Baggrunden for anbefalingerne i det følgende bygger derfor på tre forskellige kilder:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrunden for anbefalingerne i det følgende bygger derfor på tre forskellige kilder:"

Transkript

1 Læringspunkter anbefalinger teori og praksis Antagelsen bag projektet er, at virksomheder, lærlinge og erhvervsskoler vil have udbytte af et tættere samarbejde mellem skoler og virksomheder, hver på sin måde: Formålet i forhold til faglærerne ved KTS (i første omgang snedkerfaglærere, senere udbygget til større dele af bygge- og anlægsfagene) var at anvende hospitanttjenesten til strategisk, fagfaglig efteruddannelse i praksis i virksomheder omkring erhvervsskolen. Formålet i forhold til virksomhederne var primært at udbygge eksisterende relationer og skabe nye, men også at vise dem, hvor faglærerne kan bidrage med ny viden. I forhold til eleverne på skolen og i virksomhederne var formålet, at et tættere samarbejde skulle have en positivt afsmittende effekt på den læring, der foregår i løbet af hele uddannelsen. Output af forløbene skulle dokumenteres via logbøger (udarbejdet af faglærere og virksomheder). På nuværende tidspunkt foreligger der én skriftlig afrapportering fra en underviser, mens det ikke er klart, om virksomhederne har fået udleveret logbogsskabelonerne. Baggrunden for anbefalingerne i det følgende bygger derfor på tre forskellige kilder: Interview gennemført med malerfaglærer Tina Nielsen og hendes praktikvært Johnny Langhoff Basse, Nielsen & Kromann A/S, samt med tømrerfaglærer Kasper Bøgelund og hans praktikvært, Malte Gormsen, møbelsnedkerfirmaet Malte Gormsen, de indledende samtaler med medlemmer af Dansk Håndværk og Københavns Snedkerlaug under Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn og samtaler og erfaringsudveksling mellem projektleder Torkel Milling, KTS, og chefkonsulent Heike Hoffmann, Håndværksrådet, som har været partner i projektet. De gennemførte interview afdækker en række muligheder og problematikker i forhold til virksomhedspraktikker, som peger hen mod anbefalingerne. Processen i projektet den

2 løbende dialog mellem KTS og Håndværksrådet understøtter og udbygger de anbefalinger, der formuleres i det følgende. Anbefaling 1: Lad ambitionsniveauet være fleksibelt eller: når projektstyring møder skemalægning Ambitionen med virksomhedspraktikkerne er, at der er et klart defineret, fagligt mål med den enkelte praktik. Projektet har vist, at de forskellige tidsstyringsregimer i virksomheder og på erhvervsskoler gør det vanskeligt at være 100 % sikker på, at det faglige formål med praktikken kan opnås. Mange virksomheders hverdag er projektstyret, hvorfor opgaverne ofte ændres med meget kort varsel. Konsekvensen kan være, at de opgaver, som faglæreren skulle deltage i for at opnå det faglige mål med praktikken, skal løses på et andet tidspunkt. Skemastyringen på erhvervsskolen gør, at det ikke altid er muligt at flytte praktikken i overensstemmelse hermed. Erfaringerne fra projektet fører derfor til, at vi anbefaler, at man arbejder mere fleksibelt med ambitionsniveauet i virksomhedspraktikkerne: Er det ikke muligt at nå de faglige mål på det aftalte tidspunkt pga. ændringer i opgaverne i virksomheden, kan det give mening at gennemføre praktikken med et justeret, mere fleksibelt mål. De praktikker, der er gennemført i projektet, peger i retning af, at både faglærer og virksomhed kan lære af praktikken, selv om det aftalte læringsmål ikke opfyldes. Der knyttes kontakter og skabes eller uddybes relationer i løbet af praktikken, som begge parter har gavn af, og som både KTS og de deltagende virksomheder har formuleret som en del af målsætningen for praktikkerne. Erfaringerne viser, at man kan opstille flere modeller for praktikkerne, der tager højde for, at opgaveflowet ændrer sig: 1. Praktikken aflyses og aftales gennemført på et senere tidspunkt. Denne model giver mening, hvis det faglige mål med praktikken findes så væsentligt, at praktikken ikke giver mening uden opnåelse af det faglige mål. 2. Praktikken gennemføres, og det kan på forhånd være aftalt, at både virksomhed og faglærer er nysgerrige på, hvad begge parter kan lære af praktikken, selv om det primære mål ikke kan opnås. 3. Praktikkerne planlægges og aftales med flere forskellige formål og delmål, så praktikken som udgangspunkt altid kan gennemføres med opnåelse af mindst ét af de aftalte mål. 2

3 Det er naturligvis også en mulighed, at skolen arbejder på at kunne reagere hurtigere i forhold til ændringer, en virksomhed annoncerer altså at en praktik flyttes til det tidspunkt, som virksomheden foreslår. Om dette er muligt, afhænger bl.a. af faglærerbemandingen og fordrer, at skolen er indstillet på at være mere fleksibel i forhold til at fritage lærere fra fx planlagt undervisning til fordel for en praktik. Virksomhedernes udbytte af de gennemførte praktikker er opnået. De virksomheder, der blev involveret i projektets indledende fase, ønskede med projektet at udbygge eksisterende og etablere nye relationer mellem virksomhederne, deres ansatte og faglærerne. På baggrund af de to gennemførte praktikker kan vi konkludere, at virksomhederne har nået ønskede mål. Anbefaling 2: Involvér underviserne i udvælgelsen af virksomhederne, hvis den strategiske kompetenceudvikling skal sikres I projektet blev virksomhederne rekrutteret gennem først Håndværksrådets og siden KTS s netværk. For virksomhederne rekrutteret gennem Håndværksrådet var udgangspunktet at involvere dem, der var interesserede i at deltage. Det blev forsøgt at matche den enkelte virksomheds opgaver med de kompetencer, den enkelte faglærer ønskede at opnå. Formålet var et håndholdt match, som ikke blev opnået i forhold til det fagfaglige i de praktikker, der nåede at blive gennemført før afslutningen af projektet. Skal ambitionen om at bruge praktikkerne til strategisk kompetenceudvikling fastholdes og opnås, anbefaler vi, at der arbejdes mere systematisk med at inddrage faglærerne i rekrutteringen af virksomhederne. De fleste faglærere har et netværk af virksomheder, som de kender, bl.a. fra de lærlinge, de underviser, og det giver god mening i højere grad at involvere faglærerne i rekrutteringen og udvælgelsen af de virksomheder, der modtager faglærerne i praktik. Faglærerne ved, hvor i deres virksomhedsnetværk de mest interessante og nye kompetencer findes, og der er ingen grund til ikke at inddrage denne viden i planlægningen af praktikkerne. Kender faglæreren virksomheden i forvejen, kan det også lette koordinationen af selve praktikken. Hermed opnås en højere grad af sikkerhed for, at de aftalte mål opnås, og det bliver lettere at arbejde med den strategiske kompetenceudvikling. Der er dog visse ulemper knyttet til modellen, da faglærerne på denne måde ikke nødvendigvis lærer nye virksomheder at kende, og man løber dermed en risiko for, at skolens netværk af virksomheder ikke udnyttes optimalt. Ønsker skolen derfor at bruge praktikkerne til at udbygge relationerne til virksomheder, som faglærerne ikke har et indgående kendskab til, giver det mening at tage udgangspunkt i virksomhedernes hverdag frem for i undervisernes netværk. Mere herom nedenfor. 3

4 Anbefaling 3: Anvend praktikkerne til at udbygge skolens netværk Udgangspunktet for projektet har været at arbejde med strategisk kompetenceudvikling for faglærerne, og den ambition er ikke umiddelbart indfriet, og det kan være vanskeligt at nå dertil - som beskrevet under anbefaling 1 og 2. Til gengæld ses det, at praktikkerne kan bruges til at skabe tættere relationer mellem skole og virksomhed. I forlængelse af projektets erfaringer anbefaler vi derfor, at man overvejer at arbejde med andre (del-) mål for praktikkerne, nemlig at styrke relationerne mellem faglærere og ansatte på de virksomheder, der er praktikværter. Der er gennemført interview med to virksomheder, der har været praktikværter inden projektets afslutning, og begge virksomheder lægger stor vægt på, at faglærernes samvær og interaktion med de ansatte i virksomhederne har været det reelle incitament for virksomhederne til at deltage i projekte og den største gevinst ved deltagelsen. Begge virksomheder giver klart udtryk for, at de har valgt at medvirke for at styrke relationen til faglærerne som supplement til deres øvrige kontaktflader på skolen. Dette handler om: At medvirke til et løft ind i virksomhedernes virkelighed for faglærerne/skolen At vise virksomhedens arbejdsprocesser frem At præsentere teknologier, som ikke er til stede på skolen At signalere, hvor vigtigt samarbejdet med skolen og faglærerne er for virksomheden og lærlingene At få rystet faglærere og ansatte på virksomheden sammen via en almindelig arbejdsdag. Det er sådan set ganske enkelt: samarbejdet om både lærlinge, det fagfaglige indhold og planlægning af uddannelser forenkles, når skole og virksomhed har mødt hinanden ansigt til ansigt. På baggrund heraf er det tydeligt, at praktikkerne kan bruges til andet og mere end strategisk kompetenceudvikling nemlig til at udbygge eksisterende og etablere helt nye relationer mellem skolens netværk af virksomheder/deres ansatte og skolen selv/faglærerne. Den strategiske kompetenceudvikling kan naturligvis indgå som et element heri, men det ser ud til, at den relationsskabende effekt af praktikkerne sagtens kan stå alene som et delmål. Ønsker skolen, at opbygningen af relationer skal stå i centrum for praktikkerne, kan det give mening at gennemføre praktikkerne i virksomheder, som faglærerne ikke 4

5 kender i forvejen men i stedet at tage udgangspunkt i hele skolens netværk af virksomheder og de relevante kompetencer, teknologier og processer, som virksomhederne kan tilbyde. Anbefaling 4: Virksomhederne skal huske - og huskes på - at bruge skolen Samarbejde går begge veje, og det er naturligvis skolens ansvar at sørge for, at faglærerne har den viden, der er nødvendig og relevant for at kunne uddanne lærlinge, også til fremtiden. Praktikkerne er et godt bud på, hvordan skolen kan løfte dette ansvar. Omvendt er det også virksomhedernes ansvar at sikre, at skolen er bekendt med deres behov. Dette sker typisk via de klassiske partssamarbejder (bestyrelse og lokale uddannelsesudvalg), men også via de mest aktive virksomheders mere uformelle forsøg på at etablere dialog. Dette er typisk en aktivitet, som ressourcestærke virksomheder har energi til at udføre, men som nok ikke kendetegner flertallet af virksomheder. Det betyder, at kompetencer og viden i de ikke-så-opsøgende virksomheder måske overses, og det har ingen af parterne råd til eller interesse i. Vi anbefaler derfor, at virksomhederne generelt mere aktivt opsøger skolen/de faglige miljøer i forbindelse med opgaver, der fx er nye, anderledes eller giver anledning til dialog med skolen om en konkret lærling eller uddannelsen generelt. Mere simpelt formuleret skal virksomhederne ganske enkelt være bedre til at involvere skolen, hvis en virksomhed eksempelvis investerer i ny teknologi, som man mener, at skolen bør kende til. Herfra kan det så aftales, om der skal gennemføres en praktik med en faglærer, eller om den nye viden skal deles på andre måder. Det store spørgsmål er, hvordan man når dertil, at virksomhederne rent faktisk kontakter skolen i sådanne tilfælde. Det vil være oplagt, at skolen involverer de lokale uddannelsesudvalg i at kommunikere idéen i og behovet for, at flere virksomheder aktivt henvender sig til skolen, når der er viden at dele. Håndværksrådet bidrager også gerne med information til vores medlemskreds i forhold hertil. Den mest oplagte måde at få virksomhederne til at byde sig til kan dog være via de lærlinge, der binder skole og virksomheder sammen. Vi anbefaler derfor, at skolen arbejder på at få lærlingene til at skabe relationer mellem skole og lærested, når virksomheden eksempelvis får nye typer opgaver, materialer, maskiner eller processer, som skolen kan have gavn af. Det kan eksempelvis ske i forbindelse med optag til og afslutning på de forskellige uddannelsers hovedforløb, hvis der afholdes evaluerings- eller startsamtaler. Det giver endnu mere mening, hvis lærestedet medvirker, så skolen/faglæreren kan være med til 5

6 at italesætte behovet for kontakt omkring nyheder på virksomheden. Det kan også ske via særlige projekter i tilknytning til uddannelsen, som bæres frem og tilbage mellem skole og virksomhed (som det fx kendes fra bygningsmalernes projekt Praktikum). Anbefaling 5: Arbejd aktivt med relationerne Projektet lagde ud med en ambition om, at 10 faglærere skulle gennemføre praktikker i relevante virksomheder i løbet af projektperioden. Det mål er ikke nået, inden projektperioden udløber, og det har givet anledning til refleksion hos projektets partnere. For hvor svært kunne det egentlig være at samarbejde om kompetenceudvikling, som kommer både virksomheder, skole, faglærere og lærlinge til gavn? Ret svært, når det kommer til stykket. I løbet af projektet har vi kunnet konstatere, at forholdet mellem de to parter, der udgør læringsmiljøet for lærlinge virksomhederne og skolerne er præget af skepsis, myter og fordomme, af en vis grad af manglende faglig respekt ( vi kan lære dem noget, ikke omvendt ) og af en kultur, der ikke fremmer et konstruktivt samarbejde om lærlingene og uddannelsen. På baggrund af erfaringerne i projektet anbefaler vi derfor, at skolen og dens netværk af virksomheder igangsætter en dialog om, hvordan samarbejdet kan forbedres, hvordan tilliden mellem parterne kan styrkes, og hvordan man arbejder med gensidigt at anerkende hinandens faglige, pædagogiske og uddannelsesmæssige styrker, svagheder og forskelle. Der er behov for, at skole/faglærere og virksomheder i højere grad ser hinanden som samarbejds- og sparringspartnere med hver deres særlige kompetencer, som den anden part skal lære at kende og anerkende. Der er behov for, at skole/faglærere og virksomheder kommer tættere på hinandens virkeligheder, så det bliver tydeligt, hvad der giver mening på hhv. en skole og i en virksomhed og hvorfor. Der er behov for, at skole/faglærere også ser virksomhederne som betalende kunder, der har et naturligt krav på og ønske om medindflydelse og lydhørhed. Den indledende dialog med Håndværksrådets medlemsvirksomheder viste, at der er en udtalt skepsis over for supertankeren Københavns Tekniske Skole. Der er stor opbakning til den nuværende ledelses vilje til at samarbejde med virksomhederne, men virksomhederne oplever en træghed i systemet, som gør det svært at komme igennem med ønsker og behov, både i forhold til uddannelserne og i forhold til samarbejdsflader generelt. 6

7 På det første møde blev det gjort klart fra virksomhedernes side, at man ikke ønskede at deltage i projektet, hvis formålet var, at faglærerne skulle lære virksomhederne, hvordan man uddanner lærlinge. Dén del er under kontrol, var det umisforståelige budskab. Til gengæld var der fri bane for medvirken til fagfaglig, praksisnær kompetenceudvikling og især forbedring af personlige relationer mellem virksomhed og faglærer. Budskaberne fra det første møde med virksomheder bakkes langt hen ad vejen op af de to virksomheder, der har haft faglærere i praktik i løbet af projektperioden. Med omvendt fortegn viser både de interne processer generelt i projektet og de gennemførte interview med faglærere, der har været i praktik i projektperioden, at der på skolesiden er lige så stor skepsis over for den faglighed, virksomhederne står for. Der har også været udfordringer i forhold til at skabe det nødvendige ejerskab på alle niveauer på skolen, ligesom de nedskæringer, der blev gennemført i efteråret 2015, gav projektet vanskelige arbejdsbetingelser. Konklusionerne og anbefalingen bygger ikke kun på de to gennemførte praktikker og de tilhørende evalueringsinterview, men også på projektets erfaringer med a) at rekruttere virksomheder til projektet og b) at skabe ejerskab til projektet og dets formål internt på KTS. Den dialog, vi anbefaler, kan indledes og forankres bl.a. via faglæreres praktikker i virksomheder, og gennemførelse af praktikker med dette formål kan dermed bane vejen for praktikker med en højere grad af fagfagligt indhold. Der gennemføres efter projektperiodens udløb en række praktikforløb, som er planlagt i regi af projektet, men ikke når fysisk at blive gennemført. En kraftigt medvirkende årsag til, at projektet ikke kom i mål med antallet af praktikker, skal findes i den samarbejdskultur mellem skole og virksomheder og i de holdninger til samarbejdspartnerens faglighed, som vi har kunnet se den udtrykt igennem hele projektperioden. Anbefaling 6: Dokumentér alle skal aflevere rapporter for at sikre læring Som det fremgår af baggrunden for ovenstående anbefalinger, er der stadig et stykke vej at gå, før faglæreres praktikker i virksomheder kan fungere effektfuldt som strategisk, fagfaglig kompetenceudvikling. Det fremgår forhåbentlig også tydeligt, at der har været mange læringspunkter i projektet, processerne og praktikkerne, som giver mening at anvende fremadrettet. Måske lærer man noget andet end det, man satte sig for? Måske har virksomheden lært noget, som ikke var planlagt? Disse læringspunkter er vigtige at fastholde i det fremtidige arbejde med praktikker, fordi erfaringer fra de første praktikker kan gøre de efterfølgende praktikker bedre. Vi anbefaler derfor, at alle praktikker dokumenteres i logbøger, der udfyldes både af faglærer og 7

8 virksomhed for at sikre en systematisk videnopsamling, der kan anvendes i det strategiske arbejde med kompetenceudvikling. Den viden, der opsamles i logbøger udfyldt af både faglærere og virksomheder, kan anvendes til at planlægge efterfølgende praktikker, så begge parter oplever, at praktikkerne giver mening. Det kræver, at logbøgerne konstrueres på en måde, der gør det muligt at opsamle erfaringerne og omsætte dem til anvendelsesorienteret viden. Endnu mere vigtigt er det, at logbøgerne udfyldes, afleveres og afkodes for læring, og at den opsamlede læring derefter deles og anvendes systematisk internt på skolen i de relevante faglige miljøer og deles med virksomhederne. Ud over logbøgerne og den viden, der opsamles og systematiseres ud fra disse, kan det give mening at arbejde med systematiske evalueringer, der inddrager både faglærere, uddannelsesledere og virksomheder. Håndværksrådet, marts

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Medarbejder-Udviklings-Samtale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte din nuværende

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

SCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling

SCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj 2009 MUS med effekt Program for temamødet 13.00-13.10 Velkomst og dagens program 13.10 Udfordringer i forhold til MUS - præsentation ved bordene og opsamling MUS

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder. Langsigtet uddannelsesplanlægning

Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder. Langsigtet uddannelsesplanlægning Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder Langsigtet uddannelsesplanlægning Udarbejdelse af model Denne model er udarbejdet i forbindelse med et tiltag, med det formål at kæde virksomhedens

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Professionshøjskolernes bidrag til at realisere pejle-mærkerne for kompetenceudviklingen i folkeskolen KLs konference 25.2.2014 om strategisk kompetenceudvikling

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Skemaet udfyldes af den uddannelsesansvarlige / kliniske vejleder på praktikstedet. Praktikstedets navn: Kontaktperson: Navn: Stillingsbetegnelse : k

Skemaet udfyldes af den uddannelsesansvarlige / kliniske vejleder på praktikstedet. Praktikstedets navn: Kontaktperson: Navn: Stillingsbetegnelse : k P Æ D A G O G I S K G R U N D U D D A N N E L S E Skema til godkendelse af praktiksted for elever i de grundlæggende Social- og sundhedsuddannelser i København og Frederiksberg Kommune samt H:S. Skemaet

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Kvalitet i elevens uddannelse ved brug af den personlige uddannelsesplan.

Kvalitet i elevens uddannelse ved brug af den personlige uddannelsesplan. Kvalitet i elevens uddannelse ved brug af den personlige uddannelsesplan Baggrund: I det sidste år har vi bevidst arbejdet med at forbedre kvalitet i arbejdet med den personlige uddannelsesplan er er arbejdet

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Løngangstræde 25, 1., 1468 København K, Danmark Tlf. +(45) CVR-nr

Løngangstræde 25, 1., 1468 København K, Danmark  Tlf. +(45) CVR-nr Løngangstræde 25, 1., 1468 København K, Danmark fremfaerd@fremfaerd.dk, http://fremfaerd.dk/ Tlf. +(45) 6172 2376 CVR-nr. 52592011 Til projektkommuner i Projekt Nyspecialisering og inklusion Eksisterende

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kortere virksomhedsforløb for faglærere

Kortere virksomhedsforløb for faglærere Kortere virksomhedsforløb for faglærere Kortere virksomhedsforløb for faglærere Her på UCH har vi et stærkt ønske om, at undervisningen skal have en høj grad af faglighed, der bygger på såvel tradition,

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Ledelses- og værdigrundlag

Ledelses- og værdigrundlag Ledelses- og værdigrundlag Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Forord I Sundhed & Omsorg arbejder vi bevidst med aktiv, værdibaseret ledelse for at skabe en effektiv organisation, som leverer serviceydelser

Læs mere

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande. Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål:

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål: BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Uddannelsesmål: Målet for 2. praktikperiode

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg 1 Indledning Denne kvalitetsaftale fastsætter fælles retningslinjer for, hvordan praktikforløb for elever på social- og sundhedsuddannelserne

Læs mere

Virksomhedsforløb for faglærer?

Virksomhedsforløb for faglærer? Virksomhedsforløb for faglærer? Hvordan sikrer vi lærernes kompetenceudvikling i korte forløb i virksomheder? Vores tanker Korte virksomhedsforløb og PD modul: Undervisningsplanlægning og didaktik. Skabe

Læs mere

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger

Læs mere

VID Erhvervsuddannelser

VID Erhvervsuddannelser VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Familiecentrets virksomhedsplan 2015-2016

Familiecentrets virksomhedsplan 2015-2016 Familiecentrets virksomhedsplan 2015-2016 INDLEDNING Om centret Familiecentret er Aarhus Kommunes myndighedscenter for udsatte børn, unge og familier. Familiecentret er forankret i Socialforvaltningen/

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Hvem er erhvervsskolens kunde - eleven eller virksomheden? Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent

Hvem er erhvervsskolens kunde - eleven eller virksomheden? Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent Hvem er erhvervsskolens kunde - eleven eller virksomheden? Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent Siden 2006 har HANSENBERG's indsatsteori blandt andet været at arbejde systematisk og strategisk

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt. Københavns Tekniske Skole

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt. Københavns Tekniske Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt Velkommen til Københavns Tekniske Skole Dagens program 9.20: KTS og strategien i lyset af regeringens EUD-reform 10.20: Eux Praktikcenteret

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital

Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital Kære ledere og medarbejdere på Aarhus Universitetshospital Du sidder nu med personalepolitikken for Aarhus Universitetshospital. Personalepolitikken er

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Progressiv læring handler om at arbejde med læringsmiljø, læringsfællesskaber, læringsmål, progression og feedback

Progressiv læring handler om at arbejde med læringsmiljø, læringsfællesskaber, læringsmål, progression og feedback Progressiv læring handler om at arbejde med læringsmiljø, læringsfællesskaber, læringsmål, progression og feedback 1 Progressiv læring er et værktøj til at løse følgende udfordringer: 1. Eleverne har vanskeligt

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

1. Survey 1: resultater

1. Survey 1: resultater 1. Survey 1: resultater 1.1 Samspilsrelationer Tabel 1.1: Hvordan vurderer du samlet set samarbejdsrelationen mellem projektpartnerne i kompetencecentret? (procent) Negativt 0 5 4 0 14 0 4 Hverken eller

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK Bliv praktikvært og få ny inspiration til foreningen HVAD ER EN PRAKTIK? Erhvervsleder i praktik er en aktivitet, der er udviklet i et samarbejde mellem IBM Danmark

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Politik for rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere. 22. februar 2005

Politik for rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere. 22. februar 2005 Politik for rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere 22. februar 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE OVERORDNET MÅLSÆTNING... 2 DELMÅL... 2 GENTOFTE KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS UDADTIL... 2 ANNONCERING... 3 ANSÆTTELSESPROCEDURE...

Læs mere

Delevaluering af Projekt BYG! Med Flygtninge december Delevaluering: Projekt BYG! - Med Flygtninge. Baggrund

Delevaluering af Projekt BYG! Med Flygtninge december Delevaluering: Projekt BYG! - Med Flygtninge. Baggrund Returadresse: Køge Kommune, Center for Dansk og Integration Torvet 1, 4600 Køge Delevaluering af Projekt BYG! Med Flygtninge december 2016. Dato Børne- og Uddannelsesforvaltningen Center for Dansk og Integration

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme Udviklingsplan for Specialområde Autisme 2016 1 Baggrund og fakta om Specialområde Autisme Specialområde Autisme er opstået som en fusion mellem de regionale autismetilbud, Hinnerup Kollegiet, Bækketoften

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2013 Digitalisering af folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet 1. Resume Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Undervisernes faglige kvalifikationer summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Undervisernes faglige kvalifikationer summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Undervisernes faglige kvalifikationer summary Undersøgelsen viser, at virksomhederne generelt finder de faglige kvalifikationer hos de undervisere,

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN

RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN Udarbejdet og godkendt af LUU januar 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE... 4 3 ELEVEN... 6 4 SKOLEN...

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer

Læs mere

Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst. ståelse. 1. del

Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst. ståelse. 1. del Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst ståelse 1. del Vi er i SCS påbegyndt en fælles rejse henimod at forstå og arbejde i selvstyrende teams. I flere tilbud opleves det allerede, at man i nogen form

Læs mere

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Nyhedsbreve om projektet

Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Nyhedsbreve om projektet JANUAR M ARTS 2012 1. NUMMER Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER I dette nummer 1 Hvad vil vi med projektet? - formålet 2 Målet

Læs mere