Forskningscenter for Økologisk Jordbrug
|
|
- Elisabeth Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Økologisk svineproduktion Udfordringer, muligheder og begrænsninger John E. Hermansen (Red.) FØJO Forskningscenter for Økologisk Jordbrug
2 Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) Formålet med FØJO er at koordinere den økologiske jordbrugsforskning i Danmark med henblik på at sikre optimalt udbytte af de ressourcer, som afsættes til forskning. Centret skal bidrage til, at der bliver udført forskning af høj kvalitet og på et internationalt niveau med udgangspunkt i det økologiske jordbrugs idegrundlag og problemstillinger. Forskningen skal bidrage til en videreudvikling af det økologiske jordbrug for derved at forøge omstillingsmulighederne fra traditionel til økologisk jordbrugsproduktion med hensyn til økonomiske, økologiske og sociale aspekter. FØJO er et "forskningscenter uden mure", hvor den forskningsfaglige kompetence udgøres af de forskere og institutioner, som deltager i centrets forskningsprogrammer. Forskerne bliver således i deres egne miljøer, men arbejder sammen på tværs af institutionerne. Samarbejdet omfatter ca. 100 forskere fra 15 forskellige forskningsinstitutioner. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) Foulum Postboks Tjele Tlf Fax foejo@agrsci.dk Hjemmeside:
3 Økologisk svineproduktion Udfordringer, muligheder og begrænsninger FØJO-rapport nr. 8 Udskrevet fra John E. Hermansen (Red.) Forskningscenter for Økologisk Jordbrug 2000
4 FØJO-rapport nr. 8/2000 Økologisk svineproduktion - udfordringer, muligheder og begrænsninger Redaktion John E. Hermansen, Afd. for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning Forfattere John E. Hermansen, Bent H. Andersen, Søren Bak, Mette Giersing, Anne Grete Kongsted, Henrik B. Lauritsen, Finn Møller, Nicolaj H. Nørgaard, Niels Tvedegaard, Anne Feenstra, Allan Roepstorff, Jan Tind Sørensen, Herwig Leiers, Knud E.B. Knudsen, Suraj Baloda, Rikke Lindecrona, Martin Tang Sørensen, Lisbeth Ebsen Thomsen, Ellen-Margrethe Vestergaard, Viggo Danielsen, Hanne Damgaard Poulsen, Søren Krogh Jensen, Christer Ohlsson, Chris Claudi-Magnussen, Jakob Søltoft Jensen, Laurits Lydehøj Hansen Udgiver Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Udgivet December 2000 Layout Forside: Indhold: Enggaardens Tegnestue Grethe Hansen, FØJO Fotos på omslag E. Keller Nielsen Tryk: Repro og Tryk, Skive Papir: 90 g Cyklus print Sidetal: 174 ISSN: X Pris: 100,- kr. inkl. moms og forsendelse Købes hos Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) Foulum Postboks Tjele Tlf , fax foejo@agrsci.dk
5 Forord Det er givet, at økologisk svineproduktion i fremtiden skal leve op til forøgede kvalitetskrav. Det gælder især med hensyn til indre kvalitetsparametre såsom lav miljøbelastning, høj husdyrvelfærd og sundhed samt en bedre opfyldelse af de økologiske principper. Der er også en forventning om, at økologisk svinekød er af en bedre spisekvalitet end traditionelle kødprodukter. Endelig må der nødvendigvis være en så god produktivitet og rentabilitet i produktionen, at det er muligt at afsætte produkterne til en merpris, som er overkommelig for forbrugerne. I forbindelse med indkaldelsen af interessetilkendegivelser til FØJO II var der mange og vidt forskellige forslag til forskningsprojekter inden for økologisk svineproduktion. Det var imidlertid usikkert hvilke produktionssystemer, der bedst kunne give en samlet opfyldelse af de aktuelle og fremtidige kvalitetskrav. På den baggrund blev det besluttet gennemført en vidensyntese forud for iværksættelse af forskningsprojekter på området. Vidensyntese går i korthed ud på at indsamle og sammenstille den eksisterende viden og diskutere denne viden i et forum af eksperter inden for forskellige discipliner og fagområder. Vidensyntesen vedr. økologisk svineproduktion har således haft til formål at beskrive muligheder og begrænsninger i økologisk svineproduktion og på den baggrund udpege de mest perspektivrige produktionssystemer og forskningsområder. I denne rapport præsenteres og syntetiseres den viden, som er blevet gennemgået i vidensyntesen. Dette sker inden for områderne Forskellige svineproduktionssystemers tekniske, økonomiske og miljømæssige resultater Sygdoms- og zoonoserisiko ved frilandsproduktion/adgang til udeareal Stimulering af svins modstandsdygtighed mod infektioner gennem fodringsmæssige strategier Svinenes forsyning med "essentielle" næringsstoffer (protein/aminosyrer, vitaminer, mineraler) Produktkvalitet Under hvert område beskrives hvilken yderligere viden, der er behov for i forhold til at fremme den økologiske svineproduktion. Afslutningsvis tematiseres de forskellige udviklingsmuligheder og begrænsninger, og ekspertgruppen giver et samlet forslag til forsknings- og udviklingsaktiviteter. Ekspertgruppen, hvis sammensætning er beskrevet på side 13, takkes for det meget store arbejde, som er blevet udført i regi af vidensyntesen. Som det vil fremgå, bygger vidensyntesen i stort omfang på de projekter, som er gennemført i regi af FØJO I, dvs. den forskning som er gennemført i regi af FØJO i perioden I appendiks gives en kort beskrivelse af disse projekter. Erik Steen Kristensen Forskningscenter for Økologisk Jordbrug December
6 4
7 Indhold Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 5 Sammendrag Baggrund, mål og metoder Rammebetingelser for den økologiske svineproduktion Mål Metoder Referencer Forskellige systemers forventede produktionsmæssige, økonomiske og miljømæssige resultater Baggrund og mål Systembeskrivelse Produktion, økonomi og arbejdsforbrug i forskellige systemer Næringsstofhusholdning og risiko for nitratudvaskning Diskussion af de enkelte systemers tilpasningsmuligheder Søer på græs og slagtesvin i staldbygninger Søer og slagtesvin på friland Enhedsstikonceptet Svinets adfærdsmæssige forudsætninger Konklusion Referencer Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Sygdoms- og zoonoserisiko ved frilandsproduktion/adgang til udeareal Indledning Agens Bakterier Virus Parasitter Den vilde fauna som risikofaktor Faktorer, der forhøjer kontaktrisiko Oversigt over arter Systembeskrivelse Muligheder for forebyggelse af sygdomme og zoonoser Muligheder for håndtering af sygdomme og zoonoser Opsummering og konkretisering Referencer
8 4 Forebyggelse af mave-tarmsygdomme gennem fodringsstrategier Indledning Fodringsmæssige muligheder for at mindske problemer med diarré i fravænningsperioden Anatomiske, morfologiske og enzymatiske ændringer i mave-tarmkanalen i fravænningsperioden Ophør af passiv immunisering og overgang fra somælk til plantebaseret foder Ædeadfærd og foderoptagelse Stressorer (fravær af so, flytning, sammenblanding) Patogener Fravænningsdiarre Fodermæssige muligheder for at stimulere mave-tarmsundheden hos svin Grovfoder til svin og dets betydning for foderets sammensætning Faktorer ved foderet der påvirker mave-tarmmiljøet Betydning af foderets sammensætning for bakterielle infektioner Betydningen af foderets sammensætning for parasitære infektioner Parasitbakterieinteraktion og effekter af foderets sammensætning Konklusion Referencer Svinenes forsyning med essentielle næringsstoffer og grovfoder Indledning Protein og aminosyrer Krav til foderets indhold af protein og aminosyrer ved konventionel produktion af svin Fodermidler, der traditionelt anvendes som betydende protein- og aminosyrekilder ved konventionel produktion Begrænsninger i det økologiske regelsæt, som vedrører valg af fodermidler Konsekvenser af "ikke-optimal" fodersammensætning på svineproduktion Kan fodersammensætning til økologisk svineproduktion optimeres hensigtsmæssigt med henblik på indhold af protein/aminosyrer Mineraler Krav til mineralforsyning Hvordan opfyldes mineralbehovet i konventionelt svinefoder Det økologiske regelsæt vedr. mineraler Mineraltilførsel ved anvendelse af økologiske foderstoffer Biotilgængelighed af mineraler (herunder mineralbalancer Konsekvenser ved manglende tilførsel (herunder mineralernes funktion) Vitaminforsyning Krav til vitaminforsyning afgrænsning til relevante vitaminer Det økologiske regelsæt vedrørende vitaminer Kan en optimal vitamintilførsel sikres ved anvendelse af økologiske foderstoffer Biotilgængelighed og biologisk aktivitet af vitaminer i forskellige fodermidler Grovfoder Hvad er grovfoder? Hvilke forskelle er der mellem grovfoder og almindeligt svinefoder Beskrivelse af grovfoder til svin Er indholdet af antinutritionelle stoffer et problem i dansk grovfoder? Kan kartofler og roer anvendes til svin
9 5.5.6 Afgræsning Ensilage til svin Ensileringsteknikker specielt egnede til svin Konklusion Referencer Produktkvalitet Markedskrav Kød- og spisekvalitet Ernæring og sundhed Behov for viden Referencer Behov for forsknings- og udviklingsaktiviteter Referencer Appendiks Gennemførte forskingsprojekter i økologiske svineproduktion Udvikling af økologiske svineproduktionssystemer Udviklingsprojekt vedr. økologisk svinekød Næringsstofbalancer i økologisk svineproduktion med fokus på optimal udnyttelse af næringsstofafsætning fra udendørs sohold Fiberrige fodermidler til svin Sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger i husdyrproduktionen
10 8
11 Sammendrag Økologisk svinekød udgør kun ca. en halv procent af den danske produktion. Undersøgelser viser imidlertid, at potentialet for salg på hjemmemarkedet muligvis er på procent samtidig med at der er gode muligheder for eksport. En øget produktion af økologisk svinekød kræver imidlertid, at produktionen i større grad lever op til forskellige forudsætninger og krav. Eksempelvis er forbrugernes villighed til at betale ekstra for økologisk svinekød en forudsætning for et bæredygtigt udkomme for de økologiske jordbrugere. I forhold til forbrugerne må det bl.a. formodes, at det er helt afgørende, at produktionen efterlever de principper, som er angivet i det økologiske avlsgrundlag. I den forbindelse må produktionen og produkterne opfylde de krav om ydre og indre kvalitet, som de økologiske målsætninger angiver. Her er der store fortolkningsmuligheder for hvor godt de aktuelle produktionssystemer lever op til de økologiske målsætninger, men der er ikke megen tvivl om, at der er rige muligheder for en endnu bedre opfyldelse af målsætningerne. Endelig kræver en udvidelse af den økologiske svineproduktion, at produktionen er i overensstemmelse med de overordnede mål for landbrugspolitikken. Eksempelvis målene om miljøhensyn, landdistriktsudvikling, diversifikation af produktionen m.m. Der er endvidere en betydelig usikkerhed om, hvorledes den økologiske svineproduktion kan indrettes, således at den matcher de omtalte rammebetingelser. På denne baggrund har det været målet med det arbejde, som præsenteres i denne rapport, at belyse nogle af de emner, som anses for vigtige i udviklingen af økologiske svineproduktions systemer. Arbejdet er udført af fem ekspertgrupper. Grupperne, der havde meget forskellig ekspertise, fik henholdsvis til opgaver at: 1. analysere og vurdere de produktionsmæssige, økonomiske og miljømæssige resultater ved forskellige systemer og diskutere mulige tilpasninger af systemerne. Et vigtigt element heri har været at se på forskellige måder at integrere svinene i sædskiftet 2. analysere og vurdere sygdoms- og zoonoserisiko ved frilandsproduktion 3. analysere og vurdere hvorledes svins modstandsdygtighed mod infektion kan påvirkes gennem fodringen 4. analysere og identificere de mest kritiske forhold af betydning for at tilgodese svinenes ernæringsmæssige krav 5. analysere og vurdere udviklingsmuligheder og begrænsninger i relation til produktkvaliteten Hver gruppe har udarbejdet et kapitel, hvor gruppens analyse og vurdering er fremlagt sammen med angivelse en angivelse af behovene for udbygning af den eksisterende viden. I den forbindelse har grupperne også givet konkrete forslag til forsknings- og udviklingsaktiviteter, der kan medvirke til at fremme økologisk svineproduktion. I kapitel 7 er det søgt at tematisere behovene for øget viden, samtidig med at en række problemstillinger og områder, som ikke direkte var indeholdt i den faglige gennemgang, bliver belyst. Kapitlet beskriver således mål, problemstillinger og muligheder på følgende områder: Recirkulering af næringsstoffer og lav miljøbelastning i nye produktionssystemer Naturlig adfærd/hele dyr Sunde, modstandsdygtige dyr og høj fødevaresikkerhed Forbedret spisekvalitet Produktionsøkonomi Afslutningsvis foreslås en model, hvor de forsknings- og udviklingsaktiviteter, som blev foreslået under den faglige og tematiske gennemgang, indgår i et samspil med den nytænkning af hele produktionssystemet, som der indledningsvist blev 9
12 angivet, at der er et stort behov for. Ideen er, at når forskere, der søger optimere på enkeltområder, og forskere, der søger at udvikle på hele systemer, anvender de samme forsknings- og forsøgsfaciliteter, kan og vil de inspirere og engagere hinanden. Forventningen er, at dette samarbejde på en gang vil bidrage til at opfylde de økologiske landmænds helt aktuelle behov for viden; f.eks. mulighederne for at tilrettelægge en fodring, der samtidig sikrer dyrenes sundhed og behov for næringsstoffer samt kødets kvalitet m.m. Samtidig med at samarbejdet vil bidrage til udviklingen af helt nye og bæredygtige produktionssystemer, som i endnu større grad opfylder de forskellige økologiske principper. 10
13 1 Baggrund, mål og metoder John E. Hermansen Danmarks JordbrugsForskning 1.1 Rammebetingelser for den økologiske svineproduktion Det er et overordnet mål i Danmark at fremme udviklingen af økologiske produktionsformer med henblik på at tilgodese forbrugernes interesse for økologiske produkter og med henblik på at fremme eksporten af økologiske fødevarer (Fødevareministeriet, 1999). Dette gælder også for svineproduktionen i betragtning af svineproduktionens betydelige rolle for økonomien og arealanvendelsen i landbrugsproduktionen og forbruget af svinekød i Danmark. Generelt forventes markedsandele på 15-20% for økologiske fødevarer i Danmark og muligheder for en betydelig eksport inden for en kort årrække. For svinekød er der i en nylig markedsundersøgelse estimeret at være et markedspotentiale på 15-30% (Andersen, 1999), hvilket er langt højere end det nuværende forbrug. Der synes således at være et betydeligt behov for at udvikle den økologiske svineproduktion fra at være en niche til at blive en økonomisk bæredygtig betydelig del af den danske svineproduktion. Den aktuelle udvikling af den økologiske svineproduktion må imidlertid forventes at afhænge af, i hvor høj grad produktionsformen kan leve op til de forudsætninger og forventninger, der stilles i forskellig sammenhæng, således f.eks. i forhold til: Den økologiske målsætning og de økologiske jordbrugeres fortolkning heraf i praksis De økologiske forbrugere Jordbrugernes muligheder for indtjening Landbrugspolitikken og den tilknyttede regulering Den økologiske målsætning Økologisk jordbrug ønsker at leve op til en målsætning om at tage yderligere hensyn til blandt andet miljø, natur og husdyrsundhed og -velfærd. Eksempelvis har de økologiske foreninger i Norden tilsluttet sig følgende beskrivelse af økologisk jordbrug: "Med økologisk jordbrug forstås et selvbærende og vedvarende agro-økosystem i god balance. Systemet baseres mest muligt på lokale og fornyelige ressourcer. Økologisk jordbrug bygger på et helhedssyn, som omfatter de økologiske, økonomiske og sociale sider i jordbrugsproduktionen både i lokalt og i globalt perspektiv. I det økologiske jordbrug betragtes naturen således som en helhed med sin egen værdi, og mennesket har et moralsk ansvar for at drive jordbruget således, at kulturlandskabet udgør en positiv del af naturen." Denne meget overordnede beskrivelse er blandt andet uddybet i avlsreglerne fra Landsforeningen for Økologisk Jordbrug (LØJ). Heri nævnes følgende særlige hensyn vedrørende miljø, husdyrvelfærd og fødevarekvalitet: Arbejde så meget som muligt i lukkede stofkredsløb og benytte stedlige ressourcer Bevare jordens naturlige frugtbarhed Undgå alle former for forurening, som måtte hidrøre fra jordbrugsmæssig praksis Fremme en dyrkningsmæssig praksis, som tager størst muligt hensyn til miljø og natur 11
14 Producere fødevarer af optimal ernæringsmæssig kvalitet Reducere jordbrugets forbrug af ikkefornybare ressourcer, herunder fossile brændstoffer, til et minimum Arbejde hen imod, at byernes og fødevareindustriens affaldsprodukter opnår en kvalitet, så de kan genbruges som gødningsmidler i jordbruget Give alle husdyr gode forhold, der er i overensstemmelse med deres naturlige adfærd og behov Gøre alt, hvad der er muligt, for at sikre at alle levende organismer lige fra mikroorganismer til planter og dyr, som jordbrugeren arbejder med, bliver forbundsfæller Husdyrproduktionen spiller en vigtig rolle generelt for udviklingen af økologisk jordbrug ved at understøtte mulighederne for at udvikle selvbærende systemer og bevare jordens naturlige frugtbarhed gennem recirkulering af næringsstoffer ud over at medvirke til produktion af sunde fødevarer og sikre den økologiske landbruger en god indtjening. Den mest hensigtsmæssige udvikling af økologisk svineproduktion må ses i dette lys. Der er klart store fortolkningsmuligheder i, hvor godt en bestemt produktionsform herunder svineproduktionen lever op til den formulerede målsætning. Der kan være store forskelle fra landmand til landmand i opfattelsen heraf, og der kan være væsentlige modsætningsforhold mellem "nødvendig" indtjening og nogle af de andre målsætninger. Der vil også være en betydelig grad af tilpasning, i takt med at ny viden måske forbedrer mulighederne for at leve op til målsætningen på et bestemt punkt eller, at normerne for acceptable handlinger ændres. Grundlæggende må det imidlertid anses for vigtigt for udvikling af den økologiske svineproduktion, at svineproduktionen direkte medvirker til, at den økologiske målsætning opnås i højere og højere grad enten på nationalt niveau eller bedriftsniveau. Dette vil nok kræve nytænkning i forhold til den dominerende tankegang lige nu, der i høj grad sigter mod, at svineproduktionen blot er acceptabel ud fra de regler, der er afledt af målsætning mv. Et sådant skift i tankegang kan eventuelt tage udgangspunkt i det sidste punkt i de danske avlsregler "at gøre husdyrene til forbundsfæller". Dette er også reformuleret af Andresen (2000) til at ændre synet på husdyrene fra at være passive til aktive elementer i husdyrproduktionen. Andresen (2000) forklarer dette som, at man i højere grad fokuserer på husdyrenes evner i forhold til de ønskede mål end på dyrenes krav. Udfordringen er da at skabe betingelser for, at husdyrene kan optimere nytten af deres evner, nærmere end at kontrollere dyrets udfoldelsesmuligheder. Et sådant skift i tankegang er ikke uden vanskelighed, idet svinene jo produceres til human brug, men det ændrede tankesæt kan siges at udgøre den største forskel mellem økologisk og konventionelt svinehold. Nogle af svinets evner, der kan være af betydning i denne sammenhæng, er umiddelbart: Deres evne til selv at finde en del af deres foder (= som ikke udnyttes af andre husdyr), dvs. grisenes kan holdes under ekstensive forhold Deres evne til at udnytte foder af såvel animalsk som vegetabilsk oprindelse, herunder medvirke til en hensigtsmæssig udnyttelse af restprodukter fra fødevareindustrien og herigennem recirkulering af næringsstoffer Deres evne til at rode i jorden (jordbearbejdning) De økologiske forbrugere /forbrugere af økologisk kød Det fremtidige omfang af økologisk svineproduktion afhænger direkte af, hvad forbrugerne vil 12
15 købe her i landet eller i lande, hvortil der kan eksporteres. De vigtigste faktorer, der er bestemmende herfor, er sandsynligvis pris, spisekvalitet og ikke mindst forbrugernes forventninger til, hvorledes den økologiske produktion gennemføres. Sidstnævnte forhold må antages i mindre grad at være "analyseret" i forhold til den økologiske målsætning. Derimod må det forventes, at holdningen er relateret til relativt få overordnede forhold, som f.eks. produktsikkerhed, miljøforhold og dyrevelfærd, som de opfattes i al almindelighed. Sandsynligvis vil også "naturlighed" ved produktionens gennemførelse (ref. GMO-debatten) spille en rolle. Det er let at forestille sig, at produktsikkerhed og naturlighed ved produktionens gennemførelse vil få en betydelig vægt, og det må derfor anses for vigtigt, at de fremtidige systemer til økologisk svineproduktion kan tage hensyn hertil. Som eksempel på "forbrugertemaer" kan nævnes ringning af grise (der allerede nu ikke tillades i nogle lande), kastration og måske det, at slagtesvinene kan være på stald en betydelig del af deres liv. Jordbrugernes muligheder for indtjening Afsætningen af økologisk svinekød vil ud over at være bestemt af forbrugernes betalingsvillighed også være bestemt af producenternes villighed til at udbyde økologisk svinekød. En væsentlig udvidelse af den økologiske produktion må nødvendigvis finde sted ved, at væsentligt flere producenter end nu finder det sikkert og attraktivt at etablere en sådan produktion. Derfor er det vigtigt, at der kan skabes et godt beslutningsgrundlag for potentielle omlæggere. Regulering af landbrugsproduktionen Både i Danmark og i EU indgår udviklingen af økologisk jordbrug som et element i bestræbelserne på at udvikle/regulere landbrugsproduktionen i relation til landdistriktsudvikling (EU), diversifikation af landbrugsproduktionen (merpriser) samt miljøhensyn. Sidstnævnte er tungtvejende i såvel Danmark som i det øvrige EU. Dette illustreres i Danmark bl.a. ved overvejelserne om at "bruge" økologisk jordbrug som et miljøpolitisk instrument i bestræbelserne på at forbedre miljøtilstanden. Fremme af økologisk jordbrug indgår således om et virkemiddel i såvel 10- punktsplanen for et bedre vandmiljø og i Vandmiljøplan II. Desuden er økologisk jordbrug et virkemiddel i Danmarks indsats for en styrket biodiversitet. "De miljømæssige fordele ved økologisk jordbrug er en del af baggrunden for, at der ydes offentlige tilskud til omlægning til økologisk drift samt opretholdelse af økologisk dyrkning på dansk jord. Samfundet betaler herigennem for en miljøydelse i form af en mindre belastning af miljøet" (Aktionsplan II). På EU-plan er det i baggrunden for indførelsen af regler vedrørende økologisk husdyrproduktion bl.a. fremhævet, at økologisk husdyrbrug i princippet bør stå for en tæt sammenhæng mellem husdyrproduktionen og arealanvendelsen (selvforsyning) med henblik på at reducere miljøbelastningen ved husdyrproduktion. Endvidere at økologisk græsningsdrift (pastoral farming) kan være et middel til at vedligeholde og udnytte braklagte arealer. Disse fremhævede landbrugspolitiske hensyn er ikke foretaget for at tilgodese det økologiske værdigrundlag, men nærmere for i den overordnede planlægning af landbrugsproduktion at drage fordel af de mulige miljømæssige gevinster, der kan være ved økologisk jordbrug. Det er nærliggende at antage, at fortsat bevågenhed fra (tilskuds-) myndighedernes side vil afhænge af om den økologiske produktion, og dermed også svineproduktion, vil medvirke til at reducere den samlede miljøbelastningen ved jordbrugsproduktion. Sammenfattende må det antages, at omfanget af økologisk svineproduktion i Danmark vil afhænge af i hvilken udstrækning, der kan udvikles nye produktionssystemer, der kan give den nødvendige indtjening for producenterne og samtidig understøtte én eller flere af de ovennævnte forventninger, f.eks. ved at: Svineproduktionssystemerne indrettes med en god næringsstofhusholdning, baseret på recirkulering af næringsstoffer, således at jordens frugtbarhed opbygges samtidig med at risikoen for miljøbelastning minimeres 13
16 Svinenes alsidige evner udnyttes, hvorved svinene også i høj grad får mulighed for at udøve en naturlig adfærd Vilkårene for svineproduktionen er således, at der leveres dyr til slagtning, der har været sunde hele livet, hvorved produktsikkerheden forventes at være særlig høj 1.2 Mål Selv om der de sidste fire år har været en kraftig stigning i den økologiske svineproduktion i Danmark, udgør den økologiske slagtesvineproduktion mindre end 0,5% af den totale slagtesvineproduktion, og erfaringsgrundlaget for gennemførelsen af den økologiske svineproduktion er derfor spinkelt. Der er endvidere en betydelig usikkerhed om, hvorledes den økologiske svineproduktion kan indrettes, således at den matcher de omtalte rammebetingelser. På denne baggrund har det været målet med arbejdet, der repræsenteres i nærværende rapport, at belyse nogle emner, der anses for vigtige for at forestille sig de muligheder og begrænsninger, der er for udviklingen af den økologiske svineproduktion i relation til produktionssystemets indretning. Det har således været målet: at vurdere de produktionsmæssige, økonomiske og miljømæssige resultater ved forskellige systemer og diskutere mulige tilpasninger af systemerne. Et vigtigt element heri har været at se på forskellige måder at integrere svinene i sædskiftet at vurdere sygdoms- og zoonoserisiko ved frilandsproduktion at vurdere hvorledes svins modstandsdygtighed mod infektion kan påvirkes gennem fodringen at identificere de mest kritiske forhold af betydning for at tilgodese svinenes ernæringsmæssige krav at vurdere udviklingsmuligheder og begrænsninger i relation til produktkvaliteten Ovennævnte mål dækker ikke alle relevante aspekter af økologisk svineproduktion, men det blev vurderet, at der var størst behov for at gennemføre en "state of art" inden for disse områder med henblik på generelt at få et forbedret grundlag for at prioritere kommende forsknings- og udviklingsaktiviteter. 1.3 Metoder Arbejdet blev gennemført ved, at der blev nedsat fem ekspertgrupper, der hver havde til formål at analysere de omtalte problemstillinger, og som repræsenterede meget forskellig ekspertise. Efter et indledende fællesmøde blev udredningerne fra de enkelte grupper, herunder specielt virkningen af de enkelte områder, diskuteret på to følgende fællesmøder og ved en større workshop. Nedenstående er vist en oversigt over de deltagende personer og den ekspertise, de repræsenterer. 14
17 Ekspertise Navn Institution Økologi generelt John E. Hermansen Danmarks JordbrugsForskning Erik Steen Kristensen Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Adfærd Mette Giersing Danmarks JordbrugsForskning Fodring Knud E. Bach Knudsen Danmarks JordbrugsForskning Martin Tang Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning Hanne D. Poulsen Danmarks JordbrugsForskning Christer Ohlsson Danmarks JordbrugsForskning Søren Krog Jensen Danmarks JordbrugsForskning Produktkvalitet Chris Claudi-Magnusson Slagteriernes Forskningsinstitut Laurits Lydehøj Hansen Danmarks JordbrugsForskning Systemanalyse og systemudvikling Henrik B. Lauritsen Bent Hindrup Andersen Anne Grete Kongsted Søren Bak Danske Slagterier Danmarks JordbrugsForskning Danmarks JordbrugsForskning Landsforeningen Økologisk Kødproduktion Staldindretning Finn Møller Danmarks JordbrugsForskning Sundhed og Velfærd Ellen-Margrethe Vestergaard Danmarks JordbrugsForskning Jan Tind Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Sygdoms- og zoonoserisiko Herwig Leiers Statens Skadedyrlaboratorium Anne Feenstra Statens Veterinære Serumlaboratorium Allan Roepstorff Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Rikke Lindecrona Statens Veterinære Serumlaboratorium Økonomi Nicolaj H. Nørgaard og Niels Tvedegaard Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut Det har været en overordnet forudsætning for tilgangen til arbejdet, at emnerne er søgt belyst i relation til økologisk svineproduktion som et hovederhverv. 1.4 Referencer Andersen, F., Økologisk svinekød har en fremtid. DS-nyt 11. Andresen, N The Foraging Pig - Resource Utilisation, Interaction, Performance and Behaviour of Pigs in Cropping Systems. Doctoral thesis. Swedish University of Agricultural Sciences, Uppsala Fødevareministeriet, Aktionsplan II. Økologi i udvikling. 15
18 16
19 2 Forskellige systemers forventede produktionsmæssige, økonomiske og miljømæssige resultater John E. Hermansen 1), Bent H. Andersen 1), Søren Bak 2), Mette Giersing 1), Anne Grete Kongsted 1), Henrik B. Lauritsen 3), Finn Møller 1), Nicolaj H. Nørgaard 4) & Niels Tvedegaard 4) 1) Danmarks JordbrugsForskning, 2) Landsforeningen Økologisk Kødproduktion, 3) Danske Slagterier, 4) Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut 2.1 Baggrund og mål Selv om der de sidste fire år har været en kraftig stigning i den økologiske svineproduktion i Danmark, udgør den økologiske slagtesvineproduktion mindre end 0,5% af den totale slagtesvineproduktion, og erfaringsgrundlaget for gennemførelsen af den økologiske svineproduktion er derfor spinkelt. I mange tilfælde er svineproduktionen indrettet således, at søerne holdes på friland, mens slagtesvinene året rundt opstaldes i stalde med tilhørende udearealer, og det er for sådanne systemer, at videngrundlaget er bedst. Spørgsmålet er imidlertid, om det også vil være et sådant system, der vil blive dominerende i fremtiden ved en udvidet økologisk produktion. Omkostningerne til stalde kan blive betydelige, som følge af det relativt høje arealkrav, der stilles til denne produktion (totalt 2,3 m 2 pr. gris). Forbrugerne vil måske have vanskeligt ved at opfatte grise, der holdes på stald, også i sommerperioden, som noget særligt. Endelig er der påbegyndt et lovende udviklingsarbejde med enhedsstier i teltanlæg, der er velegnede til at blive placeret strategisk i sædskiftet og med mulighed for at grisene, afhængig af de lokale forhold, tilbydes adgang til friland i relevante perioder. Der er således en række forhold, der peger på, at det nuværende mest almindelige system til økologisk svineproduktion ikke nødvendigvis fremover vil blive det mest dominerende. Hertil kommer, at der over tid må forventes en udvikling i EU kravene til de fælles økologiske regler. Dette kan f.eks. være forbud mod ringning af søer, forbud mod kastration, sommergræsning til slagtesvin, 100% økologisk foder, gødning og halm, eller muligvis en afskaffelse af spaltegulve. På denne baggrund er det målet med nærværende kapitel at give en bred belysning af forskellige systemer i relation til såvel produktion og økonomi, som i relation til miljø og dyrevelfærdsmæssige forhold, vel vidende, at der for nogle af de betragtede systemer ikke foreligger et egentlig empirisk datagrundlag. Ved analysen tages udgangspunkt i følgende tre principielt forskellige systemer: Frilandssohold året rundt og med slagtesvineproduktion i stalde med løbegårde Frilandssohold og slagtesvin på friland hele året Enhedsstikonceptet baseret på teltanlæg placeret i sædskiftet I forlængelse af en systembeskrivelse (afsnit 2.2) og præsentation af nøgletal vedrørende produktion og økonomi (afsnit 2.3), miljøeffekter (afsnit 2.4) samt adfærdsmæssige forhold (afsnit 2.6) er det for hvert system beskrevet de mulige tilpasninger, der forekommer mest relevant at overveje (afsnit 2.5) 17
20 2.2 Systembeskrivelse I det følgende gives en kort beskrivelse af de betragtede systemer samt de managementrutiner, der er knyttet til systemerne, der er baseret på en besætning med ca. 80 årssøer og 100 ha. For søer på græs er det generelt forudsat, at søernes cyklus er på 25 uger, og der praktiseres tre ugers holddrift i besætningen. Der forudsættes at være 10 søer pr. hold. Farefoldene indrettes som enkeltfarefolde à 1200 m 2. De drægtige søer holdes i fælles folde à 650 m 2 pr. so og løbeafdelingen er indrettet på friland med tre løbefolde og 2 "kontakt" folde. I Figur 2.1 ses et eksempel på hold af henholdsvis diegivende og drægtige søer på friland. Figur 2.1 Eksempel på hold af diegivende (t.v.) og drægtige (t.h.) søer på friland. For slagtesvin er det forudsat, at de fravænnes i hold ved syv uger og med en vægt på ca. 15 kg. Svinene holdes i hold à stk. i græsfolde eller à i staldbygninger. I Figur 2.2 ses et eksempel på hold af slagtesvin på stald med udendørs løbegård og indendørs areal med dybstrøelse. Figur 2.2 Eksempel på hold af slagtesvin på stald med udendørs løbegård og indendørs areal med delvis dybstrøelse. 18
2 Forskellige systemers forventede produktionsmæssige, økonomiske og miljømæssige resultater
2 Forskellige systemers forventede produktionsmæssige, økonomiske og miljømæssige resultater John E. Hermansen 1), Bent H. Andersen 1), Søren Bak 2), Mette Giersing 1), Anne Grete Kongsted 1), Henrik B.
Læs mereØkologisk svineproduktion
Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...
Læs mereBehov for diskussion af principper
Forskning i økologisk jordbrug Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, FØJO November/december 2000 3. Årgang nr. 6 Behov for diskussion af principper Økologisk jordbrug i Danmark er i vækst.
Læs mereNotatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereMobile stalde i fremtiden. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES EnviNa 19. September
Mobile stalde i fremtiden Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES EnviNa 19. September SEGES Økologi Innovation Regler Erfa-grupper Direkte rådgivning til firmaer og landmænd Foder optimering Projekter For fonde
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereOplæg til ny forskning
Forskning i økologisk jordbrug Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, FØJO Januar/februar 2000 3. Årgang nr. 1 Oplæg til ny forskning Som tidligere beskrevet i dette nyhedsbrev er der
Læs mereFRILANDSSVINEPRODUKTION
AARHUS UNIVERSITY AARHUS UNIVERSITY FRILANDSSVINEPRODUKTION FODRING 2020 Anne Grete Kongsted, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet, Foulum, anneg.kongsted@au.agro.dk 1 NUVÆRENDE FRILANDS- SVINEPRODUKTION
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereNye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP
Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata
Læs mereVidereudvikling af grønne regnskaber i landbruget
Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET
ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET UDFORDRINGER Udvaskning af næringsstoffer fra frilandsproduktionen Ammoniaktab fra staldene UDSPRING I FODRINGEN Kan ikke anvende syntetiske aminosyrer -> Råprotein-indholdet
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012 NOTAT NR. 1222 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereTema. Brug værktøjerne
Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereMarkant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion
Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,
Læs mereTabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion
Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer
Læs mereFOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET
FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,
Læs merefor smågriseproducenterne
Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereØkologisk svineproduktion
Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...
Læs mereFoder - alternative råvarer og anbefalinger. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D
Foder - alternative råvarer og anbefalinger Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D. 06.03.18 Disposition Hvilke fodringsmæssige udfordringer har økologisk svineproduktion
Læs meresom er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering
Læs mereSammendrag - konklusion
GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,
Læs merePotentialet for økologisk planteavl
Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Læs mereKonsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed
Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for
Læs mereØkologisk svineproduktions miljøpåvirkninger. Beslutningsstøttemodel til estimering af miljøpåvirkninger på bedriftsniveau
Økologisk svineproduktions miljøpåvirkninger Beslutningsstøttemodel til estimering af miljøpåvirkninger på bedriftsniveau Brugermanual Heidi Mai-Lis Andersen, Teodora Dorca-Preda, John Hermansen Formål
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereGrønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11
Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består
Læs mereLandbrugets Byggeblade
Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter Love og vedtægter vedr. miljø Vejledning vedrørende indretning og drift af udendørs sohold Bygninger Teknik Miljø Arkiv nr. 95.03-02 Udgivet Januar 1993 Revideret
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske
Læs mereFind retningen for din bedrift
Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift
Læs mereDe økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes
university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes Publication date: 2003 Document version
Læs mereØkologisk Svineproduktion Tvedegaard, Niels
university of copenhagen Økologisk Svineproduktion Tvedegaard, Niels Publication date: 2005 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Tvedegaard,
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereHandlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé
Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereBarritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER
Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereMere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion
Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereBusiness Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?
Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes
Læs mereFonden for økologisk landbrugs strategi
Fonden for økologisk landbrugs strategi 2018-2021 1 Forord Fonden har hjemmel i landbrugsstøtteloven, som fastlægger de overordnede rammer for fondens virke. Fonden for økologisk landbrug har i foråret
Læs mereEn landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.
47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang
Læs mereBeslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby
Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering
Læs mereØKOLOGISK SVINEPRODUKTION AG Kongsted
ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION AG Kongsted HVILKEN HISTORIE ER VIGTIG AT FORTÆLLE? Udvikling i produktion, efterspørgsel, a fregning Rammerne Produktionssystemer Produktionsresulta ter Den gode historie Udfordringer
Læs mereUDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mere59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI
59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI Efterår/vinter 2015/16 Økologi 59 SPÆNDENDE OPLÆG OM ØKOLOGI SEGES Økologi tilbyder i efteråret/vinteren 2015/16 aktuelle oplæg om de økologiske emner, hvor der er ny og
Læs mereBENCHMARKING AF VARMEFORBRUG
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
Læs mereSVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER
Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereInformationsmøde Landmand Christian Mikkelsen Virksomhedsrådgiver Per Bøndergaard Virksomhedsrådgiver Søren Greve Olesen
Informationsmøde Landmand Christian Mikkelsen Virksomhedsrådgiver Per Bøndergaard Virksomhedsrådgiver Søren Greve Olesen Program Hvad er Back in Black Eksempel på en handlingsplan Erfaringer fra den Sønderjyske
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereTema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereHar grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?
Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereDet store regnestykke
Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget
Læs mereABC i svineproduktionen
ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning
Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereGår jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,
Læs mereBilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12
Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer
6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...
Læs mereGrøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet. Danmarks JordbrugsForskning
Grøn Viden Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet Karin Strudsholm og John Erik Hermansen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 I
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereVurdering af muligheder for dobbeltudbetalinger til husdyrbrugere som følge af CAP reformen Tvedegaard, Niels
university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af muligheder for dobbeltudbetalinger til husdyrbrugere som følge af CAP reformen Tvedegaard, Niels Publication date: 2004 Document Version Også
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mere