Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskningscenter for Økologisk Jordbrug"

Transkript

1 Økologisk svineproduktion Udfordringer, muligheder og begrænsninger John E. Hermansen (Red.) FØJO Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

2 Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) Formålet med FØJO er at koordinere den økologiske jordbrugsforskning i Danmark med henblik på at sikre optimalt udbytte af de ressourcer, som afsættes til forskning. Centret skal bidrage til, at der bliver udført forskning af høj kvalitet og på et internationalt niveau med udgangspunkt i det økologiske jordbrugs idegrundlag og problemstillinger. Forskningen skal bidrage til en videreudvikling af det økologiske jordbrug for derved at forøge omstillingsmulighederne fra traditionel til økologisk jordbrugsproduktion med hensyn til økonomiske, økologiske og sociale aspekter. FØJO er et "forskningscenter uden mure", hvor den forskningsfaglige kompetence udgøres af de forskere og institutioner, som deltager i centrets forskningsprogrammer. Forskerne bliver således i deres egne miljøer, men arbejder sammen på tværs af institutionerne. Samarbejdet omfatter ca. 100 forskere fra 15 forskellige forskningsinstitutioner. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) Foulum Postboks Tjele Tlf Fax Hjemmeside:

3 Økologisk svineproduktion Udfordringer, muligheder og begrænsninger FØJO-rapport nr. 8 Udskrevet fra John E. Hermansen (Red.) Forskningscenter for Økologisk Jordbrug 2000

4 FØJO-rapport nr. 8/2000 Økologisk svineproduktion - udfordringer, muligheder og begrænsninger Redaktion John E. Hermansen, Afd. for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning Forfattere John E. Hermansen, Bent H. Andersen, Søren Bak, Mette Giersing, Anne Grete Kongsted, Henrik B. Lauritsen, Finn Møller, Nicolaj H. Nørgaard, Niels Tvedegaard, Anne Feenstra, Allan Roepstorff, Jan Tind Sørensen, Herwig Leiers, Knud E.B. Knudsen, Suraj Baloda, Rikke Lindecrona, Martin Tang Sørensen, Lisbeth Ebsen Thomsen, Ellen-Margrethe Vestergaard, Viggo Danielsen, Hanne Damgaard Poulsen, Søren Krogh Jensen, Christer Ohlsson, Chris Claudi-Magnussen, Jakob Søltoft Jensen, Laurits Lydehøj Hansen Udgiver Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Udgivet December 2000 Layout Forside: Indhold: Enggaardens Tegnestue Grethe Hansen, FØJO Fotos på omslag E. Keller Nielsen Tryk: Repro og Tryk, Skive Papir: 90 g Cyklus print Sidetal: 174 ISSN: X Pris: 100,- kr. inkl. moms og forsendelse Købes hos Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) Foulum Postboks Tjele Tlf , fax

5 Forord Det er givet, at økologisk svineproduktion i fremtiden skal leve op til forøgede kvalitetskrav. Det gælder især med hensyn til indre kvalitetsparametre såsom lav miljøbelastning, høj husdyrvelfærd og sundhed samt en bedre opfyldelse af de økologiske principper. Der er også en forventning om, at økologisk svinekød er af en bedre spisekvalitet end traditionelle kødprodukter. Endelig må der nødvendigvis være en så god produktivitet og rentabilitet i produktionen, at det er muligt at afsætte produkterne til en merpris, som er overkommelig for forbrugerne. I forbindelse med indkaldelsen af interessetilkendegivelser til FØJO II var der mange og vidt forskellige forslag til forskningsprojekter inden for økologisk svineproduktion. Det var imidlertid usikkert hvilke produktionssystemer, der bedst kunne give en samlet opfyldelse af de aktuelle og fremtidige kvalitetskrav. På den baggrund blev det besluttet gennemført en vidensyntese forud for iværksættelse af forskningsprojekter på området. Vidensyntese går i korthed ud på at indsamle og sammenstille den eksisterende viden og diskutere denne viden i et forum af eksperter inden for forskellige discipliner og fagområder. Vidensyntesen vedr. økologisk svineproduktion har således haft til formål at beskrive muligheder og begrænsninger i økologisk svineproduktion og på den baggrund udpege de mest perspektivrige produktionssystemer og forskningsområder. I denne rapport præsenteres og syntetiseres den viden, som er blevet gennemgået i vidensyntesen. Dette sker inden for områderne Forskellige svineproduktionssystemers tekniske, økonomiske og miljømæssige resultater Sygdoms- og zoonoserisiko ved frilandsproduktion/adgang til udeareal Stimulering af svins modstandsdygtighed mod infektioner gennem fodringsmæssige strategier Svinenes forsyning med "essentielle" næringsstoffer (protein/aminosyrer, vitaminer, mineraler) Produktkvalitet Under hvert område beskrives hvilken yderligere viden, der er behov for i forhold til at fremme den økologiske svineproduktion. Afslutningsvis tematiseres de forskellige udviklingsmuligheder og begrænsninger, og ekspertgruppen giver et samlet forslag til forsknings- og udviklingsaktiviteter. Ekspertgruppen, hvis sammensætning er beskrevet på side 13, takkes for det meget store arbejde, som er blevet udført i regi af vidensyntesen. Som det vil fremgå, bygger vidensyntesen i stort omfang på de projekter, som er gennemført i regi af FØJO I, dvs. den forskning som er gennemført i regi af FØJO i perioden I appendiks gives en kort beskrivelse af disse projekter. Erik Steen Kristensen Forskningscenter for Økologisk Jordbrug December

6 4

7 Indhold Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 5 Sammendrag Baggrund, mål og metoder Rammebetingelser for den økologiske svineproduktion Mål Metoder Referencer Forskellige systemers forventede produktionsmæssige, økonomiske og miljømæssige resultater Baggrund og mål Systembeskrivelse Produktion, økonomi og arbejdsforbrug i forskellige systemer Næringsstofhusholdning og risiko for nitratudvaskning Diskussion af de enkelte systemers tilpasningsmuligheder Søer på græs og slagtesvin i staldbygninger Søer og slagtesvin på friland Enhedsstikonceptet Svinets adfærdsmæssige forudsætninger Konklusion Referencer Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Sygdoms- og zoonoserisiko ved frilandsproduktion/adgang til udeareal Indledning Agens Bakterier Virus Parasitter Den vilde fauna som risikofaktor Faktorer, der forhøjer kontaktrisiko Oversigt over arter Systembeskrivelse Muligheder for forebyggelse af sygdomme og zoonoser Muligheder for håndtering af sygdomme og zoonoser Opsummering og konkretisering Referencer

8 4 Forebyggelse af mave-tarmsygdomme gennem fodringsstrategier Indledning Fodringsmæssige muligheder for at mindske problemer med diarré i fravænningsperioden Anatomiske, morfologiske og enzymatiske ændringer i mave-tarmkanalen i fravænningsperioden Ophør af passiv immunisering og overgang fra somælk til plantebaseret foder Ædeadfærd og foderoptagelse Stressorer (fravær af so, flytning, sammenblanding) Patogener Fravænningsdiarre Fodermæssige muligheder for at stimulere mave-tarmsundheden hos svin Grovfoder til svin og dets betydning for foderets sammensætning Faktorer ved foderet der påvirker mave-tarmmiljøet Betydning af foderets sammensætning for bakterielle infektioner Betydningen af foderets sammensætning for parasitære infektioner Parasitbakterieinteraktion og effekter af foderets sammensætning Konklusion Referencer Svinenes forsyning med essentielle næringsstoffer og grovfoder Indledning Protein og aminosyrer Krav til foderets indhold af protein og aminosyrer ved konventionel produktion af svin Fodermidler, der traditionelt anvendes som betydende protein- og aminosyrekilder ved konventionel produktion Begrænsninger i det økologiske regelsæt, som vedrører valg af fodermidler Konsekvenser af "ikke-optimal" fodersammensætning på svineproduktion Kan fodersammensætning til økologisk svineproduktion optimeres hensigtsmæssigt med henblik på indhold af protein/aminosyrer Mineraler Krav til mineralforsyning Hvordan opfyldes mineralbehovet i konventionelt svinefoder Det økologiske regelsæt vedr. mineraler Mineraltilførsel ved anvendelse af økologiske foderstoffer Biotilgængelighed af mineraler (herunder mineralbalancer Konsekvenser ved manglende tilførsel (herunder mineralernes funktion) Vitaminforsyning Krav til vitaminforsyning afgrænsning til relevante vitaminer Det økologiske regelsæt vedrørende vitaminer Kan en optimal vitamintilførsel sikres ved anvendelse af økologiske foderstoffer Biotilgængelighed og biologisk aktivitet af vitaminer i forskellige fodermidler Grovfoder Hvad er grovfoder? Hvilke forskelle er der mellem grovfoder og almindeligt svinefoder Beskrivelse af grovfoder til svin Er indholdet af antinutritionelle stoffer et problem i dansk grovfoder? Kan kartofler og roer anvendes til svin

9 5.5.6 Afgræsning Ensilage til svin Ensileringsteknikker specielt egnede til svin Konklusion Referencer Produktkvalitet Markedskrav Kød- og spisekvalitet Ernæring og sundhed Behov for viden Referencer Behov for forsknings- og udviklingsaktiviteter Referencer Appendiks Gennemførte forskingsprojekter i økologiske svineproduktion Udvikling af økologiske svineproduktionssystemer Udviklingsprojekt vedr. økologisk svinekød Næringsstofbalancer i økologisk svineproduktion med fokus på optimal udnyttelse af næringsstofafsætning fra udendørs sohold Fiberrige fodermidler til svin Sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger i husdyrproduktionen

10 8

11 Sammendrag Økologisk svinekød udgør kun ca. en halv procent af den danske produktion. Undersøgelser viser imidlertid, at potentialet for salg på hjemmemarkedet muligvis er på procent samtidig med at der er gode muligheder for eksport. En øget produktion af økologisk svinekød kræver imidlertid, at produktionen i større grad lever op til forskellige forudsætninger og krav. Eksempelvis er forbrugernes villighed til at betale ekstra for økologisk svinekød en forudsætning for et bæredygtigt udkomme for de økologiske jordbrugere. I forhold til forbrugerne må det bl.a. formodes, at det er helt afgørende, at produktionen efterlever de principper, som er angivet i det økologiske avlsgrundlag. I den forbindelse må produktionen og produkterne opfylde de krav om ydre og indre kvalitet, som de økologiske målsætninger angiver. Her er der store fortolkningsmuligheder for hvor godt de aktuelle produktionssystemer lever op til de økologiske målsætninger, men der er ikke megen tvivl om, at der er rige muligheder for en endnu bedre opfyldelse af målsætningerne. Endelig kræver en udvidelse af den økologiske svineproduktion, at produktionen er i overensstemmelse med de overordnede mål for landbrugspolitikken. Eksempelvis målene om miljøhensyn, landdistriktsudvikling, diversifikation af produktionen m.m. Der er endvidere en betydelig usikkerhed om, hvorledes den økologiske svineproduktion kan indrettes, således at den matcher de omtalte rammebetingelser. På denne baggrund har det været målet med det arbejde, som præsenteres i denne rapport, at belyse nogle af de emner, som anses for vigtige i udviklingen af økologiske svineproduktions systemer. Arbejdet er udført af fem ekspertgrupper. Grupperne, der havde meget forskellig ekspertise, fik henholdsvis til opgaver at: 1. analysere og vurdere de produktionsmæssige, økonomiske og miljømæssige resultater ved forskellige systemer og diskutere mulige tilpasninger af systemerne. Et vigtigt element heri har været at se på forskellige måder at integrere svinene i sædskiftet 2. analysere og vurdere sygdoms- og zoonoserisiko ved frilandsproduktion 3. analysere og vurdere hvorledes svins modstandsdygtighed mod infektion kan påvirkes gennem fodringen 4. analysere og identificere de mest kritiske forhold af betydning for at tilgodese svinenes ernæringsmæssige krav 5. analysere og vurdere udviklingsmuligheder og begrænsninger i relation til produktkvaliteten Hver gruppe har udarbejdet et kapitel, hvor gruppens analyse og vurdering er fremlagt sammen med angivelse en angivelse af behovene for udbygning af den eksisterende viden. I den forbindelse har grupperne også givet konkrete forslag til forsknings- og udviklingsaktiviteter, der kan medvirke til at fremme økologisk svineproduktion. I kapitel 7 er det søgt at tematisere behovene for øget viden, samtidig med at en række problemstillinger og områder, som ikke direkte var indeholdt i den faglige gennemgang, bliver belyst. Kapitlet beskriver således mål, problemstillinger og muligheder på følgende områder: Recirkulering af næringsstoffer og lav miljøbelastning i nye produktionssystemer Naturlig adfærd/hele dyr Sunde, modstandsdygtige dyr og høj fødevaresikkerhed Forbedret spisekvalitet Produktionsøkonomi Afslutningsvis foreslås en model, hvor de forsknings- og udviklingsaktiviteter, som blev foreslået under den faglige og tematiske gennemgang, indgår i et samspil med den nytænkning af hele produktionssystemet, som der indledningsvist blev 9

12 angivet, at der er et stort behov for. Ideen er, at når forskere, der søger optimere på enkeltområder, og forskere, der søger at udvikle på hele systemer, anvender de samme forsknings- og forsøgsfaciliteter, kan og vil de inspirere og engagere hinanden. Forventningen er, at dette samarbejde på en gang vil bidrage til at opfylde de økologiske landmænds helt aktuelle behov for viden; f.eks. mulighederne for at tilrettelægge en fodring, der samtidig sikrer dyrenes sundhed og behov for næringsstoffer samt kødets kvalitet m.m. Samtidig med at samarbejdet vil bidrage til udviklingen af helt nye og bæredygtige produktionssystemer, som i endnu større grad opfylder de forskellige økologiske principper. 10

13 1 Baggrund, mål og metoder John E. Hermansen Danmarks JordbrugsForskning 1.1 Rammebetingelser for den økologiske svineproduktion Det er et overordnet mål i Danmark at fremme udviklingen af økologiske produktionsformer med henblik på at tilgodese forbrugernes interesse for økologiske produkter og med henblik på at fremme eksporten af økologiske fødevarer (Fødevareministeriet, 1999). Dette gælder også for svineproduktionen i betragtning af svineproduktionens betydelige rolle for økonomien og arealanvendelsen i landbrugsproduktionen og forbruget af svinekød i Danmark. Generelt forventes markedsandele på 15-20% for økologiske fødevarer i Danmark og muligheder for en betydelig eksport inden for en kort årrække. For svinekød er der i en nylig markedsundersøgelse estimeret at være et markedspotentiale på 15-30% (Andersen, 1999), hvilket er langt højere end det nuværende forbrug. Der synes således at være et betydeligt behov for at udvikle den økologiske svineproduktion fra at være en niche til at blive en økonomisk bæredygtig betydelig del af den danske svineproduktion. Den aktuelle udvikling af den økologiske svineproduktion må imidlertid forventes at afhænge af, i hvor høj grad produktionsformen kan leve op til de forudsætninger og forventninger, der stilles i forskellig sammenhæng, således f.eks. i forhold til: Den økologiske målsætning og de økologiske jordbrugeres fortolkning heraf i praksis De økologiske forbrugere Jordbrugernes muligheder for indtjening Landbrugspolitikken og den tilknyttede regulering Den økologiske målsætning Økologisk jordbrug ønsker at leve op til en målsætning om at tage yderligere hensyn til blandt andet miljø, natur og husdyrsundhed og -velfærd. Eksempelvis har de økologiske foreninger i Norden tilsluttet sig følgende beskrivelse af økologisk jordbrug: "Med økologisk jordbrug forstås et selvbærende og vedvarende agro-økosystem i god balance. Systemet baseres mest muligt på lokale og fornyelige ressourcer. Økologisk jordbrug bygger på et helhedssyn, som omfatter de økologiske, økonomiske og sociale sider i jordbrugsproduktionen både i lokalt og i globalt perspektiv. I det økologiske jordbrug betragtes naturen således som en helhed med sin egen værdi, og mennesket har et moralsk ansvar for at drive jordbruget således, at kulturlandskabet udgør en positiv del af naturen." Denne meget overordnede beskrivelse er blandt andet uddybet i avlsreglerne fra Landsforeningen for Økologisk Jordbrug (LØJ). Heri nævnes følgende særlige hensyn vedrørende miljø, husdyrvelfærd og fødevarekvalitet: Arbejde så meget som muligt i lukkede stofkredsløb og benytte stedlige ressourcer Bevare jordens naturlige frugtbarhed Undgå alle former for forurening, som måtte hidrøre fra jordbrugsmæssig praksis Fremme en dyrkningsmæssig praksis, som tager størst muligt hensyn til miljø og natur 11

14 Producere fødevarer af optimal ernæringsmæssig kvalitet Reducere jordbrugets forbrug af ikkefornybare ressourcer, herunder fossile brændstoffer, til et minimum Arbejde hen imod, at byernes og fødevareindustriens affaldsprodukter opnår en kvalitet, så de kan genbruges som gødningsmidler i jordbruget Give alle husdyr gode forhold, der er i overensstemmelse med deres naturlige adfærd og behov Gøre alt, hvad der er muligt, for at sikre at alle levende organismer lige fra mikroorganismer til planter og dyr, som jordbrugeren arbejder med, bliver forbundsfæller Husdyrproduktionen spiller en vigtig rolle generelt for udviklingen af økologisk jordbrug ved at understøtte mulighederne for at udvikle selvbærende systemer og bevare jordens naturlige frugtbarhed gennem recirkulering af næringsstoffer ud over at medvirke til produktion af sunde fødevarer og sikre den økologiske landbruger en god indtjening. Den mest hensigtsmæssige udvikling af økologisk svineproduktion må ses i dette lys. Der er klart store fortolkningsmuligheder i, hvor godt en bestemt produktionsform herunder svineproduktionen lever op til den formulerede målsætning. Der kan være store forskelle fra landmand til landmand i opfattelsen heraf, og der kan være væsentlige modsætningsforhold mellem "nødvendig" indtjening og nogle af de andre målsætninger. Der vil også være en betydelig grad af tilpasning, i takt med at ny viden måske forbedrer mulighederne for at leve op til målsætningen på et bestemt punkt eller, at normerne for acceptable handlinger ændres. Grundlæggende må det imidlertid anses for vigtigt for udvikling af den økologiske svineproduktion, at svineproduktionen direkte medvirker til, at den økologiske målsætning opnås i højere og højere grad enten på nationalt niveau eller bedriftsniveau. Dette vil nok kræve nytænkning i forhold til den dominerende tankegang lige nu, der i høj grad sigter mod, at svineproduktionen blot er acceptabel ud fra de regler, der er afledt af målsætning mv. Et sådant skift i tankegang kan eventuelt tage udgangspunkt i det sidste punkt i de danske avlsregler "at gøre husdyrene til forbundsfæller". Dette er også reformuleret af Andresen (2000) til at ændre synet på husdyrene fra at være passive til aktive elementer i husdyrproduktionen. Andresen (2000) forklarer dette som, at man i højere grad fokuserer på husdyrenes evner i forhold til de ønskede mål end på dyrenes krav. Udfordringen er da at skabe betingelser for, at husdyrene kan optimere nytten af deres evner, nærmere end at kontrollere dyrets udfoldelsesmuligheder. Et sådant skift i tankegang er ikke uden vanskelighed, idet svinene jo produceres til human brug, men det ændrede tankesæt kan siges at udgøre den største forskel mellem økologisk og konventionelt svinehold. Nogle af svinets evner, der kan være af betydning i denne sammenhæng, er umiddelbart: Deres evne til selv at finde en del af deres foder (= som ikke udnyttes af andre husdyr), dvs. grisenes kan holdes under ekstensive forhold Deres evne til at udnytte foder af såvel animalsk som vegetabilsk oprindelse, herunder medvirke til en hensigtsmæssig udnyttelse af restprodukter fra fødevareindustrien og herigennem recirkulering af næringsstoffer Deres evne til at rode i jorden (jordbearbejdning) De økologiske forbrugere /forbrugere af økologisk kød Det fremtidige omfang af økologisk svineproduktion afhænger direkte af, hvad forbrugerne vil 12

15 købe her i landet eller i lande, hvortil der kan eksporteres. De vigtigste faktorer, der er bestemmende herfor, er sandsynligvis pris, spisekvalitet og ikke mindst forbrugernes forventninger til, hvorledes den økologiske produktion gennemføres. Sidstnævnte forhold må antages i mindre grad at være "analyseret" i forhold til den økologiske målsætning. Derimod må det forventes, at holdningen er relateret til relativt få overordnede forhold, som f.eks. produktsikkerhed, miljøforhold og dyrevelfærd, som de opfattes i al almindelighed. Sandsynligvis vil også "naturlighed" ved produktionens gennemførelse (ref. GMO-debatten) spille en rolle. Det er let at forestille sig, at produktsikkerhed og naturlighed ved produktionens gennemførelse vil få en betydelig vægt, og det må derfor anses for vigtigt, at de fremtidige systemer til økologisk svineproduktion kan tage hensyn hertil. Som eksempel på "forbrugertemaer" kan nævnes ringning af grise (der allerede nu ikke tillades i nogle lande), kastration og måske det, at slagtesvinene kan være på stald en betydelig del af deres liv. Jordbrugernes muligheder for indtjening Afsætningen af økologisk svinekød vil ud over at være bestemt af forbrugernes betalingsvillighed også være bestemt af producenternes villighed til at udbyde økologisk svinekød. En væsentlig udvidelse af den økologiske produktion må nødvendigvis finde sted ved, at væsentligt flere producenter end nu finder det sikkert og attraktivt at etablere en sådan produktion. Derfor er det vigtigt, at der kan skabes et godt beslutningsgrundlag for potentielle omlæggere. Regulering af landbrugsproduktionen Både i Danmark og i EU indgår udviklingen af økologisk jordbrug som et element i bestræbelserne på at udvikle/regulere landbrugsproduktionen i relation til landdistriktsudvikling (EU), diversifikation af landbrugsproduktionen (merpriser) samt miljøhensyn. Sidstnævnte er tungtvejende i såvel Danmark som i det øvrige EU. Dette illustreres i Danmark bl.a. ved overvejelserne om at "bruge" økologisk jordbrug som et miljøpolitisk instrument i bestræbelserne på at forbedre miljøtilstanden. Fremme af økologisk jordbrug indgår således om et virkemiddel i såvel 10- punktsplanen for et bedre vandmiljø og i Vandmiljøplan II. Desuden er økologisk jordbrug et virkemiddel i Danmarks indsats for en styrket biodiversitet. "De miljømæssige fordele ved økologisk jordbrug er en del af baggrunden for, at der ydes offentlige tilskud til omlægning til økologisk drift samt opretholdelse af økologisk dyrkning på dansk jord. Samfundet betaler herigennem for en miljøydelse i form af en mindre belastning af miljøet" (Aktionsplan II). På EU-plan er det i baggrunden for indførelsen af regler vedrørende økologisk husdyrproduktion bl.a. fremhævet, at økologisk husdyrbrug i princippet bør stå for en tæt sammenhæng mellem husdyrproduktionen og arealanvendelsen (selvforsyning) med henblik på at reducere miljøbelastningen ved husdyrproduktion. Endvidere at økologisk græsningsdrift (pastoral farming) kan være et middel til at vedligeholde og udnytte braklagte arealer. Disse fremhævede landbrugspolitiske hensyn er ikke foretaget for at tilgodese det økologiske værdigrundlag, men nærmere for i den overordnede planlægning af landbrugsproduktion at drage fordel af de mulige miljømæssige gevinster, der kan være ved økologisk jordbrug. Det er nærliggende at antage, at fortsat bevågenhed fra (tilskuds-) myndighedernes side vil afhænge af om den økologiske produktion, og dermed også svineproduktion, vil medvirke til at reducere den samlede miljøbelastningen ved jordbrugsproduktion. Sammenfattende må det antages, at omfanget af økologisk svineproduktion i Danmark vil afhænge af i hvilken udstrækning, der kan udvikles nye produktionssystemer, der kan give den nødvendige indtjening for producenterne og samtidig understøtte én eller flere af de ovennævnte forventninger, f.eks. ved at: Svineproduktionssystemerne indrettes med en god næringsstofhusholdning, baseret på recirkulering af næringsstoffer, således at jordens frugtbarhed opbygges samtidig med at risikoen for miljøbelastning minimeres 13

16 Svinenes alsidige evner udnyttes, hvorved svinene også i høj grad får mulighed for at udøve en naturlig adfærd Vilkårene for svineproduktionen er således, at der leveres dyr til slagtning, der har været sunde hele livet, hvorved produktsikkerheden forventes at være særlig høj 1.2 Mål Selv om der de sidste fire år har været en kraftig stigning i den økologiske svineproduktion i Danmark, udgør den økologiske slagtesvineproduktion mindre end 0,5% af den totale slagtesvineproduktion, og erfaringsgrundlaget for gennemførelsen af den økologiske svineproduktion er derfor spinkelt. Der er endvidere en betydelig usikkerhed om, hvorledes den økologiske svineproduktion kan indrettes, således at den matcher de omtalte rammebetingelser. På denne baggrund har det været målet med arbejdet, der repræsenteres i nærværende rapport, at belyse nogle emner, der anses for vigtige for at forestille sig de muligheder og begrænsninger, der er for udviklingen af den økologiske svineproduktion i relation til produktionssystemets indretning. Det har således været målet: at vurdere de produktionsmæssige, økonomiske og miljømæssige resultater ved forskellige systemer og diskutere mulige tilpasninger af systemerne. Et vigtigt element heri har været at se på forskellige måder at integrere svinene i sædskiftet at vurdere sygdoms- og zoonoserisiko ved frilandsproduktion at vurdere hvorledes svins modstandsdygtighed mod infektion kan påvirkes gennem fodringen at identificere de mest kritiske forhold af betydning for at tilgodese svinenes ernæringsmæssige krav at vurdere udviklingsmuligheder og begrænsninger i relation til produktkvaliteten Ovennævnte mål dækker ikke alle relevante aspekter af økologisk svineproduktion, men det blev vurderet, at der var størst behov for at gennemføre en "state of art" inden for disse områder med henblik på generelt at få et forbedret grundlag for at prioritere kommende forsknings- og udviklingsaktiviteter. 1.3 Metoder Arbejdet blev gennemført ved, at der blev nedsat fem ekspertgrupper, der hver havde til formål at analysere de omtalte problemstillinger, og som repræsenterede meget forskellig ekspertise. Efter et indledende fællesmøde blev udredningerne fra de enkelte grupper, herunder specielt virkningen af de enkelte områder, diskuteret på to følgende fællesmøder og ved en større workshop. Nedenstående er vist en oversigt over de deltagende personer og den ekspertise, de repræsenterer. 14

17 Ekspertise Navn Institution Økologi generelt John E. Hermansen Danmarks JordbrugsForskning Erik Steen Kristensen Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Adfærd Mette Giersing Danmarks JordbrugsForskning Fodring Knud E. Bach Knudsen Danmarks JordbrugsForskning Martin Tang Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning Hanne D. Poulsen Danmarks JordbrugsForskning Christer Ohlsson Danmarks JordbrugsForskning Søren Krog Jensen Danmarks JordbrugsForskning Produktkvalitet Chris Claudi-Magnusson Slagteriernes Forskningsinstitut Laurits Lydehøj Hansen Danmarks JordbrugsForskning Systemanalyse og systemudvikling Henrik B. Lauritsen Bent Hindrup Andersen Anne Grete Kongsted Søren Bak Danske Slagterier Danmarks JordbrugsForskning Danmarks JordbrugsForskning Landsforeningen Økologisk Kødproduktion Staldindretning Finn Møller Danmarks JordbrugsForskning Sundhed og Velfærd Ellen-Margrethe Vestergaard Danmarks JordbrugsForskning Jan Tind Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Sygdoms- og zoonoserisiko Herwig Leiers Statens Skadedyrlaboratorium Anne Feenstra Statens Veterinære Serumlaboratorium Allan Roepstorff Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Rikke Lindecrona Statens Veterinære Serumlaboratorium Økonomi Nicolaj H. Nørgaard og Niels Tvedegaard Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut Det har været en overordnet forudsætning for tilgangen til arbejdet, at emnerne er søgt belyst i relation til økologisk svineproduktion som et hovederhverv. 1.4 Referencer Andersen, F., Økologisk svinekød har en fremtid. DS-nyt 11. Andresen, N The Foraging Pig - Resource Utilisation, Interaction, Performance and Behaviour of Pigs in Cropping Systems. Doctoral thesis. Swedish University of Agricultural Sciences, Uppsala Fødevareministeriet, Aktionsplan II. Økologi i udvikling. 15

18 16

19 2 Forskellige systemers forventede produktionsmæssige, økonomiske og miljømæssige resultater John E. Hermansen 1), Bent H. Andersen 1), Søren Bak 2), Mette Giersing 1), Anne Grete Kongsted 1), Henrik B. Lauritsen 3), Finn Møller 1), Nicolaj H. Nørgaard 4) & Niels Tvedegaard 4) 1) Danmarks JordbrugsForskning, 2) Landsforeningen Økologisk Kødproduktion, 3) Danske Slagterier, 4) Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut 2.1 Baggrund og mål Selv om der de sidste fire år har været en kraftig stigning i den økologiske svineproduktion i Danmark, udgør den økologiske slagtesvineproduktion mindre end 0,5% af den totale slagtesvineproduktion, og erfaringsgrundlaget for gennemførelsen af den økologiske svineproduktion er derfor spinkelt. I mange tilfælde er svineproduktionen indrettet således, at søerne holdes på friland, mens slagtesvinene året rundt opstaldes i stalde med tilhørende udearealer, og det er for sådanne systemer, at videngrundlaget er bedst. Spørgsmålet er imidlertid, om det også vil være et sådant system, der vil blive dominerende i fremtiden ved en udvidet økologisk produktion. Omkostningerne til stalde kan blive betydelige, som følge af det relativt høje arealkrav, der stilles til denne produktion (totalt 2,3 m 2 pr. gris). Forbrugerne vil måske have vanskeligt ved at opfatte grise, der holdes på stald, også i sommerperioden, som noget særligt. Endelig er der påbegyndt et lovende udviklingsarbejde med enhedsstier i teltanlæg, der er velegnede til at blive placeret strategisk i sædskiftet og med mulighed for at grisene, afhængig af de lokale forhold, tilbydes adgang til friland i relevante perioder. Der er således en række forhold, der peger på, at det nuværende mest almindelige system til økologisk svineproduktion ikke nødvendigvis fremover vil blive det mest dominerende. Hertil kommer, at der over tid må forventes en udvikling i EU kravene til de fælles økologiske regler. Dette kan f.eks. være forbud mod ringning af søer, forbud mod kastration, sommergræsning til slagtesvin, 100% økologisk foder, gødning og halm, eller muligvis en afskaffelse af spaltegulve. På denne baggrund er det målet med nærværende kapitel at give en bred belysning af forskellige systemer i relation til såvel produktion og økonomi, som i relation til miljø og dyrevelfærdsmæssige forhold, vel vidende, at der for nogle af de betragtede systemer ikke foreligger et egentlig empirisk datagrundlag. Ved analysen tages udgangspunkt i følgende tre principielt forskellige systemer: Frilandssohold året rundt og med slagtesvineproduktion i stalde med løbegårde Frilandssohold og slagtesvin på friland hele året Enhedsstikonceptet baseret på teltanlæg placeret i sædskiftet I forlængelse af en systembeskrivelse (afsnit 2.2) og præsentation af nøgletal vedrørende produktion og økonomi (afsnit 2.3), miljøeffekter (afsnit 2.4) samt adfærdsmæssige forhold (afsnit 2.6) er det for hvert system beskrevet de mulige tilpasninger, der forekommer mest relevant at overveje (afsnit 2.5) 17

20 2.2 Systembeskrivelse I det følgende gives en kort beskrivelse af de betragtede systemer samt de managementrutiner, der er knyttet til systemerne, der er baseret på en besætning med ca. 80 årssøer og 100 ha. For søer på græs er det generelt forudsat, at søernes cyklus er på 25 uger, og der praktiseres tre ugers holddrift i besætningen. Der forudsættes at være 10 søer pr. hold. Farefoldene indrettes som enkeltfarefolde à 1200 m 2. De drægtige søer holdes i fælles folde à 650 m 2 pr. so og løbeafdelingen er indrettet på friland med tre løbefolde og 2 "kontakt" folde. I Figur 2.1 ses et eksempel på hold af henholdsvis diegivende og drægtige søer på friland. Figur 2.1 Eksempel på hold af diegivende (t.v.) og drægtige (t.h.) søer på friland. For slagtesvin er det forudsat, at de fravænnes i hold ved syv uger og med en vægt på ca. 15 kg. Svinene holdes i hold à stk. i græsfolde eller à i staldbygninger. I Figur 2.2 ses et eksempel på hold af slagtesvin på stald med udendørs løbegård og indendørs areal med dybstrøelse. Figur 2.2 Eksempel på hold af slagtesvin på stald med udendørs løbegård og indendørs areal med delvis dybstrøelse. 18

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Økologisk Svineproduktion Tvedegaard, Niels

Økologisk Svineproduktion Tvedegaard, Niels university of copenhagen Økologisk Svineproduktion Tvedegaard, Niels Publication date: 2005 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Tvedegaard,

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Det er derfor velbegrundet, at "Frilandsgrisen" anbefales af Dyrenes Beskyttelses.

Det er derfor velbegrundet, at Frilandsgrisen anbefales af Dyrenes Beskyttelses. 5. juli 2002 REDEGØRELSE Vedr. Sagen om Frilandsgrisen Baggrund Baggrunden for denne redegørelse er, at der er stillet spørgsmålstegn ved min rolle og mine motiver i forbindelse med den aktuelle sag om

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), Foulum, Postboks 50, DK-8830 Tjele, Danmark Telefon: +45 8999

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,

Læs mere

Kan dansk svineproduktion være økologisk?

Kan dansk svineproduktion være økologisk? SAMFUND OG MILJØ 5. semester Aalborg universitet Kan dansk svineproduktion være økologisk? Linn K. Øverland Anders P. V. Sørensen Camilla Harkjær Hansen Marie Hoelgaard 2011 Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION...

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Viden vækst balance Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 0 Valg af stiprincip Formålet med denne publikation er at angive anbefalinger til indretning af den produktionssikre

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Referat af møde i FØJO's bestyrelse

Referat af møde i FØJO's bestyrelse 23. juni 2004 Referat af møde i FØJO's bestyrelse Onsdag den 26. maj 2004 på Forskningscenter Flakkebjerg Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Hanne Bach, Hanne Østergård, Karen Søegaard, Stig

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård Brug af Altresyn Niels Thing Engholm/Krogsgård KORT OM BEDRIFTEN To ejendomme Engholm og Krogsgård Ejer Erik W. Andersen Har været driftsleder siden år 2004 I år 2005/2006 udvidet til 1170 søer på Krogsgård.

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Indledning Udviklingssamarbejdet (UVS) er et samarbejde mellem de forskellige svinerådgivninger under DLBR samt Videncenter for Svineproduktion. De

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

HANEGALS SLAGTECONTAINER

HANEGALS SLAGTECONTAINER HANEGALS SLAGTECONTAINER Etableret i 1994 ved Hanegal Landbrug i Voel, Silkeborg. Har fungeret som slagtehus fra 1994 til 2007. Der har i denne periode også været tilsluttet opskæring, pølsemageri, koge-

Læs mere

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006 June 6, 2006 1 Den Netværk for skal fremme innovativt samarbejde og deling af viden. Netværket henvender sig til forskningspartnere, IT virksomheder samt små og mellemstore virksomheder, som udvikler stalde

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

KAN SLAGTESVIN VOKSE PÅ DET DE FINDER I MARKEN OG HVORDAN SMAGER KØDET

KAN SLAGTESVIN VOKSE PÅ DET DE FINDER I MARKEN OG HVORDAN SMAGER KØDET 1 AARHUS KAN SLAGTESVIN VOKSE PÅ DET DE FINDER I MARKEN OG HVORDAN SMAGER KØDET ANNE GRETE KONGSTED OG MARGRETHE THERKILDSEN HVORFOR SKAL VI HAVE SLAGTESVIN PÅ FRILAND?! Harmonerer med de økologiske principper

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Definition af kundegruppe Virksomhedslandmænd Produktionslandmænd Deltidslandmænd Boliglandmænd Undertegnede

Læs mere

STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK 2018

STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK 2018 STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK 2018 STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK - 2018 11. REVIDEREDE VERSION, AUGUST 2011 FORSKNINGSSTRATEGI 2018 ER UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM KVÆGBRUGSERHVERVET,

Læs mere

DJF rapport. Optimal fodring af søer. Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.)

DJF rapport. Optimal fodring af søer. Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.) DJF rapport Optimal fodring af søer Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.) Husdyrbrug nr. 75 December 2006 DJF rapport Husdyrbrug nr. 75 December 2006 Optimal fodring af søer Kirsten Jakobsen og Viggo

Læs mere

Økologisk mælkeproduktion

Økologisk mælkeproduktion Økologisk mælkeproduktion Strategier og foderforsyning ved 100 procent økologisk fodring Jakob Sehested og Troels Kristensen (Red.) Forskningscenter for Økologisk Jordbrug 2002 FØJO-rapport nr. 17/2002

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE

FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE STATUS, ÅRSAGER OG UDFORDRINGER I FORHOLD TIL LØSNING AF FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE JAN TIND SØRENSEN OG LENE JUUL PEDERSEN DCA RAPPORT NR. 021 JUNI 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA -

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Estimering af risiko for nitratudvaskning fra økologiske bedriftstyper samt undersøgelse og forslag til reducerende tiltag

Estimering af risiko for nitratudvaskning fra økologiske bedriftstyper samt undersøgelse og forslag til reducerende tiltag Estimering af risiko for nitratudvaskning fra økologiske bedriftstyper samt undersøgelse og forslag til reducerende tiltag Miljøprojekt nr. 1566, 2014 Titel: Estimering af risiko for nitratudvaskning fra

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere