Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse -- en håndbog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse -- en håndbog"

Transkript

1 REALKOMPETENCER - det du kan Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse -- en håndbog Undervisningsministeriets håndbogsserie nr

2 Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse -- en håndbog Undervisningsministeriets håndbogsserie nr

3 NORDISK MILJØMÆRKNING Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse en håndbog Publikationen indgår i Undervisningsministeriets håndbogsserie som nr Redaktion: Annelise Hauch og Jan Reitz Jørgensen, Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse, Kontor for livslang læring, med bidrag fra Agnethe Nordentoft, Niels Henrik Helms og Lizzie Mærsk-Nielsen Serieredaktion og produktion: Werner Hedegaard, Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Advice A/S 1. udgave, 1. oplag, marts 2008: 3000 stk. ISBN ISBN (WWW) Internetadresse: pub.uvm.dk/2008/rkvivoksen Udgivet af Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Bestilles (ISBN ) hos: NBC Ekspedition Tlf , fax eller e-post: Telefontid: Mandag-torsdag , fredag eller hos boghandlere Tryksag Tryk: Scanprint A/S Trykt med vegetabilske trykfarver på 100 procent genbrugspapir Printed in Denmark 2008 Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Kommunikationsenheden i Undervisningsministeriet, tlf eller e-post:

4 Forord Alle skal have gode muligheder for og lyst til at lære hele livet. Sådan lyder en af målsætningerne i Danmarks strategi for livslang læring, hvor bedre vejledning og rådgivning, øget anerkendelse af realkompetencer samt større sammenhæng og overskuelighed i uddannelsessystemet skal bidrage til, at alle deltager i livslang læring. Vi lever i en globaliseret verden, hvor et vidensamfund som det danske har store muligheder. Men det stiller krav om, at vi fortsat skal dygtiggøre os og bruge vores ressourcer på en hensigtsmæssig måde. Erfaringer og læring opnået uden for de traditionelle uddannelser er en vigtig, men ofte upåagtet, ressource. Anerkendelsen af disse kompetencer øger motivationen for uddannelse og gør, at uddannelse kan sættes sammen på en måde, der både tager hensyn til den enkelte og udnytter samfundets uddannelsesmæssige ressourcer bedst muligt. Folketinget har vedtaget en lov om anerkendelse af realkompetence på voksen- og efteruddannelsesområdet mv. Loven medfører, at der på voksen- og efteruddannelsesområdet indføres adgang til anerkendelse af den enkelte borgers realkompetence, hvor der ikke allerede er mulighed for det, og at muligheden udbygges på områder, hvor der allerede er erfaring med at vurdere og anerkende realkompetence, efter nogle fælles principper. Med denne håndbog ønsker Undervisningsministeriet at formidle viden om vurdering og anerkendelse af realkompetence på voksen- og efteruddannelsesområdet til uddannelsesinstitutionerne. Håndbogen giver overblik over baggrund, begreber, regelsæt, eksisterende praksis og nye udfordringer. Hensigten er at give inspiration til arbejdet med de udfordringer, der er forbundet med at vurdere og anerkende borgernes realkompetence. Uddannelsesdirektør Villy Hovard Pedersen Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Februar

5

6 Indhold 3 7 Forord Indledning Introduktion til realkompetencer Definition af realkompetencer Lov om anerkendelse af realkompetencer Realkompetencevurdering En faseopdelt model for individuel kompetencevurdering Indledende samtale og vejledning Indsamling af dokumentation Realkompetencevurdering Anerkendelse af realkompetencer Afsluttende tilbagemelding og eventuelt vejledning Kvalitet i realkompetencevurdering Vurderingsprocessen: Gennemsigtighed og dokumentation Vurderingsmetoder: Pålidelighed og validitet Klagemuligheder Centrale initiativer Realkompetencevurdering i forskellige uddannelser Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) Grunduddannelse for voksne (GVU) Almen voksenuddannelse (AVU) og almengymnasiale uddannelser Videregående voksenuddannelse (VVU) og diplomuddannelse Fire cases om realkompetencevurdering Realkompetencevurdering AMU Realkompetencevurdering GVU Individuel kompetencevurdering VUC Realkompetencevurdering diplomuddannelse 65 Kilder, links, litteratur m.m. 5

7

8 Indledning Folketinget har vedtaget en lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Udbygning af anerkendelse af realkompetence på voksen- og efteruddannelsesområdet mv.), Lov nr. 556 af 6. juni 2007 (Lovforslag L november 2006). Med loven gives der adgang til anerkendelse af den enkelte borgers realkompetencer. I Danmark er der bred politisk opbakning til at fremme anerkendelse af realkompetencer. Arbejdsmarkedets parter støtter også op om at fokusere på realkompetence. I denne henseende er Danmark på linje med den internationale kompetencepolitiske dagsorden fremsat af blandt andre EU, OECD og Nordisk Ministerråd. Anerkendelse af realkompetence ses af alle internationale aktører som et led i strategien om livslang læring. Danmark er med i front med sine initiativer på realkompetenceområdet. Allerede i 2004 var der bred politisk tilslutning til realkompetence som et vigtigt indsatsområde, da redegørelsen Anerkendelse af realkompetencer i uddannelserne blev fremlagt i Folketinget. Undervisningsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Kulturministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet stod bag redegørelsen. Regeringens trepartsudvalg om livslang uddannelse og opkvalificering for alle på arbejdsmarkedet påpegede i sit slutdokument i foråret 2006, at kompetenceudvikling er et fælles ansvar for parterne, og at det er vigtigt at skabe en bred samfundsmæssig accept af, at realkompetence skal tælles med, når man vurderer den enkeltes formelle kompetencer. Også i Velfærdsaftalen fra 2006 og aftalen om udmøntning af globaliseringspuljen er anerkendelse af realkompetence et prioriteret indsatsområde. På den baggrund er et omfattende lovkompleks vedtaget, der 7

9 udstikker de fremtidige regler og rammer for vurdering af realkompetence inden for voksen- og efteruddannelse. I denne håndbog giver kapitel 1 en introduktion til realkompetencer. Kapitel 2 præsenterer en faseopdelt model for realkompetencevurdering, mens kapitel 3 sætter fokus på nødvendigheden af kvalitet, pålidelighed og validitet i gennemførelse af realkompetencevurderinger. Kapitel 4 giver et kort overblik over regler for realkompetencevurdering i forskellige uddannelser. Kapitel 5 består af fire casebeskrivelser, der konkretiserer, hvordan der kan gennemføres realkompetencevurderinger i relation til forskellige uddannelser. Bagest i håndbogen er der henvisninger til forskellige kilder, links, litteratur m.m., hvor der kan søges flere oplysninger om realkompetencevurdering. 8

10 9

11 11

12 1. Introduktion til realkompetencer Definition af realkompetencer Undervisningsministeriets arbejde med realkompetencer bygger på følgende definition: Realkompetencer er en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet. Denne definition sætter fokus på, at læring sker i mange andre sammenhænge end inden for det formelle uddannelsessystem. Vi lærer alle sammen hele tiden nyt og udvikler hver især vores realkompetencer i forskellige læringsarenaer med vidt forskelligt formål og perspektiv. Når den enkeltes realkompetencer skal synliggøres og anerkendes som led i kompetenceudvikling, handler det om, hvordan man bygger videre på det, man har lært i arbejdslivet, i folkeoplysningen og foreningslivet og i uddannelsessystemet, og hvordan der kan bygges bro mellem de forskellige læringsarenaer. Figur: De tre læringsarenaer Uddannelsessystemet Realkompetence Arbejdslivet Folkeoplysning og foreningsliv mv. 11

13 Offentlig anerkendt uddannelse er kun en del af det, der kan være en persons samlede kompetencer. Kompetencer kan også tilegnes gennem privat uddannelse eller i arbejdslivet gennem læring på jobbet og ved virksomhedsintern uddannelse, gennem folkeoplysende undervisningsaktiviteter, herunder højskoleophold og aftenskolekurser, gennem deltagelse i foreningslivets forskellige aktiviteter, det kan være som aktiv frivillig i en hjælpeorganisation eller som idrætsleder, eller i fritiden i øvrigt, for eksempel sprogtilegnelse gennem udlandsophold. I de formelle uddannelser dokumenteres deltagernes læring, viden og færdigheder ved hjælp af karakterer, uddannelsesbeviser, kursusbeviser etc. Derved kan kompetencerne anvendes i forhold til videre uddannelse, arbejdsmarkedet og i forhold til for eksempel virksomheder, der allerede beskæftiger eller påtænker at ansætte de pågældende personer. I uddannelsessystemet findes endvidere forskellige muligheder for at få godskrevet tidligere gennemført uddannelse efter bestemmelser om merit (anerkendelse og godskrivning af formelle kompetencer). CIRIUS, som er den styrelse under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, der i relevante tilfælde varetager anerkendelse af udenlandske studerende og kandidater, vurderer udelukkende formelle uddannelseskvalifikationer. CIRIUS tager altså ikke stilling til den enkeltes realkompetencer eller samlede kompetence. Læring i det formelle, offentligt anerkendte, uddannelsessystem og i private uddannelser samt på kurser i virksomhedseller foreningsregi og i folkeoplysende organisationer sker i planlagte og systematiserede undervisningssituationer, mens der sker meget uformel læring på en arbejdsplads gennem for eksempel sidemandsoplæring. Det samme gælder arbejde som frivillig i en forening. 12

14 En persons realkompetencer er summen af viden, færdigheder og kompetencer, som personen har tilegnet sig gennem de forskellige former for læreprocesser, formelle eller uformelle. For at noget kan være en realkompetence, skal det være en reel kompetence noget den enkelte faktisk kan bruge og vise i konkrete sammenhænge. Man skal dog være opmærksom på, at de formelle kvalifikationer, som en person har tilegnet sig gennem erhvervelsen af for eksempel en studentereksamen, altid vil være gældende. Når vi taler om realkompetencer, er det afgørende altså ikke, hvor eller hvordan den enkelte har tilegnet sig viden eller færdigheder såsom et fremmedsprog eller et håndværk. Det, der tæller, er, at vedkommende har lært det og kan dokumentere denne læring. Når realkompetencen bliver synliggjort, kan og bør den udgøre grundlaget for videre uddannelse eller beskæftigelse. Det er ikke noget nyt, at der tages hensyn til erfaringer og baggrund i forbindelse med optag på uddannelse, men det er nyt, at der arbejdes systematisk på at skabe sådanne muligheder overalt i voksen- og efteruddannelsessystemet. Hovedsigtet med regeringens initiativ er anerkendelse af realkompetence i et uddannelsesperspektiv. Men det lægger samtidig vægt på at forbedre samspillet og bygge bro mellem læring, der finder sted i uddannelse, i arbejdsliv og i folkeoplysningen og foreningslivet. Formålet med at vurdere og anerkende realkompetence i uddannelserne er at give den enkelte mulighed for at bygge videre på sine kompetencer, uanset hvor de er erhvervet, og opnå formel anerkendelse. Målestokken for realkompetencevurderingen er uddannelsesmål og/eller adgangskrav for den ønskede formelle uddannelse. Resultatet af vurderingen og anerkendelsen dokumenteres med et bevis, hvis betingelserne herfor er opfyldt. 13

15 I arbejdslivet spiller afklaring og synliggørelse af realkompetence en vigtig rolle for medarbejdernes job- og kompetenceudvikling og for virksomhedernes konkurrenceevne. En medarbejder kan gennem virksomhedens realkompetencevurdering blive vurderet i forhold til bestemte jobfunktioner. Virksomheden anvender som oftest sin egen målestok for kompetencevurdering og -udvikling, men afklaring og dokumentation i forhold til jobfunktioner kan også bruges aktivt af medarbejderen eller virksomheden til at opnå anerkendelse i forhold til en offentligt anerkendt uddannelse. I folkeoplysningen og foreningslivet udvikles realkompetence i mange forskellige sammenhænge og omfatter en bred vifte af viden, færdigheder og personlige kompetencer. Synliggørelse af realkompetence ses her som et vigtigt bidrag til at styrke den enkeltes bevidsthed om udbyttet af et undervisningsforløb eller en aktivitet og derigennem erhvervede realkompetencer. En dokumentation for realkompetencer erhvervet i for eksempel folkeoplysningen eller foreningslivet kan også bruges til at søge job eller til at opnå anerkendelse i forhold til en offentligt anerkendt uddannelse. Lov om anerkendelse af realkompetencer Folketingets vedtagelse af Lov nr. 556 af 6. juni 2007 (Udbygning af anerkendelse af realkompetence på voksen- og efteruddannelsesområdet mv.) (Lovforslag L november 2006), indebærer en række ændringer af forskellige love på Undervisningsministeriets område. Loven medfører, at der på voksen- og efteruddannelsesområdet indføres adgang til anerkendelse af borgerens realkompetence, hvor der ikke allerede er mulighed for det, og at muligheden udbygges på områder, hvor der allerede er erfaring med at vurdere og anerkende realkompetence. En række principper er bærende for det fremtidige arbejde med anerkendelse af realkompetence, og disse skal være med 14

16 til at sikre, at vi i Danmark udvikler robuste og rimelige vilkår for at vurdere borgernes realkompetencer. Nedenfor er nogle af disse principper skitseret. Den enkelte borger kan få sin realkompetence vurderet baseret på rammer og regler fastlagt inden for de enkelte uddannelsesområder. Med denne bestemmelse er det fastsat, at alle voksne har ret til at anmode en voksen- og efteruddannelsesinstitution om at få vurderet deres realkompetence i forhold til et fag henholdsvis en hel uddannelse. Den enkelte har selv et ansvar for at bidrage til at dokumentere sine realkompetencer. Det er afgørende, at den enkelte bidrager aktivt med at afklare og dokumentere sin realkompetence. Den enkelte vil derved gennemgå en refleksion og erkendelsesproces, der oftest i sig selv virker motiverende. Det vil også være en hjælp til uddannelsesinstitutionernes vurderingsarbejde. Uddannelsesinstitutionerne skal sikre, at denne proces sker med relevant rådgivning og vejledning. Der er ikke deltagerbetaling for realkompetencevurdering for kortuddannede. I tilknytning til uddannelser, der er målrettet kortuddannede, er realkompetencevurdering gratis for alle. I tilknytning til videreuddannelse på videregående niveau er den gratis for personer med en uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau, mens personer med en uddannelse over dette niveau skal betale for realkompetencevurdering. En kompetencevurdering foretages altid med udgangspunkt i målene for konkrete fag eller de enkelte uddannelsers mål og adgangskrav. Realkompetencen skal vurderes i forhold til de mål, der er beskrevet i de enkelte uddannelsers bekendtgørelser eller i forhold til de formulerede adgangskrav. Ud over generelle uddannelsesbekendtgørelser kan gældende studieordninger for de 15

17 enkelte uddannelser udgøre vurderingsstandarden. Den enkeltes kompetencer anerkendes, uanset hvor og hvordan de er erhvervet. Realkompetence omfatter en persons samlede kvalifikationer, viden, færdigheder og kompetencer uanset om disse er tilegnet gennem formel uddannelse eller gennem uformelle læreprocesser. Uddannelsernes kvalitet/niveau må ikke forringes, selv om et uddannelsesbevis bygger helt eller delvis på anerkendt realkompetence erhvervet uden for det offentlige uddannelsessystem. Anerkendelse af realkompetencer forudsætter, at de tilegnede kompetencer er lige så gode som dem, der tilegnes gennem deltagelse i formel uddannelse, altså, at de svarer til bestemte adgangskrav, uddannelsesmål og niveauer. Der stilles krav til kvalitetssikring af den individuelle kompetencevurdering. De anvendte metoder skal sikre en pålidelig vurdering og dermed sikre tillid til resultatet. Omverdenen, både uddannelsesinstitutionerne indbyrdes og arbejdsmarkedet, skal have tillid til de redskaber, metoder og procedurer, der tages i brug ved vurdering og anerkendelse af realkompetence. Resultatet af vurderingen dokumenteres gennem udstedelse af bevis. Afhængig af ansøgerens formål med realkompetencevurderingen skal uddannelsesinstitutionen udstede et bevis på anerkendte kompetencer enten i form af et adgangsbevis, et kompetencebevis eller et uddannelsesbevis. Udbygningen af muligheden for anerkendelse af realkompetence bygger på et grundlæggende princip om frivillighed for den enkelte. De nye muligheder udgør således et tilbud til borgerne. 16

18 Der indføres klageadgang på visse områder. Kvalifikationsnævnet er klageinstans og skal kunne give en faglig bedømmelse i forbindelse med eventuelle klagesager. Behandlingen er skriftlig. 17

19 19

20 2. Realkompetencevurdering Den mangfoldighed af læring, der sker i andre sammenhænge end i de formelle uddannelser, kan nu systematiseres, dokumenteres og anerkendes i forhold til de formelle uddannelser. Udfordringen for uddannelsessystemet er, at når det retter sin optik på den læring, der har fundet sted uden for de formelle uddannelser, har det lettere ved at se, hvad den kommende kursist eller studerende mangler, end hvad vedkommende kan, da denne læring ikke er systematiseret som formelle kompetencer. Repræsentanterne fra uddannelsessystemet skal nu udvikle deres iagttagelsesevne i forhold til den viden, de færdigheder og de kompetencer, som en person har tilegnet sig uden for uddannelsessystemet. Omvendt skal den enkelte person, virksomhederne og organisationerne kunne beskrive de kompetencer, som kan være erhvervet på en anden måde end gennem det formelle uddannelsessystem. En faseopdelt model for individuel kompetencevurdering En realkompetencevurdering skal altid gennemføres, så den passer bedst til den pågældende person, der skal vurderes, og de kompetencevurderingsbehov, som personen har. Det er derfor vanskeligt at komme med en fast model for, hvordan en realkompetencevurdering skal gennemføres. Kompetencevurderingen skal naturligvis afholdes inden for de regler og rammer, der gælder for det pågældende område. Nedenfor beskrives en generel faseopdelt model for, hvordan en realkompetencevurdering kan gennemføres: 1. Indledende samtale og vejledning 2. Indsamling af dokumentation 3. Realkompetencevurdering 4. Anerkendelse af realkompetencer 5. Afsluttende tilbagemelding og eventuelt vejledning 19

21 I de følgende fem afsnit er de enkelte faser beskrevet nærmere. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de enkelte faser indholdsmæssigt vil glide ind over hinanden. For nogle personer vil processen være jævnt fremadskridende, mens den for andre vil veksle mellem afklaring og dokumentation. Indledende samtale og vejledning Ved en indledende samtale med en repræsentant fra uddannelsesinstitutionen skal den person, der ønsker en realkompetencevurdering, have mulighed for at blive orienteret og vejledt om de muligheder, der er for at for at få sine kompetencer vurderet i forhold til en ønsket uddannelse. Den enkelte ansøgers formål med at få foretaget en realkompetencevurdering i forhold til en uddannelse eller i forhold til et fag i en uddannelse afhænger af vedkommendes ønsker og forudsætninger. Uddannelsesinstitutionens anerkendelse af ansøgerens realkompetencer afhænger af formålet med og resultatet af vurderingen inden for den konkrete uddannelses rammer. Det kan være: 1. At opfylde krav om formel uddannelse som adgangsbetingelse til uddannelsen (herunder få adgangsbevis med henblik på eventuelt senere at søge optagelse på den pågældende uddannelse). 2. At få udarbejdet en plan for afkortning og/eller individuel tilrettelæggelse af en bestemt uddannelse. 3. At få udstedt uddannelsesbevis for hele den pågældende uddannelse eller for afsluttede dele, eller kompetencebevis for afsluttede dele, i overensstemmelse med reglerne for de enkelte uddannelser. Uddannelsesinstitutionen kan efter anmodning udstede dokumentation for den anerkendelse af ansøgerens realkompetence, som der ikke kan udstedes uddannelsesbevis eller kompetencebevis for efter reglerne om den pågældende uddannelse eller det pågældende fag. Dokumentationen har form af et (real)- 20

22 kompetencebevis, hvor det nærmere angives, hvad der er anerkendt i forhold til uddannelsens henholdsvis fagets mål/niveau. Ved samtalen skal personen hjælpes til at få sat ord på de kompetencer, som han/hun gerne vil have vurderet. Dette skal gøres på en måde, så der bliver åbnet for en erkendelsesproces, hvor også de færdigheder og den viden, deltageren måske ikke tidligere har tillagt nogen betydning, bliver synliggjort og dermed kan blive genstand for en kompetencevurdering. Den indledende vejledning munder ud i en præcisering af, hvilken viden, hvilke færdigheder og kompetencer der kan vurderes i forhold til hvilke adgangskrav og/eller uddannelsesmål og niveauer samt en aftale om det videre forløb for realkompetencevurderingen. Indsamling af dokumentation Med henblik på vurderingen skal der tilvejebringes et vurderingsgrundlag. Den enkelte person, der gerne vil kompetencevurderes, skal selv bidrage til at dokumentere sine realkompetencer. Hvis uddannelsesinstitutionen på et tidligt tidspunkt kan konstatere, at en persons kompetence ikke eller kun i meget begrænset omfang indgår i målene for den eller de aktuelle uddannelser, der ønskes en vurdering i forhold til, kan den afvise at gennemføre en realkompetencevurdering. Som hidtil skal den enkelte ved ansøgning om optagelse på en uddannelse vise dokumentation for gennemført formel uddannelse. Dette kan være eksamensbeviser, uddannelsesbeviser, kursusbeviser, svendebreve etc. Sådanne uddannelsesbeviser skal ikke gøres til genstand for en vurdering, da beviserne automatisk giver ret til videre uddannelse. Som basis for en realkompetencevurdering skal der tilvejebringes dokumentation for ikke fuldførte uddannelsesforløb, samt for uformelle kompetencer, der er erhvervet i arbejdslivet eller i forbindelse med folkeoplysnings-, forenings- og fritidsaktiviteter. 21

23 Dokumentationen kan omfatte mange forskellige typer dokumenter, blandt andet: kursusbeviser og kursusbeskrivelser certifikater fra private uddannelsesudbydere ATP-udskrifter, der nøjagtigt viser, hvilke ansættelsesforhold den enkelte har haft udtalelser fra arbejdsgivere liste over faglige og organisatoriske tillidshverv udtalelser fra ledere og trænere i foreningsarbejde udtalelser fra lærere og forstandere på de folkeoplysende skoleformer forskellige former for CV, herunder det europæiske CV udviklet som en del af Europass forskellige former for kompetenceprofiler resultater af test og afprøvninger. Dokumentationen kan også omfatte konkrete ting, personer har udarbejdet eller indsamlet, og som kan bidrage til at give et indtryk af personens kompetencer. Disse kan for eksempel være fotografier, tegninger, cd-rommer eller procesdokumentation i form af logbøger. Endelig kan dokumentationen omfatte resultater af test og prøver, der er udarbejdet og gennemført med henblik på at afdække den enkeltes realkompetencer. Min kompetencemappe Min kompetencemappe er udviklet af Undervisningsministeriet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter med henblik på at understøtte dokumentation af realkompetencer i forbindelse med gennemførelse af en kompetencevurdering. Mappen er en form for CV-ramme eller portfolio for dokumentation af de realkompetencer, som den enkelte har tilegnet sig, uanset hvor dette er sket. 22

24 Kompetencemappen er et personligt redskab til alle, som ønsker at få overblik over, hvad de har tilegnet sig af realkompetencer. Mappen kan derfor også bruges som grundlag i en række andre sammenhænge end realkompetencevurdering i forhold til en uddannelse. Det kan være samtaler med en erhvervseller uddannelsesvejleder, en arbejdsgiver eller nærmeste overordnede, uddannelsesansvarlig på arbejdspladsen eller i forbindelse med jobansøgning. Kompetencemappen er udformet sådan, at virksomheder, som ønsker at igangsætte realkompetencevurderinger blandt deres medarbejdere, kan benytte et særligt virksomhedslogin, hvor de kan invitere medarbejdere til at logge sig på. Det er frivilligt for den enkelte at bruge Min kompetencemappe eller at bruge andre redskaber til beskrivelse og dokumentation af realkompetencer. Den enkeltes udfyldte kompetencemappe er den enkeltes ejendom, som han eller hun råder over. Kompetencemappen er frit tilgængelig på Undervisningsministeriets hjemmeside på adressen: og det er gratis at bruge materialet. Kompetencebeskrivelsen kan gennemføres via hjemmesiden, eller man kan vælge at printe skemaerne ud på papir og gennemføre kompetencebeskrivelsen på den måde. Min Kompetencemappe er bygget trinvis op, og der gives løbende eksempler, som kan være til inspiration, når de enkelte punkter skal udfyldes. I mappen skelnes mellem viden om et område og færdigheder i at udføre bestemte opgaver. Den enkelte opfordres til at selv at vurdere sine kompetencer i forhold til et ønsket uddannelsesområde. Øvrige kompetencer kan dokumenteres på tilsvarende vis, for eksempel kompetencer i forhold til samarbejde og planlægning, lærings- og udviklingskompetence, kommunikation/for- 23

25 midling, at arbejde med tal, it-kompetencer og sprog. Det er den enkeltes eget ansvar at skaffe sig dokumentation i form af eksamensbeviser, udtalelser mv., ligesom den enkelte selv afgør, hvad der skal med i kompetencemappen. Dokumentation fra folkeoplysning, foreningsliv mv. Der er udviklet et specifikt redskab i tre versioner til selvevaluering og dokumentation af kompetencer, der er udviklet i henholdsvis foreningslivet, frivilligt socialt arbejde og i folkeoplysningen. Redskabet er udviklet for Undervisningsministeriet i samarbejde med en række organisationer i tredje sektor. Redskabet kan hentes på følgende internetsider: realkompetence-forening.dk/, og Det kan indgå som et element i Min kompetencemappe, og der er link til de tre internetsider fra det relevante afsnit i Min kompetencemappe. Ved at arbejde med det it-baserede redskab kan den enkelte opnå en personlig bevidstgørelse og få sat ord på egne kompetencer i bred forstand. Redskabet, der har form af et spørgeskema, giver en systematisk afklaring og identifikation af følgende kompetencer: sociale kompetencer, læringskompetencer, kreative og innovative kompetencer, it-kompetencer, selvledelseskompetencer, interkulturelle kompetencer og organisatoriske kompetencer. Denne selvevaluering kan suppleres med en samtale om resultatet af spørgeskemaet. Foreninger for frivilligt og socialt arbejde, foreningsarbejde i øvrigt eller folkeoplysende foreninger eller skoler, for eksempel højskolerne, kan tilbyde denne sparring for at kvalificere og dokumentere resultatet. Realkompetencevurdering Uddannelsesinstitutionerne har stor erfaring med vurdering i forbindelse med afholdelse af eksamener, prøver og test. Her 24

26 er man vant til at se den enkeltes viden og færdigheder som et objekt, der kan måles. Det, der vurderes i forhold til, er de faglige krav, som er beskrevet i reglerne for det givne uddannelsesområde. Opgaven med at vurdere realkompetencer ligger ligeledes hos uddannelsesinstitutionerne. Kompetencevurderingen foretages altid med udgangspunkt i de enkelte uddannelsers henholdsvis fags mål samt i visse tilfælde med udgangspunkt i de adgangskrav, der stilles. I takt med at uddannelsesmålene bliver beskrevet i kompetencer, bliver det lettere at vurdere og anerkende kompetencer, som ikke er opnået inden for de formelle uddannelsesrammer. Det er helt centralt, at de lærere fra uddannelsesinstitutionerne, der gennemfører realkompetencevurderingen, har de faglige kvalifikationer, der kræves for at undervise inden for den eller de uddannelser, som en person ønsker en realkompetencevurdering i forhold til. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at inddrage flere lærere med forskellige faglige kvalifikationer for at kunne gennemføre en realkompetencevurdering. Varigheden af en kompetencevurdering vil være helt individuelt bestemt, da tidsforbruget vil afspejle kompleksiteten i og omfanget af det, som personen gerne vil realkompetencevurderes i forhold til. Regler om maksimal varighed fastsættes for de enkelte uddannelsesområder. I realkompetencevurderingen kan der anvendes en række forskellige metoder alt afhængig af, hvilke kompetencer det er, der skal vurderes. Det er op til den enkelte uddannelsesinstitution at udvælge de metoder, som i de enkelte tilfælde skønnes at være de mest egnede. Det er vigtigt at være opmærksom på, at kompetencevurderingen kan gennemføres flere forskellige steder, for eksempel i et teorilokale på uddannelsesinstitutionen, i et værksted på 25

27 uddannelsesinstitutionen eller i en virksomhed, hvor personen kan demonstrere sine praktiske færdigheder. Eksempler på metoder kan være: individuelle samtaler mere eller mindre strukturerede interview forskellige former for kollektive samtaler, øvelser og rollespil skriftlige opgaver og test mundtlige opgaver praktiske øvelser og opgaver it-baserede test. Det vil oftest være både nødvendigt og hensigtsmæssigt at benytte sig af flere forskellige metoder i realkompetencevurderingen. Anerkendelse af realkompetencer Når en uddannelsesinstitution har foretaget en realkompetencevurdering i forhold til en given uddannelse eller et uddannelsesmål, har den grundlag for at vurdere, om den enkelte persons kompetencer kan anerkendes eller ikke kan anerkendes. Uddannelsesinstitutionen træffer dermed en afgørelse om anerkendelse af realkompetencer. Afgørelsen træffes både på baggrund af den dokumentation, som personen har fremlagt, og på baggrund af den konkrete vurderingsproces, som personen har været igennem. Hvis uddannelsesinstitutionen er kommet frem til, at en person har realkompetencer svarende til uddannelsen eller uddannelsesmålet eller til dele af disse skal uddannelsesinstitutionen anerkende realkompetencerne. Derefter skal uddannelsesinstitutionen udstede et bevis som resultat af kompetencevurderingsprocessen eller udarbejde en individuel uddannelsesplan, afhængigt af reglerne herom på 26

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 Voksenuddannelsessystemet Voksenuddannelsessystemet Forberedende voksenuddannelse (FVU) Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) Videregående voksenuddannelse

Læs mere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU TUR s uddannelsesområde 2014 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk

Læs mere

Hvad er realkompetencer?

Hvad er realkompetencer? Hvad er realkompetencer? Realkompetencer er en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet Tanken er at anerkende en persons samlede erfaringer fra uddannelse,

Læs mere

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU Træets uddannelsesområde 2014 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk

Læs mere

Guidelines til højskolernes arbejde med realkompetence

Guidelines til højskolernes arbejde med realkompetence Guidelines til højskolernes arbejde med realkompetence Introduktion Denne mappe indeholder en række guidelines til de højskoler, der er interesseret i at arbejde med realkompetence og dokumentation af

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU?

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Inspirationskonference om IKV i AMU Transporterhvervets Uddannelser 23. september 2014 Lizzie Mærsk Nielsen Hvad er IKV i AMU? En MEGET stor hemmelighed for

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 10 jan.2013 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

Metalindustriens uddannelsesudvalg 2. udgave, juli 2009

Metalindustriens uddannelsesudvalg 2. udgave, juli 2009 Metalindustriens uddannelsesudvalg 2. udgave, juli 2009 Vejledningen er udarbejdet af Metalindustriens uddannelsesudvalg i samarbejde med repræsentanter fra erhvervsskoler/amu-centre samt eksterne konsulenter

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 8 januar.2012 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Realkompetencevurdering

Realkompetencevurdering Realkompetencevurdering En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium August 2013 Realkompetencevurdering En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

Ansøgning til uddannelse PAU-EUV

Ansøgning til uddannelse PAU-EUV Ansøgning til uddannelse PAU-EUV EUV - PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE (EUV står for erhvervsuddannelse for voksne) For at blive optaget skal du Være fyldt 25 år Have mindst 2 års erhvervserfaring, inden

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU

Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU REALKOMPETENCER - det du kan Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU Uddannelsesområdet for køkken, hotel, restaurant, bager, konditor og kødbranchen Efteruddannelsesudvalget for Køkken,

Læs mere

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland Program for dagen Velkomst vicedirektør Anders Sevelsted Oplæg om EUD-reformen samt fremtidig optag og ansættelse ved Projektleder Ditte Grostøl

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Workshop Årsmøde 2012, Kolding Konsulent Ellen Enggaard, VIAUC REALKOMPETENCEVURDERING I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Workshop Årsmøde 2012, Kolding Konsulent Ellen Enggaard, VIAUC REALKOMPETENCEVURDERING I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Workshop Årsmøde 2012, Kolding Konsulent Ellen Enggaard, VIAUC REALKOMPETENCEVURDERING I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Udbytte af anerkendelse : - Adgang - Individuel tilrettelæggelse og afkortning af uddannelse

Læs mere

Logbog Personbefordring med bus

Logbog Personbefordring med bus Vejledning til Logbog Personbefordring med bus Specialet International turistbuschauffør TUR Februar 2012 Vejledning til - EUD Erhvervsuddannelsen via Meritvejen - GVU Grundlæggende Voksen Uddannelse -

Læs mere

Ændringer i deltagerbetaling for gymnasiale enkeltfag pr. 1. januar 2011

Ændringer i deltagerbetaling for gymnasiale enkeltfag pr. 1. januar 2011 Til private gymnasieskoler m.v. Institutionsafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Ændringer i deltagerbetaling

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Det skal indledningsvist præciseres, at når en euv gennemføres med eux, så vil skoleundervisningen i hovedforløbet ikke være et afkortet for

Læs mere

Bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Bekendtgørelse nr. 1543 af 27. 12. 2009 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1592 af 21. 12. 2010, bekendtgørelse nr. 502 af 26. 5. 2011 og bekendtgørelse nr. 595 af 8. 3. 2015 Bekendtgørelse om åben uddannelse

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen løn& udvikling Mere uddannelse mere i løn Katalog over kompetencegivende videreuddannelse inden for kostforplejningsområdet set i sammenhæng med Ny løn økonomaforeningen Forord Denne pjece er et redskab

Læs mere

Fokus på RKV nr. 1. Baggrund, information, inspiration og oplæg til debat. Indhold

Fokus på RKV nr. 1. Baggrund, information, inspiration og oplæg til debat. Indhold Fokus på RKV nr. 1 Baggrund, information, inspiration og oplæg til debat Indhold Forord... 2 Den danske model... 3 Af Ulla Nistrup og Mette Ramsing Lindhardtsen, NVR Anerkendelse af realkompetence en proces

Læs mere

Anerkendelse af realkompetencer. - udbredelse, barrierer og gældende praksis. Undersøgelsesrapport

Anerkendelse af realkompetencer. - udbredelse, barrierer og gældende praksis. Undersøgelsesrapport Anerkendelse af realkompetencer - udbredelse, barrierer og gældende praksis af Ulla Nistrup og Anne Lund Undersøgelsesrapport Januar 2010 Forord Denne undersøgelse indgår som en del af NCKs arbejde med

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid

Fra ufaglært til faglært på rekordtid Fra ufaglært til faglært på rekordtid Program Generelt om Grunduddannelse for voksne (GVU) - hvad er GVU? - hvilke kriterier skal GVU-ansøgerne opfylde? - hvordan er processen? Hvad er GVU? Med en GVU

Læs mere

Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU

Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU REALKOMPETENCER - det du kan Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU Uddannelsesområdet for handel, administration, kommunikation og ledelse Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration,

Læs mere

Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv.

Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv. Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv. Undersøgelse som led i overvågning af lov nr. 556 af 6. juni 2007 2010 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Anerkendelse af realkompetencer på VEUområdet mv.

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob Udkast til bekendtgørelse om fleksjob I medfør af 69, stk. 4, 71, stk. 4, 73, stk. 2, 73 b, stk. 6, 74 b, 75, stk. 3, og 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 7.

Læs mere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Region Sjællands Serviceassistentprojekt Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Notat til MED-HU den 10. oktober 2013 Koncern HR, Jura og forhandling Version 1.1, den 24. september 2013 Indhold

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Nummer: Titel: Kort titel: Varighed: Godkendelsesperiode: Status (EUU): Status (UVM): xxxxx Facility Management værdier og jobområde FM værdier og jobområde 2,0 dage. 01-05-2012 og fremefter

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Udskrevet den 22-04-2015 Uddannelsesmål med detaljer Nummer: 45288 Titel: Billettering og kundeservice Kort titel: Billettering Varighed: 3,0 dage. Godkendelsesperiode: 01-12-2005 og fremefter

Læs mere

Uddannelse. udvalgte nøgletal 2008 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 %

Uddannelse. udvalgte nøgletal 2008 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % Uddannelse udvalgte nøgletal 2008 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % Uddannelse udvalgte nøgletal 2008 Undervisningsministeriet 2008 Indhold 1. RESSOURCER 5 Danmark bruger mange ressourcer på uddannelse 5 Danmark

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program VEU CENTER-sammen gør vi det lettere at tage på voksenog efteruddannelse

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige

Vejledning til bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 29. juni 2009 J.nr. 2008-0002486. Vejledning til bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige Reglerne om forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse

Læs mere

Idékataloget suppleres af vejledninger om aftalens dækningsområde, sammensætning af beslutningsfora

Idékataloget suppleres af vejledninger om aftalens dækningsområde, sammensætning af beslutningsfora 08-1073 - JOPA - 07.10.2008 Kontakt: Jørgen Pater - jopa@ftf.dk - Tlf: 3336 8816 Idékatalog FTF har udarbejdet et idékatalog om anvendelse af trepartsaftalens kompetenceudviklingsmidler til brug for de

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke:

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke: www.eva.dk Standardmerit, meritpraksis og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne Ved specialkonsulent Michael Andersen, Praktikermøde for faglige udvalg, torsdag den 9. oktober 2014 Disposition

Læs mere

Erhvervsuddannelser for voksne - euv. v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet

Erhvervsuddannelser for voksne - euv. v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet Erhvervsuddannelser for voksne - euv v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet Indhold 1. Afsæt for euv 2. Forskelle og ligheder mellem eud for unge og voksne 3. De tre uddannelsesveje i euv

Læs mere

Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Undervisningsministeriet, maj 2015

Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Undervisningsministeriet, maj 2015 Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Undervisningsministeriet, maj 2015 8. juni 2015: Bemærk præcisering på side 5 nederst i forhold til optagelse.dk og på side 16, 3. afsnit ift. ikrafttrædelsesbestemmelser.

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Denne handlingsplan er udarbejdet i et samarbejde mellem erhvervsskoler, AMU-centre og TUR. Vi har sammen ansvaret

Læs mere

GVU merkantil i kursusafdelingen på CPH WEST. På vej mod fagprøven gennem AMU CPH WEST

GVU merkantil i kursusafdelingen på CPH WEST. På vej mod fagprøven gennem AMU CPH WEST GVU merkantil i kursusafdelingen på CPH WEST På vej mod fagprøven gennem AMU CPH WEST Hvorfor kan en kursist med fordel vælge GVU? Fagligt fundament Personlig kompetenceudvikling Mulighed for at bevæge

Læs mere

GVU merkantil i kursusafdelingen på CPH WEST. På vej mod fagprøven gennem AMU CPH WEST

GVU merkantil i kursusafdelingen på CPH WEST. På vej mod fagprøven gennem AMU CPH WEST GVU merkantil i kursusafdelingen på CPH WEST På vej mod fagprøven gennem AMU CPH WEST Hvorfor kan en kursist med fordel vælge GVU? Større faglig bredde Personlig kompetenceudvikling Mulighed for at bevæge

Læs mere

Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart

Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart VUS Konsulenterne Vejledning / coaching om erhverv og uddannelse Uddannelsesplanlægning

Læs mere

Denne vejledning om IKV i AMU henvender sig til alle godkendte AMU-udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser og VEU-centrene.

Denne vejledning om IKV i AMU henvender sig til alle godkendte AMU-udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser og VEU-centrene. Til alle godkendte AMU-udbydere og VEU-centre Vejledning til institutionernes arbejde med individuel kompetencevurdering i arbejdsmarkedsuddannelserne (IKV i AMU) Denne vejledning om IKV i AMU henvender

Læs mere

På given foranledning indskærper ministeriet hermed helt centrale regler vedrørende tilrettelæggelse af AMU og anvendelse af interne instruktører.

På given foranledning indskærper ministeriet hermed helt centrale regler vedrørende tilrettelæggelse af AMU og anvendelse af interne instruktører. Til samtlige AMU-godkendte uddannelsesinstitutioner Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Grunduddannelse for voksne (GVU) DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Grunduddannelse for voksne (GVU) DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Grunduddannelse for voksne (GVU) 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Grunduddannelse for voksne (GVU) 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet 2 Viden er vejen frem Engang tog man en uddannelse som ung, og så var det slut med det. Men den tid er forbi. Nu

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Coaching i organisationer

Coaching i organisationer 2015 Coaching i organisationer Med fokus på mangfoldighed. Et kompetencegivende forløb med eksamen. Fagmodulet er på 60 lektioner/10 ECTS point og er et valgfag på akademiuddannelsen i ledelse. FIU-Ligestilling

Læs mere

Ansøgning om og bekræftelse af ret til optagelse på selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere

Ansøgning om og bekræftelse af ret til optagelse på selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere AR 245 Ansøgning om og bekræftelse af ret til optagelse på selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere Husk at læse vejledningen på sidste side, før du udfylder blanketten Rubrik 1: Navn mv. (Udfyldes

Læs mere

SUS-Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat Lersø Parkallé 21 2100 København Ø. Tlf.: 32 54 50 55 sus@sus-udd.dk www.susudd.dk

SUS-Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat Lersø Parkallé 21 2100 København Ø. Tlf.: 32 54 50 55 sus@sus-udd.dk www.susudd.dk SUS Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg 2008 SUS-Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat Lersø Parkallé 21 2100 København Ø Tlf.: 32 54 50 55 sus@sus-udd.dk www.susudd.dk New Insight A/S Læderstræde

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Realkompetencevurdering et pilotprojekt påp VUC

Realkompetencevurdering et pilotprojekt påp VUC RKV påp VUC Realkompetencevurdering et pilotprojekt påp VUC Et samarbejdsprojektet Undervisningsministeriet VUC Kolding VUF, Voksenuddannelsescenter Fr.berg VUC FYN & FYNs HF-kursus Projektperiode Januar

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger

Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger -sådan laver du autentiske problemstillinger Aarhus tekniske Skole Tekniske Skoler Østjylland Århus Købmandsskole Forord Kompetencevurdering

Læs mere

Barrierer for anvendelse af IKV i AMU. En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg

Barrierer for anvendelse af IKV i AMU. En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg Oktober 2012 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN: 978-87-92324-30-6

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Ny mesterlære - i EASY-A og

Ny mesterlære - i EASY-A og Ny mesterlære - i EASY-A og Elevplan 26-06-2011/version 4/mgl/fkj Indhold Ændringer Centrale begreber Generelt Arbejdsgange Oprettelse af Ny Mesterlære-eleven i EASY-A Registrering i EASY-P Grundforløbsundervisning

Læs mere

I NDLEDNING... 3 MIN KOMP ETENCEMAPP E EN OVERSI GT... 4 1. KORT OM MI G SELV... 5

I NDLEDNING... 3 MIN KOMP ETENCEMAPP E EN OVERSI GT... 4 1. KORT OM MI G SELV... 5 Vejledning I ndhold I NDLEDNING... 3 MIN KOMP ETENCEMAPP E EN OVERSI GT... 4 1. KORT OM MI G SELV... 5 2. MIN UDDANNELSESBAGGRUND... 6 MIN EFTERUDDANNELSE... 6 3. MIN ERHVERVSERFARING... 7 4. MINE ERFARINGER

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) gennemfører individuelle kompetencevurderinger i forhold til 18 AMU-mål og målretter deltagernes videre uddannelse

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

VEU-Center MidtØst. Vi hjælper gerne jobcentre, fagforeninger, a-kasser og andre interessenter med information og vejledning om:

VEU-Center MidtØst. Vi hjælper gerne jobcentre, fagforeninger, a-kasser og andre interessenter med information og vejledning om: VEU-Center MidtØst Én indgang til voksenog efteruddannelse Vi hjælper gerne jobcentre, fagforeninger, a-kasser og andre interessenter med information og vejledning om: Grundlæggende voksenuddannelse (GVU)

Læs mere

VEU-Center MidtØst. Én indgang til voksen- og efteruddannelse

VEU-Center MidtØst. Én indgang til voksen- og efteruddannelse VEU-Center MidtØst Én indgang til voksen- og efteruddannelse Vi hjælper dig bl.a. med : Uddannelsesplanlægning Grundlæggende Voksenuddannelse ( GVU ) Almene uddannelser Jobrotation Realkompetencevurdering

Læs mere

(Ungdomsuddannelse til alle)

(Ungdomsuddannelse til alle) LOV nr 561 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser

Læs mere

Kapitel V. KVALITATIVE ASPEKTER 5.1. Kvalifikationer og certificering 5.2. Erhvervslæreruddannelsen 5.3. Uddannelses- og erhvervsvejledning

Kapitel V. KVALITATIVE ASPEKTER 5.1. Kvalifikationer og certificering 5.2. Erhvervslæreruddannelsen 5.3. Uddannelses- og erhvervsvejledning Kapitel IV. STYRING OG FINANSIERING 4.1. Styring og administration 4.1.1. Styring og administration af EUD- og AMU-uddannelserne 4.1.8. Rådgivningsstrukturen 4.1.16. Erhvervsskolerne 4.1.21. Arbejdsmarkedsuddannelsernes

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1 LEAN Sund fornuft oversat til sund praksis side 1 E R H V E R V Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er at sikre

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere