Refleksiv. praksislæring. Teori og praksis i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Refleksiv. praksislæring. Teori og praksis i"

Transkript

1 Lars Emmerik Damgaard Knudsen Adjunkt, ph.d. DPU Lisbeth Haastrup Lektor, ph.d. DPU Teori og praksis i Refleksiv praksislæring I denne artikel vil vi gennem en kulturel analyse af forskellige former for professionsuddannelsers teori-praksis-forståelser og med et afsæt i en analyse af forskellige former for teori-praksis-didaktik bidrage til yderligere refleksion over begrebet Refleksiv praksislæring. Konkret peger vi på et paradoks i UCN s fælles læringstilgang, Refleksiv praksislæring. Her præsenteres et læringskoncept, hvor relationerne mellem teori og praksis kun kan have én form. Det udfordres imidlertid af, at UCN skal huse fire forskellige fakulteter med mange forskellige professionsuddannelser, fag og arbejdsformer i tre forskellige læringsrum og i fire forskellige studieaktivitetsformer med mange underinddelinger. Det forekommer derfor vanskeligt, at kun én læringsform skal kunne dække så mange variationer. Fælles for alle professionsbacheloruddannelser er imidlertid arbejdet med teori og praksis. I vores forskning har vi peget på, at teori og praksis kan relatere sig til hinanden på mange forskellige måder, og vi har argumenteret for, at det netop er forskellighederne i relationerne mellem teori og praksis, der giver skiftet mellem forskellige steder mening. Dette kan UCN lade sig inspirere af i en fremtidig udvikling af deres Refleksive praksislæring. Hvordan teori relateres til praksis og praksis relateres til teori UCN har udviklet en fælles læringstilgang (UCN 2015: 2), som de kalder Refleksiv praksislæring. Den er beskrevet i hæftet Refleksiv praksislæring uddannelse i virkeligheden, som udleveres til alle nye studerende. Med sit fokus på at arbejde akademisk og anvendelsesorientereret minder den umiddelbart om projektpædagogikken fra Aalborg og Roskilde Universitet. Læringstilgangen har en dobbelt strategi: dels at signalere en tydelig identitet til omverdenen, og dels at gøre det klart, hvad man får, når som uddannelsessøgende vælger UCN (ibid.). I pjecen gøres det klart, at Refleksiv praksislæring handler om at tage udgangspunkt i arbejdsmarkedets mest efterspurgte viden, færdigheder og kompetencer og i de studeredes læreprocesser. Det gøres ved, at undervisningen organiseres ud fra de spørgsmål og opgaver, som kan genfindes i praksis i tre former for rum: et læringsrum, et inspirationsrum og et udviklingsrum. Med denne fælles læringstilgang får omverden, undervisere og de studerende ifølge UCN en afklaret og entydig læringstilgang og identitet, som går på tværs af alle uddannelser, efterog videreuddannelser samt forskningsaktiviteter. Uddannelserne rækker fra business til pædagogik og fra sundhed til teknologi. Dertil kommer, at UCN anvender den såkaldte Studieaktivitetsmodel til at vise, hvor varieret undervisningen og læreprocesserne er og kan være på hver uddannelse. Således vil UCN sikre den rette balance mellem teori og praksis og den studerendes refleksioner eller, som vi kalder det på UCN, Refleksiv praksislæring (UCN 2015: 11). 88

2 NR. 20 JUNI 16 Logos Teori Topos Uddannelsessted UCN Praktiksted Praksis Figur 1. Topos-logos-modellen På baggrund af pjecen fra UCN, vores forskning i professionsbacheloruddannelser og teori og praksis vil vi i denne artikel argumentere for, at UCN forsøger at ophæve en tilsyneladende dikotomi mellem del og helhed, lighed og forskellighed, det almene og det specifikke. Dette er ikke uproblematisk. For vi vil hævde, at disse forskelligheder må forstås som et vilkår for uddannelserne og institutionen, som UCN målrettet kan drage fordel af. Det kræver imidlertid, at begreberne for, hvordan teori relateres til praksis, og hvordan praksis relateres til teori, nuanceres. UCN kan altså med fordel opgive at forstå relationerne mellem teori og praksis i ental og igangsætte en videreudvikling af Refleksiv praksislæring, som medtager et kontinuerligt arbejde med at forstå og udvikle de teori- og praksisforståelser, der allerede findes på professionshøjskolen. Dette vil styrke UCN s intentioner om løsningsorienterede og tværfaglige kompetencer, funderet i stærke monofaglige identiteter (UCN 2015: 2), fordi de enkelte fagmiljøer vil blive respekteret for de særlige måder og former, som de arbejder i, men miljøerne, undervisere og studerende vil via teori- og praksisdidaktikken samtidig bliv udfordret til at eksplicitere, hvordan de forstår og bruger relationerne mellem teori og praksis. Progressionen i artiklen er inspireret af topos-logos-analysemodellen, som vi har anvendt i forskningen i teori og praksis (Knudsen 2012, Haastrup & Knudsen 2015), se figur 1. Modellen relaterer viden (teori og praksis) til steder (de forskellige uddannelsessteder) i relation til UCN som ud- dannelsesinstitution, således at teori og praksis er til stede både på uddannelsesstedet og praktikstedet. I denne artikel anvendes modellen til at formulere to former for kritik af Refleksiv Praksislæring i UCN. Først præsenteres en toposkritik (eller immanent kritik) af Refleksiv Praksislæring, dvs. en diskussion af UCN s måde tage udgangspunkt i deres lokale sammensætning af uddannelser. Dette følges op af en logos-kritik (eller transcendental kritik), hvor den fælles læringstilgang udsættes for en ekstern analyse og kritik efterfulgt af et konstruktivt løsningsforslag med udgangspunkt i teori- og praksisdidaktikken, som vi foreslår integreres i Refleksiv praksislæring Topos-kritikken: Glem ikke diversiteten på jeres egne steder UCN s beskrivelse af Refleksiv praksislæring minder som nævnt om projektpædagogikken fra RUC og AUC, men også om social læringsteori, virksomhedsteori, mesterlæreteori og praksisfællesskabsteori, sådan som man kan læse det hos fx Jean Lave (Lave 2002), Schön (Schön 1987) m.fl. Fælles for social læringsteori er en stærk betoning af, at praksis er udgangspunktet for uddannelse og læring, og at den studerende skal lære noget med henblik på at bruge det. Til forskel fra i Refleksiv praksislæring så fremhæves underviserens betydning i den sociale læringsteori langt mere. Dvs. at der i den sociale læringsteori er et klart asymmetrisk forhold mellem underviser og den studerende, som det udbredte billede af forholdet mellem lærling og mester viser. 89

3 TEORI OG PRAKSIS I REFLEKSIV PRAKSISLÆRING Kritikere som Jens Rasmussen (Rasmussen 2002) har hævdet, at man med social læringsteori således ikke kan tale om undervisning eller læring, men snarere om socialisering. Dels fordi forholdet mellem lærer og elev ikke entydigt handler om faget og dets mål, og dels fordi den sociale læringsteori nærmest er antididaktisk i sin frisætning af mesteren til at didaktisere ved at producere. Refleksiv praksislæring indebærer dog ingen frisætning af underviseren, selvom pjecen til de studerende knap nok nævner underviseren og dennes opgaver. Der er derimod en stærk vægtning af læreprocessens individuelle karakter: men paradoksalt nok også med begreber fra konstruktivismen og generaliseringen af den studerendes proces. Refleksiv praksislæring søger at ophæve denne dikotomi ved ikke blot at tage udgangspunkt i erhvervslivets reale praksisser, men ved at didaktisere praksisorienteringen gennem innovationslabs, praktikophold, best practice og næstbedst praksis-overvejelser, case-arbejde etc., som skal sikre, at den studerendes viden og færdigheder bliver til kompetencer, som en vekslen mellem en teoretisk forståelse og en praktisk afprøvning (UCN 2015: 6). Den refleksive proces vil foregå både alene og sammen med andre. Det er en proces, hvor man er eftertænksom og overvejende i forhold til sin professionsudøvelse og læring. Der vil altid være tale om en indre proces for den studerende, hvor man vurderer sig selv og sin professionsudøvelse i forhold til professionen og andres professionsudøvelse. (UCN 2015: 5) Det betyder, at læringsbegrebet i Refleksiv praksislæring også kan forstås med konstruktivismen. Dette tydeliggøres af referencen til Studieaktivitetsmodellen i Refleksiv praksislæring, hvor studieaktiviteter initieret af underviseren sidestilles med aktiviteter initiereret af de studerende. Det giver indtryk af, at det netop er i denne forstand, at Refleksiv praksislæring skal forstås som en didaktik, idet der er tale om en institutionsdidaktik for alle underviserne. Den skal demokratisere de studerendes læringsprocesser ved i nogen grad at gøre dem uafhængige af underviseren eller i hvert fald opbygge en anden relation til underviseren end den asymmetriske, som kendes fra underviserstyret undervisning og mesterlære. Og det er som en generel institutionsdidaktik, at det giver mening, at pjecen ikke nævner ordene undervisning og didaktik. For selvom det i første omgang ligner en støtte til den antididaktiske frisatte mester/underviser, så er det faktisk det modsatte. Læreprocesserne er i høj grad didaktiserede, og UCN er meget opmærksom på at justere deres fælles læringstilgang, således at den matcher den eksisterende pædagogiske viden på området. Så Refleksiv praksislæring kan ikke blot forstås med begreber fra den sociale læringsteori, dvs. et fokus på unikke praksisser og samspillet mellem underviser og studerende, På UCN vil vi markere os positivt ved, at vores dimittender er parate til fremtidens arbejdsmarked. Vi ønsker at være på forkant med arbejdsmarkedets kompetencebehov og uddanne mennesker, som er i stand til at tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer, der kan kvalificere og udvikle praksis. (UCN 2015: 2) Denne udtalte orientering imod erhvervslivets behov for bestemt viden, færdigheder og kompetencer er imidlertid en risikabel form for udgangspunkt i praksis. Så selvom UCN fremstiller det, som om udgangspunktet er de studerendes læreprocesser, så er det mest af alt et middel til at imødekomme UCN s egentlige mål: at tilgodese arbejdsmarkedets behov for viden, færdigheder og kompetencer. Dette understreges, hver gang pjecen nævner best practice og lignende, hvor evidensbaserede undersøgelser har fastslået fx et state of the art. I dette hierarki lader UCN til at overse, at tre fjerdele af de nævnte studieaktiviteter indebærer, at de studerende inddrages eller ligefrem initierer aktiviteterne på grundlag af ideer om studerende, der kan tage initiativer, har engagement og motivation til at samarbejde og skabe videndeling. Man synes også at forudsætte, at der eksisterer eller kan opstå en form for uproblematisk alignment mellem studerendes og virksomhedernes interesser, samt at UCN ruster de studerende til at komme i arbejde, fordi de er på forkant med de til enhver tid efterspurgte kompetencer i virksomhederne. Man kunne her diskutere, om de studerendes motiver alene er at komme i job, for professionsbacheloruddannelserne kvalificerer jo i dag til efterfølgende at læse visse kandidatuddannelser. Dertil kommer, at mange studerende er motiverede af andre personlige årsager, som fx at finde en 90

4 NR. 20 JUNI 16 identitet gennem studierne 1. Det er desuden ikke sikkert, at UCN faktisk kender aftagernes og virksomhedernes behov for kompetencer, eller at denne efterspørgsel er efterstræbelsesværdig for en offentlig uddannelsesinstitution, fordi den ikke tager udgangspunkt i viden, men i behov. Således er det spørgsmålet, om UCN overhovedet kan eller skal efterstræbe at kunne levere svar på denne efterspørgsel. For hvis fokus flyttes væk fra den faglighed, som underviseren besidder, til den læreproces, som studerende skal gennemgå, så lades netop noget af den faglighed ude af syne, som de studerende skulle lære (Biesta 2009) 2. Et fokus blot på den studerendes læreprocesser risikerer at udgrænse eller usynliggøre andre involverede praksisser. Det gælder, fx når der tales om et arbejdsmarked for studerende. For virksomheder og erhvervsliv kan også have egne mål og måder at organisere læreprocesser for praktikanter såvel som for færdigt uddannede på. I den Refleksive praksislæring er der et ensidigt fokus på processerne mellem studerende indbyrdes og ikke på den didaktiske ramme, som UCN og underviserne sætter op for at muliggøre og fremme denne særlige måde at studere på. Det bliver fx tydeligt, når den Refleksive praksislæring mestendels nævner almene læringsprocesser og læringsrum i stedet for de specifikke professionspraksisser eller faglige praksisser, som de studerende bliver deltagere i på såvel uddannelses- som praktikstedet og senere på et arbejdssted. Samlet set opslår UCN altså en fælles læringstilgang, som kan siges at indebære elementer både fra virksomhedsteoriens betoning af læring gennem praksis og konstruktivismens fremhævning af læring gennem didaktik. UCN formulerer et træfpunkt mellem disse positioner ved at lade udgangspunktet i praksis være didaktisk, dvs. organisere brugen af praksis som læringsmiddel i case, best practice etc. Denne dobbeltposition kan dog ikke undvige, hvad vi kan kalde tre immanente kritikker: Dualiteten mellem henholdsvis et virksomhedsteoretisk læringsbegreb med udgangspunkt i forholdet mellem underviser og studerende og et konstruktivistisk læringsbegreb med udgangspunkt i den studerendes egen proces. Diskrepansen mellem et udgangspunkt i erhvervslivet og i de studerendes læreprocesser, der fremstår som et hierarkisk mål-middel-forhold, og som følge heraf, at en orientering imod læring frem for undervisning indebærer en risiko for tab af den faglighed, som underviserne, de varierende uddannelsessteder, fagmiljøer, praksisser og arbejdsformer etc. besidder, og som de studerende gerne skulle blive en del af. Diversiteten i UCN s fagligheder, rum og studerende gives ringe vilkår under en institutionsdidaktik, hvor en harmoniseret og standardiseret konstruktion får didaktikken og de specifikke og forskellige praksisformer mål og midler til at forsvinde fra fokus: De forsvinder ikke, fordi man ikke taler om dem, men de virker faktisk fortsat og kan modvirke intentionen. Ser man imidlertid bort fra disse immanente kritikker, så er det mest interessante faktisk, hvordan UCN forsøger at formulere en fælles læringstilgang, som vil forbinde teori og praksis, og som vil understøtte tværfaglighed på monofaglige identiteter (UCN 2015: 2). Således vil vi i resten af artiklen fortsætte med en transcendental og opbyggelig kritik. Tanken er at nuancere den fælles institutionsdidaktik i retning af at tage udgangspunkt i diversiteten som et mål og et middel: et mål, der kan imødekomme UCN s mange interesser, og et middel til at tydeligøre, hvordan de divergente fagligheder egentlig selv forstår og anvender relationerne mellem teori og praksis. Logos-kritikken: Sådan kan diversiteten bruges med teori- og praksisdidaktikken UCN s fælles læringstilgang indskriver sig i, hvad vi tidligere har kaldt professionsbacheloruddannelsernes problematik (Haastrup & Knudsen 2015, Knudsen 2012). Med problematik sigtes til, at uddannelserne forholder sig til tre spørgsmål, som ikke nødvendigvis lader sig løse, men netop identificerer professionsbacheloruddannelserne i modsætning til fx universitets- og erhvervsuddannelserne: 91

5 TEORI OG PRAKSIS I REFLEKSIV PRAKSISLÆRING Professionsbacheloruddannelserne skal både uddannene skal både uddanne til professionen og til videreuddannelse på kandidatniveau. De skal veksle mellem uddannelses- og praktiksted. Uddannelserne skelner mellem to vidensformer 3, teori og praksis. Hos UCN kommer det til udtryk ved at rette fokus mod professionerne, praksis og læring, og ved at det er derigennem, at teori og praksis kan relateres i en balance. I vores kvalitative feltarbejde 4 med teori og praksis på professionsbacheloruddannelserne tog vi ud på otte uddannelsessteder og praktiksteder. Her fandt vi, at studerende, undervisere, ledere og praktiklærer/kliniske vejledere havde mange forskellige bud på, hvad teori er. De havde også mange forskellige brug af, hvad praksis er. Og de havde overraskende nok ingen vanskeligheder med at se relationerne mellem teori og praksis, men havde paradoksalt nok hver især relativt set kun én opfattelse af, hvordan teori og praksis er relaterede. Disse teori- og praksisopfattelser var relateret til deres position som studerende, underviser, leder og praktiklærer samt det sted eller de steder, hvor de praktiserede. Det fik os til at forstå, at teori og praksis ikke blot må forstås som vidensformer, men også som kulturelle former (Haastrup & Knudsen 2015). En kulturel form vil sige, at mål, midler, årsager og virkninger afhænger af hinanden i fx en livsform og tilsammen udgør en position i relation til andre positioner eller livsformer. Således fandt vi, at opfattelser af teori og praksis ikke kan adskilles fra de livsformer, som de i øvrigt indgår i, fordi teori- og praksisforståelserne er fundamentale begreber i måderne at forstå, fx hvorfor man er underviser, studerende eller vejleder, hvad man bør gøre, hvad der formålet, og hvordan det kommer til udtryk (Højrup 2003). For at komme til at forstå denne overraskende mangfoldighed i teori- og praksisrelationer gik vi til filosofien, nærmere bestemt til Estelle R. Jorgensen (2005) og Wilfred Carr (2006), som har præsenteret idehistoriske modeller for, hvordan teori og praksis relaterer sig til hinanden på forskellige måder. Her er det Jorgensen, der er gengivet i figur 2. Figur 2. Teori- og praksisrelationer Relationer Grænser Ontologi Metodologi Modeller Dikotomi Hårde grænser Dualisme Deskriptiv T P Polaritet Bløde grænser Polaritet Deskriptiv T <---> P Fusion Ingen grænser Holisme Normativ ( T + P ) Dialektik Vekselvirkende grænser Epistemologi Deskriptiv og normativ T ->-<- P 92

6 NR. 20 JUNI 16 Jorgensen identificerer fire teori-praksis-relationer: I den dikotomiske model betragtes teori og praksis som gensidigt udelukkende, idet de hver især antager former, som defineres ved ikke at indeholde den anden, sådan som de fx findes i matematik, grammatik, teoretisk fysik etc. Den polære model tager hverken udgangspunkt i teori eller praksis, men i selve testen af teori og praksis, sådan som det fx findes i empiriske studier af best practice eller what works (Biesta 2007). I fusionsmodellen er adskillelsen mellem teori og praksis opløst i et normativt udgangspunkt for at undersøge, hvad det gode liv er, frem for at antage en adskillelse, der risikerer, at et fokus på teori fører til instrumentalisme, og at en overdreven praksisorientering skaber aktivisme. Fusionsmodellen er udbredt på velfærdsuddannelserne. Den dialektiske model adskiller sig fra de øvrige ved ikke at tage udgangspunkt i en ontologi om teori og praksis, men i en epistemologi om, hvad relationer kan føre til af erkendelse. Teori og praksis betragtes derfor som forskellige, men gensidigt afhængige, og dette udgangspunkt genfindes fx i en del samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning, hvor man fortrinsvis beskriver frem for at foreskrive handlinger (Knudsen 2014a). Det er en udbredt opfattelse, at det er svært, men ideelt set muligt at forbinde teori og praksis. Som det fremgår af både Jorgensens og Carrs modeller, så afhænger det imidlertid af, hvilken teori- og praksisforståelse, der anlægges i det konkrete tilfælde. Den dikotomiske relation kan netop ikke bygge bro, for teori og praksis er gensidigt udelukkende. Det ser man fx i undervisning i grammatik, anatomi, teoretisk fysik, matematik etc. I den polære relation er brobygning mulig, for selvom teori og praksis er forskellige, så kan man via trial and error erfare det, og det kommer typisk til udtryk som best practice og what works, hvilket i modsætning til den dikotomiske model også gør denne model handlingsvejledende. Det er fusionsmodellen også, men ud fra et etisk perspektiv, hvor spørgsmålet ikke handler om, hvorvidt man kan skelne mellem teori og praksis, for det kan man ikke, og brobygning bliver ligeledes absurd. For teori og praksis er allerede forbundne i spørgsmål om, hvordan man skaber og sikrer det gode liv, hvilket typisk ses i en velfærdsuddannelse som pædagoguddannelsen, men også i lærer- og sygeplejerskeuddannelserne. I den dialektiske relation er brobygning igen mulig, men til gengæld er den ikke handlingsvejledende, men forståelsesorienteret. Det kommer typisk til udtryk i undervisernes praksis og i studieordningerne, hvor teori og praksis beskrives ved, at de kan berige hinanden. Forfattere til Refleksiv praksislæring uddannelse i virkeligheden må i lyset af denne skelnen spørge sig selv, hvilken teori- og praksisrelation de udtrykker og vigtigere endnu må der være overvejelser over, om det er hensigtsmæssigt kun at skelne på én måde. I Jorgensens model og i vores forskning ser vi ingen grund til at fejre den ene relation frem for den anden som den bedste form. Alle fire relationer mellem teori og praksis har deres fordele, og de giver hver især mening i de sammenhænge, hvori de bruges. Ikke alt kan læres gennem en helholdsvis dikotomisk, polær, fusionær eller dialektisk relation mellem teori og praksis, for noget indhold giver bedst mening adskilt fra praksis, andet handler om at afprøve teoretiske modeller og praktiske forhold, noget tredje bliver båret af et etisk sindelag, og noget fjerde handler om at forstå og forklare gennem analyser. I vores bog Teori- og praksisdidaktik pointerer vi således, at uddannelser, undervisning og læreprocesser er forankrede i kulturelle praksisser, som må reflekteres og udvikles (Haastrup & Knudsen 2015). Hvordan kan UCN, uddannelserne, studerende, undervisere og ledere så arbejde med diversiteten i teori- og praksisrelationerne? Hos både Carr (2006) og i vores forskning er det i hvert fald en pointe, at dette arbejde er nødvendigt. For problemet er ikke nær så meget et gap mellem teori og praksis, som det er gaps (i flertal) mellem forskellige teori- og praksisforståelser. Når vi har kunnet konstatere, at teori- og praksisforståelserne også er kulturelle former, så angiver det samtidig, at der potentielt er en teori- og praksiscentrisme på spil. Så et arbejde med forskellige teori- og praksisrelationer kan med fordel forstås som en bevidstgørelses- og overskridelsesproces, hvorigennem det søges tydeliggjort, hvilken teori- og praksisforståelse der gøres, om denne er hensigtsmæssig, og om den eventuelt hellere skulle være en anden. Til det formål har vi ladet os inspirere af Thomas Højrups (2003) skelnen mellem det teoretiske, det metodiske og det empiriske værksted. Hvert værksted handler om at granske, hvilke forudsætninger, viden og praksisser der allerede gøres. Vi er dertil inspireret af Lene Tangaards (2010, 2013) kreativitetsforskning og hendes påpegning af, at kreative, overskridende forløb består af tre gensidigt afhængige processer: 93

7 TEORI OG PRAKSIS I REFLEKSIV PRAKSISLÆRING En indlejring i fagets traditioner. Eksperimenter og fuskeri. En modstand fra det materiale, som man arbejder med. I vores teori- og praksisdidaktik foreslå vi således at samtænke følgende dele: Værksteder Teoretisk, metodisk og empirisk. Processer Indlejring, eksperiment og modstand. Teori- og praksisforståelser Dikotomi, polaritet, fusion og dialektik. Det skal forstås sådan, at bevidstgørelsen og en evt. overskridelse af teori- og praksiscentrismer, som vi har konstateret i vores feltarbejde, kunne gøres ved, at man i hvert værksted gennemløb alle tre kreativitetsprocesser og sigtede på at kortlægge, hvilken eller hvilke teori- og praksisforståelser, der er på spil. Dette kan imidlertid ikke konstateres som en diagnosticering uafhængigt af tid og sted, men må netop tage udgangspunkt i de konkrete situationer, som fx erfares på uddannelsesstedet. For at give et eksempel på, hvordan en sådan situation kan være udgangspunktet for en teori- og praksisdidaktik, vil vi gerne citere en lærerstuderende, Signe, da hun er vendt tilbage fra praktikken på første år af sin uddannelse: Jeg synes, da vi forberedte vores praktik, da havde vi al teorien med, vi havde lært, og vi gik rigtig meget op i læringsstile, og vi skulle ud og prøve en masse teori af. Jeg havde et billede inde i hovedet af, at seminariet ville have, at vi som nye lærere skulle ud, og så skulle vi være anerkendende, og de skulle sidde i vindueskarmene, og der skulle ikke være så meget almindelig tavleundervisning, det skulle være en helt anderledes skole. Og så kommer vi ud, og så var det bare overhovedet ikke Det hang slet ikke sammen alt det her teori om, at det skulle være så åbent og anderledes, sådan var det jo ikke ude i klassen. [ ] Og vi fandt hurtigt ud af, at det nyttede bare ikke noget, og alle de her ting hang ikke sammen, og teorien hang ikke sammen. Det, vi havde planlagt, var rigtig skidt, og da vi så kom tilbage igen, så bruger vi så teori på at reflektere over vores praktik. (Signe, studerende efter praktik) Dette eksempel viser, hvordan Signe og hendes gruppe har været i det teoretiske værksted og oplevet en indlejring i traditionen via læringsstilteori og gruppens store forberedelse. De eksperimenterede med teoriens rækkevidde, men valgte en anden teori i efterbearbejdningen og analyse. De oplevede en modstand i form af teoriens ringe måder at foreslå alternativ undervisning på. Signe og gruppe er også i det metodiske værksted i form af en indlejring i læreruddannelsens gængse undervisningsmetoder, som er videregivet fra vejleder. De eksperimenterer under praktikken med disse anerkendelsesmetoder og oplever modstanden, ved at teorien ikke kan skabe den forventede anerkendelsesorienterede undervisning. Signe og hendes gruppe er også i det empiriske værksted og erfarer indlejringen i traditionerne på skolen via lærere, elever og undervisning. De eksperimenterer med at bruge hele undervisningslokalet, men oplever modstanden som en konkret erfaring af teoriens foreskrivende nederlag. Denne analyse kan vise, at vejlederen har formidlet en bestemt teori og metode til de studerende, som de har afprøvet i dens handlingsvejledende form, og der må således være tale om enten en polær eller fusionær teori- og praksisforståelse. Signe fremhæver i sin læsning af læringsstilteorien teorien for dens anerkendende og heraf etisk bevidste indhold frem for dens evidensbaserede kvaliteter, hvilket peger på, at Signe og gruppe har praktiseret en fusionær teori- og praksisforståelse. Da de imidlertid afprøver denne handlingsvejledende teori i praktikken, så viser den sig ikke at fungere, og i efterbearbejdningen foretrækker de at se på teorien og deres praktikophold i et andet teoretisk perspektiv, hvilket kunne antyde, at da Signe og gruppen er tilbage på uddannelsesstedet, har de bevæget sig hen i en dialektisk teori- og praksisforståelse. Denne bevægelse må siges at være ganske logisk, al den stund at praktikken og dens forberedelse indebar, at de studerende skulle være i stand til at handle, og at praktikbearbejdningen ikke længere er underlagt denne handletvang, men derimod kan frigive en undersøgende analyse, hvor fokus er på en forståelse af, hvad der foregik. Konklusion: Refleksiv praksislæring i et perspektiv af teori- og praksisdidaktik Vi har i denne artikel præsenteret tre immanente kritikker samt en transcendental, opbyggelig kritik af UCN s fælles læringstilgang, Refleksiv praksislæring. Konklusionen er, at Refleksiv praksislæring kan siges at lide af immanente modsætninger ift. det valgte læringsbegreb, relationerne mellem faglighed og arbejdsmarked, men ikke mindst ift. 94

8 NR. 20 JUNI 16 relationerne mellem uddannelsernes mange forskelligheder. Alle deltagere er virksomme i praksisfællesskaberne, og ved kun at fokusere på den studerendes læring overser man, at virksomheder, praktiksteder og vejledere er aktive deltagere og didaktikere. Det risikerer at gøre de udmærkede tiltag og undervisningsmetoder, som opridses i UCN s uddannelser, til én gang vedtagne ydre teknikker i stedet for former for læring i stadig udvikling i fælles Refleksiv praksislæring for alle deltagere. Vi har dertil bidraget med en transcendental og opbyggelig kritik baseret på vores bog Teori- og praksisdidaktik. Med denne foreslår vi, at for at Refleksiv praksislæring som en institutionsdidaktik skal kunne hænge logisk og empirisk sammen, så må det implicere, at UCN s fire former for studieaktiviteter og tre rum for læring og de heraf følgende talrige og forskellige læringssituationer indebærer, at teori og praksis ikke blot kan være relaterede på én måde. Det vil i vores perspektiv være en fordel for de faglige miljøer og heraf følgende tværfaglige muligheder, at hvert fagligt miljø kunne eksistere uden at skulle reduceres til læringstilgang, hvor teori og praksis kun kan relateres til hinanden i én forstand. Dertil kommer, at fagmiljøernes teori- og praksiscentrismer også må udfordres gennem den skitserede teoriog praksisdidaktik, således en bevidstgørelse og evt. overskridelse kan åbne miljøet for andre miljøer. Denne åbning består i, at hvert miljø taler med hinanden og andre miljøer i et metasprog om teori og praksis, hvorigennem det skal gøres klart, at teori og praksis kan relatere sig til hinanden på mange forskellige måder og med gode grunde. Studerende, undervisere og ledere kan på den måde på forhånd italesætte og ligefrem planlægge undervisningen og designe uddannelserne med en bevidsthed om, hvordan, hvor, hvornår og hvorfor de forskellige teori- og praksisforståelser er i spil (Knudsen 2014b). For det er i kombinationerne af flere teori- og praksisforståelser, at uddannelserne hver i sær opnår deres fælles formål: at uddanne de studerende på en måde, hvor professionsbacheloruddannelsernes problematik er søgt løst på gennemskuelige måder. Litteraturliste Biesta, G.J.J. (2007). Why What Works Won t Work: Evidence- Based Practice and the Democratic deficit in Educational Research. Educational Theory 57: 22. Biesta, G.J.J. (2009). Læring retur. København: Forlaget UP Unge Pædagoger. Carr, W. (2006). Theories of Theory and Practice. Journal of Philosophy of Education 20(2), Eikeland, O. (2008). The Ways of Aristotle: Aristotelian Phrónêsis, Aristotelian Philosophy of Dialogue, and Action Research. Bern: Peter Lang. Haastrup. L., Hasse, C., Jensen, T.P., Knudsen, L.E.D., Laursen, P.F. & Nielsen, T.K. (2013). Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne. Sammenfattende rapport. København: KORA Det nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Haastrup, L. & Knudsen, L.E.D. (2015). Teori- og praksisdidaktik. København: Forlaget UP Unge Pædagoger. Højrup, T. (2003). State, Culture and Life-Modes. The Foundations of Life-Mode Analysis. Hants: Ashgate Publishing Limited. Jorgensen, E.R. (2005). Four Philosophical Models of the Relationship Between Theory and Practice. Philosophy of Music Education Review 13(1). Knudsen, L.E.D. Knudsen (2012). Teori og praksis i læreruddannelsen. Kundskabsformer, kultur og kropslighed. Ph.d.-afhandling. Aarhus: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Faculty of Arts, Aarhus Universitet. Knudsen, L.E.D. (2014a). Teori og praksis er en kulturel problematik En case fra læreruddannelsen. Dansk Pædagogisk Tidsskrift 2/2014, Knudsen, L.E.D. (2014b). Lærerstuderende lærer teori og praksis i mange former. Unge Pædagoger 2/2014, Lave, J. (2002). Læring, mesterlære og social praksis. I: Nielsen K. & Kvale, S. (red.). Mesterlære. Læring som social praksis. København: Hans Reitzels Forlag. Rasmussen, J. (2002). Mesterlære og den almene pædagogik. I: Nielsen K. & Kvale, S. (red.). Mesterlære. Læring som social praksis. København: Hans Reitzels Forlag. Schön, D.A. (1987). Educating the Reflective Practitioner: Toward a New Design for Teaching and Learning in Professions. San Francisco, CA: Jossey-Bass Publishers. Tanggaard. L. (2010). Kreativitetens materialitet. Nordiske Udkast (1+2), Tanggaard, L. (2013). A situated model of creative learning. (Key-note speech at EERA, Istanbul, September 2013). UCN (2015). Refleksiv praksislæring. Lokaliseret d på: 1. Se fx Haastrup & Knudsen (2015) for en undersøgelse af, hvordan forskellige studerende, undervisere og praktiklærere forholder sig til, om og hvordan uddannelsen skal føre til arbejde i professionen. 2. Se fx Biesta (2009) for en analyse af, hvordan læringsbegrebet økonomiserer uddannelsesforholdet, og hvordan Biesta foreslår et nyt sprog om tillid, transcendental vold og ansvar som en del af et nyt sprog om uddannelse. 3. Der er ikke plads til at uddybe det her, men i bogen Teori- og praksisdidaktik skelner vi mellem seks aristoteliske kundskabsformer, der alle indeholder både teori og praksis, men er adskilt fra hinanden ift. deres situative brug (Haastrup & Knudsen 2015, Knudsen 2012, Eikeland 2008). 4. Se projektets metodedesign i Haastrup & Knudsen (2015). 95

At forske i teori og praksis - kundskabsformer, kultur og kropslighed

At forske i teori og praksis - kundskabsformer, kultur og kropslighed 1 INSTITUT FOR UDDANNELSE OG At forske i teori og praksis - kundskabsformer, kultur og kropslighed Oplæg til workshop på Bridging the gap afslutningskonference, v. lektor, ph.d. Lars Emmerik Damgaard Knudsen

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Brobygningsprojektet Per Fibæk Laursen 30. september 2013 Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Forskningsmæssige resultater Udgangspunktet for Brobygningsprojektet

Læs mere

Hvordan kan man arbejde med koblingen mellem teori og praksis og hvordan kan man dokumentere værdiskabelse?

Hvordan kan man arbejde med koblingen mellem teori og praksis og hvordan kan man dokumentere værdiskabelse? Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder Hvordan kan man arbejde med koblingen mellem teori og praksis og hvordan kan man dokumentere værdiskabelse? Udviklings- og evidensbasering af erhvervsakademiuddannelserne

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden

Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Børnenes hus Lærkereden L.P. Houmøllersvej 19, 9900 Frederikshavn Telefon nr.: 40 42 30 23 E-mail:

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Studieaktivitetsmodellen

Studieaktivitetsmodellen Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 25. oktober i Odense og den 3. november i Svendborg Studieaktivitetsmodellen

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Den lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r

Den lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Flemming Andersen

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Bredgade 43 1260 København K Att. Kirsten Lippert 27. august 2013 Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011 BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2011/2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Uddannelseskontoret i København Tuborgvej 164, 2400

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Barnet i Centrum. Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11.

Barnet i Centrum. Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11. Barnet i Centrum Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11. september 2012 Stig Broström Aktionslæring- og forskning BiC er centralt og lokalt

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum FoU-projekt, Pædagoguddannelsen i Horsens, VIA UC Projektdeltagere Projektleder: Bodil Klausen Projektmedarbejdere:

Læs mere

Samarbejde med praksis - Perspektiver fra Bridging the Gap *

Samarbejde med praksis - Perspektiver fra Bridging the Gap * Samarbejde med praksis - Perspektiver fra Bridging the Gap, UCC Bridging the Gap. Brobygning mellem teori og praksis i professionsuddannelserne 1 Hvad er PRAKSIS i LU? Professionens praksis Skolens praksis

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Tendenser Der er en bevægelse fra den kognitivistiske tankegang at læring kun foregår inde i hovedet på individet

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Vision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved

Vision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved Vision mission strategi værdier University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved Vision Det er UCSJ Bioanalytikeruddannelsen Næstveds vision at være en anerkendt og ønsket aktør i forhold

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Teori-praksis i pædagogikum

Teori-praksis i pædagogikum Teori-praksis i pædagogikum Orienteringsmøder om pædagogikum efteråret 2013 Erik Damberg IKV/SDU Efterår Forår Ikke på skolen AP1 W1 W2 W3 W4 W5 W6 AP2 (aug..(3)) (Sept.(1)) (okt.(1)) (nov.(1)) (dec.(1))

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen

Praktik i pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession

Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession årgang 2007 Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession Bodil Nielsen og Lars Christensen Professionshøjskolen UCC Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik

Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik Video i praktik Video som læringsredskab i praktikken VIA 15. september 2015 Video i praktik Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program Video som læringsredskab Vejledning ved videoobservation

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere