Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier"

Transkript

1 Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte (+45) / t incentive.dk / w

2 Indholdsfortegnelse 1 Nøgletal for cykelsuperstierne 3 2 Samfundsøkonomi er andet end budgetter 3 3 Cykelsuperstierne giver et stort samfundsøkonomisk afkast 4 4 Staten er den store vinder, når kommunerne anlægger cykelsuperstier 6 5 Cykelsuperstierne er en god måde at opnår klimagevinster og mindske luftforureningen på 7 6 Cykelsuperstierne reducerer sygefraværet med ca dage årligt 10 7 Det koster ca. 35 kr. at fjerne en tur i bil ved at bygge cykelsuperstier 12 Kolofon Om Incentive Kontakt Forfatter(e): Jonas Herby og Anders Friis Dato: April 2013 Version: 1 Hvad er vi? Et konsulenthus med økonomiske analyser som omdrejningspunkt. Hvad laver vi? Vi fjerner gætværk fra beslutninger. Spørg os Om prissætning. Præferencer. Markedsanalyser. Business cases. Konkurrence og regulering. Samfundsøkonomi. Energi- og miljøøkonomi. Transportøkonomi. Sundhedsøkonomi. Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte (+45) incentive.dk 2

3 1 Nøgletal for cykelsuperstierne Brugerfinansiering. Der er mange eksempler på infrastrukturinvesteringer, der er finansieret gennem brugerbetaling. Storebæltsbroen og Øresundsbron er danske eksempler, mens betalingsmotorveje er kendt fra bl.a. Frankrig. Hvis cykelsuperstierne skulle brugerfinansieres, skulle cyklisterne betale 14 kr. pr. tur, for at dække anlægs- og driftsomkostningerne. Men hvis man tager højde for, at cykling har en positiv effekt på omkostningerne i sundhedssektoren, burde cyklisterne faktisk få 6 kr. pr. tur, for at køre på cykelsuperstierne. Betalingsvillighed for 1 km cykelsupersti Cyklisterne er villige til at cykle 9% længere for at kunne cykle på en cykelsupersti frem for en almindelig cykelsti. Oversat til betalingsvillighed i kroner og ører, svarer det til, at cyklisterne vil betale 3 kr./tur for at cykle på en cykelsupersti frem for en almindelig cykelsti. Det svarer til ca. 40 øre/km. 2 Samfundsøkonomi er andet end budgetter En samfundsøkonomisk analyse er en opgørelse af gevinster og omkostninger for hele samfundet, hvor gevinster og omkostninger dækker over både monetære og ikke-monetære effekter, og hvor hele samfundet dækker over borgere, kommuner og staten. Den samfundsøkonomiske analyse indeholder både en værdisætning af de effekter, der påvirker borgernes velfærd (fx tidsbesparelser, gener fra forurening, brugerbetaling m.m.) samt en opgørelse af de omkostninger og besparelser, som kommunerne, regionen og staten afholder/opnår. En samfundsøkonomisk analyse må ikke forveksles med en budgetanalyse af effekterne for kommunekasserne og statskassen, som fx ikke medregner cyklistenes velfærdsgevinst. 3

4 Påvirkninger Bedre forhold for cyklister Dårligere forhold for bilisterne Bedre miljø Anlægs- og driftsomkostninger Besparelser i sundhedssektoren Øgede skatteindtægter Anlægsomkostninger Besparelser i sundhedssektoren Øgede skatteindtægter Færreindtægter fra afgifter Grupper Figur 1: Illustration af samfundsøkonomiens omfang Samfundsøkonomi Borgere Nytte Kommuner Budgetter Staten Budgetter 3 Cykelsuperstierne giver et stort samfundsøkonomisk afkast De samfundsøkonomiske analyser har vist, at cykelsuperstierne under ét giver et højt samfundsøkonomisk afkast på 19% og et overskud på 7,3 mia. kroner. Cyklisterne får de største gevinster i form af hurtigere rejsetid, forbedret sikkerhed, øget komfort og serviceniveau m.m. Staten og kommunerne opnår også mange gevinster som følge af forbedret sundhed (via regionerne) og et øget skattegrundlag, når færre er syge. De største omkostninger er anlægs- og driftsomkostningerne samt generne for bilisterne som følge af, at man bl.a. inddrager parkeringsarealer til anlæg eller udvidelse af cykelstier. Sammenholder man resultatet med antallet af nye cykelture, svarer det det samfundsøkonomiske resultat til et overskud på ca. 50 kr. pr. nyskabt cykeltur svarende til 7,2 kr. pr. ny km, der cykles ekstra på cykel. 4

5 Figur 2: Det samlede resultatet af de samfundsøkonomiske Gevinster Omkostninger Sundhed Øvrige effekter 111 Miljø 4 Bilisterne -739 Drift -377 Anlæg Nye cyklister 636 Eksisterende cyklister Samlet resultat: 7,3 mia. kr. (19%) Note: Størrelsesforholdet mellem cirklerne svarer til størrelsesforholdet mellem samtlige omkostninger og samtlige gevinster i de samfundsøkonomiske analyser. Sammenlignet med andre investeringer i infrastruktur, giver cykelsuperstierne et relativt højt samfundsøkonomisk afkast jf. figur 3. Figur 3: Sammenligning af den samfundsøkonomiske forrentning for infrastrukturprojekter Cykelsuperstierne 19% Ring 3 Metro Cityring Femern Bælt Jernbane, København - Ringsted Motorvej herning - Holstebro Bryggebroen 2,8% 3,1% 6,0% 6,2% 8,2% 12,6% Gyldenløvesgade 33% Note: Bryggebroen er cykel- og gangbroen over Københavns Havn. Gyldenløvesgade er et trafiksikkerhedsprojekt, hvor krydset ved Gyldenløvesgade og Nørre Søgade blev ombygget. 5

6 4 Staten er den store vinder, når kommunerne anlægger cykelsuperstier De samfundsøkonomiske resultater for cykelsuperstierne viser, at statens og kommunernes kasser bliver påvirket forskelligt af cykelsuperstierne. Hvis ikke staten er med til at finansiere anlægsomkostningerne, vil kommunerne opleve et stort underskud på ca. 0,8 mia. kr., mens staten vil få et markant overskud på ca. 1,6 mia. kroner. Dette er vist i figuren nedenfor. Figur 4: Omkostninger og gevinster for kommunerne og staten uden medfinansiering fra staten Note: Størrelsesforholdet mellem cirklerne svarer til størrelsesforholdet mellem samtlige omkostninger og samtlige gevinster i de samfundsøkonomiske analyser. Besparelserne på sundhed afhænger af andelen af nye cyklister langs cykelsuperstierne, der er overflyttet fra andre ruter. I analysen er der regnet med, at 9% af de nye cyklister er overflyttet fra andre ruter. Samlet set taber kommunerne der skal anlægge cykelsuperstierne altså på cykelsuperstierne, hvis ikke der er en betydelig medfinansiering fra staten. Kommunernes tab skal dog ses i forhold til, at det også er kommunernes borgere, cyklisterne, der opnår de største gevinster. Beregningerne viser, at en medfinansiering på ca. 50% fra staten vil medføre, at effekten på kommunernes økonomi samlet set vil være tæt på nul kr. over en 50-årig periode som vist i nedenstående figur. 6

7 Figur 5: Omkostninger og gevinster for kommunerne og staten med ca. 50% medfinansiering fra staten Note: Størrelsesforholdet mellem cirklerne svarer til størrelsesforholdet mellem samtlige omkostninger og samtlige gevinster i de samfundsøkonomiske analyser. Beregningerne viser også, at hvis staten medfinansiere ca. 80% af anlægsomkostningerne, vil staten og kommunerne over en 50-årig periode opnå lige store gevinster af cykelsuperstierne. 5 Cykelsuperstierne er en god måde at opnår klimagevinster og mindske luftforureningen på Effekter på klimaet og luftforureningen Cykelsuperstierne får flere til at cykle heraf mange bilister. Vi anslår, at cykelsuperstierne kan bidrage til at reducere bilkørslen med ca. 10,4 mio. personkm om året svarende til ca. 7,0 mio. bilkm. Til sammenligning er der ca. 5 mio. bilkm indenfor Københavns kommunegrænse pr. døgn. 1 1 Kilde: 7

8 Figur 6: Sparet "sort" transport, mio. personkm pr. år 26,1 10,4 Bil Kollektiv trafik Note: I gennemsnit sidder der 1,5 personer i hver bil i Danmark (kilde: Transportøkonomiske Enhedspriser) Cykelsuperstierne kan derfor reducere CO 2 -udslippet med ca. 856 tons om året svarende til godt 100 danskeres samlede årlige udslip. Som følge af den mindre biltrafik, reduceres luftforureningen også. Reduktionerne fremgår af tabel 1. Tabel 1: Beregnede reduktioner i CO 2 -emissioner og luftforurening CO 2 PM 2,5 (partikler) NO X (nitrogenoxid) SO2 (svovldioxid) CO (Kulilte) HC (kulbrinte) Årlige reduktioner 856 ton 90 kg kg 45 kg kg 535 kg Udover reduktionerne fra biltrafikken, kommer evt. besparelser i den kollektive trafik, når op imod 26 mio. personkm bliver flyttet fra bus og tog til cykel. Hvad koster CO 2 -besparelserne kommunerne? Kommunernes budgetomkostninger pr. ton CO 2 afhænger af statens medfinansiering. Uden medfinansiering vil CO 2 -reduktionerne koste kommunerne ca kr. pr. ton. Til sammenligning koster CO 2 - reduktionerne samlet set det offentlige omkring kr.pr. ton ved anlæg af letbane langs Ring 3. Ved en medfinansiering på ca. 50% vil omkostningerne svare til besparelserne for kommunerne, og CO 2 - reduktionerne vil derfor samlet set være omkostningsneutrale for kommunerne. Samtidig vil staten over en 50-årig periode stadig opnå en betydelig gevinst på budgettet på ca. 0,8 mia. kr. 8

9 Figur 7: Kommunernes omkostninger ved CO 2 -reduktioner afhængig af statens medfinansiering, kr. pr. ton Udover CO 2 -reduktionerne er der desuden andre gevinster ved cykelsuperstierne i form af reduceret trængsel, lokal forurening (fx partikel- og NO x -forurening) og gevinster for cyklisterne. Samlet set oplever samfundet derfor en yderligere gevinst udover CO 2 -reduktionerne på ca. 7,3 mia. kr. over 50 år. Hvad koster reduktionerne i luftforurening kommunerne? Den gennemsnitlige dansker ønsker at reducere luftforureningen, så længe det ikke er alt for dyrt. Figuren nedenfor viser de årlige reduktioner i luftforureningen som følge af at man anlægger cykelsuperstierne, samt danskernes gennemsnitlige betalingsvillighed for at reducere forureningen med ét kg. Figur 8: Årlige reduktioner og danskernes betalingsvilje for reduktioner Note: Figuren til højre viser, hvad en gennemsnitlig dansker er villig til at betale for at reducere luftforureninge4n. Fx vil en dansker i gennemsnit betale 52 kr., for at reducerer forureningen med NO X med et kg. Kilde: Transportøkonomiske Enhedspriser. Hvorvidt kommunerne betaler mere for reduktionen i luftforureningen, end borgerne synes, det er værd, afhænger af statens medfinansiering. Uden medfinansiering betaler kommunerne mere ca. 800 gange så meget for reduktionerne i luftforureningen, som borgerne synes, det er værd. Til sammenlig- 9

10 ning betaler det offentlige over gange så meget, som borgerne synes, det er værd, når man anlægger Metro Cityring. Figur 9: Faktorer for hvor meget man betaler for meget, hvis reduceret luftforurening var den eneste gevinst der talte. Ved en medfinansiering på ca. 50% vil omkostningerne svare til besparelserne for kommunerne, og reduktionerne i luftforureningen vil derfor samlet set være omkostningsneutrale for kommunerne og derfor også meget billigere, end hvad borgerne synes, det er værd. Samtidig vil staten over en 50-årig periode stadig opnå en betydelig gevinst på budgettet på ca. 0,8 mia. kr. Selvom reduktionerne i luftforureningen kan lyde dyre, skal man huske på, at der uddover den reducerede luftforurening er andre gevinster ved cykelsuperstierne i form af reduceret trængsel, CO 2- reduktioner og gevinster for cyklisterne. Samlet set oplever samfundet derfor en yderligere gevinst udover den reducerede luftforurening på ca. 7,3 mia. kr. over 50 år. 6 Cykelsuperstierne reducerer sygefraværet med ca dage årligt Effekter på sygefraværet På baggrund af data fra Statens Institut for Folkesundhed har vi estimeret, at sygefraværet i gennemsnit falder med én dag, hver gang der cykles km. Cykelsuperstierne får flere til at vælge cyklen og vil derfor have en positiv effekt på bl.a. sygefraværet. I dag cykles der årligt godt 500 mio. km langs de cykelstier, der i fremtiden skal opgraderes til cykelsuperstier. Vi har anslået, at cykelsuperstierne vil medføre et trafikspring på ca. 9% svarende til en stigning i cyklingen på ruterne på 45 mio. km årligt. Cyklisterne kommer fra forskellige kilder, herunder tidligere bilister og tidligere brugere af den kollektive trafik jf. figur

11 En del af de nye brugere vil være overflyttet fra andre ruter og giver derfor ikke nødvendigvis en stigning i det samlede antal cyklede km. I alt vurderer vi, at der vil blive cyklet 41 mio. km ekstra som følge af cykelsuperstierne. Figur 10: Hvor kommer cykelturene fra? (Mio. personkm pr. år - andele af det samlede trafikspring) Note: Figuren indeholder kun de nye cyklister, der begynder at cykle på cykelsuperstierne, efter de er anlagt (trafikspringet). Det svarer ca. til 8% af dem, der bruger cykelsuperstierne. Nye ture dækker over ture, der kun bliver foretaget pga. cykelsuperstierne. Det vil fx sige ture, hvor folk var blevet hjemme, hvis ikke der havde været en attraktiv cykelmulighed. På baggrund af stigningen i cyklismen, vurderer vi, at cykelsuperstierne årligt reducerer sygefraværet med ca sygedage i private og offentlige virksomheder. Det svarer ca. til en reduktion på én sygedag pr. ansat i Københavns Kommune. Hvad koster det at opnå reduktionerne i sygefraværet? Kommunernes budgetomkostninger pr. reduceret sygedag afhænger af statens medfinansiering. Uden medfinansiering vil reduktionerne i sygefraværet koste kommunerne ca kr. pr. sygefraværsdag. Til sammenligning koster en sygefraværsdag ca kr. for samfundet. 2 Ved en medfinansiering på ca. 50% vil omkostningerne svare til besparelserne for kommunerne, og reduktionerne i sygefraværet vil derfor samlet set være omkostningsneutrale for kommunerne. Samtidig vil staten over en 50-årig periode stadig opnå en betydelig gevinst på budgettet på ca. 0,8 mia. kr. 2 Ifølge Statistikbanken er den gennemsnitlige standardberegnede timefortjeneste (svarer omtrent til bruttotimelønnen) 233 kr. (kilde: SLON21). Med en arbejdsdag på 7,4 timer giver det kr. i produktionstab for én fraværsdag for en fuldtidsansat. 11

12 Figur 11: Kommunernes omkostninger til reduktion af sygefraværet afhængig af statens medfinansiering, kr. pr. sygefraværsdag Uden medfinansiering fra staten Med godt 50% medfinansiering fra staten Herudover skal man huske på, at der udover reduktionerne i sygefraværet også er gevinsterne i form af fx færre CO 2 -emissioner, mindre luftforurening, bedre forhold for cyklisterne m.m. Samlet set oplever samfundet derfor inklusiv reduktionerne i sygefraværet en gevinst på ca. 7,3 mia. kr. over en 50-årig periode. 7 Det koster ca. 35 kr. at fjerne en tur i bil ved at bygge cykelsuperstier Effekter på trængslen Cykelsuperstierne får flere til at cykle heraf mange bilister. Vi anslår, at cykelsuperstierne kan bidrage til at reducere bilkørslen med ca. 1,4 mio. bilture om året, heraf ca. 0,5 mio. pendlerture, som normalt finder sted i spidsbelastningen og derfor har stor betydning for trængslen. Hertil kommer evt. reduktioner i antallet af ture med kollektiv trafik, når op imod 3,5 mio. passagerer bliver flyttet fra bus og tog til cykelstierne. 12

13 Figur 12: Cykelsuperstiernes effekt på antallet af bilture og ture med kollektiv trafik Fære bilture (mio. bilture pr. år) Færre ture med kollektive trafik (mio. passagerer pr. år) Pendlerture 0,48 Fritidsture 0,93 Pendlerture 1,21 Fritidsture 2,31 Hvad koster det at flytte en tur i bil til cykel? Kommunernes budgetomkostninger pr. overflyttet biltur afhænger af statens medfinansiering. Uden medfinansiering vil reduktionerne i bilismen i gennemsnit koste kommunerne ca. 35 kr. pr. biltur. Til sammenligning betaler man i omegnen af kr. pr. biltur, der forsvinder som følge af Cityringen. Ser man udelukkende på de bilture, der finder sted i myldretiden, viser beregningerne, at det i gennemsnit koster kommunerne ca. 100 kr. at fjerne en biltur i myldretiden. Ved en medfinansiering på ca. 50% vil omkostningerne svare til besparelserne for kommunerne, og reduktionerne i bilismen vil derfor samlet set være omkostningsneutrale for kommunerne. Samtidig vil staten over en 50-årig periode stadig opnå en betydelig gevinst på budgettet på ca. 0,8 mia. kr. Figur 13: Kommunernes omkostninger til at reducere bilismen afhængig af statens medfinansiering, kr. pr. overflyttet biltur Alle bilture tæller Kun ture i myldretiden tæller Uden medfinansiering fra staten Med godt 50% medfinansiering fra staten Cityringen Note: Data for Cityringen er meget usikre, hvorfor vi har valgt kun at vise størrelsesforholdet og ikke værdierne. 13

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Baggrundsrapport. Sekretariat for Cykelsuperstier. Incentive Holte Stationsvej 14, 1.

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Baggrundsrapport. Sekretariat for Cykelsuperstier. Incentive Holte Stationsvej 14, 1. Baggrundsrapport Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Cykelsuperstierne

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Agenda. 1. En klog investering - derfor. 2. Projekt Cykelsuperstier. 3. Albertslundruten. 4. Kommunikation og kampagner

Agenda. 1. En klog investering - derfor. 2. Projekt Cykelsuperstier. 3. Albertslundruten. 4. Kommunikation og kampagner Agenda 1. En klog investering - derfor 2. Projekt Cykelsuperstier 3. Albertslundruten 4. Kommunikation og kampagner En klog investering - derfor Ved Maria Streuli, overordnet projektleder Bedre miljø og

Læs mere

Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner

Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner Samfundsøkonomiske eksternaliteter fra transporten i forbindelse med indkøb af dagligvarer Rapport Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Screening af idékatalog fra Trængselskommissionen. Rapport. Version 2.0. 26. marts 2013. Trængselskommissionen

Screening af idékatalog fra Trængselskommissionen. Rapport. Version 2.0. 26. marts 2013. Trængselskommissionen Screening af idékatalog fra Trængselskommissionen Rapport. Version 2.0. 26. marts 2013 Trængselskommissionen Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 /

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

OM DENNE FOLDER // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens rapport om infrastruktur.

OM DENNE FOLDER // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens rapport om infrastruktur. INFRASTRUKTUR OM DENNE FOLDER // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens rapport om infrastruktur. Infrastruktur er en lang række ting, der er helt nødvendige for, at et land

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

Opdateret version af TERESA

Opdateret version af TERESA Samfundsøkonomi på transportområdet Opdateret version af TERESA Lavet af DTU Transport og Incentive Partners Thomas Odgaard, Incentive Partners Hvad handler det hele om? Nu har vi et opdateret værktøj,

Læs mere

Niels Græsbøll Olesen. Trekantområdet Danmark

Niels Græsbøll Olesen. Trekantområdet Danmark Niels Græsbøll Olesen Trekantområdet Danmark Gennemførte analyser - i samarbejde med Hærvejsmotorvejskomiteen Trafikal analyse på baggrund af NIRAS rapport Trafikal opemering af linjeføringer og samfundsøkonomisk

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010 Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Vejforum 8. december 2010 Agenda Forslag til kvalitetsmål Hvorfor cykelsuperstier? Proces og samarbejde hvad har vi lært? Hvad er en cykelsupersti Første pilotrute

Læs mere

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Massiv investering i kollektiv trafik -Letbanelangs Ring 3 - Udbygge metro-systemet i København Fremkommelighed og mobilitet Byrådet sætter fokus på fremkommelighed og

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)

Læs mere

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel February 25, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6.

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6. AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene UDKAST NOTAT Arbejdsgruppe 1: Indre bydele Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene Opgavebeskrivelse Arbejdsgruppen beskæftiger sig med tiltag til reduktion

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER MOBILITET I DANSKE KOMMUNER Inspiration og resultater fra Danmarks største mobilitetsprojekt Formel M FORORD Med denne folder bevæger du dig ind i et univers, der handler om at planlægge og udvikle en

Læs mere

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER 1 FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden

Læs mere

Vejen til grøn biltrafik

Vejen til grøn biltrafik Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 200 CYKELREGNSKAB 200 København cyklernes by! København skal være verdens bedste cykelby. Vi er allerede i verdensklasse, men vi kan stadig gøre

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Metode 2

SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Metode 2 DANSKE HAVNE SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Metode

Læs mere

Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej

Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej 20. januar 2009 Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej Per Homann Jespersen og Martin Lidegaard Baggrund Igennem 40 år har det været diskuteret at anlægge en ny motorvej mellem København og

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 - Af Anette Pittelkow, Anker Lohmann-Hansen, Harry Lahrmann, Jan Kildebogaard og Johan Nielsen. Keywords - dansk: kørselsafgifter, afgifter,

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen Handlingsplan for Grøn Mobilitet Annette Kayser Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen København - kommunen 570.000 indbyggere 360.000 arbejdspladser 67.000 studenter 178.000 pendlere Tilføj

Læs mere

KØBENHAVN MALMÖ SAMFUNDSØKONOMISKE MODELLER I DANMARK OG SVERIGE INCENTIVE PARTNERS

KØBENHAVN MALMÖ SAMFUNDSØKONOMISKE MODELLER I DANMARK OG SVERIGE INCENTIVE PARTNERS KØBENHAVN MALMÖ SAMFUNDSØKONOMISKE MODELLER I DANMARK OG SVERIGE INCENTIVE PARTNERS ØRESUNDSMETRO KØBENHAVN MALMØ 2013 Samfundsøkonomi i Danmark og Sverige Rapport: Udredning af metode- og værdisætningsforskelle

Læs mere

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret!

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret! Cykelinspiration Vi brænder for cyklisme, og det er der allerede en lang række kommuner, der har nydt godt af. Hvis der er noget her, der inspirerer dig, må du endelig ikke tøve med at kontakte os. Vi

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet

Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet ISBN 978-87-93292-05-5 Telefon 41 71 27 00 trm@trm.dk www.trm.dk Transportiministeriet Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) N O T AT 14. december 2012 J.nr. Ref. AEW Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) 1. Beskrivelse af CCS/EOR CCS står for Cabon Capture Storage, altså

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Vestvoldsruten En attraktiv cykelsti. Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten. August 2009

Vestvoldsruten En attraktiv cykelsti. Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten. August 2009 j Vestvoldsruten En attraktiv cykelsti Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten August 2009 Vestvoldsruten Vision for Vestvoldsruten 1 Hovedresultater 2 Cykelpotentialet på Vestvoldsruten 4 Cykelpendling

Læs mere

Referat fra Nørrebro Luftforureningsseminar d. 21. april 2009

Referat fra Nørrebro Luftforureningsseminar d. 21. april 2009 Referat fra Nørrebro Luftforureningsseminar d. 21. april 2009 Velkomst Kim Christensen, formand for Nørrebro Lokaludvalg Det er i EU disse ting vedrørende luftforurening bliver besluttet. Vi skal tage

Læs mere

Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden

Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden Hans Skov-Petersen hsp@life.ku.dk Geoscience and natural resources Jette Bredahl Jacobsen Suzanne Elisabeth Vedel Food and Resource

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

1. Nu kommer en række generelle spørgsmål om cykelpendlerruten.

1. Nu kommer en række generelle spørgsmål om cykelpendlerruten. Interview Nr. Dato og ca. tidspunkt Interviewer Interviewsted Velkommen Dette spørgeskema er lavet for at undersøge effekterne af cykelpendlerruten.. Vi vil gerne bede om din vurdering af den så vi kan

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2014

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2014 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2014 2014 København er en af verdens bedste cykelbyer. Den historie fortælles igen og igen kloden rundt, og der er ikke noget at sige til, at medier, turister, byplanlæggere

Læs mere

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Jacob Kronbak

Læs mere

Trafikpolitikken må gå på to ben

Trafikpolitikken må gå på to ben Trafikpolitikken må gå på to ben TRANSPORTPLANLÆGNING Af Claes Nilas, administrerende direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) For at undgå, at trafikken sander til om få år, kræves en bred trafikpolitisk

Læs mere