Notat udarbejdet for Furesø Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, november Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat udarbejdet for Furesø Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, november Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK"

Transkript

1 Effekter af naturpleje I Herlev Kommune 2015 Notat udarbejdet for Furesø Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, november Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 2 2. Kvælstofbalance Kvælstofdepot i jorden Tilførsel af kvælstof Fraførsel af kvælstof 4 3. Effekter af høslæt Effekter på kvælstofbalancen Effekter på plantesamfundet 7 4. Effekter af græsning Effekter på kvælstofbalancen Effekter på plantesamfundet 9 5. Økonomi Økonomi ved høslæt Økonomi ved græsning Sammenligning mellem høslæt og græsning De enkelte områder Areal 5 og 5A Areal Areal Konklusion Anbefalinger Referencer 20 1

3 1. Baggrund Herlev Kommune er i gang med at revidere plejeplanen for Smør- og Fedtmosen, I Herlev Kommune udgør de tidligere dyrkede marker omkring Kildegården den største del af det fredede areal i Herlev Kommune, og her ønsker Herlev Kommune, at områdets karakter af åbent agerland skal bevares og at biodiversiteten i området fremmes. En af udfordringerne på Kildegårdens jorde er næringsstofbelastningen, ikke kun af de akvatiske områder, men også de terrestriske områder, som har karakter af enge og overdrev. Massiv tilstedeværelse af gyldenris var tidligere et problem, men de sidste års intensive bekæmpelse har reduceret dens tilstedeværelse markant. Derimod udgør vild pastinak en risiko for at sprede sig i området. Da enge, hvor der foretages høslæt, har en stor artsrigdom, overvejer Herlev Kommune at gennemføre høslæt på flere arealer end tidligere. I den nye plan, som skal gælde ti år mod tidligere fem, overvejer kommunen at gennemføre følgende: - At slå enge og overdrev (areal 7 og 9) hvert år, mod tidligere hvert 4 år, for at undgå opvækst med træer og buske. - At gennemføre høslæt med efterfølgende fjernelse af plantemateriale på de enge, som ikke bliver afgræsset. - At give mulighed for at flytte dyrefolde fra højtliggende enge til lavereliggende, fugtigere arealer. Da det er dyrt at lave nye folde, vil omlægningen kun blive gennemført, hvis græsset fra høslæt kan bruges til foder. De økologisk dyrkede marker skal fortsat dyrkes med vekseldrift. Det vil fortsat ikke være tilladt at gøde marker eller tilskudsfodre dyrehold, undtagen de to køer, som går hele året ude på den midterste mark lige syd for Kildegården. Da de økonomiske rammer antageligt forbliver uændret er der et behov for at kende konsekvenserne af plejeaktiviteterne, herunder af et øget høslæt. Herlev kommune har konkret ønsket følgende for hvert af delarealerne, 5, 7 og 9: Et estimat af næringsstofbalancen i området, herunder den årlige kvælstoftilførsel primært fra luften samt overslag over den forventede mængde næring der årligt kan fjernes fra områderne ved høslæt og/eller afgræsning af kvæg eller får. Forventet forbedring af plantesammensætning som følge af ændret pleje og en vurdering af, om det afklippede plantemateriale fra høslæt på sigt kan benyttes til dyrefoder, f.eks. ved salg. Evt. forslag til alternativ pleje, for at fremme den biologiske diversitet i området. Fomålet med nærværende notat er at belyse de nævnte forhold. 2

4 2.Kvælstofbalance Kvælstof udgør sammen med fosfor og kalium de væsentligste plantenæringsstoffer. Kvælstof udgør hovedparten (78 %) af atmosfæren, men frit kvælstof (N 2) er ikke umiddelbart tilgængeligt for plantevæksten, da en forudgående reduktion eller oxidation af kvælstoffet er nødvendig. 2.1 Kvælstofdepot i jorden På et overdrev er den samlede kvælstofpulje typisk i størrelsesordenen 350 g N/m 2, svarende til kg N/ha, hvor langt hovedparten af kvælstoffet er bundet i jordens humus /1/. Gødet landbrugsjord indeholder typisk kg N/ha, hvoraf mellem kg N/ha er uorganisk N mens resten er organisk bundet, f.eks. i planterester /2/. Omdannelsen af det organisk bundne kvælstof til uorganisk kvælstof i form af ammonium sker gennem en række mikrobielle processer ved en jordtemperatur på min. 4 o C, hvor svampe og bakterier nedbryder dødt organisk materiale, og derved frigøre ammonium, som oxideres til nitrit og derefter nitrat af nitrificerende bakterier /2/. Hastigheden for nedbrydningen og mineraliseringen bestemmes af faktorer som jordtype og mængden af organisk stof, vandindhold, iltforhold, temperatur og ph. I en undersøgelse af 20 danske enge med forskellige jordbundsforhold, gødningstilførsel og driftshistorie er der målt mineraliseringsrater på mellem 0,4 og 6,9 kg N/ha/dag med et gennemsnit på 2,6 kg N/ha/dag /2/. Kvælstofdepotet i de berørte naturområder i Herlev er ikke målt, men da de tidligere har været dyrkede antages depotet at være i størrelsesordenen kg N/ha. 2.2 Tilførsel af kvælstof Tilførsel af kvælstof sker gennem luftbåren deposition af kvælstofforbindelser og kvælstoffiksering samt gennem evt. gødskning og tilskudsfodring. Tilførsel fra atmosfæren Den atmosfæriske tilførsel af kvælstofforbindelser kan opdeles i tre bidrag. En baggrundsdeposition, der har en forholdsvis begrænset variation på regionalt niveau, og som i stor udstrækning udgøres af langtransporteret luftforurening som overvejende består af kvælstofilter som stammer fra forbrændingsprocesser. Dette bidrag til den samlede deposition varierer mellem ca. 4-8 kg N ha/år faldende fra syd til nord som følge af placeringen af de væsentligste kildeområder /2/. Bidraget fra danske kilder til den totale deposition har en betydelig regional variation, primært bestemt af forskelle i husdyrtæthed over landet. Dette bidrag varierer mellem ca. 4 kg N ha/år i kystområder og områder med mange naturområder eller ekstensivt landbrug og kg N ha/år i områder med stor husdyrtæthed og dermed stor ammoniakudledning. Endelig vil lokale kilder kunne bidrage med endnu højere belastninger i et nærområde omkring kilden /2/. Klimaforhold, nedbør og vindretning har sammen med landskabets ruhedsgrad 3

5 betydning for den aktuelle deposition. I Herlev skønnes kvælstofbelastningen at være som landsgennemsnittet på 15 kg N/ha/år. Kvælstoffiksering Kvælstoffikserende bakterier knyttet til rodsystemerne hos bælgplanter, el, porse og enkelte andre arter omsætter desuden luftens kvælstof til nitrat og kan dermed hæve jordbundens kvælstofniveau. På omdriftsarealer med udlæg af en græs/kløverblanding kan kløver bidrage med en N-fiksering på omkring 100 kg. N/ha/år /2/, men på naturgræsgange udgør bælgplanterne oftest en mindre del af plantedækket og er de fleste steder uden større betydning /2/. Mest betydende er formentlig forekomst af el i næringsfattige kær. På enge og overdrev kan der findes forekomster af kløver og lucerne i et omfang, der kan have betydning, specielt hvis der er udsået kløver i et forsøg på at forbedre græsningen. Lokalt kan f.eks. krat af gyvel have en effekt. På de berørte naturarealer i Herlev skønnes kvælstoffiksering ikke at have den store betydning. Andre kilder til kvælstof Der kan desuden tilføres kvælstof gennem gødskning og gennem tilskudsfodring ved dyrehold. Dette skønnes dog ikke at have nogen betydning i denne sammenhæng. Endelig kan der tilføres kvælstof gennem indsivning fra omkringliggende områder eller gennem tilførsel af blade ved løvfald. Ingen ad disse forhold skønnes at spille nogen væsentlig rolle i de berørte naturområder. 2.3 Fraførsel af kvælstof Fraførsel af kvælstof kan ske gennem denitrifikation, udvaskning og gennem fordampning af ammoniak. Under græsning fjernes der desuden kvælstof i form af kødtilvækst, når græsningsdyrene fjernes fra arealet, og gennem høslæt fjernes kvælstof med det høstede hø. Denitrifikation Der kan ske en denitrifikation både fra omsætning af græssende dyrs gødning og fra processer i jordbunden. Emission fra jordbunden afhænger i høj grad af, om der er tale om vådbundsjorde, hvor der kan være en stor denitrifikation, eller om det er højbundsjorde, hvor denitrifikationen stort set er tæt på nul /2/. På de berørte arealer i Herlev skønnes denitrifikation kun at kunne spille en rolle på de mest fugtige områder. Afgasning Ved afgasning af ammoniak fra ekskrementer fra græssende dyr sker der et tab af kvælstof fra arealet til atmosfæren. For dyrenes gødning er der en emission af størrelsesordenen 2 % af omsætningen /2/. Den samlede omsætning (den udskilte gødningsmængde) fra 1 DE (dyreenhed) angives til 108 kg N/år. Det kvælstof, der afgives som ammoniakfordampning, vil ved et middelhøjt græsningstryk på naturgræsgange oftest ligge mellem 5 og 20 kg N/ha/år. Udvaskning Udvaskning af kvælstof fra naturområder sker overvejende fra intensivt græssede områder. Ved græsningsforsøg er der målt en udvaskning af kvælstof på 2,5 kg N/ha/år på sur, næringsfattig hede/overdrev, mod 1,5 kg på tilsvarende ugræsset areal /2/. Målinger i græsset egekrat viste stort set ingen forskel i udvaskning med og uden græsning. Her blev kvælstoffet opsamlet af træernes mere dybtgående 4

6 rodsystemer. På finkornede jorde med vedvarende plantedække sker der stort set ingen udvaskning ved ekstensiv græsning. Ved omlægning fra intensiv landbrugsdrift til ekstensiv græsning på eng og højbundsarealer er udvaskningen blevet reduceret fra 80 kg til 1-2 kg N/ha/år. Kun ved et øget græsningstryk med optrædning af jordbunden er der målt en større udvaskning af N, specielt i forbindelse med husdyrenes urinering i de optrådte områder /2/. I de berørte naturarealer skønnes udvaskning ikke at være af betydning under forhold uden græsning. Græsning. Den kvælstofmængde, der fjernes som tilvækst fra ekstensive græsningsarealer, er ikke ret stor. Generelt opsamles ca. 10 % af omsat plantekvælstof i biomasse som sekundær produktion. Det vil sige, at der gennem græsning kan fjernes maksimalt 10 % af den mængde N, der kan fjernes gennem høslæt. Der vil typisk kunne fjernes 4-9 kg N/år/dyr ved græsning på naturarealer, med de højeste værdier på tidligere omlagte og gødskede engarealer. /2/. Høslæt Der fjernes kvælstof ved høslæt svarende til mængden i det fjernede hø. Høets indhold af kvælstof varierer hen over sæsonen, med det største indhold først på sæsonen. Eksempel på mængden af næringsstoffer i høet er vist i tabel 1. Tabel 1. Fraførsel af næringsstoffer ved græsning og slæt gennem en 4-årig periode på engarealer. Både ved tidligt (10.juni) og sent (15. juli) slæt blev der foretaget slæt 2 gange om året /3/. Kg/ha/år Græsning Tidligt slæt Sent slæt N P K Effekter af høslæt 3.1 Effekter på kvælstofbalancen Effekter af høslæt afhænger af forskellige forhold, herunder antal og tidspunkt for slættet /4/. Gennem høslæt fjernes de næringsstoffer, som er bundet i høet, hvor den største fjernelse vil ske med to slet med et første slet tidligt på sæsonen, hvor næringsindholdet i høet er størst. Eksempel på kvælstoffjernelse ved forskellige strategier af høslæt er vist i figur 1. På de berørte naturarealer i Herlev er der kun planlagt ét slet. Hektarfjernelsen er derfor sat noget lavere med 75 kg N/ha/år /4/. 5

7 Figur 1. Balancerne for N og P ved slæt ved de forskellige driftsstrategier fra /4/. Der kan opstilles følgende kvælstofregnskab på de berørte naturområder ved høslæt ud fra en række forudsætninger: N t = N o + N atmosfære + N kvælstoffiksering + N anden tilførsel N høslæt -N denitrifikation -N fordampning - N udvaskning Forudsættes et atmosfærisk bidrag på 15 kg N/ha/år og at bidragene fra kvælstoffiksering/nitrifikation og denitrifikation/fordampning udligner hinanden under forhold uden græsning, samt et kvælstofindhold på 75 kg N/ha ved ét høslæt og en udvaskning på 1,5 kg N/ha/år fås følgende årlige kvælstofbalance /1/: Atmosfærisk bidrag + 15 kg N/ha Kvælstoffiksering/nitrifikation + 1 kg N/ha Denitrifikation/fordampning - 1 kg N/ha Kvælstof i hø - 75 kg N/ha Udvaskning - 1,5 kg N/ha Kvælstofbalance - 61,5 kg/n/ha Efter 10 år vil kvælstoftabet være på 615 kg N/ha, såfremt produktionen af hø ikke falder, og med et kvælstofdepot på kg N/ha ved opstarten svarer tabet til et kvælstofdepot på kg N/ha efter 10 år, hvilket er tæt på naturværdierne for eng/overdrev. 6

8 3.2 Effekter på plantesamfundet Hø-enge er potentielt en af de mest artsrige naturtyper på vore breddegrader. Således findes der eksempler på kalkrig løveng med en artstæthed på 76 forskellige arter af karplanter på én m 2 i Estland /2/. Selvom høengene stort set er forsvundet i Danmark, er der er en række eksempler på, at frivillige høslætslaug har kunnet genskabe artsrige høenge i Danmark /2/5/. Påvirkning af vegetationen Slåning medfører en radikal forstyrrelse af plantesamfundet, hvor store dele af den overjordiske biomasse slås af roden. Herved fjernes store mængder energiproducerende biomasse, planterne udsættes for en pludselig lysstilling og store temperatursvingninger i mikrohabitaten samt potentiel udtørring af den tilbageblevne vegetation. Planternes varierende evne til at genstarte efter en sådan forstyrrelse påvirker i høj grad engens plantesammensætning. Arterne skal kunne udnytte de ændrede kår ved hurtig ekspansion efter slåning, dvs. have ressourcer til at præstere en høj vækstrate. Alt afhængigt af arealets produktivitet er flere eller færre arter tilpasset udnyttelsen af denne situation /2/. Som det fremgår af tabel 2 er der forskel på effekten af hhv. tidligt- og sent slet. Tidligt slet egner sig således bedst til artsfattige enge og overdrev præget af et forhøjet kvælstofniveau, og hvor en høj foderværdi i høet er væsentlig, mens sent høslæt er velegnet, hvor et hensyn til den forekommende vegetation er i fokus. Tabel 2. Sammenligning af effekt af tidligt og sent slæt /2/. 7

9 I tabel 3 er givet et eksempel på hvilke arter der fremmes ved høslæt under forskelige næringsniveauer. Tabel 3. Eksempler på arter, der fremmes af høslæt på enge med forskelligt produktionspotentiale /2/. 4. Effekter af græsning 4.1 Effekter på kvælstofbalancen Effekter af afgræsning afhænger af flere forhold, herunder af områdets karakter og historik, af græsningstrykket og af hvilke dyr, der er valgt. Der kan opstilles følgende kvælstofregnskab på de berørte naturområder ved afgræsning ud fra en række forudsætninger: N t = N o + N atmosfære + N kvælstoffiksering + N anden tilførsel N kødproduktion -N denitrifikation -N fordampning - N udvaskning Forudsættes en afgræsning med kreaturer svarende til et moderat græsningstryk (0,7 DE/ha) uden supplerende fodring fås følgende værdier for den årlige kvælstofbalance /2/: Atmosfærisk bidrag + 15 kg N/ha Kvælstoffiksering/nitrifikation + 1 kg N/ha Denitrifikation fra jordbunden - 1 kg N/ha Kødproduktion - 4 kg N/ha Afgasning/denitrifikation fra kokasser og urin - 10 kg N/ha Udvaskning - 5 kg N/ha Kvælstofbalance - 4 kg/n/ha 8

10 Med et skønnet kvælstofdepot på kg N/ha vil 10 års græsning således kun medføre et tab på 40 kg N/ha, svarende til et kvælstofdepot på kg N/ha. En genopretning af naturarealernes naturlige kvælstofniveau vil således have lange udsigter ved græsning under de beskrevne forhold. Effekten af græsning på omsætningen af den organisk bundne kvælstof er ikke entydig, da græsning medfører et mindre førnelag, men også en øget omsætning gennem nedbrydning af dyrenes gødning, hvor sidstnævnte er i størrelsesordenen 65 kg N/ha/år /2/. En mere entydig effekt af kreaturgræsning er en omfordeling af næringsstoffer med en ophobning i de områder, hvor dyrene lægge deres kokasser og urinerer. 4.2 Effekter på plantesamfundet Umiddelbart minder effekten af høslæt og græsning om hinanden. De bevirker begge, at der kommer mere lys til jordoverfladen og giver derved plads for arter med lille statur og stort behov for lys. Der er imidlertid stor forskel mellem de to plejemetoders virkemåde høslæt består af et eller nogle få radikale indgreb i løbet af planternes vækstsæson, mens græsning er en løbende påvirkning hen over græsningssæsonen. Forskellen i effekt af høslæt og græsning på vegetationsstruktur og artssammensætning svinder dog med faldende produktion og øget stress pga. begrænsede næringsressourcer og høj fugtighed på arealet, specielt hvis græsningen indledes sent /2/. Græsningen påvirkning af plantesamfundet afhænger blandt andet af valget af dyr til græsning: Kvæg afriver eller afbider totter af plantevækst ved hjælp af tungen. Selektionen i græsdominerede plantesamfund foregår i højere grad på plantesamfund eller på udvalgte græsningsområder end på arter, og kvæg har vanskeligt ved at fravælge en enkelt dårligt smagende plante eller visne plantedele. Kvægs græsningsmåde betyder, at plantevæksten skal have en vis højde, for at det kan få fat med tungen, og kvæg græsser generelt mindre tæt ved jordoverfladen end får og heste. Kvæg foretrækker græsser og halvgræsser frem for urter. Smagsneutrale planter foretrækkes, mens tætte bestande af bittert smagende planter som ranunkler og mange af de gule kurveblomstrede ofte fravælges. Selvom kvæg kan have en synlig effekt på træer og buske, kan kvæg ved ekstensiv græsning normalt ikke hindre tilgroning på langt sigt, medmindre der er tale om frodige engtyper. Heste er ligesom kvæg udprægede græssere. Foderet udvælges primært ved hjælp af lugte- og smagssansen. De foretrækker græsser og vrager i vid udstrækning blomstrende planter. Hesten foretrækker letfordøjelige græsser med højt næringsindhold, men kan også æde grovere græsser og siv som bølget bunke, blåtop og lyse-siv. Den vælger flere forskellige arter end kvæg, men fravælger også flere forskellige arter, herunder arter der indeholder giftige forbindelser, som f.eks. perikum, opret kobjælde og brandbæger. Hestegræsning kan fremme tilgroning med træer og buske, da de spæde vedplanter skånes men de omkringstående græsser ædes. 9

11 Får udvælger sig foderet bid for bid ved hjælp af den spaltede overlæbe, der bruges til at gribe planterne med. Det smalle hoved kan nå ind mellem stængler og grene og få fat på små friske skud og blade. Får kan græsse helt tæt på jordoverfladen og efterlade en plantevækst på få centimers højde. Får æder gerne planter med en let bitter smag, som findes i mange af de urter, der undgås af kvæg. I det hele taget foretrækker får urter frem for græs og æder deres blade og blomsterstande og hæmmer dermed mange urters overlevelse. Fåregræsning resulterer derfor i en mere græsdomineret og artsfattig vegetation end kvæg- og hestegræsning. Fåret foretrækker lave, spæde planter og undgår helst høje, frodige græsser og grove urter. Blomsterstængler og grove græsstrå efterlades, selvom der er tæt græsset ved bunden. Får æder løv og kviste af mange træer og buske, men med årstidsvariation. Geder har ligesom får en bevægelig overlæbe og et smalt hoved, der gør det muligt at selektere føden. Den kan æde planter med torne som for eksempel brombær, roser og tidsler og de kan bide grene af træer og buske med en diameter på op til 1 cm. Geden græsser helst i skulderhøjde og opad. På græsgange uden træer og buske, græsser geden ikke så tæt på jordoverfladen som får, og den vrager græsset nær gødning i højere grad, end det er tilfældet hos får. Geden foretrækker at græsse buske og høje urter frem for græs, og kan præcist selektere f.eks. blomster og frugter fra stikkende buske. Geder æder gerne en del lysesiv og kan anvendes i bekæmpelse af den. Geden har en begrænset resistens over for indvoldsparasitter, og at de derfor er meget udsatte for smitte ved græsning på græsarealer. Fordele og ulemper ved forskellige græsningsdyr er vist i tabel 4. 10

12 Tabel 4. Fordele og ulemper ved forskellige græsningsdyr /1/. 11

13 Store græssere påvirker vegetationen direkte gennem: afbidning af planter og plantedele slid fra færdsel, pelspleje og andre aktiviteter selektivt valg af føde og dermed vegetationens struktur og lysforhold afsætning af urin og ekskrementer spredning af frø Kreaturer undgår helst at græsse tæt på kokasser, hvilket medvirker til at skabe en større dynamik med en jordbund med tuer og med en ujævn fordeling af næringsstoffer, hvilket medvirker til en større artsdiversitet i plantesamfundet. Effekten af gødskning og græsning kan aflæses i antallet af plantearter, idet antallet af arter falder ved gødskning og ved fravær af græsning (fig. 2). Figur 2. Struktur og artstæthed på eng med fire parceller med forskellig driftshistorie /2/: Rød: Sommergræsset eng med kontinuerlig græsningsdrift siden 1940erne Grøn: Eng med ca. 30 års græsningsdrift uden gødning, Gul: Eng med ca. 30 års græsningsdrift (efterårsgræsning) med gødskning indtil 1985, Blå: Eng, der har henligget uden drift i ca. 30 år 5. Økonomi 5.1 Økonomi ved høslæt Økonomiske beregninger viser, at nettoomkostningerne ved høslæt på fersk eng med en arealstørrelse på 15 ha er 900 kr./ha uden tilskud, og godt 100 kr./ha hvis det er muligt at opnå hektartilskuddet til slæt på knap 800 kr./ha. De beregnede nettoomkostninger før tilskud stiger til kr./ha for arealer på 6,5 ha og kr./ha for arealer på 3 ha. /6/. Beregningerne viser endvidere, at nettoomkostninger pr. ha kun stiger i beskedent omfang ved høslæt på naturarealer med lavere græsudbytte end fersk eng. 12

14 Ved beregningerne antages, at der går 2,0 kg tørstof på en foderenhed (FE). Værdien af det producerede hø sat til 0,88 kr./foderenhed ved internt brug. Ved maskinel slæt antages det, at græsset skårlægges og vendes op til 3 gange for at sikre tilstrækkelig tørring. Herefter presses høet i minibigballer a 250 kg/stk. og køres hjem. Der regnes med en omkostning til læsning og hjemtransport af ballerne på 35 øre/kg samt en omkostning til presning på 40 kr. pr. balle. Med samlede nettoomkostninger ved høslæt på fersk eng på store arealer på 900 kr./ha, vil det kræve en intern foderpris på 1,74 kr./fe at opnå økonomisk balance uden tilskud. Hvis hektartilskuddet til slæt på knap 800 kr./ha kan opnås, vil der være økonomisk balance ved en intern foderpris på 0,99 kr./fe. /6/ Værdien af høet ved høslæt er således mindre end omkostningerne ved at bjerge høet. Værdien af høet er beregnet til 950 kr./ha på eng og 525 kr./ha pr. år på overdrev ved en afregningspris på 0,88 kr./foderenhed /6/. 5.2 Økonomi ved græsning Standardscenarier viser væsentlige driftsøkonomiske underskud ved afgræsning af naturarealer. Får er den billigste løsning med et beregnet underskud på ca kr./ha (uden tilskud) ved afgræsning af fersk eng med en arealstørrelse på 15 ha. Den dyreste løsning for samme arealkategori er ammekvæg af hårdfør race med et underskud på knap kr./ha, mens vækstammekvæg og stude tegner sig for underskud i størrelsesordenen kr./ha. /6/ De største omkostningskomponenter er kapacitetsomkostninger samt staldfoder. De tegner sig tilsammen for % af de samlede omkostninger for ammekvæg og godt 60 % for får. Arbejdsomkostninger udgør knap en femtedel af de samlede omkostninger for ammekvæg og en tredjedel for får. Derimod spiller de arealafhængige omkostninger, der bl.a. omfatter hegning, en meget beskeden rolle med 3-5 % af de samlede omkostninger. Foldstørrelsen spiller en vis rolle for afgræsningsomkostningerne. Reduceres foldstørrelsen fra 15 til 3 ha, stiger de samlede omkostninger med ca kr./ha. Naturtypen spiller dog langt større rolle end foldstørrelsen. Det skyldes, at lavere græsproduktion kræver et mindre græsningstryk og dermed færre (underskudsgivende) dyr pr. ha. Ved afgræsning af arealer på 15 ha med får varierer underskuddet således fra knap kr./ha for hede, godt kr./ha for strandeng, ca kr./ha for overdrev og kr./ha for fersk eng. Ved afgræsning af tilsvarende arealer med ammekvæg af hårdfør typer varierer underskuddet fra omkring kr./ha for hede til ca kr./ha for fersk eng /6/ 5.3 Sammenligning mellem høslæt og græsning En sammenligning af økonomien ved høslæt og ved græsning er vist i figur 3. Som der fremgår er høslæt den billigste måde at pleje naturarealer på ferske enge, mens naturkvæg er billigst på overdrev og de øvrige naturtyper. Græsning med stude, ammekvæg eller får er markant dyrere på ferske enge og overdrev. 13

15 Figur 3. Nettoomkostninger ved forskellige plejeformer på naturarealer, uden tilskud, foldstørrelse 15 ha, kr./ha 6. De enkelte områder De berørte arealers beliggenhed er vist i figur 4. Figur 4. De enkelte delområders beliggenhed. 14

16 6.1 Areal 5 og 5A Areal fem ligger centralt omkring Kildegården og har meget variable jordbundsforhold. Da området er kuperet, går det fra tørbund på toppen og langs bakkedragene over til fugtige enge ved søerne og i lavninger. Floraen afspejler disse forhold og således indeholder floralisten planter, der kræver lysåben og veldrænet bund som to-frøet vikke og gul kløver, til kær-tidsel og lysesiv, der kræver fugtig bund. Figur 5. De fuldt markerede røde arealer mod vest er eksisterende delvis højtliggende græsningsfolde med kvæg og får. I plejeplanen overvejes, om de højest liggende arealer skal tages ud til høslæt med fjernelse af plantemateriale. I midten skal foldene markeret med rød streg bibeholdes til afgræsning med kvæg og får. Mod øst er en tidligere fårefold (fuldt optrukket med rødt) i 2015 inddraget til høslæt med efterfølgende indsamling og produktion af hø. Det er tanken at fortsætte med høslæt i den kommende plejeplan. Ændringer i plantesamfundet De røde arealer er tidligere græsningsfolde og er som sådan allerede lysåbne, men ved høslæt vil der ske en langt hurtigere ændring hen imod et mere næringsfattigt miljø. Grundet det formodede ret høje næringsniveau vil høslættet i starten favorisere græsserne. Således vil almindelig kvik og rajgræs, fløjlsgræs og engrottehale få bedre kår, og da de allerede er tilstede, vil denne ændringen ske hurtigt. Ligeledes vil eng-rævehale, der er i området, nok også indvandre. Denne ændring vil først og fremmest ske på bekostning af høje urter, men også de mere lavtvoksende urter vil blive udkonkurreret. De lavtvoksende urter vil dog med aftagende næringsindhold i stigende grad genindvandre og arter, heriblandt de nævnte græsser, med et højere krav til næringsstoffer vil vige. Således vil arter der er - eller har været i området kunne genindvandre. Der er arter såsom majgøgeurt, pomerans høgeurt, trævlekrone, hjertegræs, hulkravet kodriver, liden og 15

17 stor skjaller. Man bør efter en tiårsperiode se tydelige tegn på at dette skifte fra græsdomineret - til urtedomineret plantesamfund begynder at ske. Foderværdi. Visse arter er giftige for græssende dyr. Giftigheden er gradueret, også i forhold til hvilket dyr der spiser planten. De fleste giftige planter mister deres giftighed, når de tørres, men enkelte vil bevare giftigheden. På område 5 og 5A er ager-padderok den giftigste når det gælder hø. Planten er især giftig for heste. Skal foderet bruges til hestefoder, bør man helt undgå agerpadderokkerne. Køer og får er mere tolerante over for giftstoffet og kan således tåle dem i mindre mængder. En plante der vokser på nærliggende områder er eng-brandbæger. Denne plante er ganske giftig især for heste, og kan optræde i større mængder. Giften bevares ved tørring, og man bør helt undgå brug af hø med eng-brandbæger til heste. Engbrandbæger er heldigvis følsom over for høslæt og en evt. bestand vil hurtigt mindskes ved drift med høslæt. Høst-tidspunktet har stor indflydelse på næringsværdien i høet. Ved et tidligt høslæt i maj-juni har høet langt højere næringsindhold, end ved et høslæt i august, hvor høet indeholder større mængder af forveddet eller døde plantedele. 6.2 Areal 7 Areal syv ligger i områdets nordøstlige hjørne og består af større engarealer med flere mindre søer. Området er for det meste præget af lidt fugtigere bund end områderne omkring kildegården, men også her er der tørbundsplanter. Området er artsrigt og indeholder flere positive arter såsom stor og liden skjaller og hjertegræs, men også en del næringskrævende græsser og urter såsom lodden dueurt, skvalderkål og stor nælde. Der er således en hvis variation inden for næringsniveauet. Ændringer i plantesamfundet Da størstedelen af området hverken afgræsses eller slås, vil der ske store ændringer i floraens sammensætning de første par år ved høslæt. De store næringskrævende urter vil forsvinde, og området vil blive domineret af græsser. Efter en årrække med høslæt og fjernelse af næringsstoffer, vil en vegetation bestående af lavere urter og mindre græsser begynde at indfinde sig. Dette vil ske hurtigere på de områder, hvor der er lavest N i jorden. Således vil området efter et par år gennemgå den samme succession som område 5. Da der har været høslæt i delområde 7b i en periode forude for resten af området, vil dette område virke som en glimrende indikator på, hvordan de omkringliggende områder vil reagere på høslæt. Området vil desuden virke som spredningssted for mange af de arter, der gerne skulle optræde længere fremme i område 7 s succession. Det er arter såsom hjertegræs, dunet vejbred, hvid okseøje, blåhat, almindelig torskemund, vellugtende gulaks, liden og stor skjaller. Vælger man at have græssende dyr i områdets nordøstlige del, vil der være mindre næringsstoffjernelse, men området kan virke som et springbræt for 16

18 indvandring af visse plantearter, da områder med græsning giver langt større mulighed for, at forskellige planter kan få rodfæste /2/. Figur 6. I det med rødt markerede område er arealerne tidligere slået hvert 4 år uden fjernelse af afklippet vegetation. I plejeplanen lægges op til, at arealerne slås 1 gang årligt. Dertil overvejes om der kan gennemføres høslæt med efterfølgende fjernelse af plantemateriale. I de fugtigste arealer i den nordøstlige del af området overvejes at afgræsse med kvæg eller får. I de orange felter gennemføres fortsat høslæt med fjernelse af plantemateriale. Foderværdi Det første år området slås, vil der være en del dødt materiale fra året før. Da området ikke har været græsset eller slået, vil der være rester af bl.a. lodden dueurt, vild kørvel og tidsler samt unge træer. Foderet vil derfor have ringe foderværdi. De efterfølgende år vil foderværdien være nogenlunde på trods af det senere høsttidspunkt, da det vil bestå hovedsageligt af græs. Selve området havde i sidste undersøgelse ikke brandbæger /7/, men da planten er i de omkringliggende områder, bør man være opmærksom på denne plante i høet. I forhold til problemarter på selve området, så er ager-padderok den der kræver opmærksomhed. Det bør tilstræbes at denne plante ikke indgår i høet. 6.3 Areal 9 Areal 9 ligger i områdets østlige del og er domineret af en bakke i områdets sydlige del. Det meste af området er derfor en skrånende flade ned i mod selve mosen, og skrænten har tørbundsflora. Omkring mosen flader det ud og antager engkarakter. Floraen afspejler netop denne gradient og går fra to-frøet vikke, kornvalmue og prikbladet perikon er alle planter der kræver en veldrænet bund, mens der for foden af skrænten er vådbundsplanter som kattehale, tagrør og gul iris. At området er næringspåvirket ses i forekomsten af kraftige næringskrævende urter såsom stor nælde, skvalderkål og lodden dueurt. Ændringer i plantesamfundet Da størstedelen af området som område 7 hverken afgræsses eller slås, vil der ske store ændringer i floraens sammensætning de første par år. Området vil åbne sig 17

19 mere op. Den tidligere dominans af de store næringskrævende urter vil forsvinde og området vil domineres af græsser. Efter en årrække med høslæt og fjernelse af næringsstoffer, skifter vegetationen til en større andel af lavere urter, og mindre græsser begynde at indfinde sig. Dette vil ske hurtigere på de områder, hvor der er lavest N i jorden. Således vil området efter et par år gennemgå den samme succession som område 5 og 7. Figur 7. I det fuldt optrukne røde felt er arealerne tidligere slået hvert 4 år uden fjernelse af afklippet vegetation. I plejeplanen lægges op til, at arealerne slås 1 gang årligt. Dertil overvejes om der kan gennemføres høslæt med efterfølgende fjernelse af plantemateriale. Marken mod vest, omkranset med rød streg, er indhegnet og afgræsses af kvæg. De lavereliggende områder ved område 9 har dog en mere udpræget fugtigbundsflora, som grænsende til sump/bredvegetation, og i dette område bør der være en øget opmærksomhed på opvækst af lysesiv. Planten findes ikke på selve delområdet, men findes i nærområdet og har en god spredningsevne. Lysesiv kan i perioder danne nærmest monokulture og være svære at bekæmpe. Bliver lysesiv et problem, kan den kontrolleres ved at indføre to slet, hvor det ene specifikt går efter lysesiv. I de mest sumpede områder vil der antageligt forekomme en del denitrifikation, hvilket vil kunne medvirke til en hurtigere aftagende kvælstofpulje i jorden og dermed øge succesionshastigheden mod et mere næringsfattigt plantesamfund. Foderværdi Som i område 7 vil der det første år området slås være en del dødt materiale fra året før. Da området ikke har været græsset eller slået, vil der være rester af bl.a. tagrør, gærde-kartebolle og lodden dueurt, samt unge træer. Foderet vil derfor have ringe foderværdi. De efterfølgende år vil foderværdien være nogenlunde, da det vil bestå hovedsageligt af græs fra om end det er sent i forhold til vækstperioden. Selve området havde i sidste undersøgelse ikke brandbæger /7/, men da den er i de omkringliggende områder, bør man være opmærksom på denne plante ikke dukker op i høet. I forhold til problemarter på selve området, så er ager-padderok den der kræver opmærksomhed. Det bør tilstræbes at denne plante ikke indgår i høet. 18

20 7. Konklusion Fælles for områderne omkring kildegården er, at de har forhøjet næringsværdier i forhold til områdets naturgivne næringsforhold. Mange steder er området derfor præget af høje næringskrævende og konkurrencestærke arter såsom brændenælde, pastinak, lodden dueurt og vild kørvel. Disse arter mindsker diversiteten i plantesamfundet, og som basis for både insekt og fuglelivet er konsekvensen en fattigere fauna. Som borger besværliggøre de høje urter færdslen uden for stierne og mindsker derfor brugen af området. Områdets næringsprofil gør, at der ved høslæt vil ske en succession hen imod enge med større islæt af græsser og færre urter. Dette er dog kun en overgangsfase, da der ved høslæt fjernes store mængder næringsstoffer, op til 615 kg N/ha over en tiårig periode. Jo nærmere næringsstofbalancen kommer på det naturlige niveau for området, jo mindre er græssernes konkurrencefordel, og et tiltagende islæt af lavere urter vil begynde at optræde i floraen. Således vil høslættet udpine jorden og på sigt skabe mere diverse og mere tilgængelige plantesamfund, til glæde for dyr og mennesker. Da høslættet er planlagt til at ligge sent, vil høet ikke være af bedste kvalitet, men høet vil til gengæld være varieret i forhold til hø slået fra intensivt drevne monokulturgræsmarker. På trods af tilstedeværelsen af brandbæger i området blev den ikke fundet på de relevante delområder i Man bør dog være opmærksom på denne art under høslættet, da den er dødelig for husdyr. Den eneste rigtige problemart der optræder konsekvent i floralisterne er agerpadderokke. Denne er et problem i lidt større mængder især for heste, og der skal derfor udvises opmærksomhed på at den ikke optræder med en for høj procentdel i foderet. 7.1 Anbefalinger. Da der ønskes en mere varieret natur og større borgertilgængelighed på områderne anbefales et sent høslæt, frem for kreaturgræsning. Høslættet åbner op for området på en meget direkte facon og er samtidigt langt mere effektivt til at fjerne næringsstoffer. Da vild pastinak er blevet et problem i området og begynder at dominere på nogle arealer, vil det være fordelagtigt at bekæmpe disse. Pastinak kan ifølge naturstyrelsen bekæmpes med nogen held via sent høslæt, men rodstikning og græsning er mere effektivt. Ses der ikke en reduktion af bestanden efter to-tre år, bør man benytte sig af rodstikning. Fjernes det afslåede materiale ikke efter bekæmpelse af gyldenris, bør dette overvejes. En yderligere udpining vil være fordelagtig. 19

21 8. Referencer 1/ Bruun, H.H. & Ejrmes, R Overdrev - en beskyttet naturtype. Miljø- og Energiministeriet. Skov- og Naturstyrelsen. ISBN: / Buttenschøn, R.M. (2007): Græsning og høslæt i naturplejen. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Center for Skov, Landskab og Planlægning, Københavns Universitet, Hørsholm, s. ill. 3/ Per Gundersen og Rita M. Buttenschøn (2005): Vegetationsudvikling og nitratudvaskning ved ændret arealanvendelse eng, overdrev og skovrejsning i Drastrupprojektet , Aalborg Kommune og Skov & Landskab, Arbejdsrapporter Skov & Landskab Nr.: 24, sider. 4/ Nielsen, L., Hald, A.B. & Badsberg, J.H., Slæt og afgræsning betydning af tidspunkt og kombination for vegetation og produktion på engarealer. DJF rapport, markbrug nr. 91, pp / Damgaard, C.F., Strandberg, B., Nielsen, K.E., Bak, J.L. & Skov, F. 2007: Forvaltningsmetoder i N-belastede habitatnaturtyper. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 45 s. Faglig rapport fra DMU nr / Dubgaard, A., Jespersen, H. M. L., Laugesen, F. M., Hasler, B., Christensen, L. P., Martinsen, L.,... Levin, G. (2012). Økonomiske analyser af naturplejemetoder i beskyttede områder. Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet. (Rapport / Fødevareøkonomisk Institut; Nr. 211). 7/ Fiskeøkologisk Laboratorium, Floraundersøgelse i Herlev. En gennemgang af floraen på de fredede arealer omkring Kildegården og Boghvedeholm. Notat til Herlev Kommune. 20

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Tilskud til Naturpleje

Tilskud til Naturpleje Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter PROJEKT Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter HVAD GØR MAN, NÅR NATURAREALER SKAL PLEJES, OG HVILKE TILTAG ANBEFALES, NÅR VI SKAL SE PÅ DYRENES VELFÆRD OG TRIVSEL Projektet har fået

Læs mere

Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper

Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Plejekrævende areal: Ca. 244.313 ha (excl. heder) Antal plejekrævende lokaliteter: Ca. 122.500 85 % af de plejekrævende arealer er < 5 ha Næsten 50 % af

Læs mere

Fig. 2. Græsmarksarter ved forskellige N-niveauer ordnet efter respons på N-tilførsel /1/. Data er fra 125 marker med forskellige niveauer af

Fig. 2. Græsmarksarter ved forskellige N-niveauer ordnet efter respons på N-tilførsel /1/. Data er fra 125 marker med forskellige niveauer af Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Generel historik 2 3 Nuværende drift 2 4 Problemer 2 5 Plejemetoder 4 6 Artslister 5 7 Problemarter 6 8 Områdebeskrivelser og plejetiltag 7 8.1 6A Vinterfold 7 8.2

Læs mere

Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt

Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Enkeltbetaling, krydsoverensstemmelse og naturbeskyttelse. v. Marianne Haugaard- Christensen, Planteproduktion

Enkeltbetaling, krydsoverensstemmelse og naturbeskyttelse. v. Marianne Haugaard- Christensen, Planteproduktion Enkeltbetaling, krydsoverensstemmelse og naturbeskyttelse v. Marianne Haugaard- Christensen, Planteproduktion Enkeltbetaling, Krydsoverensstemmelse & naturbeskyttelse Kombination af EB og miljøstøtte til

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Plejeplan for Høje Lindebjerg

Plejeplan for Høje Lindebjerg Natur og Udvikling 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Fredningens bestemmelser og formål side 4 1.2 Plejeplanens disposition side 4 1.3 Plejeplanens udarbejdelse side 4 2. Generelle forhold 2.1 Beliggenhed

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til afgræsning med ammekvæg i Svanninge Bjerge, Nyborgvej 122 og Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg.

Ansøgning om tilladelse til afgræsning med ammekvæg i Svanninge Bjerge, Nyborgvej 122 og Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg. Notat Ansøgning om tilladelse til afgræsning med ammekvæg i Svanninge Bjerge, Nyborgvej 122 og Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg. Udarbejdet af: Elisabeth Oxenbøll Sørensen Dato: 17-04-2008 Sagsid.: 09.17.00-P19-80-07

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej

Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området er ryddet og hegnet til afgræsning i sommeren 2013. Området er

Læs mere

Pleje af hedelyng -opskrift

Pleje af hedelyng -opskrift Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere

Læs mere

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus. Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11 Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Plejeplan for overdrev nord for Jernhatten

Plejeplan for overdrev nord for Jernhatten Plejeplan for overdrev nord for Jernhatten Syddjurs Kommune - September 2008 Yderligere information kan fås hos: Syddjurs Kommune Natur og Miljø Hovedpostadresse: Hovedgaden 77, 8410 Rønde Natur og Miljø

Læs mere

5. Indhold og aktiviteter

5. Indhold og aktiviteter I forbindelse med realiseringen af delprojekterne kontaktes kulturarvstyrelsen således plejen ikke skader de mange kulturspor i området. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune,

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV VÅDOMRÅDEPROJEKT SKJOLD ÅDALEN August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV BAGGRUND Skjold Ådalen blev i 1999 sammen med andre

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Kvægkongressen, Herning d. 1. marts 2010 Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Hvorfor er afgræsningen vigtig? Tilgroning = få plantearter

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Naturplejeforeninger for alle

Naturplejeforeninger for alle Naturen har behov for hjælp Hvis naturen ikke plejes, gror den til i krat og brændenælder, som kvæler mangfoldigheden af fine blomster. De har brug for lys og luft. Naturen invaderes lige nu af invasive

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt. ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER Beskrivelse af anvendt data og metode samt præsentation af resultater for opgørelse over arealstørrelser af plejekrævende natur i Danmark Teknisk rapport fra DCE

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

MAJ 2013 MIDDELFART KOMMUNE PLEJEPLAN FOR RUDBÆKS BAKKE

MAJ 2013 MIDDELFART KOMMUNE PLEJEPLAN FOR RUDBÆKS BAKKE MAJ 2013 MIDDELFART KOMMUNE PLEJEPLAN FOR RUDBÆKS BAKKE ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MAJ 2013 MIDDELFART KOMMUNE PLEJEPLAN FOR

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2011-2015 Glostrup Kommune Udgivet af: Glostrup Kommune, Center for Miljø og Teknik Udgivelsesdata: 14. september 2011 Forside foto: Forekomst af kæmpebjørneklo

Læs mere

Moser og enge. Højtstående grundvand

Moser og enge. Højtstående grundvand Moser og enge Enge kan være meget artsrige biotoper, mens moser ofte er fattigkær og har få forskellige arter. Her er tale om biotoper i tilbagegang på grund af bl.a. dræning. Moser og enge kan underinddeles,

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge?

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:

Læs mere

Skov 11 - Lodbjerg Plantage

Skov 11 - Lodbjerg Plantage Skov 11 - Lodbjerg Plantage Lodbjerg Plantage rummer to hoveddele: Den åbne del mod vest med strand, klit og klithede og den egentlige plantage øst herfor. For den åbne dels vedkommende er der af skovdistriktet

Læs mere

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen

Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Beliggenhed, areal og ejendomsforhold... 2

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Vejledende oversigt over sanktionspraksis Pleje af græs- og naturarealer

Vejledende oversigt over sanktionspraksis Pleje af græs- og naturarealer Bilag 1 Vejledende oversigt over sanktionspraksis Pleje af græs- og naturarealer Vejledende vurdering af en række overtrædelsers alvor og omfang bedømt i forhold til formålet med tilskudsordningen. Inddelingen

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1

Læs mere

Borgermøde 29. oktober Plejeplan for Storebjergfredningen

Borgermøde 29. oktober Plejeplan for Storebjergfredningen Borgermøde 29. oktober 2009 19.30 21.30 Plejeplan for Storebjergfredningen 1 Dagsorden 1. Velkommen + introduktion til aftenens indhold 2. Fredningsbestemmelserne 3. Vidensindsamling 4. Områdeinddeling

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Naturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg

Naturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Naturpleje Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen.

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen. e er intensivt udnyttede, fugtige græsmarker, der jævnligt drænes og gødskes og er domineret af udsåede kulturgræsser og kløver. findes på intensivt udnyttede lavbundsjorder i hele landet. Arterne i kultureng

Læs mere

Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier

Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser Opsummering og konklusioner Der er stor forskel

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)

Læs mere

Fodring af geder Jens Chr. Skov

Fodring af geder Jens Chr. Skov Fodring af geder Jens Chr. Skov Geden er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned

Læs mere

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup

Læs mere

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med

Læs mere

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift.

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift. Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts 2016. Naturhistorisk Museum, Aarhus Eksempler fra landbrugsdrift. Anna Bodil Hald 1 Landbrugsdriften har skabt Landbrugs-/skovdriften har taget igen

Læs mere

HVOR ER VI I ARBEJDET

HVOR ER VI I ARBEJDET NYE LANDSKABER NYE LANDSKABER 1. Hvor er vi i arbejdet 2. (Faglig) Tilgang 3. Transformation af landbrugslandskab 4. Ambition 5. Tilgang biodiversitet 6. Biodiversitet / Formidling 7. Nervebanen / Kunstruten

Læs mere

Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES

Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES PUNKTER Konsekvenser for landbruget af en naturpark? Hvilke muligheder kan en naturpark

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Udbytteniveauer ved forskellig drift af lavbundsjord. Lisbeth Nielsen. Natur & Landbrug

BAGGRUNDSNOTAT: Udbytteniveauer ved forskellig drift af lavbundsjord. Lisbeth Nielsen. Natur & Landbrug BAGGRUNDSNOTAT: er ved forskellig drift af lavbundsjord Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug 2012 er ved forskellig drift af lavbundsjord Det er begrænset hvor mange danske undersøgelser, der er udført med

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Økonomiske analyser af naturplejemetoder

Økonomiske analyser af naturplejemetoder Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 211 Økonomiske analyser af naturplejemetoder i beskyttede områder Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet: Alex Dubgaard, Hanne Marie Lundsbjerg Jespersen

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Brak og randzoner hvordan rådgiver vi i 2008? Hvordan håndteres brak i 2008 og frem?

Brak og randzoner hvordan rådgiver vi i 2008? Hvordan håndteres brak i 2008 og frem? Brak og randzoner hvordan rådgiver vi i 2008? Hvordan håndteres brak i 2008 og frem? v. afdelingsleder Jon Birger Pedersen Brak/ansøgning 2008! Krav om brak suspenderet i 2008 Stadig angive, arealer der

Læs mere

LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev

LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev Mikkel Bornø Clausen, NST Storstrøm AFSLUTNINGSSEMINAR den 9-10. september 2013 Historien Natura2000- område: 163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds

Læs mere

Pletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn

Pletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn Pletmælkebøtte Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn Indhold: 1. Fra skov til åbent landskab 2. Beskyttet natur 3. Naturens tilstand 4. Indsatsmuligheder a. Mere viden b. Naturpleje/- genopretning

Læs mere

ÆNDRINGER I 3-AREALET

ÆNDRINGER I 3-AREALET ÆNDRINGER I 3-AREALET 1995-2014 RESULTATER FRA NATURSTYRELSENS OPDATERINGSPROJEKT BETTINA NYGAARD, ANDERS JUEL OG JESPER FREDSHAVN AFTALEN MELLEM MIM OG KL DEFINERER RAMMERNE DE TEKNISKE ANVISNINGER DEFINERER

Læs mere