedagpenge i mere end 65 uger, mens det gælder 12,1% af forløbene i hele Nordjylland. Andel af alle i procent Andel sygedagpengemodtagere i Rebild fordelt på antal uger med sygedagpenge, ultimo ,0% 25,0% 20,0% Rebild 228 Regionen ,0% 10,0% 5,0% 0,0% 0-4 uger 5-8 uger 9-13 uger uger uger uger uger mere end 65 uger 16

17 13. Forsørgelsestyper Udviklingen i antallet af personer på overførselsindkomster har en stor samfundsmæssig bevågenhed. Figuren herunder viser antal modtagere af udvalgte overførselsindkomster i 2004 sammenlignet med Opgørelsen er på helårspersoner. På de store områder dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge - har der alle steder været en stigning i perioden, mens antallet på aktiveringsydelse er faldet. Formentlig er en del af disse at finde blandt dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. I modsætning til hele regionen er antallet på efterløn også steget. Denne stigning kan hænge sammen med befolkningsudviklingen i Rebild, hvor antallet af årige har været kraftigt stigende i de seneste år. Siden 1999 er endnu en overførselsindkomst kommet til, som ikke er vist her, nemlig ledighedsydelsen for personer, der venter på et fleksjob. I Rebild var 54 på ledighedsydelse i Antal 1200 Modtagere af udvalgte forsørgelsestyper i Rebild 1999 og Arbejdsløshedsdagpenge Sygedagpenge Kontanthjælp Efterløn Aktivering m.v. 17

18 14. Aktivering Aktivering af ledige fylder meget i beskæftigelsesindsatsen både i stat og kommune. Der er en række redskaber til rådighed i aktiveringen, og et element i de nye jobcentre er at etablere aktiveringstilbud på tværs af forsørgelsesgrundlag. Figuren viser, hvilke aktiveringsredskaber AF og kommunerne brugte i Rebild i 3. kvartal 2005, til henholdsvis dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Aktivering i ordinære uddannelsesforløb benyttes udelukkende til dagpengemodtagere. Således var knap 60% af de aktiverede, der blev forsørget med dagpenge, i ordinære uddannelsesforløb, mens redskabet slet ikke var i brug til kontanthjælpsmodtagerne. For de aktiverede kontanthjælpsmodtagere var de valgte redskaber for det meste de særligt tilrettelagte forløb eller virksomhedspraktik. Henholdsvis 38% og 35% af de aktiverede i denne gruppe var i et særligt tilrettelagt forløb eller virksomhedspraktik. Aktivering med løntilskud fylder relativt meget i aktiveringen af dagpengemodtagere til 38% i gruppen blev dette redskab benyttet, mens mindre end 10% af kontanthjælpsmodtagerne var i job med løntilskud. Andel af alle i procent 70 Aktivering i Rebild, dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, 3. kvartal 2005 Dagpenge Kontanthjælp Løntilskud Virksomhedspraktik Ordinær uddannelse Særl. tilrettelagte forløb Vejl.- og afklaringsforløb 18

19 Beskæftigelsespolitiske problemstillinger Notatet peger blandt andet på følgende beskæftigelsespolitiske problemstillinger i Rebild Kommune: Frem til 2015 vil andelen af yngre personer falde, og andelen af ældre vil stige. Det kan medføre vanskeligheder ved at fastholde en arbejdsstyrke på den nuværende størrelse fremover Risikoen for ledighed er større, jo mindre uddannelse man har. Det stiller krav om fokus på både at sikre unge en uddannelse og at opkvalificere dem, der allerede er på arbejdsmarkedet Erhvervsstrukturen er generelt under forandring fra de primære og sekundære erhverv til de tertiære erhverv. I Rebild er der stadig en voksende beskæftigelse i industrien. Det stiller krav om en bevidst forholden sig til kommunens erhvervsstruktur og om en tilsvarende udvikling af arbejdsstyrkens kompetencer Aldersgennemsnittet i den offentlige sektor er højt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det kan blive vanskeligt at rekruttere nye medarbejdere til offentlige arbejdspladser i løbet af bare få år Der er en stor udpendling især til Aalborg. Det vil sige, at Rebild er afhængig af arbejdspladser i andre kommuner, og andre kommuner er i nogen grad også afhængige af arbejdspladser i Rebild. Arbejdsmarkedet er ikke sammenfaldende med kommunegrænserne, og det bør beskæftigelsespolitikken tage højde for Der er en særlig negativ udvikling i ledigheden for akademikere. Det er vigtigt at være opmærksom på de områder, hvor ledigheden udvikler sig specielt og tage initiativer, som modvirker marginaliseringsproblemer Ledigheden er særlig stor for de ældre (især kvinder), og der er mange på efterløn. Blandt de ledige ældre er der både kompetencer og erfaring, som må kunne anvendes aktivt, specielt i en situation hvor der er ved at være knaphed på arbejdskraft Rebild har forholdsvis korte sygedagpengeforløb. Det må fortsat være en udfordring så hurtigt som muligt at få sygedagpengemodtagere i beskæftigelse igen Der er en forskellig aktiveringspraksis i kommunen og Arbejdsformidlingen. I et fælles jobcenter vil aktiveringspolitikken blive et centralt omdrejningpunkt 19

20 Begrebs- og ordforklaring (ikke alle brugt i dette notat). Arbejdsmarkedsbalancen: Balance, der viser, hvordan den samlede arbejdsstyrke fordeler sig mellem beskæftigede, ledige samt personer i aktivering og orlov. Arbejdsmarkedspolitik: Betegnelse for politiske tiltag, der direkte tager sigte på at påvirke forholdene på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger: Aktiveringsforløb, uddannelsesforløb, løntilskud eller orlov for ledige personer. Arbejdsstyrken: Antallet af personer, enten i beskæftigelse eller ledige, der tilbyder deres arbejdskraft på arbejdsmarkedet, og er mellem 16 og 66 år. Beskæftigelse: Omfatter alle personer og selvstændige i arbejdsstyrken. Kan være beskæftigede med bopæl i regionen/kommunen eller beskæftigede med arbejdssted i regionen/kommunen. Branche: En del af erhvervslivet, der omfatter virksomheder, som arbejder med den samme type produkter, f.eks. metalindustrien og byggebranchen. Erhvervsfrekvens: Den andel af befolkningen, der i den erhvervsaktive alder (16-66 år) indgår i arbejdsstyrken. Erhvervsstruktur: Opgørelse over fordelingen af arbejdspladser på de enkelte erhverv inden for en bestemt region. Flaskehalsproblem: Situation på arbejdsmarkedet, hvor virksomhederne i en region over en længere periode efterspørger arbejdskraft med bestemte kvalifikationer, som ikke kan tilfredsstilles med kvalificeret ledig arbejdskraft. Ledighed: Der er to ledighedstyper: Dagpengemodtagere (forsikrede ledige) og kontanthjælpsmodtagere (ikke-forsikrede ledige). For dagpengemodtagerne er den samlede ydelsesperiode på 4 år. Minimumskravet til aktivering betyder, at ledige årige har ret til at modtage tilbud efter 12 måneders sammenlagt ledighed. Ledige dagpengemodtagere under 30 år og årige har ret til at modtage tilbud efter 6 måneders sammenlagt ledighed. De ledige har desuden ret til at modtage et nyt tilbud, hver gang de har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder efter afslutning af seneste tilbud. For at kunne indgå i ledighedsstatistikken skal den ledige ikke deltage i en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning (aktivering),f.eks. være i løntilskudsjob. Ledighedsberørte: Antallet af personer, der i en given periode, f.eks. et kvartal eller et år, har været tilmeldt arbejdsformidlingen som ledige. Ledighedsgrad: Det antal timer, en person er ledig i forhold til det samlede antal arbejdstimer i perioden, dvs. den andel af et givet år, hvori en person har været ledig. Ledighedsprocent: Antallet af forsikrede ledige i procent af det samlede antal forsikrede A-kassegrupper: Selvstændige: Selvstændige, Selvstændige Erhvervsdrivende Akademikere: Akademikere, Erhvervssproglige, Ingeniører, Journalistik, kommunikation og Sprog, Magistre, Civiløkonomer Funktionærer og Tjenestemænd: Børne- og Ungdomspædagoger, Danske Sundhedsorganisationer, Funktionærer og Tjenestemænd, Danmarks Lærere i Folkeskolen, Socialpædagoger, Statstjenestemænd og Teleforbundet Handels- og Kontorfunktionærer: Handels- og Kontorfunktionærer Tekniske Funktionærer: Danske Sælgere, Funktionærer og Servicefag, IT-faget og Merkonomer, Ledere, Teknikere Byggefag: Blik og Rør, El-faget, Malerfaget og Maritime, Træ-Industri-Byg Metalarbejdere: Metalarbejdere 3 F: Fælles Faglig Forbund Fremstillingsfag: Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere Offentlig Ansatte: Offentlig Ansatte Øvrige: Danske Lønmodtagere, Frie Funktionærer, Kristelig a-kasse, Restaurationsbranchen 20